UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Transkript

1 UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER Professions højskolen Absalon

2 Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 1. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret. Dette inkluderer oplysninger om prøven, en oversigt over uddannelseselementer og fagområder på semesteret, mål for læringsudbytter, oversigt over den litteratur og evt. andet materiale du skal bruge. Uddannelsesplanen er med andre ord stedet, hvor du løbende kan orientere dig om semestrets forløb. Herudover indeholder studieordningen for din uddannelse andre informationer, som er vigtige at kende til, og som du løbende kan vende tilbage til, hvis du spørgsmål som ikke umiddelbart besvares i planen. Dette inkluderer overordnede regler og bestemmelser om uddannelsen generelt. Du finder studieordningen her: Uddannelsesplanen har 3 afsnit: 1. Afsnit 1: Overordnet information om semestret: Her finder du bl.a. en beskrivelse af det overordnede formål, minimumskrav til studieaktivitet og en oversigt over prøven. 2. Afsnit 2: Indhold og omfang og overordnet materialeliste: Her finder du en nærmere beskrivelse af de uddannelseselementer og fagområder som semestret består af og deres omfang. Samt en overordnet materialeliste. 3. Afsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvebeskrivelse: Her kan du se semestrets mål for læringsudbytte, eventuel supplerende beskrivelse af mål for læringsudbytte samt en nærmere beskrivelse af prøven. To uger før studiestart vil dit skema være tilgængeligt på TIME Edit. Undervisningsoversigten, der viser fagenes rækkefølge, undervisningens indhold og den til undervisningen anbefalede litteratur findes på fronter 2 uger før studiestart. Vi håber uddannelsesplanen vil være en god hjælp til at holde overblik over din læring i løbet af semestret. Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, eller er i tvivl om hvor du kan finde andre og yderligere oplysninger, kan du altid spørge dine undervisere eller ledelsen på uddannelsen. Afsnit 1: Overordnet information om semestret Her finder du bl.a. en beskrivelse af semestrets overordnede formål, minimumskrav til studieaktivitet og oplysninger om prøven. Bioanalytiker uddannelsen Semester: 1. semester Tema: Bioanalytikeren og patientprøvens vej gennem laboratoriet Omfang: 30 ECTS 1

3 Formål og indhold Minimumskrav til studieaktivitet Semestret er tilrettelagt som en bred introduktion til bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerens professionspraksis. Uddannelsen og den kommende professionsudøvelse præsenteres med udgangspunkt i problemtyper og genstandsfelter, som bioanalytikeren møder og arbejder med i sit daglige virke. Den studerende bliver på semestret introduceret til sundheds- og naturvidenskabelig viden og opnår basale laboratoriefærdigheder. Endvidere opnår den studerende viden om forskellige typer prøvemateriale, der ligger til grund for de laboratoriemedicinske analyser, og får herigennem indsigt i sikkerhedsmæssige og etiske problemstillinger, der knytter sig til anvendelse og opbevaring af prøvematerialet. I semestret arbejdes der med eksemplarisk udvalgte undersøgelser og analyser, der kobles til relevante biologiske, kemiske og fysiske fagområder, og ligeledes begreber inden for kvalitetssikring. Semestret forbereder således den studerende til det grundlæggende arbejde med bioanalyse på celle-, vævs- og organniveau, samt kvalitetstænkning i alle processer, som indgår i laboratoriemedicinsk arbejde. Desuden introduceres den studerende til studieteknik, samt udvalgte kommunikationsteorier- og metoder med fokus på dialog- og relations skabelse i praksis. Semestret er opbygget 7 forløb, hvoraf det ene forløb er i klinisk undervisning. De enkelte forløb vil, med udgangspunkt i forskellige emner relevant for bioanalytikere, patientcases eller sygdomsforløb relateret til et organsystem, gennemgå relevant rask anatomi og fysiologi (Tema 3), som afsæt til patologiske tilstande, der ligger til grund for de analyser bioanalytikeren kan blive præsenteret for (Tema 1). I forbindelse med emne/patientcase/sygdomsforløb gennemgås relevante laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt tilhørende nødvendig baggrundsviden, som matematik (herunder statistik), kemi (fx biokemi og mikrobiologi) og fysik (fx lyslære (Tema 1)), samt tilhørende kvalitetssikring (Tema 2). I relation til laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser inddrages relevant viden om professionsforståelse og kommunikation i sundhedsvæsnet (Tema 4). Opfyldelsen af mødepligten i den kliniske undervisning er forudsætning for, at den studerende kan gå til prøven. Laboratorieøvelser er obligatoriske Se studieordning for yderligere information Prøver og prøveformer Semestret evalueres ved en intern teoretisk individuel skriftlig prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven er en 3-timers prøve. Prøven består af en række kontekstuelle spørgsmål, der afspejler semestrets mål for læringsudbytter igennem semestrets ECTS-fordeling på både 2

4 fagområder og temaer. Undervejs i semestret arbejder den studerende med portfoliospørgsmål, der skal træne den studerende i sine skriftlige færdigheder, samt forståelse af mål for læringsudbytter. Således er spørgsmålene i prøven formuleret efter samme principper som portfoliospørgsmålene. Prøven bedømmes individuelt og er en samlet vurdering af den studerendes besvarelse. Formulerings- og staveevne trækker ikke ned i den samlede bedømmelse. Ved karaktergivningen anvendes 7-trinsskalaen i henhold til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20. marts For at bestå prøven kræves minimum karakteren 2. Bedømmelse 7-trinsskalaen Afsnit 2: Indhold, omfang og overordnet materialeliste Her findes en nærmere beskrivelse af de forskellige uddannelseselementer og de tilhørende fagområder, som semestret består af, samt deres omfang. Et uddannelseselement er et undertema i semesteret og indeholder flere fagområder, der belyser forskellige perspektiver inden for samme område. 1 semester er inddelt i 7 uddannelseselementer i nedenstående rækkefølge. Beskrivelse af uddannelseselementer 20 uger Fagområder Indholdsbeskrivelse Omfang (ECTS) Sundhedsvidenskab De sundhedsvidenskabelige fag omhandler 18 koblingen mellem analyse og sygdom; bioanalytikeren og patienten. Der arbejdes med analyseprincipper, kvalitetssikring af analyser og betydning for patienten relateret til temaerne 1, 2, 3 og 4 Bioanalyse, kvalitetssikring og udvikling, bioanalytisk diagnostik, biomedicin, folkesundhed, patientologi og sundhedsinformatik. Naturvidenskab Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, biostatistik og humanbiologi De naturvidenskabelige fag omfatter: Anatomi/fysiologi, anvendt statistik, biokemi, cytologi, histokemi, histologi, der danner grundlaget for bioanalyse (tema 1), kvalitetssikring (tema 2) og biomedicin og diagnostik (tema 3). 8 3

5 Humanvidenskab Professionsidentitet, -kultur og værdier, etik og fagetik Samfundsvidenskab Sundhedsvæsnets organisation og funktion, sundhedspædagogik, situationsbestemt kommunikation, kulturforståelse og samarbejde De humanvidenskabelige fag omhandler forskellige etiske og fagetiske positioner i forhold til bioanalytikerens patientkontakt og fagetiske dilemmaer Desuden arbejdes der med værdier, der kendetegner professionen (tema 4) De samfundsvidenskabelige fag omhandler dels fordelingen og organiseringen af sundhedsvæsnets opgaver i den primære, den sekundære og den private sektor, dels fag som kommunikation, sundhedspædagogik, kulturforståelse og samarbejde (tema 4) 2 2 I alt 30 ECTS fordeling på videnskabsområder Fagområder Temaer ECTS T1 T2 T3 T4 Sundhedsvidenskabelige fag i alt Heraf bioanalyse 6 1 Heraf kvalitetssikring og udvikling 5 Heraf bioanalytisk diagnostik 1 1 Heraf biomedicin 2 1 Heraf folkesundhed, patientologi og sundhedsinformatik 1 Naturvidenskabelige fag i alt Heraf laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 Heraf biostatistik 1 Heraf humanbiologi 1 3 Humanistiske fag i alt Heraf professionsidentitet, -kultur og -værdier 1 Heraf etik og fagetik 1 Samfundsvidenskabelige fag i alt Heraf sundhedsvæsenets organisation og funktion 1 Heraf sundhedspædagogik, situationsbestemt kommunikation, kulturforståelse og samarbejde 1 I alt

