Platformen mod fattigdom og social udstødelse Oversigt over resultaterne af en undersøgelse fra Europa 2020-overvågningsplatformen

Transkript

1 Platformen mod fattigdom og social udstødelse Oversigt over resultaterne af en undersøgelse fra Europa 2020-overvågningsplatformen CDR _00_00_TRA_BRO (EN) JG/dhw DA

2 - 1 - Disse konklusioner bygger på notatet "Final Report: Assessment of the "European Platform against Poverty and Social Exclusion" Flagship Initiative", forfattet af Ecologic Institute (Tanja Srebotnjak, Beata Vargova, Franziska Stuke, Johanna von Toggenburg og Chiara Mazzetti), Ecologic Institute USA (Cathy Schechter) og ICLEI (Naike Alberti and Ana-Luiza Holub). De repræsenterer ikke Regionsudvalgets officielle holdning. Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union og Regionsudvalget kan findes på internettet via henholdsvis og Den Europæiske Union, 2013 Gengivelse i uddrag er tilladt under forudsætning af, at kilden udtrykkeligt nævnes.

3 - 2 - Oversigt over resultaterne af en undersøgelse af Europa 2020-flagskibsinitiativet "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse" Regionsudvalget iværksatte denne undersøgelse for at belyse, i hvor høj grad Europa 2020-flagskibsinitiativet "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse" 1 er i stand til at tilvejebringe den tilsigtede merværdi for Europas kommuner og regioner. Spørgeskemaet består af 15 spørgsmål. Undersøgelsen modtog i alt 37 svar fra 15 lande. Tabel 1: De enkelte landes svar til undersøgelsen om "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse" De fleste svar kom fra eller på vegne af regioner (35 %), og derefter fulgte byer og kommuner (32 %) og amter/provinser (19 %). To af svarene (6 %) blev indsendt af netværk (European Social Network og Dynamo International Network of Social Workers), og ét svar (3 %) kom fra en sammenslutning af lokale og regionale myndigheder (Convention of Scottish Local Authorities). 1 De kan finde flere oplysninger om dette flagskibsinitiativ via:

4 - 3 - Tabel 2: Svar fra forskellige typer myndigheder Analysen af de indsendte oplysninger er mundet ud i en række konklusioner vedrørende: de udfordringer, regioner og byer står over for i forhold til fattigdom og social udstødelse de programmer og foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, som allerede er blevet og bliver gennemført af lokale og regionale myndigheder, og partnerskaber, hvori de deltager i denne forbindelse i hvor høj grad initiativer til fremme af kulturel integration og deltagelse anses som midler til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse Kommissionens sociale investeringspakkes relevans for lokale og regionale politikker de stærke og svage sider ved flagskibsinitiativet "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse" set fra de lokale og regionale myndigheders synspunkt i hvor høj grad de nationale reformprogrammer stemmer overens med de lokale og regionale myndigheders behov i forhold til målsætningerne og foranstaltningerne i Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse samt de lokale og regionale myndigheders evne til at bidrage til udformningen af disse

5 - 4 - finansieringskilder, især EU's strukturfonde, og virkningen af finanspolitisk konsolidering herpå i forhold til indfrielsen af platformens målsætninger og den nye partnerskabsaftales rolle i håndteringen af fattigdomsspørgsmål og mulige ændringer til aftalen efter midtvejsevalueringen i Udfordringer for regioner og byer Blandt de indsendte svar var der relativ stor enighed om de lokale og regionale myndigheders største udfordringer: 72 % understregede behovet for boliger, der både er overkommelige og passende for personer og familier, der er i risiko for at havne i fattigdom, og hjemløse. Selv om boligpolitik hører under de lokale og regionale myndigheders ansvarsområder, er der mangel på offentligt støttede boliger (sociale boliger), som i visse områder (3 svar) er blevet ignoreret i mange år og derfor er af ringe kvalitet. Den økonomiske krise har forværret denne situation, som derfor er et af de nøgleområder, der kræver handling. Den økonomiske og finansielle krise er desuden direkte og indirekte blevet udråbt som en vigtig årsag til øget fattigdom. Begge kriser har medført store stigninger i arbejdsløsheden (hvilket 36 % af respondenterne bemærker), som har tvunget mange familier og personer ud i fattigdom, da de ikke har kunnet finde et nyt, ordentligt arbejde på lang sigt. Men de to kriser åbenbarede også stigende systemiske og strukturelle problemer (hvilket nævnes af 14 %) såsom ubæredygtige offentlige finanser, ændringer i økonomiens sammensætning og i demografien. Det mest foruroligende punkt er udfordringen med bekæmpelse af børnefattigdom, som nævnes ofte (36 %), og navnlig faren for, at den bliver en selvforstærkende fattigdomscyklus, der holder fattige børn fanget hele deres liv. Gennemførte programmer og foranstaltninger og etablerede partnerskaber Lokale og regionale myndigheder anerkender fattigdommens flerdimensionelle konsekvenser. Ud over initiativer til udbedring af boligproblemer har de især fokus på at bekæmpe børnefattigdom og konsekvenserne heraf. Tiltag rettet mod familier og eneforsørgerfamilier omfatter udbud af og tilskud til børnepasning, direkte finansiel støtte, boligstøtte samt støtte til forældrene i forbindelse med uddannelse og jobsøgning.

