enggaarden mapper.indd :28:06

Transkript

1 ENGGÅRD CENTRET TOTALENTREPRISEKONKURRENCE TIL- & OMBYGNING AF ENGGÅRD CENT RET STRUER KOMMUNE MAJ 2011 JCN A/S, GPP ARKITEKTER, KRISTIAN H. NIELSEN APS, GRUE+KIRKGAARD enggaarden mapper.indd :28:06

2 AT LEVE ER AT BO At udføre til- og ombygning af Enggård Centret i Struer er en opgave, der kræver omtanke og vækker eftertanke. Når man bygger for plejekrævende er der i høj grad behov for en tværfaglig tilgang, som kan forene arkitektur og tekniske muligheder om hensynet til pleje og omsorg for beboerne, der skal bo i bygningerne, de besøgende og personalet, som skal bruge en stor del af deres tid i rummene. Der udføres 48 moderne tidssvarende og fremtidssikrede boliger, hvor der er optimale vilkår for beboerne. Endvidere er der et stort logistisk puslespil som skal løses, dels i forbindelse med at grunden er udnyttet massivt i forvejen og dels i forbindelse med flytning og nyfortolkning af områder i eksisterende bygninger, især i køkken regionen. Der skabes optimale forhold for drift af Kostområdets produktionskøkken under hensyntagen til det bedst mulige arbejdsmiljø. ET AKTIVT LIV Når et ældre menneske i Struer flytter ind i en almen plejebolig, er det afgørende at kunne komme til at føle sig tryg i sin nye bolig. Tryg ved, at omsorgen er nær, tryg ved at der er plads til at være den, man er, tryg ved at der er plads til ens familie og nære og tryg ved, at der altid er nogen man kan tale med. Men man flytter også ind til et aktivt liv, hvor man eks. selv bestemmer hvornår man står op og hvornår man går i seng, og selv er med til at bestemme dagens rytme og indhold, eks. hvem man vil være sammen med og hvad man vil lave. Et hjem i plejeboligerne på Enggården er en bolig hvor beboeren indgår i en ny social sammenhæng en slags ny familie bestående af de andre beboere og personalet i boenheden. De beboere, som skal bo i plejeboligerne, er ikke ens det er forskellige mennesker med forskellige behov, og dog har de det tilfælles, at de skal tilbydes en erstatning for et tidligere hjem. Hjemmet er den fysiske ramme som symboliserer tryghed og genkendelighed. Der er forberedt for implementering af moderne velfærdsteknokogiske løninger, som giver beboerne mulighed for, i en vis grad, at være selvhjulpne, samtidig med, at hverdagen lettes for beboere og personale. Muligheden for at kunne vælge til og fra er vigtig frem for alt skal man i plejeboligerne have lov til at være den man er. Både sammen og hver for sig. Derfor balancerer forslaget omkring gode rammer for det private liv og tilgængelige rammer til socialt fællesskab og aktiviteter. Derfor er rummene fleksible, lyse og med en livsbekræftende åbenhed i fællesarealerne. 2 enggaarden mapper.indd :28:06

3 enggaarden mapper.indd :28:07

4 enggaarden mapper.indd :28:09

5 DET NYE ENGGÅRD CENTER SET FRA NORDØST MOD HOVEDINDGANGEN enggaarden mapper.indd :28:11

6 HOVEDDISPOSITION Vi har ved udarbejdelsen af planen lagt vægt på at give denne en udformning, der er let opfattelig og enkel, hvor bebyggelsens elementer klart kan aflæses og forstås. Om- og tilbygningen er et fremtidsorienteret byggeri, som sikrer store, gode og moderne boliger til Struer Kommunes ældre, samtidig med, at der etableres optimale arbejdsforhold for personalegruppen samt en rationel og klar ombygning af eksisterende område ved køkken og café. Der udføres nybyggeri i hullet mod nord, som afslutter og kobler eksisterende bygninger på Enggården sammen. Den nye bygning samler Enggården formmæssigt og er kompakt, så man undgår at bygge i parken og samtidig er optimalt energimæssigt. Volumen og skala i det samlende bygningsanlæg bliver harmonisk med den valgte løsning, hvor der etableres boliger ovenpå eksisterende boligfløj mod vest. Hele bygningsanlægget har således samme højde og der opnås et samlet udtryk for det nye og det eksisterende. Nybyggeriet opføres som etagebyggeri i tre plan og spænder i en bue fra den oprindelige hovedbygning mod Anlægsvej og over til de eksisterende boliger mod parken. Boligerne sammenbygges med eksisterende boliger mod parken, og på 2. sal bygges nye boliger ovenpå de eksisterende. Der etableres 3 etager med hver sit leve-bo miljø med 16 boliger omkring fælles køkken, spise- og opholdsstue. Hovedidéen med disponeringen er, at opdele stedet i overskuelige bogrupper, der kan fungere som selvstændige familiegrupper, og samtidig med så stor nærhed mellem grupperne at fleksibel kontakt og brug mellem grupperne er mulig. Ved at bygge ovenpå A10 opnår vi udover en god logistik og sammenhængskraft i bygningsanlægget også at den eksisterende tagkonstruktion på A10 som har det dårligt fjernes, og der er nyt tag i stedet med større isoleringsværdi og dermed mindre varmetab og mindre driftsudgifter. desuden udskiftes eksisterende ventilationsanlæg til et nyt og mere effektivt anlæg, med reducerede driftsomkostninger til følge. Bygningen udføres som et let aflæseligt bygningsvolumen, som indgår i en harmoni med den eksisterende bebyggelse. Der er klare og tydelige ankomstforhold med hovedindgang mod Anlægsvej og sekundær indgang fra parken/ parkering. Hovedindgang er endvidere indgang til det kommende psykiatriens hus og til caféområdet. Boligerne er placeret mod hhv. vest, nord og øst i en bue. Der er således ikke generende sol og der bliver et godt indeklima i boligerne samtidig med at alle boliger har udkig til byen og parken. Fællesrummet vender ind mod det smukke gårdrum og har store altaner og terrasse. De store altaner er med til at beskytte mod solen. De nye boliger ovenpå eksisterende boligfløj er optimeret arealmæssigt med indryk ved indgange, således at sengetransport kan foregå uhindret. Endvidere er boligerne indrettet efter ønsker i programmet. Med placeringen af de nye boliger i buen bibeholdes den eksisterende parkkarakter i området, og den fine sanse- og vandhave i forbindelse med plejeboligerne. Bygningernes skala er tilpasset eksisterende bygninger og respekterer i både materialevalg og udtryk, det eksisterende byggeri i området. enggaarden mapper.indd :28:11

7 nybyggeri eksisterende enggaarden mapper.indd :28:12

8 enggaarden mapper.indd :28:13

9 enggaarden mapper.indd :28:13

10 HOVEDINDGANG OG LOGISTIK Ankomsten til såvel boliger, café og psykiatriens hus foregår fra den central hovedindgang med trappe og elevator. Ved ankomsten er placeret et vindfang samt overdækning. Her er plads til at vente på taxa, bus mv. Med den fælles indgang optimerer vi ligeledes logistikken i forhold til levering af mad fra centralkøkkenet ud til boligenhederne, da elevatoren betjener såvel niveauer i eksisterende hovedbygning samt alle niveauer med boliger. DE FÆLLES BOLIGAREALER Hver bogruppe fungerer som en selvstændig enhed, med 16 boliger placeret omkring fælles opholdsarealer og servicearealer. Hver etage er disponeret som en samlet bogruppe med boliger i såvel eksisterende som i nyt. De private boliger er placeret mod hhv. øst, syd og vest, mens bogruppens fællesarealer; stue, køkkenalrum, mv. er placeret mod gårdrummet mod syd. Bygningens cirkelform danner et intimt og beskyttet gårdrum med de fælles opholdsarealer ud mod, der giver optimale lysforhold til fordelings- og opholdsarealer. I forlængelse af de fælles opholdsarealer er placeret hhv. altaner og terrasse, hvor alle fra bogruppen kan samles til frokost, kaffe mv. og eks. grill, på lune sommeraftener. Altanerne er langstrakte, og har område med såvel sol som skygge, og fungerer som solafskærmning for de bagved liggende fælles arealer. Det fælles opholdsområde opleves således en integreret del af de enkelte bogrupper. Det er tanken, at gårdhaven og terrasse/altaner med beplantning, vandkunst mv. bliver en lille oase, der appellerer til sanserne og giver identitet til stedet. Alle funktioner, der skaber samvær mellem beboerne og personalet foregår tæt på boligen. De fælles opholdsarealer er placeret i forbindelse med et gangforløb som er tilgængeligt og synligt for alle. Fællesrummet er bebyggelsens puls og det naturlige samlingspunkt. Her foregår den sociale udfoldelse og beboeren skal føle en naturlig tilknytning hertil. Med bygningens udformning er skabt et naturligt nærvær, og beboernes følelse af tryghed er prioriteret højt i disponeringen. Fællesområdet er disponeret med de fælles opholdsarealer hjertet - centralt i cirklen. Fællesområdet er centralt for alle beboere, og er et aktivt sted, som alle beboere kan følge med i. Der er gode lysforhold i såvel fællesområder som tilknyttede fordelingsarealer, og det er let for beboerne at orientere sig i bebyggelsen. I satelitkøkkenerne kan der modtages tilberedt døgnforplejning fra centralkøkkenet. Der er mulighed for at håndtere såvel varmt som koldt. Sattelitkøkkenet og fællesrummet er åbent mod både spiseafsnit og gang, hvorved køkkenet vil optræde som et åbent, udadvendt og imødekommende rum. Spise-/dagligstue er det centrale sted i fællesarealerne og er indrettet så der kan etableres mindre submiljøer og nicher. Der er 2 adskilte rum, så der kan foregå aktivitet i det ene, og være ro i det andet. Man kan således selv vælge hvem man vil være sammen med, og om man vil deltage i aktivitet eller blot slappe af. I opholdsafdelingen er mulighed for indretning med flere nicher. Fra spise- og dagligstue er der udgang til den store altan/terrasse, hvor man kan have masser af planter og begrønning. I gangarealer er der endvidere mulighed for opstilling af stole undervejs i nicher og kroge. Man kan således også finde en stille krog, hvor man kan sidde og læse avisen, eller blot betragte livet passere revy. SERVICEAREALER I overgangen mellem nybyggeri og eksisterende bygning og i nærheden af indgangen fra parken er personalefaciliteterne samt depoter placeret. Personalet er let at få fat i, - besøgende kan lige stikke hovedet indenfor. Udover kontor/vagtrum er der personaletoilet og forrum med dueslag som ønsket i byggeprogrammet. I stueplan i bogrupperne er der gennemgang til parken. På hhv. 1. og 2. sal er kontor til funktionsleder og kontor til gruppekoordinator placeret. Disse er således en integreret del af bomiljøet. 10 enggaarden mapper.indd :28:14

11 enggaarden mapper.indd :28:15

12 enggaarden mapper.indd :28:25

13 enggaarden mapper.indd :28:32

14 BOLIGEN Boligerne vender ud mod byen og parken, og giver mulighed for, at man kan følge med i livet i byen. Der er endvidere fra de øverste etager en storslået udsigt over byen og landskabet nord og vest for området. Den lyse og venlige bolig skal være den enkelte beboeres privatsfære, en hjemlig ramme med sit helt individuelle præg. Boligen er muligheden for at trække sig tilbage fra fællesskabet, samtidig med, at den kan åbne sig op mod fællesskabet og omgivelserne og skabe kontakt til disse. Boligen er hensigtsmæssigt indrettet med hensyn til adgangsforhold og rummelighed, så der skabes optimale forhold for den daglige brug og den nødvendige pleje. Boligen signalerer tryghed og genkendelighed, samtidig med at arealerne kan udnyttes optimalt og fleksibelt. Adgangen til boligen sker fra boliggruppernes fællesareal/gang via en bred dør, i en niche. Nichen, der letter adgangen til boligen for kørestole og plejesenge, kan gives et personligt præg. Rent praktisk fungerer den brede adgang også som stedet, hvor man kan opholde sig i en halvprivat zone, stå og tage sig god tid med nøglen eller til at stille sin gode stol, hvorfra man trygt og roligt kan betragte livet. Entré/køkken fungerer som boligens adgangs- og fordelingsrum. Dette rum er indrettet med køkken på siden mod badeværelset, således at installationerne er samlet. På siden mod lejlighedsskel er der garderobe og opbevaringsskabe samt opladeplads for kørestol. Entré/køkken er indrettet med elementer og skabe trukket tilbage i nicher, så det faste inventar og evt. rod på køkkenbordet ikke virker dominerende i opholdsstuen. Opholdsstuen er udformet, så der er flere møbleringsmuligheder og ud fra ønsket om, at gangarealerne i rummet er minimale. Der er disponeret med gode lysforhold i boligen. Fra opholdsstuen er der fransk altan, der er orienteret mod de omgivende grønne arealer. I stueetagen etableres terrasser, som kan afskærmes med hække ud fra facaden og mod de omgivende grønne arealer. Væggen mellem opholdsstue og soveværelse er en let demonterbar væg med indbyggede skabe og indbygget skydedør. Der er en bred skydedør i væggen, hvorved den rumlige sammenhæng mellem stue og soveværelse styrkes. Der er skabt mulighed for, at væggen såfremt dette måtte ønskes kan demonteres, og opholds- og soverum kan være sammenhængende. Fra soveværelset er der direkte adgang til det rummelige badeværelse, der dimensioneret således, at plejepersonale har stor manøvrefrihed. I samtlige boligers soverum og bad kan opsættes loftsskinner for rumdækkende loftslift. Boligerne i eksisterende bygning er indrettet så hensigtsmæssigt som muligt under skyldigt hensyn til eksisterende konstruktioner og installationer. Der påforres ny konstruktion for den nye etage, og boligerne udvides samtidigt i området ud for soveværelse og bad, således at vi kan opfylde krav til venderadier mv. Indretningen af boligerne er udført i overensstemmelse med hhv. de omtalte krav og funktionsbestemte forudsætninger, som byggeprogrammet med tilhørende bilag omfatter, og til SBI-anvisning 195 Boligers Tilgængelighed, By- og Boligministeriets vejledning til kommunerne omkring tilgængelighed og vejledning omkring indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m. fl. (1999), samt vejledning omkring ældreboliger for demente (februar 2001). Skærpede krav i forhold til anvisninger efterkommes. 14 enggaarden mapper.indd :28:33

15 enggaarden mapper.indd :28:34

16 16 enggaarden mapper.indd :28:36

17 visualisering spisestue og køkken 17 enggaarden mapper.indd :28:38

18 enggaarden mapper.indd :28:52

19 enggaarden mapper.indd :29:05

20 enggaarden mapper.indd :29:15

21 enggaarden mapper.indd :29:19

22 enggaarden mapper.indd :29:22

23 enggaarden mapper.indd :29:27

24 KONSTRUKTIONER Alle konstruktioner henføres til middel konsekvensklasse CC2. Der er overalt i bygningerne tale om nyttelaste, der ikke giver anledning til dynamiske påvirkninger. Vindlasten kan overalt regnes som en kvasistatisk last. Bygningens stabilitet sikres overfor alle forekommende kombinationer af vandrette og lodrette laster vha. skivevirkning i tagkonstruktion, etageadskillelse, murværk samt indvendige skillevægge. Stabiliteten, og konstruktioner i øvrigt, undersøges iht. gældende Eurocodes. Hvor der udføres ny overetage, udføres fundering med jernbetonpæle udenfor eksisterende bygning. Pæle trykkes ned, for at undgå rystelser og eventuelle skader på eksisterende bygningsmasse. Ved nybygning udføres fundering som direkte, dyb fundering. Lodret last: De lodrette kræfter virkende på etageadskillelser/tag overføres via bøjning til bærende vægge/bjælker i bærelinjerne og derefter via normalkraft ned til fundamenterne og herfra til bæredygtig jord. Vandret last: Facaderne optager vindlasten ved bøjning, idet de fører lasten videre til tagkonstruktionen og etagedækket. Tagkonstruktionen og etageadskillelsen fører kræfterne via skivevirkning videre til de tværstillede vægge, som via skivevirkning fører lasten til fundamenterne, og herfra til bæredygtig jord. 24 enggaarden mapper.indd :29:27

25 TEKNISKE INSTALLATIONER Generelt udføres de tekniske installationer på den mest energiøkonomiske måde. Der udføres indeklimasimuleringer i BSim for at fastslå og eftervise indeklimaforholdene. Der leveres 1 års fri service på alle de teknisk installationer samt en skriftlig og mundtlig driftsinstruktion af de tekniske servicemedarbejdere. VVS-ANLÆG Vand og varme I boliger udføres radiatorer/konvektorer foran vinduer i stue og soveværelse. I badeværelse udføres gulvvarme via returventil. I fællesboligarealer og servicearealer udføres der hovedsageligt radiatorer/konvektorer foran vinduerne. Der monteres en fjernvarmeunit til produktion af vand og varme i hver bolig. Derudover monteres der en fjernvarmeunit i fællesboligarealer og en i servicearealer (evt. en på hver etage) ligeledes til produktion af vand og varme. Der udføres en blandesløjfe til hvert ventilationsanlægs varmeflade i nærheden af ventilationsanlægget. Sanitet Der monteres handicapvenlig sanitet. Håndvaske kan hæve-/sænke og toiletter af høj model i alle boliger samt i handicaptoiletter. I servicearealer monteres almindelig sanitet. VENTILATION Mekanisk balanceret ventilation Der udføres generelt mekanisk balanceret ventilation i hele bygningen, da en løsning med friskluftventiler har store energiøkonomiske konsekvenser. Ved mekanisk balanceret ventilation genvindes store dele af varmen, hvorved energispild undgås. I bygning A10 udskiftes eksisterende ventilationsaggregat med et nyt og mere energiøkonomisk. Eksisterende ventilationskanaler i stueetagen og på 1.sal genanvendes og kobles sammen med kanalerne, som forsyner den nye 2.sal. Der udføres ventilationsaggregater, som forsyner både bygning A10 og A06. Ventilationsaggregaterne placeres på taget indenfor klimaskærmen, hvorved energispild undgås. Ventilationen i boligerne er CAV, mens der i kontorer og spise-/dagligstue er VAV, hvor luftmængden reguleres efter temperatur og CO 2 -føler. Bygningen er udformet på en sådan måde, at køling undgås. Dette er eftervist ved en foreløbig BSim beregning af spise-/ dagligstue. Dermed er der ingen driftsomkostninger til køleanlæg. Køkken Der udføres mekanisk balanceret ventilation i køkkenet via separat ventilationsaggregat, hvor udsugningen hovedsageligt foregår via emhætter. Emhætterne udføres evt. med styrestråle og indblæsning i fronten så luftmængden og dermed energiforbruget reduceres. El installationer Hoved- og målertavle placeres i teknikrum på taget. Herfra gennemføres hovedledningen til undertavler, der placeres i depotrum i fællesarealer på de enkelte etager og i de enkelte boliger. Gruppetavler i boliger er regnet placeret inde i boligen jfr. krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen, mulighed for placering i teknikskab på gang uden for den enkelte bolig kan undersøges i udførelsesfasen men en godkendelse vil afhænge af, hvilket klientel, der skal benytte boligerne. Installationer, belysningsarmaturer, hårde hvidevarer samt svagstrømsinstallation udføres efter byggeprogrammet. 25 enggaarden mapper.indd :29:27

26 Struer Kommune 30 almene plejeboliger Arealskema Antal Nettoareal [m²] Udbudsmat. I alt, nettoareal [m²] Udbudsmat. I alt, nettoareal [m²] Tilbud A06 Nybyggeri b/n-faktor: A06B Boligareal - privat - se nettoarealerne for de 4 boligtyper sidst i skemaet A06B1 Entré med køkken 30 5, ,0 A06B2 Stue 30 16, ,0 A06B3 Soveværelse 30 17, ,0 A06B4 Badeværelse 30 8, ,0 A06B Boligareal - privat I alt, bruttoareal [m²] Tilbud A06B Privat boligareal, sum b/n-faktor: A06F Fælles boligareal A06F1 Fælles satellitkøkken 3 Inkl. i A06F2 A06F2 Spise-dagligstue 3 110, A06F3 Arkivrum med kopimaskine 0 7,0 0 A06F4 Urent depot 3 7, ,0 A06F5 Køkkenvaskeri (A08 kælder, genanv) 0 7,0 0 A06F6 Rengøringsrum (A08 kælder) 0 22,0 0 A06F7 Beboerdepoter (A08 kælder) 0 2,0 0 I alt A06F Fælles boligareal, sum A06B+F Samlet boligareal b/n-faktor: A06S Serviceareal A06S1 Kontor/vagtrum inkl. sygeartikler 3 30, ,0 A06S2 Personaletoilet ved kontor 3 2,5 8 7,5 A06S3 Forrum med "dueslag" 3 1,5 5 9,0 A06S4 Funktionsleder 1 15, ,0 A06S5 Gruppekoordinator 1 15, ,0 A06S6 Personalegarderobe (A08 kælder) 2 stk a 0 25,0 0 A06S7 Toilet og bad (A08 kælder) 2 stk a 0 13,0 0 I alt A06S Serviceareal A06 Nybyggeri A06FG Fælles gangsareal + teknikrum A06FG1 Gangarealer 377 A06FG2 Hovedindgang 73 A06FG3 Elevator 5 A06FG4 Teknikrum 60 A06U Udvendige bygninger A06U1 Redskabsrum 25 A06U2 Affaldsrum 25 A06U3 Cykelskur 54 Struer Kommune 30 almene plejeboliger Arealskema DE 4 BOLIGTYPER Nettoareal [m²] Tilbud I alt, nettoareal [m²] Tilbud A06B1 - a Entré med køkken 18 5,5 99 A06B2 - a Stue 18 15,5 279 A06B3 - a Soveværelse 18 17,0 306 A06B4 - a Badeværelse 18 8,0 144 A06B - b Boligareal - privat A06B1 - b Entré med køkken 3 6,0 18 A06B2 - b Stue 3 15,0 45 A06B3 - b Soveværelse 3 17,0 51 A06B4 - b Badeværelse 3 8,5 26 A06B - c Boligareal - privat A06B1 - c Entré med køkken 7 5,0 35 A06B2 - c Stue 7 21,0 147 A06B3 - c Soveværelse 7 16,5 116 A06B4 - c Badeværelse 7 8,0 56 A06B - d Boligareal - privat A06B1 - d Entré med køkken 2 6,0 12 A06B2 - d Stue 2 20,0 40 A06B3 - d Soveværelse 2 17,0 34 A06B4 - d Badeværelse 2 8,5 17 I alt enggaarden mapper.indd :29:36

27 Struer Kommune 30 almene plejeboliger Arealskema A06 Eksisterende rum og funktioner, der skal genetableres i A8 b/n-faktor: A06K Kælderetage A06K10 Depot til bleer 1 18, A06K11 Depot til hjælpemidler (31,8 m²) 1 10, ,0 A06K12 Depot frysere og mikroovne 1 25, ,0 A06F5 Køkkenvaskeri (A08 kælder, genanv) Incl. i A06F2 A06F6 Rengøringsrum (A08 kælder) 1 22, ,0 A06F7 Beboerdepoter (A08 kælder) 30 2, ,0 A06S6 Personalegarderobe (A08 kælder) 3 stk á 3 25, ,0 A06S7 Toilet (A08 kælder) 3 stk á 3 13,0 39 inkl. A06S6 A06S6 - H Personalegarderobe (A08 kælder) 1 stk á 10,0 A06S7 -H Toilet (A08 kælder) stk á #VÆRDI! 4,5 I alt b/n-faktor: A06ST Stueetage A06ST1 Reflektionsrum (A08 møderum) ,0 I alt b/n-faktor: A061S 1. sal A061S1 Hvilerum (Borgerskolen) I alt 0 A06 Eksisterende rum og funktioner, der skal genetableres i A A08 Eksisterende rum og funktioner, der ønskes udvidet/flyttet i A8 b/n-faktor: A08K Kælderetage A08K1 Frostfærdigvarelager (21+13 m²) 34,0 Større 36,0 65 A08K2 Kølekapacitet (12+10,3 m²) 22,0 Større 23,0 46,0 A08K3 Tørvarelager 45,0 Mindre -20,0 29,0 A08K4 Depot til emballage og non-food 0,0 Større 17,0 22,0 A08K5 Depot porcelæn og køkkengrej 6,5 Stue 0,0 7,5 A08K6 Pakkerum til produktion 10 grd 21,0 Stue 36,0 34,0 A08K7 Frostfærdigvarelagr (16 m² flyttes op) 16,0 Stue 16,0 22,0 I alt b/n-faktor: A08S Stueetage A08ST1 Pakkerum i stueetage 25 Større 5,0 31,0 A08ST2 Opvaskerum (26 m²) 26 Større 0,0 A08ST3 Produktionskøkken 26 Genavn 0,0 A08ST4 Produktionskøkken kontor 26 Genanv 0,0 A08ST5 Kontor kostfaglig leder 1 15, ,0 A08ST6 Kontor kostområdet 1 15, ,0 I alt A08 Eksisterende rum og funktioner, der ønskes udvidet/flyttet i A A10 Eksisterende rum og funktioner, der ønskes udvidet i A10 b/n-faktor: A10ST Stueetage A10ST1 Badeværelse (8 stk á 4,3 m²) 7 3, A10ST2 Badeværelse (1 stk á 4,5 m²) 2 3,5 7 8,0 I alt b/n-faktor: A101S 1. sal A101S1 Badeværelse (8 stk á 4,3 m²) 7 3, ,0 A101S2 Badeværelse (1 stk á 4,5 m²) 2 3,5 7 8,0 I alt A10 Eksisterende rum og funktioner, der ønskes udvidet i A Bruttoareal i alt - Nybyggeri i A06 samt udvidelse af A enggaarden mapper.indd :29:36

28 FORSLAGET UDARBEJDET AF: enggaarden mapper.indd :29:37