6 Nedenfor fremgår en overordnet materialeliste. Listen viser de bøger og andet materiale, som det forventes du har adgang til inden semestrets begyndelse. Ud over materialet på listen, kan der løbende i undervisningsplanen fremgå forskellige andre materialer til den enkelte undervisningsgang, fx videoer, artikler mv., som du skal bruge. Disse vil du typisk få adgang til via Fronter eller selv kunne finde på nettet. Materialebeskrivelse Birkler J. (2006) Etik i sundhedsvæsenet, 1. udgave. ISBN Christensen K.S. et al. (2015) Medicinsk kommunikation, 2. udgave. ISBN Ottosen K., Møller L, (2014) Laboratoriesikkerhed, 6. udgave. ISBN Sindt, C & Jørgensen, H.L. (2013) Statistiske metoder i biomedicin, ISBN Sand, O., Sjaastad, Ø.V., Haug, E., Blålie, J.G, (2015) Menneskets anatomi og fysiologi, 3. udgave, 1. oplag. ISBN Olsen, C.B. (2016) Almen klinisk og praktisk mikrobiologi, 1. udgave. ISBN Denniston, K. (2016) General, Organic & Biochemistry, ISBN Anvendes på flere moduler (x) Afsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvebeskrivelse Her kan du se semestrets mål for læringsudbytter, som udtrykker hvad du skal kunne til prøven på semestret ifølge studieordningen. Nogle af målene er mere overordnede end andre, og er derfor udfoldet mere detaljeret i en supplerende beskrivelse. Mål for læringsudbytte Viden Opliste metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan beskrive deres anvendelse. Eventuel supplerende beskrivelse 1. Have viden om statistiske metoder relevante for bioanalytisk kvalitetssikring, fx datatyper, datapræsentation, normalfordelingen, referenceintervaller, cut-off-værdier. 2. Kunne beskrive kvalitetssikring ift. præanalyse, analyse og postanalyse for udvalgte bioanalyser, 3. Kunne beskrive betydningen af en given analyses kvalitetssikring for svarudgivelse og det samlede patientforløb. Beskrive udvalgte kommunikationsteorier og metoder og kan forstå den kommunikative Kunne beskrive grundlæggende kommunikationsteorier i forhold til patient, donor, samarbejdspartnere 5

7 betydning i forhold til dialog og relations skabelse Beskrive professionsrelaterede etiske problemstillinger. 1. Kunne beskrive, hvad en profession er 2. Kunne beskrive fagetik og grundlæggende etiske teorier Færdigheder Udføre udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold 1. Udføre udvalgte laboratoriemedicinske analyser, under hensyntagen til god laboratoriepraksis og gældende sikkerhedsprocedurer 2. Kunne sætte udvalgte analyser i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling Kompetencer Identificere kommunikationssituationer med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster Identificere professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Identificere brugen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1. Identificere, hvilken informationsteknologi, der anvendes på den kliniske afdeling 1. At kunne identificere kvalitetssikring i forhold til laboratorieøvelser. 2. At kunne identificere kvalitetssikring og -udvikling på den laboratoriemedicinske afdeling 6