Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden

Transkript

1 Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden Nyt erhvervsuddannelsesudspil Gode initiativer, men næppe tilstrækkelige Behov for supplerende strategi Omprioriteringsbidraget er fastholdt 1. Udspillet Regeringen præsenterede den 13. september 2018 sit erhvervsuddannelsesudspil, som rummer i alt 55 initiativer (fordelt på 12 hovedområder) til at styrke søgningen og gennemførslen på erhvervsuddannelserne. Der afsættes samlet 2 mia. kr. til initiativerne i perioden Heraf går ca. 0,5 mia. kr. til folkeskoleinitiativer og 1,5 mia. kr. til erhvervsuddannelsesområdet. Overordnet er der mange gode initiativer i udspillet, som hvis de gennemføres, på sigt vil føre til ændringer i tilgangen til og opfattelsen af erhvervsuddannelser. Men det er næppe sandsynligt, at initiativerne vil være tilstrækkelige til at sikre elever nok til at afbøde den forudsagte mangel på faglærte allerede i DI er derfor positiv over for de fleste af udspillets initiativer, men fastholder, at der sideløbende er behov for en alternativ strategi i forhold til at øge rekrutteringen af unge over 18 år, herunder studenter uden videre uddannelse, samt voksne. Det er ligeledes positivt, at regeringen tilfører 1,5 mia. kr. til erhvervsuddannelserne over en fireårig periode. DI fastholder dog, at omprioriteringsbidraget bør afskaffes fra Erhvervsskolerne er allerede nu meget udfordrede på deres omkostninger til driften af uddannelserne, der er en forudsætning for at kunne udbyde attraktive erhvervsuddannelser af ordentlig kvalitet. Det opvejes ikke ved tilbageførsel af kommende besparelser, der er målrettet til nye aktiviteter. 2. De 12 hovedområder Regeringens udspil er samlet i 12 hovedområder: 1. Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme 2. Opgør med automatvalget 3. Kommunerne skal have større ansvar for søgningen 4. Flere skal vælge rigtigt første gang klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne 6. Begejstring og faglig stolthed er grundpiller

2 7. Attraktive ungdomsmiljøer 8. Mere tid til afklaring og til at fordybe sig i fagene 9. Kvaliteten skal være endnu bedre 10. Større sikkerhed for at få en praktikplads 11. Social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til flere 12. Frihed til erhvervsskolerne Nedenfor gennemgås de 12 hovedområder og de væsentligste initiativer samt DI s holdning til dem. Fokus på at styrke praksisfaglighed i folkeskolen Bedre rammer for bl.a. erhvervspraktik 1. Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme Seks initiativer sigter på at styrke praksisfagligheden i folkeskolen. Forslagene omfatter bl.a. investering i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr, valgfag i klasse på erhvervsskoler, og at lærere fra erhvervsuddannelserne skal gennemføre undervisning, forløb og aktiviteter i folkeskolen. Samtidig skal der fokus på praksisfaglighed i læreruddannelsen. Desuden vil reglerne for skoleelevers ophold på virksomheder blive gennemgået for at fjerne barrierer for, at produktionsvirksomheder indgår i samarbejder om åben skole og erhvervspraktik. Disse initiativer har alle været efterspurgt af DI og trækker klart i retning af en grundskole, hvor der bliver en bedre balance mellem teori og praktisk gennemførelse. Det vil dog tage en del år, før resultaterne forhåbentlig viser sig. Praksisfaglighed relevant før udskolingen Initiativerne har primært fokus på udskolingen ( kl.) og i mindre grad på det forudgående skoleforløb. DI mener, at praksisfaglighed bør være en integreret del af undervisningen på alle fagområder og på alle klassetrin. Bl.a. styrket vejledning 2. Opgør med automatvalget Seks initiativer sigter på at gøre op med det automatiske valg af gymnasiet efter folkeskolen. Der foreslås - et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse (retningsgivende for kommunal unge-vejledning), - en systematisk tilgang i folkeskolens udskoling til uddannelsesvalget, herunder styrket kollektiv vejledning - nyt fag skal styrke elevernes uddannelses- og erhvervskendskab - Ny uddannelsesparathedsvurdering - kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere for at øge vidensniveauet om erhvervsuddannelser Initiativerne harmonerer godt med DI s ønsker og trækker sammen med en øget praksisfaglighed i den rigtige retning. Det er 2

3 væsentligt at pointere, at disse initiativer ikke blot er relevante ift. erhvervsuddannelser, men også vil styrke elevernes forståelse af og viden om praksis i andre uddannelser. Kommunale måltal 3. Kommunerne skal have større ansvar for søgningen Et initiativ vil øge kommunernes fokus på at sikre bedre overgang fra folkeskole til erhvervsuddannelser ved at forpligte kommunerne til at udarbejde lokale måltal for søgningen til de enkelte ungdomsuddannelser. Forslaget understreger kommunernes ansvar for at forberede og vejlede de unge til både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser og vil betyde, at de nationale måltal for overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne i højere grad bliver operationelle for kommunerne. DI er enig i en skærpelse af kommunernes ansvar, og ser frem til at indsatsen følges fra centralt hold med eksempelvis benchmarking af resultaterne samt indsamling og deling af gode erfaringer. Også behov for fokus på andre end folkeskoleeleverne Desuden er der også behov for at styrke indsatsen for, at flere unge over 18 år og voksne søger erhvervsuddannelserne, da de unge fra folkeskolen i dag blot udgør ca. 1/3 af erhvervsuddannelsernes optag. Sådanne initiativer indgår kun i meget begrænset omfang i udspillet. Adgangskrav til gymnasiet 4. Flere skal vælge rigtigt første gang Et initiativ sigter på at følge effekten af adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, herunder om der er en effekt på søgningen til erhvervsuddannelserne. Regeringen er villig til at se på en skærpelse af adgangskravene til gymnasiet, hvis det er nødvendigt for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Effekten bør følges DI er enig i behovet for at følge effekten af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. Det er dog mindst ligeså vigtigt, at flere unge opnår de nødvendige karakterer for at kunne få adgang til erhvervsuddannelserne. Flere erhvervsskoler skal tilbyde 10. klasse klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne To initiativer sigter på at gøre 10. klasse mere erhvervsrettet. Dels skal der nedsættes et ekspertudvalg, som inden udgangen af 2019 skal komme med anbefalinger til, hvordan indholdet i 10. klasse kan rettes mod erhvervsuddannelserne, herunder i større omfang placeres på erhvervsskolerne. Derudover vil regeringen give tilskud til erhvervsskoler og kommuner for at støtte, 3

4 at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen. DI er enig i at gøre 10. klasse mere erhvervsrettet, både i folkeskolen og på efterskoler, og samtidig give 10. klasse en mere direkte tilknytning til erhvervsskolerne, hvor der er både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. 10. klasse skal fortsat også kunne lede til en gymnasial uddannelse, uanset hvor uddannelsen er placeret. Ny fortælling om erhvervsuddannelserne Behov for øget anerkendelse ift. adgang til videregående uddannelser 6. Begejstring og faglig stolthed er grundpiller Regeringen foreslår ni initiativer, der skal bidrage til en ny fælles fortælling om erhvervsuddannelserne med fokus på, at erhvervsuddannelserne ruster eleverne godt til fremtiden. Videreuddannelsesmulighederne for erhvervsuddannede skal styrkes og synliggøres, der skal fokus på erhvervsfaglig dannelse og erhvervsskolerne får tilskud til øget brug af gæstelærere fra virksomhederne. Desuden foreslås der undervisning i iværksætteri og virksomhedsstart på grundforløbet. DI er enig i behovet for at rebrande erhvervsuddannelserne og ændre befolkningens opfattelse af erhvervsuddannelserne. Det er i den forbindelse vigtigt, at der sker en øget anerkendelse af det erhvervsfaglige niveau i uddannelserne i forhold til adgang og overgang til videregående uddannelser. Samtidig er det væsentligt, at en ny fælles fortælling om erhvervsuddannelserne rummer alle de elevgrupper, der søger erhvervsuddannelser og ikke kun retter sig imod de helt unge i folkeskolen. DI er skeptisk over for effekten af at indføre undervisning i iværksætteri og virksomhedsstart allerede på grundforløbet, og ser det hellere placeret på en skoleperiode på hovedforløbet, som kan udvides med ekstra tid i skoleperioden. 7. Attraktive ungdomsmiljøer Regeringen foreslår syv initiativer, som skal bidrage til at gøre erhvervsuddannelserne til attraktive uddannelsesmiljøer for unge. Der skal fokuseres på at skabe traditioner på erhvervsskolerne Erhvervsskolerne skal have fokus på at skabe sammenhæng i uddannelsesforløbet og bl.a. sikre en god modtagelse på og fejring af afslutning af uddannelsen. Kravene til nye læreres pædagogiske uddannelse udvides, og der bliver øget mulighed for at sende lærere i virksomhedspraktik i en uge. Muligheden for at bo på skolehjem på erhvervsskoler i yderområder bliver udvidet som forsøg, og der afsættes midler til øget udbud af erhvervsuddannelser i yderområder. 4

5 Endelig strammes der op på informationen til praktikvirksomheder om elevers fravær i skoleperioder. DI er enig i behovet for at skabe attraktive og sammenhængende uddannelsesmiljøer for unge såvel som for voksne. Forsøg med skolehjem samt midler til øget udbud af erhvervsuddannelser i yderområder er tilsvarende positivt. Det er dog ærgerligt, at der overvejende er fokus på styrkelse af undervisernes pædagogiske kompetencer og ikke på styrkelse af de erhvervsfaglige kompetencer, hvor behovet er stort og ikke kan dækkes af en uges virksomhedspraktik. Grundforløbsmålgruppe udvides 8. Mere tid til afklaring og til at fordybe sig i fagene Regeringen foreslår tre initiativer, der giver flere unge mulighed for at komme på grundforløb 1, og at lidt ældre unge og voksne kan få 10 ugers grundforløb som introduktion til erhvervsuddannelserne. Opkvalificeringen af voksne over 25 år, som ikke har 02 i dansk og matematik, skal fremover også kunne ske på erhvervsskolen, foruden som hidtil på VUC. DI er enig i forslagene, som sigter på at forberede unge og voksne bedre på en erhvervsuddannelse og sikre, at de voksne elever kan blive i erhvervsskolens uddannelsesmiljø, mens de opkvalificeres til 02 i dansk og/eller matematik. Fokus på digitalisering, ungdomsmiljø og gæstelærere 9. Kvaliteten skal være endnu bedre Regeringen foreslår fire initiativer, som skal styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Der skal afsættes midler (kvalitetstilskud) til styrket digitalisering, ungdomsmiljø og gæstelærere. Samtidig skal bedre data og benchmarking øge gennemsigtigheden i erhvervsskolernes performance, og der indføres sanktioner for dårlig kvalitet målt på nøgletal. DI er enig i et styrket kvalitetstilsyn og øget fokus på digitalisering af uddannelserne. 10. Større sikkerhed for at få en praktikplads Regeringen foreslår syv initiativer ift. praktikpladser, hvor regeringen gerne ser, at flere unge har tilsagn om en praktikplads, før de starter på grundforløbet. Nyt praktikpladstilsagn Det skal bl.a. ske ved et nyt praktikpladstilsagn, hvor virksomheder kan stille unge i 9. og 10. klasse en praktikplads i udsigt. Desuden skal erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats udvides til også at omfatte elever fra 9. og 10. klasse, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse, og virksomheder, der uddanner 5

6 elever og lærlinge i overensstemmelse med deres AUB-måltal, skal anerkendes synligt. Drøftelse med arbejdsmarkedets parter Udredningsarbejde Derudover skal arbejdsmarkedets parter indkaldes til drøftelse af praktikpladssituationen, og Praktikpladsen.dk skal udvides til at understøtte dialog mellem elev, virksomhed og erhvervsskole. Endelig foreslås et udredningsarbejde af mulighederne for at ændre på reglerne om uddannelsesaftalers uopsigelighed for at skabe mere fleksibilitet for virksomhederne DI er enig i nødvendigheden af fortsat fokus på praktikpladssituationen, og mener, at erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats først og fremmest bør rette sig imod de elever, der går på grundforløbet og i skolepraktik. Det er positivt, at der skal ses på mulighederne for at ændre på reglerne om uddannelsesaftalers uopsigelighed, men det vil møde stor modstand fra fagbevægelsens side. Lønrefusion mellem grund- og hovedforløb 11. Social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til flere Regeringen foreslår to initiativer, der skal tiltrække flere typisk voksne elever til især SOSU-uddannelserne. Det foreslås, at praktikvirksomheder får mulighed for lønrefusion i ferieperioder i overgangen mellem grund- og hovedforløb samt en forsøgsramme for SOSU-uddannelser. Forslaget er udtryk for et ønske om, at flere kommuner og virksomheder skal indgå uddannelsesaftaler, der også omfatter grundforløbet (og dermed elevløn), da et grundforløb på SU angives som en væsentlig barriere for tiltrækning og fastholdelse af voksne elever. DI finder forslaget uigennemtænkt, da der for elever med en uddannelsesaftale, som også dækker grundforløbet, ikke er nogen periode mellem grund- og hovedforløb. Det bør afklares, hvilke områder der vil få glæde af en sådan ordning samt hvor store ekstraudgifter, det vil betyde for AUB. Mulighed or nye lokale erhvervsuddannelser 12. Frihed til erhvervsskolerne Regeringen foreslår syv initiativer, der skal sikre større frihed til erhvervsskolerne, herunder at skolerne skal have mulighed for at oprette nye lokale erhvervsuddannelser, smidigere markedstilpasninger af erhvervsuddannelserne og en mere ensartet procedure for godkendelse af praktikvirksomheder. Der skal løbende kunne ansøges om udgiftsneutrale forsøg med uddannelserne, og der foreslås en forenkling og tydeliggørelse af faglige udvalgs opgaver og en løsere styring af uddannelserne. 6

7 Endelig foreslås øget ansvar og højere honorarer til erhvervsskolernes bestyrelser. Flere uddannelser øger uoverskuelighed DI er ikke enig i forslagene om at udvide erhvervsskolernes mulighed for at etablere egne uddannelser, slække på styringen af uddannelsernes indhold og begrænse arbejdsmarkedets parters indflydelse på erhvervsuddannelserne. Der er behov for, at erhvervsskolerne koncentrerer deres indsats om at rekruttere elever til de eksisterende uddannelser fremfor at udvide med yderligere uddannelser og varianter med usikker arbejdsmarkedsrelevans og øget uigennemskuelighed af uddannelsesbilledet. Det vil desuden svække kvaliteten betydeligt, hvis uddannelserne alene skal styres med meget overordnede kompetencemål, som hverken udfoldes i uddannelsesordninger eller lokale undervisningsplaner. DI støtter forslagene om øget adgang til at ansøge om udgiftsneutrale forsøg samt professionalisering af erhvervsskolernes bestyrelser. Regeringen vil skabe rammer for, at almene gymnasier kan udbyde bl.a. erhvervsuddannelser 3. Andre initiativer med sammenhæng til udspillet Regeringen har i forbindelse med udspillet til Sammenhængsreform fremsat flere initiativer, der også vedrører erhvervsskolerne. Bl.a. vil regeringen etablere mere fleksible regler for udbud af ungdomsuddannelser, så almene gymnasier får adgang til at udbyde erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen. Formålet er at sikre en bredere geografisk dækning. DI ser positivt på, at der kan etableres flere lokale udbud af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Det er dog vigtigt, når kvaliteten af disse tilbud skal sikres, at det er erhvervsskolerne, som er ansvarlige for udbuddet. DI er således kritisk over for en model, hvor de almene gymnasier får mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser, htx og hhx for at få flere lokale udbud, da de almene gymnasier ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger for det, hverken i forhold til udstyr, lærere eller et erhvervsrettet miljø. Samtidig vil det bidrage til at underminere erhvervsskolernes økonomi yderligere, da erhvervsskolerne derved mister en del af deres elevgrundlag til de almene gymnasier. DI mener, at uddannelsernes kvalitet fortsat skal sikres af erhvervsskoler, som kan indgå aftaler med lokale gymnasier, hvis der er forudsætninger og elevvolumen til yderligere lokale udbud. Ambitiøst udspil 4. Overordnet vurdering af regeringens erhvervsuddannelsesudspil Der er tale om et meget ambitiøst erhvervsuddannelsesudspil, som på mange områder imødekommer bl.a. DI s ønsker dog er 7

8 mange initiativer kun ganske overordnet beskrevet og derfor vanskelige at bedømme. Tilsvarende mangler der overblik over, hvordan de afsatte midler til udspillet vil blive fordelt på de forskellige initiativer. Ensidigt fokus på unge fra grundskolen utilstrækkeligt Knaster, som bør fjernes Det er forventeligt, men beklageligt, at der er så ensidigt et fokus på at rekruttere unge fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, da det næppe vil være tilstrækkeligt til at dække det fremtidige behov for faglærte. DI vil arbejde for, at der indføres vejledning til gymnasieelever og studenter om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen. Initiativerne, der sigter på at øge skolernes rolle i erhvervsuddannelserne og svække arbejdsmarkedets parter, vil forringe uddannelsernes kvalitet og attraktivitet for virksomhederne alvorligt, og DI vil arbejde for at få dem fjernet fra den endelige aftale. 8