erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre"

Transkript

1 erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser

2 Indhold 2 Forord 7 Godt udgangspunkt 13 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 17 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage 21 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke 25 Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter 29 Forslag 5: Centres of excellence 33 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer erhvervsuddannelserne 1

3 erhvervsuddannelser som vækstforstærker Dygtige faglærte er en afgørende forudsætning for, at danske I pjecen præsenterer DI seks konkrete forslag til, hvordan virksomheder fortsat kan skabe vækst. De er kernearbejdskraft i virksomhederne, når ideer og udvikling skal omsættes mere attraktive også for de ressourcestærke unge. Det til konkrete produkter og ydelser. regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gen- vi kan hæve niveauet i og gøre dem nemføre en ungdomsuddannelse. Erfaringerne viser, at der Erhvervsskolernes spiller derfor en vigtig rolle, og heldigvis er behov for at supplere dette med en målsætning om, at alle sektoren stærk. Ingen andre uddannelsesområder har så tæt unge sikres et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter en sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. Og grundskolen. Det handler om det rette tilbud på rette tidspunkt. intet andet sted er virksomhedernes engagement i at understøtte og udvikle uddannelserne så stort. Det er enestående, og det skal der værnes om. Det betyder, at der skal være flere tilbud til de mest ressourcesvage uden for erhvervsskolen, og at alle unge på erhvervsskolerne oplever at få passende udfordringer. Samtidig bør er- Men erhvervsskolerne står over for betydelige udfordringer. Flere undersøgelser viser, at mange elever desværre ikke udfordres tilstrækkeligt mens andre elever helt mangler for- alternativ til gymnasiet for de stærke unge. hvervsskolerne også rumme tilbud, der udgør et tiltrækkende udsætningerne for at gennemføre uddannelsen. Det er en aldeles uholdbar situation, som i høj grad kan tilskrives, at Vi har det bedst tænkelige grundlag for at sikre, at erhvervs- erhvervsskolerne forsøges brugt til at løse alle problemer for fortsat kan fungere som en vækstforstærker i de mest ressourcesvage unge. Det hverken kan eller bør være samfundet. Men det kræver, at vi ændrer fokus i indsatsen erhvervsskolernes rolle, og prisen har været et urimeligt dårligt omdømme blandt mange unge. og hellere i dag end i morgen. Der er derfor brug for handling, hvis erhvervsuddannelserne fortsat skal kunne danne grundlag for den vækst, der finansierer vores velfærd. Maj 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør 2 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 3

4 godt udgangspunkt Udgangspunktet for erhvervsuddannelserne er godt. Vekseluddannelsesprincippet og det tætte samarbejde mellem skoler, myndigheder og arbejdsmarkedets parter er med til at sikre kvaliteten i de færdiguddannedes kompetencer. Samtidig mener eleverne, at deres lærere er fagligt dygtige, og der er stor vilje blandt ledere og medarbejdere til vedvarende udvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Fra politisk side er der ligeledes stor opmærksomhed om erhvervsuddannelserne, og i bestræbelserne på at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, er erhvervsuddannelserne også tiltænkt en central rolle. Derfor er der ved udmøntning af globaliseringsmidlerne i 2006 bl.a. afsat ca. 300 mio. kr. til at styrke erhvervsuddannelserne især til en forbedret indsats for de mest ressourcesvage elever på erhvervsskolerne. Kontaktlærerordninger, mentorordninger, social og psykologisk bistand, grundforløbspakker, handleplaner for frafald mv. skal alt sammen bidrage til, at færre af de svage elever falder fra. Samtidig er der reserveret en langt større sum til at dække stigende taxameterudgifter som følge af øget aktivitet på erhvervsskolerne. Der er begyndende tegn på, at disse tiltag virker, idet de seneste tal viser, at færre falder fra på grundforløbet. erhvervsuddannelserne 5

5 Brug for handlekraft Der er imidlertid behov for en styrket og langt mere differentieret indsats, hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets prognoser har 20 pct. fortsat udsigt til at gå gennem livet uden en ungdomsuddannelse, og mange af de reserverede midler til øgede aktivitetsudgifter står ubrugte hen. Samtidig vidner uddannelsesmønsteret blandt de unge om, at mange potentielle elever i dag holder sig væk fra erhvervsuddannelserne: Knap 20 pct. starter på en gymnasial uddannelse men skifter undervejs til erhvervsskolen, næsten 10 pct. gennemfører først en gymnasial uddannelse og tager derefter en erhvervsuddannelse, og 7,5 pct. gennemfører en gymnasial uddannelse men opnår aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal derfor sættes bredere ind, end det er sket hidtil, hvis erhvervsuddannelserne skal være med til at løfte opgaven. Et Denne trafik koster årligt samfundet op mod 3,5 mia. kr. alene til taxameterudgifter, og de ressourcer kan gøre stor gavn, ensidigt fokus på de svage elever, svækker indsatsen for den brede elevgruppe, og de dygtigste holder sig væk. hvis de bringes i spil på en anden måde. Tiltagene i denne pjece vil bidrage til, at ressourcerne anvendes bedre, og derfor vil de i vid udstrækning være selvfinansierende. Et udpluk af resultater fra DI s undersøgelser gennem de seneste år giver et godt billede af udfordringen: Erhvervsskolerne har lav status blandt de unge, mens de jobs, uddannelserne retter sig mod, er betydeligt mere attraktive. Over halvdelen af de unge, der mener, at erhvervsuddannelserne har lav status, forklarer det med, at niveauet er for lavt, Der bør tages udgangspunkt i en ny målsætning, der skal Ny målsætning for af unge og at alt for mange elever ikke har forudsætningerne for at danne grundlag for, at flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. En 100 pct. målsætning, hvor ud- være der elever overvejer at droppe deres erhvervsuddannelse, gangspunktet er, at alle skal sikres et relevant, realistisk og fordi de synes, at det faglige niveau er for lavt. udfordrende tilbud efter folkeskolen, der kan lede til en erhvervskompetencegivende uddannelse pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har utilstrækkelige færdigheder i dansk, matematik og naturfag. I efteråret 2008 offentliggjorde DI en plan for fremtidens erhvervsskole, herunder sigtelinjer til en strategi for revitalise- 12 pct. af eleverne vurderer selv, at de er dårligt rustede fra grundskolen til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. ring af erhvervsuddannelserne. Da planen blev offentliggjort, havde finanskrisen og den økonomiske afmatning endnu ikke for alvor taget fart. Den situation, vi står i nu, gør imidlertid blot planens realisering endnu mere presserende, da kvalificerede faglærte ifølge virksomhederne en afgørende forudsætning for at skabe vækst. Forslagene i den investeringsplan, som DI her fremlægger, udmønter derfor dele af DI s plan for fremtidens erhvervsskole i seks konkrete forslag. Det nu, der skal ske et løft, hvis efter krisen skal spille den rolle, som de fleste ønsker. 6 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 7

6 Én indsats tre målgrupper fire resultater Investeringsforslagene skal skabe nødvendige incitamenter for at øge niveau, kvalitet og tiltrækningskraft i erhvervsuddannelserne for tre målgrupper 1) de svagere unge, 2) kernen og 3) de stærke unge, der søger eller burde søge mod erhvervsuddannelserne. Det er en forudsætning for 100 pct. målsætningen. Samtidig vil det styrke skolernes arbejde med at løfte deres kerneopgave at sikre gode faglærte i en mængde, der modsvarer virksomhedernes behov på længere sigt. Indsatsen vil derved bidrage til fire konkrete og nødvendige resultater: Flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedet sikres tilstrækkelig faglært arbejdskraft Større vækstmuligheder for samfundet Bedre anvendelse af samfundets uddannelsesressourcer De økonomiske konsekvenser for de seks forslag i DI s indsats fremgår af modstående tabel. Vi ser frem til at drøfte forslagene med alle parter, der har interesse i at sikre, at alle unge får et relevant uddannelsestilbud, der leder til erhvervskompetence og job. Oversigt over forslag og investeringsudgifter År 0 År 1 År 2 År 3 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne ressourcesvage Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne stærke Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter Forslag 5: Centres of excellence Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer Mindreudgifter til gymnasietaxametre dynamiske effekter Udgifter i alt Note vedr. beregningsforudsætninger: Knap unge vil efter tre år benytte de ekstra udfordringer, der er skabt muligheder for. Heraf vil pct. (afhængig af initiativ) være elever, der i dag vælger gymnasiet efter folkeskolen, og de udgør de ca elever, der udløser mindreudgifter til taxameter på gymnasierne (dynamiske effekter). Heri er ikke medregnet mindreudgifter til SU som følge af det ændrede uddannelsesmønster. På længere sigt forventes de dynamiske effekter at overstige de samlede udgifter til investeringerne. 8 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 9

