VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333
|
|
- Anita Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333
2 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et nyt natursyn Et nyt natursyn er en afgørende forudsætning for en ændret forståelse og forvaltning af naturen, landskabet, agerlandet og en reelt bæredygtig udvikling. Et natursyn, der ser mennesket som en uadskillelig del af naturen, og forstår at en mangfoldig og levende natur er en forudsætning for landets udvikling - ikke en forhindring. Et natursyn, der fremmer indsigt og sensibilitet i forhold til naturen, hvor vi ikke længere forsøger at tvinge og beherske, men erkender at en frigørelse fra natur-afhængighed ikke er mulig. Med et nyt natursyn skaber vi grundlag for en ny fælles fortælling, der rummer såvel en naturvidenskabelig (naturen som omgivelse) som en etisk (naturen som ophav) dimension, en fortælling om et nyt landskab med nye muligheder for fysisk planlægning og dyrkningssystemer indrettet derefter. - håndtere vandet i landskabet Med klimaændringerne bliver det danske landskab mere vådt, og håndteringen af vandet vil blive en afgørende faktor for den fremtidige planlægning, såvel på landet som i byen. Overalt i verden ses, at det ikke er muligt at tvinge og kontrollere vandet, og hvis det ikke skal blive vores største opgave fremover, må vandet gives fri i landskabet. Vi må håndtere vandet i landskabet, skabe muligheder for lokal nedsivning, forsinke vandet i søer, vandløb og vådområder, hvor vandet kan lejre sig ved voldsomme regnskyl. Vi må forstå og forvalte vandet i sit fulde kredsløb. - opdele Danmark i 23 vandoplande En ny politisk og administrativ opdeling af Dan- opdeling i 23 vandoplande, vil forankre et nyt natursyn i landets naturgrundlag. Det skaber en natur- og landskabsmæssig base- kunne forstå og opdage de økologiske love og principper, der skal ligge til grund for en helhedsorienteret planlægning, der tager udgangspunkt i en lokalitets naturgivne egenart. Vandoplandstilgangen genforener natur og kul- frilagte spor i landskabet, bliver det element, der med sine forgreninger ud til de fjerneste kroge af vandoplandet på erkendbar vis binder forståelsen af gensidig forbundenhed sammen. - aktivere landmænd som naturforvaltere I fremtidens DK arbejder landmændene med naturen og ikke imod naturen. De danske landmænd får en bredere rolle som naturforvaltere, hvor de udforsker og udfolder potentialerne og ser mulighederne i det nye vandskab i dialog, netværk og samarbejde med byens borgere nedstrøms, virksomheder, forskningsinstitutioner og forbrugere om forvaltningen af det fælles naturgrundlag. Denne nyfortolkning af landmandsbegrebet, der indlejrer hans bedrift og hans rolle i vandoplandets økologiske sammenhæng, er en naturlig konsekvens af det nye natursyn og klimaændringerne. - basere landbrugsproduktion på, hvad naturgrundlaget kan bære Landbrugs-landet og det åbne land omlægges til et agro-økologisk jordbrug, hvor produktionen ikke bare respekterer, men regenererer og udvikler den biologiske mangfoldighed og medvirker til at naturen fortsat skal kunne levere de økosystem-ydelser, vi er helt afhængige af: rent vand, ilt, opbygning af jordens fertilitet, lagring af kulstof, opsamling af vand og forsinkelse af afstrømning, bestøvning og biodiversitet. - producere råvarer af høj kvalitet med udgangspunkt i lokaliteten Mangfoldigheden og grundlaget for livet og kulturen i landdistrikterne genskabes ved at producere råvarer med udgangspunkt i lokaliteten og fremstille forædlede kvalitetsprodukter, der udtrykker stedets identitet og tradition, respekterer og værdsætter naturen, dyrenes velfærd og forbrugernes sundhed og nydelse.
3 SYNOPSIS Rejsen starter med en regnfuld him- FILMKONCEPT Filmen tænkes som en kunstnerisk, stoflig og sanselig realisering af Manifestet. nye Danmark, et gennemgående forløb, der starter højt oppe over skyerne i et regnfuldt uvejr, og slutter nede på jorden i øjenhøjde med omgivelserne. Rejsen starter som et langsomt zoom fra Danmarks-skala ind på Danmark, ned imod et vandløb. Tæt på vandløbet skifter kameraet vinkel, og følger vandløbet opstrøms, dykker ned under vandet udvalgt 1:1 situation med mennesket i fokus. Der er 4 stop på rejsen. Hvert stop belyser med et antal kortere klip relevante emner, der fortæller om dagens Danmark og det nye Danmark. Disse klip er fragmenter der understøtter manifestet og giver stof til eftertanke via smukke, med kant. Efter hvert stop genoptages rejsen. Filmen skifter således undervejs fokus fra klimaforandringerne, til vandhånd- åbne land og helt til det enkelte menneskes oplevelse af landskabets herlighedsværdier. storyboard A storyboard B KLIMAFORANDRINGER Der indskydes små klip med fokus på klimaforan- VÅDOMRÅDER OG RANDZONER Der indskydes små klip med fokus på landets vådområder, skovrejsning og randzoner, der er friholdt konventionelt landbrug. STEDBUNDEN AGRO-ØKOLOGISK JORDBRUG Der indskydes små klip med fokus på et landbrug, der engområder, marskfår på salte strandenge, skovgrise og videre til nye stedbundne kvalitetsprodukter: vesterhavsost, dansk vin på basis af gamle æblesorter osv. VANDMILJØ OG AKVAKULTUR Der indskydes små klip med fokus det naturlige liv og mangfoldigheden af planter og dyr under vandet samt er og tang i økologiske havbrug.
4 STORYBOARD A BUDSKAB: Med klimaændringerne bliver det danske landskab mere vådt, hvilket vi allerede ser, og håndteringen af vandet vil blive en afgørende faktor for den fremtidige planlægning, såvel på landet som i byen. Forvaltningen af vandet har gennem de seneste mere end landskabsudvikling i Danmark og været udført på baggrund af et natursyn præget af tvang og beherskelse. Vi har drænet, inddæmmet, pumpet, rørlagt og udrettet vandløbene, vi har tørlagt enge, moser og vådområder og sløjfet vandhuller i titusindvis. Overalt i verden ser vi, at det ikke er muligt at tvinge og kontrollere vandet, og hvis det ikke skal blive vor største opgave fremover, må vi give vandet fri i landskabet. Nye og større rørføringer, større kloaksystemer og større pumper løser det ikke. Vi må håndtere vandet i landskabet, skabe muligheder for lokal nedsivning, forsinke vandet i søer, vandløb og vådområder, hvor vandet kan lejre sig ved voldsomme regnskyl. Vi må forstå og forvalte vandet i sit fulde kredsløb. For at kunne dette er der brug for forvaltningsmæssige helhedsløsninger og en nytænkning af landets plangrundlag. Som grundmatrix for dette foreslås en opdeling af landet i 23 hoved-vandoplande. ligeledes mulighed for at forankre et nyt natursyn i landets naturgrundlag. Den abstrakte politisk/administrative opdeling i kommuner og regioner giver ikke grundlag for grundlag for at kunne forstå og opdage de økologiske love og principper, der må ligge til grund for en helhedsorienteret planlægning, der tager udgangspunkt i en lokalitets naturgivne egenart. Vandoplandstilgangen genforener natur og kultur inden- landskabet, bliver det element, der med sine forgreninger ud til de fjerneste kroge af vandoplandet på erkendbar vis binder forståelsen af gensidig forbundethed sammen. VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND!
5 STORYBOARD A
6 STORYBOARD B BUDSKAB: Vandoplandstilgangen og et ændret natursyn vil nødvendigvis medføre radikale ændringer i landbruget og i forståelsen af, hvad landbrug er, og det vil være klart, at vi må basere landbrugsproduktionen på, hvad naturgrundlaget kan bære. Det er ikke bæredygtigt at opretholde en produktion på 25 end 30 millioner tons svinegylle om året. For selv om 85 % af svineproduktionen eksporteres, forbliver gyllen i Danmark og skal omsættes i den danske natur. Vi mener ikke, at verden har brug for mere dansk produceret svinekød, men snarere for den inspiration, der kunne komme fra Danmark som økologisk eksperimentarium for innovative løsninger på nogle af de økologiske og klimamæssige problemer, som verden står overfor. Landbrugs-landet og det åbne land vil i vores fortælling være omlagt til et agro-økologisk jord-brug, hvor produktionen ikke bare respekterer, men regenererer og udvikler den biologiske mangfoldighed og medvirker til at naturen fortsat skal kunne levere de økosystem-ydelser, vi er helt afhængige af: rent vand, ilt, opbygning af jordens fertilitet, lagring af kulstof, opsamling af vand og forsinkelse af afstrømning, bestøvning og biodiversitet. Et agro-økologisk jordbrug, der medvirker til at genskabe mangfoldigheden og grundlaget for livet og kulturen i landdistrikterne ved at producere råvarer med udgangspunkt i lokaliteten og fremstille forædlede kvalitetsprodukter, der udtrykker stedets identitet og tradition, respekterer og værdsætter naturen, dyrenes velfærd og forbrugernes sundhed og nydelse.
7 STORYBOARD B
8 STORYBOARD B
Danmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mere36947 : hvid hvide hvidere. Et er at have vid, men vi må vide videre
36947 : hvid hvide hvidere Eterathavevid,menvimåvidevidere manifest Landskabetskalværesomsjælstilstandederbalancerer. Nærværendesomklassiskmusikmellemstemningsfuldetemporeringer. Somrytmerdergentagersig.
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereKortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration
Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereHvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mere2020 // 5 år kan forandre verden.
2020 // 5 år kan forandre verden. Manifest Vores fysiske verden former vores sociale strukturer og handlemåder. Arkitekturens rolle kan med implementering af teknologier, skabe forandringer der både rækker
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mereRen Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering
Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau
Læs mereMad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD
Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereTolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark
Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereScreening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej
Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereOdsherred Kommune & Odsherred Forsyning
Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning Introduktion til projektet: Grønnehave Bæk og Regnvandshåndtering Offentligt møde d. 21. april 2018, Pakhuset, Vig. Henrik Lynghus rådgiver og projektleder 1 20
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige
VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereKONKURRENCEFORSLAG. Konkurrenceforslag
KONKURRENCEFORSLAG 1 MANIFEST Danmark tipper. En mobil og effektiv urbanitet underminerer langsomt men sikkert de små, stedbundne bysamfund. Hvis denne udvikling skal balanceres og sikre lokallandskabets
Læs merePå vej mod nye fortællinger om landdistrikterne
På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne Arrangeret i samarbejde med Center For Landdistriktsforskning Centerleder og professor Egon Noe, Lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen, Professor Gunnar L. H.
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereD I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi
D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling
Læs mereHer er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.
Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs merePLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet
Læs mereNaturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1
Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig
Læs mereLone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Når fortællinger skaber identitet Om strategy making og fortællinger som middel til at skabe identitet og fælles forståelse for stedet og dets muligheder erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Skov & Landskab,
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereOverfladevand Helhedsbetragtninger
1 of 31 Overfladevand Helhedsbetragtninger Grønt råd 11.06.2015 - Steen Ravn Christensen 2 of 31 3 of 31 Bundfældningtanke i starten af 1900 tallet Første mekaniske renseanlæg i 1948 Miljøbeskyttelsesloven
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mereKommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen
Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen Faaborg-Midtfyn Kommune 63.000 ha 52.000 indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereJamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED
LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mere