KAN VI TEGNE ET NYT LAND?

Transkript

1 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? DOMMERBETÆNKNING 1

2

3 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? DOMMERBETÆNKNING

4 Udarbejdelse af, og dommere i, konkurrencen Kan vi tegne et nyt land : Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen Dan Stubbergaard Lars Juel Thiis Konkurrencesekretær og udarbejdelse af dommerbetænkning: Akademisk Arkitektforening, Anne-Mette Bølling Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: Simon Harboe Eksterne dommere: Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Max Kestner, filminstruktør Ulla Tofte, direktør & festivalchef, Golden Days Skribent og udvikler af publikation: NORD Architects: Anja Dhyrbye Johannes Pedersen Design: Rama Studio Tryk: AKAprint Foto: Polfoto (s. 4, 13, 15, 16 og 73) Der er udarbejdet et ambitiøst konkurrenceprogram for konkurrencen Kan vi tegne et nyt land. I konkurrenceprogrammet har bl.a. 12 markante samfundsdebattører hver skrevet et essay, der kommenterer den forvandling, Danmark står over for: Carsten Thau, Christen Sørensen, David Garcia, Jens Kvorning, Jørgen Steen Nielsen, Michael Stoltze, Morten Albæk, Peter Gundelach, Rune Engelbrecht, Steen Høyer, Tor Nørretranders og Nord Architects. Konkurrenceprogrammet og denne dommerbetænkning kan downloades på kunst.dk/nyt land/

5 Indhold 5 Indledning 6 Baggrund Dommerbemærkninger Lars Juel Thiis Anette Brunsvig Sørensen Generelle bemærkninger Vinderforslag ReDane Multigenerational Living Frem/Tid Et land vi alle kan nå Først når Danmark forstår Ulveland 70 Øvrige fremhævede konkurrenceforslag Afsluttende bemærkninger Lars Juel Thiis Anette Brunsvig Sørensen

6 6

7 Indledning Danmarks fysik ændrer sig radikalt og vil føre til forandringer med hensyn til, hvordan vi udvikler og oplever vores byer og landskaber. Det er forandringer, der angår klimaet, affolkningen af landdistrikterne, migrationen mod de urbane centre og de nye infrastrukturelle korridorer. Forandringerne kalder på nytænkning, handlekraft og politisk vovemod. Lars Juel Thiis Danmark står over for at skulle håndtere en række af store fremtidspåvirkende forandringer i landets fysik. Det er de markante ændringer i det fysiske Danmark, som har inspireret Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg til at udskrive konkurrencen Kan vi tegne et nyt land. Med konkurrencen har vi ønsket at vise, hvordan den arkitektoniske tænkning kan bidrage til løsningen af Danmarks fremtidige udfordringer. Som dommerkomite har vi set spændte frem til at modtage konkurrenceforslagene. Meget spændte, fordi der har været tale om en anderledes, åben konkurrence, hvor alle kunne byde ind og skildre deres visioner for fremtidens Danmark. Den har også været anderledes, fordi Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har valgt filmen som det endelige konkurrenceforslagsmedie. Udvalget vil gerne markere ønsket om dels en nytænkning af den arkitektoniske formidling, dels ønsket om at se tværfaglige teams sammensat til at løse den stillede opgave, fordi filmmediet også åbner nye veje for at publicere og eksponere arkitektur. Kunne arkitektstanden så løsrive sig fra de vante rammer og medier? Ja, fordi hele 76 forslag er indkommet, hvilket er glædeligt, og der er mange overraskende friske bud på en ny fysisk hverdag. Den omfattende spændvidde, som de 76 forslag illustrerer, vidner også om, at der er mange, der ønsker at komme til orde. I denne dommerbetænkning optegnes baggrunden for konkurrencen Kan vi tegne et nyt land samt præmisserne for tilblivelsen af konkurrenceforslagene. Heri præsenteres de fem vindere af konkurrencen enkeltvis. Denne publikation forholder sig alene til vinderforslagene, og berører dermed ikke de film, som vinderforslagene efterfølgende er blevet omsat til. De generelle bemærkninger redegør for dommerkomiteens bedømmelsesproces og fremhæver desuden særlige markante, men ikke præmierede konkurrenceforslag. 7

8 Baggrund Samfundets stadige forandringsevne befinder sig i en kritisk tilstand som følge af den globale økonomiske krise. Tomrummet, efterslæbet og konsekvenserne af den økonomiske afmatning har skabt et markant behov for handlekraft. Og den altoverskyggende aktuelle politiske dagsorden for at bringe Danmark ud af krisen er at skabe vækst. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe vækst, og hvilken slags vækst vi ønsker. Byens mervækst og landets affolkning udfordrer den måde, hvorpå Danmark er udformet og kan udvikles. Men også den måde hvorpå betingelserne for vækst og menneskelig trivsel skabes. Nye store infrastrukturelle ændringer giver udviklingsmuligheder for visse egne, og andre må forvente afmatning. Også balancen mellem arbejdsformerne er ændret radikalt i takt med industrisamfundets nedtur. Til gengæld er vores rekreative kulturforbrug markant stigende, og dermed øges den rekreative belastning på landskabet. Endelig peger klimaforandringer i retningen af et land med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske Danmark forandres. Landbruget er udfordret i forhold til at kunne give nye veje for et bæredygtigt produktionslandskab, og på trods af disse tilstande skulle Danmark ifølge flere undersøgelser være befolket med de lykkeligste mennesker. Der må være et potentiale til stede for Danmark, så fysikken kan formes til de ændrede samfundsstrukturer. Landet må tænkes inkluderende for alle mennesker, men vi må også indse, at landets kvalitet ikke må forsømmes i de omstillingsprocesser, der finder sted. Danmark må, i en geografisk og topografisk granskning, værdisættes, og de nuværende produktionsformer og boligidealer tilpasses landets eget potentiale. Udfordringerne kalder på nytænkning, handlekraft og et politisk vovemod, hvor vi tør genopdage præmisserne for det danske samfund. Hvis Danmark skal udvikles hensigtsmæssigt og bevæges ud af den økonomiske og værdimæssige krise, skal der indgydes tro og håb i de løsninger, vi arbejder efter. Derfor er det vigtigt at betragte forandringerne og udfordringerne som muligheder for at give nye og bedre svar på, hvordan vi skal planlægge og indrette et mere robust og bæredygtigt Danmark. Udfordringerne afspejler globale tendenser, der har internationale oprindelser og sammenhænge. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har valgt Danmark som konkurrencens genstandsfelt alene som en afgrænsning, idet det nationale fokus samtidig giver mulighed for efterfølgende at præsentere og viderebearbejde konkurrencens resultater og erfaringer i et internationalt perspektiv: Erfaringer om potentialerne i holistiske samfundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. Men også viden om, hvad der er muligt, når vi ser muligheder i udfordringerne og tør udvikle de lokale/ regionale unikke potentialer som led i en sammenhængende overordnet planlægning. Kan vi tegne et nyt land har sigtet mod at få arkitekter, byplanlæggere og andre fag- 8

9 grupper til at komme med bud på, hvordan vi forløser det store udviklingspotentiale, der er i de forandringer, som Danmark for tiden gennemgår. Arkitekter har en særlig evne til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, menneskelige og formmæssige sammenhænge. Arkitekterne er vant til at lede efter det usete, til at gå på opdagelse, turde være nysgerrige og ligefrem opfinde nye til tider radikale måder at formgive vores samfund på. Arkitekternes faglighed indeholder derfor et kvalificeret bidrag og er en decideret løftestang til at udvikle samfundet. Formålet med konkurrencen: at vise nødvendigheden af og rækkevidden i en visionær nyformuleret planlægningspraksis at rejse en nødvendig debat, der giver landets beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan udfordringer kan løses og vækst generes at forme nye konkrete typer for bymæssigheder og landskaber og diskutere det mulige blandingsforhold imellem bosætning, erhvervsområder, infrastrukturer, landskaber og landbrug at synliggøre nye potentialer i det stedbundne i landets iboende historier at bringe kulturarvens potentialer i spil som et aktiv i by og på land Konkurrencen har været åben for alle og har henvendt sig i særlig grad til arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter, men også billedkunstnere, ingeniører, antropologer, filmfolk, biologer og samfundsvidenskabelige fagfolk er blevet opfordret til at deltage. Konkurrenceopgaven Konkurrencebesvarelserne skulle tage udgangspunkt i en eller flere af de samfundsændringer, udviklingstendenser og problematikker, som relaterer sig til de megatrends, der er blevet udpeget i konkurrenceprogrammet: Klimaændringer, Forandring af by, land og landskaber, Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer. Forslagene skulle kunne realiseres som en levende fortælling i form af en kortfilm. Selve filmformatet, genren og den tekniske løsning skulle defineres af deltagerne, og det var således et frit valg, om der f.eks. blev valgt stop motionmetodikker, 3D-renderinger, slides/ stillbilleder, realoptagelser, diagrammatisk fortælling eller andet. Det har været et krav til alle forslag at de: skal have fokus på danske problemstillinger skal relatere sig til minimum et af de nævnte formål i konkurrenceprogrammet skal tage afsæt i fremtidige problemstillinger inden for en eller flere af konkurrenceprogrammets beskrevne megatrends skal inkorporere arkitekturens evne til at skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen skal kunne realiseres inden for den angivne tidsramme. 9

10 Det har været et krav, at konkurrencebesvarelsen skulle bestå af følgende 3 elementer: (uddrag fra konkurrenceprogrammet) f.eks. dialog og/eller karakterer i filmen, locations, særlige tekniske greb, lys, lyd, valg af kamera og vinkler mv. afholdt to anonyme skriftlige spørgerunder. Konkurrenceforslagene blev indleveret d. 12. august Manifest Manifestet formidler konkurrenceopgavens grundide og budskab. Manifestet tager afsæt i teamets overordnede vision og relaterer sig til konkurrenceprogrammets udpegede megatrends. Manifestet forholder sig til konkurrenceforslagets iboende debatskabende potentiale. 2. Synopsis Afleveringselementet synopsis er en sammenfattende beskrivelse af ideen bag filmen samt en klar redegørelse for filmens præmis og budskab. Synopsis indeholder en række konkrete overvejelser, der anskueliggør, hvordan den filmiske præmis skal formidles i praksis. Dertil kommer redegørelse for relevante overvejelser om, hvorvidt der skal indgå 3. Storyboard Storyboardet har til formål at formidle og give et indtryk af filmens kreative løsning, visuelle udtryk og æstetiske ramme herunder stemninger og nuancer i filmen. Storyboardet skal eksemplificere et centralt nedslag i manuskriptet. Det er op til teamdeltagerne at fastsætte kriterier for, hvad der findes mest relevant/centralt at fremdrage. Centralt er det dog, at storyboardet er et handlingsforløb i den forstand, at det visualiserer et afgrænset tidsmæssigt forløb i filmen. Konkurrencefakta Konkurrencen er udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. I konkurrencen deltog 76 teams. Konkurrencen blev udskrevet d. 22. april Der har i forløbet været Bedømmelseskriterier Forslagene blev bedømt på kvaliteten af besvarelserne jf. Konkurrenceforslagets omfang pkt. 1 til 4 i konkurrenceprogrammet. Dommerkomité Forslagene er bedømt af en dommerkomité bestående af følgende personer: Lars Juel Thiis, adjungeret professor, indehaver arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg (formand) Anette Brunsvig Sørensen, lektor arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Dan Stubbergaard, indehaver arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Max Kestner, filminstruktør Ulla Tofte, direktør & festivalchef, Golden Days 10

11 Det videre forløb De 5 vinderforslag skal efterfølgende realiseres til film. Dommerkomiteen vil i dialog med forfatterne fremsætte en række skærpelser eller forbedringer af de enkelte forslag. Dommerkomiteens sekretærer: Anne-Mette Bølling, Arkitektforeningens konkurrenceafdeling Simon Harboe, Statens Kunstfond Dommerkomiteens arbejde Alle konkurrenceforslag har været gennemgået både individuelt af dommerkomiteens medlemmer og samlet i dommerkomiteen. Vindere På baggrund af bedømmelsesforløbet er følgende forlag udpeget som vindere. I uprioriteret rækkefølge: 12030, 14370, 18107, 47478,

12

13 DOMMER- BEMÆRKNINGER

14 Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Hvilket land er der tegnet? Der er måske ikke tegnet et nyt land mere et revideret land. Det er vigtigt, at vi med fortiden som pagt får fragt ind i fremtiden, som Johannes V. Jensen siger. Og idet vi jo kun har kunnet vælge blandt de forslag, der blev indleveret i konkurrencen, så er der områder, som jeg gerne have set mere udforsket: Det nye tilovers blevne landskabs muligheder eller de store infrastrukturers aftryk på fremtidens byudformning. De valgte forslag dykker ned særlige steder og udfordrer specifikke problematikker, og åbner fint for nye måder at se Danmarks potentialer på. Dommerbetænkningen fortæller om disse, men f. eks. Smagen af Danmark, som jeg kalder ReDane -projektet, synes jeg er meget tankevækkende. Spiser vi i virkeligheden det rigtige? Den naturlige føde landet som ressource indbyder til? Hvordan lykkedes det at få indfriet konkurrencens store visioner? Forslagene er netop nedslag vi havde aldrig drømt om at få lavet en komplet masterplan for Danmark den er ganske enkelt ikke ønskværdig. Men når vi ser på de enkelte forslag, så er det særdeles interessante angrebsvinkler, der demonstreres. Der er en tilpas mængde utopiske tanker, der udfordrer os og stiller spørgsmål ved den måde, hvorpå vi har indrettet og organiseret samfundet på. F.eks. berøres i Multigenerational Living måden hvorpå, vi anbringer vores ældre på plejehjem. Kan man ikke tænke nye boformer ind, hvori generationer kan lære af hinanden og alligevel have den fornødne frihed? Hvilken debat rejser vinderforslagene? Hvordan kan vi udnytte de stedbundne ressourcer, som vi kan efterlade landet i en forsvarlig stand til vores efterkommere? Udover vinderforslagenes svar rejser konkurrencen også en debat om selve arkitektfagets synlighed og fagets kontakt til landet Danmark. Er vi så dygtige til at arbejde tværfagligt som alle påstår? Mestrer vi naturligt at kommunikere, så vi kan forstås? På trods af et antal gode forslag er det slående, at tværfagligheden ikke er slået tydeligere igennem blandt de konkurrerende, og det hænger måske sammen med, at vi stadig ikke er fortrolige med de nye medier herunder filmen. Mediernes større og større betydning gør det nødvendigt at forholde sig til dem, specielt når vi gerne vil gøre en forskel ud i alle kroge af landet, hvor medierne netop udgør en mulighed, vi ikke tidligere har haft. 14

15 15

16 Anette Brunsvig Sørensen Medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Hvilket land er der tegnet? Konkurrencen har ikke tegnet et nyt land. Har den dermed besvaret spørgsmålet Kan vi tegne et nyt land? med et NEJ, det kan vi ikke? Forslagene og konkurrencen er langt mere kompleks og har tegnet mange nye lande. Den har åbnet for ekstremt smukke, visionære, og øjenåbnende fabuleringer til menneskelige, varme forslag til en bedre dagligdag med vidtrækkende konsekvenser ud over det nære. Dette kræver både helhedstænkning og overblik og indlevelse i individets konkrete hverdag. Det er i dette spændingsfelt konkurrencens besvarelser befinder sig; mellem et nyt Danmarkskort og det nære hverdagsliv. Alle søger de at anvise bærende platforme og skabe nye optikker på debatten om Danmarks fremtid. Hvordan lykkedes det at få indfriet konkurrencens store visioner? Konkurrenceforslagene viser som ønsket arkitektens position og muligheder i spændingsfeltet mellem nært forestående klimadommedage og den enkeltes konkrete hverdag, og i et spændingsfelt mellem beslutningstagere, berørte steder og borgere. Forslagene relaterer sig i særlig grad til konkurrencens formål gennem dens tre opridsede megatrends: Klimaændringer, Forandring af by, land og landskaber, Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer. Mange forslag har fokus på klimaændringer, hvor enkelte er mere utopiske forslag til bekæmpelse af årsagerne, og peger på løsninger, der rækker ud over Danmark. Nogle har fokus på fornyet sammenhæng i landet og dets relationer udadtil. Enkelte fokuserer på landbrugets rolle og fornyelse, og der kunne her savnes forslag, som både overordnet og lokalt forholdte sig til landskabets arkitektur som følge heraf. Flere forslag har kvalificerede bud på de nye livsbetingelser og boligforhold, som især klimaforandringerne og befolkningstilvæksterne til byerne afstedkommer. Der kunne godt savnes forslag, der i perspektivet af de tre megatrends havde dykket endnu dybere ned i eller tættere på nye bolig og byggeformer fordi det nære er tæt forbundet med og uadskilleligt fra langtrækkende visioner. Hvilken debat rejser vinderforslagene? Konkurrencens besvarelser stiller skarpt på arkitektens balancegang imellem daglig og dommedag, imellem klimaalvor og grænseløs affolkning / befolkningstilvækst. Forslagene peger på, at arkitekter i højere grad skal skabe fysiske omgivelser, der formidler Danmarks (og verdens ) store udfordringer og realiteter på måder, der ansporer til indsigt, handling, forandring og en tro på en bedre fremtid. 16

