Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition af begrebet risikobørn/udsatte børn...4 Diskussion...5 Konklusion...8 Handleforslag...8 Litteratur...9 1

2 Indledning Når du får et barn, får du rollen som forælder. Med den titel hører et ansvar for barnet, nemlig at sikre barnet en god og tryg barndom. Det er desværre ikke alle børn, der er lige heldigt stillet i det danske samfund. Ikke alle forældre har ressourcerne til at sørge for en sikker og tryg barndom for barnet. Disse opvækstvilkår kan gå i arv hos barnet, så det selv videreføre denne opvækst til egne børn. Dette er begrebet den sociale arv. Et begreb der er blevet og stadig bliver diskuteret meget af diverse forskere. Det er blevet et begreb, som man hører om i hverdagen, både i institutioner og i familien. Den sociale arv kan ses som en del af årsagen til et barns problematiske sociale adfærd, og kan give fagfolk som eksempelvis pædagoger, lærere og psykologer en bedre forståelse for et barns negative/destruktive adfærd i samspil med andre børn og voksne. Undersøgelser viser at der er lige så mange børn, der er ramt af den negative sociale arv i dag som der var i 1970 (Socialministeriet, 2003: 5). Vi blev overrasket over denne information, da vi havde forventet at den ville være knap så høj. Vi skal selvfølgelig have i tankerne at der i dag 2007 er sket en stor indsats efter denne pjece fra Desuden blev vi overrasket over, at børn der har været anbragt udenfor hjemmet, bliver 13 gange oftere narkomaner end andre børn, og har 5 gange større sandsynlighed for at dø inden de bliver 27 år gamle (ibid.:6). På grund af dette mener vi, at det er vigtigt, at pædagoger får mere viden om den negative sociale arv, og derved er bedre rustet til at forebygge og bekæmpe denne arv. Med dette i tankerne er vi kommet frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan pædagoger være med til at forebygge negativ social arv hos børn i alderen 3-6 år? Afgrænsning I vores opgave vil vi arbejde med den negative sociale arv indenfor normalområdet. Vi har børnehavebørn i alderen 3-6 år i tankerne. Metodebeskrivelse Med udgangspunkt i vores problemformulering har vi søgt materiale om negativ social arv. Vi følte det nødvendigt at komme med en definition af begrebet social arv i forhold til vores opgave og 2

3 problemformulering. Vi har søgt artikler på nettet, der omhandler negativ social arv og forebyggelsen heraf. Desuden har vi brugt socialforskningsinstituttets hjemmeside meget og læst artikler og rapporter herfra. Indledningsvis vil vi redegøre for begreberne social arv, mønsterbrydere og risikobørn/udsatte børn. Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for begreberne social arv, mønsterbrydere og risikobørn/udsatte børn. Definition af begrebet social arv Begrebet social arv blev første gang beskrevet af svenskeren Gustav Jonsson i hans doktorafhandling i Her skrev han om den sociale arv, på baggrund af undersøgelser han havde lavet af drenge med afvigende adfærd på en døgninstitution for kriminelle unge. De grundlæggende teser, som Jonsson fandt frem til var: - At kriminalitet og anden form for afvigelse arves. - At afvigelse består fra generation til generation. - At afvigelse bliver talmæssigt mere og mere omfattende fra generation til generation. - At afvigelserne bliver mere og mere alvorlige fra generation til generation. Jonsson var dog ikke den første der havde fokus på disse problemstillinger med, at kriminaliteten er arvet. Allerede i 1809 observerede man en lighed blandt børn og deres forældres adfærd (Ekspertgruppen, 1999: 8-9). Slår vi social arv op i psykologisk-pædagogisk ordbog lyder definitionen på begrebet således: tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet; barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder (Hansen, Thomsen og Varming, 2003: 414). Altså er social arv en form for beskrivelse om, at mennesker i et vist omfang kommer til at ligne deres forældre, f.eks. med hensyn til udseende, den sociale status, deres værdier, adfærd, psykosociale problemer og menneskelige ressourcer og evner til at tackle problemer. Ved betegnelsen social arv skabes en intuitiv forståelse af processerne, der finder sted. Det er vigtigt at huske på at man ikke nødvendigvis arver forældrenes dårlige egenskaber/problemer, men at der kun er en forhøjet risiko for at ende med lignende problemstillinger som voksen. Det afgørende er altså, at den familiebaggrund og de opvækstvilkår 3

