side 9 manden StilladsInformation nr. 56 -december 1998 Jesus Alder: 38 Start i branchen: 1979 Revisorsuppleant i 1920-klubben

Transkript

1 StilladsInformation nr. 56 -december 1998 side 9 manden Navn: Bopæl: Jens Løvemod Jesus Rødovre Alder: 38 Start i branchen: 1979 Firma: Tillidshverv: JEB Stilladser, København Tillidsmand hos JEB Revisorsuppleant i 1920-klubben Jesus har tidligere i sin stilladskarriere arbejdet hos De Forenede Stilladser, Solrød Stilladser, MK Stilladser, Domino Stilladser og forskellige afløsningsjobs rundt omkring. StilladsInformation: - Jesus, vi bliver nødt til først at få forklaringen på dit øgenavn. Jesus: - Ja, se det forholder sig således, at da jeg som ung knøs startede i De Forenede Stilladser, fik jeg med det samme øgenavnet Olivia fordi min makker Hans blev kaldt for Skipper Skræk. Dette navn holdt ikke, da jeg gik over til Domino.

2 Der mente de, at det måtte være Stiknarkomanen, og jeg var jo nok den første stilladsarbejder med rigtigt langt hår. Det navn fandt jeg ikke populært og blev flintrende gal og begyndte straks at belære mine kollegaer om, hvor groft det egentlig var, når jeg jo var så stor modstander af junk (jeg røg kun en masse hash. Nå, men når jeg nu blev så gal og var så hellig, så måtte det være Jesus, jeg skulle hedde. Det var til gengæld en stor succes - alle kunne se, at det var navnet - håret igen - og det navn måtte jeg jo nok acceptere. I dag ved de færreste, at jeg hedder Jens. Ha! - De tror jeg hedder Jesus, fordi jeg går på vandet og kan så meget andet... StilladsInformation: - Jesus, du har været væk fra branchen i en længere årrække - hvorfor det og hvorfor er du vendt tilbage? Jesus: - Fra 1979 med langt hår og 62 kg tung knoklede jeg - med stadigt stigende vægt og langt hår - frem til 1988, hvor jeg fik alvorligt ondt i ryggen. Efter utallige besøg hos henholdvis fysioterapeut, akupunktør og kiropraktor mente jeg, at min tid på brædderne nok måtte være omme - mine smerter blev i hvert fald ikke mindre.

3 Det fik mig så til at søge ind på Socialpædagogisk Seminarium ude i Sorgenfri, og jer tror at jeg er skidt ud af et lykkehjul, for jeg blev optaget på uddannelsen. Det var iøvrigt en rigtig fed tid og en uddannelse, som jer er meget glad for. Efter at have fuldført min uddannelse i 1992 fik jeg et rigtigt fedt job på en byggelegeplads i Rødovre, hvor jeg også var tillidsmand. Der var masser af søde børn, et hav af kaniner, høns, ænder, geder, påfugle, mus, slanger og så de søde heste, som jeg kørte meget rundt med sammen med børnene. Men ak! - Der er meget fnidder i pædagogkredse, og det begyndte at trække mere og mere i mig for at gense mine gamle kollegaer og få min gamle identitet igen. På trods af al den dannelse, jeg havde opnået - jeg havde næsten lært at tale pænt - og efter nogle hæftige skænderier med et fjols af en leder, som havde prøvet at overvåge sine medarbejdere med skjult kamera, mente jeg at nu var tiden inde. Hvis jeg alligevel skulle skændes med en leder, kunne det ligeså godt være med en, der betalte det dobbelte i hyre... Det gik jo også meget bedre med ryggen, og summa summarum var jeg tilbage i januar 1998.

4 StilladsInformation: - Med sådan et tiårigt afbræk i stilladskarrieren må du jo være den rette til at fortælle om branchen før og nu... Jesus: - Da jeg startede i branchen, syntes jeg, at det var en rå og barsk sag at være en lille langhåret lort. Det var næsten ikke andet end fordrukne, pilrådne, vanvittige og bindegale mennesker. Men selv om de var meget beskidte og lavede et vanvittigt job, ja - så gik de altid med oprejst pande - når de altså ikke lige var bukket under af druk. Det var en mærkelig verden for en ung knægt at komme ind i. Men jeg blev ret hurtigt accepteret og blev mere og mere fascineret af de meget specielle mennesker, der kravlede rundt på næsten ingenting i 20 meters højde og altid gjorde præcis, som det passede dem. Tilsyneladende var de hævet over både arbejdsgiver og ordensmagten og besad en værdighed, som man-ge konger måtte misunde dem. Sammenholdet var stærkt, og jeg forstod hurtigt, at de allesammen havde klubben som Gud - en højere magt som jeg nu var blevet en del af.

5 Det var dengang, hvor der, når der kom en ny mand, blev hentet en buspolet på kontoret hos fru Møller (De Forenede). Så kunne han tage bussen hjem, hvis han ikke kunne klare mosten... Ellers blev man jo sat til at hive i hejset, indtil man fik vabler og ikke kunne klare mere (stilladset var så kommet noget op i højden), og så fik man tilbuddet om at kravle op på et stillads for første gang - eller køre hjem...kravlede man op, ja så var man en frisk knægt, der så bare skulle lære at drikke øl, og det var jo dødnemt. Dengang var det på mange måder anderledes end i dag. Når man arbejdede, skulle det gå hurtigt, for det var næsten altid vejrlig, og så skulle man drikke øl ( det var noget fagforeningen havde bestemt... ). Man skulle også altid stoppe, når man så en anden stilladsbil ( det var noget klubben havde bestemt... ). Ja, sådan var der så meget...

6 StilladsInformation: - Din værste oplevelse som stilladsarbejder? Jesus: - Den værste oplevelse, jeg har haft som stilladsarbejder, er vel ligesom hos alle andre gelænderaber, når hjertet har været oppe på tungen og slå en dobbelt flikflak. En dag mens jeg arbejdede for Solrød Stilladser, var gert og jeg inde i Guldborgsgade på Nørrebro. Det var et langt og højt møghus og en værre lortedag, hvor jeg flere gange havde fået stød af et eller andet lort i væggen, hvor fastgørelserne sad. Nå, det var nu ikke stødene, der var det værste den dag, men derimod mit helt nye arbejdstøj. Jeg kommer så gående hen mod hejset i 20 meters højde, og midt ude på et 3-meter dæk træder jeg i mit ene bukseben (som endnu ikke var lagt op) og snubler, så hele kroppen ryger ud over, og kun ved et svineheld får jeg med den ene arm fat om hejserammen og ryger ind på dækket nedenunder. Min venstre arm er godt flået af kipfingrene på Bostarammen men ellers er jeg fysisk uskadt og psykisk sønderflået! Jeg strøg lige ned i lastbilen og kvalte en øl, mens jeg skar de nye bukser over med en kniv... Morale: Husk altid at få lagt de nye bukser op! StilladsInformation: - Oven på det gys må du hellere skynde dig at fortælle os om din sjoveste oplevelse som stilladsarbejder... Jesus: - Den kommer her. Vi har jo altid haft ret travlt med faglige aktioner, og engang i 1983 eller -84 havde vi nogle svære problemer med Nordkystens Stilladsservice, og flere af deres stilladser blev på forunderlig vis jævnet med jorden.

7 Nu var det blevet for meget, og de sku ha kanel! Meget belejligt havde de et stillads stående lige inde ved fagforeningen. Planen hed lynbeton, og så vidt jeg husker, var det Slangen, Karsten Klovn, Børge Boss, Lars Halvvind og mig selv, som skulle klare ærterne. Udstyret med tragt og tape til at lukke hullerne til grisehalerne kravler vi op i stilladset, og Børge Boss kommer med spande med cementen og hejser dem op til os. Midt i det hele kommer en af de ansatte fra Nordkysten og vil vide, hvad fanden vi laver. Vi råber til ham, at vi forstærker stilladset, alt imens vi ufortrødent fortsætter med at fylde den ene spand cement efter den anden ned i rammerne. Der kommer flere folk til fra Nordkysten.Men de kan ikke komme op, for jeg står på den øverste lem. Vi kravler så ned, skubber folkene væk, og løber derfra, og så går den vilde jagt rundt på Nørrebro med mesters søn og de andre fjolser i hælene. Nede ved Hans Tavsen Parken får de stoppet os, og det kommer til håndgemæng. Politiet kommer forbi og stopper og kaster sig over Nordkystens folk, fordi det er dem, der optræder voldeligt (vi havde fået øje på politiet...). Det ender dog med, at vi bliver anholdt og ser os nødsaget til at tilstå - for at blive frigivet med det samme. Vi bliver enige om at gå over og skylle cementen ud af rammerne for at slippe for erstatningskrav, men det er Nordkystens folk allerede i gang med. Vi driller dem lidt og kommer så i snak. Lidt efter lidt kommer de mere ned på jorden, og til sidst ender det med, at vi bliver budt på øl og smørrebrød i skuret og kan gå hjem med et løfte om, at der dagen efter vil blive skrevet under på en tiltrædelsesaftale. Ingen bøde - ingen erstatning - målet nået så flot! Tak for interviewet, Jesus!