Arbejdet med omsorgssvigted e børn i daginstitutione n

Transkript

1 He Arbejdet med omsorgssvigted e børn i daginstitutione n Marie Krogsager Jepsen H10 KPS10615 Bacheloropgave Januar 2014 Pædagoguddannelsen København Vejleder: Karina Estrup Eriksen Omfangskrav: anslag Opgavens omfang: anslag 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 5 Vejen til det endelige emne... 5 Opgavens empiri... 5 Opgavens teori... 6 Opgavens opbygning... 7 Begrebsafklaring... 8 Casen om Jack... 8 Teori... 9 Udsatte børn, en definition... 9 Omsorgssvigt, en definition Børnene der er udsat for omsorgssvigt Pædagogens handlemuligheder Tværfaglighed Forældresamarbejde Delanalyse Afrunding At tale med barnet Resiliens Delanalyse Afrunding Statistik Analyse sammenfatning Diskussion Dilemmaer i casen om Jack Konklusion Et kritisk blik på den valgte empiri Perspektivering Litteratur-liste Bilag

3 Indledning Aldrig mere en Tønder-sag, sagde alle politikere for en del år siden, da vi blev vidne til nogle af de værste overgreb mod børn. Siden har vi set en perlerække af sager, der i omfang, alvorlighed og kommunale svigt er lige så frygtelige. Så det lyder hult, når nogen siger: Aldrig mere en Brønderslev-sag, en Mem-sag, en Esbjerg-sag, en Rebild-sag, en Skanderborg-sag Fortsæt selv rækken. Hvorfor bliver sagerne ved med at dukke op, og hvorfor har overgrebene typisk stået på i årevis, før der gribes ind. 1 Sådan skriver Peter Albæk, formand for Børns Vilkår, i sin klumme i Peter Albæks udsagn om, at der for ofte går for lang tid før nogen griber ind, bliver understøttet af SFI rapporten Børnemishandling i hjemmet fra SFI rapporten påviser, at undersøgelser af kommuners børnesager og interviews med unge på 25 år, giver to helt forskellige billeder af, blandt andet, hvor ofte fysisk mishandling af børn finder sted. Hvor kommuners børnesager viser, at 1,07 % af de unge har været udsat for fysisk mishandling, viser interviews med de unge at 5,6 % har været udsat for fysisk mishandling 2. I Danmark har vi et velfærdsamfund, som bygger på en målsætning om gode leveforhold og et trygt samfund med lige muligheder for alle 3. Men det hænger ikke sammen med den hverdag børnene fra Brønderslev er vokset op i eller med de tal som SFI rapporten fremlægger. Disse sager viser, at nogle børn vokser op under uacceptable leveforhold og i en hverdag plaget af frygt og utryghed. Men hvorfor bliver disse hændelser ved med at ske? Ser vi det virkelig ikke? Eller vil vi ikke se det? Sådanne spørgsmål dukker op, når jeg hører om børn der har været udsat for omsorgssvigt, da jeg som kommende pædagog, sandsynligvis kan møde disse børn i mit arbejde. Omsorgssvigt af børn har langvarige konsekvenser 4, derfor mener jeg, at det er både vigtigt og nødvendigt at have en solid viden omkring det forebyggende arbejde og at kunne handle, når man beskæftiger sig med børn der viser tegn på udsathed, i daginstitutionen. En undersøgelse foretaget af Per Schultz Jørgensen med flere, viser, at tallene for, hvor mange udsatte børn vi har i Danmark, ikke 1 Albæk Christoffersen 2010 s Niklasson 2009 s Christoffersen 2010 s. 80 3

4 har ændret sig de sidste 10 år, hvilket vil sige, at indsatsen indtil videre ikke har hjulpet de udsatte børn til en bedre tilværelse 5. Samtidig viser det sig også, at mange børn klarer sig på trods af det omsorgssvigt de har været udsat for 6, hvilket gør det nødvendigt også at, se på hvordan vi kan støtte børnene til at bevare glæden og håbet, samtidig med, at de skal forholde sig til følelser som svigt og sorg. Jeg vil derfor i denne opgave prøve at belyse nogle af de dilemmaer og problematikker vi som pædagoger i daginstitutionen kan møde og sætte fokus på de konsekvenser det kan have for børnene, hvis ikke der bliver grebet ind i tide. Samt på hvordan pædagoger i daginstitutionen kan være med til at støtte børn, der er udsat for omsorgssvigt. Alt dette leder mig frem til min problemformulering, som lyder: Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger, forbedre og udvikle arbejdet med omsorgssvigtede børn i daginstitutioner? Hvilke dilemmaer kan der opstå i pædagogens arbejde med det omsorgssvigtede barn i daginstitutionen? 5 Bo 2011 s Borge 2004 s. 11 4

5 Metode Vejen til det endelige emne Emnet for denne opgave har undervejs ændret sig. Mit fokuspunkt var til at begynde med arbejdet med børn der har været udsat for mishandling og hvordan vi som pædagoger kan gribe ind, hvis vi i daginstitutionen får mistanke om, at et barn har været udsat for mishandling. Inspirationen til dette emne kom blandt andet fra dokumentaren om børnene fra Brønderslev. Det blev dog hurtigt klart for mig, at man i opdagelsesfasen ikke snakker om mishandling, men om udsathed, som senere specificeres til omsorgssvigt og først når man finder ud af hvor alvorligt omsorgssvigtet er/var, bliver det kategoriseret som mishandling. Lige med undtagelse af akuttilfælde, hvor det er mishandlingen der opdages, som det første. Derfor kunne jeg, på trods af flere forsøg, ikke finde fyldestgørende teori om emnet. De artikler eller andet jeg fandt, omhandlende børn der har været udsat for mishandling, drejede sig om det pædagogiske arbejde på døgninstitutioner eller om, at det i mange tilfælde ikke bliver opdaget. Da jeg ingen erfaring har indenfor døgnområdet, men har erfaring indenfor daginstitutionsområdet, valgte jeg at ændre mit emne til arbejdet med de omsorgssvigtede børn i daginstitutionen, med håb om, at et skærpet fokus på dette, også kan hjælpe til at mishandling af børn, som børnene fra Brønderslev, i flere tilfælde bliver opdaget tidligere. Og endnu vigtigere, at indsatsen bliver skærpet, så ansvaret ikke bliver givet videre fra institution til kommune, men at det bliver en fælles opgave og gennem gensidig sparring og støtte, at hjælpen til barnet gives. Opgavens empiri I indledningen bruger jeg blandt andet, SFI-rapporten: Børnemishandling i hjemmet, som viser, at børnemishandling i mange tilfælde ikke er blevet opdaget. Samt en undersøgelse af Per Schultz Jørgensen, der viser at antallet af udsatte børn ikke har ændret sig de sidste 10 år. Disse skal underbygge min påstand om emnets relevans og om at indsatsen kan forbedres yderligere. I selve opgaven har jeg valgt at inddrage både kvalitativ empiri, i form af casen om Jack og kvantitativ empiri i form af SFI rapporten: Kan daginstitutioner gøre en forskel? af Bente Jensen fra Den kvalitative empiri lægger op til en hermeneutisk tilgang, hvor jeg analysere og fortolker casen for at finde meningssammenhænge 7. Når jeg vælger at bruge en 7 Kruuse s. 15 5

6 hermeneutisk tilgang er jeg klar over, at hermeneutikken ikke fører til endegyldige konklusioner, men hjælper mig til at forstå, at min fortolkning af casen sker på baggrund af mine forforståelser. Ved at gøre mig dette klart og fokusere på hvad der ligger til grund for forforståelserne i stedet for at konkludere på dem, udvider jeg min fortolkningshorisont 8. Ydermere skal casen afspejle arbejdet i praksis, da jeg synes en case er et godt middel til at bruge teorierne praksisnært. Kruuse skriver, at selvom case-studier må accepteres som en forskningsstrategi, er det endnu ikke defineret hvordan man laver gode case-studier 9. Derfor har jeg valgt, at supplere min case med statistik i form af SFI rapporten. Statistik forklares flere steder således: Statistik er, når man måler eller tæller noget. Altså at man måler og tæller for at få en viden om noget. Noget er ofte et mønster eller en struktur, hvor man prøver at finde en sammenhæng. For eksempel når man prøver at give et svar i form af hvor mange eller hvor stor en andel?. Når svaret på spørgsmål om noget gives i form af tal eller procenter, er det underforstået, at disse selvfølgelig kan tolkes på og tilskrives en mening 10. Jeg bruger ikke alle tal fra SFI rapporten, men har udvalgt dem jeg finder relevante for besvarelsen af opgavens problemformulering. Jeg vil i et underafsnit til min konklusion, forholde mig kritisk til den valgte empiri. Opgavens teori Opgavens teori skal belyse flere forskellige fokuspunkter med henblik på den valgte empiri. I dette afsnit bliver teorien beskrevet overordnet, da jeg også i starten af hvert teoriafsnit redegør for mit valg. Først definerer jeg udsathed ud fra bogen Udsatte børn et helhedsperspektiv. Dernæst bruger jeg Kari Killéns definition af tegn på omsorgssvigt, for at specificere udsathed til omsorgssvigt, som der er tale om i casen og for at belyse, hvilke tegn pædagogerne skal reagere på i casen om Jack. Jeg redegør ydermere kort for tegn på seksuelle overgreb, da den viden bliver relevant i min perspektivering. Til slut i dette afsnit bruger jeg Killén til at redegøre for de reaktioner der kan opstå når børn er udsat for omsorgssvigt og for hvordan det 8 Christensen s Kruuse s Gabrielsen s. 23 6

7 påvirker børnene. Killén bruger begrebet udagerende, som begreb for børnenes ageren, i teoriafsnittet bruger jeg derfor også dette begreb, men når jeg ikke refererer direkte til dette afsnit bruger jeg begrebet udadreagerende i stedet. Derefter lægges fokus på de handlemuligheder pædagogerne ifølge lovgivningen har og på hvad pædagogerne er forpligtede til at gøre for at gribe ind, ud fra Servicestyrelsens pjece Dialog om tidlig indsats. Dette leder mig videre til, hvordan et godt tværfagligt samarbejde, kan styrke arbejdet med omsorgssvigtede børn, som jeg vil belyse ud fra bøgerne Den tværprofessionelle praktiker og Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis af Andy Højholdt. Når pædagogerne skal underrette eller drøfte barnet tværfagligt, skal forældrene inddrages. Derfor bruger jeg Tidlig indsats ved omsorgssvigt af Dorthe Skovborg, til at følge op med et afsnit om forældresamarbejdet. Efterfølgende vil jeg ud fra Haldor Øvreeides teori om samtale med barnet og Anne Inger Helmen Borges bog om resiliens, have fokus på hvordan pædagogerne i daginstitutionen kan støtte det omsorgssvigtede barn før, under og efter, at underretningen er sendt. Opgavens opbygning Denne opgave er bygget op med metakommunikation og hoved- og deloverskrifter for at skabe et overblik for læseren. Jeg arbejder med mine referencer i fodnoter. Referencerne er placeret i slutningen af et afsnit og omfatter indhold fra sidste fodnote. Er der tale om direkte citat, vil referencen stå lige efter. Jeg har brugt litteraturliste-automaten fra skrivopgave.dk til opstilling af min litteraturliste. Litteraturlisten er desuden sat op, så alle bøger står først, dernæst rapporter og artikler og til sidst kilde på modellen brugt i opgaven. Jeg har valgt at starte opgaven med mine begrebsafklaringer. Dernæst kommer min case og så opgavens teoriafsnit. Casen er lagt før teorien, da jeg undervejs i teorien vil lave to delanalyser af casen, inden en sammenfattende analyse efter teorien. Min teori er opdelt således, at jeg først fokuserer på tegnene til at opdage omsorgssvigt og hvad der skal sættes i gang udadtil for at give barnet den bedst mulige støtte. Derefter lægges fokus på hvordan man kan støtte det omsorgssvigtede barn i institutionen. Efter de to delanalyser præsenterer jeg SFI rapportens tal, som bruges til den sammenfattende analyse. Den sammenfattende analyse bruges diskuterende for at kunne belyse hvorfor begge tiltag er nødvendige og hvordan SFI rapportens tal belyser problematikken. 7

8 For at diskussionen ikke bliver en direkte forlængelse af analysen, bruger jeg Carsten Pedersens dilemmamodel, til at diskutere et af opgavens dilemmaer, som ikke er uddybet i analysen. I forlængelse af denne diskussion, kommer jeg ind på nogle af de andre dilemmaer der opstår i arbejdet med Jack. Modellen er kopieret ind i diskussionsafsnittet, men jeg vedlægger den samtidig som bilag i fuld størrelse. Jeg afrunder opgaven med min konklusion, som samler op på den nye viden jeg har tilegnet mig og derigennem svarer jeg også på min problemformulering. Til slut perspektiverer jeg til artiklen Nadjas historie stemmen fra Tønder-sagen. Min perspektivering tager udgangspunkt i, at sagen, på trods af mange underretninger, ikke er blevet løst før mange år efter den første underretning bliver sendt. Denne perspektivering hjælper mig til at komme tilbage til opgavens egentlige udgangspunkt, nemlig arbejdet med børn der har været udsat for mishandling. Begrebsafklaring Anerkendelse: Anerkendelse bliver i psykologisk pædagogisk ordbog defineret, som forståelsen af et menneske, der sker på grundlag af dets egne forudsætninger. Ydermere beskrives anerkendende pædagogik som; at man giver udtryk for sin værdsættelse af individet, ved at lægge vægt på at fremme oplevelsen af tryghed, dialogmønstre og rummelighed 11. Dilemma: Dilemma beskrives i psykologisk pædagogisk ordbog som en situation med to eller flere uforenelige alternativer, hvor ét valg ikke kan føre til en tilfredsstillende løsning 12. Carsten Pedersen beskriver i bogen Samfundet i pædagogisk arbejde dilemma som; at værdier står i modsætning til hinanden i konkrete situationer og at lægge et enkelt princip til grund for sine handlinger er ikke fyldestgørende i pædagogisk arbejde 13. Casen om Jack Denne opgavebesvarelses empiriske grundlag er inspireret af en case fra Jytte Birk Sørensens bog Støt mestring bryd mønstre 14. Jeg har dog tilladt mig at 11 Andersen 2012 s Andersen 2012 s Pedersen 2010 s Sørensen 2010 s

9 tilpasse den til opgavens målgruppe, ved at tilføje detaljer jeg selv har oplevet via mit arbejde som vikar i en daginstitution. Jack er 6 år gammel. Han er nummer fire ud af en søskendeflok på fem. Han bor alene med sin mor og de andre søskende. Jack har ingen kontakt til sin far. Daginstitutionen har haft en mistanke om, at moren drikker for meget, da hun enkelte gange har virket beruset, når hun har hentet Jack. Nu er det altid en af de ældre søskende der henter og bringer Jack og institutionen har svært ved at komme i kontakt med moderen. Jacks temperament har over en længere periode ændret sig og han er flere gange dukket op med blå mærker på kroppen, men fortalte, at han var faldet ned af trappen. Jack beskrives af børnehaven, som en opmærksomhedskrævende dreng, der kan være meget udadreagerende, impulsstyret og uforudsigelig. Han får ofte vredesudbrud, hvor han kan rasere et bord for ting og slå på andre børn/voksne, der er inden for rækkevidde. Han kommer ofte med negative udtalelser om sig selv, eksempelvis: Jeg duer ikke til noget, ingen kan lide mig eller selvdestruktive sætninger, såsom: Jeg slår mig selv ihjel med en kniv. Jack vil gerne i kontakt med de andre børn og bliver meget ulykkelig eller vred, hvis han afvises. Han afvises ofte, da han i begrænset omfang benævner sig selv og hvad han vil med de andre børn. Gennem det sidste år er hans forhold til voksne blevet meget udvælgende, og han har knyttet sig meget til en mandlig pædagog ved navn Henrik. Han bliver skiftevis meget trist eller meget vred, hvis hans ønske om samvær med Henrik ikke imødekommes. Når Jack er sammen med Henrik beskrives han som en charmerende og glad dreng. Pædagogerne i daginstitutionen er bekymrede for om Jack når at blive skolemoden. Teori Udsatte børn, en definition Først vil jeg kort definere, hvad der menes med udsatte børn og derefter specificere det til omsorgssvigt, da fokus i denne opgave ligger på de børn der er udsatte netop på grund af omsorgssvigt i hjemmet. Jeg vil definere udsatte børn ud fra bogen Udsatte børn et helhedsperspektiv redigeret af Karen-Asta Bo med flere. Udsatte børn, betyder i det store hele, at der er tale om børn, som lever i en udsat position og som har brug for hjælp, grundet omstændighederne. Deres 9

10 livssituation truer deres psykologiske og sociale udvikling. Gruppen af udsatte børn omfatter børn med meget forskellige livssituationer og problemer og det kan være vanskeligt som praktiker at foretage risiko- og behovsvurderinger, da det enkelte barns problemer kan anskues fra mange forskellige perspektiver 15. Omsorgssvigt, en definition Kari Killén definerer fire former for omsorgssvigt, i hendes bog Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag: Vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. Killén bruger ydermere ordet børnemishandling som betegnelse for overgreb af strafbar og yderst alvorlig karakter 16. Jeg giver en kort redegørelse af betegnelserne i nedenstående afsnit. Mit fokus vil ligge på, hvordan man som pædagog, vil kunne genkende omsorgssvigtet i arbejdet med børnene. Vanrøgt er almindeligt kendt som mangel på fysisk omsorg. Vanrøgt påvirker barnets udvikling både socialt, følelsesmæssigt og kognitivt. Alvorlig vanrøgt kan blandt andet ses, hvis barnet er snavset og ser underernæret ud. Vanrøgt kan også være mindre åbenlyst, hvis barnet ikke altid får nok mad og sjældent bliver tilstrækkeligt klædt på. Killén bruger et citat for at påpege, at ingen af de vanrøgtede børn selv råber op da vanrøgten har kvalt ånden hos dem, der overlever fysisk, efterlader den ingen vidner 17. Hvilket understreger vigtigheden i, at vi som fagfolk er opmærksomme på symptomerne og griber ind, hvis vi får mistanke om vanrøgt i større eller mindre grad hos et barn 18. Fysiske overgreb ses hos børn der lider skade, enten på grund af en aktiv handling eller ved manglende tilsyn. De synlige tegn er typisk blå mærker og brandsår, men specielt med de blå mærker kan det være svært at afgøre om de er påført af andre eller om barnet er faldet midt i en leg. Fysiske overgreb kan også være sværere at se, blandt andet ved skader i hovedet, efter at være blevet rusket hårdt, væltet eller have fået slået hovedet med/mod en hård genstand. Det sværeste er dog at få øje på den fortvivlelse og smerte barnet bærer rundt på, efter at have oplevet den voksne miste kontrollen 19. Psykiske overgreb er måske den type omsorgssvigt der er sværest at definere. Killén definerer det som en kronisk holdning hos forældrene, som ødelægger eller 15 Bo 2011 s Killén s Killén 2010 s Killén 2010 s Killén 2010 s

11 forhindrer barnet i at udvikle et positivt selvbillede. Dette sker ikke fordi man som forældre er irriterede eller trætte og derfor overser barnets behov enkelte gange, men indebærer et vedvarende mønster over for barnet. Mærkerne efter psykiske overgreb sidder indvendigt, derfor kan det være svært for fagfolk at se. Dog kan den viden der findes om samspils- og tilknytningsforstyrrelser bidrage til at gøre de psykiske overgreb synlige på et tidligere tidspunkt 20. Seksuelle overgreb sker når børn bliver involveret i seksuelle aktiviteter med voksne. De seksuelle aktiviteter kan gå fra at være, at barnet skal se på porno sammen med den voksne, til leg med seksuelle undertoner, berøring og samleje. Når de seksuelle overgreb sker i familien er de sjældent fysisk voldelige, men derimod psykisk voldelige i det barnet bliver pålagt skyld og ansvar. Derudover udsættes barnet ofte enten for bestikkelser eller trusler for at sikre barnets tavshed. Denne form for overgreb vil være lettere at se hos mindre børn end hos de ældre. De mindre kan afsløre det ved for eksempel at sige, at hun leger ligesom far gør eller gennem en tegning. Et ældre barn vil være mere bevidst omkring situationen og det skamfulde i den og måske derfor holde det for sig selv 21. Dette afsnit understreger, at børn der er udsat for omsorgssvigt, kan vise nogle tegn på det. Det er umuligt at lave en facitliste, da alle børn reagerer forskelligt. Dog bør pædagoger og andre fagfolk altid være opmærksomme, hvis der sker store eller pludselige ændringer i barnets adfærd. For eksempel om barnet virker angst og indelukket eller aggressivt og udadreagerende. Det bringer mig videre til afsnittet om, hvad omsorgssvigt betyder for børnene der er udsat for det. Børnene der er udsat for omsorgssvigt Dette afsnit tager ligesom det forrige udgangspunkt i Kari Killéns bog Omsorgssvigt det teoretiske grundlag. Det beskæftiger sig med hvilke konsekvenser det kan have for børnene at være udsat for disse overgreb. Når børn udsættes for omsorgssvigt, tvinges de til at forholde sig til en masse følelser, der ikke er alderssvarende, som frygt, flovhed og stress. Disse børn har ikke meget overskud de kan investere i deres sociale udvikling. Samtidig med dette, vil næsten halvdelen af de børn der er udsat for omsorgssvigt, mangle en tæt tilknytningsperson. Derfor er det også vigtigt som pædagog at lægge mærke til 20 Killén 2010 s Killén 2010 s

12 tilknytningen mellem forældre og barn, hvis man i forvejen har mistanke om omsorgssvigt 22. Samtidig med at børnene er udsatte, er mange af dem også nød til at klare sig selv meget af tiden og derudover også prøve at holde familien sammen. Disse børn har det med at miste forståelsen af hvem de selv er, fordi fokus ligger på at overleve eller på at hjælpe andre i hjemmet. Når børnene bruger deres kræfter på det, kan det også betyde, at de ikke får bearbejdet deres oplevelser. Ikke alle børn klarer sig lige godt i forsøget på at overleve, deres strategier kan være konstruktive eller destruktive i forhold til deres egen udvikling og til samspillet med andre. Grunden til, at børn benytter sig af overlevelsesstrategier, er for at opnå en form for kontrol over situationen, eller i hvert fald en følelse af dette. Killén beskriver to overlevelsesstrategier, som primært ses hos børn: Den overdrevent veltilpassede og den udagerende. Jeg vil kort beskrive den udagerende, da den passer bedst på Jacks opførsel i casen 23. Den udagerende kendetegnes ved en aggressiv og destruktiv adfærd. Disse børn er præget af en konstant uro og forstyrrer eller ødelægger lege og samlingssituationer. Børn der reagerer således, vil ofte opleve yderligere afvisning og bekræftelse på, at de ikke er noget værd, da mange pædagoger og lærere ikke kan håndtere dem og derfor også afviser dem 24. Disse observationer bliver relevante i analysen og diskussionen, hvor jeg blandt andet, vil stille dem op overfor arbejdet med samtale og resiliens med børn. Konsekvenserne af omsorgssvigt skal understrege, at selvom man har fokus på resiliens og ressourcer, er barnet stadig påvirket og vil have brug for tid til at bearbejde alle følelserne og til at sørge. Pædagogens handlemuligheder SSD-samarbejdet Fra 1. januar 2011 er der indført en ny bestemmelse i Servicelovens 49 a. Det giver fagpersoner indenfor det tværfaglige SSD samarbejde (Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud), mulighed for at udveksle personlige og familiemæssige oplysninger angående et barn eller en ung, på tværs af professionerne 25. Disse oplysninger kan videregives uden samtykke fra forældre, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn. 22 Killén 2010 s Killén 2010 s Killén 2010 s Servicestyrelsen

13 De relevante fagpersoner får dermed mulighed for at udveksle oplysninger om et barn eller en ung med andre fagpersoner. En indledende drøftelse i det tværfaglige samarbejde, skal hjælpe med til at få afklaret, om en bekymring for et barn skyldes et problem der kan løses i de eksisterende rammer, eller om der er behov for en underretning og særlig støtte indenfor Servicelovens rammer. Som udgangspunkt skal forældrene altid inddrages i overvejelserne om, at der afholdes et tværfagligt møde angående en given problematik. Forældrene skal så vidt det er muligt inddrages og inviteres til at deltage i drøftelserne angående deres barn. Inden du udveksler fortrolige oplysninger, skal du forsøge at indhente samtykke fra forældrene. Et samtykke sikrer, at forældrene er indforståede med, hvad der drøftes på mødet of hvad formålet med mødet er. Får du ikke samtykke giver servicelovens 49 a, dig lov til at udveksle oplysninger om et konkret barn med andre fagpersoner, selvom forældrene ikke vil give samtykke. Der er i følge Serviceloven kun mulighed for at drøfte en konkret sag uden forældrenes samtykke en gang, men i særlige tilfælde kan der holdes et opfølgende møde. Står en pædagog med en mistanke om, at et barn er blevet omsorgssvigtet, kan pædagogen blive belastet ikke blot fagligt og personligt, men også følelsesmæssigt. For at sikre vilkårene for den bedst mulige løsning, kan det derfor være nødvendigt at søge en mere helhedsorienteret tilgang til problemerne og indkalde til et SSD-møde, hvor flere faggrupper og professionelle mødes 26. Underretningspligt Fagpersoner skal i henhold til Servicelovens 153 underrette, hvis de har grund til at antage, at et barn har brug for særlig støtte, eller har været udsat for vold eller overgreb i hjemmet. Underretningen skal ske så snart en fagperson får kendskab til eller grund til at antage at et barn har brug for særlig støtte. Selvom man har sendt en underretning, skal man som fagperson stadig benytte de hjælpemidler der findes i eget regi. Er man i tvivl om man skal underrette kan SSD-samarbejdet hjælpe med til at afgøre det. Før man underretter bør man orientere forældrene om dette og prøve at få et samtykke fra dem, eller den af dem der har forældremyndigheden. Man skal dog underrette selvom forældrene ikke vil give samtykke. Har man mistanke om, at forældrene har udsat barnet for vold, seksuelt misbrug eller andre overgreb, skal 26 Højholdt 2010 s

14 man være opmærksom på, at en orientering af forældrene, kan mindske politiets muligheder for at efterforske sagen, da forældrene muligvis vil blive opmærksomme på at fjerne eventuelle spor 27. Det er vigtigt, at man i underretningen, ikke konkluderer eller kommer med løsningsforslag, men fokuserer på at få lavet en nuanceret beskrivelse af barnet. Det er en god idé at beskrive det eller de hændelsesforløb, der har medvirket til bekymringen. Tværfaglighed Andy Højholdt skriver i bogen Den tværprofessionelle praktiker, at hvis pædagoger vil gøre en forebyggende indsats for socialt udsatte børn, er man nødt til handle ud fra det forhold at den pædagogiske praksis er tværprofessionel. Målet med det tværprofessionelle samarbejde er at skabe en videns- og metodedeling mellem de forskellige pædagogiske organisationer, således at samarbejdet kan bidrage til en socialt forebyggende indsats. Forskning viser, at hvis man vil arbejde forebyggende med sociale problemer, er den pædagogiske indsats nødt til at være helhedsorienteret og sætte ind på flere niveauer af børnenes liv 28. Når man arbejder tværprofessionelt, handler det om at drage nytte af de andre professionelles viden i hverdagen. Det handler om at udvikle sig selv og sit fag, gennem dialog og i relation til andre professionelle, og få udvekslet erfaringer og viden med henblik på at kvalificere indsatsen overfor børnene. Ofte bruges det tværprofessionelle arbejde til at slippe af med et problem, men det er vigtigt altid at huske, at man arbejder tværprofessionelt for barnets bedste. For at det skal lykkes er man nødt til at have en tydelig ansvarsfordeling, hvor hver professionel husker og fastholder sit individuelle ansvar for barnet. Ydermere er en god kommunikation, hvor man udveksler sin respektive ekspertviden og et godt samarbejde vigtigt, hvis det tværprofessionelle samarbejde skal gøre en positiv forskel for barnet. Den socialt forebyggende indsats kan kun blive kvalificeret, hvis de enkelte professioner mestrer deres respektive fag og hvis de kan og vil samarbejde 29. Andy Højholdt understreger desuden i bogen Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, at hvis de forskellige professioner møder målgruppen med fokus på 27 Servicestyrelsen 2011 s Højholdt 2010 s Højholdt 2010 s. 28 og 41 14

15 hver deres faglighed, indsatsområde og mål er problemet ikke løst optimalt. Alle medvirkende professioner bør sætte fokus på helheden og det hele menneske 30. Forældresamarbejde Inden man indkalder til et SSD-møde, eller sender en underretning, er det som sagt vigtig at involvere forældrene, hvis det er muligt. Dorthe Skovborg med flere, skriver i bogen Tidlig indsats ved omsorgssvigt, at det at indlede en bekymringssamtale med forældre, for mange pædagoger kan virke som en ressourcekrævende og til tider angstbetonet proces 31. Pædagoger skal så objektivt og fagligt begrundet som muligt redegøre for deres bekymring til forældrene. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt til en samtale. Det er fornuftigt at klarlægge, hvad baggrunden for samtalen er, hvad man ønsker at få ud af den og hvordan man kan hjælpe barnet og familien videre. Forældrene kan ofte føle sig mistænkeliggjort og udvise en mistillid til pædagogen eller institutionen. Ofte har forældre til bekymringsbørn, selv været udsat for omsorgssvigt som børn og derfor kan samtalen vække minder og følelser frem hos disse. Måske fortæller de ikke om problemerne, af frygt for at blive bedømt og fordømt af samfundet og af frygt for at miste deres barn. Derfor er det vigtigt at understrege, at målet med en samtale er at hjælpe og ikke at splitte familien eller fortælle forældrene at de er dårlige forældre. Forældrene kan reagere med benægtelse, ligegyldighed eller passivitet og reaktionerne kan vanskeliggøre forældresamarbejdet. Der er også forældre som slet ikke ønsker at gå i dialog. Alle disse reaktioner kan provokere fagpersonalet, men det er vigtigt som pædagog at se på, hvad der kan ligge til grund for reaktionen, i stedet for at gøre forældrene til en modpart i diskussionen. Man må huske på udgangspunktet om at hjælpe barnet og familien 32. Delanalyse 1 Mistanke om omsorgssvigt i hjemmet Pædagogerne i daginstitutionen er bekymrede for Jack, da flere af de signaler han sender fortæller, at han er i en udsat position. Jacks hjemmeliv ser ud til at præge både hans psykologiske og sociale udvikling. De udtalelser Jack kommer med om sig selv vidner om, at han ikke bare har et ringe selvbillede og føler sig værdiløs, men også at han har selvdestruktive tanker. Jacks sociale udvikling 30 Højholdt 2013 s Skovborg 2011 s Skovborg s

16 påvirkes højst sandsynligt af hans udadreagerende adfærd og hans vredesudbrud, hvor han kan finde på at slå andre børn og voksne. Jack har dog ikke lukket sig inde i sig selv, men vil stadig gerne i kontakt med de andre og det sårer ham når det ikke lykkes. Ud fra Killéns definition på omsorgssvigt viser Jack flere tegn på, at han bliver omsorgssvigtet i hjemmet. Det er altid svært at afgøre om blå mærker er kommet fordi barnet er faldet eller om det er fordi barnet er blevet slået, dog kan det virke mistænkeligt, at Jack flere gange dukker op med blå mærker på kroppen. Selv hvis mærkerne er kommet fordi Jack er faldet ned af trappen kan man overveje, hvorfor moren ikke har grebet ind, så det ikke bliver ved med at ske. Jacks ringe selvværd kan også skyldes, at Jack ikke modtager nogen positiv bekræftelse derhjemme. Hvis moren drikker for meget, kan hun have mistet overskuddet til hendes børn, hvilket både kan ligge til grund for Jacks følelse af, at ingen kan lide ham og være grunden til, at moren aldrig henter Jack i institutionen mere. Jacks udadreagerende adfærd vidner desuden om, at Jack har en masse følelser som han ikke får bearbejdet. Det, at han er uforudsigelig og pludselig får vredesudbrud, kan skyldes at Jack i forvejen er vred og ked af det. Derfor kan små ting let fremkalde en meget voldsom reaktion og det, at han slår på andre, kan skyldes at han har en forforståelse om, at andre vil ham ondt. Alle de følelser han i forvejen bærer rundt på kan også gøre, at han ikke har overskud til at reflektere over, hvorfor han bliver afvist og hvordan han kan få en bedre kontakt til de andre børn. Hvis Jacks udadreagerende adfærd skal ses som en overlevelsesstrategi, er den i dette tilfælde mere destruktiv end konstruktiv. Selvom han får afløb for nogle følelser, kan hans adfærd resultere i, at han oplever en yderligere afvisning i børnehaven, hvilket kun forstærker det negative selvbillede. Da moren er dukket op beruset i institutionen flere gange og Jack viser tegn på at være blevet omsorgssvigtet i hjemmet, skal børnehaven ifølge Servicelovens 153 underrette. Inden da kan de dog ifølge Servicelovens 49 a, vælge at indkalde til et tværfagligt SSD-møde. I den her situation vil et sådant tværfagligt samarbejde have flere forskellige fordele. Hvis det er muligt at holde mødet med den sundhedsplejerske, der har været i hjemmet hos Jack som lille, vil hun måske kunne genkende bekymringstegnede fra tidligere og komme med nye perspektiver til bekymringen for Jacks udvikling. Både skolen og sundhedsplejersken vil ved hjælp af videns- og metodedeling også kunne bidrage til en mere helhedsorienteret indsats overfor Jack. Ydermere kan SSD-samarbejdet hjælpe til 16

17 at få specificeret underretningen. Måske er pædagogerne følelsesmæssigt involverede og det kan gøre det sværere at sætte fokus på de egentlige problemer. Hvis underretningen bliver udarbejdet indenfor SSD-samarbejdet er der større mulighed for, at fokus lægges på de væsentlige problemer. Inden institutionen indkalder til et SSD-møde eller sender en underretning, skal de informere Jacks mor. De har svært ved at komme i kontakt med moren, men det er vigtigt at prøve så vidt det overhovedet er muligt at få hende involveret i det forebyggende arbejde. Institutionen må finde en måde at fremlægge deres bekymring for Jack på, så det ikke kommer til at virke som et angreb på familien. Da moren aldrig henter Jack og institutionen har en mistanke om, at hun drikker, kan institutionen allerede have nogle fordomme om moren og om, at det er hendes skyld, at Jack har det svært. Det er meget vigtigt, at institutionen ikke starter et samarbejde op med sådan en forforståelse. Målet med SSD-mødet og underretningen skal være at hjælpe Jack og familien, men moren kan opfatte det anderledes og føle at hun bliver beskyldt for ikke at være en god mor eller ikke at elske og passe på Jack. Det kan også være, at hun benægter alt og siger, at der ikke er grund til at lave en underretning. Hvis moren reagerer således, kan pædagogerne stadig vælge at indkalde til et tværfagligt møde og sende en underretning, hvori de skriver morens eventuelle kommentarer, også selvom hun er uenig. Morens reaktioner kan for pædagogerne virke som om, at hun ikke bekymrer sig om sit barn og er ligeglad med hans udvikling, men pædagogerne kender ikke baggrunden for hendes følelser og skal være opmærksomme på, at det ikke vil hjælpe Jack at gøre hende til en modpart i sagen. Afrunding Når pædagogerne har sendt en underretning er børnesagen påbegyndt, men pædagogernes fokus skal stadig være på, at støtte Jack til den bedst mulige udvikling og trivsel i daginstitutionen og de skal også være opmærksomme på, om problemerne spidser til og om Jack har brug for yderligere hjælp. Det bringer mig videre til den næste del af teorien, som fokuserer på hvordan pædagogerne i hverdagen, kan støtte Jack i daginstitutionen. At tale med barnet Haldor Øvreeide skriver i bogen At tale med børn, at der bliver talt for lidt med børnene i børne- og familiesager. Børn er afhængige af kommunikation, da kommunikationen også går ind og definerer en relation. Øvreeide mener, at man kan komme et skridt videre i det forebyggende arbejde, hvis man ser på barnets 17

18 måde at kommunikere om sig selv og sine omgivelser på. Definerer vi personlig identitet, som en oplevelse af individualitet der udvikles i et fællesskab, kan vi se, at sådan en oplevelse kan opnås netop gennem kommunikation. Derfor kan barnet opnå en stabil og tryg relation til personer, hvor barnet gennem kommunikationen gentagne gange oplever en forudsigelig bekræftelse af sin person. Barnet kan bruge den trygge kommunikationspartner til at etablere en dialog med nye personer, hvis barnet sammen med en velkendt person kan rette en fælles opmærksomhed på den nye dialogmulighed der åbner sig 33. I børnesager er det oftest politi, domstole eller det psykiatriske behandlingssystem, der taler med børnene og her er det ikke nødvendigvis barnets tarv der er det vigtigste perspektiv. Samtalerne med psykologer har ikke altid nogen effekt, fordi der er for stor afstand til dem, der er ansvarlige for barnets daglige liv 34. Killén nævner også, at når børn har været udsat for omsorgssvigt og skal hjælpes af udefrakommende, kan de forebyggende foranstaltninger og forhandlingerne i socialforvaltningen ofte forhindre, at barnet får hjælp og ro til at sørge og får etableret en tilknytning til andre omsorgspersoner hurtigst muligt. Hvilket vil sige, at fordi fokus ligger på at hjælpe barnet fremadrettet, kan man glemme barnet i nuet 35. En tryg kommunikationspartner, kan være særlig vigtig, hvis barnet befinder sig i en utryg situation. Denne kan danne et tryggere grundlag for samtalerne som de udsatte børn skal igennem i løbet af en børnesag. Når barnet skal introduceres til nye kort- eller længerevarende relationer, kan en tryg kommunikationspartner virke som brobygger mellem barnet og personer barnet ikke tidligere har etableret en relation til 36. Dette vil sige, at man som pædagog i børnehaven, gennem en positiv, forudsigelig og bekræftende kommunikation i hverdagen, kan opnå en tryg relation til barnet og dermed også støtte et barn der har været udsat for omsorgssvigt, når underretningen er undervejs og hvis en børnesag påbegyndes. Dog kan det være en udfordring at indtage en professionel og omsorgsfuld holdning til barnet, uden at blive påvirket af egne følelser. Derfor kan det være en god idé på forhånd at 33 Øvreeide 2003 s Øvreeide 2003 s Killén 2010 s Øvreeide 2003 s.60 18

19 sikre sig en mulighed for at drøfte samtalen efterfølgende, det kan være med lederen, på et teammøde eller en fast vejleder 37. Resiliens Når jeg i denne opgave lægger stor vægt på, hvor skadeligt det kan være for barnet at have været udsat for omsorgssvigt, er jeg også nødt til at fremhæve, at flere børn faktisk klarer sig på trods af traumatiserende oplevelser. Mere end halvdelen af børn der udsættes for risici og stress, udvikler nemlig ikke alvorlige psykiske problemer 38. Dette vil jeg redegøre for ud fra begrebet resiliens, da man med dette begreb kan forklare, hvorfor der er nogle børn der opnår en normal udvikling, på trods af en risiko for at udvikle problemer eller afvigelser. Hvad er resiliens? Anne Inger Helmen Borge skriver i bogen Resiliens risiko og sund udvikling, at ordet resiliens stammer fra det engelske ord resilience, der kan betyde genopretning af en oprindelig tilstand efter en fysisk belastning. Det kan dog også have en bredere betydning, som den menneskelige evne til bedring. I Danmark har vi brugt ord som mælkebøttebørn eller mønsterbrydere, som forklaring på, hvorfor nogle børn klarer sig på trods af at de har været udsat for risiko. Disse begreber refererer til iboende egenskaber hos barnet, der klarer sig godt på trods af mange risikofaktorer, og hvor undgåelsen af risici bliver noget absolut og uforanderligt. Udviklingen af resiliens sker i samspillet mellem individuelle og miljømæssige faktorer. Det drejer sig om dynamiske og relative processer, der er skiftende alt efter vilkårene i et livsforløb. Resiliens er forbundet med begrebet risiko, idet man, som forudsætning for at udvikle resiliens, må have oplevet en vis grad af reel risiko i livet 39. I Danmark er forskning omkring resiliens meget beskeden, og kun en lille del af den internationale forskning er blevet formidlet herhjemme 40. Definition: Borge bruger en definition af resiliens, der er udarbejdet af børnepsykiateren Michael Rutter, som lyder: Resiliens er processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativt høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser Øvreeide 2003 s Borge 2004 s Borge 2004 s Sommer 2011 s

20 Resiliens er altså ikke iboende hos barnet, men skabes via processer der har en positiv indflydelse på barnets udvikling. Resiliens er ikke det modsatte af sårbarhed, men handler om, at man i samspil med andre formår at fremme livsglæden, selvom man er eller har været udsat for risiko. Hvordan kan vi bruge resiliens i arbejdet med omsorgssvigtede børn? Borge vurderer, at en viden om resiliens vil give fagpersonalet, som i denne opgave er pædagoger, et bedre grundlag for at styrke de stærke sider hos barnet. Børn der udsættes for trusler, udsættes samtidig for en risiko for, at det medfører psykiske lidelser. Derfor er det relevant at se på hvorfor nogle børn ikke mister håbet, men opretholder et godt selvbillede, mens andre børn bukker under 42. I arbejdet med børn der er udsat for omsorgssvigt, ligger fokus ofte på elendigheden. Fagfolk opdager symptomer på psykiske lidelser hos barnet, leder efter forklaringen i barnet og i miljøet og til sidst prøver de at forbedre situationen igennem udredning og terapi. Når man skal arbejde ud fra et resiliensperspektiv, ligger fokus noget anderledes. Barnet skal udvikle en tro på dets egen evne til at håndtere stress og risiko, og derfor er barnets selvopfattelse også vigtig. Det, der kan fremme denne udvikling, er oplevelsen af at klare noget og opnå anerkendelse gennem en social kontakt og aktivitet. Det er ikke nødvendigvis positive oplevelser, men nærmere at barnet får noget ud af at møde udfordringer, som det mestrer. Det vigtigste er ikke belønningen, men processen for at nå dertil. Selv små tiltag kan være forbundet med gode virkninger og tiltag i institutionen kan være en hjælp, selvom der ikke bliver iværksat en hjælp i hjemmet. Dermed ikke sagt, at arbejdet med hele familien er unødvendig, da arbejdet med familien også indgår når man skal hjælpe børn der er udsat for risiko 43. Ud over pædagoger og andre professionelle i barnets liv, kan et barn også udvikle kompetencer og dermed en bedre selvtillid gennem et netværk af jævnaldrende venner og fritidsaktiviteter. Venner fra miljøer uden risiko, kan hjælpe barnet til ikke at havne i dårligt selskab og belastede miljøer. Jævnaldrende betyder meget og det er vigtigt, at barnet opnår en accept i jævnaldrende grupper, ligesom det er vigtigt for barnet at have gode venner 44. Både venskaber med jævnaldrende og voksne udenfor barnets familieliv, kan altså i relationen til det udsatte barn, hjælpe til at skabe resiliensprocesser. Når man som pædagog vælger at have fokus på resiliens, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at resiliensprocesser tager tid, så man må udvise tålmodighed og opretholde indsatsen over tid. Virkningerne af resiliens ses somme 41 Borge 2004 s Borge 2004 s Borge s. 36, 45, Borge s

21 tider først langt senere i livet end det tidspunkt, hvor man forventer de skal komme. Desuden er resiliens foranderligt og dynamisk. Barnet kan for eksempel klare sig godt i nogle situationer, i en periode, men det gør det ikke til en selvfølge, at barnet kan klare lignede situationer, eller samme situation i en anden sammenhæng 45. Dette er også en af de væsentlige forskelle på resiliens og begreber som mælkebøttebørn. Delanalyse 2 Det efterfølgende arbejde i institutionen Som Øvreeide nævner, er børn afhængige af kommunikation, fordi kommunikation også er vejen til nye relationsdannelser. Jack tror ikke, at de andre kan lide ham, men han vil gerne i kontakt med dem og bliver gang på gang ked af det, når han bliver afvist. Selvom underretningen er sendt af sted, skal pædagogerne i institutionen fortsætte det forebyggende arbejde og der kan de meget vel sætte fokus på Jacks måde at kommunikere om sig selv og de andre. Jack og Henrik lader til at have opbygget et godt forhold og derfor kan Henrik måske støtte Jack i flere sammenhænge. Henrik kan være en hjælp, hvis socialforvaltningen har brug for at snakke yderligere med Jack for at kunne handle bedst muligt på underretningen, men Henrik kan også, ved at snakke med Jack i hverdagen, hjælpe Jack til at få bearbejdet nogle af alle de følelser han skal forholde sig til. Henrik kan snakke med Jack om hvordan det går derhjemme og hvordan han har det i det hele taget. Derudover kan Henriks gode relation til Jack måske også have en positiv indflydelse på forældresamarbejdet. Måske hjælper det moren til at stole på personalet, hvis hun kan mærke at hendes søn gør det. Ydermere kan Henrik måske også hjælpe Jack til at opnå en bedre kommunikation med de andre børn og voksne i institutionen. Jack beskrives som en glad og charmerende dreng sammen med Henrik, derfor ville det være en fordel, hvis Henrik satte fokus på at vise de andre børn og voksne den side af Jack. En relation til de andre børn vil måske kunne hjælpe Jack med at ændre på det negative selvbillede han har og de negative forventninger andre har til ham. I forlængelse af arbejdet med en hensigtsmæssig kommunikation mellem Jack og de andre børn og voksne, vil begrebet resiliens også give god mening at have fokus på. Jacks temperament har over en længere periode ændret sig, hvilket kan betyde, at han er påvirket af situationen i hjemmet. For at støtte Jack, må 45 Borge s

22 institutionen have fokus på både at styrke hans selvværd, men også på Jacks relationer til de andre, da disse to ting kan påvirke hinanden. Hvis Jack får et bedre selvværd bliver han måske også en mere attraktiv kammerat, eller det kan påvirke hans selvværd positivt, hvis han opnår en god relation til de andre børn. Resiliens kan også hjælpe pædagogerne til at flytte fokus fra de problemer Jack har. Pædagogerne sætter fokus på at løse problemerne ved at sende en underretning og fokuserer på hvad Jack skal støttes i at blive bedre til. Resiliensprocesser skal ikke være fokuserede på at løse Jacks problemer, men på at styrke hans stærke sider, på trods af problemerne omkring ham. Så pædagogerne vil også kunne hjælpe Jack, selvom der ikke er blevet iværksat en hjælp i Jacks hjem endnu. Små tiltag i institutionen, som at Henrik og Jack har en god relation, kan være en hjælp både nu og fremover. For eksempel kan det påvirke Jacks negative selvbillede, at opleve sig selv som glad sammen med Henrik og den følelse kan vare ved, måske også når Henrik ikke er der mere. Kontakt til Henrik og andre børn og voksne kan også gøre at Jack opdager nye måder at udtrykke sig på og at pædagogerne får en forståelse for, hvorfor Jack nogle gange er udadreagerende. På den måde kan pædagogerne i stedet for at tage afstand til Jack, støtte ham i at få afløb for sine følelser på en mere hensigtsmæssig måde. En relation til nogle af de jævnaldrende ville muligvis kunne hjælpe Jack. Med et par tætte relationer i børnehaven, ville Jack have nogle at være sammen med når Henrik ikke har tid, men jævnaldrende ville også kunne hjælpe ham til at opdage andre måder at reagerer på, end med frustration og vrede. Afrunding Samtale og fokus på resiliens frem for problemer kan være gode værktøjer i arbejdet med udsatte børn, men hvad fokuserer pædagoger i daginstitutionerne på? Jeg vælger, inden min sammenfattende analyse, at inddrage ny empiri for at opnå en bredere viden om hvad der i dag bliver gjort i arbejdet med udsatte børn i daginstitutionerne og hvordan det passer med de handlemuligheder jeg har analyseret casen om Jack ud fra. Statistik En undersøgelse udarbejdet af Bente Jensen for SFI viser, at daginstitutioner kan spille såvel en negativ som en positiv rolle over for socialt udsatte børn. Stort set alle ledere og pædagoger oplyser, at de kan identificere de signaler, som udsatte 22

23 børn sender. 97 % af pædagogerne mener også, at de kan registrere de vanskeligheder hos børnene, som den negative sociale arv har forårsaget 46. Daginstitutioner har to forskellige tilgange til arbejdet med udsatte børn. Den kompenserende tilgang, som fokuserer på børnenes mangler og behov, og den innovative tilgang, der fokuserer på børnenes intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Hvis pædagogerne fokuserer på barnets fejl og mangler, kan det være med til at stemple barnet som udsat. Alligevel kan det samfundsmæssige system kun give barnet støtte, hvis institutionen indberetter barnets personlige problemer. Fokus på barnets mangler starter allerede i Serviceloven som beskriver truede børn og et fokus på børnenes vanskeligheder og særlige behov 47. Cirka 75 % af pædagoger og ledere oplyser, at arbejdet med at støtte socialt udsatte børn fungerer godt eller meget godt. Involvering af forældrene og tværfagligt samarbejde nævnes blandt andet som hyppigt anvendte indsatsformer. Alligevel tror størstedelen af pædagogerne ikke på en effekt der rækker ud over den tid barnet er i daginstitutionen. Desuden nævner pædagogerne selv, at de savner et løft i deres faglighed, gennem blandt andet videreuddannelse for at udvikle deres handlekompetencer, så de føler sig mere rustede til at varetage opgaven med socialt udsatte børn 48. Konklusionen på undersøgelsen viser, at pædagoger og ledere mener, at der kan gøres en positiv forskel ved at tilbyde forandringsmuligheder for det enkelte barn. På længere sigt peger undersøgelsen på tre områder der kan gøre en forskel 49 : - Et løft i pædagogernes faglighed og handlekompetencer generelt - Opbakning fra det politiske og kommunale system - Anvendelse af forskellige og mere systematiske interventionsstrategier, der bygger læringsteorier og teorier om relationsdannelser sammen. Analyse sammenfatning Den statistik Bente Jensen fremlægger passer godt til casen. Institutionen er opmærksom på, at Jack muligvis er omsorgssvigtet i hjemmet og at de derfor må gøre en indsats. Samtidig lægger de deres fokus på, at Jack kommer med negative udtalelser om sig selv og at han er udadreagerende. Desuden fokuserer 46 Jensen s Jensen s. 8 & Jensen s. 9 & Jensen s. 10 &

24 de på, om Jack når at blive skolemoden, hvilket stemmer overens med statistikken om, at pædagoger fokuserer på barnets mangler. Dette kan give problemer omkring arbejdet med Jack i institutionen, da de er nød til at hjælpe ham her og nu, men fokuserer på hvad han skal kunne i fremtiden. Endnu et problem ved dette fokus er, at mange pædagoger ikke tror på, at deres indsats rækker længere end den tid barnet er i institutionen. Så ved at lægge fokus på Jacks skolegang, har pædagogerne allerede givet problemet videre til de lærere der skal arbejde med ham efterfølgende. Derfor kan lærerne muligvis også på et tværfagligt møde, inspirere pædagogerne til at gøre en indsats nu, som lærerne ville kunne fortsætte i skolen. På den måde ville pædagogernes arbejde ikke gå tabt, som mange pædagoger tror. Dog ville et tværfagligt møde ikke hjælpe på det syn de har på Jack. Når de skal sende en underretning, skal fokus være på Jacks vanskeligheder og ikke på, hvilke midler pædagogerne mangler får at kunne hjælpe ham bedst muligt. Derfor er en underretning heller ikke nok. Hvis pædagogerne tror at en underretning kan løse problemet, giver de problemet videre og fralægger sig derfor ansvaret. Statistikken viser, at cirka 75 % synes at arbejdet med udsatte børn fungerer godt, men samtidig tror de ikke, at deres indsats rækker ud over den tid barnet er i daginstitutionen. I mine øjne modstrider de to holdninger hinanden, hvad hjælper indsatsen for, hvis ikke man støtter barnet fremadrettet? Hvis man fokuserer på at hjælpe Jack til at opnå en følelse af at kunne klare noget selv, burde denne følelse hænge ved fremover. Måske er troen på, at ens indsats har en fremadrettet effekt nok til, at den får det. Samtidig må fokus på en fremadrettet indsats, ikke fjerne fokus fra at støtte Jack her og nu. Derfor er det vigtigt, at indsatsen både bliver sat i gang udadtil og i institutionen. Diskussion Dilemmaer i casen om Jack Jeg vil indlede min diskussion med at diskutere ud fra Carsten Pedersens dilemmamodel 50. Jeg har i modellen valgt at have fokus på et af dilemmaerne vi ser i casen, men da jeg finder det relevant også at sætte fokus på andre problematikker, vil jeg løbende i diskussionen bringe flere af dilemmaerne der opstår i casen, ind. Modellen læses fra nederst i venstre hjørne og med uret rundt. 50 Pedersen