4 man har som barn, sætter sig spor hos os, ved at påvirke sandsynlighederne for, hvordan vores liv kommer til at forme sig på forskellige områder. Familiebaggrunden og opvækstvilkårene udgør derfor kun en større risiko for at ende med de problemstillinger som vores forældre har (Ekspertgruppen, 1999: 8-11). Social arv har både positive og negative sider. I den positive betydning menes der, at børn overtager deres forældres positive reaktionsmønstre, og på den måde viderefører en positiv udvikling. Med den negative side menes der, at børnene overtager forældrenes negative reaktionsmønstre, og dermed viderefører en negativ udvikling (Jensen, 2005: 30). Med begrebet den negative sociale arv fokuseres der på adfærd, livsmønstre og levevilkår, som ikke er ønsket af samfundet, men som ses i et dårligt lys. Dette er også grunden til, at der ingen afgrænsning er af, hvad der hører under den negative sociale arv (Ekspertgruppen, 1999: 29). Definition af begrebet mønsterbrydere Ifølge psykologisk-pædagogisk ordbog er en mønsterbryder en person der har brudt en social arv præget af materiel og menneskelig armod; udvikler sig fra at være en passiv, klientgjort person med et lavt selvværd og i en offerrolle, til en person der mestrer en aktiv tilværelse med arbejde, uddannelse, stofuafhængighed mv. (Hansen, Thomsen og Varming, 2003: 303). Mads Meier Jæger og Anders Holm skriver i bogen Social arv og social ulighed, at mønsterbrydere er individer, som på forskellig vis er kommet ud af den negative sociale arv. De har overvundet de problematikker, de har haft i forbindelse med deres sociale familiebaggrund og opvækst, og dermed klaret sig bedre end forventet ud fra deres opvækstforhold. Begrebet mønsterbrydere bliver ofte brugt som en positiv metafor eller til at karakterisere en gruppe personer, der har formået at bryde med en problematisk opvækst (Ploug, 2007: 179). Definition af begrebet risikobørn/udsatte børn En betegnelse for et barn med medfødt eller erhvervet defekt i en sådan grad, at det kan give barnet et handicap af medicinsk, neurologisk, psykiatrisk og/eller social art (Hansen, Thomsen og Varming, 2003: 386). Sådan betegner psykologisk-pædagogisk ordbog begrebet risikobarn. Desuden er risikobørn/udsatte børn karakteriseret ved, at de ikke får støtte og opbakning hjemmefra. De lever ikke op til de forventninger, der bliver stillet til dem i børnehaven, ej heller i 4

5 skolen, da de ikke forstår koderne for omgangen med de andre børn og voksne i institutionen. Dette gør, at de allerede på forhånd er bagud, når de starter i skolen (Socialministeriet, 2003: 19). Ifølge Per Schultz Jørgensen er risikobørn børn, der lever med belastende opvækstvilkår, og dermed en forhøjet risiko for fejludvikling (Egebrønd, 2007: 9). Diskussion Vores egne erfaringer med børn viser, at barnet lærer mest i de første par år. Det er derfor vigtigt, at der bliver lavet en tidlig indsats for at støtte et barn, der er i risikozonen for at ende i den negative sociale arv. Som socialministeriet skriver i pjecen En god start for alle børn, er der større sandsynlighed for at barnet bryder den negative sociale arv og øger den sociale mobilitet, når indsatsen sker så tidligt som muligt. Sandsynligheden for om barnet bryder den negative sociale arv, er især afgørende i tiden inden skolestart (Socialministeriet, 2003: 17). Pga. dette er det specielt vigtigt, at vi som kommende pædagoger ved, at vi kan være med til at gøre en forskel for de børn, som er socialt udsatte. Vi er nødt til at have viden herom, og viden om hvordan vi kan hjælpe. Der er lavet internationale forsøg, som viser at dagpasning og skoler er gavnligt for børn og med til at bryde den negative sociale arv. Forsøget har vist at dagpasning kan bryde den negative sociale arv. Denne effekt er målt i bedre resultater i skoleforløb, videre uddannelse og senere mht. øget beskæftigelse, mindre afhængighed af offentlige ydelser, mindre kriminalitet mv. Især har de udsatte børn fået et særligt godt udbytte af dagpasningen (ibid.). Bente Jensen peger på følgende tre områder, der kan arbejdes med, hvis daginstitutionerne skal gøre en forskel på længere sigt: - Et løft i pædagogernes faglighed og handlekompetence generelt. - Opbakning fra det politiske og kommunale system. - Anvendelse af forskellige og mere systematiske interventionsstrategier, der bygger læringsteorier og teorier om relationsdannelse sammen (Jensen, 2005: 10). Niels Ploug er enig med Bente Jensen i, at pædagogernes faglighed og handlekompetence skal løftes. Han skriver i rapporten Socialt udsatte børn at der fra pædagogernes side, mangler en systematisk viden og begreber i relation til socialt udsatte børn (Ploug, 2007: 33). 5

