Undervisningsplan med slut og delmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsplan med slut og delmål"

Transkript

1 Undervisningsplan med slut og delmål Østskolen tilbyder undervisning inden for følgende fagrække: Humanistiske fag: Dansk på 1 1o klassetrin Engelsk på 1 1o klassetrin Tysk på 1 1o klassetrin (ikke færdig) Historie på 5 1o klassetrin (ikke færdig) Kunsthistorie på 9 1o klassetrin(ikke færdig) Fortælling på 0 1o klassetrin (ikke færdig) Samfundsfag på 9 1o klassetrin (ikke færdig) Naturfag: Matematik på 1 1o klassetrin Geografi på 4 1o klassetrin Botanik på 5 6 klassetrin (ikke færdig) Biologi på 7 1o klassetrin Zoologi på 4 5 klassetrin (ikke færdig) Fysik på 6 1o klassetrin Kemi på 7 1o klassetrin

2 Praktisk/musiske fag: Idræt på 0 1o klassetrin (ikke færdig) Håndarbejde på 0 1o klassetrin (ikke færdig) Træsløjd på 1 1o klassetrin (ikke færdig) Andre håndværksfag på 9 1o klassetrin (ikke færdig) Eurytmi på 0 1o klassetrin (ikke færdig) Sang/Musik på 0 1o klassetrin (ikke færdig) Sammenspil på 1 1o klassetrin (ikke færdig) Teater på 1 1o klassetrin (ikke færdig) Obligatoriske emner: Færdselslære varetages af klasselæreren. Uddannelses og erhvervsorientering varetages af dansklæreren i samarbejde med UU. Sundheds og seksualundervisning samt familiekundskab er knyttet til biologi. Der vil i nogle tilfælde blive knyttet udefra kommende lærerkræfter til dette fagområde. I det følgende er fagene Dansk, Engelsk og Matematik grundigt beskrevet Undervisningsplan for faget Dansk: Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. 1o. klasse) De centrale kundskabs og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation

3 Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os. Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mystiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er. Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng. Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog og kulturfællesskab. Slutmål efter 9/1o klassetrin Det talte sprog: at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen; at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form; at bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen; at bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle eller overheadprojektor; at lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling; at lytte til norsk og svensk med forståelse af disse sprog.

4 Det skrevne sprog læse: at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse; at bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie; at fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form; at forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier; at opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler; at forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd); at målrette og kritisk udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål: at læse norske og svenske tekster med forståelse af disse sprog. Det skrevne sprog skrive: at skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen; at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form; at styre skriveprocessen fra idè til færdig tekst; at anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster; at anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen; at skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik; at indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger;

5 at bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe; at fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser. Sprog, litteratur og kommunikation: at gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen; at tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning; at have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation; at tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling; at gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer; at fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse; at gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen; at tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik; at anvende informationsteknologi til lyd og billedforløb i fiktive og ikke fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen; at søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form. De obligatoriske emner Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering og Færdselslære søges varetaget af klasselæreren på alle klassetrin. Undervisningen følger formål og slutmål, der er fastsat for folkeskolen i Fælles Mål. Delmål efter 3. klassetrin Det talte sprog: at bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse; at fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama; at tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel; at bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer; at lytte aktivt.

6 Det skrevne sprog læse: at læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp; at vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer; at læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser; at lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter og salmer; at udtrykke deres egen forståelse af tekster; at gengive tekster i dramatisk form; at læse en tekst med forståelse og genfortælle handlingen. Det skrevne sprog skrive: at skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr; at skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster; at skrive berettende; at skrive kronologisk; at stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster; at skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift; at lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper; at forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive beskeder og i arbejdshæfte. Sprog, litteratur og kommunikation: at bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets historisk/poetiske funktion; at tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation; at være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster; at kende enkle, sproglige virkemidler; at vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser; at vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog; at vide, at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vor tids tekster; at forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier; at samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse; at kende forskellen mellem fiktion og ikke fiktion; at tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer; at udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form; at finde information på forskellige måder.

