Beretning Produktion

Transkript

1 Beretning 2013 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får skiftet sliddele når de trænger til det. Desuden sikrer vi via overvågning at der bliver grebet ind i tide hvis der opstår problemer. Derudover har vi folk i området der holder øje med at alt kører som det skal. Produktion 2013 var et ikke helt tilfredsstillende produktionsår med en samlet produktion på kwh. Vi blev sat tilbage helt fra start, da de 2 første måneder jo var skaderamte. Det lykkedes dog at indhente det tabte i løbet af året, således at vi endte med en beskeden merproduktion på ca kw mere end den garanterede produktion. December blev årets bedste måned med en flot produktion på kw, selvom vi missede de sidste dage i året. I 2013 nåede de danske vindmøller en rekorddækning på 33 % af hele det danske forbrug. Der er et nyk endnu før vi når op på de 50 % der er forudsat i energiaftalen som mål for Afregning Vi er medlem af Vindenergi Danmark a.m.b.a. som aftager vores produktion. Firmaet er også stifter af afsætningsselskabet Vindstød der udelukkende levere strøm fra vindmøller. Jeg kan anbefale at kikke forbi deres hjemmeside. Hvis man bliver kunde medvirker man til at afregningspriserne til mølleejerne på sigt bliver bedre. Vi er tilmeldt kvartalsordningen pga. de lave spotpriser der ligger helt nede omkring øre pr. kw. Der har de ligget i meget lang tid, og der er ikke umiddelbart udsigt til ændringer. 1

2 Flere experter bla. Energistyrelsen forventer ellers at spotprisen vil stige til pr. kw. frem mod Vi må bare håbe på det snart bliver en realitet. Aktuelt har vi lige fået udmeldt kvartalspuljeprisen for næste kvartal, den bliver på 21,10 øre. Det er ikke meget sammenlignet med de 60 øre vi fik i begyndelsen af møllens levetid. Vi holder øje med markedet og er parat til spotpriser igen hvis det kan betale sig. Men det er et utroligt turbulent marked. Prissætningen er afhængig af nedbørsmængderne i Norge og Sverige, og dermed hvor meget vand der er til rådighed for turbineproduktion. Men ikke nok med det, også prisudviklingen i Tyskland og det øvrige Europa påvirker vores pris. Og for at det ikke skal være helt løgn er vi også afhængige af markedspriser for metaller og mineraler. Desuden spiller prisen på CO2 kvoter ind på prisdannelsen. Prisen på CO2 kvoterne er blevet alt for lave i EU, gennem et alt for stort udbud. Med andre ord er det blev for billigt at forurene. EU har spillet ud med at holde en del af kvoten tilbage, i håbet om at priserne vil stige. Vi har dog til gode at se resultatet fra dette endnu. Vedligehold Vi har nu afsluttet den opgradering af møllerne som vi tidligere har vedtaget. Det blev ikke helt så omfattende som vi havde forudset. Først var det meningen af alle sensorer, følere og ledningstilførslen til dette skulle skiftes. Men vi har indtil videre kunnet nøjes med at udskifte computeren med en ny model, og med en nyere generation software, og det virker fremragende. Ved servicebesøget i december blev der konstateret små fejl på vingerne, og vi bad derfor om et tilbud på dette. Vi får således opgraderet vingerne med udskiftning af vingewire de såkaldte Dyformwire og repareret vores tipstyr. Det foregår i disse dage afhængigt af vindforholdene. 2

3 Drift Selvom jeg i sidste beretning omtalte denne begivenhed, hører den rettelig til i beretningen for Så skete det igen søkablet blev igen revet over af et anker der slæbte efter en båd. Det skete 25. dec. om aftenen ca. kl. 21. Det er 4. gang det sker, at kablet til Sverige bliver revet over, og frustrationerne og irritabiliteten bliver ikke mindre for hver gang det sker. Det er ikke kun Østkraft vi kan skælde ud på, men Energinet Danmark der står for vedligeholdelse af kablet. Det er sikkert rigtigt at bunden af Østersøen er af vekslende beskaffenhed, og at klippen ligger højt mange steder. Men jeg finder det dybt problematisk at kablet ikke er sikret bedre på bunden af Østersøen gennem nedspuling og overdækning. Det kan sikkert også være vanskeligt at sikre sig at forbipasserende skibe har opdaterede søkort, og at folk på broen er ædru og kan stå op og se ud af øjnene. Det burde være et krav til alle der befinder sig på et skib der går nord om øen. Derudover kan det undre at Østkraft ikke for længst har etableret store varmepumper der kan aftage overskudsstrøm. Med det øgede antal møller og den voksende størrelse, kan det, hvis ikke andet gøres, volde store vanskeligheder at indpasse vindmøllestrøm i det fremtidige net, især hvis havmølleparker skal sluttes til. Østkraft har været fremme med at vindmølleejerne skal være med til financeringen. Det kan jeg på det kraftigste tilbagevise, det er en offentlig opgave som Østkraft som systemansvarlig må påtage sig. Man undres over at Østkraft ikke for længst har vist sig fremme i skoen, men alt er tilsyneladende der som det plejer. Der skulle gå næsten 2 mdr. før kablet igen var splejset sammen og møllerne kom i gang igen den 11/ Østkraft havde i mellemtiden fundet ud af at nogle af møllerne godt kan køre selvom vi mangler livlinen til Sverige. Derfor er møllerne i de forskellige klynger her på øen blevet motioneret på skift, og en enkelt stor mølle har kørt hele tiden. 3

4 Det hele blev selvfølgelig meldt til forsikringen. Vi fik tabserstatning for 28 produktionsdage. Ved de tidligere brud har forsikringsselskab Codan rejst regres over for ejerne. Men denne gang er skibet så lille at der ikke er krav til dem om at have skibet forsikret for mere end 14 mill. Da selve kabelreperationen løber op i over 50 mill. kan man med simpel hovedregning nok indse at der ikke er meget at komme efter. Vi forsøgte sammen med de andre mølleejere her på øen at få resten af produktionstabet inddrevet på anden vis. Det lykkedes at få andel i den del der var til rådighed. For vores vedkommende blev det til kr. Vi oplever forskydninger i tiden. Det følgende hører rettelig til i næste års beretning. Jeg medtager det dog alligevel nu da det har en nærliggende aktualitet. Uden varsel gik møllen i stå natten mellem den 25 og 26/2. Det viste sig at generatoren var stået af. Der var formodning om en kortslutning i generatoren. Nordex var hurtigt ude og allerede den 11/3 om aftenen var møllen repareret og indkørt igen. Det var et kapløb med tiden for Østkraft havde varslet nedlukning af møllen på grund af reparation på søkablet fra onsdag morgen. For at teste møllen rigtigt kræver det at den er tilkoblet nettet. Service Vores mølle har en unik placering som er værd at værne om, og alt vi kan gøre for at sikre møllen den bedste og mest optimale drift, bør derfor gøres. Det betyder dermed også en levetidsforlængelse af møllen, men det betyder ikke at ideen om nye møller helt er opgivet, men nok skudt lidt ud i tiden. Men bestyrelsen har alligevel givet sig selv den opgave at holde øje med udviklingen. Man kunne jo tænke sig at der i et kommende energiforlig blev plads til endnu en runde med nedtagningspræmie, eller andre tiltag der vil fremme rejsning af møller på fornuftige steder, også på land. Ny opførelse af møller kræver dog en stabil og langvarende god pris på produktionen. 4

5 Samfundsperspektiver Som vanligt har jeg en afdeling i beretningen der står for min egen regning og ikke inkluderer resten af ledelsen. Der er ikke meget at kommentere på energiområdet. Der har nok ikke været kræfter til politikken, med alt det kludder der har været i regeringen og partierne omkring dem. Man kan nemt komme i tvivl om hvem der er minister i denne uge, men sidst jeg så efter hedder vores nuværende energiminister Rasmus Helveg Petersen, om der er nosser i ham har vi endnu til gode at se. Jeg undrer mig over hvordan det er at være socialdemokrat, uden at have et socialdemokratisk parti at stemme på, samt være i regering hvor de radikale trækker så meget mod højre og hvor man har udnævnt en klasseforrædder som finansminister. Det må fannemig være svært at holde masken. Det er en fast tradition i folketinget at store forlig, som bla. Energiforlig, indgås med det bredeste mulige flertal. Det skal sikre forudsigelige vilkår både for firmaer og privatpersoner, således at det ikke bliver tilbagerullet ved et evt. regeringsskifte. Det behøver vi ikke fremmede til her. Energiministeren er i sin bestræbelse for at ligge på maven for kapitalmagten meget lydhør over for Venstre og DF krav om at genåbne energiaftalen for at sænke de energiafgifter partiet selv fik gennemført, men han har indtil videre stået imod. Dog vil der blive indkaldt til forhandlinger om lettelse af PSO for de mest energiforbrugende virksomheder. PSO er betaling af omlægning til grøn energi. Så vi taler igen om lettelser for erhvervslivet på bekostning af almindelige mennesker, samt en lavere udbygnings kapacitet med vedvarende energi. Danmark har i mange år været uafhængig af importeret energi, og dermed været i fuld kontrol. Det ser ud til at vende nu, hvor vi for første gang i mange år ikke kan følge med efterspørgslen med energi fra Nordsøen, og derfor må importere energi. Denne kontrol ivrer Venstre nu for at sætte overstyr, fordi det for Pind og hans liberalistiske meningsfæller er mere afgørende at staten ikke ejer noget så profant som vindmøller. 5

6 Derfor ivrer liberalister nu efter at afhænde statens kontrol til noget de med altid usvækket begejstring kalder for markedet. Det vil sige til dem der vil tjene penge på at kontrollere den energiproduktion vi alle er afhængige af. Nu når verden tilsyneladende igen bevæger sig ind i en kold zone, er det vigtigt at staten har kontrol med vigtige samfundsmæssige forsyninger og ikke overlader strategisk produktion af energi, som vindmølleparker til fremmede kapitalkræfter, herunder Goldmann Sacks og Gasprom. 6