6 I 2003 kom regeringen med tre strategier for en forstærket indsats mod at bryde den negative sociale arv: 1. En klarere ansvarsfordeling, hvor der sættes fokus på familien og dens ansvar, men uden at fokus flyttes fra barnet, eksempelvis ved forældreansvar i daginstitutioner og skoler og kontrakter til udsatte familier. 2. Styrket kompetenceudvikling, hvor der skal sørges for, at alle børn bliver stimuleret indenfor alle deres kompetencer, eksempelvis med obligatoriske læreplaner, kvalitetsstandard for det pædagogiske arbejde, reform af pædagog- og læreruddannelsen, kommunal børnepolitik og en styrkelse af anbragte børns skolegang. 3. Tidligere indsats, da forebyggelse virker bedre end bekæmpelse, som tidligere har slået fejl, eksempelvis ved at sikre, at den nødvendige viden er tilstede i systemet/institutionerne (Socialministeriet, 2003:10-32). Staten kommer med en masse tiltag i forbindelse med at forebygge og bekæmpe den negative sociale arv hos børn og unge, og det er vores opgave som pædagoger at arbejde videre med dem. Det er fra statens side blevet pålagt institutionerne at udarbejde læreplaner, som er med til at udvikle børnenes kompetencer, så de er alderssvarende. Dette kan være med til, at børn bryder med den negative sociale arv, da de får styrket de kompetencer, som deres forældre eventuel ikke formår. Kan daginstitutioner gøre en forskel? Det spørgsmål stiller Bente Jensen i sin undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Svaret på dette er, at det kan de. Blot kræver det en bevidst, målrettet og langsigtet indsats, som hun siger der ikke er udviklet i ret mange institutioner i dag (Ploug, 2005: 69). Vi skal huske, at denne undersøgelse er fra 2005, og at der sagtens kan være sket en ændring på de to år der er gået. Det er vigtigt, at vi som pædagoger er med til at give børnene succes oplevelser, så de får styrket deres selvværd og selvtillid, da vi mener, at dette har en vis betydning for børnenes brud med den negative sociale arv. Vi kan lave mange små og alderssvarende aktiviteter/opgaver til og med børnene, som dermed giver dem succesoplevelser. 6

7 Derudover mener vi også, at det er vigtigt, at pædagogerne holder fokus på deres primære opgave nemlig at udvise omsorg for barnet. Omsorgen er af stor betydning for børn, der er bærere af den negative sociale arv. 7

8 Konklusion Forskere mener, at pædagogernes faglighed og handlekompetence skal løftes indenfor begrebet den negative sociale arv, for at kunne være med til at forebygge og bekæmpe denne. Dette skal ske da der fra pædagogernes side mangler en systematisk viden og begreber i relation til socialt udsatte børn. Derudover kræver det en bevidst, målrettet og langsigtet indsats i institutionerne. Når pædagogerne har større viden om problematikken omkring den negative sociale arv, er der også større mulighed for at forbygge. Læreplanerne er et redskab som pædagoger kan bruge i forbindelse med forebyggelsen og bekæmpelsen af negativ social arv. For at barnet kan bryde med den negative sociale arv, er det vigtigt, at barnet er alderssvarende udviklet i deres kompetencer. Der hvor forældrene ikke selv magter den opgave, er det vores opgave som pædagoger at gå ind og styrke og udvikle børnenes kompetencer i forbindelse med aktiviteter i institutionen. Vi mener, at vi som pædagoger kan være med til at bryde den negative sociale arv hos børn, ved at give dem omsorg, samt mange små succesoplevelser, som er med til at styrke deres selvværd og selvtillid. Handleforslag Vi mener, at det er vigtigt, at pædagogerne ikke er berøringsangste overfor emnet negativ social arv, samt har et godt samarbejde kollegaer imellem for at få bedst udbytte af arbejdet. Det er vigtigt i arbejdet med den negative sociale arv, at der er igangsat et godt forældresamarbejde med løbende dialog og en gensidig respekt og forståelse for hinanden. Det er vigtigt, at man holder sig fagligt opdateret både teoretiske og politisk. At man får diskuteret nye tiltag på personalemøder, og får de eventuelle arbejdsmetoder implementeret i daginstitutionen. Desuden skal man også individuelt tage stilling til de forslag, der ligges ud fra statens side. 8

9 Litteratur Bøger: Egebrønd, Marianna Estelle Nysom (2007): Negativ social arv, Frydenlund Ejrnæs, Morten et al. (2006): Social opdrift social arv, 2. udgave, Akademisk forlag Ekspertgruppen (1999): Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden, socialforskningsinstituttet Jensne, Bente (2005): Kan daginstitutioner gøre en forskel?, socialforskningsinstituttet Ploug, Niels (2007): Social arv og social ulighed, Hans Reitzels forlag Artikler: Andersen, Svend Aage (2000): Man afskaffer ikke den sociale arv ved at afskaffe begrebet. I: Tidsskriftet Social Forskning nr. 1 Ejrnæs, Morten (1999): Afskaf begrebet den sociale arv. I: Tidsskriftet Social Forskning nr. 2 Pjecer: Socialministeriet (2003): En god start for alle børn, Socialministeriet. Hentet på hjemmesiden Rapporter: Niels Ploug (2007): Socialt udsatte, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hentet på hjemmesiden Internet: 6.9 Der er brug for både forebyggelse og behandling. Hentet på hjemmesiden 9