7 Delmål efter 6. klassetrin Det talte sprog: at bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse; at udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og at oplyse om fagligt stof; at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende, mundtlig form; at bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre; at bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher; at lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn, myter og andre fortællinger, sange og salmer og at følge dette op med analytiske og vurderende spørgsmål at fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling at forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse: at læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning; at bruge forskellige læsemåder oversigtslæse, punktlæse og nærlæse; at fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé; at læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form; at læse lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: at skrive i fiktive og ikke fiktive genrer; at skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser; at skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende; at indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst; at bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler for sammensætninger; at bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster;

8 at bruge illustrerende billeder i egne tekster; at skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed; at give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning; at bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som f.eks. arbejdshæfte, logbog og hurtigskrivnings notater. Sprog, litteratur og kommunikation: at bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion; at udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation; at vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster; at kende betydningen af sproglige virkemidler; at skelne mellem hel og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget; at kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog; at kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne; at finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer; at fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer udfra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre; at kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke fiktion; at gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre; at udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner; at søge information på forskellige måder samt at forholde sig til resultaterne af denne søgning.

9 Delmål efter 9/1o klassetrin Det talte sprog: at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion; at vælge dén mundtlige genre, der passer bedst til situationen; at fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten; at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form; at bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter kommunikationssituation og genre; at bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og at gøre sig fri af manuskript ved mundtlig fremstilling; at lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling; at fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer; at forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem sprogene i Skandinavien. Det skrevne sprog læse: at læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning; at benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet oversigtslæse, punktlæse og nærlæse; at fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat, resumé og notater; at læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form; at læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: at vælge den fiktive eller ikke fiktive genre, der passer bedst til det aktuelle skriveformål; at skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen; at skrive refererende,

10 beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende; at indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen, og at styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst; at forholde sig til formel, sproglig korrekthed i egne og andres tekster; at bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster; at bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og at bruge stavekontrol og autokorrektur på computer; at bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster; at anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster; at skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed; at skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik; at give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster. Sprog, litteratur og kommunikation: at bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt for sprogets poetiske funktion; at gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation; at forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed; at gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og at bruge disse; at kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget; at kende til sprogets udvikling og mangfoldighed; at anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne; at vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider; at fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer; at kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke fiktion; at gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster m.v; at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form. Udviklingen i undervisningen: Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan beskrives som følger: 1. forløb: Klassetrin Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at genfortælle, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter. Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse, skrive og stavefærdigheder.

11 Det talte sprog I 1. klasse udnyttes det behov, små elever har for at bevæge sig, hvor de til digte, rim og remser bruger krop, fingre og gebærder i rytmisk bevægelse. I bogstavindføringen bruges historier, tegning og maling, og læreren finder passende vers, hvorved man kan forbinde vejen over billede og lyd til skriftegnet. Eksempel: Bjørnen brummer bagved busken, buldrer, bumper og banker Sprogopfattelsen bliver næret gennem det daglige, fortalte eventyr, genfortælling og dramatisering af dette. I 2. klasse fortælles fabler og legender, og her er der rig lejlighed til at dramatisere eventyrene, hvilket fremmer den sproglige stimulans. I 3. klasse fortælles fra Det gamle Testamente, som opfattes som et billede på hele menneskehedens historie, og her opleves mange fremmedartede ord og udtryk, idet stemningen i Det gamle Testamentes fortælleform søges bibeholdt. Ligeledes er som en del af danskfaget hjemstavnslæren, hvor eleverne hører om og arbejder med de gamle håndværk, bondes liv, fiskerens liv osv. I dette fag siges og bruges mange gamle begreber, hvilket øger ordforrådet og opøver en god udtale. Det skrevne sprog I al ro tilegner eleverne på en Waldorfskole (Rudolf Steinerskole) sig først skrivningen og senere læsningen udfra mottoet: Først gribe, derefter begribe. Ud fra eventyr tilegnes alle konsonanterne, og ud fra gebærder tilegnes vokalerne, fordi de har en forbindende og sjælelig stemning. Hertil er skolens særlige fag, eurytmi, til stor hjælp. Efter i løbet af 1. klasse at have lært de store latinske bogstaver, lærer eleverne de små latinske bogstaver at kende. Da det er for tidligt at tale om retskrivning, bliver de fleste ord og sætninger dikteret af læreren. Eleverne skriver også selvstændigt, men mere ud fra øret, dvs. at de skriver lydskrift og bliver ikke øjeblikkeligt korrigeret. Det er vigtigt ikke at dræbe lysten til at udtrykke sig skriftligt ved ustandselige korrektioner. Ud fra det skrevne og mange gentagelser lærer de lidt efter lidt ordets korrekte stavemåde. I 3. klasse søges en overgang til en smuk håndskrift via skråskrift. Eftersom fyldepennen ar det skriveredskab, der bedst fremmer den smukke og personlige håndskrift, bruges denne fra 3. klasse og hele vejen op. På et tidspunkt kan der arbejdes med fjerpen for at forstærke fyldepennens positive virkning. Læsningen øves nu i form af en læsebog læreren selv har fremstillet ud fra tidligere kendte tekster, eller en anden egnet trykt bog. Det forventes, at de fleste elever har tilegnet sig den elementære læsning i slutningen af 3. klasse. På Østskolen bygger undervisningen på dette tidspunkt i høj grad på højtlæsningen, både i kor og individuelt. Læsefærdigheden på dette klassetrin er ikke så påtrængende nødvendig, idet den ved den rette pleje på senere klassetrin vil blomstre kraftigt op. Derfor og fordi skolen ikke benytter sig af trykte lærebøger får elever, der ikke helt har tilegnet sig læsefærdigheden, ro og god tid til at erhverve sig den i løbet af 4. klasse. På dette klassetrin øves også ordklasserne: Navneord, udsagnsord og tillægsord. Sprog, litteratur og kommunikation Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog i arbejdet med en forståelse af, at tekster er et sprog bestående af udtryk og indhold. Forskelle mellem det talte og det skrevne sprog opdages og erfares gennem sproglege, dramatisering, skrivning af breve og skriftlige og mundtlige fortællinger. Lege, dramatisering, samtaler osv. støtter den sproglige opmærksomhed og forståelse af tekster.

12 Eleverne opfordres til at læse egnet børnelitteratur hjemme, ligesom deres forældre opmuntres til højtlæsning af god litteratur. Der lægges vægt på den frie samtale med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser eller de oplevelser, de har haft i forbindelse med stoffet. Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål. I skolens begynderundervisning afviger progressionen fra folkeskolens, idet skolen lægger megen vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn, myter samt rim og remser. Skolen regner således 3. klasse for at være afslutningen på 1. danskforløb. 2. forløb: klassetrin Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. De elementære læse, skrive og stave færdigheder konsolideres og automatiseres. Det talte sprog I 4. klasse møder eleverne nu i kraftfulde billeder den nordiske mytologi, heltesagn og fortællinger fra Danmarkshistorien. Halvt mystisk, halvt historisk stiger fortiden frem, dramatisk og handlingsmættet. Altså mere historier end historie. Ud fra dette fortællestof er der gode muligheder for at finde stof til recitation, f.eks. fra Edda`en. Ligeledes kan man i rytmisk tale opføre små og store skuespil om emnet. I 5. klasse antager undervisningen en ny karakter. Nu skildres konturerne af en udvikling, af menneskehedens historiske gang. Eleverne hører om de store kulturhistoriske perioder, der har været, den indiske, den persiske og den ægyptiske. På baggrund af den orientalske verden træder så den græske skønhedsverden frem i myter og historie, i tragiske, gribende skæbner eller i befriende, humoristiske episoder. Ved at beskæftige sig med disse historiske kulturperioder har man mulighed for at bruge de mange oprindelige tekster, der er til rådighed, ofte i deres oprindelige form. Ved at bruge disse vers i korisk recitation forstærker man sprogkraften som så oven i købet i den gamle græske hexameter rytme inddrager hjerteog pulsslag i et harmonisk forhold og således er i stand til at bibringe en vis arbejdsro i klassen.. Ligeledes er Homers sange og Goethes Achilleus velegnet til i sproget at give en klasse et velgørende og velordnet element I 6. klasse følger Roms historie som en naturlig fortsættelse. Denne danner også baggrunden for kristendommens tilblivelse. Omkring det 12. år vågner behovet for at kunne se sammenhænge i livet. Kausalitetsbegrebet kommer nu ind som en ny færdighed hos eleverne. Her kan man med sproget arbejde med små historier i recitationsform som ballader og folkeviser. Her, som i de fleste andre fag, indgår danskundervisningen som en vigtig del i lærerens fortælling, hvor der bliver lagt vægt på den sprogligt korrekte udtale. Det skrevne sprog I 3. klasse har eleverne stiftet bekendtskab med de tre ordklasser: navneord, udsagnsord og tillægsord. I

13 4. klasse arbejdes der nu videre med dette tema, verbernes tider, intetkøn og fælleskøn, samt adjektivernes gradbøjning. Dette gøres dog ikke ud fra en meget abstrakt og systematisk form, men mere ud fra en oplevelse af kvaliteterne i nutid, fortid og fremtid. Ved afslutning af 4. klasse bør eleverne være sikre i ordklasserne: verber, substantiver, adjektiver og til en vis grad adverbier og pronomener de latinske begreber indføres i 4. eller 5. klasse. Den sammenhængende skrift med fyldepen skrives med øje for skriftens form, binding og hældning, hvilket suppleres med dynamisk tegning. Kunsten at skrive øves flittigt. På dette alderstrin er sproget helt centralt for fordøjelsen af lærestoffet. Eleverne skriver tekster til deres arbejdshæfter eller stile og digte om indholdet i fortællestoffet, og da det er så indholdsrigt, har de derfor meget på hjertet. Dette er forudsætningen for at have lyst til at skrive. Højtlæsning såvel som individuel læsning øves og retskrivningen får en fremtrædende plads. I 5. klasse øves grammatikken fortsat og retskrivningen øves bl.a. gennem diktater og genfortælling. Stadig hentes meget af danskundervisningen fra alle fag og elevernes arbejdshæfter bærer nu præg af at være mere omhyggeligt udarbejdet og opstillet i meningsfyldt sammenhæng mellem tekst og illustrationer. På dette alderstrin stimuleres eleverne til selvstændig læsning bl.a. ved besøg på biblioteket, oprettelse af klassebibliotek o.l.. I 6. klasse skal eleverne nu skrive helt selvstændige tekster som f.eks. stile. Den nyvundne evne til bevidst iagttagelse danner udgangspunkt for en ny og selvstændig skriveglæde. Der bliver fra lærerens side vejledt, men indholdet kommer fra elevernes egne tanker, følelser og erfaringer. Tekster bliver da også til stadighed hentet fra hovedfagsundervisningens fortællestof, hvilket er et vigtigt øvelsesmateriale, som bidrager til elevernes skriveglæde. Retskrivning øves nu systematisk, og korrekt ortografi er et central emne i 6. klasse. Sprog, litteratur og kommunikation Gode, skønlitterære forbilleder bliver vigtige i valg af læsestof. Der kan gives anvisninger på stilistiske virkemidler, dog uden pedanteri. Følelsen for det, som er godt skrevet, vågner hos mange. Der lægges stor vægt på elevernes mulighed for og træning i mundtligt at gengive, hvad de har set eller hørt i deres dagligdag. I nogle fag vil det være muligt og oplagt at give eleverne mulighed for at fremføre deres oplevelser eller synspunkter i form af foredrag for klassen. De kan også referere bøger, de har læst, enten skriftligt eller mundtligt. I 6. klasse arbejdes der mere bevidst med, hvordan man diskuterer og kommunikerer i en klasse. 3. forløb: Klassetrin Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige dimensioner integreres videst muligt. Undervisningen i litteraturforståelse bygger på samvær og samtale om litteratur med udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af litterære tekster, både oplæste og selvlæste. Begyndende analytisk forståelse af sammenhænge mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø samt synsvinkler spiller en vigtig rolle i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer.

14 Det talte sprog Hver morgen indledes med det, der benævnes den rytmiske del. Her siges der et morgenvers, og der synges eller reciteres tekster, der har relation til enten hovedfaget eller til årstidens fester f.eks. juletid, påsketid, Mikaelstid. Læreren bestræber sig på at kombinere træningen i udenadslære med stemmetræning og artikulation, ligesom nogle af de valgte tekster kan lægge op til senere samtaler eller diskussioner. Det søges at lave en teaterforestilling hvert år fra den første til den ældste klasse. Dette styrker både evnen for empati, socialitet, kunstnerisk udtryk, hukommelse og sprogbevidsthed. Fra 7. klasse vil stykkerne være skrevet på mundret dansk med mindre der vælges et fremmedsproglig stykke og hver enkelt elev vil blive tildelt en rolle, der stiller store udfordringer til ham eller hende. Også kropssproget bliver trænet gennem en nøje tilrettelagt personinstruktion. Emnerne vil ofte være af historisk art, idet sådanne dramatiske tekster med en blanding af humor og tragedie vil få eleverne til at gå dybt ind i rollerne. Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og bevidstgørelse om forskellige former for debat. Det skrevne sprog I 7/8 klasse fortsætter arbejdet med selvstændig tekstfremstilling. Læreren sørger for, at dette går gennem alle hovedfagsperioder. På denne måde vækkes sansen for, at de forskellige temaer kræver forskellig stilart. Skildringen af et kemiforsøg har en helt anden saglighed end skildringen af en historisk fortælling. I de helt selvstændige stile lægges der vægt på evne til en nær og sansemættet iagttagelse. Som et nyt tema nærmer man sig forsigtigt elevernes eget indre rum: sproget som instrument for at skildre følelser og oplevelser af personlig art, såsom glæde, sorg, skuffelse eller vrede. Det er også vigtigt at vise, hvordan sproget har former, som udtrykker fine følelser og nuancer, og at det har en iboende rigdom og visdom, som ikke må gå tabt. Det overordnede er glæden ved at læse. Derfor stimuleres eleverne til at læse meget og helst god litteratur udenfor skolens rammer, og til at besøge biblioteket, og det kan ske i samarbejde med hjemmet. Eleverne får også til opgave at læse en eller flere bøger, som de derefter giver skriftligt eller mundtligt referat af. I 8/9 klasse er de skriftlige opgaver delt i to. På den ene side skal eleverne lære at bruge et sagligt sprog. På den anden side er sproget det vigtigste instrument til at udtrykke det stærke indre liv, som lever i unge mennesker. Et mål for danskundervisningen er, at sproget efterhånden bliver deres helt eget kunstneriske udtryksmiddel. Derfor er det meget ønskeligt, om eleverne kommer til at læse meget og bliver glad for god litteratur. Dermed vil de begynde at kunne genkende stilistiske virkemidler og blive kendt med de vigtigste forfattere. Stadig spiller tekstarbejdet i hovedfag en vigtig rolle. Både her og i de rene danskopgaver vil det være aktuelt at finde arbejdsområder for en procesorienteret skrivning, som i sin videre udvikling til det færdige resultat vil være præget af en stærk bearbejdning. Grammatikken repeteres til stadighed, ligesom den øves i engelsk og tysk. Det bestræbes at bibringe eleverne den viden, at en stor del af de mange tilsyneladende uoverskuelige vanskeligheder i grammatikken vil kunne forsvinde eller i hvert fald blive formindskede ved at lære at stille de rigtige spørgsmål. Således kan grammatikundervisning blive til livsundervisning. I 8. klasse arbejdes med biografier af historiens store mænd og kvinder, og også forfattere som H. C. Andersen og Oehlenschläger kan tages op. Man læser og diskuterer avisartikler, og eleverne kan

15 ofte med fordel og stor glæde lave deres egen avis og dermed optræde som journalister, redaktører osv. Litteraturhistorien bliver i 9. klasse vigtig. Som i alle andre fag på Østskolen er pensum i dansk præget af, at Waldorfskolens læseplan egentlig sigter mod 12 skoleår. Når Østskolen slutter ved 1o. klasse, må det pensum, man eventuelt måtte kende fra 12 årige Rudolf Steinerskoler, forekomme ret anderledes end Østskolens. I 9/1o klasse behandles Idealismen i litteraturens verden Goethes og Schillers liv og værk, ligesom litterære strømninger i dansk litteratur bliver behandlet. Det omhandler dansk litteratur fra: Oehlenschläger og H.C. Andersen, over J.P. Jakobsen og Herman Bang til nyere forfattere og digtere. Humor er et meget vigtigt tema fra 7/8 skoleår og opefter. Der kan læses Storm.P., Johann Herman Wessel, Holberg, Shakespeare (En Skærsommernats Drøm), Barske Børnerim og så videre. Eleverne refererer bøger efter eget valg. Stilskrivningen fortsætter med at udvikle studiet af stilistiske virkemidler og lægger i 9. klasse vægt på at udtrykke tanker og ideer, f.eks. i form af debat eller artikler med et ikke alt for kompliceret indhold. Avis og ugebladssprog eller ungdommens jargon bliver undersøgt og studeret. Eleverne bliver også gjort bekendt med andre stiltyper, som juristsprog, bureaukratisprog osv. Sprog, litteratur og kommunikation Med udgangspunkt i sammenhæng mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprogets og teksters æstetik. Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk. Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres. Elevernes alsidige personlige udvikling I danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse at det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål. Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren ofte frem til 8. klasse vil være klasselærer for den enkelte klasse. Skolen har et godt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem nogle fællesarrangementer i løbet af året, hvor forældre inviteres til at se eleverne vise noget af det, der arbejdes med i de forskellige fag, og vise, hvor langt de er nået. På denne måde får forældrene en dybere og mere indsigtsfuld oplevelse af elevernes standpunkt. Ligeledes viser klasserne som beskrevet flere teaterforestillinger i løbet af skoletiden. På Østskolen anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler gennem hele skoleforløbet. Indtil 6. klasse forberedes disse aktiviteter bl.a. som led i danskundervisningen. Der kan være tale om udflugter til bondegårde, biavlere, vikingeborg, håndværkere med rødder i historisk håndværk osv. Senere er klasserejserne lagt an på andre oplevelsesformer, som f.eks. en uge på Bornholm, cykeltur i Tyskland, bjergvandring i Alperne, kunsttur i København m.m. Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal stille krav til

16 menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde forudsættes lige vigtige, og fag af den mere rekreative art findes ikke på skemaet. Måden at kommunikere og tale til hinanden på forudsætter en løbende, aktiv indsats fra lærere og elever, og denne del af elevernes alsidige udvikling indgår også i danskfaget, hvor der arbejdes med mange af elementerne i den sproglige opmærksomhed. I arbejdet med skolens undervisningsmiljøplan inddrages eleverne i betydende og mærkbare beslutninger om eget miljø alt efter alderstrin. De præsenteres for arbejdsmarkedets opbygning til varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, som i skolen analyseres i en demokratisk, en sikkerheds og sundheds, en biologisk, en global og økologisk optik. Eleverne arbejder hele skoletiden igennem med dansk i næsten alle fag. De fleste fag som dansk, historie, geografi, matematik, fysik, kemi, biologi, geografi, zoologi, botanik betegnes som hovedfag. I disse fag undervises der i 3 4 ugers perioder, og de bliver læst som to sammenhængende lektioner. En klasse kan f.eks. have dansk hver dag i 3 uger fra kl. 8:15 9:55. Fagene skifter og kaldes hovedfagsperioder. På denne måde bliver der arbejdet intensivt og sammenhængende med et fag et stykke tid, hvorefter det lægges til side til fordel for noget nyt, og senere bliver taget op igen. Da eleverne selv skriver deres arbejdshæfter, enten fra en tekst på tavlen, en oplæst tekst eller ved egen formulering, bruger de i høj grad også faget dansk i andre fag, som f.eks. historie, geografi, biologi, astronomi og i særlig grad i de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, hvor de opøves til selvstændigt at formulere sig klart og tydeligt ud fra de fænomener, de har set og hørt om. Det er skolens idé, at oplæringen i brugen af det danske sprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningsplan for faget engelsk Der undervises i engelsk på alle klassetrin (1. 1o. klasse) De centrale kundskabs og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur og samfundsforhold Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.

17 Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke såvel deres internationale forståelse som deres forståelse af egen kultur. Formålet er også, især i de mindre klasser, at eleverne ved optagelsen af et fremmedsprog danner sig andre begreber om det sproglige og i høj grad stimuleres til bedre udtale, hvilket også gavner og understøtter det danske sprog. Slutmål efter 9/1o klassetrin Kommunikative færdigheder at forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen; at forstå hovedindholdet af lyd og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige; at deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere; at deltage uforberedt i samtaler om kendte emner; at gengive informationer og oplevelser; at redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser; at læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster indenfor genkendelige emner; at søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder indenfor genkendelige emner; at udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form; at afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen. Sprog og sprogbrug at udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer; at udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt; at afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype; at anvende grundliggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper; at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder; at anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt; at anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes; at udtale engelsk forståeligt, herunder med en bevidsthed om, hvorvidt der anvendes amerikansk eller britisk

18 engelsk; at anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form; at anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkeligt tydelig. Sprogtilegnelse at udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk udenfor skolen; at anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer; at vælge lyttestrategier i forhold til en given situation; at abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante; at vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation; at anvende forskellige læsestrategier; at anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt; at anvende viden om skriveprocessens faser; at skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold; at vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave; at understøtte et sprogligt udtryk med praktisk musiske udtryksformer. Kultur og samfundsforhold at anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier; at perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande; at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen. Delmål efter 3. Klassetrin Kommunikative færdigheder Engelskundervisning begynder i skolens 1. klasse. Eleverne skal i fortællinger, musik, sanglege, sproglege, rim og remser præsenteres for sproget i funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og først og fremmest sprogets melodi og ånd. at forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære og genkendelige emner, som familie og dagligdag, skole, dyr, klokken, hjemmets og klasseværelsets indretning, ferie og højtider; at svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, skole, farver, årstider, beklædning og tidsenheder; at deltage i sproglege og skuespil; at skrive enkle ord inden for nære og genkendelige emner.

19 Sprog og sprogbrug at have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelig emner; at udtale de engelske ord der arbejdes med; at kende til ental og flertal, substantiver, verber og adjektiver; at stave enkle ord og udtryk, samt skrive enkle sætninger. Sprogtilegnelse at have mod og lyst til at udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen måske ikke helt slår til; at udnytte nogle af de muligheder der er for at opsøge engelsk uden for skolen; at have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte og læsetekster; at øve sig på engelsk i små spil, købmandslege og andre kommunikationslege i klassen. Kultur og samfundsforhold at kende til kultur og levevilkår i engelsktalende lande inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider; at give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur; at kende til eksempler på engelsksprogede sange, rim, remser, lege, danse, spil og fortællinger. Delmål efter 6. Klassetrin Kommunikative færdigheder at lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdags situationer på baggrund af kommunikation; at opøves i dramalege, dukketeater eller små ekstemporalspil; at stille spørgsmål og

20 diskutere såvel korte skriftlige som mundtlige oplæg; at stifte bekendtskab med sproget formidlet gennem bøger af passende sværhedsgrad; at fremføre et skuespil for tilskuere, hvis det bliver aktuelt; at referere i et enkelt sprog inden for kendte emner; at læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen; at udtrykke sig mundtligt ved recitation af digte og andre tekster; Sprog og sprogbrug at anvende almindelige omgangsformer på engelsk; at anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner; at udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt; at anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former; at kunne stave hyppigt forekommende ord. Sprogtilegnelse at udnytte nogle af de muligheder der er for at benytte engelsk uden for skolen; at foretage oversættelse og ord til ord opslag i en ordbog; at forstå indholdet i forbindelse med lytning og læsning; Kultur og samfundsforhold at kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande; at drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur; at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. 1o. klasse) De centrale kundskabs og færdighedsområder er:

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. 1o. klasse) De centrale kundskabs og færdighedsområder er: Undervisningsplan for faget Dansk: Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. 1o. klasse) De centrale kundskabs og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive)

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsplan Dansk (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Dansk (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Dansk (Peter Skjoldborg) Der undervises i dansk på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:! Det talte sprog (lytte og tale)! Det skrevne sprog (læse

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Engelsk. Der undervises i engelsk på alle klassetrin (1.-9. klasse)

Undervisningsplan for faget engelsk. Engelsk. Der undervises i engelsk på alle klassetrin (1.-9. klasse) Undervisningsplan for faget engelsk. Der undervises i engelsk på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Engelsk Formål

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009 Undervisningsplaner Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009 Dansk, herunder morgensang Delmål Efter 2. klassetrin Det talte sprog - bruge

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Formål for faget. Signalement af faget

Formål for faget. Signalement af faget Formål for faget Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Ulfborg Friskole. Mål-delmal-slutmål. Skolens formål

Ulfborg Friskole. Mål-delmal-slutmål. Skolens formål Ulfborg Friskole Mål-delmal-slutmål. Skolens formål Ulfborg Friskole er en forældredrevet friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 8. klasse ud fra følgende grundlag: En nytænkning ag

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

FORMÅL, TRINMÅL OG SLUTMÅL

FORMÅL, TRINMÅL OG SLUTMÅL FORMÅL, TRINMÅL OG SLUTMÅL Hjemmesiden, herunder ALLE formuleringer vedr. fagenes formål, trinmål, slutmål og undervisningsplaner er under revidering, så de dels kan fremstå klart for hvert fag, og også

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Dansk

Selam Friskole Fagplan for Dansk Selam Friskole Fagplan for Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive og at udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige

Læs mere

Indhold Humanistiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Dansk... 3

Indhold Humanistiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Dansk... 3 Indhold Humanistiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Dansk... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 4 Emneoversigt... 5 Historie (og samfundsfag)... 9 Beskrivelse... 9 Del- og slutmål... 9 Slutmål...

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Elise Smiths Skoles læseplan for faget dansk

Elise Smiths Skoles læseplan for faget dansk 1 Elise Smiths Skoles læseplan for faget dansk På Elise Smiths Skole er arbejdet med sprog og litteratur danskfagets kerneområder. Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt.

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013 Klassen: 7 elever. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Materialer: Bogsystemet First Choice for

Læs mere

Relation til Fælles Mål. skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære emner som familie og fritid.

Relation til Fælles Mål. skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære emner som familie og fritid. Fagårsplan 10/11 Fag: engelsk Klasse: 5.a Lærer: MC Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Family/myself, numbers August Arbejde med familien, beskrive sig selv og en ven. Repetere tallene fra 0-100

Læs mere

Del-, slutmål og undervisningsplan for engelsk på Ryparken Lille Skole.

Del-, slutmål og undervisningsplan for engelsk på Ryparken Lille Skole. Del-, slutmål og undervisningsplan for engelsk på Ryparken Lille Skole. Indledning Engelskundervisningen på Ryparken Lille Skole er meget varieret, og vi benytter mange forskellige indfaldsvinkler til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan

2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan 2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan Gitte Jørgensen Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Friskolens målsætning 3 De fysiske rammer 4 Elevgruppen

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008 Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre September 2008 Projekt Tjørnelyskolen for elever med særlige forudsætninger /dygtige elever Formål og baggrund: Tjørnelyskolen gennemfører

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Undervisningsplan for faget dansk

Undervisningsplan for faget dansk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC Fagområde / emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Spr genrelære: Lyrik prosa Forfattere i fokus: Thorstein Thomsen

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere