Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade Gandrup

Transkript

1 Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup, d kl Baggrund Nærværende notat følger op på dialogforum mellem Fremtidens Plejehjem (herefter forkortet FP) og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreplejen. Styregruppen for FP havde indbudt til dialogforum med det formål, at få inspiration, indsamlet viden, og eventuelt indgå aftaler om samarbejde vedrørende Fremtidens medarbejder, for som det hed i invitationen til forummet: Vi synes, at vi har et rimeligt klart billede af hvem fremtidens ældre er, og hvordan fremtidens ældrebolig bør se ud, men hvem er egentlig fremtidens medarbejdere? Det vil vi gerne drøfte med nordjyske uddannelsesinstitutioner og private firmaer, som arbejder med kompetenceudvikling. På dialogforummet præsenterede de indbudte uddannelsesinstitutioner og private udbydere en såvel dyb som bred viden, der meget vel forekommer at kunne tilgå projektet Fremtidens Plejehjem med relevans. Sekretariat Nord Borgergade Gandrup

2 Formål Nærværende notat skal ses som et forsøg på at gøre følgende: 1. at holde fast i teoretiske pointer, begrebsmæssige afklaringer samt skitsering af problematikker og muligheder vedrørende Fremtidens medarbejder, som disse blev fremsat af fagkundskaben og kompetenceudviklingen. 2. På baggrund af 1, at udlede en række fokuspunkter, der kan udgøre afsættet for mulige udviklingsprojekter mellem FP og uddannelsesinstitutioner og private udbydere af kompetenceudvikling. Seks mulige fokuspunkter er således fremkommet. Det drejer sig om følgende: De seks mulige fokuspunkter 1. Den ældre og ny teknologi Et fokus på den ældre og ny velfærd- og sundhedsteknologi; en implementering af ny teknologi finder sted i et spændingsfelt mellem, på den ene side, selve teknologien (dennes iboende egenskaber), medarbejderen samt ledelsen, og på den anden side, brugeren. Men hvad skal der til, for at ny velfærd- og sundhedsteknologi implementeres på en succesfuld måde? Dette må fordre, at der formuleres 1. et begreb om hvori den succesfulde implementering består. At 2. dette begreb om succesfuld implementering kan gøres til genstand for formalisering, måling, og dokumentering. Og endelig 3. at formaliseringer, målinger og dokumentationer foretages. Det vil således være relevant og ønskeligt for FP, at indgå i et udviklingsprojekt, hvor der stilles skarpt på, mulighederne for design, dokumentering og evaluering af implementering af ny velfærd- og sundhedsteknologi. FP har som sin projektundertitel trivsel og teknologi ; rækkefølgen af de to ord er valgt bevidst, trivsel skal således komme før teknologi, eller mennesket skal være i centrum, med dets unikke, fysiske, psykiske, og sociale baggrund. Derfor kunne udviklingsprojektet bl.a. involvere en undersøgelse af velfærdog sundhedsteknologi og muligheden for måling af trivselseffekt. 2/6

3 2. Teams, specialisering og tværfaglighed Et fokus på teams, specialisering, og tværfaglighed; på FP vil organiseringen af medarbejderne være præget af teams og specialisering. Teams fordi, den pleje- og omsorgskrævende ældre i sig selv er en kompleks størrelse, der kræver, at en række forskellige faggrupper arbejder sammen på tværs. Specialisering fordi, det antages, dels, at den pleje- og omsorgskrævende ældre, gennemgår en række kontinuerte livsfaser, til hvilke der knytter sig forskellige fysiske, psykiske, og sociale behov. Dels, at der sker en kvalitativ udvikling i behovet for omsorg og pleje i overgangen mellem disse forskellige livsfaser. Det er tværfaglighed som muliggør sammenbindingen mellem teams og specialisering. Tværfaglighed knytter an til en tilstræbt helhedsmæssig tilgang for at nå et fælles mål; dette sker ved en fleksibel samordning af forskellige former for kompetencer; det fælles mål kræver, at der gås på tværs af vanlige faglige roller og kompetencegrænser. Med tæt affinitet hertil kræves det af den enkelte medarbejder i teamet at denne: Har indsigt i et fælles defineret mål og det overordnede sigte for de forskellige arbejdsopgaver. Har indsigt i hvordan man hver især (herunder faglig afgrænsning og faglig selvforståelse) og i fællesskab bidrager til det fælles mål. Har indsigt i at der etableres et fælles værdigrundlag, som er udarbejdet i fællesskab og med indflydelse og ejerskab fra alle medarbejdere Har indsigt i at tværfagligt samarbejde er en løbende proces som til stadighed vurderes og justeres, så der tages højde for ændringer i såvel medarbejdergruppen, brugergruppen samt ydelser. Det vil således være relevant og ønskeligt, at FP indgår i et udviklingsprojekt i relation til at sikre den rette proces i forhold til at få etableret, realiseret, stabiliseret, og udviklet praksis for det tværfaglige samarbejde, således, at der opnås, meningsfuldhed, god praksis (mastery), fællesskab, og identitet ved organiseringen og arbejdet i teams. 3. Kultur, privatliv og etik 3/6

4 Et fokus på kultur, privatliv og etik; vedrørende udførelse af pleje og omsorg mødes en kultur og ét privatliv, det vil sige, den pleje- og omsorgsgivende kultur repræsenteret ved medarbejderens arbejde på den ene side, og et privatliv repræsenteret ved den pleje- og omsorgskrævende ældre på den anden. Den pleje- og omsorgskrævende ældre har som medlem af et samfund tilegnet sig, og tilegner sig stadigvæk, kulturelle mønstre, der spænder over et stort område fra hverdagens vaner, når det eks. gælder mad, klæder og omgangsformer, til abstrakte, symbolske repræsentationer, såsom kunst og religion. Én del af disse mønstre udtrykker den pleje- og omsorgskrævende ældre imidlertid på sin helt særegne måde i sit ønske om at bo eller have et hjem - og dermed have et privatliv. Således bliver spørgsmålet, hvorledes kan disse to i udgangspunktet forskellige kulturer komme til at korrespondere? Etik kan være det som binder de to kulturer sammen på den rette måde; etik drejer sig om, at handle ud fra en række principper, og derved tage hensyn til og lade den andens behov, ønsker, følelser, viden og erfaringer gælde. FP vil derfor være interesseret i at indgå i et udviklingsprojekt, hvor fokus er på hvorledes der kan skabes en kultur blandt medarbejderne, der også bliver en kultur, hvor den pleje- og omsorgskrævende ældre har et godt privatliv. 4. Kommunikation og coaching Et fokus på kommunikation og coaching; vedrørende udførelse af pleje og omsorg står den interpersonelle kommunikation centralt, som en del af mulighedsbetingelserne for dennes positive udfald. Det vil sige, at kommunikationen må finde sted med afsæt i vision, værdier, og mål for FP; og dermed den overordnede ramme for, hvad der betragtes som værende god kommunikation. På FP er det bl.a. målet, at skabe ægte sociale fællesskaber, båret af delte interesser og meningsfuldt samvær. Derfor melder spørgsmålene sig: Hvorledes opnås og sikres en vedkommende, forståelig, samt modtagerorienteret kommunikation, der kan være udgangspunkt for fællesskabsdannelse? Hvilken form for viden skal bruges positivt i medarbejderens kommunikative omgang med den ældre? Kan eksempelvist en coachende tilgang til kommunikationen både hvad angår medarbejderen og den ældre være frugtbar? Eller skal andre metoder bringes i spil, og i så fald hvilke? FP er interesseret i at indgå i et udviklingsprojekt som beskæftiger sig med denne række af problematikker. 4/6

5 5. Innovation og forandring Et fokus på innovation og forandring; FP skal følge med tiden, eller være et hus som er dynamisk eller i stadig udvikling i takt med de krav som virkeligheden stiller. Svaret på denne ambition er innovation, og således en evne til stadig forandring. Innovation drejer sig om aktiviteter, der på baggrund af ny viden, afstedkommer nye muligheder, hvis aktualisering giver værdi. På FP skal nye idéer således kunne omsættes til konkrete handlinger, der skaber værdi for arbejdspladsen, ved at forbedre kvaliteten i omsorg og pleje, skabe fornuftigere arbejdsgange, og/eller skabe større bruger- og medarbejder tilfredshed. Anderledes formuleret skal FP være en udviklingsorienteret arbejdsplads, snarere end en driftsorganisation. FP vil derfor være interesseret i indgå i et udviklingsprojekt med fokus på hvorledes, der kan skabes en kultur blandt såvel ledelse som medarbejdere, der også bliver en kultur med plads til det systematiske og erfaringsforankrede arbejde med innovation og forandring, hvor vaner, rutiner og traditioner således, som det mest naturlige, kan og må blive udfordret. 6. Det fysiske arbejdsmiljø Et fokus på det fysiske arbejdsmiljø; på FP vil lofthejse- og liftsystemer komme til at spille en vigtig rolle. Lofthejse- og liftsystemer skal sikre, opnåelse af effektivitet (eksempelvist tidsbesparelse), komfort, sikkerhed, og ergonomisk korrekte arbejdsgange når der foretages løft og forflytning. Ét er imidlertid selve lofthejse- og liftsystemet, noget andet er, vejen til det gode løft og den gode forflytning i praksis. FP vil derfor være interesseret i, dels, at indgå i et udviklingsprojekt i spændingsfeltet mellem afprøvning af nye anvendelsesmuligheder og nye arbejdsgange; en afprøvning der eksempelvist bør kunne udmøntes i mål, holdninger, og retningslinjer for det gode løft og den gode forflytning. Dels, en undersøgelse af hvorledes medarbejderen gøres klar til de nye anvendelsesmuligheder og arbejdsgange, eksempelvist hvilke mønstre af antagelser, overbevisninger, og værdier, der skal handles ud fra såfremt det nye skal kunne blive implementeret. Coda 5/6

6 De seks ovennævnte fokuspointer skal forstås som åbne, dynamiske rammer, hvor inden for der kan tænkes videre; de er således tiltænkt som værende oplæg til dialog, og kan dermed, forhåbentligt, udgøre et første udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde det vil sige, før selve udviklingen af en projekt-idé, nærmere analyse, ansøgning om fondsmidler etc. 6/6