17 17

18 18

19 Generelle bemærkninger Den spændvidde, som de 76 forslag er udtryk for, viser en bredde, der undersøger mange forskellige forhold i det danske samfunds fysiske strukturer. Og det er tydeligt, at det har været en vanskelig opgave for arkitektfaget at forholde sig til konkurrenceopgavens store ambitioner. Og måske er dette et udtryk for, at arkitektfaget netop ikke favner alt, en vigtig erkendelse, som da også belyses i flere forslag. Den helhedstænkning, som arkitektstanden tidligere brystede sig med, var nemmere at forsvare i overskuelige samfundsstrukturer. Men i dagens multifacetterede virkelighed må man udvide sin faglighed for at give indhold til visionerne, særligt i forhold til de bæredygtighedsagendaer, som fremstilles både nationalt og lokalt ude i landets kommuner. Arkitekternes selvforståelse, som er grænsende til selvhøjtidelighed i nogle forslag, udstilles således også ganske effektfuldt af flere andre forslag. Mange vil sikkert efterspørge realismen i de præmierede forslag. Dommerkomiteen ser netop de forslag, der sætter de komplekse samfundsforhold lidt på hovedet og fantasifuldt prøver at eftersøge nye veje for velfærdssamfundets fysik, som de mest interessante. 19

20

21 VINDERFORSLAG

22 ReDANE Arkitekter Charles Bessard (Powerhouse Company) og Dominic Balmforth (Susturb) og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard Konkurrenceteam Charles Bessard, Powerhouse Company ApS Arkitekt, phd researcher, direktør/ejer af Powerhouse Company ApS Dominic Balmforth, Susturb ApS Arkitekt maa, ejer / direktør af Susturb ApS Andreas M. Dalsgaard, Frontier Film Filminstruktør og antropolog (The Human Scale, Bogota Change mf.) Ophavsretten til forslaget er ligeligt fordelt mellem de tre ovenstående. Medarbejdere: Nicolas Servide Staffolini, Frontier Film Grafisk arbejde og klipper Maria Stevnbak Andersen, Frontier Film Producer Manifest Nylige studier af madkultur viser, at det er en af de mest håndgribelige markører for social ulighed i Danmark. Lavindkomstgrupper er langt mere udsat for overvægt, sukkersyge og andre symptomer på dårlige madvaner. Når pengene løber op, er det billigere at købe færdigmad pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur er stadig en politisk og social udfordring i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet udryddet. Hvis vi skal lave et nyt Danmark, vil vi forsøge at skabe en radikal opgradering af vores velfærd gennem skabelsen af ægte livskvalitet. Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad, som kan produceres under vores nordiske bredde grader. Det er sæsonbetonet, det genopdager ingredienser, som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstanden mellem producent og forbruger er kort. Det eneste, der mangler, er at være billigt og tilgængeligt for alle. Vi foreslår at redesigne Danmarks landbrugslandskab til at producere Nyt Nordisk til en overkommelig pris. At gentænke Danmark kræver en gentænkning af arealanvendelse, forsyningslinierne fra land til by, distribution, husholdningernes økonomi og organisation. Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem byliv, mad og landskab. Det er et idealistisk projekt. Kan et ægteskab mellem gastronomi, landbrug og byliv skabe et bedre liv for den brede befolkning? 22

23 Synopsis Forestil dig et billede af fødevareindustrien i dag. Svin som dopes, vokser og slagtes. Mad der eksporteres tusindvis af kilometer, bearbejdes og pakkes, omdirigeres, genpakkes og transporteres på ny. Billigere og billigere madvarer. Er dette det bedste liv, vi kan forestille os? Vi vil redesigne Danmarks landskabs og fødevareøkonomi ved at omdanne junk food til en sund, varieret og prisbillig diæt. Vi baserer det på kogebogen Almanak, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De følger sæsonerne og klimaforhold. Vi forestiller os, at denne bog er skabelon for en ny madkultur som gøres tilgængelig for den brede befolkning. Vi beregner de råvarer, som skal benyttes, og det landareal som skal producere det. Produktionslokaliteters placering og størrelse. Forsyningslinier. Distributionsformer. Og tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan kan Danmark producere råvarerne til denne mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opskaleret økonomi og ser hvordan det vil forandre landskabet. To nytænkende arkitekter udfordres med opgaven. Med færre mellemstationer, mindre bearbejdning og kort transport mellem producent og forbruger. Hvordan vil Danmark komme til at se ud? Tænk ikke kun på markerne, men også på byernes udseende. Hvis parker og baggårde blev fyldt med spiselige planter? Hvordan bliver den daglige rutine, hvor man både køber sin mad på markedet og plukker urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, en boligblok eller et offentligt rum designet udfra biodynamiske principper? Tænk på et kort over Danmark. Med nye landskaber, nye urbane rum og et design der ændrer det mest fundamentale element i vores dagligliv. Vores mad. Vi baserer filmen på interviews med arki tekterne, som skal løse denne opgave i samarbejde med en gourmetkok. Deres designproces og mapping er baseret på en opskalering af Almanakken. Hvordan vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som viser de nye former for landskaber, både i by og på land. Arkitektoniske løsninger på nye landskabdesigns, transportkorridorer, og produktionsformer. Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres med danske råvarer grafisk animeres ved brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, som viser det dagligliv og de nye vaner, som vil opstå. Det er en simpel idé til at illustrere en kompleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise det landskab vi skaber. 23

24 ReDANE Kendingstal: ReDane 1/6 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

25 ReDANE MANIFEST at tegne et Nyt land Nylige studier af madkultur viser, at det er en af de mest håndgribelige markører for social ulighed i danmark. Lavindkomstgrupper er langt mere udsat for overvægt, sukkersyge og andre symptomer på dårlige madvaner. Når pengene løber op er det billigere at købe færdigmad pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur er stadig en politisk og social udfordring i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet udryddet. Hvis vi skal lave et nyt Danmark vil vi forsøge at skabe en radikal opgradering af vores velfærd gennem skabelsen af ægte livskvalitet. Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad som kan produceres under vores nordiske breddegrader. Det er sæsonbetonet, det genopdager ingredienser som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstanden mellem producent og forbruger er kort. Det eneste det mangler er, at være billigt og tilgængeligt for alle. Vi foreslår at redesigne Danmarks landbrugslandskab til at producere Nyt Nordisk til en overkommelig pris. At gentænke Danmark kræver en gentænkning af arealanvendelse, forsyningslinierne fra land til by, distribution, husholdningernes økonomi og organisation. Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem byliv, mad og landskab. Det er et idealistisk projekt. Kan et ægteskab mellem gastronomi, landbrug og byliv skabe et bedre liv for den brede befolkning? ReDane 2/6 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

26 ReDANE SYNOPSIS at tegne et Nyt land forestil dig et billede af fødevareindustrien i dag. svin som dopes, vokser og slagtes. mad der eksporteres tusindvis af kilometer, bearbejdes og pakkes, omdirigeres, genpakkes og transporteres på Ny. billigere og billigere madvarer. er dette det bedste liv vi kan forestille os? Vi vil redesigne Danmarks landskabs- og fødevareøkonomi ved at omdanne junk food til en sund, varieret og prisbillig diæt. Vi baserer det på kogebogen Almanak, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De følger sæsonerne og klimaforhold. Vi forestiller os at denne bog er skabelon for en ny madkultur som gøres tilgængelig for den brede befolkning. Vi beregner de råvarer som skal benyttes, og det landareal som skal producere det. Produktionslokaliteters placering og størrelse. Forsyningslinier. Distributionsformer. Og tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan kan Danmark producere råvarerne til denne mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opskaleret økonomi og ser hvordan det vil forandre landskabet. To nytænkende arkitekter udfordres med opgaven. Med færre mellemstationer, mindre bearbejdning og kort transport mellem producent og forbruger. Hvordan vil Danmark komme til at se ud? Tænk ikke kun på markerne, men også på byernes udseende. Hvis parker og baggårde blev fyldt med spiselige planter? Hvordan bliver den daglige rutine, hvor man både køber sin mad på markedet og plukker urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, en boligblok eller et offentligt rum designet udfra biodynamiske principper? Tænk på et kort over Danmark. Med nye landskaber, nye urbane rum og et design der ændrer det mest fundamentale element i vores dagligliv. Vores mad. Vi baserer filmen på interviews med arkitekterne som skal løse denne opgave i samarbejde med en gourmet kok. Deres designproces og mapping er baseret på en opskalering af Almanakken. Hvordan vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som viser de nye former for landskaber, både i by og på land. Arkitektoniske løsninger på nye landskabdesigns, transportkorridorer, og produktionsformer. Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres med danske råvarer grafisk animeres ved brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, som viser det dagligliv og de nye vaner som vil opstå. Det er en simpel idé til at illustrere en kompleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise det landskab vi skaber. ReDane 3/6 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

27 1 ReDANE ReDane 4/6 ReDANE STORYBOARD DIABETES 13,4 danskere skønnes at have danskere forstadie skønnes til diabetes at have forstadie til diabetes 9% of Danes have diabetes of Danes have diabetes ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

28 2 ReDANE STORYBOARD 28% Loren upsum urter man 31% Loren upsum urter man 41% Loren upsum urter man ReDane 5/6 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

29 3 ReDANE STORYBOARD 28% Loren upsum urter man 31% Loren upsum urter man 41% Loren upsum urter man ReDane 6/6 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

30 Dommerkomitéens bemærkninger ReDane Det synes oplagt, at den danske topografi og geografi gennem flora og fauna må appellere til en særlig specifik madkultur. Forslaget vil stille spørgsmål ved den nuværende madproduktion og appellere til, at vi bør spise det landskab, vi skaber. Og det er en meget interessant vinkel i forslagets manifest, dette om vi virkelig i dag producerer det, der giver flest penge, fremfor det, der er det rigtige, i forhold til den natur, vi jo er underlagt. Det produktionsdilemma kan med største lethed overføres til andre sektorer i hverdagsdanmark. Forslaget tager kogebogen Almanak som udgangspunkt, idet denne netop baserer opskrifterne på årstidernes sæsoner og klimaforhold, dvs. hvad inspirerer Danmark til, hvis vi skal spise? Det er måske nok en lidt begrænset indgangsvinkel, men det er en vinkel, der kan udfoldes og få indflydelse på mange andre samfundssektorer, ikke mindst sundhedssektoren og byggeriet af velfærdsstaten. Både manifest og synopsis er umiddelbare og letfordøjelige, men storyboardet virker en smule for staccato uden den store historiesammenhæng imellem de enkelte billeder. Forslaget er dog enkelt og let opfatteligt og må have gode muligheder for at skildres via filmmediet. Det konceptuelle potentiale er markant, og gennem en tydelig manuskriptbearbejdning kan forslagets niche bredes ud og illustrere de spiselige kvaliteter, landet allerede besidder. Derfor har en enig dommerkomité besluttet at udpege dette forslag som én af de fem vindere. 30

31

32 Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau Konkurrenceteam Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau Konsulenter: Elisabetta Paustian og Julie Aebischer Nørgaard. Konceptet bag Multigenerational Living er udviklet i et samarbejde mellem arkitekterne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau. Multigenerational Living udgør den arkitektoniske ramme om fællesskabet mellem generationer. Læs mere om projektet på Konkurrenceforslaget er blevet til i et samarbejde mellem visual artist Elisabetta Paustian og kommunikationsrådgiver Julie Aebischer Nørgaard. Manifest People migrate from the countryside to the city. This global tendency is also a part of the Danish reality. People want to live in neighborhoods with people in the same segment and this tendency poses huge challenges to the cohesion of society. We approach these challenges introducing Multigenerational Living as a housing strategy for the next century a strategy for new neighborhoods or a densification of the existing. Multigenerational Living does away with the segregation and institutionalization of our society, thus establishing a strong local community for all generations. The challenges of the demographic change with more people getting older is met by providing elderly people with the social interaction they often lack and therefore seek through welfare services. By rethinking the zoning and placement of common space and social business within living areas, Multigenerational Living heightens the common social responsibility, enriches people s quality of life and improves social and economic welfare. The strategy establishes the size of a community that everyone can actually comprehend and be part of. At the same time it provides space for alternative ways of living for the many that have not chosen the traditional family life that has been the key focus of the last century s planning. To solve global issues we need to focus locally and handle complexity with simple solutions. Multigenerational Living does just that. 32

33 Synopsis The rapid growth of cities in Denmark and the consequences it has on the human being is dramatized in the film The Stitch. The anonymity and subsequently loneliness is the result of the segregated life we live in cities today. The film claims that architecture can meet these challenges when mixing generations. The action takes place during one day in a Multigenerational House. A thread of yarn is used as a simple metaphor delivering the message of stitching the existing society and the people together; a binding element that makes new textures in the fabric of the city. The thread takes you through the film and ties the scenes together. 5 typical ghettos are stacked and merged into the new way of Multigenerational Living, to simply explain the way we live today and could live tomorrow. The House unfolds and it s shown how the specifically programmed common spaces are distributed on every floor to gain a buildin balance between private and common. Characters of different ages are introduced to describe the emotional and tangible relationships that occur between residents. The Multigenerational House works locally as the anchor point of the community and the film illustrates how activity spaces in the form of a social-economic business push forward the intergenerational learning in the neighborhood. The Stitch is composed of three layers: 1. Drawings and moveable paper dolls as characters put together in stop motion, 2. Voice over of an adult narrator that adds an informative layer to the movie, 3. Music to accompany the story and give background atmosphere. The style of the film is handmade cartoon; a form of communication that is both evocative and inspirational and can be understood by all generations, including kids. The choice of color, line and texture gives the film a warm and vital visual expression. The film is pragmatic, honest, informel and funny, a style that makes serious subjects graspable in a humorous way. This is emphasized in the last scene that twists the story in a surprising way The story unveiled in The Stitch is told in five chapters: 1. Introduction 2. Concept of Multigenerational Living 3. Fragments of life; a sneak peak 4. Back to individuality 5. Outré 33

34 Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

35 Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

36 Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

37 Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

38 Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

39 Dommerkomitéens bemærkninger Multigenerational Living Forslaget tager udgangspunkt i den globale tendens med afvandring fra landet og tilflytning til storbyerne samt den affødte segregering og institutionalisering af samfundet med tilhørende anonymitet og ensomhed i byerne. Forslaget introducerer Multigenerational Living som en fremtidig boligstrategi imod disse tendenser. Forslaget hævder, at arkitekturen kan imødegå disse udfordringer med blandede generationer og viser, hvordan typiske befolkningsgrupper og boligformer kan sammenstilles og blandes på nye og bedre måder. Der fokuseres specielt på integration af de ældre i de nye boligformer i byen. Problematikken og strategien formidles gennem en animeret tegnefilm på en menneskelig, varm og humoristisk måde via meget smukke tegninger. Næsten naivistisk føres beskueren gennem problemstillingens kompleksitet fra det globale til det lokale med enkle løsninger. Derfor har en enig dommerkomité besluttet at udpege dette forslag som én af de fem vindere. 39

40 Frem/Tid Et land vi alle kan nå BCVA Konkurrenceteam BCVA / Arkitekt Arne Cermak Nielsen og Arkitekt Sara Buhl Bjelke BCVA er tegnestuen, der står bag projektet Frem/Tid Et land vi alle kan nå. BCVA er et ungt og ambitiøst arkitektfirma, specialiseret i at levere visioner og strategier for både by, land og bygning. De arkitektoniske og planlægningsmæssige problemstillinger BCVA arbejder med, er baseret på en grundig analyse, og bunder ofte i et hvad nu hvis? -scenarie. De udfordrer dermed grænserne for den gængse opfattelse af vores fysiske rammer og har som mål, at være med til at præge den udvikling vi er en del af, i en positiv retning. Manifest Danmark i dag: Byen og udkanten og det ind imellem. Men hvad nu hvis det hele blev forbundet? På det nye Danmarkskort er afstandene ikke fysiske. Det handler om tiden mellem områderne. Tiden er begrænset, så det hand ler om at bruge den effektivt. Da den digitale udvikling tog fart, blev afstanden mindsket en smule ved hjælp af online-møder og hjemmearbejdspladser. Men værdien af den fysiske tilstede værelse kunne dog ikke erstattes. Byområdernes dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke digitaliseres. Sansningen af landområdernes ro, naturen, havet og horisonten kræver at kroppen er med. I vores nabolande er afstandene betydeligt større, men effektiv prioritering af jernbanenettet har været med til at holde landende samlede. Danmarks jernbanenet er derimod præget af så mange omveje og snørklede forløb at afstandene synes større. Hvis vi forestiller os at helt almindelige kendte teknologier, som idag anvendes på mange udenlandske jernbaner ville blive implementeret i Danmark, ville vi kunne komme hele vejen rundt inden for et par timer. Udkanten ville komme så tæt på forkanten, at disse lidt kedelige begreber ville miste deres betydning. Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højhastigheds-tog bliver tæt forbundet med det allerede eksisterende transportnet, lufthavne og resten af Europa. Dette kræver blot, at der ikke skal lappes på eksisterende løsninger, men at hele netværket tænkes forfra. Den nuværende lineære struktur erstattes af en cirkulær jernbanering. Vi kører gerne langt efter oplevelser i tsverige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set også mange attraktioner selv: Vadehavet, Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de nordjyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske 40

41 dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Sydfyns øhav, Det Kongelige teater og Møns klint blot for at nævne nogle. Med stærkt reducerede transporttider, vil dagsturismen i Danmark få markant bedre betingelser. Hverdagen vil ligeledes kunne rumme akti viteter i flere landsdele. Bedstemoren i Esbjerg kan komme over og passe børnebørnene i Hillerød en enkelt dag. Forretningsmanden i Aalborg kan deltage i et møde i København og nå tilbage inden frokost. Den studerende i Roskilde kan tage et dagskursus i Herning. Danmark bliver bundet sammen. Hvis byerne og de nærliggende landområder indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere hinanden i stedet for at konkurrere på de samme parametre, som f.eks. det største indkøbscenter, flest parkeringspladser eller de billigste grunde til erhvervsparker. Planlægningen vil kunne foregå med en langt højere grad af samarbejde mellem stat og kommuner, hvor det ikke længere handler om at underbyde hinanden, men at fremme kvalitet og specialisering. Det vil ikke længere være afgørende at bo i hovedstadsområdet for at kunne få adgang til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet. Byudviklingen bør fremover være tæt og stationsnær. Erhvervsområderne, der i dag skyder op i udkanten af alle større provinsbyer og langs motorvejene, bør anlægges efter en national strategi, hvor de placeres tilgængelige fra stationer, men med minimalt fodaftryk. Samtidig har landets forskellige områder mulighed for at skabe nogle helt særlige identiteter. Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. Derfor skal erhvervsområder ikke længere bare placeres i de kommuner, der stiller de færreste betingelser, fordi de har et behov for at tjene penge på jordsalg. Placering bør foregå i tættere klynger, i områder hvor de har mindst muligt indvirkning på landskabet. En økonomisk udligning kommunerne imellem kunne sikre at dette bliver muligt. Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludselig bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture. Med den nemme adgang til alle dele af Danmark, er brugsgrundlaget for yderområderne og naturområder væsentligt højere. Dermed er der grobund for en styrkelse af naturområderne og deres tilgængelighed. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på mere turisme. Enkelte naturområder intensiveres til supernatur, hvor kuperet terræn, søer og tæt skov giver mulighed for særlige oplevelser indenfor sports og oplevelsesturisme. 41

42 Der vil med tiden således kunne opstå et varieret landskab langs jernbaneringen, hvor tæt by, optimerede erhvervsområder og intens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader. Det er også vigtigt, at der i planlægningen indtænkes strategier for områder der skrumper. Det behøver ikke være et problem at specifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt som eksempelvis fremtidige naturområder eller de transformeres til nye funktioner. Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter eller nedrives, så naturen igen kan tage over. Etableringen af en højhastigheds-jernbanering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk sammenhæng vil fremme vore muligheder for internationale forbindelser og vækst. Vi får et samlet Danmark. Et Danmark vi alle kan nå. Et Nyt Land. Synopsis / filmens princip Fortællingen om Danmarks nye hurtig-jernbanering er bygget op omkring tiden gennem et døgn i Danmark. Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvorledes den nye jernbanering påvirker deres liv. De personlige historier afveksles af afsnit hvor analysen, konceptet og resultatet af den nye ring forklares via grafik og voice-over. Det hele bliver spundet op på ideen om tiden cyklussen i døgnet og den geografiske nye cirkel i Danmark. 42

43 14370 FREM TID Frem/Tid Et land vi alle kan nå BCVA 43

44 FREM TID MANIFEST Danmark i dag: Byen og udkanten - og det ind imellem. Men hvad nu hvis det hele blev forbundet? På det nye Danmarkskort er afstandene ikke fysiske. Det handler om tiden mellem områderne. Tiden er begrænset, så det handler om at bruge den effektivt. Da den digitale udvikling tog fart, blev afstanden mindsket en smule ved hjælp af online-møder og hjemmearbejdspladser. Men værdien af den fysiske tilstedeværelse kunne dog ikke erstattes. Byområdernes dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke digitaliseres. Sansningen af landområdernes ro, naturen, havet og horisonten kræver at kroppen er med. 15 MIN AARHUS I vores nabolande er afstandene betydeligt større, men effektiv prioritering af jernbane-nettet har været med til at holde landende samlede. Danmarks jernbanenet er derimod præget af så mange omveje og snørklede forløb at afstandene synes større. Hvis vi forestiller os at helt almindelige kendte teknologier, som idag anvendes på mange udenlandske jernbaner ville blive implementeret i Danmark, ville vi kunne komme hele vejen rundt indenfor et par timer. Udkanten ville komme så tæt på forkanten, at disse lidt kedelige begreber ville miste deres betydning. Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højhastighedstog bliver tæt forbundet med det allerede eksisterende transportnet, lufthavne og resten af Europa. Dette kræver blot, at der ikke skal lappes på eksisterende løsninger, men at hele netværket tænkes forfra. Den nuværende lineære struktur erstattes af en cirkulær jernbanering. fortsættes HERNING 35 MIN HILLERØD 10 MIN 10 MIN BILLUND 300 KM/T KBH AALBORG HERNING 213 MIN KBH 10 MIN KOLDING 10 MIN ODENSE 15 MIN SLAGELSE 15 MIN ESBJERG MALMÖ HAMBURG Det nuværende jernbanenet er kringelkroget, forældet og langsomt. Der er brug for en helt ny bane. Med en ny hurtig-jernbanering vil rejsetiderne mellem de store byer se helt anderledes ud! BERLIN I fremtiden kan ringen udbygges og kobles på det internationale netværk. Transportringen vil tegne et nyt sammenknyttet Danmark - hvor tiden og ikke afstandene er afgørende. Frem/Tid Et land vi alle kan nå BCVA

45 FREM TID MANIFEST Vi kører gerne langt efter oplevelser i Sverige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set også mange attraktioner selv: Vadehavet, Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de nordjyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Sydfyns øhav, Det Kongelige teater og Møns klint - blot for at nævne nogle. Med stærkt reducerede transporttider, vil dagsturismen i Danmark få markant bedre betingelser. 25 MIN KØBENHAVN - AALBORG 80 MIN ESBJERG - HILLERØD 90 MIN HERNING - SLAGELSE 45 MIN 80 MIN AARHUS - BILLUND 25 MIN Aalborg kan deltage i et møde i København og nå tilbage inden frokost. Den studerende i Roskilde kan tage et dagskursus i Herning. Danmark bliver bundet sammen. Hvis byerne og de nærliggende landområder indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere hinanden i stedet for at konkurrere på de samme parametre, som f.eks. det største indkøbscenter, flest parkeringspladser eller de billigste grunde til erhvervsparker. Planlægningen vil kunne foregå med en langt højere grad af samarbejde mellem stat og kommuner, hvor det ikke længere handler om at underbyde hinanden, men at fremme kvalitet og specialisering. Byudviklingen bør fremover være tæt og stationsnær. Erhvervsområderne, der i dag skyder op i udkanten af alle større provinsbyer og langs motorvejene, bør anlægges efter en national strategi, hvor de placeres tilgængelige fra stationer, men med minimalt fodaftryk. Samtidig har landets forskellige områder mulighed for at skabe nogle helt særlige identiteter. fortsættes 45 MIN 90 MIN Eksempler på rejser og rejsetider Hverdagen vil ligeledes kunne rumme aktiviteter i flere landsdele. Bedstemoren i Esbjerg kan komme over og passe børnebørnene i Hillerød en enkelt dag. Forretningsmanden i Det vil ikke længere være afgørende at bo i hovedstadsområdet for at kunne få adgang til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet. Danmark har mange særegne kvaliteter - både kultur, natur og erhvervsmæssigt. Med en sammenbinding af Danmark styrkes kvaliteterne og gøres endnu mere tilgængelige for alle. Frem/Tid Et land vi alle kan nå BCVA

46 FREM TID MANIFEST Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. Derfor skal erhvervsområder ikke længere bare placeres i de kommuner, der stiller de færreste betingelser, fordi de har et behov for at tjene penge på jordsalg. Placering bør foregå i tættere klynger, i områder hvor de har mindst muligt indvirkning på landskabet. En økonomisk udligning kommunerne imellem kunne sikre at dette bliver muligt. Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludselig bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture. Med den nemme adgang til alle dele af Danmark, er brugsgrundlaget for yderområderne og naturområder væsentligt højere. Dermed er der grobund for en styrkelse af naturområderne og deres tilgængelighed. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på mere turisme. Enkelte naturområder intensiveres til supernatur, hvor kuperet terræn, søer og tæt skov giver mulighed for særlige oplevelser indenfor sports- og oplevelsesturisme. Der vil med tiden således kunne opstå et varieret landskab langs jernbaneringen, hvor tæt by, optimerede erhvervsområder og intens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader. Det er også vigtigt at der i planlægningen indtænkes strategier for områder der skrumper. Det behøver ikke være et problem at specifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt som eksempelvis fremtidige naturområder eller de transformeres til nye funktioner. Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter - eller nedrives, så naturen igen kan tage over. Naturen styrkes i udvalgte områder. Fra ringen er der direkte adgang via kiler af supernatur til Danmarks kyst- og naturområder. Etableringen af en højhastigheds-jernbanering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk sammenhæng vil fremme vore muligheder for internationale forbindelser og vækst. Vi får et samlet Danmark. Et Danmark vi alle kan nå. Et Nyt Land. Frem/Tid Et land vi alle kan nå BCVA

47 FREM TID SYNOPSIS FILMENS PRINCIP Fortællingen om Danmarks nye hurtigjernbanering er bygget op omkring tiden gennem et døgn i Danmark. Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvorledes den nye jernbanering påvirker deres liv. De personlige historier afveksles af afsnit hvor analysen, konceptet og resultatet af den nye ring forklares via grafik og voiceover. Det hele bliver spundet op på ideen om tiden - cyklussen i døgnet og den geografiske nye cirkel i Danmark. INTRO Solen bryder frem. Sort skærm afløses af lys. En urskive toner frem på skærmen Kl 7.15 Voice over : Tiden er vores vigtigste ressource, tiden er begrænset, tiden er det eneste vi ikke kan få mere af DANMARK VÅGNER Et hurtig-tog suser forbi. Indeni sidder en forretningskvinde. En børnefamlie vågner op i en lille hytte. En flok kinesiske turister stiger ud af et krydstogtskib i københavns havn. Solen stiger over klitlandskab. Marehalmen bølger i vinden. En bedstefar træder ud af et lille landhus. Voice-over fortæller om mulighederne i det nye Danmark. Et samfund med en langt højere grad af dynamik og fleksibilitet. Urskiven dukker igen op på skærmen Kl 9.40 I baggrunden ses et Danmarkskort, der langsomt ændrer form (det trækkes langsomt sammen). PÅ FARTEN Et hurtigtog suser ud på en bro. På havet ses en kæmpe vindmøllepark, bølge-energi-maskiner og solcelle anlæg. Forretningskvinden kigger ud af vinduet i toget - og tilbage på sin labtop. Børnefamilien besøger en nedlagt landsby, konverteret til en kunstinstallation. Forretningskvinden træder ud af toget i Herning. Bedstefaren stiger ud af toget på Københavns Hovedbanegård. På vej op i en beboelsesopgang. Bliver mødt af barnebarn med stort knus. Uret viser kl Børnefamilien er i et smukt skovområde. De Kinesiske turister besøger Koldinghus. Forretningskvinden stiger ombord på et fly i Billund. De kineske turister er på vandretur i et vestjysk klitlandskab. Toget kører ind i en tunnel. DANMARK Der flyves hen over særlige danske landskaber. Voice-over forklarer om styrkelsen og brandingen af Danmark i forskellige super-naturområder og super-byområder. Områderne markeres i landskabet og på danmarkskortet, og der forklares i grafik og voiceover hvordan landet er bundet langt bedre sammen. Uret viser kl Danmarkskortet trækkes stadig sammen SOLEN GÅR NED Børnefamilien sidder i toget. Turisterne er tilbage ved deres krydstogtsskib. Børnefamilien - stiger ud i Hillerød, bliver puttet i seng. Bedstefaren er tilbage foran sit hus Tusmørke. Lys fra et tog der suser forbi. Havvindmøller i solnedgangen. TIDEN Sort skærm Urskiven toner frem Kl Danmarkskortet i baggrunden. Urskiven transformeres til en cirkel. Lys bevæger sig rundt på cirklen. Områderne lyser op på kortet. Alle områder er bundet sammen af den nye ring med super kort rejsetid (f.eks. Århus-Kbh på 45 min). Det nye DK... Ringen er sluttet Morgen. Solen bryder frem....filmen kan loope... Frem/Tid Et land vi alle kan nå BCVA