6 - 5 - Desuden arbejder de på løsninger til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse blandt andre udsatte grupper, såsom integration af personer (navnlig unge voksne) på arbejdsmarkedet, støtte til indvandrere, handicappede, lavtuddannede og personer, der har forladt skolen for tidligt, lavindkomstfamilier med børn og hjemløse. For at nå deres mål samarbejder lokale og regionale myndigheder med nationale myndigheder (vertikale partnerskaber) og/eller med andre lokale aktører, såsom nonprofitorganisationer, virksomheder og agenturer (horisontale partnerskaber) (100 % af respondenterne). Dette samarbejde finder sted i form af både formelt indgåede aftaler og uformelt og mere eller mindre regelmæssigt samarbejde. Bortset fra obligatorisk eller juridisk fastlagt samarbejde (f.eks. når den nationale regering finansierer tiltag, der gennemføres på lokalt niveau) er grundlaget for samarbejdet som regel fælles interesser eller missioner, behovet for at samle ressourcer og/eller ekspertviden og for at tage hånd om flere problemstillinger vedrørende fattigdom og udstødelse på en koordineret måde. Desuden ser 28 % af respondenterne gerne, at samarbejdet mellem de vertikale myndighedsniveauer øges. Betydningen af kulturel integration og deltagelse Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse er en del af Europa 2020-strategiens mål om at skabe et mere inklusivt samfund 2. Derfor er adgang for og integration af fattige og marginaliserede medlemmer af samfundet en vigtig faktor for indfrielsen af denne målsætning. Lokale og regionale myndigheder arbejder aktivt for at tilbyde kulturelle, uddannelsesmæssige og fællesskabsstyrkende aktiviteter til deres borgere (94 % af respondenterne). Disse aktiviteter modtager ofte offentlig støtte (se konklusionerne om finansieringskilder nedenfor) og er rettet mod udsatte befolkningsgrupper. Ofte sker dette via nedsatte eller gratis billetter til arrangementer i deres by eller region (56 %). Men de lokale og regionale myndigheder nævner desuden aktiviteter som lokale festivaler, mulighed for adgang til fysiske fritidsaktiviteter, fejring af historie og kulturarv samt film- og radioproduktioner. Det påpeges desuden, at lokale og regionale myndigheder, der er hjemsted for romabefolkninger, har etableret eller støtter særlige kulturelle programmer for 2 EUROPA En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, COM(2010) 2020 final, Bruxelles, : s. 19.

7 - 6 - bedre at integrere dem i samfundet, øge opmærksomheden om og udrydde det stigma, der historisk er tillagt denne befolkningsgruppe (3 ud af 3 respondenter). Betydningen af den sociale investeringspakke Den sociale investeringspakke 3 rådgiver medlemsstaterne om, hvordan de gør bedst brug af EU's finansielle støtte, især fra Den Europæiske Socialfond, og når de fastlagte målsætninger. Den sociale investeringspakke har til formål at styrke befolkningens nuværende og fremtidige kapaciteter og forbedre deres muligheder for at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil nøje overvåge, hvordan de enkelte medlemsstaters sociale beskyttelsessystemer præsterer i løbet af det europæiske semester, og udarbejde landespecifikke henstillinger, om nødvendigt. Adspurgt om den sociale investeringspakkes relevans for lokale og regionale myndigheder giver respondenterne følgende tre svar: Den bekræfter de lokale og regionale myndigheders arbejde, fungerer som vejledning og anses generelt som værende relevant (50 %) Den er stadig for ny til, at man har taget den i betragtning eller anvendt den (19 %) Den har ingen umiddelbar indvirkning på deres arbejde (14 %). Den sociale investeringspakke er ikke relevant for de lokale og regionale myndigheders arbejde, fordi den ikke tilvejebringer en ny tilgang til socialpolitik, hvilket påpeges af 6 % af respondenterne. Stærke og svage sider ved flagskibsinitiativet "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse" Svarene til dette punkt vidner om, at platformen afspejler, at fattigdom og social udstødelse har en flerdimensionel karakter, hvilket uddybes i nedenstående tabel over (a) styrker og b) svagheder). Blandt platformens styrker er der størst opbakning til holdningen om, at den skaber mere synlighed og klarhed om emnet samt tilvejebringer mere koordinerede tilgange (både horisontalt og vertikalt) til bekæmpelse af fattigdom. 3 Flere oplysninger om den sociale investeringspakke kan findes via:

8 - 7 - Vedrørende platformens svagheder lægges der i kritikken vægt på dens gennemførelse, den manglende klarhed i de nationale reformprogrammer, manglende finansiering, forskelle i nationale og lokale prioriteter, programmernes kompleksitet og manglende koordinering samt det faktum, at hverken platformen eller Europa 2020-strategien indeholder budgetudligningsforanstaltninger. Desuden er der behov for en regelmæssig overvågning og evaluering af fremskridtene mod Europa 2020-strategiens målsætninger. a) Styrker Antal svar Forenkling og bedre målretning af socialpolitikker, en 5 hensigtsmæssig ramme for problemstillingerne og en klar identificering af prioriteter og tiltag En passende sammenhæng mellem europæiske og territoriale 3 programmer samt en forpligtelse om horisontalt og vertikalt samarbejde, også med andre aktører (ngo'er, virksomheder etc.) Øget opmærksomhed om fattigdom og social udstødelse, 2 herunder en øget synlighed for romaspørgsmål, børnefattigdom, hjemløshed og andre problemstillinger for de mest udsatte befolkningsgrupper Anerkendelse af behovet for at udforme og gennemføre nye 2 programmer og tiltag Første gang, at EU-politik omfatter et numerisk indeks, der måler 1 fattigdom og social udstødelse Gennemførelse af tiltag til integration af socialt udstødte 1 Anerkendelse af fattigdommen og den sociale udstødelses 1 flerdimensionelle karakter På grund af rapporteringskravene er der nu adgang til en 1 omfattende samling af bedste praksis og andre oplysninger b) Svagheder Antal svar Problemet ligger i platformens gennemførelse, den manglende 4 klarhed i de nationale reformprogrammer, manglende finansiering, forskelle i nationale og lokale prioriteter, programmernes kompleksitet og manglende koordinering samt det faktum, at hverken platformen eller Europa 2020-strategien indeholder budgetudligningsforanstaltninger. Behov for løbende overvågning og evaluering, bedre og mere 3

9 - 8 - omfattende indikatorer og anerkendelse af fattigdommen og den sociale udstødelses flerdimensionelle karakter Utilstrækkeligt fokus på specifikke områder: - Forbedring af de fattiges finansielle situation - Fremme af økonomisk vækst, der skaber vækst og dermed tager hånd om en af de primære årsager til fattigdom - Mere fokus på arbejdende fattige - Anerkendelse af værdien af forebyggende tiltag 4 (individuelle eksempler opsummeret i punktform) Platformen savner umiddelbar virkning og tiltag 1 Manglende synlighed af EU-politikker på området for fattigdom 1 og social udstødelse Tabel 3: Oversigt over styrker og svagheder fra svarene til undersøgelsen. Bidraget fra European Social Network (ESN) 4 kan især bruges til at analysere styrkerne og svaghederne ved flagskibsinitiativet mod fattigdom, i og med at det repræsenterer en lang række synspunkter fra flere af netværkets medlemmer. ESN lægger navnlig vægt på de til tider store kontraster mellem de sociale programmer og tjenester, der tilbydes i de enkelte lande, og de misforhold, der nogle gange eksisterer i et enkelt land. Det samme gør sig gældende for adgang og oplysninger til dem, der er i nød. Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse har ikke direkte til formål at tage hånd om disse misforhold, men tilvejebringer derimod en overordnet handlingsstrategi, som bør være mulig at tilpasse på lokalt og regionalt niveau. De nationale reformprogrammers gengivelse af de lokale og regionale myndigheders behov i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og myndighedernes evne til at bidrage til udarbejdelsen heraf Det nationale reformprogram bør i passende grad afspejle og imødekomme de lokale og regionale myndigheders behov. Ifølge undersøgelsen mener 28 %, at dette gør sig gældende i forhold til de områder, der indgår i platformen mod fattigdom og social udstødelse. Kritikken lyder, at den har et for snævert fokus (primært på jobskabelse, 3 %), er for vag hvad angår politikker og mål (6 %), er drevet af abstrakte politiske overvejelser frem for lokale forhold (3 %), mangler anerkendelse af lokale og 4 ESN er et uafhængigt netværk af lokale offentlige sociale tjenester i Europa, grundlag i Netværket tæller i dag mere end 90 medlemmer fra 30 lande. Flere oplysninger kan findes via:

10 - 9 - regionale forskelle (8 %) og ikke i et tilstrækkeligt omfang giver oplysninger om vejledning og finansiering (3 %). De lokale og regionale myndigheder vil generelt gerne have større indflydelse på udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer, også selv om 31 % af respondenterne giver udtryk for at kunne bidrage direkte, indirekte eller på en meget begrænset måde. En sådan deltagelse kan sikre, at de pågældende tiltag og programmer afspejler lokale behov og forhold og indeholder passende foranstaltninger til overvågning af fremskridtene. 14 % af respondenterne påpegede, at de ikke har mulighed for at bidrage. Finansieringskilder og virkningen af finanspolitisk konsolidering Det bemærkes, at EU's strukturfonde kun spiller en rolle i ca. 50 % af respondenternes budget for programmer og tiltag, der vedrører platformen mod fattigdom og social udstødelse. 36 % af respondenterne forklarer, at tiltag finansieres ved hjælp af en kombination af lokale og/eller regionale, europæiske og i visse tilfælde private midler, men med forskellige afhængighedsforhold. Den økonomiske krise har haft en indvirkning på, i hvor høj grad de fleste lokale og regionale myndigheder har været i stand til at finansiere eksisterende programmer og støtte nye, som er nødvendige på grund af stigningen i fattigdom og social udstødelse. Dog svarede 11 % af respondenterne, at finanspolitisk konsolidering endnu ikke har ført til begrænsninger eller finansielle vanskeligheder i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Hovedkonklusionen om finansiering er, at sociale programmer og programmer til bekæmpelse af fattigdom generelt er flerdimensionelle og langsigtede, hvilket betyder, at deres levedygtighed og succes i høj grad afhænger af omhyggelig planlægning og en stabil ressourcefordeling elementer, som begge trues af langvarig økonomisk nedgang og finanspolitisk konsolidering. Den nye partnerskabsaftales rolle og mulige ændringer til aftalen Den kommende partnerskabsaftale anses som en mulighed for at styrke fattigdomsaspektets rolle, synlighed og horisontale anerkendelse i EU's politikker. Dog er aftalen endnu ikke tilstrækkeligt udbredt eller forstået. Fem respondenter kunne ikke besvare spørgsmålet. Hvad angår de foreslåede ændringer til partnerskabsaftalen, kan de opdeles i ændringer vedrørende indhold og finansiering:

11 Indhold: Platformen mod fattigdom og social udstødelse skal være koncis, og målsætningerne skal være målrettede og målbare, både på makro- og mikroniveau for lokale myndigheder. Platformen bør revideres og evalueres årligt. De tværgående sammenhænge og ensartetheder mellem platformen mod fattigdom og social udstødelse og andre flagskibsinitiativer bør gøres mere synlige, især flagskibsinitiativerne "Nye kvalifikationer til nye job" og "Unge på vej". I denne sammenhæng er der desuden behov for større anerkendelse af, at politikker om fattigdom og social udstødelse har en indvirkning på vækst, og at de ikke bør behandles særskilt. I stedet er der behov for en direkte forbindelse mellem at få folk ud af fattigdom/udstødelse og EU's og de nationale regeringers vækst- og økonomiske mål. Det almene kendskab til EU-politikker på dette område, herunder på lokalt og regionalt niveau, bør øges. Bedre koordinering af europæiske og medlemsstatstiltag med henblik på i højere grad at tage højde for regionale forskelle i medlemsstaterne og samtidig tilbyde en bredere vifte af løsninger. Platformen bør indeholde forebyggende foranstaltninger. Finansiering: Bekæmpelsen af fattigdom bør tildeles flere ressourcer, da der er tale om en langsigtet, flerdimensionel kamp, der undermineres af (i) finanspolitiske stramninger, (ii) usikkerhed om finansiering og (iii) vanskeligheder i adgangen til finansiering og oplysninger for dem, der er i nød. Man bør anerkende og modarbejde den egentlige indvirkning af den økonomiske nedgang og de lokale myndigheders nedsatte budgetter, som kan få en skadelig virkning på resultaterne. Finansieringsmekanismerne for EU's strukturfonde bør forenkles og strømlines, og det bør gøres muligt at ansøge om flere kilder til finansiering på én gang. De er afgørende kilder for finansiel støtte til tiltag i forbindelse med dette initiativ. Kendskabet til initiativet og dets tiltag, herunder den sociale investeringspakke, bør øges i EU's medlemsstater. Det bør fremgå tydeligt i alle initiativer, hvilke institutioner i medlemsstaten der har ansvar for gennemførelsen af tiltagene.

12 Den administrative del, systemet til ansøgning om tilskud og regnskabsaflæggelsesprocedurerne bør forenkles. CDR _00_00_TRA_BRO (EN) JG/dhw