erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre"

Transkript

1 erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser

2 Indhold 2 Forord 7 Godt udgangspunkt 13 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 17 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage 21 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke 25 Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter 29 Forslag 5: Centres of excellence 33 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer erhvervsuddannelserne 1

3 erhvervsuddannelser som vækstforstærker Dygtige faglærte er en afgørende forudsætning for, at danske I pjecen præsenterer DI seks konkrete forslag til, hvordan virksomheder fortsat kan skabe vækst. De er kernearbejdskraft i virksomhederne, når ideer og udvikling skal omsættes mere attraktive også for de ressourcestærke unge. Det til konkrete produkter og ydelser. regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gen- vi kan hæve niveauet i og gøre dem nemføre en ungdomsuddannelse. Erfaringerne viser, at der Erhvervsskolernes spiller derfor en vigtig rolle, og heldigvis er behov for at supplere dette med en målsætning om, at alle sektoren stærk. Ingen andre uddannelsesområder har så tæt unge sikres et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter en sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. Og grundskolen. Det handler om det rette tilbud på rette tidspunkt. intet andet sted er virksomhedernes engagement i at understøtte og udvikle uddannelserne så stort. Det er enestående, og det skal der værnes om. Det betyder, at der skal være flere tilbud til de mest ressourcesvage uden for erhvervsskolen, og at alle unge på erhvervsskolerne oplever at få passende udfordringer. Samtidig bør er- Men erhvervsskolerne står over for betydelige udfordringer. Flere undersøgelser viser, at mange elever desværre ikke udfordres tilstrækkeligt mens andre elever helt mangler for- alternativ til gymnasiet for de stærke unge. hvervsskolerne også rumme tilbud, der udgør et tiltrækkende udsætningerne for at gennemføre uddannelsen. Det er en aldeles uholdbar situation, som i høj grad kan tilskrives, at Vi har det bedst tænkelige grundlag for at sikre, at erhvervs- erhvervsskolerne forsøges brugt til at løse alle problemer for fortsat kan fungere som en vækstforstærker i de mest ressourcesvage unge. Det hverken kan eller bør være samfundet. Men det kræver, at vi ændrer fokus i indsatsen erhvervsskolernes rolle, og prisen har været et urimeligt dårligt omdømme blandt mange unge. og hellere i dag end i morgen. Der er derfor brug for handling, hvis erhvervsuddannelserne fortsat skal kunne danne grundlag for den vækst, der finansierer vores velfærd. Maj 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør 2 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 3

4 godt udgangspunkt Udgangspunktet for erhvervsuddannelserne er godt. Vekseluddannelsesprincippet og det tætte samarbejde mellem skoler, myndigheder og arbejdsmarkedets parter er med til at sikre kvaliteten i de færdiguddannedes kompetencer. Samtidig mener eleverne, at deres lærere er fagligt dygtige, og der er stor vilje blandt ledere og medarbejdere til vedvarende udvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Fra politisk side er der ligeledes stor opmærksomhed om erhvervsuddannelserne, og i bestræbelserne på at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, er erhvervsuddannelserne også tiltænkt en central rolle. Derfor er der ved udmøntning af globaliseringsmidlerne i 2006 bl.a. afsat ca. 300 mio. kr. til at styrke erhvervsuddannelserne især til en forbedret indsats for de mest ressourcesvage elever på erhvervsskolerne. Kontaktlærerordninger, mentorordninger, social og psykologisk bistand, grundforløbspakker, handleplaner for frafald mv. skal alt sammen bidrage til, at færre af de svage elever falder fra. Samtidig er der reserveret en langt større sum til at dække stigende taxameterudgifter som følge af øget aktivitet på erhvervsskolerne. Der er begyndende tegn på, at disse tiltag virker, idet de seneste tal viser, at færre falder fra på grundforløbet. erhvervsuddannelserne 5

5 Brug for handlekraft Der er imidlertid behov for en styrket og langt mere differentieret indsats, hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets prognoser har 20 pct. fortsat udsigt til at gå gennem livet uden en ungdomsuddannelse, og mange af de reserverede midler til øgede aktivitetsudgifter står ubrugte hen. Samtidig vidner uddannelsesmønsteret blandt de unge om, at mange potentielle elever i dag holder sig væk fra erhvervsuddannelserne: Knap 20 pct. starter på en gymnasial uddannelse men skifter undervejs til erhvervsskolen, næsten 10 pct. gennemfører først en gymnasial uddannelse og tager derefter en erhvervsuddannelse, og 7,5 pct. gennemfører en gymnasial uddannelse men opnår aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal derfor sættes bredere ind, end det er sket hidtil, hvis erhvervsuddannelserne skal være med til at løfte opgaven. Et Denne trafik koster årligt samfundet op mod 3,5 mia. kr. alene til taxameterudgifter, og de ressourcer kan gøre stor gavn, ensidigt fokus på de svage elever, svækker indsatsen for den brede elevgruppe, og de dygtigste holder sig væk. hvis de bringes i spil på en anden måde. Tiltagene i denne pjece vil bidrage til, at ressourcerne anvendes bedre, og derfor vil de i vid udstrækning være selvfinansierende. Et udpluk af resultater fra DI s undersøgelser gennem de seneste år giver et godt billede af udfordringen: Erhvervsskolerne har lav status blandt de unge, mens de jobs, uddannelserne retter sig mod, er betydeligt mere attraktive. Over halvdelen af de unge, der mener, at erhvervsuddannelserne har lav status, forklarer det med, at niveauet er for lavt, Der bør tages udgangspunkt i en ny målsætning, der skal Ny målsætning for af unge og at alt for mange elever ikke har forudsætningerne for at danne grundlag for, at flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. En 100 pct. målsætning, hvor ud- være der elever overvejer at droppe deres erhvervsuddannelse, gangspunktet er, at alle skal sikres et relevant, realistisk og fordi de synes, at det faglige niveau er for lavt. udfordrende tilbud efter folkeskolen, der kan lede til en erhvervskompetencegivende uddannelse pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har utilstrækkelige færdigheder i dansk, matematik og naturfag. I efteråret 2008 offentliggjorde DI en plan for fremtidens erhvervsskole, herunder sigtelinjer til en strategi for revitalise- 12 pct. af eleverne vurderer selv, at de er dårligt rustede fra grundskolen til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. ring af erhvervsuddannelserne. Da planen blev offentliggjort, havde finanskrisen og den økonomiske afmatning endnu ikke for alvor taget fart. Den situation, vi står i nu, gør imidlertid blot planens realisering endnu mere presserende, da kvalificerede faglærte ifølge virksomhederne en afgørende forudsætning for at skabe vækst. Forslagene i den investeringsplan, som DI her fremlægger, udmønter derfor dele af DI s plan for fremtidens erhvervsskole i seks konkrete forslag. Det nu, der skal ske et løft, hvis efter krisen skal spille den rolle, som de fleste ønsker. 6 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 7

6 Én indsats tre målgrupper fire resultater Investeringsforslagene skal skabe nødvendige incitamenter for at øge niveau, kvalitet og tiltrækningskraft i erhvervsuddannelserne for tre målgrupper 1) de svagere unge, 2) kernen og 3) de stærke unge, der søger eller burde søge mod erhvervsuddannelserne. Det er en forudsætning for 100 pct. målsætningen. Samtidig vil det styrke skolernes arbejde med at løfte deres kerneopgave at sikre gode faglærte i en mængde, der modsvarer virksomhedernes behov på længere sigt. Indsatsen vil derved bidrage til fire konkrete og nødvendige resultater: Flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedet sikres tilstrækkelig faglært arbejdskraft Større vækstmuligheder for samfundet Bedre anvendelse af samfundets uddannelsesressourcer De økonomiske konsekvenser for de seks forslag i DI s indsats fremgår af modstående tabel. Vi ser frem til at drøfte forslagene med alle parter, der har interesse i at sikre, at alle unge får et relevant uddannelsestilbud, der leder til erhvervskompetence og job. Oversigt over forslag og investeringsudgifter År 0 År 1 År 2 År 3 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne ressourcesvage Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne stærke Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter Forslag 5: Centres of excellence Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer Mindreudgifter til gymnasietaxametre dynamiske effekter Udgifter i alt Note vedr. beregningsforudsætninger: Knap unge vil efter tre år benytte de ekstra udfordringer, der er skabt muligheder for. Heraf vil pct. (afhængig af initiativ) være elever, der i dag vælger gymnasiet efter folkeskolen, og de udgør de ca elever, der udløser mindreudgifter til taxameter på gymnasierne (dynamiske effekter). Heri er ikke medregnet mindreudgifter til SU som følge af det ændrede uddannelsesmønster. På længere sigt forventes de dynamiske effekter at overstige de samlede udgifter til investeringerne. 8 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 9

7 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Kernen på erhvervsskolerne består af de ca. 70 pct. af eleverne, der uden store problemer kan gennemføre deres uddannelse det må man ikke glemme i bestræbelserne på at sikre relevante tilbud til andre grupper på erhvervsskolerne. Selvom gruppen hverken rummer de mest ressourcesvage eller ressourcestærke elever, er der alligevel mange, som vurderer, at undervisningen enten finder sted på for lavt eller for højt niveau. Det drejer sig om ca. en ud af tre elever på erhvervsskolerne. Ser man på de elever, der falder fra erhvervs- mange der falder fra vælger andet niveau Afbrudt et teknisk grundforløb Uddannelser på højere teoretisk niveau Uddannelser på samme niveau Uddannelser på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse Afbrudt et merkantilt grundforløb Mange af de frafaldne vælger den nye uddannelse på højere eller lavere niveau. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DI-beregninger erhvervsuddannelserne 11

8 uddannelserne, vælger ca. halvdelen af dem, som starter på en ny uddannelse, i øvrigt at gå i gang med en uddannelse på højere eller lavere niveau. At mange elever ikke får udfordringer på passende niveau skyldes bl.a., at niveaudeling i dag er stort set ikke-eksisterende inden for de enkelte uddannelser på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. På grundforløbene ser det lidt bedre ud, og det må formodes at hænge sammen med de seneste års indsats for de svage grupper på grundforløbene. Forslaget tjener et dobbelt formål: At alle udfordres på det niveau, de magter, og niveauet hos de faglærte derved samlet set hæves. At modvirke, at eleverne enten ikke kan følge med eller keder sig begge dele fører til frafald. Forslaget vil som følge heraf også bidrage til at højne erhvervsskolernes generelle status, og dermed tiltrække nogle af de mange unge, som i mangel på attraktive alternativer vælger gymnasiet frem for erhvervsskolen. Store dele af udgifterne vil derfor modsvares af færre udgifter til gymnasierne. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne UDGIFTER TIL FORSLAG 1 Hovedforløb Grundforløb 96 Har samme niveau i alle fag Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År Merudgifter til Har fag på lavere niveau Mindreudgifter til Har fag på højere niveau gymnasiale Kilde: UNI-C Statistik og 4 Analyse og DI-beregninger Pct Finansieringsbehov Kilde: DI-beregninger Der er derfor behov for også at prioritere ressourcer til mere differentieret undervisning og niveaudeling for kernen af elever i erhvervsuddannelserne. Hvor forslag 2 og 3 gennem målrettede tilbud og forløb skal sikre passende udfordringer til de mest ressourcesvage og de stærkeste elever, sigter dette forslag altså primært mod alle andre elever. Mange blandt kernen af elever vil dog også vælge tiltag under forslag 3 til de stærke elever. Øget differentiering kan fremmes gennem flere lærerkræfter til undervisning, og DI foreslår derfor, at der afsættes midler til flere lærere på erhvervsuddannelserne. Det skal indgå som en forudsætning for udmøntring af midlerne, at de ekstra lærerkræfter resulterer i langt mere udbredt niveaudeling og undervisningsdifferentiering, end der finder sted i dag. 12 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 13

9 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage Frafaldet på erhvervsskolernes grundforløb er op mod 40 pct. En del af frafaldet giver unødvendige nederlag til mange af de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger med sig fra folkeskolen til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Mange har tilmed sociale, psykiske og/eller motivationsmæssige problemer, der skal håndteres. andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder Erhvervsskoler Folke- og privatskoler Efterskoler Gymnasier Pct Naturfag Læsning Matematik Kilde: PISA og ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Selvom Globaliseringsaftalen prioriterede initiativer rettet mod de ressourcesvage elever på erhvervsskolerne, er skoler- erhvervsuddannelserne 15

10 ne ikke gearet til at løfte de mest ressourcesvage videre. Det tjener ingens interesse at give de unge nederlag i erhvervsuddannelserne. Heller ikke at sænke niveauet, så sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked svækkes. Erhvervsskolerne bør derfor på baggrund af en grundig vurdering af den enkeltes faglige og personlige forudsætninger have mulighed for at afvise elever, der efter skolens vurdering ikke kan gennemføre det forløb, som eleven har søgt. Til det formål skal der afsættes midler til den ekstra screening og visitation erhvervsskolerne skal deltage i, og til udvikling af screeningsværktøjer, som kan understøtte vurderingen. Samtidig er der behov for, at de alternativer, der allerede eksisterer uden for erhvervsskolerne, i større omfang end hidtil benyttes til at hjælpe de mest ressourcesvage unge videre. Det gælder f.eks.: Forløb på produktionsskolerne, der har gode erfaringer med at løfte denne gruppe. I perioden er produktionsskolernes elevtal faldet med næsten 40 pct. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), hvor man gennem individuel tilpasning til den enkeltes forudsætninger kan skræddersy tilbuddet. Her er man i dag langt fra målet om de elever om året, der er en del af 95 pct. målsætningen. Det er kommunernes ansvar at sikre, at unge er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen, og de bør holdes fast på det ansvar gennem en egentlig kommunal uddannelsesgaranti. Det betyder, at de forpligtes til at sikre unge, der ikke kan optages på en erhvervsskole eller et gymnasium, et relevant og realistisk tilbud, som kan lede til en kompetencegivende uddannelse eller job. For at understøtte uddannelsesgarantien foreslår DI, at EGU en fremover frit skal kunne udbydes og tilrettelægges af andre aktører, mens det fortsat er kommunerne, der bærer finansieringsansvaret. Når DI foreslår, at der skal være mulighed for optagelseskrav til erhvervsskolerne, handler det ikke om, at unge skal forhindres i at få en uddannelse, men derimod om det modsatte. Om få år bliver der brug for alle de ressourcer, vi kan mobilisere, og vi har ganske enkelt ikke råd til, at store grupper af unge tabes for uddannelsessystemet. Det er det økonomiske rationale. Dertil kommer det forhold, at unge mennesker ikke har stor gavn af at begynde på en uddannelse, det sidenhen viser sig, at de ikke kunne klare. 12 pct følte sig ikke klar til erhvervsskolen Følte du dig godt eller dårligt rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet 2 Det handler altså om at sikre det rette tilbud på det rette tidspunkt. Ellers er der en overhængende risiko for, at mange unge også fremover vil forlade uddannelsessystemet for ikke at vende tilbage igen. Forslaget vil derfor bidrage til, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse også på relativt kort sigt og til at færre unge oplever unødvendige nederlag og derfor helt fravælger uddannelse. UDGIFTER TIL FORSLAG Ved ikke Pct Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Merudgifter til screening og visitation Merudgifter til at udvikle screeningsværktøjer Finansieringsbehov Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml 16 og 25 i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Kilde: DI-beregninger 16 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 17

11 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke I de seneste år har der været et meget stort fokus på at sikre unge med svage uddannelsesforudsætninger en uddannelse. Denne opgave er primært lagt hos erhvervsskolerne og med de ressourcer, skolerne har fået til opgaven, er deres fokus også flyttet over på arbejdet med disse unge. Det betyder, at andre grupper har fået mindre opmærksomhed, herunder den betydelige andel af unge på erhvervsskolerne, der efterspørger flere udfordringer. Det drejer sig om brug for flere udfordringer i erhvervsuddannelserne Hvad er den/de væsentligste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Pct pct. af erhvervsskoleeleverne har overvejet at springe fra. Her er de spurgt hvorfor. Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, september 2007 erhvervsuddannelserne 19

12 særligt motiverede unge, unge der ønsker at videreuddanne sig senere, unge med erhvervserfaring eller unge, der har en (delvist) gennemført gymnasial uddannelse. Det svækker mulighederne for at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, og der skal derfor udvikles og etableres tilbud og forløb, der er målrettet denne gruppe unge. Forslaget vil tilskynde til at ændre skolernes og de unges adfærd og derved bevirke at: Færre bruger unødig lang tid på vej til en relevant ungdomsuddannelse Færre af de stærke falder fra erhvervsuddannelserne Flere opnår erhvervskompetence Udgifterne til de nødvendige investeringer på erhvervsuddannelserne modsvares af færre udgifter til taxametre på gym- Initiativerne kan f.eks. bestå i: nasierne, da denne aktivitet delvist flytter over på erhvervsskolernes trin III, højniveau- og kombinationsuddannelser. Højniveauforløb i erhvervsuddannelserne Et tredje trin i flere erhvervsuddannelser Desuden vil turboforløb mindske udgifterne til erhvervsskoletaxameter. Flere EUD/HTX kombinationsuddannelser Turboforløb (Afkortede forløb for f.eks. gymnasieelever) Udgifter til forslag 3 DI foreslår derfor, at tiltag af denne art styrkes og prioriteres gennem økonomiske incitamenter. De afsatte midler i DI s Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 forslag kan f.eks. udmøntes i taxametre til højniveau- og turboforløb. Merudgifter til Udvikling af reelle alternativer i erhvervsuddannelserne til Mindreudgifter til denne målgruppe vil stimulere direkte overgang til erhvervsuddannelser, uden at alt for mange tager en unødvendig om- gymnasiale vej via de gymnasiale uddannelser hvad enten de gennemfører eller ej. Kilde: DI-beregninger Finansieringsbehov mange tager en omvej via gymnasiet Andel af en ungdomsårgang, der: Starter på en gymnasial uddannelse, men undervejs skifter til en erhvervsuddannelse 18 Både får en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 10 Kun får en gymnasial uddannelse og ikke bruger Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel den til videre uddannelse 8 Pct erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 21

13 ! Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter I dag udmøntes lærernes arbejdstid på stort set alle skoler gennem lokale arbejdstidsaftaler, der binder store lærerressourcer og begrænser skoleledernes muligheder for at disponere ressourcerne på effektiv vis. En erhvervsskolelærer bruger i gennemsnit knap en tredjedel af sin arbejdstid sammen med eleverne. Flere tilbud til de stærke elever og en langt stærkere undervisningsdifferentiering gør, at undervisningen i højere grad skal opdeles og understøttes. Det giver behov for flere lærerressourcer til de direkte elevrettede aktiviteter. På tilsvarende vis er det en forudsætning for mange af Globaliseringsaftalens initiativer for de svage, at der skal anvendes flere lærerressourcer, f.eks. til mentorer og kontaktlærere. Samtidig forventes en betydelig andel af erhvervsskolernes lærere at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende 5 10 år. Allerede i dag er ca. 30 pct. af de ansatte over 55 år, og 12 pct. er 60 år eller derover. På sigt er der derfor udsigt til lærermangel på erhvervsskolerne, og det er ikke realistisk at sikre et niveauløft i erhvervsuddannelserne alene ved at ansætte flere lærere. Der er derimod plads til, at det kan ske gennem en anderledes og mere fleksibel anvendelse af de eksisterende ressourcer. erhvervsuddannelserne 23

14 Undervisning Forberedelse Pauser rettearbejde og opgave evaluering Eksamensarbejde Øvrig tid Alderstillæg kun en tredjedel af lærertiden går til undervisning resten går til forberedelse og øvrig tid På baggrund af Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse i 2008 har DI beregnet, at der er potentiale til at frigøre lærertid til undervisning svarende til ca lærere, hvis alle erhvervsskoler gjorde som de 25 pct. af skolerne, hvor lærerne anvender mest tid til undervisning. En del af dette kan forklares ved forskelle mellem handelsskoler og tekniske skoler, men realiseres blot halvdelen af potentialet, vil det imødekomme problemer med lærermangel. DI foreslår derfor, at der skal frigøres flere lærerkræfter til at understøtte en langt mere differentieret undervisning og flere tilbud i erhvervsuddannelserne. De ekstra lærerressourcer kan f.eks. frigøres ved at indføre et fleksibilitetstillæg, som kun kan udløses, hvis der blødes op i de lokale arbejdstidsaftaler, og det resulterer i mere undervisning. Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse Forslaget skal således skabe incitamenter lokalt til at indgå aftaler mellem lærere og ledelse, der frigør en større andel af lærernes arbejdstid til undervisningen. Det vil bl.a. medvirke til at løse de lærerrekrutteringsproblemer, der på relativt kort sigt er udsigt til på erhvervsskolerne. UDGIFTER TIL FORSLAG 4 stor variation mellem skolerne Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Den andel af lærertidenm der går til undervisning varierer meget mellem skolerne. Hvis alle skole anvendte lige så meget af lærertiden til undervisning som de 25 pct. bedste skoler vil det svare til ekstra lærere i erhvervsskolerne Merudgifter til erhvervsuddannelserne Finansieringsbehov Kilde: DI-beregninger Andel af erhvervsskoler, hvor lærerne: underviser mindre end 30 pct. Underviser pct. underviser mere end 35 pct. 30 Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 25

15 ! Centrene skal have fire formål: Forslag 5: centres of excellence Der er behov for bedre rammer til at udfolde de talentfulde unges potentiale fuldt ud. DI foreslår derfor, at der etableres et antal læringscentre, hvor forskellige målgrupper kan få undervisning på et meget højt niveau. Det indebærer blandt andet, at et eller flere skoleforløb i erhvervsuddannelser skal kunne afvikles uden for den skole, eleven ellers er tilknyttet. Erfaringer fra centrene kan få afsmittende virkning på eksisterende uddannelsesinstitutioner. Centrene kan ses som en videreudvikling af Det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed og kan f.eks. etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsskoler eller erhvervsakademier. Selvom de udstyrsmæssigt vil være præget af moderne undervisningsteknologi inden for fysik, automatik, mekanik, elektronik, transport mv., skal de også rumme det bedste, der kan leveres inden for undervisnings- og IT-faciliteter på det merkantile område. Sikre at dygtige elever på erhvervsskoler tilbydes højniveauundervisning af meget høj kvalitet i dele af uddannelsernes hovedforløb erhvervsuddannelserne 27

16 Skabe et rum, hvor også grundskolernes og gymnasiernes talenthold kan udfolde fagenes fulde potentiale, og samtidig forbedre sammenhængen mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser Øge IT- og teknologiniveauet blandt lærere gennem efteruddannelse med moderne undervisningsudstyr. Tilbyde voksen- og efteruddannelsesforløb på højt niveau. Centrene vil således også være et sted, hvor man kan opnå yderligere erfaringer i arbejdet med de dygtigste, der systematisk kan udbredes til flere skoler. Etableringsomkostningerne afhænger naturligvis af, hvor mange centre der etableres, og om der skal bygges nyt. udgifter til forslag 5 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Finansieringsbehov erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 29

17 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer I en årrække har erhvervsskolerne oplevet generelle besparelser på deres bygnings- og fællestaxametre, selvom dele af besparelserne er tilbageført som øremærkede (pulje-)midler til forskellige formål. udvikling i tilskud pr. elev til fællesudgifter Tekniske erhvervsuddannelser Note: Summen af taxametertilskud til fællesudgifter og aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud pr. årselev (2009-priser) Merkantile erhvervsuddannelser Kilde: Finansloven 2007 og Mange skoler har derfor haft vanskeligt ved at finde ressourcer til de investeringer i ny undervisningsteknologi og nye materialer, som kan løfte undervisningen yderligere. Dermed har erhvervsuddannelserne 31

18 undervisningen heller ikke kunnet udvikles tidssvarende, og investeringer i tidssvarende teknologi og materialer vil derfor bidrage til at løfte niveauet i skolernes undervisning. Ny teknologi kan på mange måder erstatte andre og mere ressourcekrævende undervisningsformer, f.eks. gennem simuleringsredskaber, som erstatter afprøvninger på rigtige anlæg, produktionssystemer mv. Derudover er der udviklet undervisningsmaterialer, som fremmer mulighederne for at tilrettelægge og gennemføre opdelt undervisning til forskellige målgrupper, og som derfor kan understøtte skolernes/lærernes arbejde med mere niveaudelt undervisning. I det omfang, at der som led i håndteringen af den økonomiske krise iværksættes vækstrettede investeringstiltag, foreslår DI derfor, at der afsættes midler til investering i ny undervisningsteknologi og nye undervisningsmaterialer på erhvervsskolerne. Investeringer af den art vil kunne understøtte skolernes videre arbejde med de forskellige læringsformer og læringsbehov på erhvervsskolerne. udgifter til forslag 6 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Merudgifter til ny teknologi og materialer Finansieringsbehov erhvervsuddannelserne

19 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK Fremtidens erhvervsskole udfordrer alle Uden markante reformer er der udsigt til mangel på arbejdskraft ikke mindst faglærte inden for en række områder. Dygtige faglærte er vigtige for virksomhedernes vækst, og væksten er en forudsætning for udvikling af vores velfærd. Der er derfor brug for tiltag, der kan sikre flere faglærte fremover. I pjecen præsenterer DI seks forslag, der kan løfte niveauet og øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft. Udgangspunktet er en 100 pct. målsætning for uddannelse af unge, der skal sikre alle unge et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter grundskolen. Vi håber, at forslagene vil bidrage til en debat, der bringer os et vigtigt skridt nærmere visionen om fremtidens erhvervsskole. En skole, hvor alle udfordres og udfolder deres potentiale fuldt ud. Det vil medvirke til at understøtte en langsigtet udvikling, der sikrer vækst og velfærd i Danmark.

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING

HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING hg skal styrkes ikke afkortes EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING Indhold HG skal styrkes ikke afkortes 7 Der er brug

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE På vej mod FREMTIDEN Udspil fra 6-byerne om ungeledighed, job og uddannelse Udspil fra 6-byerne Ungdomsledighed er et voksende

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere