DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE"

Transkript

1 DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende arbejdsstyrke og ikke mindst af, at der bliver færre faglærte. Det stiller krav til erhvervsskolerne om at blive endnu bedre. DI præsenterer i denne pjece visionen for fremtidens erhvervsskole. På fremtidens erhvervsskole: >> >> >> >> Er der relevante optagelseskrav og tilbud om opkvalificeringsforløb Er der mere målrettet undervisning af høj kvalitet Er der sammenhæng i de erhvervsrettede uddannelsestilbud Har skolernes ledelse selv frihed til at træffe de rigtige beslutninger og bruger denne frihed til at styrke undervisningsopgaven 01 KAPITEL 1 DI's plan for fremtidens erhvervsskole 05 KAPITEL 2 Bedre forudsætninger og flere tilbud 10 KAPITEL 3 Bedre undervisning 21 KAPITEL 4 Ledelse der peger fremad Faldende arbejdsstyrke stiller erhvervsskoler overfor nye krav < Ufaglærte Faglærte Videregående DA's Arbejdsmarkedsrapport 2006 og DI-beregninger Organisation for erhvervslivet

2 Udgivet af DI Redaktion: David Jensen og Claus Rosenkrands Olsen Tryk: Kailow Graphic A / S ISBN:

3 SIDE 1 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE DI'S PLAN FOR FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE kapitel 1 Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere det er en forudsætning for vores konkurrenceevne, og for at skabe vækst i samfundet. Dygtige faglærte er en forudsætning for vækst Pct Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke < Spørgsmål Hvilken betydning har adgangen til dygtige faglærte for virksomhedens fremtidige vækst? DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder. Gennemført i september For knap to ud af tre virksomheder har adgangen til dygtige faglærte enten stor eller meget stor betydning for virksomhedens fremtidige vækst. Derfor presses virksomhederne af det forventede kraftige fald i arbejdsstyrken, og det stiller store krav til erhvervsskolerne. DI ønsker med denne plan at sætte fokus på nogle af de ændringer, som bør gennemføres, for at erhvervsskolerne kan løfte opgaven. Fremtidens erhvervsskole Målet med DI s plan for fremtidens erhvervsskole er at sikre en udvikling, der bygger videre på de mange gode ting, der allerede i dag kendetegner erhvervsskolerne. Fremtidens erhvervsskole er et vigtigt omdrejningspunkt for erhvervsrettet uddannelse. Der er et tæt samspil mellem skolen og omgivelserne. Der leveres udfordringer til de unge, voksne og virksomheder, som er skolens brugere. Der er et solidt ledelsesrum, og det udnyttes af bestyrelse og direktion. Erhvervsskolen er kendetegnet ved engagerede lærere og dygtig ledelse. Den har en klar identitet som uddannelsesinstitution af høj kvalitet, og skolens elever, ledelse, ansatte og øvrige brugere er stolte af at være en del af denne succes.

4 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 2 Fremtidens erhvervsskole er en markant og velintegreret del af det samlede uddannelsessystem, og den tilbyder erhvervsrettede uddannelser fra grund- til videreuddannelsesniveau både til unge og voksne. Den er internationalt blandt verdens bedste, og samarbejder med de bedste i verden. Det er et ambitiøst mål, men det er både realistisk og nødvendigt. Udgangspunktet er godt Set i det store perspektiv er erhvervsskolerne en succes. Der er mange unge, der er interesserede i at starte på en erhvervsuddannelse, og langt de fleste, der gennemfører en erhvervsuddannelse, får en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig oplever eleverne generelt lærere med gode faglige kompetencer på erhvervsskolerne. Det er en stor styrke. Efteruddannelsessystemet giver et væsentligt bidrag til at udvikle medarbejdernes viden og kompetencer, og en meget stor del af arbejdsstyrken deltager i erhvervsskolernes efteruddannelsestilbud. Også her er virksomhedernes vurdering af indsatsen generelt positiv. > Spørgsmål I hvilken grad er virksomheden enig i følgende udsagn vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser? Nyt AMU, Evalueringsrapport fra EVA, 2008 Virksomhederne er overvejende tilfredse med arbejdsmarkedsuddannelserne Undervisningen er niveaumæssigt tilpasset ufaglærte medarbejdere Omkostninger og udbytte står i et passende forhold til hinanden Giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for Undervisningen er niveaumæssigt tilpasset faglærte medarbejdere Kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvornår det passer vores virksomhed Kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvor det passer vores virksomhed Pct.

5 SIDE 3 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE De erhvervsgymnasiale uddannelser er ligeledes vigtige for virksomhederne, da de udgør et stort vækstlag for merkantil og teknisk uddannelse på videregående niveau. Her er f.eks. de senere års vækst i tilgangen til HTX meget opmuntrende. Erhvervsskolerne er således en central spiller, når det handler om at sikre virksomhederne adgang til kompetente medarbejdere. Det understreges af, at langt hovedparten af eleverne finder arbejde i det private erhvervsliv, når de forlader erhvervsskolen. Derfor har erhvervsskolerne også i langt større udstrækning end øvrige dele af uddannelsessystemet tradition for dialog med og inddragelse af virksomhederne både i ledelse af institutionerne og i udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne. Det er en afgørende kvalitet i erhvervsskolerne, som skal fastholdes og udvikles. Udfordringer for fremtidens erhvervsskoler Der er i de seneste år gennemført en række reformer på de uddannelsesområder, som erhvervsskolerne er aktører på. Nye strukturreformer er derfor ikke efterspurgte og forventes heller ikke. Men der er på alle områder behov for at fokusere på det centrale: Nemlig på kvaliteten i mødet mellem ung, medarbejder, lærer, institution og virksomhed. Det stiller krav til de politiske rammevilkår og den centrale styring, men også til skolernes virke inden for rammerne og ledelsen i erhvervsskolerne. På trods af successen er der brug for en vedvarende indsats for at fastholde og udvikle værdien af de erhvervsrettede uddannelser. DI har henover det seneste års tid gennemført flere analyser, der alle peger på, at der er rum for forbedringer på erhvervsskolerne. Det gælder ikke bare, når man spørger de unge og virksomhederne (brugerne), men er også en udbredt opfattelse blandt skolelederne og skolernes bestyrelser. Det følgende er DI's vurdering af de udfordringer, skolerne står overfor, og DI's bud på, hvad der skal til, hvis succesen skal udbygges.

6 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 4 UDFORDRINGER Mange unge mangler forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, og tilbud til denne gruppe bruges ikke nok. HANDLINGER Bedre folkeskole Bedre vejledning Tidlig screening / optagelseskrav Mere erhvervsgrunduddannelse og produktionsskole Uddannelsernes kvalitet trænger til et løft, og mange udfordres ikke på det niveau, de efterspørger Mere undervisning Mere niveaudeling og udfordrende tilbud til alle Udbygning af behovsafklaring Mere specialiserede og differentierede tilbud Kompetente lærere med solidt videngrundlag Samle programmer og udbud Ledelsesrummet står ikke mål med det ansvar, bestyrelser og daglig ledelse pålægges. Det eksisterende ledelsesrum udnyttes heller ikke nok Øge ledelsesrum gennem færre bindinger og forenklet styring Udnytte ledelsesrum gennem udbredelse af best-practise

7 SIDE 5 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE BEDRE FORUDSÆTNINGER OG FLERE TILBUD kapitel 2 Langt den overvejende del af de unge, der vælger erhvervsuddannelserne efter grundskolen, føler sig godt rustet fra folkeskolen til uddannelsen. Det betyder, at erhvervsskolerne har gode muligheder for at løfte mange unge til at blive de dygtige faglærte, der efterspørges af erhvervslivet. De fleste har gode forudsætninger for uddannelse < Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet Ved ikke Pct. Spørgsmål Følte du dig godt eller dårlig rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 år, der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, hvor eleverne har indgået uddannelsesaftale med virksomheden, lavere end på alle andre uddannelsesområder. Lavt frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb Merkantilt hovedforløb Teknisk hovedforløb Gymnasial uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Merkantilt grundforløb Kort videregående uddannelse Teknisk grundforløb Pct. < Undervisningsministeriets dynamiske database oktober 2008 og DI beregninger

8 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 6 Det høje frafald på erhvervsuddannelserne, der med jævne mellemrum bringes op i medierne, finder sted på de indledende grundforløb, hvor der er fri adgang, uafhængig af forudsætninger for, og vilje til, at gennemføre en uddannelse. På de merkantile grundforløb falder hver fjerde fra, og på de tekniske grundforløb falder hver tredje fra uddannelsen. Det skyldes blandt andet, at der på erhvervsskolerne er en gruppe elever, der føler sig dårlig rustet til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. Spørger man eleverne selv, drejer det sig samlet om ca. 12 pct. svarende til ca elever. Ser man på konkrete målinger af deres færdigheder, er det pct. af de unge på erhvervsskolerne, som har utilstrækkelige færdigheder i naturfag, læsning eller matematik. > EUD Folke- og privatskole Efterskoler En bedre folkeskole er grundlaget Andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder, pct Gymnasier 0 Naturfag Læsning Matematik PISA og Ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Fremtidens erhvervsskole kan ikke uddanne alle Skal fremtidens erhvervsskoler løftes, må man derfor være realistisk i forhold til de opgaver, vi pålægger erhvervsskolerne. Det er ikke muligt, sideløbende med en erhvervsuddannelse, at rette op på det forhold, at op mod 20 pct. af dem, der forlader folkeskolen, har meget beskedne forudsætninger, og at en stor del af dem ikke selv føler sig klædt på til en erhvervsuddannelse. Derfor hverken kan eller skal erhvervsskolerne påtage sig at uddanne alle unge. Det er godt, at der er skabt muligheder for flere unge i erhvervsuddannelserne gennem forskellige tilbud til dem, som har behov for større støtte. Men indtil resultaterne efter folkeskolen er løftet markant, er der behov for yderligere alternativer.

9 SIDE 7 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Det nytter ikke at fastholde, at det er tilstrækkeligt at have opfyldt undervisningspligten for at blive optaget på en erhvervsskole hverken af hensyn til uddannelserne eller til de unge. Derfor bør der indføres optagelseskriterier til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Og derfor bliver det en vigtig del af den indledende kompetencevurdering at finde ud af, om den enkelte unge kan og vil gennemgå en uddannelse på et relevant fagligt niveau, og om der er alternative muligheder til rådighed for de unge, som ikke umiddelbart vil kunne optages. Fremtidens erhvervsskole har intelligent optag Det kræver lovændringer, idet erhvervsskolerne i princippet er forpligtet til at optage alle, som har opfyldt undervisningspligten ifølge folkeskoleloven. Benyt alternative uddannelsestilbud Der findes allerede i dag tilbud til unge, der kan ruste dem til senere at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller få en relevant adgang til arbejdsmarkedet. Produktionsskolerne har gode erfaringer og indgående kendskab til, hvordan man løfter denne gruppe, og kommunerne har med Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) mulighed for at skræddersy tilbud, der matcher de unges udgangspunkt. Målet bør være, at så mange som muligt gennemfører en erhvervsrettet uddannelse. Derfor skal de, der ikke kan begynde direkte på en erhvervsuddannelse, i stedet have tilbud om opkvalificering eller praktisk erfaring, der eventuelt med tiden kan føre til en erhvervsuddannelse. Som det er nu, mangler der målretning af både 10. kl. og erhvervsuddannelserne. Samtidig bruges EGU'en alt for lidt, og der er behov for, at kommunerne opruster på dette område. Fremover er der flere alternativer og de bruges mere Alle skal have fyldestgørende vejledning Det høje frafald på grundforløbene gavner ikke de unge, der oplever det som (endnu) et nederlag. Samtidig er det spild af skolernes og samfundets ressourcer. Derfor skal både skolerne og vejlederne sørge for en realistisk vejledning og visitation af de unge til tilbud, som har størst sandsynlighed for at blive en succes for den unge. Alle unge skal opleve, at de får en tilstrækkelig god vejledning. I dag gælder det kun cirka halvdelen af de unge. Mere realistisk vejledning i fremtiden

10 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 8 > Mange får ikke tilstrækkelig vejledning Føler du, at du har fået tilstrækkelig vejledning fra... Ja Uddannelsesvejledningen? Nej Den skole du gik/går på? Ved ikke Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Dine forældre? Pct.

11 SIDE 9 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE bedre undervisning kapitel 3 Erhvervsskolerne rummer heldigvis et meget stort antal dygtige lærere og ledere, og det giver et godt afsæt for at skabe endnu bedre undervisning. De fleste unge på erhvervsskolerne giver således lærerne gode vurderinger af deres faglige kvalifikationer. Mange fagligt kompetente lærere på erhvervsskolerne < Høj standard Hverken høj eller lav standard Lav standard Ved ikke Spørgsmål Hvordan vurderer du kvaliteten af lærernes faglige kompetencer? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september Pct. Samme generelle tilfredshed fremgår af virksomheders og medarbejderes vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Et tydeligt tegn på erhvervsuddannelsernes kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet er, at de i sammenligning med andre uddannelsesområder sikrer den højeste arbejdsmarkedstilknytning efter endt uddannelse.

12 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 10 > Beskæftigede Ledige Erhvervsuddannelse fører til job Arbejdsmarkedsstatus for nyuddannede med op til et års anciennitet, 1. januar 2004 (pct.) Ikke i arbejdsstyrken Danmarks Statistik og DI-beregninger EUD KVU MVU LVU Denne succes på arbejdsmarkedet hænger nøje sammen med, at elever i erhvervsuddannelserne skiftevis er på skole og i virksomheden. Samtidig tilpasses indholdet i både erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser løbende og i tæt samarbejde med virksomhederne. Sådan skal det også være fremover. Danmark har en klar konkurrencefordel på dette felt. Fremtidens erhvervsskole har bedre behovsafklaring på erhvervsakademiuddannelser På erhvervsakademiuddannelserne er der ikke samme tradition for tæt samarbejde om udvikling af uddannelserne, men det er der brug for at få etableret. Det handler i særlig grad om en markant styrkelse i kvaliteten af den behovsafdækning, der finder sted i forbindelse med udvikling af nye og justering af eksisterende uddannelser. Eleverne på erhvervsuddannelserne har forskellige forudsætninger med sig fra folkeskolen og evt. anden forudgående ungdomsuddannelse. Det forhold er enkelte erhvervsskoler allerede i dag opmærksomme på og etablerer særlige uddannelsesforløb, hvor eleverne udfordres på det niveau, der matcher deres ønsker og forudsætninger. Det sker både gennem særlige tilbud og støtteforanstaltninger for elever med svage forudsætninger, men også gennem muligheder for at kombinere en erhvervsuddannelse med htx, eller med turboforløb for elever med studentereksamen. Denne praksis skal udbredes til alle erhvervsskoler, så alle elever udfordres. Det er dog en udfordring at tilfredsstille alle elever. Det kræver, at der sættes ind på en række felter med det formål at hæve kvaliteten for alle.

13 SIDE 11 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Mere tid til undervisning Det er i mødet mellem lærer og elev/kursist, at uddannelsers kvalitet skabes, og det er derfor afgørende, hvor meget tid elever og kursister tilbringer sammen med lærerne, mens de uddanner sig. På det tidspunkt, hvor eleverne i erhvervsuddannelser indgår kontrakt med virksomheden, får de løn for 37 timer om ugen. Derfor forventer både elev og virksomhed, at også skolen tilbyder 37 timers udfordringer. Det sker desværre ikke alle steder i dag. Brug for mere tid mellem elever og lærere Summen af elevernes tid til undervisning, lektier, lærerfri timer, lektiecafé, projektarbejde, åbne værksteder o.lign. Pct < Mindst 37 timer timer Merkantil Grundforløb Teknisk Merkantil Hovedforløb Teknisk Under 30 timer Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 I gennemsnit er det halvdelen af eleverne på grundforløbene og en tredjedel af eleverne på hovedforløbene, der ikke bruger 37 timer om ugen på lærerstyrede aktiviteter. På fremtidens erhvervsskole udfordres alle elever 37 timer om ugen, så skoleundervisningen modsvarer de udfordringer, der er på virksomheden. Tilsvarende er det en selvfølge, at en uges efteruddannelse på erhvervsskolen svarer til en normal arbejdsuge. Fremtidens erhvervsskole har 37 timers udfordringer til alle Job med status Den tætte sammenhæng mellem uddannelser og praksis betyder, at faglærte er kvalificerede og efterspurgte, når de har afsluttet deres uddannelse. Derfor er det job, de udfører, ofte forbundet med høj prestige.

14 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 12 > Prestige i job ikke i erhvervsskoler Uddannelse på erhvervsskolen Høj Job inden for området Spørgsmål Hvordan vurderer du den prestige/ status, der er forbundet med at gå på en erhvervsskole og job inden for uddannelsesområdet? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Middel Lav Ved ikke Pct. Tre ud af fire elever i erhvervsuddannelserne vurderer, at det job deres uddannelse retter sig mod, er forbundet med høj eller middel status, mens det kun er 15 pct., der forbinder det med lav status. Det samme gør sig desværre ikke gældende, når man spørger til den status, der forbindes med at gå på en erhvervsskole. Her mener en tredjedel af de samme elever, at deres uddannelse er forbundet med lav status, mens kun en ud af ti mener, det giver høj status at gå på en erhvervsskole. Det er et problem for den fremtidige rekruttering til området, og der er behov for at øge den status, som erhvervsskolerne har. Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne En væsentlig årsag til dette er, at niveauet i uddannelserne er for lavt. Det skyldes formentlig ikke, at lærerne er for dårlige, eller at man ikke ønsker at udfordre eleverne på højere niveau på erhvervsskolerne. Forklaringen skal snarere søges i det forhold, at fokus og ressourcer i stigende grad kanaliseres over i indsatsen for at støtte de grupper på skolerne, som har svært ved at klare uddannelserne. Det er i hvert fald den forklaring, de unge selv giver, hvor mere end halvdelen forklarer den lave status med, at for mange elever ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at være der, og at undervisningen finder sted på et for lavt niveau. Konsekvensen er, at mange er i fare for at droppe deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke får udfordringer nok.

15 SIDE 13 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Niveauet i uddannelserne skal løftes < Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Spørgsmål Hvad er den/de vigtigste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? (Udvalgte svarkategorier) Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 i gang med en erhvervsuddannelse, september Pct. Af de 40 pct. af eleverne, der har overvejet at springe fra deres erhvervsuddannelse, angiver hele 22 pct. det lave niveau som årsagen. Til sammenligning er det kun 13 pct. af dem, der har overvejet at droppe uddannelsen, fordi niveauet er for højt. Af dem, som allerede har truffet beslutningen og er sprunget fra, angiver en ud af syv det lave faglige niveau som årsag. Kun en ud af 25 forklarer det med, at det faglige niveau er for højt. På fremtidens erhvervsskole skal alle udfordres på det niveau, de magter. Det betyder, at der både skal være forløb for dem, som ønsker flere udfordringer, og dem som har behov for ekstra vejledning og støtte undervejs. Samtidig skal de tiltag, som mange skoler allerede har igangsat for at sikre udfordringer til de stærke elever, udvides og udbredes i langt større omfang, end det sker i dag. Det er en forudsætning for at tiltrække og fastholde flere dygtige unge på erhvervsskolerne, og der er absolut grundlag for det. Der er behov for en anderledes politisk prioritering på dette felt. Fremtidens erhvervsskole har udfordringer til alle Blandt de elever, der er sprunget fra en erhvervsuddannelse, er der f.eks. flere som efterfølgende begynder på en ny uddannelse, hvor det teoretiske niveau er højere, f.eks. erhvervs- eller alment gymnasium, end der er elever, der træder et niveau ned og f.eks. tager 10. kl. eller begynder på en produktionsskole.

16 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 14 < Uddannelser på højere niveau Uddannelse på samme niveau Uddannelse på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DIberegninger Flere vælger uddannelse på et højere teoretisk niveau Pct pct pct. 17 pct. 24 pct. Afbrudt et teknisk grundforløb 20 pct. 29 pct. 20 pct. 31 pct. Afbrudt et merkantilt grundforløb Det understreger med al tydelighed, at frafald i lige så høj grad skyldes et for lavt fagligt niveau på erhvervsskolen som manglende forudsætninger blandt eleverne. Samtidig har et stigende antal dygtige unge ønske om erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det vidner søgningen til erhvervsgymnasierne om, hvor især htx har oplevet en markant vækst i tilgangen. Alene i perioden er tilgangen til htx steget med ca. 50 pct. > UNI-C Statistik og Analyse 2008 Flere unge vælger erhvervsgymnasiale uddannelser Tilmeldinger fra 9. og 10. klasse

17 SIDE 15 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer Øget differentiering, højere faglige niveauer og stigende specialisering i uddannelser og på arbejdsmarkedet stiller høje krav til erhvervsskolerne. En forudsætning for, at fremtidens erhvervsskoler kan leve op til de krav er, at der er tilstrækkeligt volumen, økonomi og faglighed til stede på hver enkelt institution. Erhvervsuddannelserne er i dag spredt på mange skoler. Det betyder, at der på mange uddannelser er en lille aktivitet på de enkelte skoler. Ca elever går på forløb, hvor der højst er indskrevet 50 elever på op til fire årgange, og af dem går tilmed på forløb, hvor der er under 20 elever indskrevet. Da der typisk er mulighed for at vælge forskellige valgfag på hvert forløb, og der samtidig er tale om vekseluddannelser, hvor eleverne skiftevis er på skole og i praktikvirksomheden, kan det være svært at undervise eleverne samtidig. Dermed bliver det svært at etablere tilstrækkeligt store hold på skolerne. Det har ifølge DI's bestyrelsesrepræsentanter på erhvervsskolerne og erhvervsskolernes ledelser betydning for skolernes økonomi, det faglige miljø og kvaliteten af uddannelserne, hvis elevgrundlaget er for lille. Skolerne skal fokusere på det, de er bedst til < Større og færre udbydere er med til at sikre skolerne en sund økonomi, og dermed bedre kvalitet Større og færre udbydere er med til at sikre fagligt bæredygtige uddannelser, og dermed bedre kvalitet DI-survey blandt 800 virksomhedsrepræsentanter på erhvervsskoleområdet, september 2007 Større og færre udbydere vil give bedre muligheder for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for specialiseret arbejdskraft Større og færre udbydere vil øge frafaldet Større og færre udbydere vil afholde mange virksomheder fra at tage lærlinge Pct.

18 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 16 Næsten to ud af tre bestyrelsesmedlemmer mener, at større og færre enheder vil sikre skolerne en bedre økonomi, og mere end halvdelen mener, at færre enheder vil gavne det faglige miljø. Og lige så vigtigt: Kun få frygter, at det vil have væsentlige negative følger i form af eksempelvis øget frafald, eller ved at færre virksomheder vil tage lærlinge ind. Halvdelen af skolelederne deler den opfattelse, at en samling af uddannelserne vil give bedre økonomi, og dermed bedre uddannelseskvalitet. Fremtidens erhvervsskoler gør det, de er bedst til De enkelte uddannelser skal derfor samles på færre enheder. Det indebærer ikke nødvendigvis skolelukninger, men at skolerne i større grad end hidtil specialiserer sig, og inden for deres område leverer uddannelse på højt fagligt niveau. Især det sidste er en væsentlig faktor for, at skolerne kan udbyde relevante og tiltrækkende tilbud til de dygtige elever. Det gælder tilsvarende på efteruddannelsesområdet. Op mod 1 mio. personer ansat i den private sektor deltager årligt i enten privat eller offentligt udbudt efteruddannelse. Erhvervsskolerne spiller en central rolle i udviklingen af medarbejdernes kompetencer via arbejdsmarkedsuddannelser. Tendensen går i retning af, at stadig større dele af aktiviteten retter sig mod kortere og mere målrettede forløb end tidligere. Det er en tydelig afspejling af, at arbejdsmarkedet er presset, og at virksomhedernes og medarbejdernes præferencer er skiftet. > Danmarks statistik og DI-beregninger Arbejdsmarkedsuddannelserne bliver kortere og mere målrettede Gennemsnitlig kursuslængde, uger pr. kursist 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,

19 SIDE 17 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Det er afgørende for erhvervsskolernes fremtidige rolle på dette felt, at mulighederne for at kunne levere de efterspurgte ydelser bedres, og at der kan skabes den fornødne fleksibilitet i indhold og varighed. Ikke mindst for de mindre og mellemstore virksomheder er dette en vigtig forudsætning for, at arbejdsmarkedsuddannelserne i praksis er brugbare for disse virksomheder. Det er ikke nok blot at øge synligheden af tilbuddene, hvis disse ikke afspejler de særlige vilkår, som mindre og mellemstore virksomheder arbejder under. Fremtidens erhvervsskole tilbyder fleksibel efteruddannelse Tilsvarende er det kritisk, at kurser ofte aflyses på grund af for få tilmeldinger på den enkelte skole. Der skal derfor ske en tilpasning i udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser, så de tilbageværende udbydere har en kritisk masse, der sikrer levering, fleksibilitet og kvalitet. Fremtidens erhvervsskole samler arbejdsmarkedsuddannelser mere I takt med de store ændringer på arbejdsmarkedet er der ligeledes behov for, at erhvervsskolerne har et velfungerende AMU-system, der kan varetage den arbejdsmarkedspolitiske funktion med at give medarbejdere mulighed for at videreudvikle deres kompetencer, eller erhverve nye i takt med jobskift eller ændring af jobfunktion. Derfor er det vigtigt, at fremtidens erhvervsskoler har opdaterede og relevante tilbud til de færdiguddannede og andre medarbejdere, så vi får den nødvendige fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Etableringen af erhvervsakademier er sket, uden at der reelt har været en efterspørgsel efter det. Årsagen til den manglende efterspørgsel bunder i det enkle forhold, at det ikke giver stor mening at løsrive en del af erhvervsskolernes viden om erhvervsrettede forhold fra én institutionstype og genoprette den i en anden. Det giver mere mening at samle en stor del af den viden om erhvervsrettede praksisnære uddannelser, som virksomhederne efterspørger, i de samme enheder. Derfor skal der være en tæt kobling mellem erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, og en samling af kompetencerne skal understøtte dette. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser inden for samme fagområde skal udvikles og udbydes i sammenhæng det vil give bedre ressourceudnyttelse, større gennemsigtighed og et højere udviklingstempo end i dag. Fremtidens erhvervsskoler rummer alle erhvervsrettede uddannelser Det er helt centralt, at erhvervsskolerne er stærke institutioner, der samler de kompetencer, der skal understøtte udvikling og undervisning med et klart erhvervsrettet og praksisnært sigte.

20 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 18 Læreren er omdrejningspunktet Der skal dygtige lærere til at undervise på fremtidens erhvervsskole, og heldigvis mener syv ud af ti elever, at lærerne er fagligt kompetente. Det er en stor styrke, og man må fremadrettet sikre, at skolernes lærere til enhver tid er opdateret på udviklingen i virksomhederne. Den del bidrager virksomhederne gerne til, og mange lærere har formentlig også et ønske om det. Den største udfordring ligger dog i, at mange lærere står over for at skulle pensioneres inden for relativt kort tid. > Finansministeriets forhandlingsdatabase og DI-beregninger Mange ansatte på erhvervsskolerne på vej på pension Alderssammensætning på erhvervsskolerne 2007 (pct.) <20 år år år år år år år år år år >65 år Da arbejdsstyrken generelt er faldende, kan det blive et problem at skaffe nok gode lærere. Det bør derfor overvejes at finde alternative muligheder. Fremtidens erhvervsskole inddrager kompetencer fra virksomhederne Det kan eksempelvis ske gennem bedre muligheder for, at personer uden for den almindelige lærerkreds kan bidrage til kvalificeringen. Det kan f.eks. foregå i virksomhederne, men også ved at medarbejdere i virksomhederne på deltid kan bidrage til dele af undervisningen på erhvervsskolerne. Et bedre samspil mellem erhvervsskolerne og virksomhederne er her både en mulighed for at udvikle erhvervsskolelærernes kompetencer, og for at bruge de kompetencer der findes i virksomhederne i dele af undervisningen.

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre

erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Indhold 2 Forord 7 Godt udgangspunkt 13 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 17 Forslag 2: Bedre alternativer

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Campus Bornholms VEU Strategi

Campus Bornholms VEU Strategi Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden

Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden Nyt erhvervsuddannelsesudspil Gode initiativer, men næppe tilstrækkelige Behov for supplerende strategi

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

STRATEGI Version

STRATEGI Version STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser September 2012 Godt erhvervsklima giver arbejdspladser AF KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk

Læs mere

Workshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?

Workshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse? Workshop 5 Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse? 12.01.2018 Den hemmelige uddannelse! Erling Jensen Dansk Metal Lars Thore Jensen Københavns Erhvervsakademi 12.01.2018

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn

Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn ANALYSE Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn Der er systematisk væsentlige forskel på, hvad gennemsnitslønnen er for personer med en stx, hf, hhx og htx-baggrund. Der er også store forskel på, hvor

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser.

Bedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Bedre uddannelser Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Hele planen findes i publikationen Bedre uddannelser Handlingsplan. Handlingsplanen

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

6 forslag til bedre erhvervsuddannelser

6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Nr. 4 - september 2009 Nr. 4 - september 2008 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Når startskuddet til forhandlingerne om globaliseringsmidlerne lyder i oktober, er opgaven for politikerne klar: Der

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Tabelrapport INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Ledere på EUD - frekvenstabeller 4 2 Ledere på VUC - frekvenstabeller 12 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Fremtidens kommunale 10. klasse

Fremtidens kommunale 10. klasse 2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Hedensted Notatark Sagsnr. 15.20.00-A00-1-18 Sagsbehandler Per Lunding Pia Hermanstad 21.1.2018 Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Den Forberedende Grunduddannelse FGU er en ny uddannelse,

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Kvalitetsløft og OK Side 1

Kvalitetsløft og OK Side 1 Kvalitetsløft og OK 13 Side 1 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en

Læs mere

Initiativer på erhvervsrettet VEU

Initiativer på erhvervsrettet VEU Initiativer på erhvervsrettet VEU Regeringen har som målsætning, at flere ufaglærte voksne skal være faglærte, hvilket skal opnås via den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform. Der udbydes samtidig

Læs mere

Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid. Januar 2008

Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid. Januar 2008 Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid Januar

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

AMU trepartsaftale oktober 2017

AMU trepartsaftale oktober 2017 AMU trepartsaftale oktober 2017 Hovedpunkter Side 1 AMU-systemet AMU-systemet er en del af den danske flexicurity-model, og alle brancher bør have adgang til relevante AMU-kurser. Antallet af kurser er

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere