Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Transkript

1 University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders navn: Jens Horsholt Mikkelsen Anslag/Tegn: Prøvenummer 2785

2 Indholdsfortegnelse Indledning Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen Hvad vil det sige at være professionel og at samarbejde tværprofessionelt Hvorfor arbejde tværprofessionelt Dilemmaer i det professionelle samarbejde Konklusion Litteraturliste

3 Indledning Som udgangspunkt har jeg valgt at sætte fokus på børn i børnehaveklassen og de tværprofessioner jeg som pædagog vil møde i mit arbejde med børnehaveklasse børn som er en del af indskolingen. At arbejde tværprofessionelt kræver samarbejde og at de implicerede professioner koordinere deres samarbejde i forhold til hinanden, så de dermed skaber kontinuitet og de bedst mulige vilkår for barnet og familien. At arbejde tværprofessionelt stiller krav til mig som pædagog, om at jeg skal kende lovgivningen på det område jeg arbejder, jeg skal være bevidst om min tavshedspligt og min underretningspligt, som jeg er omfattet af i mit pædagogiske arbejde med andre mennesker. Jeg skal være opmærksom og lydhør, og parat til at gå i dialog med andre professioner, og samtidig skal jeg være bevidst om egne kompetencer. Jeg skal være bevidst om at barnet/familien skal inddrages i det tværprofessionelle samarbejde, med fokus på værdier, etik ud fra min pædagogiske faglighed. I min praktik periode var jeg i en børnehaveklasse, på en af Sønderborg kommunes skoler. Alle kommunale institutioner under Sønderborg kommune, som arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år, arbejder med et redskab der hedder Børneparaplyen, for at have et fælles arbejdsredskab og skabe helhed og sammenhæng i børns opvækst. 1 På den ovennævnte skole er der en internt en AKT vejleder( Adfærd, kontakt og trivsel) i indskolingen, derudover er der en skole/hjemvejleder og trivselsmedarbejder. Skolens KTI team afholdte ca. 4 årlige møder(kti kontrolleret tegn og iagttagelse) teamet består af en talepædagog, sundhedsplejerske, skolelederen, børnehaveklasselederen og en pædagog fra skolens SFO. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen Som pædagog i børnehaveklassen er man ansat i skolesektoren og arbejder under Lov om folkeskole. Vi vil her skulle samarbejde med lærerne i indskolingen. Er der børn med særlige behov vil vi også komme til at samarbejde med en talepædagog, fysioterapeut, psykolog, sundhedsplejerske, socialrådgiver og familiekonsulenter. Hvordan et eventuelt samarbejde kunne være vil jeg beskrive i de følgende. Hvad vil det sige at være professionel og at samarbejde tværprofessionelt At være professionel inden for det pædagogiske felt vil sige at man har taget en professionsuddannelse som pædagog. At skulle samarbejde, vil sig at vi som pædagoger må indgå i en samarbejdsrelation med andre professionelle samarbejdspersoner, for at kunne kommunikere vores faglighed vider, og for at udveksle erfaringer, viden og derigennem drage nytte at hinandens viden og ressourcer, og skabe de bedste forudsætninger for et tværprofessionelt element. Det er vigtigt at vi er bevidste om egen faglighed. At den enkelte er indstillet på, at det er et samarbejde på tværs af professioner, og der er et fælles mål %20Referat%20af%20Dagsorden.aspx Børneparaplyen den

4 Ifgl. Andy Højholdt skelnes der mellem 3 begreber der benyttes i det tværprofessionelle element. Tværfaglighed Her er det personer fra forskellige fagområder der samarbejder. Tværprofessionelt Her er det personer med forskellige professions udannelser der samarbejder. Tværsektionelt Her er der tale om samarbejde mellem forskellige myndigheder eller sektorer. Det er vigtigt, at vi som professionelle er opmærksome på, at samarbejder vi med andre forvaltninger end den forvaltning vi selv er ansat i, skal vi være opmærksomme på videregivelse af person oplysninger. Som pædagogisk professionel har man en skærpet underretningspligt. Skærpet underretningspligt gælder efter Lov om social service 153 for personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv, og det vil bl.a sige som pædagoger i dagtilbud. Som pædagog i skolen, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem kan der indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde hvis jeg vurderer at et barn har brug for støtte, eller er truet på sin sundhed og udvikling. Lov om social service 49a 2 I Sønderborg kommune har valgt at et tværfagligt arbejdsredskab som kaldes for Børneparaplyen det udspringer af, at det er lovmæssigt vedtaget, at alle kommuner skal have en børne-ungepolitik, hvor der er en sammenhængende indsats, på tværs af faglige kompetencer og administrative strukturer. Lov om social service 3 Som nævnt i indledningen har man på den skole hvor jeg var i praktik et team, som består af fag personer, som afholder et møde, hvis der er mistanke om, at et barn har brug for særlig støtte. Det er børnehaveklasse lederen der tager initiativ og indkalder til team mødet, hvor der drøftes hvilke problemstillinger eller behov der ses ved barnet, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hjælpe barnet et såkaldt skema A 4 Alt sker i samarbejde med forældrene. Den indsats der iværksættes i skema A ligger inden for skolens egne rammer. Har den indsats man vedtager i skema A ikke den forventet effekt, da går man vider til skema B 5. Det skal lige nævnes at man i Børneparaplyen arbejder med 3 faser. I skema B er det der kommer flere fag personer ind i vurderingen, det kan være fysioterapeuter, talepædagog, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver mv. Har den særlige indsats der er iværksat under fase1 og 2 ikke den ønskede effekt indstilles der til Børn og Familie om en vider udredning på et tværfagligt sagsfordelingsmøde. Hvorfor arbejde tværprofessionelt Det er lov bestemt i Lov om social service at kommunerne skal udarbejde en børnepolitik, 6 for at skabe sammenhæng, mellem den generelle indsats og den mere målrettede indsats for børn og unge 2 den kl den kl %20Referat%20af%20Dagsorden.aspx den kl %20Referat%20af%20Dagsorden.aspx Det kriminal præventive råd 2007

5 med særlige behov, og for at sikre at børn og unge med særlige behov får samme muligheder som andre børn og unge. Dernæst skal loven sikre større sammenhæng og kvalitet i sagsarbejdet. Den skal også bidrage til at bring barnet/den unge videre i livet. Børnepolitikken skal også sikre at børn og unge inddrages i deres egen sag, sammen med familien og at der lægges vægt på resurser frem for problemer. At samarbejde i et tværprofessionelt team skulle gerne give et helhedssyn, et fælles sprog, så man herved undgår eller mindsker misforståelser. Det kræver at man i det tværprofessionelle team ser på hvilke kompetencer den enkelte har og hvordan man bedst kan udnytte hinandens kompetencer, til et ligeværdigt samarbejde. Dilemmaer i det professionelle samarbejde I det tværprofessionelle samarbejde kan jeg ser flere dilemmaer, men som udgangspunkt mener jeg der er lang større vægt på gevinsten ved at samarbejde tværprofessionelt, da det danner grundlag for en sammenhæng i det enkelte individs liv, samtidig med det er et krav der stilles til os når vi arbejder inden for det pædagogiske felt og det sociale felt. Et af de dilemmaer som, set med mine øjne kan få store konsekvenser, er at de implicerede parter ikke er åbne over for en anden profession end ens egen, der med mener jeg, det er vigtig at man er lydhør overfor det ukendte og ser samarbejdet som en relation, der kan åbne nye muligheder. Det stiller store krav til den enkelte medarbejder, om at turde erkende, at man ikke har kendskab til en anden profession, som man skal samarbejde med, og samtidig skal have tillid til, at det samarbejdsparterne foreslår, er det bedst i situationen. Samarbejdet kræver altså en god kommunikations ånd forstået på den måde at de forskellige faggrupper/professioner ikke taler samme sprog ren fagligt, så det er af stor vigtighed at man får lavet begrebs definition af fagudtryk, så der er et fælles afsæt i kommunikationen. Så et dilemma kunne være at man har svært ved at være i dialog omkring det ukendte, det handler om erkendelse og om at kunne sige fra, men samtidig have respekt for en anden profession end ens egen og målgruppen, og her kunne jeg godt forestille mig at nogen ville mene at det tager for meget tid da det er ressourcekrævende. Der skal i det tværprofessionelle team være klar aftaler og regler om hvem der gør hvad, da det vil forsinke sagsbehandlingen for barnet eller den unge med uklare linjer. Teamet er sårbart overfor sygdom og jobskifte i blandt deltagerne i teamet. Da vi med vores forskellige professioner er underlagt forskellige love, kan der opstå situationer hvor de forskellige lovgivninger griber ind i hinanden. Konklusion Vi skal som professions uddannet pædagoger være bevidst om egen faglighed, men samtidig være lydhør overfor andre professioners faglighed, så vi i det tværprofessionelle samarbejde får skabt en sammenhængende indsats på tværs af professioner og strukturer. At samarbejde tværprofessionelt skal være med til at skabe en udviklende og et helheds grundlag for det enkelte individ og dennes familie. Ser jeg på Lauvås & Lauvås 3 arbejdsformer 7, vil jeg mene at det må være det transdisciplinære team der giver det bedst grundlag for en helhedsindsats for et barn med særlige behov i børnehaveklassen. 7 Det kriminal præventive råd side 95

6 Det stiller samtidig krav til os som pædagoger om et højt informationsniveau, og man i teamet, tør tage ansvar og deltage i beslutningerne på et fagligt niveau, at vi er åbne og respektere de beslutninger teamet har indgået på demokratisk vis. At Gleerup taler om emergens, og at der gennem konkrete, sociale samspil dukker ny erkendelse og viden op, og en viden der ikke er styret af den implicitte forståelse, men som opstår af forskellige parters praktiske samspil 8, må siges at være den ultimative respekt for det tværprofessionelle element. For mig er der ingen tvivl om at vi skal samarbejde på tværes af professioner og på tværs af sektorer. Jeg er af den overbevisning, at det har en stor forebyggende effekt og jeg tror på at vi kan nå at få fat mange børn og unge inden de får for uoverskuelige problemer, som kræver en langt mere tidskrævende og økonomisk indsats. Det kræver modsat af os som professionelle at vi tør se problemerne og være åbne om det vi ser, så vi kan få etableret et tværprofessionelt/tværsektionelt samarbejde i tide. Som afslutning mener jeg, at det er vigtigt at vi i det tværprofessionelle element er bevidste om at vi er professionelle, og dermed altid skal have for øje, at i vores samarbejde, er det er vores faglighed der skal danne grundlag for det gode konstruktive tværprofessionelle samarbejde. Hermed mener jeg at det er vigtigt at de enkelte team medarbejder gør sig klart, at opstår der vanskeligheder i det tværprofessionelle samarbejde, kan det aldrig blive af personlig karakter, hvis man forholder sig professionelt og med fokus på målgruppen. 8 Individ institution og samfund side 311

7 Litteraturliste Bøger Andy Højholdt - Den tværprofessionelle praktiker, Hans Reitzels forlag 1. udgave 1. oplag 2009 Susanne Idun Mørch Individ,institution og samfund, Academica 1. udgave 3. oplag 2009 Det kriminalpræventive råd Overgreb mod børn 6. udgave 1. oplag 2007 Link til sider på internettet: d kl d kl d kl 9.42