erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre
|
|
- Gabriel Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser
2 Indhold 2 Forord 7 Godt udgangspunkt 13 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 17 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage 21 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke 25 Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter 29 Forslag 5: Centres of excellence 33 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer erhvervsuddannelserne 1
3 erhvervsuddannelser som vækstforstærker Dygtige faglærte er en afgørende forudsætning for, at danske I pjecen præsenterer DI seks konkrete forslag til, hvordan virksomheder fortsat kan skabe vækst. De er kernearbejdskraft i virksomhederne, når ideer og udvikling skal omsættes mere attraktive også for de ressourcestærke unge. Det til konkrete produkter og ydelser. regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gen- vi kan hæve niveauet i og gøre dem nemføre en ungdomsuddannelse. Erfaringerne viser, at der Erhvervsskolernes spiller derfor en vigtig rolle, og heldigvis er behov for at supplere dette med en målsætning om, at alle sektoren stærk. Ingen andre uddannelsesområder har så tæt unge sikres et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter en sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. Og grundskolen. Det handler om det rette tilbud på rette tidspunkt. intet andet sted er virksomhedernes engagement i at understøtte og udvikle uddannelserne så stort. Det er enestående, og det skal der værnes om. Det betyder, at der skal være flere tilbud til de mest ressourcesvage uden for erhvervsskolen, og at alle unge på erhvervsskolerne oplever at få passende udfordringer. Samtidig bør er- Men erhvervsskolerne står over for betydelige udfordringer. Flere undersøgelser viser, at mange elever desværre ikke udfordres tilstrækkeligt mens andre elever helt mangler for- alternativ til gymnasiet for de stærke unge. hvervsskolerne også rumme tilbud, der udgør et tiltrækkende udsætningerne for at gennemføre uddannelsen. Det er en aldeles uholdbar situation, som i høj grad kan tilskrives, at Vi har det bedst tænkelige grundlag for at sikre, at erhvervs- erhvervsskolerne forsøges brugt til at løse alle problemer for fortsat kan fungere som en vækstforstærker i de mest ressourcesvage unge. Det hverken kan eller bør være samfundet. Men det kræver, at vi ændrer fokus i indsatsen erhvervsskolernes rolle, og prisen har været et urimeligt dårligt omdømme blandt mange unge. og hellere i dag end i morgen. Der er derfor brug for handling, hvis erhvervsuddannelserne fortsat skal kunne danne grundlag for den vækst, der finansierer vores velfærd. Maj 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør 2 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 3
4 godt udgangspunkt Udgangspunktet for erhvervsuddannelserne er godt. Vekseluddannelsesprincippet og det tætte samarbejde mellem skoler, myndigheder og arbejdsmarkedets parter er med til at sikre kvaliteten i de færdiguddannedes kompetencer. Samtidig mener eleverne, at deres lærere er fagligt dygtige, og der er stor vilje blandt ledere og medarbejdere til vedvarende udvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Fra politisk side er der ligeledes stor opmærksomhed om erhvervsuddannelserne, og i bestræbelserne på at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, er erhvervsuddannelserne også tiltænkt en central rolle. Derfor er der ved udmøntning af globaliseringsmidlerne i 2006 bl.a. afsat ca. 300 mio. kr. til at styrke erhvervsuddannelserne især til en forbedret indsats for de mest ressourcesvage elever på erhvervsskolerne. Kontaktlærerordninger, mentorordninger, social og psykologisk bistand, grundforløbspakker, handleplaner for frafald mv. skal alt sammen bidrage til, at færre af de svage elever falder fra. Samtidig er der reserveret en langt større sum til at dække stigende taxameterudgifter som følge af øget aktivitet på erhvervsskolerne. Der er begyndende tegn på, at disse tiltag virker, idet de seneste tal viser, at færre falder fra på grundforløbet. erhvervsuddannelserne 5
5 Brug for handlekraft Der er imidlertid behov for en styrket og langt mere differentieret indsats, hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets prognoser har 20 pct. fortsat udsigt til at gå gennem livet uden en ungdomsuddannelse, og mange af de reserverede midler til øgede aktivitetsudgifter står ubrugte hen. Samtidig vidner uddannelsesmønsteret blandt de unge om, at mange potentielle elever i dag holder sig væk fra erhvervsuddannelserne: Knap 20 pct. starter på en gymnasial uddannelse men skifter undervejs til erhvervsskolen, næsten 10 pct. gennemfører først en gymnasial uddannelse og tager derefter en erhvervsuddannelse, og 7,5 pct. gennemfører en gymnasial uddannelse men opnår aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal derfor sættes bredere ind, end det er sket hidtil, hvis erhvervsuddannelserne skal være med til at løfte opgaven. Et Denne trafik koster årligt samfundet op mod 3,5 mia. kr. alene til taxameterudgifter, og de ressourcer kan gøre stor gavn, ensidigt fokus på de svage elever, svækker indsatsen for den brede elevgruppe, og de dygtigste holder sig væk. hvis de bringes i spil på en anden måde. Tiltagene i denne pjece vil bidrage til, at ressourcerne anvendes bedre, og derfor vil de i vid udstrækning være selvfinansierende. Et udpluk af resultater fra DI s undersøgelser gennem de seneste år giver et godt billede af udfordringen: Erhvervsskolerne har lav status blandt de unge, mens de jobs, uddannelserne retter sig mod, er betydeligt mere attraktive. Over halvdelen af de unge, der mener, at erhvervsuddannelserne har lav status, forklarer det med, at niveauet er for lavt, Der bør tages udgangspunkt i en ny målsætning, der skal Ny målsætning for af unge og at alt for mange elever ikke har forudsætningerne for at danne grundlag for, at flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. En 100 pct. målsætning, hvor ud- være der elever overvejer at droppe deres erhvervsuddannelse, gangspunktet er, at alle skal sikres et relevant, realistisk og fordi de synes, at det faglige niveau er for lavt. udfordrende tilbud efter folkeskolen, der kan lede til en erhvervskompetencegivende uddannelse pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har utilstrækkelige færdigheder i dansk, matematik og naturfag. I efteråret 2008 offentliggjorde DI en plan for fremtidens erhvervsskole, herunder sigtelinjer til en strategi for revitalise- 12 pct. af eleverne vurderer selv, at de er dårligt rustede fra grundskolen til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. ring af erhvervsuddannelserne. Da planen blev offentliggjort, havde finanskrisen og den økonomiske afmatning endnu ikke for alvor taget fart. Den situation, vi står i nu, gør imidlertid blot planens realisering endnu mere presserende, da kvalificerede faglærte ifølge virksomhederne en afgørende forudsætning for at skabe vækst. Forslagene i den investeringsplan, som DI her fremlægger, udmønter derfor dele af DI s plan for fremtidens erhvervsskole i seks konkrete forslag. Det nu, der skal ske et løft, hvis efter krisen skal spille den rolle, som de fleste ønsker. 6 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 7
6 Én indsats tre målgrupper fire resultater Investeringsforslagene skal skabe nødvendige incitamenter for at øge niveau, kvalitet og tiltrækningskraft i erhvervsuddannelserne for tre målgrupper 1) de svagere unge, 2) kernen og 3) de stærke unge, der søger eller burde søge mod erhvervsuddannelserne. Det er en forudsætning for 100 pct. målsætningen. Samtidig vil det styrke skolernes arbejde med at løfte deres kerneopgave at sikre gode faglærte i en mængde, der modsvarer virksomhedernes behov på længere sigt. Indsatsen vil derved bidrage til fire konkrete og nødvendige resultater: Flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedet sikres tilstrækkelig faglært arbejdskraft Større vækstmuligheder for samfundet Bedre anvendelse af samfundets uddannelsesressourcer De økonomiske konsekvenser for de seks forslag i DI s indsats fremgår af modstående tabel. Vi ser frem til at drøfte forslagene med alle parter, der har interesse i at sikre, at alle unge får et relevant uddannelsestilbud, der leder til erhvervskompetence og job. Oversigt over forslag og investeringsudgifter År 0 År 1 År 2 År 3 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne ressourcesvage Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne stærke Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter Forslag 5: Centres of excellence Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer Mindreudgifter til gymnasietaxametre dynamiske effekter Udgifter i alt Note vedr. beregningsforudsætninger: Knap unge vil efter tre år benytte de ekstra udfordringer, der er skabt muligheder for. Heraf vil pct. (afhængig af initiativ) være elever, der i dag vælger gymnasiet efter folkeskolen, og de udgør de ca elever, der udløser mindreudgifter til taxameter på gymnasierne (dynamiske effekter). Heri er ikke medregnet mindreudgifter til SU som følge af det ændrede uddannelsesmønster. På længere sigt forventes de dynamiske effekter at overstige de samlede udgifter til investeringerne. 8 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 9
7 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Kernen på erhvervsskolerne består af de ca. 70 pct. af eleverne, der uden store problemer kan gennemføre deres uddannelse det må man ikke glemme i bestræbelserne på at sikre relevante tilbud til andre grupper på erhvervsskolerne. Selvom gruppen hverken rummer de mest ressourcesvage eller ressourcestærke elever, er der alligevel mange, som vurderer, at undervisningen enten finder sted på for lavt eller for højt niveau. Det drejer sig om ca. en ud af tre elever på erhvervsskolerne. Ser man på de elever, der falder fra erhvervs- mange der falder fra vælger andet niveau Afbrudt et teknisk grundforløb Uddannelser på højere teoretisk niveau Uddannelser på samme niveau Uddannelser på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse Afbrudt et merkantilt grundforløb Mange af de frafaldne vælger den nye uddannelse på højere eller lavere niveau. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DI-beregninger erhvervsuddannelserne 11
8 uddannelserne, vælger ca. halvdelen af dem, som starter på en ny uddannelse, i øvrigt at gå i gang med en uddannelse på højere eller lavere niveau. At mange elever ikke får udfordringer på passende niveau skyldes bl.a., at niveaudeling i dag er stort set ikke-eksisterende inden for de enkelte uddannelser på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. På grundforløbene ser det lidt bedre ud, og det må formodes at hænge sammen med de seneste års indsats for de svage grupper på grundforløbene. Forslaget tjener et dobbelt formål: At alle udfordres på det niveau, de magter, og niveauet hos de faglærte derved samlet set hæves. At modvirke, at eleverne enten ikke kan følge med eller keder sig begge dele fører til frafald. Forslaget vil som følge heraf også bidrage til at højne erhvervsskolernes generelle status, og dermed tiltrække nogle af de mange unge, som i mangel på attraktive alternativer vælger gymnasiet frem for erhvervsskolen. Store dele af udgifterne vil derfor modsvares af færre udgifter til gymnasierne. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne UDGIFTER TIL FORSLAG 1 Hovedforløb Grundforløb 96 Har samme niveau i alle fag Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År Merudgifter til Har fag på lavere niveau Mindreudgifter til Har fag på højere niveau gymnasiale Kilde: UNI-C Statistik og 4 Analyse og DI-beregninger Pct Finansieringsbehov Kilde: DI-beregninger Der er derfor behov for også at prioritere ressourcer til mere differentieret undervisning og niveaudeling for kernen af elever i erhvervsuddannelserne. Hvor forslag 2 og 3 gennem målrettede tilbud og forløb skal sikre passende udfordringer til de mest ressourcesvage og de stærkeste elever, sigter dette forslag altså primært mod alle andre elever. Mange blandt kernen af elever vil dog også vælge tiltag under forslag 3 til de stærke elever. Øget differentiering kan fremmes gennem flere lærerkræfter til undervisning, og DI foreslår derfor, at der afsættes midler til flere lærere på erhvervsuddannelserne. Det skal indgå som en forudsætning for udmøntring af midlerne, at de ekstra lærerkræfter resulterer i langt mere udbredt niveaudeling og undervisningsdifferentiering, end der finder sted i dag. 12 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 13
9 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage Frafaldet på erhvervsskolernes grundforløb er op mod 40 pct. En del af frafaldet giver unødvendige nederlag til mange af de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger med sig fra folkeskolen til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Mange har tilmed sociale, psykiske og/eller motivationsmæssige problemer, der skal håndteres. andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder Erhvervsskoler Folke- og privatskoler Efterskoler Gymnasier Pct Naturfag Læsning Matematik Kilde: PISA og ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Selvom Globaliseringsaftalen prioriterede initiativer rettet mod de ressourcesvage elever på erhvervsskolerne, er skoler- erhvervsuddannelserne 15
10 ne ikke gearet til at løfte de mest ressourcesvage videre. Det tjener ingens interesse at give de unge nederlag i erhvervsuddannelserne. Heller ikke at sænke niveauet, så sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked svækkes. Erhvervsskolerne bør derfor på baggrund af en grundig vurdering af den enkeltes faglige og personlige forudsætninger have mulighed for at afvise elever, der efter skolens vurdering ikke kan gennemføre det forløb, som eleven har søgt. Til det formål skal der afsættes midler til den ekstra screening og visitation erhvervsskolerne skal deltage i, og til udvikling af screeningsværktøjer, som kan understøtte vurderingen. Samtidig er der behov for, at de alternativer, der allerede eksisterer uden for erhvervsskolerne, i større omfang end hidtil benyttes til at hjælpe de mest ressourcesvage unge videre. Det gælder f.eks.: Forløb på produktionsskolerne, der har gode erfaringer med at løfte denne gruppe. I perioden er produktionsskolernes elevtal faldet med næsten 40 pct. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), hvor man gennem individuel tilpasning til den enkeltes forudsætninger kan skræddersy tilbuddet. Her er man i dag langt fra målet om de elever om året, der er en del af 95 pct. målsætningen. Det er kommunernes ansvar at sikre, at unge er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen, og de bør holdes fast på det ansvar gennem en egentlig kommunal uddannelsesgaranti. Det betyder, at de forpligtes til at sikre unge, der ikke kan optages på en erhvervsskole eller et gymnasium, et relevant og realistisk tilbud, som kan lede til en kompetencegivende uddannelse eller job. For at understøtte uddannelsesgarantien foreslår DI, at EGU en fremover frit skal kunne udbydes og tilrettelægges af andre aktører, mens det fortsat er kommunerne, der bærer finansieringsansvaret. Når DI foreslår, at der skal være mulighed for optagelseskrav til erhvervsskolerne, handler det ikke om, at unge skal forhindres i at få en uddannelse, men derimod om det modsatte. Om få år bliver der brug for alle de ressourcer, vi kan mobilisere, og vi har ganske enkelt ikke råd til, at store grupper af unge tabes for uddannelsessystemet. Det er det økonomiske rationale. Dertil kommer det forhold, at unge mennesker ikke har stor gavn af at begynde på en uddannelse, det sidenhen viser sig, at de ikke kunne klare. 12 pct følte sig ikke klar til erhvervsskolen Følte du dig godt eller dårligt rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet 2 Det handler altså om at sikre det rette tilbud på det rette tidspunkt. Ellers er der en overhængende risiko for, at mange unge også fremover vil forlade uddannelsessystemet for ikke at vende tilbage igen. Forslaget vil derfor bidrage til, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse også på relativt kort sigt og til at færre unge oplever unødvendige nederlag og derfor helt fravælger uddannelse. UDGIFTER TIL FORSLAG Ved ikke Pct Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Merudgifter til screening og visitation Merudgifter til at udvikle screeningsværktøjer Finansieringsbehov Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml 16 og 25 i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Kilde: DI-beregninger 16 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 17
11 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke I de seneste år har der været et meget stort fokus på at sikre unge med svage uddannelsesforudsætninger en uddannelse. Denne opgave er primært lagt hos erhvervsskolerne og med de ressourcer, skolerne har fået til opgaven, er deres fokus også flyttet over på arbejdet med disse unge. Det betyder, at andre grupper har fået mindre opmærksomhed, herunder den betydelige andel af unge på erhvervsskolerne, der efterspørger flere udfordringer. Det drejer sig om brug for flere udfordringer i erhvervsuddannelserne Hvad er den/de væsentligste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Pct pct. af erhvervsskoleeleverne har overvejet at springe fra. Her er de spurgt hvorfor. Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, september 2007 erhvervsuddannelserne 19
12 særligt motiverede unge, unge der ønsker at videreuddanne sig senere, unge med erhvervserfaring eller unge, der har en (delvist) gennemført gymnasial uddannelse. Det svækker mulighederne for at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, og der skal derfor udvikles og etableres tilbud og forløb, der er målrettet denne gruppe unge. Forslaget vil tilskynde til at ændre skolernes og de unges adfærd og derved bevirke at: Færre bruger unødig lang tid på vej til en relevant ungdomsuddannelse Færre af de stærke falder fra erhvervsuddannelserne Flere opnår erhvervskompetence Udgifterne til de nødvendige investeringer på erhvervsuddannelserne modsvares af færre udgifter til taxametre på gym- Initiativerne kan f.eks. bestå i: nasierne, da denne aktivitet delvist flytter over på erhvervsskolernes trin III, højniveau- og kombinationsuddannelser. Højniveauforløb i erhvervsuddannelserne Et tredje trin i flere erhvervsuddannelser Desuden vil turboforløb mindske udgifterne til erhvervsskoletaxameter. Flere EUD/HTX kombinationsuddannelser Turboforløb (Afkortede forløb for f.eks. gymnasieelever) Udgifter til forslag 3 DI foreslår derfor, at tiltag af denne art styrkes og prioriteres gennem økonomiske incitamenter. De afsatte midler i DI s Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 forslag kan f.eks. udmøntes i taxametre til højniveau- og turboforløb. Merudgifter til Udvikling af reelle alternativer i erhvervsuddannelserne til Mindreudgifter til denne målgruppe vil stimulere direkte overgang til erhvervsuddannelser, uden at alt for mange tager en unødvendig om- gymnasiale vej via de gymnasiale uddannelser hvad enten de gennemfører eller ej. Kilde: DI-beregninger Finansieringsbehov mange tager en omvej via gymnasiet Andel af en ungdomsårgang, der: Starter på en gymnasial uddannelse, men undervejs skifter til en erhvervsuddannelse 18 Både får en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 10 Kun får en gymnasial uddannelse og ikke bruger Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel den til videre uddannelse 8 Pct erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 21
13 ! Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter I dag udmøntes lærernes arbejdstid på stort set alle skoler gennem lokale arbejdstidsaftaler, der binder store lærerressourcer og begrænser skoleledernes muligheder for at disponere ressourcerne på effektiv vis. En erhvervsskolelærer bruger i gennemsnit knap en tredjedel af sin arbejdstid sammen med eleverne. Flere tilbud til de stærke elever og en langt stærkere undervisningsdifferentiering gør, at undervisningen i højere grad skal opdeles og understøttes. Det giver behov for flere lærerressourcer til de direkte elevrettede aktiviteter. På tilsvarende vis er det en forudsætning for mange af Globaliseringsaftalens initiativer for de svage, at der skal anvendes flere lærerressourcer, f.eks. til mentorer og kontaktlærere. Samtidig forventes en betydelig andel af erhvervsskolernes lærere at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende 5 10 år. Allerede i dag er ca. 30 pct. af de ansatte over 55 år, og 12 pct. er 60 år eller derover. På sigt er der derfor udsigt til lærermangel på erhvervsskolerne, og det er ikke realistisk at sikre et niveauløft i erhvervsuddannelserne alene ved at ansætte flere lærere. Der er derimod plads til, at det kan ske gennem en anderledes og mere fleksibel anvendelse af de eksisterende ressourcer. erhvervsuddannelserne 23
14 Undervisning Forberedelse Pauser rettearbejde og opgave evaluering Eksamensarbejde Øvrig tid Alderstillæg kun en tredjedel af lærertiden går til undervisning resten går til forberedelse og øvrig tid På baggrund af Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse i 2008 har DI beregnet, at der er potentiale til at frigøre lærertid til undervisning svarende til ca lærere, hvis alle erhvervsskoler gjorde som de 25 pct. af skolerne, hvor lærerne anvender mest tid til undervisning. En del af dette kan forklares ved forskelle mellem handelsskoler og tekniske skoler, men realiseres blot halvdelen af potentialet, vil det imødekomme problemer med lærermangel. DI foreslår derfor, at der skal frigøres flere lærerkræfter til at understøtte en langt mere differentieret undervisning og flere tilbud i erhvervsuddannelserne. De ekstra lærerressourcer kan f.eks. frigøres ved at indføre et fleksibilitetstillæg, som kun kan udløses, hvis der blødes op i de lokale arbejdstidsaftaler, og det resulterer i mere undervisning. Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse Forslaget skal således skabe incitamenter lokalt til at indgå aftaler mellem lærere og ledelse, der frigør en større andel af lærernes arbejdstid til undervisningen. Det vil bl.a. medvirke til at løse de lærerrekrutteringsproblemer, der på relativt kort sigt er udsigt til på erhvervsskolerne. UDGIFTER TIL FORSLAG 4 stor variation mellem skolerne Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Den andel af lærertidenm der går til undervisning varierer meget mellem skolerne. Hvis alle skole anvendte lige så meget af lærertiden til undervisning som de 25 pct. bedste skoler vil det svare til ekstra lærere i erhvervsskolerne Merudgifter til erhvervsuddannelserne Finansieringsbehov Kilde: DI-beregninger Andel af erhvervsskoler, hvor lærerne: underviser mindre end 30 pct. Underviser pct. underviser mere end 35 pct. 30 Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 25
15 ! Centrene skal have fire formål: Forslag 5: centres of excellence Der er behov for bedre rammer til at udfolde de talentfulde unges potentiale fuldt ud. DI foreslår derfor, at der etableres et antal læringscentre, hvor forskellige målgrupper kan få undervisning på et meget højt niveau. Det indebærer blandt andet, at et eller flere skoleforløb i erhvervsuddannelser skal kunne afvikles uden for den skole, eleven ellers er tilknyttet. Erfaringer fra centrene kan få afsmittende virkning på eksisterende uddannelsesinstitutioner. Centrene kan ses som en videreudvikling af Det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed og kan f.eks. etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsskoler eller erhvervsakademier. Selvom de udstyrsmæssigt vil være præget af moderne undervisningsteknologi inden for fysik, automatik, mekanik, elektronik, transport mv., skal de også rumme det bedste, der kan leveres inden for undervisnings- og IT-faciliteter på det merkantile område. Sikre at dygtige elever på erhvervsskoler tilbydes højniveauundervisning af meget høj kvalitet i dele af uddannelsernes hovedforløb erhvervsuddannelserne 27
16 Skabe et rum, hvor også grundskolernes og gymnasiernes talenthold kan udfolde fagenes fulde potentiale, og samtidig forbedre sammenhængen mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser Øge IT- og teknologiniveauet blandt lærere gennem efteruddannelse med moderne undervisningsudstyr. Tilbyde voksen- og efteruddannelsesforløb på højt niveau. Centrene vil således også være et sted, hvor man kan opnå yderligere erfaringer i arbejdet med de dygtigste, der systematisk kan udbredes til flere skoler. Etableringsomkostningerne afhænger naturligvis af, hvor mange centre der etableres, og om der skal bygges nyt. udgifter til forslag 5 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Finansieringsbehov erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 29
17 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer I en årrække har erhvervsskolerne oplevet generelle besparelser på deres bygnings- og fællestaxametre, selvom dele af besparelserne er tilbageført som øremærkede (pulje-)midler til forskellige formål. udvikling i tilskud pr. elev til fællesudgifter Tekniske erhvervsuddannelser Note: Summen af taxametertilskud til fællesudgifter og aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud pr. årselev (2009-priser) Merkantile erhvervsuddannelser Kilde: Finansloven 2007 og Mange skoler har derfor haft vanskeligt ved at finde ressourcer til de investeringer i ny undervisningsteknologi og nye materialer, som kan løfte undervisningen yderligere. Dermed har erhvervsuddannelserne 31
18 undervisningen heller ikke kunnet udvikles tidssvarende, og investeringer i tidssvarende teknologi og materialer vil derfor bidrage til at løfte niveauet i skolernes undervisning. Ny teknologi kan på mange måder erstatte andre og mere ressourcekrævende undervisningsformer, f.eks. gennem simuleringsredskaber, som erstatter afprøvninger på rigtige anlæg, produktionssystemer mv. Derudover er der udviklet undervisningsmaterialer, som fremmer mulighederne for at tilrettelægge og gennemføre opdelt undervisning til forskellige målgrupper, og som derfor kan understøtte skolernes/lærernes arbejde med mere niveaudelt undervisning. I det omfang, at der som led i håndteringen af den økonomiske krise iværksættes vækstrettede investeringstiltag, foreslår DI derfor, at der afsættes midler til investering i ny undervisningsteknologi og nye undervisningsmaterialer på erhvervsskolerne. Investeringer af den art vil kunne understøtte skolernes videre arbejde med de forskellige læringsformer og læringsbehov på erhvervsskolerne. udgifter til forslag 6 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Merudgifter til ny teknologi og materialer Finansieringsbehov erhvervsuddannelserne
19 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK Fremtidens erhvervsskole udfordrer alle Uden markante reformer er der udsigt til mangel på arbejdskraft ikke mindst faglærte inden for en række områder. Dygtige faglærte er vigtige for virksomhedernes vækst, og væksten er en forudsætning for udvikling af vores velfærd. Der er derfor brug for tiltag, der kan sikre flere faglærte fremover. I pjecen præsenterer DI seks forslag, der kan løfte niveauet og øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft. Udgangspunktet er en 100 pct. målsætning for uddannelse af unge, der skal sikre alle unge et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter grundskolen. Vi håber, at forslagene vil bidrage til en debat, der bringer os et vigtigt skridt nærmere visionen om fremtidens erhvervsskole. En skole, hvor alle udfordres og udfolder deres potentiale fuldt ud. Det vil medvirke til at understøtte en langsigtet udvikling, der sikrer vækst og velfærd i Danmark.
Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mere6 forslag til bedre erhvervsuddannelser
Nr. 4 - september 2009 Nr. 4 - september 2008 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser Når startskuddet til forhandlingerne om globaliseringsmidlerne lyder i oktober, er opgaven for politikerne klar: Der
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereBedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer
14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereDI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE
DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende
Læs mereBehov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen
Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på
Læs mereFinansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereEUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereSådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013
Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereDrøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU
Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereBilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereKvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst
Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til
Læs mereOmstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer
Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,
Læs mereTil institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereFolkeskoler mangler fokus på faglighed
November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereNetværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør
Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereTil godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereUddybende tal til Region Sjælland
Uddybende tal til Region Sjælland 27.10.2017 Unge fra Køge Bugt, der ikke kommer videre på ordinær uddannelse Et bredere udbud af grundforløb i Campus Køge vil give flere muligheder for de unge, der ikke
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereI det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereKvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereUdmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde
ØKONOMI OG STYRING Dato: 19. december 2017 Tlf. dir.: 4024 1712 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Sascha Hjorth Sagsid: 00.30.00-S00-9-16 Rettelser efter Erhvervs- og s møde den 6. februar 2018 er markeret
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs mereUDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011
UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereVeje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereUddannelse fremtidssikring mod 2020
Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017
Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Oplæg for Børne- og skoleudvalget den 6. marts 2017 Direktør Per B. Christensen, direktør Næstved Kommune
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereIsær industrien vil mangle faglærte
November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,
Læs mere