7 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Kernen på erhvervsskolerne består af de ca. 70 pct. af eleverne, der uden store problemer kan gennemføre deres uddannelse det må man ikke glemme i bestræbelserne på at sikre relevante tilbud til andre grupper på erhvervsskolerne. Selvom gruppen hverken rummer de mest ressourcesvage eller ressourcestærke elever, er der alligevel mange, som vurderer, at undervisningen enten finder sted på for lavt eller for højt niveau. Det drejer sig om ca. en ud af tre elever på erhvervsskolerne. Ser man på de elever, der falder fra erhvervs- mange der falder fra vælger andet niveau Afbrudt et teknisk grundforløb Uddannelser på højere teoretisk niveau Uddannelser på samme niveau Uddannelser på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse Afbrudt et merkantilt grundforløb Mange af de frafaldne vælger den nye uddannelse på højere eller lavere niveau. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DI-beregninger erhvervsuddannelserne 11

8 uddannelserne, vælger ca. halvdelen af dem, som starter på en ny uddannelse, i øvrigt at gå i gang med en uddannelse på højere eller lavere niveau. At mange elever ikke får udfordringer på passende niveau skyldes bl.a., at niveaudeling i dag er stort set ikke-eksisterende inden for de enkelte uddannelser på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. På grundforløbene ser det lidt bedre ud, og det må formodes at hænge sammen med de seneste års indsats for de svage grupper på grundforløbene. Forslaget tjener et dobbelt formål: At alle udfordres på det niveau, de magter, og niveauet hos de faglærte derved samlet set hæves. At modvirke, at eleverne enten ikke kan følge med eller keder sig begge dele fører til frafald. Forslaget vil som følge heraf også bidrage til at højne erhvervsskolernes generelle status, og dermed tiltrække nogle af de mange unge, som i mangel på attraktive alternativer vælger gymnasiet frem for erhvervsskolen. Store dele af udgifterne vil derfor modsvares af færre udgifter til gymnasierne. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne UDGIFTER TIL FORSLAG 1 Hovedforløb Grundforløb 96 Har samme niveau i alle fag Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År Merudgifter til Har fag på lavere niveau Mindreudgifter til Har fag på højere niveau gymnasiale Kilde: UNI-C Statistik og 4 Analyse og DI-beregninger Pct Finansieringsbehov Kilde: DI-beregninger Der er derfor behov for også at prioritere ressourcer til mere differentieret undervisning og niveaudeling for kernen af elever i erhvervsuddannelserne. Hvor forslag 2 og 3 gennem målrettede tilbud og forløb skal sikre passende udfordringer til de mest ressourcesvage og de stærkeste elever, sigter dette forslag altså primært mod alle andre elever. Mange blandt kernen af elever vil dog også vælge tiltag under forslag 3 til de stærke elever. Øget differentiering kan fremmes gennem flere lærerkræfter til undervisning, og DI foreslår derfor, at der afsættes midler til flere lærere på erhvervsuddannelserne. Det skal indgå som en forudsætning for udmøntring af midlerne, at de ekstra lærerkræfter resulterer i langt mere udbredt niveaudeling og undervisningsdifferentiering, end der finder sted i dag. 12 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 13

9 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage Frafaldet på erhvervsskolernes grundforløb er op mod 40 pct. En del af frafaldet giver unødvendige nederlag til mange af de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger med sig fra folkeskolen til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Mange har tilmed sociale, psykiske og/eller motivationsmæssige problemer, der skal håndteres. andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder Erhvervsskoler Folke- og privatskoler Efterskoler Gymnasier Pct Naturfag Læsning Matematik Kilde: PISA og ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Selvom Globaliseringsaftalen prioriterede initiativer rettet mod de ressourcesvage elever på erhvervsskolerne, er skoler- erhvervsuddannelserne 15

10 ne ikke gearet til at løfte de mest ressourcesvage videre. Det tjener ingens interesse at give de unge nederlag i erhvervsuddannelserne. Heller ikke at sænke niveauet, så sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked svækkes. Erhvervsskolerne bør derfor på baggrund af en grundig vurdering af den enkeltes faglige og personlige forudsætninger have mulighed for at afvise elever, der efter skolens vurdering ikke kan gennemføre det forløb, som eleven har søgt. Til det formål skal der afsættes midler til den ekstra screening og visitation erhvervsskolerne skal deltage i, og til udvikling af screeningsværktøjer, som kan understøtte vurderingen. Samtidig er der behov for, at de alternativer, der allerede eksisterer uden for erhvervsskolerne, i større omfang end hidtil benyttes til at hjælpe de mest ressourcesvage unge videre. Det gælder f.eks.: Forløb på produktionsskolerne, der har gode erfaringer med at løfte denne gruppe. I perioden er produktionsskolernes elevtal faldet med næsten 40 pct. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), hvor man gennem individuel tilpasning til den enkeltes forudsætninger kan skræddersy tilbuddet. Her er man i dag langt fra målet om de elever om året, der er en del af 95 pct. målsætningen. Det er kommunernes ansvar at sikre, at unge er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen, og de bør holdes fast på det ansvar gennem en egentlig kommunal uddannelsesgaranti. Det betyder, at de forpligtes til at sikre unge, der ikke kan optages på en erhvervsskole eller et gymnasium, et relevant og realistisk tilbud, som kan lede til en kompetencegivende uddannelse eller job. For at understøtte uddannelsesgarantien foreslår DI, at EGU en fremover frit skal kunne udbydes og tilrettelægges af andre aktører, mens det fortsat er kommunerne, der bærer finansieringsansvaret. Når DI foreslår, at der skal være mulighed for optagelseskrav til erhvervsskolerne, handler det ikke om, at unge skal forhindres i at få en uddannelse, men derimod om det modsatte. Om få år bliver der brug for alle de ressourcer, vi kan mobilisere, og vi har ganske enkelt ikke råd til, at store grupper af unge tabes for uddannelsessystemet. Det er det økonomiske rationale. Dertil kommer det forhold, at unge mennesker ikke har stor gavn af at begynde på en uddannelse, det sidenhen viser sig, at de ikke kunne klare. 12 pct følte sig ikke klar til erhvervsskolen Følte du dig godt eller dårligt rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet 2 Det handler altså om at sikre det rette tilbud på det rette tidspunkt. Ellers er der en overhængende risiko for, at mange unge også fremover vil forlade uddannelsessystemet for ikke at vende tilbage igen. Forslaget vil derfor bidrage til, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse også på relativt kort sigt og til at færre unge oplever unødvendige nederlag og derfor helt fravælger uddannelse. UDGIFTER TIL FORSLAG Ved ikke Pct Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Merudgifter til screening og visitation Merudgifter til at udvikle screeningsværktøjer Finansieringsbehov Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml 16 og 25 i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Kilde: DI-beregninger 16 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 17

11 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke I de seneste år har der været et meget stort fokus på at sikre unge med svage uddannelsesforudsætninger en uddannelse. Denne opgave er primært lagt hos erhvervsskolerne og med de ressourcer, skolerne har fået til opgaven, er deres fokus også flyttet over på arbejdet med disse unge. Det betyder, at andre grupper har fået mindre opmærksomhed, herunder den betydelige andel af unge på erhvervsskolerne, der efterspørger flere udfordringer. Det drejer sig om brug for flere udfordringer i erhvervsuddannelserne Hvad er den/de væsentligste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Pct pct. af erhvervsskoleeleverne har overvejet at springe fra. Her er de spurgt hvorfor. Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, september 2007 erhvervsuddannelserne 19

12 særligt motiverede unge, unge der ønsker at videreuddanne sig senere, unge med erhvervserfaring eller unge, der har en (delvist) gennemført gymnasial uddannelse. Det svækker mulighederne for at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, og der skal derfor udvikles og etableres tilbud og forløb, der er målrettet denne gruppe unge. Forslaget vil tilskynde til at ændre skolernes og de unges adfærd og derved bevirke at: Færre bruger unødig lang tid på vej til en relevant ungdomsuddannelse Færre af de stærke falder fra erhvervsuddannelserne Flere opnår erhvervskompetence Udgifterne til de nødvendige investeringer på erhvervsuddannelserne modsvares af færre udgifter til taxametre på gym- Initiativerne kan f.eks. bestå i: nasierne, da denne aktivitet delvist flytter over på erhvervsskolernes trin III, højniveau- og kombinationsuddannelser. Højniveauforløb i erhvervsuddannelserne Et tredje trin i flere erhvervsuddannelser Desuden vil turboforløb mindske udgifterne til erhvervsskoletaxameter. Flere EUD/HTX kombinationsuddannelser Turboforløb (Afkortede forløb for f.eks. gymnasieelever) Udgifter til forslag 3 DI foreslår derfor, at tiltag af denne art styrkes og prioriteres gennem økonomiske incitamenter. De afsatte midler i DI s Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 forslag kan f.eks. udmøntes i taxametre til højniveau- og turboforløb. Merudgifter til Udvikling af reelle alternativer i erhvervsuddannelserne til Mindreudgifter til denne målgruppe vil stimulere direkte overgang til erhvervsuddannelser, uden at alt for mange tager en unødvendig om- gymnasiale vej via de gymnasiale uddannelser hvad enten de gennemfører eller ej. Kilde: DI-beregninger Finansieringsbehov mange tager en omvej via gymnasiet Andel af en ungdomsårgang, der: Starter på en gymnasial uddannelse, men undervejs skifter til en erhvervsuddannelse 18 Både får en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 10 Kun får en gymnasial uddannelse og ikke bruger Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel den til videre uddannelse 8 Pct erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 21

13 ! Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter I dag udmøntes lærernes arbejdstid på stort set alle skoler gennem lokale arbejdstidsaftaler, der binder store lærerressourcer og begrænser skoleledernes muligheder for at disponere ressourcerne på effektiv vis. En erhvervsskolelærer bruger i gennemsnit knap en tredjedel af sin arbejdstid sammen med eleverne. Flere tilbud til de stærke elever og en langt stærkere undervisningsdifferentiering gør, at undervisningen i højere grad skal opdeles og understøttes. Det giver behov for flere lærerressourcer til de direkte elevrettede aktiviteter. På tilsvarende vis er det en forudsætning for mange af Globaliseringsaftalens initiativer for de svage, at der skal anvendes flere lærerressourcer, f.eks. til mentorer og kontaktlærere. Samtidig forventes en betydelig andel af erhvervsskolernes lærere at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende 5 10 år. Allerede i dag er ca. 30 pct. af de ansatte over 55 år, og 12 pct. er 60 år eller derover. På sigt er der derfor udsigt til lærermangel på erhvervsskolerne, og det er ikke realistisk at sikre et niveauløft i erhvervsuddannelserne alene ved at ansætte flere lærere. Der er derimod plads til, at det kan ske gennem en anderledes og mere fleksibel anvendelse af de eksisterende ressourcer. erhvervsuddannelserne 23

14 Undervisning Forberedelse Pauser rettearbejde og opgave evaluering Eksamensarbejde Øvrig tid Alderstillæg kun en tredjedel af lærertiden går til undervisning resten går til forberedelse og øvrig tid På baggrund af Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse i 2008 har DI beregnet, at der er potentiale til at frigøre lærertid til undervisning svarende til ca lærere, hvis alle erhvervsskoler gjorde som de 25 pct. af skolerne, hvor lærerne anvender mest tid til undervisning. En del af dette kan forklares ved forskelle mellem handelsskoler og tekniske skoler, men realiseres blot halvdelen af potentialet, vil det imødekomme problemer med lærermangel. DI foreslår derfor, at der skal frigøres flere lærerkræfter til at understøtte en langt mere differentieret undervisning og flere tilbud i erhvervsuddannelserne. De ekstra lærerressourcer kan f.eks. frigøres ved at indføre et fleksibilitetstillæg, som kun kan udløses, hvis der blødes op i de lokale arbejdstidsaftaler, og det resulterer i mere undervisning. Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse Forslaget skal således skabe incitamenter lokalt til at indgå aftaler mellem lærere og ledelse, der frigør en større andel af lærernes arbejdstid til undervisningen. Det vil bl.a. medvirke til at løse de lærerrekrutteringsproblemer, der på relativt kort sigt er udsigt til på erhvervsskolerne. UDGIFTER TIL FORSLAG 4 stor variation mellem skolerne Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Den andel af lærertidenm der går til undervisning varierer meget mellem skolerne. Hvis alle skole anvendte lige så meget af lærertiden til undervisning som de 25 pct. bedste skoler vil det svare til ekstra lærere i erhvervsskolerne Merudgifter til erhvervsuddannelserne Finansieringsbehov Kilde: DI-beregninger Andel af erhvervsskoler, hvor lærerne: underviser mindre end 30 pct. Underviser pct. underviser mere end 35 pct. 30 Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 25

15 ! Centrene skal have fire formål: Forslag 5: centres of excellence Der er behov for bedre rammer til at udfolde de talentfulde unges potentiale fuldt ud. DI foreslår derfor, at der etableres et antal læringscentre, hvor forskellige målgrupper kan få undervisning på et meget højt niveau. Det indebærer blandt andet, at et eller flere skoleforløb i erhvervsuddannelser skal kunne afvikles uden for den skole, eleven ellers er tilknyttet. Erfaringer fra centrene kan få afsmittende virkning på eksisterende uddannelsesinstitutioner. Centrene kan ses som en videreudvikling af Det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed og kan f.eks. etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsskoler eller erhvervsakademier. Selvom de udstyrsmæssigt vil være præget af moderne undervisningsteknologi inden for fysik, automatik, mekanik, elektronik, transport mv., skal de også rumme det bedste, der kan leveres inden for undervisnings- og IT-faciliteter på det merkantile område. Sikre at dygtige elever på erhvervsskoler tilbydes højniveauundervisning af meget høj kvalitet i dele af uddannelsernes hovedforløb erhvervsuddannelserne 27

16 Skabe et rum, hvor også grundskolernes og gymnasiernes talenthold kan udfolde fagenes fulde potentiale, og samtidig forbedre sammenhængen mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser Øge IT- og teknologiniveauet blandt lærere gennem efteruddannelse med moderne undervisningsudstyr. Tilbyde voksen- og efteruddannelsesforløb på højt niveau. Centrene vil således også være et sted, hvor man kan opnå yderligere erfaringer i arbejdet med de dygtigste, der systematisk kan udbredes til flere skoler. Etableringsomkostningerne afhænger naturligvis af, hvor mange centre der etableres, og om der skal bygges nyt. udgifter til forslag 5 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Finansieringsbehov erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 29

17 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer I en årrække har erhvervsskolerne oplevet generelle besparelser på deres bygnings- og fællestaxametre, selvom dele af besparelserne er tilbageført som øremærkede (pulje-)midler til forskellige formål. udvikling i tilskud pr. elev til fællesudgifter Tekniske erhvervsuddannelser Note: Summen af taxametertilskud til fællesudgifter og aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud pr. årselev (2009-priser) Merkantile erhvervsuddannelser Kilde: Finansloven 2007 og Mange skoler har derfor haft vanskeligt ved at finde ressourcer til de investeringer i ny undervisningsteknologi og nye materialer, som kan løfte undervisningen yderligere. Dermed har erhvervsuddannelserne 31

18 undervisningen heller ikke kunnet udvikles tidssvarende, og investeringer i tidssvarende teknologi og materialer vil derfor bidrage til at løfte niveauet i skolernes undervisning. Ny teknologi kan på mange måder erstatte andre og mere ressourcekrævende undervisningsformer, f.eks. gennem simuleringsredskaber, som erstatter afprøvninger på rigtige anlæg, produktionssystemer mv. Derudover er der udviklet undervisningsmaterialer, som fremmer mulighederne for at tilrettelægge og gennemføre opdelt undervisning til forskellige målgrupper, og som derfor kan understøtte skolernes/lærernes arbejde med mere niveaudelt undervisning. I det omfang, at der som led i håndteringen af den økonomiske krise iværksættes vækstrettede investeringstiltag, foreslår DI derfor, at der afsættes midler til investering i ny undervisningsteknologi og nye undervisningsmaterialer på erhvervsskolerne. Investeringer af den art vil kunne understøtte skolernes videre arbejde med de forskellige læringsformer og læringsbehov på erhvervsskolerne. udgifter til forslag 6 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Merudgifter til ny teknologi og materialer Finansieringsbehov erhvervsuddannelserne

19 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK Fremtidens erhvervsskole udfordrer alle Uden markante reformer er der udsigt til mangel på arbejdskraft ikke mindst faglærte inden for en række områder. Dygtige faglærte er vigtige for virksomhedernes vækst, og væksten er en forudsætning for udvikling af vores velfærd. Der er derfor brug for tiltag, der kan sikre flere faglærte fremover. I pjecen præsenterer DI seks forslag, der kan løfte niveauet og øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft. Udgangspunktet er en 100 pct. målsætning for uddannelse af unge, der skal sikre alle unge et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter grundskolen. Vi håber, at forslagene vil bidrage til en debat, der bringer os et vigtigt skridt nærmere visionen om fremtidens erhvervsskole. En skole, hvor alle udfordres og udfolder deres potentiale fuldt ud. Det vil medvirke til at understøtte en langsigtet udvikling, der sikrer vækst og velfærd i Danmark.

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

6 forslag til bedre erhvervsuddannelser

6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Nr. 4 - september 2009 Nr. 4 - september 2008 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Når startskuddet til forhandlingerne om globaliseringsmidlerne lyder i oktober, er opgaven for politikerne klar: Der

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere