DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE"

Transkript

1 DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende arbejdsstyrke og ikke mindst af, at der bliver færre faglærte. Det stiller krav til erhvervsskolerne om at blive endnu bedre. DI præsenterer i denne pjece visionen for fremtidens erhvervsskole. På fremtidens erhvervsskole: >> >> >> >> Er der relevante optagelseskrav og tilbud om opkvalificeringsforløb Er der mere målrettet undervisning af høj kvalitet Er der sammenhæng i de erhvervsrettede uddannelsestilbud Har skolernes ledelse selv frihed til at træffe de rigtige beslutninger og bruger denne frihed til at styrke undervisningsopgaven 01 KAPITEL 1 DI's plan for fremtidens erhvervsskole 05 KAPITEL 2 Bedre forudsætninger og flere tilbud 10 KAPITEL 3 Bedre undervisning 21 KAPITEL 4 Ledelse der peger fremad Faldende arbejdsstyrke stiller erhvervsskoler overfor nye krav < Ufaglærte Faglærte Videregående DA's Arbejdsmarkedsrapport 2006 og DI-beregninger Organisation for erhvervslivet

2 Udgivet af DI Redaktion: David Jensen og Claus Rosenkrands Olsen Tryk: Kailow Graphic A / S ISBN:

3 SIDE 1 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE DI'S PLAN FOR FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE kapitel 1 Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere det er en forudsætning for vores konkurrenceevne, og for at skabe vækst i samfundet. Dygtige faglærte er en forudsætning for vækst Pct Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke < Spørgsmål Hvilken betydning har adgangen til dygtige faglærte for virksomhedens fremtidige vækst? DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder. Gennemført i september For knap to ud af tre virksomheder har adgangen til dygtige faglærte enten stor eller meget stor betydning for virksomhedens fremtidige vækst. Derfor presses virksomhederne af det forventede kraftige fald i arbejdsstyrken, og det stiller store krav til erhvervsskolerne. DI ønsker med denne plan at sætte fokus på nogle af de ændringer, som bør gennemføres, for at erhvervsskolerne kan løfte opgaven. Fremtidens erhvervsskole Målet med DI s plan for fremtidens erhvervsskole er at sikre en udvikling, der bygger videre på de mange gode ting, der allerede i dag kendetegner erhvervsskolerne. Fremtidens erhvervsskole er et vigtigt omdrejningspunkt for erhvervsrettet uddannelse. Der er et tæt samspil mellem skolen og omgivelserne. Der leveres udfordringer til de unge, voksne og virksomheder, som er skolens brugere. Der er et solidt ledelsesrum, og det udnyttes af bestyrelse og direktion. Erhvervsskolen er kendetegnet ved engagerede lærere og dygtig ledelse. Den har en klar identitet som uddannelsesinstitution af høj kvalitet, og skolens elever, ledelse, ansatte og øvrige brugere er stolte af at være en del af denne succes.

4 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 2 Fremtidens erhvervsskole er en markant og velintegreret del af det samlede uddannelsessystem, og den tilbyder erhvervsrettede uddannelser fra grund- til videreuddannelsesniveau både til unge og voksne. Den er internationalt blandt verdens bedste, og samarbejder med de bedste i verden. Det er et ambitiøst mål, men det er både realistisk og nødvendigt. Udgangspunktet er godt Set i det store perspektiv er erhvervsskolerne en succes. Der er mange unge, der er interesserede i at starte på en erhvervsuddannelse, og langt de fleste, der gennemfører en erhvervsuddannelse, får en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig oplever eleverne generelt lærere med gode faglige kompetencer på erhvervsskolerne. Det er en stor styrke. Efteruddannelsessystemet giver et væsentligt bidrag til at udvikle medarbejdernes viden og kompetencer, og en meget stor del af arbejdsstyrken deltager i erhvervsskolernes efteruddannelsestilbud. Også her er virksomhedernes vurdering af indsatsen generelt positiv. > Spørgsmål I hvilken grad er virksomheden enig i følgende udsagn vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser? Nyt AMU, Evalueringsrapport fra EVA, 2008 Virksomhederne er overvejende tilfredse med arbejdsmarkedsuddannelserne Undervisningen er niveaumæssigt tilpasset ufaglærte medarbejdere Omkostninger og udbytte står i et passende forhold til hinanden Giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for Undervisningen er niveaumæssigt tilpasset faglærte medarbejdere Kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvornår det passer vores virksomhed Kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvor det passer vores virksomhed Pct.

5 SIDE 3 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE De erhvervsgymnasiale uddannelser er ligeledes vigtige for virksomhederne, da de udgør et stort vækstlag for merkantil og teknisk uddannelse på videregående niveau. Her er f.eks. de senere års vækst i tilgangen til HTX meget opmuntrende. Erhvervsskolerne er således en central spiller, når det handler om at sikre virksomhederne adgang til kompetente medarbejdere. Det understreges af, at langt hovedparten af eleverne finder arbejde i det private erhvervsliv, når de forlader erhvervsskolen. Derfor har erhvervsskolerne også i langt større udstrækning end øvrige dele af uddannelsessystemet tradition for dialog med og inddragelse af virksomhederne både i ledelse af institutionerne og i udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne. Det er en afgørende kvalitet i erhvervsskolerne, som skal fastholdes og udvikles. Udfordringer for fremtidens erhvervsskoler Der er i de seneste år gennemført en række reformer på de uddannelsesområder, som erhvervsskolerne er aktører på. Nye strukturreformer er derfor ikke efterspurgte og forventes heller ikke. Men der er på alle områder behov for at fokusere på det centrale: Nemlig på kvaliteten i mødet mellem ung, medarbejder, lærer, institution og virksomhed. Det stiller krav til de politiske rammevilkår og den centrale styring, men også til skolernes virke inden for rammerne og ledelsen i erhvervsskolerne. På trods af successen er der brug for en vedvarende indsats for at fastholde og udvikle værdien af de erhvervsrettede uddannelser. DI har henover det seneste års tid gennemført flere analyser, der alle peger på, at der er rum for forbedringer på erhvervsskolerne. Det gælder ikke bare, når man spørger de unge og virksomhederne (brugerne), men er også en udbredt opfattelse blandt skolelederne og skolernes bestyrelser. Det følgende er DI's vurdering af de udfordringer, skolerne står overfor, og DI's bud på, hvad der skal til, hvis succesen skal udbygges.

6 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 4 UDFORDRINGER Mange unge mangler forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, og tilbud til denne gruppe bruges ikke nok. HANDLINGER Bedre folkeskole Bedre vejledning Tidlig screening / optagelseskrav Mere erhvervsgrunduddannelse og produktionsskole Uddannelsernes kvalitet trænger til et løft, og mange udfordres ikke på det niveau, de efterspørger Mere undervisning Mere niveaudeling og udfordrende tilbud til alle Udbygning af behovsafklaring Mere specialiserede og differentierede tilbud Kompetente lærere med solidt videngrundlag Samle programmer og udbud Ledelsesrummet står ikke mål med det ansvar, bestyrelser og daglig ledelse pålægges. Det eksisterende ledelsesrum udnyttes heller ikke nok Øge ledelsesrum gennem færre bindinger og forenklet styring Udnytte ledelsesrum gennem udbredelse af best-practise

7 SIDE 5 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE BEDRE FORUDSÆTNINGER OG FLERE TILBUD kapitel 2 Langt den overvejende del af de unge, der vælger erhvervsuddannelserne efter grundskolen, føler sig godt rustet fra folkeskolen til uddannelsen. Det betyder, at erhvervsskolerne har gode muligheder for at løfte mange unge til at blive de dygtige faglærte, der efterspørges af erhvervslivet. De fleste har gode forudsætninger for uddannelse < Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet Ved ikke Pct. Spørgsmål Følte du dig godt eller dårlig rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 år, der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, hvor eleverne har indgået uddannelsesaftale med virksomheden, lavere end på alle andre uddannelsesområder. Lavt frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb Merkantilt hovedforløb Teknisk hovedforløb Gymnasial uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Merkantilt grundforløb Kort videregående uddannelse Teknisk grundforløb Pct. < Undervisningsministeriets dynamiske database oktober 2008 og DI beregninger

8 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 6 Det høje frafald på erhvervsuddannelserne, der med jævne mellemrum bringes op i medierne, finder sted på de indledende grundforløb, hvor der er fri adgang, uafhængig af forudsætninger for, og vilje til, at gennemføre en uddannelse. På de merkantile grundforløb falder hver fjerde fra, og på de tekniske grundforløb falder hver tredje fra uddannelsen. Det skyldes blandt andet, at der på erhvervsskolerne er en gruppe elever, der føler sig dårlig rustet til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. Spørger man eleverne selv, drejer det sig samlet om ca. 12 pct. svarende til ca elever. Ser man på konkrete målinger af deres færdigheder, er det pct. af de unge på erhvervsskolerne, som har utilstrækkelige færdigheder i naturfag, læsning eller matematik. > EUD Folke- og privatskole Efterskoler En bedre folkeskole er grundlaget Andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder, pct Gymnasier 0 Naturfag Læsning Matematik PISA og Ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Fremtidens erhvervsskole kan ikke uddanne alle Skal fremtidens erhvervsskoler løftes, må man derfor være realistisk i forhold til de opgaver, vi pålægger erhvervsskolerne. Det er ikke muligt, sideløbende med en erhvervsuddannelse, at rette op på det forhold, at op mod 20 pct. af dem, der forlader folkeskolen, har meget beskedne forudsætninger, og at en stor del af dem ikke selv føler sig klædt på til en erhvervsuddannelse. Derfor hverken kan eller skal erhvervsskolerne påtage sig at uddanne alle unge. Det er godt, at der er skabt muligheder for flere unge i erhvervsuddannelserne gennem forskellige tilbud til dem, som har behov for større støtte. Men indtil resultaterne efter folkeskolen er løftet markant, er der behov for yderligere alternativer.

9 SIDE 7 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Det nytter ikke at fastholde, at det er tilstrækkeligt at have opfyldt undervisningspligten for at blive optaget på en erhvervsskole hverken af hensyn til uddannelserne eller til de unge. Derfor bør der indføres optagelseskriterier til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Og derfor bliver det en vigtig del af den indledende kompetencevurdering at finde ud af, om den enkelte unge kan og vil gennemgå en uddannelse på et relevant fagligt niveau, og om der er alternative muligheder til rådighed for de unge, som ikke umiddelbart vil kunne optages. Fremtidens erhvervsskole har intelligent optag Det kræver lovændringer, idet erhvervsskolerne i princippet er forpligtet til at optage alle, som har opfyldt undervisningspligten ifølge folkeskoleloven. Benyt alternative uddannelsestilbud Der findes allerede i dag tilbud til unge, der kan ruste dem til senere at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller få en relevant adgang til arbejdsmarkedet. Produktionsskolerne har gode erfaringer og indgående kendskab til, hvordan man løfter denne gruppe, og kommunerne har med Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) mulighed for at skræddersy tilbud, der matcher de unges udgangspunkt. Målet bør være, at så mange som muligt gennemfører en erhvervsrettet uddannelse. Derfor skal de, der ikke kan begynde direkte på en erhvervsuddannelse, i stedet have tilbud om opkvalificering eller praktisk erfaring, der eventuelt med tiden kan føre til en erhvervsuddannelse. Som det er nu, mangler der målretning af både 10. kl. og erhvervsuddannelserne. Samtidig bruges EGU'en alt for lidt, og der er behov for, at kommunerne opruster på dette område. Fremover er der flere alternativer og de bruges mere Alle skal have fyldestgørende vejledning Det høje frafald på grundforløbene gavner ikke de unge, der oplever det som (endnu) et nederlag. Samtidig er det spild af skolernes og samfundets ressourcer. Derfor skal både skolerne og vejlederne sørge for en realistisk vejledning og visitation af de unge til tilbud, som har størst sandsynlighed for at blive en succes for den unge. Alle unge skal opleve, at de får en tilstrækkelig god vejledning. I dag gælder det kun cirka halvdelen af de unge. Mere realistisk vejledning i fremtiden

10 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 8 > Mange får ikke tilstrækkelig vejledning Føler du, at du har fået tilstrækkelig vejledning fra... Ja Uddannelsesvejledningen? Nej Den skole du gik/går på? Ved ikke Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Dine forældre? Pct.

11 SIDE 9 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE bedre undervisning kapitel 3 Erhvervsskolerne rummer heldigvis et meget stort antal dygtige lærere og ledere, og det giver et godt afsæt for at skabe endnu bedre undervisning. De fleste unge på erhvervsskolerne giver således lærerne gode vurderinger af deres faglige kvalifikationer. Mange fagligt kompetente lærere på erhvervsskolerne < Høj standard Hverken høj eller lav standard Lav standard Ved ikke Spørgsmål Hvordan vurderer du kvaliteten af lærernes faglige kompetencer? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september Pct. Samme generelle tilfredshed fremgår af virksomheders og medarbejderes vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Et tydeligt tegn på erhvervsuddannelsernes kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet er, at de i sammenligning med andre uddannelsesområder sikrer den højeste arbejdsmarkedstilknytning efter endt uddannelse.

12 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 10 > Beskæftigede Ledige Erhvervsuddannelse fører til job Arbejdsmarkedsstatus for nyuddannede med op til et års anciennitet, 1. januar 2004 (pct.) Ikke i arbejdsstyrken Danmarks Statistik og DI-beregninger EUD KVU MVU LVU Denne succes på arbejdsmarkedet hænger nøje sammen med, at elever i erhvervsuddannelserne skiftevis er på skole og i virksomheden. Samtidig tilpasses indholdet i både erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser løbende og i tæt samarbejde med virksomhederne. Sådan skal det også være fremover. Danmark har en klar konkurrencefordel på dette felt. Fremtidens erhvervsskole har bedre behovsafklaring på erhvervsakademiuddannelser På erhvervsakademiuddannelserne er der ikke samme tradition for tæt samarbejde om udvikling af uddannelserne, men det er der brug for at få etableret. Det handler i særlig grad om en markant styrkelse i kvaliteten af den behovsafdækning, der finder sted i forbindelse med udvikling af nye og justering af eksisterende uddannelser. Eleverne på erhvervsuddannelserne har forskellige forudsætninger med sig fra folkeskolen og evt. anden forudgående ungdomsuddannelse. Det forhold er enkelte erhvervsskoler allerede i dag opmærksomme på og etablerer særlige uddannelsesforløb, hvor eleverne udfordres på det niveau, der matcher deres ønsker og forudsætninger. Det sker både gennem særlige tilbud og støtteforanstaltninger for elever med svage forudsætninger, men også gennem muligheder for at kombinere en erhvervsuddannelse med htx, eller med turboforløb for elever med studentereksamen. Denne praksis skal udbredes til alle erhvervsskoler, så alle elever udfordres. Det er dog en udfordring at tilfredsstille alle elever. Det kræver, at der sættes ind på en række felter med det formål at hæve kvaliteten for alle.

13 SIDE 11 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Mere tid til undervisning Det er i mødet mellem lærer og elev/kursist, at uddannelsers kvalitet skabes, og det er derfor afgørende, hvor meget tid elever og kursister tilbringer sammen med lærerne, mens de uddanner sig. På det tidspunkt, hvor eleverne i erhvervsuddannelser indgår kontrakt med virksomheden, får de løn for 37 timer om ugen. Derfor forventer både elev og virksomhed, at også skolen tilbyder 37 timers udfordringer. Det sker desværre ikke alle steder i dag. Brug for mere tid mellem elever og lærere Summen af elevernes tid til undervisning, lektier, lærerfri timer, lektiecafé, projektarbejde, åbne værksteder o.lign. Pct < Mindst 37 timer timer Merkantil Grundforløb Teknisk Merkantil Hovedforløb Teknisk Under 30 timer Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 I gennemsnit er det halvdelen af eleverne på grundforløbene og en tredjedel af eleverne på hovedforløbene, der ikke bruger 37 timer om ugen på lærerstyrede aktiviteter. På fremtidens erhvervsskole udfordres alle elever 37 timer om ugen, så skoleundervisningen modsvarer de udfordringer, der er på virksomheden. Tilsvarende er det en selvfølge, at en uges efteruddannelse på erhvervsskolen svarer til en normal arbejdsuge. Fremtidens erhvervsskole har 37 timers udfordringer til alle Job med status Den tætte sammenhæng mellem uddannelser og praksis betyder, at faglærte er kvalificerede og efterspurgte, når de har afsluttet deres uddannelse. Derfor er det job, de udfører, ofte forbundet med høj prestige.

14 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 12 > Prestige i job ikke i erhvervsskoler Uddannelse på erhvervsskolen Høj Job inden for området Spørgsmål Hvordan vurderer du den prestige/ status, der er forbundet med at gå på en erhvervsskole og job inden for uddannelsesområdet? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Middel Lav Ved ikke Pct. Tre ud af fire elever i erhvervsuddannelserne vurderer, at det job deres uddannelse retter sig mod, er forbundet med høj eller middel status, mens det kun er 15 pct., der forbinder det med lav status. Det samme gør sig desværre ikke gældende, når man spørger til den status, der forbindes med at gå på en erhvervsskole. Her mener en tredjedel af de samme elever, at deres uddannelse er forbundet med lav status, mens kun en ud af ti mener, det giver høj status at gå på en erhvervsskole. Det er et problem for den fremtidige rekruttering til området, og der er behov for at øge den status, som erhvervsskolerne har. Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne En væsentlig årsag til dette er, at niveauet i uddannelserne er for lavt. Det skyldes formentlig ikke, at lærerne er for dårlige, eller at man ikke ønsker at udfordre eleverne på højere niveau på erhvervsskolerne. Forklaringen skal snarere søges i det forhold, at fokus og ressourcer i stigende grad kanaliseres over i indsatsen for at støtte de grupper på skolerne, som har svært ved at klare uddannelserne. Det er i hvert fald den forklaring, de unge selv giver, hvor mere end halvdelen forklarer den lave status med, at for mange elever ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at være der, og at undervisningen finder sted på et for lavt niveau. Konsekvensen er, at mange er i fare for at droppe deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke får udfordringer nok.

15 SIDE 13 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Niveauet i uddannelserne skal løftes < Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Spørgsmål Hvad er den/de vigtigste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? (Udvalgte svarkategorier) Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 i gang med en erhvervsuddannelse, september Pct. Af de 40 pct. af eleverne, der har overvejet at springe fra deres erhvervsuddannelse, angiver hele 22 pct. det lave niveau som årsagen. Til sammenligning er det kun 13 pct. af dem, der har overvejet at droppe uddannelsen, fordi niveauet er for højt. Af dem, som allerede har truffet beslutningen og er sprunget fra, angiver en ud af syv det lave faglige niveau som årsag. Kun en ud af 25 forklarer det med, at det faglige niveau er for højt. På fremtidens erhvervsskole skal alle udfordres på det niveau, de magter. Det betyder, at der både skal være forløb for dem, som ønsker flere udfordringer, og dem som har behov for ekstra vejledning og støtte undervejs. Samtidig skal de tiltag, som mange skoler allerede har igangsat for at sikre udfordringer til de stærke elever, udvides og udbredes i langt større omfang, end det sker i dag. Det er en forudsætning for at tiltrække og fastholde flere dygtige unge på erhvervsskolerne, og der er absolut grundlag for det. Der er behov for en anderledes politisk prioritering på dette felt. Fremtidens erhvervsskole har udfordringer til alle Blandt de elever, der er sprunget fra en erhvervsuddannelse, er der f.eks. flere som efterfølgende begynder på en ny uddannelse, hvor det teoretiske niveau er højere, f.eks. erhvervs- eller alment gymnasium, end der er elever, der træder et niveau ned og f.eks. tager 10. kl. eller begynder på en produktionsskole.

16 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 14 < Uddannelser på højere niveau Uddannelse på samme niveau Uddannelse på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DIberegninger Flere vælger uddannelse på et højere teoretisk niveau Pct pct pct. 17 pct. 24 pct. Afbrudt et teknisk grundforløb 20 pct. 29 pct. 20 pct. 31 pct. Afbrudt et merkantilt grundforløb Det understreger med al tydelighed, at frafald i lige så høj grad skyldes et for lavt fagligt niveau på erhvervsskolen som manglende forudsætninger blandt eleverne. Samtidig har et stigende antal dygtige unge ønske om erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det vidner søgningen til erhvervsgymnasierne om, hvor især htx har oplevet en markant vækst i tilgangen. Alene i perioden er tilgangen til htx steget med ca. 50 pct. > UNI-C Statistik og Analyse 2008 Flere unge vælger erhvervsgymnasiale uddannelser Tilmeldinger fra 9. og 10. klasse

17 SIDE 15 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer Øget differentiering, højere faglige niveauer og stigende specialisering i uddannelser og på arbejdsmarkedet stiller høje krav til erhvervsskolerne. En forudsætning for, at fremtidens erhvervsskoler kan leve op til de krav er, at der er tilstrækkeligt volumen, økonomi og faglighed til stede på hver enkelt institution. Erhvervsuddannelserne er i dag spredt på mange skoler. Det betyder, at der på mange uddannelser er en lille aktivitet på de enkelte skoler. Ca elever går på forløb, hvor der højst er indskrevet 50 elever på op til fire årgange, og af dem går tilmed på forløb, hvor der er under 20 elever indskrevet. Da der typisk er mulighed for at vælge forskellige valgfag på hvert forløb, og der samtidig er tale om vekseluddannelser, hvor eleverne skiftevis er på skole og i praktikvirksomheden, kan det være svært at undervise eleverne samtidig. Dermed bliver det svært at etablere tilstrækkeligt store hold på skolerne. Det har ifølge DI's bestyrelsesrepræsentanter på erhvervsskolerne og erhvervsskolernes ledelser betydning for skolernes økonomi, det faglige miljø og kvaliteten af uddannelserne, hvis elevgrundlaget er for lille. Skolerne skal fokusere på det, de er bedst til < Større og færre udbydere er med til at sikre skolerne en sund økonomi, og dermed bedre kvalitet Større og færre udbydere er med til at sikre fagligt bæredygtige uddannelser, og dermed bedre kvalitet DI-survey blandt 800 virksomhedsrepræsentanter på erhvervsskoleområdet, september 2007 Større og færre udbydere vil give bedre muligheder for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for specialiseret arbejdskraft Større og færre udbydere vil øge frafaldet Større og færre udbydere vil afholde mange virksomheder fra at tage lærlinge Pct.

18 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 16 Næsten to ud af tre bestyrelsesmedlemmer mener, at større og færre enheder vil sikre skolerne en bedre økonomi, og mere end halvdelen mener, at færre enheder vil gavne det faglige miljø. Og lige så vigtigt: Kun få frygter, at det vil have væsentlige negative følger i form af eksempelvis øget frafald, eller ved at færre virksomheder vil tage lærlinge ind. Halvdelen af skolelederne deler den opfattelse, at en samling af uddannelserne vil give bedre økonomi, og dermed bedre uddannelseskvalitet. Fremtidens erhvervsskoler gør det, de er bedst til De enkelte uddannelser skal derfor samles på færre enheder. Det indebærer ikke nødvendigvis skolelukninger, men at skolerne i større grad end hidtil specialiserer sig, og inden for deres område leverer uddannelse på højt fagligt niveau. Især det sidste er en væsentlig faktor for, at skolerne kan udbyde relevante og tiltrækkende tilbud til de dygtige elever. Det gælder tilsvarende på efteruddannelsesområdet. Op mod 1 mio. personer ansat i den private sektor deltager årligt i enten privat eller offentligt udbudt efteruddannelse. Erhvervsskolerne spiller en central rolle i udviklingen af medarbejdernes kompetencer via arbejdsmarkedsuddannelser. Tendensen går i retning af, at stadig større dele af aktiviteten retter sig mod kortere og mere målrettede forløb end tidligere. Det er en tydelig afspejling af, at arbejdsmarkedet er presset, og at virksomhedernes og medarbejdernes præferencer er skiftet. > Danmarks statistik og DI-beregninger Arbejdsmarkedsuddannelserne bliver kortere og mere målrettede Gennemsnitlig kursuslængde, uger pr. kursist 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,

19 SIDE 17 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Det er afgørende for erhvervsskolernes fremtidige rolle på dette felt, at mulighederne for at kunne levere de efterspurgte ydelser bedres, og at der kan skabes den fornødne fleksibilitet i indhold og varighed. Ikke mindst for de mindre og mellemstore virksomheder er dette en vigtig forudsætning for, at arbejdsmarkedsuddannelserne i praksis er brugbare for disse virksomheder. Det er ikke nok blot at øge synligheden af tilbuddene, hvis disse ikke afspejler de særlige vilkår, som mindre og mellemstore virksomheder arbejder under. Fremtidens erhvervsskole tilbyder fleksibel efteruddannelse Tilsvarende er det kritisk, at kurser ofte aflyses på grund af for få tilmeldinger på den enkelte skole. Der skal derfor ske en tilpasning i udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser, så de tilbageværende udbydere har en kritisk masse, der sikrer levering, fleksibilitet og kvalitet. Fremtidens erhvervsskole samler arbejdsmarkedsuddannelser mere I takt med de store ændringer på arbejdsmarkedet er der ligeledes behov for, at erhvervsskolerne har et velfungerende AMU-system, der kan varetage den arbejdsmarkedspolitiske funktion med at give medarbejdere mulighed for at videreudvikle deres kompetencer, eller erhverve nye i takt med jobskift eller ændring af jobfunktion. Derfor er det vigtigt, at fremtidens erhvervsskoler har opdaterede og relevante tilbud til de færdiguddannede og andre medarbejdere, så vi får den nødvendige fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Etableringen af erhvervsakademier er sket, uden at der reelt har været en efterspørgsel efter det. Årsagen til den manglende efterspørgsel bunder i det enkle forhold, at det ikke giver stor mening at løsrive en del af erhvervsskolernes viden om erhvervsrettede forhold fra én institutionstype og genoprette den i en anden. Det giver mere mening at samle en stor del af den viden om erhvervsrettede praksisnære uddannelser, som virksomhederne efterspørger, i de samme enheder. Derfor skal der være en tæt kobling mellem erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, og en samling af kompetencerne skal understøtte dette. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser inden for samme fagområde skal udvikles og udbydes i sammenhæng det vil give bedre ressourceudnyttelse, større gennemsigtighed og et højere udviklingstempo end i dag. Fremtidens erhvervsskoler rummer alle erhvervsrettede uddannelser Det er helt centralt, at erhvervsskolerne er stærke institutioner, der samler de kompetencer, der skal understøtte udvikling og undervisning med et klart erhvervsrettet og praksisnært sigte.

20 DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 18 Læreren er omdrejningspunktet Der skal dygtige lærere til at undervise på fremtidens erhvervsskole, og heldigvis mener syv ud af ti elever, at lærerne er fagligt kompetente. Det er en stor styrke, og man må fremadrettet sikre, at skolernes lærere til enhver tid er opdateret på udviklingen i virksomhederne. Den del bidrager virksomhederne gerne til, og mange lærere har formentlig også et ønske om det. Den største udfordring ligger dog i, at mange lærere står over for at skulle pensioneres inden for relativt kort tid. > Finansministeriets forhandlingsdatabase og DI-beregninger Mange ansatte på erhvervsskolerne på vej på pension Alderssammensætning på erhvervsskolerne 2007 (pct.) <20 år år år år år år år år år år >65 år Da arbejdsstyrken generelt er faldende, kan det blive et problem at skaffe nok gode lærere. Det bør derfor overvejes at finde alternative muligheder. Fremtidens erhvervsskole inddrager kompetencer fra virksomhederne Det kan eksempelvis ske gennem bedre muligheder for, at personer uden for den almindelige lærerkreds kan bidrage til kvalificeringen. Det kan f.eks. foregå i virksomhederne, men også ved at medarbejdere i virksomhederne på deltid kan bidrage til dele af undervisningen på erhvervsskolerne. Et bedre samspil mellem erhvervsskolerne og virksomhederne er her både en mulighed for at udvikle erhvervsskolelærernes kompetencer, og for at bruge de kompetencer der findes i virksomhederne i dele af undervisningen.

erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre

erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Indhold 2 Forord 7 Godt udgangspunkt 13 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 17 Forslag 2: Bedre alternativer

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere