Hvidbog i forbindelse med høring af vandløbsregulativer for offentlige vandløb i Svendborg Kommune

Transkript

1 Bilag 1 Hvidbog i forbindelse med høring af vandløbsregulativer for offentlige vandløb i Svendborg Kommune Vandløbsnavn Hundstrup Å og Spangebæk Bemærkning fremført af: Ivan Broholm Hansen og Niels Hansen Bemærkning Svar fra Svendborg Kommune Er der ændret i regulativ i forhold til høring 2 lodsejere har sendt enslydende høringssvar: Det bør sikres, at vandføringsevnen ikke er ringere end de oprindelige regulativer (For Q/H-regulativerne fra før disse blev vedtaget). Ved fastlæggelse af den regulativmæssige bundkote bør det sikres, at denne fastlægges 20 cm under registrerede dræn. Der skal i de nye regulativer indtegnes de dræn, som er i de nuværende regulativer. Det er vigtigt, da der ikke længere er lagt op til at vedligeholde skalapæle. Hvis vandføringsevnen forringes i medfør af en revision af regulativerne, skal dette forud for vedtagelsen behandles som en reguleringssag efter vandløbsloven. Det er således tilstræbt at bibeholde vandføringsevnen uforandret. Det kan ikke sikres, at den regulativmæssige bundkote alle steder ligger 20 cm under de registrerede dræn. Dette vil nogle steder kræve, at der rejses en reguleringssag efter vandløbsloven forud for vedtagelsen af regulativerne. Lodsejerne kan dog til enhver tid søge vandløbsmyndigheden om tilladelse til regulering af vandløbet. En sådan regulering betales af lodsejeren selv. Registreringen af dræn i forbindelse med opmålingen af vandløbene er kun ment som en serviceoplysning, der kan være rar at have. En registrering giver derfor hverken mere eller mindre ret til at have en udledning det pågældende sted eller i en bestemt højde. Man kan ikke direkte overføre alle tidligere opmålte dræn til de nuværende registreringer, da det ikke er sikkert, at de stadig eksisterer. 1

2 Det bør nøje overvejes, at alle vandløbsstrækninger med fald på under 4 promille bør vedligeholdes efter fast geometrisk skikkelse. Der bør tages hensyn til de øgede nedbørsmængder og den øgede mængde befæstet areal. Der gøres derfor indsigelse mod reducerede strømrendebredder (75%). Lodsejer Niels Hansen dog har gjort opmærksom på, at et stort rørlagt tilløb til Hundstrup Å i st ,5 ikke er blevet målt ind i forbindelse med opmålingsarbejdet. Dette er nu målt ind og angivet i regulativet og bilag. I samme forbindelse er den regulativmæssige bund sænket en smule på strækningen. Der er foretaget nye vandspejlsberegninger, der er vist i bilag 7. Ændringen har gjort, at regulativet er tilpasset opmålingen bedre. Byrådet besluttede på møde den 11. oktober 2016, at en række vandløb/vandløbsstrækninger skulle have regulativtypen fast geometrisk skikkelse. Vandløbene/strækningerne er valgt ud fra kriterier om størrelse på vandløbet, beskyttelse efter 3 i naturbeskyttelsesloven, målsætning i Statens vandplaner, vandløbets fald og erfaringer omkring vedligeholdelsen. Der er dog mange vandløbsstrækninger, der har et fald på mindre end 4 promille, der ikke har fast geometrisk skikkelse. Strømrendebredderne i regulativerne for Spangebæk og Hundstrup Å var ikke angivet specifikt, men i stedet som nogle intervaller over forholdsvis lange strækninger med varierende bredde. Bredderne er som udgangspunkt ikke ændret, men bibeholdt som tidligere. På enkelte strækninger kan strømrenden dog have været op til 80 %. Ja 2

3 Det bør klarere fremgå, at der ved grødeskæring altid skæres grøde ved bunden, og at der ved grødeskæring af uønskede plantearter, herunder siv, altid sker fjernelse af rødder. Der gøres indsigelse mod, at der ved oprensning ikke tillades omlejring af sten og grus, da der kan forekomme situationer hvor vandføringsevnen er forringet og hvor det vil give mening at flytte sten eller alternativ nedgrave dem i bunden. I regulativtekstens afsnit om grødeskæring og grødeskæringsmetode generelt er følgende angivet: Ved grødeskæring skæres grøde ved bunden. I regulativtekstens afsnit om oprensning og oprensningsomfang er følgende angivet: I særlige tilfælde, hvor f.eks. tagrør har dannet store brinkfødder, kan planterne og deres voksested fjernes. Der er således mulighed for at fjerne rødder, men det gøres ikke altid og kun efter en konkret vurdering. Nogle steder kan det være en fordel med brinkfødder, hvis vandløbet er overbredt. Herved kan der opnås en smallere strømrende, hvor vandhastigheden øges og bunden kan blive selvrensende. Almindelig vedligeholdelse af vandløbene omfatter grødeskæring og undtagelsesvis oprensning af vandløbet bund, hvis vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne ikke er tilstede ifølge regulativet. Når bunden oprenses, vil der kun blive fjernet aflejret materiale som sand og mudder. Ønsker man at fjerne sten eller andet fast materiale, forudsætter det en reguleringssag, der skal behandles særskilt med en afgørelse efter vandløbsloven. Lodsejerne kan til enhver tid søge vandløbsmyndigheden om tilladelse til regulering af vandløbet. En sådan regulering betales af lodsejeren selv. 3

4 Generelt Danmarks Naturfredningsforening Det anbefales at overveje Aalborgmetoden i forbindelse med grødeskæring. Mener ikke, at regulativtypen fast geometrisk skikkelse bør anvendes, da regulativtypen ikke tilgodeser naturen i vandløbet, da vandløbet fastholdes i et bestemt profil. Dette kan også betyde, at udgifterne til kontrol og oprensning forøges. Anbefaler at alle vandløb reguleres efter teoretisk geometrisk skikkelse. Selve måden der skæres grøde på i Aalborg og i Svendborg er sammenlignelig. Dog har Aalborg en del store vandløb, der skæres med båd og derfor har en anden karakter end de små vandløb vi har på Sydfyn. De rapporter, der foreligger om Aalborgmetoden vedrører vandløb på mere end 2 meter i bredden. Visse steder har vandløbene i Aalborg også været for brede, og ved at skære en smallere strømrende har man kunne øge hastigheden af vandet. I Aalborg har man valgt at øge ressourcerne til at føre tilsyn og kontakt med entreprenørerne og deres vedligeholdelse af vandløbene. Vi forsøger at tilpasse grødeskæringen efter det enkelte vandløb og har tillid til og et godt samarbejde med vores entreprenører. Vi bruger ikke betegnelsen Aalborg-metoden, men bruger generelt alle de erfaringer, vi får fra andre kommuner. Byrådet besluttede på møde den 11. oktober 2016, at en række vandløb/vandløbsstrækninger skulle have regulativtypen fast geometrisk skikkelse. Vandløbene/strækningerne er valgt ud fra kriterier om størrelse på vandløbet, beskyttelse efter 3 i naturbeskyttelsesloven, målsætning i Statens vandplaner, vandløbets fald og erfaringer omkring vedligeholdelsen. I regulativerne er sandaflejringer flere steder nævnt som årsagen til, at der vælges fast geometrisk skikkelse. Der anbefales i stedet Det er korrekt at sandaflejringer kan være nævnt i forbindelse med valg af regulativtypen fast geometrisk skikkelse. Dette har dog været ment som en 4

5 at anlægge sandfang helst på de sandførende dræntilledninger. Påpeger at bredejere ikke har krav på at få vandløbet uddybet/udrettet/gravet bredere end det allerede er. Der er ingen krav i vandløbsloven til, at der ikke må ske oversvømmelser af vandløbsnære arealer. Dette mangler at blive præciseret i regulativerne. Anbefaler at grødeskæring som udgangspunkt kun finder sted på strækninger med et fald på under 0,5 promille og at disse strækninger kun skæres 1 gang om året af hensyn til plantesammensætningen i vandløbet. Christinedalsbækken Beredskab Fyn Har beregnet, at kapaciteten i vandløbet ikke er tilstrækkelig i forhold til oplandet og et stigende antal ekstremregnhændelser. støtteparameter til at angive, at vandløbet har ringe fald og derfor ofte kan kræve en oprensning af sand. Det er en god idé at anbringe sandfang på de sandførende dræntilledninger. Vandløbsmyndigheden har dog ikke hjemmel til at påbyde sandfang på disse. Det er korrekt, at vandføringsevnen og/eller skikkelsen ikke må ændres i forhold til hvad der er angivet i regulativer. Yderligere tiltag kræver en reguleringssag efter vandløbsloven. Det er korrekt, at der ikke er krav i vandløbsloven eller andre steder til, at der ikke må ske oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. I overvejelserne omkring hvor meget beskrivelse der skal med i regulativerne er denne præcisering ikke valgt. I store træk er det valgt at fortsætte grødeskæringen som tidligere, men med enkelte justeringer. Svendborg Kommune følger med i udviklingen og anbefalingerne omkring reduceret grødeskæring. Besluttes det senere at reducere grødeskæringen væsentlig, vil dette blive forelagt som en reguleringssag efter vandløbsloven. Størstedelen af oplandets overfladeafstrømning ledes i dag via forsinkelsesbassiner inden det når til vandløbet. Kommunen er dog opmærksom på det øgede pres på vandafledning i området også i forbindelse med udbygning. En eventuel forøgelse af 5

6 Det er anført i regulativet, at kommunen ved rørlagte strækninger kun udskifter en kortere strækning, hvis røret er itu. Der ønskes præciseret hvad der menes med en kortere strækning samt hvem der afholder udgifterne i forbindelse med en udskiftning af en længere strækning. Gør opmærksom på, at den strømpeforing, der er foretaget på strækningen st m er foretaget på et gammelt rør. Når hele røret skal skiftes vil det blive dyrt, da det ligger tæt på bebyggelse og 6 meter under jorden. Ønsker belyst i regulativet, at det kan blive en krævende og bekostelig affære. dimensionen på den rørlagte del af vandløbet vil skulle behandles som en reguleringssag efter vandløbsloven uafhængigt af vandløbsregulativet. Hvem der betaler for hvad, i forbindelse med udskiftning af rør i de rørlagte vandløb, er omfattet af vandløbsloven og kan derfor ikke direkte fastsættes i et vandløbsregulativ. Beskrivelsen i regulativet er medtaget som en serviceoplysning. Der er ingen faste regler for hvad en kortere strækning er, men i praksis er det 1-2 rørstykker. Yderligere udskiftning af rør vil skulle betales af ejerne af vandløbet altså dem der ejer jorden, hvor røret ligger, og efter et princip om nytte og gavn. Det er rigtigt, at der i 2013 blev foretaget en strømpeforing af den omtalte strækning, da røret var i dårlig stand. Løsningen med en strømpeforing blev valgt, da det blev vurderet, at være den bedste løsning på det pågældende tidspunkt i stedet for en udskiftning af røret. Som følge af en politisk beslutning, baseret på en tolkning af en tinglyst deklaration, blev det besluttet, at kommunen afholdte udgifterne til strømpeforingen. Denne tinglysning er nu ophævet og fremover er det derfor de pågældende ejere, der skal afholde udgifterne altså dem der ejer jorden, hvor røret ligger. Et regulativ skal ikke beskrive specifikt, hvad en udskiftning af rørlagte strækninger koster. 6

7 Hammesbro Bæk Lau Lindholm Christiansen Lodsejer har bedt om aktindsigt, men mener ikke, at han har fået udleveret alt materiale. Kommunen har udleveret alt det materiale, kommunen har kunnet finde. Lodsejer har afvandingsmæssige problemer og anfører, at kommunen har lovet, at det kommer der styr på med de nye regulativer. Har samtidig anført, at kommunen til enhver til vil bliver gjort erstatningsansvarlig for de afgrødeskader, der måtte forekomme grundet manglende vedligehold og manglende oprensning af vandløbet. Hvis kommunen ikke har overholdt sine vedligeholdelsesmæssige forpligtigelse i forhold til regulativet, er det korrekt, at kommunen vil kunne blive gjort erstatningsansvarlig. I det tidligere regulativ har der ikke været krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, idet vandløbet har haft betegnelsen naturvandløb. I det nye regulativ er der krav til både skikkelse og vandføringsevne ved en såkaldt teoretisk geometrisk skikkelse. Dette vil give kommunen bedre mulighed end hidtil for at kunne foretage nødvendige oprensninger i overensstemmelse med regulativet. Har et dræn omkring st. 441, hvor udløbets bund ligger 30 cm under vandløbsbunden. Drænet er ikke med i regulativet. Vil sikre sig at vandløbets regulativmæssige bund ligger i samme kote som rørudløbets bund. Drænet er målt ind og anført i st I selve regulativdelen er det angivet i tabel 4.2 og på længdeprofilet i bilag 3 er det også angivet, men det er meget svært at se, da det næsten ligger oveni stregen for vandløbsbunden. Vandløbsbunden i regulativet er lagt, så den ligger i niveau med bunden af drænet. Lodsejerne må til enhver tid grave sine dræn frie med håndskovl, hvis der er løse aflejringer omkring disse. Lodsejer har et dræn, der har udløb umiddelbart før rørbroen i st Drænudløbets bund ligger ca. 6 cm lavere end indløbet til rørbroen. Broen er en stenkiste, som for en del år siden blev En ændring af broen kræver en reguleringssag og skal ske gennem en afgørelse efter vandløbsloven. Broen kan ikke ændres ved en revision af regulativet. Kommunen kan ikke påbyde ejer af broen at 7

8 Hundstrup Å Faaborg-Midtfyn Kommune ændret ved at ligge et rør gennem broen. Lodsejer ønsker broen sænket. Ønsker at trække den del af vandløbet, der kun ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune ud af regulativet, således, at st m (gl. stationering) får særskilt regulativ udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune. Ønsket begrundes med at man ønsker regulativtypen teoretisk geometrisk skikkelse på hele den pågældende strækning og ikke fast geometrisk skikkelse på en delstrækning, som det er foreslået og som det også var i det gamle regulativ. Isebæk Thomas Bundgaard Vandløbet er i perioder hver sommer næsten tørlagt, hvorfor det er en illusion at omtale vandløbet med f.eks. ørreder. Der er aldrig set andre fisk end ål. Har en sø opstrøms lodsejers øverste stemmeværk som er slammet til. Den er ikke registreret som sø. ændre den. Der kan ansøges om tilladelse til at ændre broen. I forhold til den nye stationering er der tale om strækningen st m. Svendborg Kommune er indforstået med at Faaborg-Midtfyn Kommune trækker den pågældende strækning ud af regulativet. Dette konsekvensrettes derfor i regulativet. Øvrige strækninger, hvor vandløbet er grænsevandløb mellem kommunerne bibeholdes. Det var oprindeligt aftalt med Faaborg- Midtfyn Kommune, at strækningen skulle bibeholdes i som fast geometrisk skikkelse, men dette ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune nu ændret. Der er ikke taget specifikt stilling til hvilke fisk der findes i vandløbet. Der kan godt findes ørred i et vandløb, der er næsten sommerudtørrende. Vandløbet er målsat i Statens vandplaner, hvorfor der er en forpligtigelse til at tage hensyn til fisk. Vandløbsmyndigheden er ikke forpligtiget til at vedligeholde søer, der ligger som en del af vandløbet. Der vedligeholdes blot i den regulativmæssige bredde/dybde. Om strækningen er registreret som sø eller ej i skemaet i regulativdelens skema 3.2 er kun en serviceoplysning. Strækningen vil dog blive anført med en oplysning om dette i regulativet. Ønsker lodsejer at foretage en oprensning/genetablering af søen, skal der søges om tilladelse ved kommunen. Ja Ja 8

9 I regulativteksten i skema 4.4 er det anført, at der i st og 1428 findes stemmeværker, men at der ingen kendt opstemningsret er. Opstemningen har eksisteret i mere end år. Hvad menes med opstemningsret? Hvem skulle have givet tilladelsen i sin tid? Kan teksten som et næste administrativt tiltag fra kommunal side danne grundlag for at få opstemningen fjernet? I regulativteksten i afsnit 7.2 er det anført, at der skal være et arbejdsbælte på 8 meter, hvor vandløbsmyndigheden kan påbyde beskæring af træer. Betyder det at de gamle egetræer på over 150 år, der står helt ud til vandløbet skal ryddes? I regulativteksten i afsnit 7.5 er det anført at vandløbet ikke må tilføres spildevand, jf. miljøbeskyttelsesloven. Betyder det, at en Kommunen har kontaktet lodsejer for at høre om der foreligger en tilladelse til at have disse opstemninger, da kommunen ikke er i besiddelse af nogen information om stemmeværkerne. Lodsejer kender ikke til sådanne tilladelser. Hvem der skulle have givet tilladelsen i sin tid afhænger af præcis, hvornår disse er etableret. Omtalen af stemmeværkerne i regulativerne er ment som en serviceoplysning, og afgør således ikke om lodsejer har ret til at opretholde opstemningen. Under alle omstændigheder vil en ændring af opstemningen skulle behandles særskilt som en reguleringssag efter vandløbsloven uafhængigt af regulativet. Regulativteksten her er af generel karakter. Det betyder ikke, at der ikke må stå træer i arbejdsbæltet, tværtimod kan der være store fordele for vandløbet med træer langs vandløbet. Lodsejer må dog ikke plante nye træer i arbejdsbæltet uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Arbejdsbæltet benyttes på det pågældende sted normalt ikke, da der er tale om et naturligt vandløb, der mere eller mindre passer sig selv. Skulle der blive brug for at kunne komme til vandløbet med maskiner i forbindelse med en oprensning vil det ske i en dialog med lodsejeren. Hvis der er tale om en godkendt udledning af spildevand ændrer regulativet ikke på dette. 9

10 lovlig udledning fra septiktank ikke længere er lovlig? I regulativteksten i afsnit 8.1. står det anført, at det er vandløbsmyndigheden der står for vedligeholdelsen, herunder træbeskæring. Betyder det at vandløbsmyndigheden uden videre kan komme og fælde skoven i bræmmerne på begge sider også gennem skoven? I regulativteksten i afsnit 9.5 er det anført at tidspunktet for oprensningen er fastsat for at tilgodese evt. gydende ørreder. Dette ønskes slettet, da der ikke er ørreder i vandløbet. Det er anført, at der i forbindelse med oprensning må foretages oprensning til 10 cm under regulativmæssig bund. Formuleringen er for akademisk og den ønskes opblødt til mere praktisk og operationel brug. Lærredsåen Erik Wilbour Rasmussen Der skæres nu grøde 2 gange om året gennem hele vandløbet. I forslag til regulativ 2017 er dette skåret ned til 1 gang om året. Dette ønskes begrundet. Det drejer sig specielt om strækningen st Lærredsåen Faaborg-Midtfyn Kommune Lærredsåen løber på den nederste del på kommunegrænsen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune. Lærredsåen fortsætter herefter som Hundtofte Å. Der har været tvivl om hvor overgangen er fra Lærredsåen til Hundtofte Å. Se svar ovenfor. Regulativteksten her er af generel karakter. Se desuden svar ovenfor. Det kan virke meget besværligt med den form for kontrol. Regulativet er en form for kontrakt mellem ejer af vandløbet og vandløbsmyndigheden om niveauet for vedligeholdelse. Det er et krav at der er faste niveauer for oprensningen. I det tidligere regulativ er der angivet 1-2 grødeskæringer årligt. I praksis har der været foretaget 2 skæringer. I samarbejde med de entreprenører, der står for grødeskæringen i vandløbet er det vurderet, at 1 grødeskæring om året er tilstrækkelig. Svendborg Kommune har i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune besluttet, at Lærredsåen slutter ved det rørudløb fra højre, der kommer over marken fra Bukgårdsvej. Det stemmer overens med regulativforslaget. 10

11 Hvis Lærredsåens udstrækning ikke tilpasses Hundtofte Ås st. 0 m, så mangler Tilløb fra Hundtofte Å i ca m i tabellen over tilløb Da regulativtypen ændres til teoretisk geometrisk skikkelse opfordres til at ændre vedligeholdelsen fra maskine til vedligeholdelse med håndredskab. Hundtofte Å nedstrøms vedligeholdes med håndredskab 2 gange årligt. Stokkebæk Erik Andersen Grødeskæring i Stokkebækken er meget mangelfuld. Siv og andre uønskede vækster i åen skal graves op med rod. Det vil spare på omkostninger året efter, da der så ikke er så meget grøde næste år. Syltemae Å Thomas Ahlefeldt- Laurvig-Lehn Ønske om effektiv grødeskæring og fjernelse af vegetation fra brinker samt aflejringer fra bund og sider for at sænke vandstanden og derved sikre drænudløb fra Nielstrups marker. Henset til stigende vandmængder skal der sikres effektiv vandafledning. Ikke relevant, da Lærredsåen stopper her (se svar ovenfor). Strækningen af Lærredsåen, der danner grænse til Faaborg-Midtfyn Kommune, har været svær at tage med håndredskaber, da der er megen stivstænglet vegetation. Det fastholdes derfor indtil videre, at strækningen som udgangspunkt skæres med maskine. Svendborg Kommune kan vælge at ændre til manuel vedligeholdelse uden at ændre regulativet. I regulativtekstens afsnit om grødeskæring og grødeskæringsmetode generelt er følgende angivet: Ved grødeskæring skæres grøde ved bunden. I regulativtekstens afsnit om oprensning og oprensningsomfang er følgende angivet: I særlige tilfælde, hvor f.eks. tagrør har dannet store brinkfødder, kan planterne og deres voksested fjernes. Der er således mulighed for at fjerne rødder, men det gøres ikke altid. Nogle steder kan det være en fordel med brinkfødder, hvis vandløbet er overbredt. Herved kan der opnås en smallere strømrende, hvor vandhastigheden øges og bunden kan være selvrensende. Der er skåret grøde og foretaget oprensning i overensstemmelse med regulativet for vandløbet. Vandløbsmyndigheden må ikke forbedre vandføringsevnen i forhold til regulativet. Dette kræver en reguleringssag der skal behandles særskilt med en afgørelse efter vandløbsloven. Lodsejerne kan til 11

12 Ønsker at kommunen overvejer muligheden for at sænke vandløbsbunden under Svendborgvej for at nedbringe vandstanden. Trappebækken Peter Caspersen Bro/træspang i st m er fjernet i 2016 og skal derfor slettes fra regulativ. Vandløb igennem Niels Skræp Kan ikke acceptere regulativet, da Vejlen og Noret kommunen i dag ikke overholder vedligeholdelsesforpligtigelserne til oprensning af renden gennem Vejlen. Der gøres opmærksom på, at der er tilkoblet en øget mængde regnvand og spildevand fra Landet By. enhver tid søge vandløbsmyndigheden om tilladelse til regulering af vandløbet. En sådan regulering betales af lodsejeren selv. Kommunen har foretaget oprensning af vandløbsbunden under Svendborgvej, 100 m opstrøms og nedstrøms broen inden udløbet i Ollerup Sø. Oprensningen blev foretaget i oktober 2016 som følge af en opmålt bundhævning. Ønsker man at fjerne sten eller andet fast materiale, eller ønsker man at sænke bunden til et niveau under det i regulativet angivne, betegner man det som en reguleringssag, der skal behandles særskilt med en afgørelse efter vandløbsloven. Lodsejerne kan til enhver tid søge vandløbsmyndigheden om tilladelse til regulering af vandløbet. En sådan regulering betales af lodsejeren selv. Det er noteret og broen fjernes fra regulativet. Der er ikke ændret på forholdene omkring vedligeholdelsen af vandløbet i det nye regulativ, hvorfor det ikke har afvandingsmæssig konsekvenser. Hvis vedligeholdelsen ikke er udført i overensstemmelse med regulativet vil dette blive behandlet særskilt. Kommunen har rettet henvendelse til lodsejeren og et videre forløb er aftalt. Det har ingen betydning for revisionen af regulativet om der tilkobles mere vand til vandløbet. Sagen om vandet fra Landet By sagsbehandles p.t. Ja 12

13 Vejstrup Å Bo Gundersen Ønske om, at der på strækningen ca. st m fortsat skæres grøde 3 gange om året maskinelt og at der samtidig skæres brinkvegetation på begge sider af vandløbet på strækningen. På strækningen er der tidligere blevet skåret grøde 3 gange om året. Der findes ikke andre steder i kommunen, hvor der skæres mere end 2 gange om året. Det er vurderet, at vandløbet her ikke er af en så anderledes karakter at der skal skæres grøde oftere end andre steder. Det er angivet, at der som udgangspunkt skæres brinkvegetation på den ene side af vandløbet. Der er således mulighed for ind i mellem at skære brinkvegetationen på begge sider. Vegetationen ønskes bibeholdt på den ene side for at have en skyggegivende effekt samt for at bevare levesteder for insekter i og langs vandløbene. Vejstrup Å Per Madsen og Kristian Halmø Der skal holdes øje med brinkfødder. Centrovice har på vegne af Per Madsen og Kristian Halmø fremsendt et høringssvar: I regulativtekstens afsnit om oprensning og oprensningsomfang er følgende angivet: I særlige tilfælde, hvor f.eks. tagrør har dannet store brinkfødder, kan planterne og deres voksested fjernes. Der er således mulighed for at fjerne rødder, med det gøres ikke altid. Nogle steder kan det være en fordel med brinkfødder, hvis vandløbet er overbredt. Herved kan der opnås en smallere strømrende, hvor vandhastigheden øges og bunden kan være selvrensende. Ønsker at grødeskæringen foretages i uge ved første skæring og uge ved anden skæring. Ønsker dette skrevet ind i regulativet. Kommunen vil medtage ønskerne i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsplanen for For at have mulighed for at være fleksible i forhold til grødeskæringstidspunkterne er det bevidst 13

14 valgt ikke at skrive tidspunkter ind i regulativerne, kun tidsintervaller. Kommunen er dog til enhver tid meget åben for at forsøge at imødekomme de ønsker som lodsejerne har til tidspunkterne for grødeskæring. Har et ønske om, at der på hele strækningen st som hovedregel skæres grøde med maskine og ikke manuelt, som det er foreslået på nogle strækninger. Først og fremmest skal der gøres opmærksom på, at det er angivet, at der på nogle af delstrækninger indenfor st som udgangspunkt skæres manuelt. På netop denne strækning er der visse steder problemer med plantetyperne vandpest og pindesvineknop, hvorfor det ind i mellem er nødvendigt at skære strækningen med maskine. Det virker dog oftest lettere at begrænse opvækst af pindsvineknop ved vedligeholdelse med le (manuelt) fremfor mejekurv (maskinelt), da der lettere kan skæres undervækstpunktet med leen uden at hele vandløbsbunden bliver gravet bort. Vejstrup Å Jørgen Schiøttz- Christensen Der er i regulativet henvist til et forkert tidligere regulativ, nemlig Regulativ for amtsvandløb, Hundstrup Å. I regulativteksten i afsnit 7.1 står der: Det er dog tilladt for vandløbsmyndigheden at plante skyggegivende vegetation. Der ønskes følgende tilføjelse: med accept og evt. kompensation for bredejer. Fejlen rettes. Af vandløbslovens 34 fremgår det, at: Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation. Kommunen har således denne mulighed. Det vil dog altid ske i et samarbejde med de pågældende lodsejere. Ja 14

15 I regulativteksten i afsnit 7.7 ønskes følgende tilføjelse: Vandløbsmyndigheden har pligt til at respektere drænudløb og skal reparere udløbene hvis de beskadiges ved grødeskæring. I regulativteksten i afsnit 7.8 ønskes følgende tilføjelse: Det bør påpeges at både påbud og straf også kan tilfalde vandløbsmyndigheden. I regulativteksten i afsnit 9.3 påpeges følgende: Reduktion i antallet af grødeskæringer fra 3 til 2 vil forringe vandføringsevnen på problemstrækningen st grødeskæringer ønskes bibeholdt. Kommunen har ikke kendskab til sager, hvor beplantning har udløst kompensation. Af vandløbslovens 28 fremgår det, at: Såfremt der i øvrigt under vedligeholdelsesarbejder påføres ejere eller brugere skade eller ulempe, har ejeren eller brugeren ret til erstatning efter lovgivningens almindelige regler. Kommunen har valgt ikke at gengive alle bestemmelser fra vandløbsloven i regulativerne. Vandløbsloven er dog stadig gældende for alle vandløb, selvom ikke alle bestemmelser er nævnt. Følgende tekst, der er et udlæg af 56 i vandløbsloven. Ministeren kan pålægge vandløbsmyndigheden inden udløbet af en frist at opfylde sine forpligtigelse til at udføre arbejder eller at afhjælpe konstaterede mangler. Efterkommes pålægget ikke inden udløbet af fristen, kan ministeren lade arbejdet udføre for vandløbsmyndighedens regning. Kommunen har valgt ikke at gengive alle bestemmelser fra vandløbsloven i regulativerne. Vandløbsloven er dog stadig gældende for alle vandløb, selvom ikke alle bestemmelser er nævnt. På strækningen er der tidligere blevet skåret grøde 3 gange om året. Der findes ikke andre steder i kommunen, hvor der skæres mere end 2 gange om året. Det er vurderet, at vandløbet her ikke er af en så anderledes karakter, at der skal skæres grøde oftere end andre steder. 15

16 Det er angivet, at der som udgangspunkt skæres brinkvegetation på den ene side af vandløbet. Der er således mulighed for ind i mellem at skære brinkvegetationen på begge sider. Vegetationen ønskes bibeholdt på den ene side for at have en skyggegivende effekt samt for at bevare levesteder for insekter i og langs vandløbene. Rettelsesblad i forhold til fejl fundet af administrationen Vandløbsnavn Generelt Generelt Engelsbækken Hundstrup Å Hørup Å Lærredsåen Rødmerenden De gamle amtsvandløb (Hundstrup Å, Hørup Å, Stokkebækken, Syltemae Å og Vejstrup Å) Ændring Der blev på borgermødet om regulativer den 29. juni 2017 udtrykt ønske om, at der som en service blev tilføjet noget omkring reglerne for bræmmerne i byzone. Det er tilføjet alle regulativerne i afsnit om bræmmer, at reglerne ikke gælder i byzone. Der er lavet rettet korrektur på flere regulativer og i deres bilag. Bilag 3 med længdeprofiler er flere steder ændret i forhold til layout og spang er tilføjet, så man også på længdeprofilet kan orientere sig om hvor der er spang. Det var grødeskæringstabellen fra Elsehoved Landkanal, der var sat ind. Den er nu udskiftet med den rigtige. Krydsning med fiberkabel i st er tilføjet. Krydsning med fiberkabel i st er tilføjet. Nyt spang i st er tilføjet. I redegørelsen, bilag 1, afsnit 9.2. er det i teksten før skemaet beskrevet at hele vandløbet nu har regulativtypen teoretisk geometrisk skikkelse. Den øverste del (st ) har regulativtypen fast geometrisk skikkelse. Det er nu konsekvensrettet i teksten. Det fremgår af længdeprofilet, at regulativbunden ved en fejl ikke følger rørlægningens bund. Dette er nu rettet. Samtidig er regulativbunden gennem rørbroen ved en fejl lagt en anelse for højt. Dette er nu rettet. I grødeskæringstabellerne er der beregnet en strømrendebredde ud fra den regulativmæssige skikkelse på 75%. For disse vandløb er kolonnerne blevet forskudt sammen med hvilket redskab der anvendes, således at der måske ikke står den rigtige strømrendebredde og redskab ud for den rigtige strækning. Dette er nu rettet. Enkelte andre grødeskæringstabeller for andre vandløb kan være rettet i forhold indtastningfejl. 16