Fremtidens landbrugsbyggeri Erfaringskatalog

Transkript

1 Fremtidens landbrugsbyggeri Erfaringskatalog Visioner, planer og idéer for et landskab i forandring

2 Indhold Forord 3 Milepæle i kampagnen 5 Landbruget i det 21. århundrede 6 Af Merete Ahnfeldt-Mollerup De seks projekter: Vejlskovgård 10 Hulehøjgård 18 Sønderskovgård 26 Frydendal 34 Vejling 40 Pig City 46 Artikler om erfaringer: På tværs af byggeprojekterne 54 Af Kræn Ole Birkkjær og Per Kruse Udvikling af kommunernes planlægning for landbrugsbyggeri 58 Af Trine Eide og Karsten L. Willeberg-Nielsen Nytænkning og nye samarbejdsformer i landbrugsbyggeriet 64 Af Niels Haldor Bertelsen Nye veje for fremtidens landbrugsbyggeri Af Nee Rentz-Petersen 68 Fremtidens landbrugsbyggeri erfaringskatalog Udgiver: Realdania, Jarmers Plads 2, 1551 København V Initiativtager: Realdania Realdania 2013 Tekst og grafisk tilrettelæggelse: COWI A/S Foto: Tao Lytzen, Michael Lindebjerg, Lars-Kristian Crone, Hans Hunderup, Kræn Ole Birkkjær, Bygningskontoret Nord A/S, Niels Helberg, Jesper Ray og Jesper Balleby (for LUMO Arkitekter) Luftfoto: DDO land, COWI A/S Illustrationer og visualiseringer: Nord Architechts / og konsortierne Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: Det er tilladt at bringe uddrag af publikationen med udførlig angivelse af forfatter og kilde. Det er ikke tilladt at gengive eller på anden måde udnytte billeder og illustrationer uden rettighedshavers samtykke. Yderligere information:

3 Forord I 2006 udskrev Realdania idékonkurrencen om Fremtidens landbrugsbyggeri for at få nytænkende forslag til, hvordan dette kan skabes under hensyntagen til arkitektur, landskab og dyrevelfærd samtidig med, at byggeriet er økonomisk rentabelt. I 2007 blev syv vinderprojekter kåret, og her i 2013 er tre af byggeprojekterne realiseret og i drift et anlæg til svineproduktion, til malkekvægsproduktion og til planteproduktion. De tre realiserede projekter er til stor glæde for de landmænd, medarbejdere og dyr, der dagligt har deres liv i byggerierne, og de er samtidig til stor inspiration for andre landmænd, byggebranchen og befolkningen i øvrigt. Alle tre realiserede projekter har oplevet stor interesse og begejstring over anlæggene fra en bred skare af aktører lige fra de lokale naboer til internationale besøgende. Men også erfaringerne fra de tre pro - jekter, der ikke kunne realiseres pga. finanskrise m.m., er vigtige at formidle. Det er klart, at det for de involverede landmænd og konsortier bag de tre ikke-realiserede projekter er en skuffelse, at projekterne endnu ikke har kunnet finansieres og realiseres. For Realdania, der arbejder med udvikling og eksperimenterende byggeri inden for mange områder, er vi dog helt afklarede med, at idéer og visioner for et landskab i forandring kan have lige så stor inspirationsværdi som realiserede projekter. I dette katalog samler vi op på de erfaringer og resultater, der er gjort siden 2007 på tre niveauer: 1 De fysiske erfaringer med byggeprojekterne: Hvordan er det gået med at konkretisere og realisere vinderprojekterne? 2 De organisatoriske erfaringer med nye samarbejdsformer: Hvordan er samarbejdet gået i konsortierne blandt arkitekter, landskabsarkitekter, agronomer, staldbyggefirmaer, entreprenører m.fl.? 3 De planlægningsmæssige erfa ringer: Hvordan har kommunernes planlægning for placering og udformning af fremtidens landbrugsbyggeri udviklet sig? Det er vigtigt for Realdania, at alle resultater og erfaringer på disse tre niveauer formidles og forankres i landbrugs- og byggeerhvervet og brancherne. Det er vores håb, at kampagnen om fremtidens landbrugsbyggerier er med til at sikre, at landbrugsbyggeriet ud - vikler sig økonomisk, miljømæssigt og smukt i det danske landskab, men også at danske landmænd og virksomheder kan udnytte deres knowhow og viden om effektivt og flot landbrugsbyggeri til at præge en tilsvarende udvikling i Europa og internationalt. Det er ambitiøse forventninger, men vi mener faktisk, at vi i Danmark har alle forudsætninger for at være internationalt i front på landbrugsbyggeri, på samme måde som vi er det på fødevareområdet generelt. Fødevarernes cyklus starter jo på landrugsbedrifterne, og hvis vi kan være lige så gode til at videreudvikle landbrugsbyggeri som ramme for fødevareproduktion, som vi er til at forarbejde og afsætte fødevarer, ja så er grundlaget for en eksportsucces klar! Værsgo at indtage erfaringerne, der peger fremad mod fremtidens landbrugsbyggeri Hans Peter Svendler Direktør Realdania November

4 4 Milepæle i kampagnen

5 Milepæle i kampagnen FASE 0 - Op til idékonkurrencen ( ) Hvidbog om fremtidens landbrugsbyggeri, guide om helhedsplaner og inspirationskatalog publiceres Fra idé til realisering formidling og forankring nov Prækvalifikation udbydes nov.- dec Opstartskonference dec Konsortier afleverer prækvalifikationsmateriale dec Bedømmelse af prækvalifikationsmateriale dec jan Offentliggørelse af 18 prækvalificerede konsortier jan FASE 1 - Idékonkurrencen (2007) Idékonkurrence jan.- apr Konsortier afleverer 18 konkurrenceforslag april 2007 Bedømmelse af idékonkurrenceforslag apr. - juni 2007 Offentliggørelse af syv vinderforslag idékatalog publiceres 14. juni 2007 FASE 2 - Konkretisering af vinderforslag ( ) De seks vinderforslag konkretiseres juni Realdania bevilliger tilskud til Sønderskovgård, Hulehøjgård, Vejling og Vejlskovgård juni 2007 Realdania udvider kampagnens samlede bevilling fra 60 mio. kr. til 110 mio. kr. april 2008 Realdania bevilliger tilskud til Frydendal og Pig City maj 2008 og juni 2009 FASE 3 Udviklings- og byggeprojekter ( ) Udviklingsprojekter om kommuneplanlægning gennemføres i samarbejde med Ringsted, Sønderborg, Ringkøbing-Skjern, Randers og Favrskov kommuner Sønderskovgård indvies apr Hulehøjgård indvies okt Realisering af Frydendal og Vejling må opgives pga. manglende finansiering jan. og okt Vejlskovgård indvies sept Der arbejdes videre med at sikre finansiering og realisering af Pig City nov Fase 4 Erfaringer og resultater formidling og forankring ( ) Løbende formidling af erfaringer og resultater, åben gård-arrangementer m.m Hulehøjgård får Tyndpladeprisen nov Pig City får Dansk Design Centers visionspris okt Pig City får FDB's innovationspris okt Staten udgiver vejledning til kommunerne om landbrugsplanlægning, hvor udviklingsprojekterne om kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri fremhæves til inspiration maj 2012 Sønderskovgård præmieres for erhvervsbyggeri dec Idé- og erfaringskonference (afslutningsevent) 15. nov

6 Landbruget i det 21. århundrede Dansk landbrug forvandles i disse år. De gamle idylliske længer erstattes af store industrikomplekser. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan vi bedst planlægger, bygger og placerer de nye store landbrug. Kampagnen har vist nye, innovative løsninger på, hvordan denne opgave kan gribes an. Af Merete Ahnfeldt-Mollerup, lektor, ph.d. Kunstakademiets Arkitektskole Landbruget i forandring Dansk landbrug er midt i en stor strukturel forandring, og det tegner sig alle - rede i landskaberne. Små klas siske familiebrug afløses af store, nær mest industrielle komplekser, der er højt specialiserede og omfatter store pro - duktionsenheder. Det har kon se kvenser på flere niveauer: landskabet forandres, markerne bliver større, og der bliver længere mellem de aktive land - brug. Nogle landsbyer tømmes for funktioner, fordi deres opland er min - dre befolket. Og landbrugets bygninger ændrer karakter. De bliver større og mindre genkendelige for de, der ikke arbejder i landbruget. Store haller med dyr, fodersiloer og gylletanke ligner ikke de gamle kalkede længer. Det er der ingen grund til at begræde. De mange tusinde avlsbyg ninger, der blev opført efter anden verdenskrig var også en ny type, større og mere åbne end dem, de erstattede. Og der er næppe nogen, der vil savne de bygninger, der kom i næste udbygning, i 1960 erne og -70 erne. Men der er grund til at overveje, hvordan vi bedst planlægger og bygger de nye store landbrug. Al begyndelse er svær De seks projekter, der præsenteres her, er gode pejlemærker for den ud - fordring, vi arbejder med. De er visionære og nytænkende, og dermed rummer de også eksempler på de pro - blemer, der altid findes, når man eks - perimenterer med nye idéer. I dag er vi blevet vant til, at innovation i indu striel skala er risikofyldt. Vi kender det fra vores computere og telefoner. Selv med den nyeste model eller det nyeste software, kan man være sikker på, at der er irriterende fejl. Så dan har det også altid været med byggeri. Da man udbyggede storbyerne i slutningen af 1800-tallet opstod frygtelige slumområder. I dag har vi rettet dem op, og nu er det efterspurgte kvarterer, hvor de unge elsker at bo og gå på café. De første generationer af massepro ducerede parcelhuse var fyldt med fejl, der må efterrepareres i én uendelighed - og nogle steder er der problemer med salget af den type huse i dag. Men vi kan også så småt begynde at se eksempler på unge familier, der forvandler parcelhusene til moderne og dejlige boliger. Der er skabt nye spydspidser i landbruget Landbruget har brug for nye typer bygningsformer, der er optimerede til de reelle behov, og som kan bidrage til bedre dyrevelfærd, højere produktivitet, mindre miljøbelastning og mindre energiforbrug, samtidig med at de med tiden kan blive kendte og elskede elementer i det danske landskab, præcis som de sluttede gårdanlæg er det i dag. Når man ser på konkurrencens resultater og de realiserede projekter, er det tankevækkende, at de virkeliggjorte projekter netop har mulighed for at fungere som forbilleder for byg nin - ger over hele landet med dokumenteret virkning. I staldene på Vejlskovgård og Sønderskovgård er dyrevelfærd og arbejdsmiljø markant for bed - ret med øget produktivitet som målbar konsekvens. Laden på Hulehøjgård er ikke bare en smuk bygning i et fredet landskab, det er også en økonomisk bygning, hvor materialeforbrug og overflader er minimerede. Det er løsninger, der er lige til at gribe for den, der vil producere optimale løsninger til fremtidens landbrug. Pig City er noget for sig. Projektet udfordrer på mange måder den måde, vi forestiller os landbrug i Danmark. Det der vanskeliggør realisering af projektet, er hverken bæredygtigheden eller finanskrisen, men selve det innovative indhold. Det overskrider alle de grænser, vi af gode grunde har sat for landbrugsindustrien, men samtidig opfylder det mange af vores drømme om sund, energieffektiv, bæredygtig, dyrevenlig produktion, som alle kan få adgang til. Og så løser projektet vores kæmpe gylle-problem. Projektet minder os om, at ægte innovation er svær at rumme og svær at forstå, men samtidig helt nødvendig for samfundets udvikling. Måske er Pig City vitterlig fremtidens svinebrug. Fra idéer til videre udvikling Konkurrencen og de seks vinderforslag viser, at der er et stort potentiale i et samarbejde mellem landbrugets aktører og arkitektfaget. Samtidig peger konkurrencen på, at de mest bæredygtige forslag er dem, der også 6 Landbruget i det 21. århundrede

7 Projektforslag for Vejling. har potentiale som typer, der kan gen - tages mange steder, og dermed optimeres og billiggøres. Hvis en idé skal kunne forvandles til en type, der eventuelt kan fremstilles industrielt, skal den være opbygget over simple former, der let kan kombineres, og som kan fungere i mange forskellige sammenhænge. Den skal udnytte eksisterende teknologier, men optimere dem. Og den skal være en klar forbedring i forhold til de eksisterende muligheder. Nye bygninger er én ting. Men den næste opgave må være at gentænke landbrugets helhed af landskab og bygninger. Hvordan indgår boligerne og landbrugernes haver? Og hvordan forstås det store landskab, nu hvor brugene langsomt vokser fra 50 hektar til 500 hektar? Hvordan indgår skov og hegn, vildtremiser og kæmpehøje? Hvad sker der med de nedlagte landbrug og husmandssteder, og hvad med biogasanlæg, vindmøller og energiplanter? Historiefortællingen om det nye landbrug Danmark bliver forvandlet, og det er, som det skal være. Det er sket mange, mange gange før. Men det er forholdsvist nyt, at landbruget er industrialiseret, og det er nyt, at landbrugerne er et lille mindretal af befolkningen. Før var det helt givet, at beslutninger om bedriften alene handlede om landmandens produktion, og et stort flertal af befolkningen forstod de beslutninger. Nu handler beslutninger også om hans eller hendes kommuni kation. Det er tankevækkende, at projektet til Sønder - skovgård blev forsøgt bremset af borgere, der var bekymret for gyllelugt. I dag skal landbruget ikke bare levere gode produkter, der skal også være gode fortællinger til alle både til hus - mødre i Viby og aktivister i Mellemøsten. Også derfor er arkitektur og landskabs planlægning blevet en del af landbrugets virkelighed. Bygningerne og landskabet fortæller en hi - s torie, der kan bidrage væsentligt til succes. 7

8 8 Se dokumentarfilm om erfaringer fra de seks projekter på

9 De seks projekter Vejlskovgård Velkommen i det åbne landbrug Hulehøjgård Kornlade i harmoni med fredet landskab Sønderskovgård En fremtidssikret svinestald Frydendal Vision om løsgående køer måtte skrinlægges Vejling Inspirerende nytænkning i arkitektur og samarbejdsformer Pig City Bæredygtig svineproduktion med globale perspektiver 9

10 Velkommen i det åbne landbrug Det er vigtigt at få afklaret rolle- og ansvarsfordelingen hurtigt i et sådant byggeprojekt, men tab ikke den kreative idé ved forhastede beslutninger. Sammensæt et hold af tvær faglige rådgivere, og vigtigst: hyr en dygtig bygherrerådgiver, som er med helt fra idé til ibrugtagning. Hans Jakob Fenger, Vejlskovgård I et naturskønt område syd for Odder i Østjylland har Vejlskovgård ligget siden Dengang bestod komplekset af et stuehus og avls- og driftsbygninger bygget af teglmur og tegltag. I 2006 besluttede ejer Hans Jakob Fenger at deltage i Realdanias idékonkurrence Fremtidens landbrugsbyggeri. Det har ført til en gennemgribende ombygning af den gamle gårds nordlige længe. Det nye staldanlæg er blevet vel modtaget lokalt, og mange mennesker kommer hver dag forbi for at købe frisk mælk fra automaten og måske lige slå en runde i det indbydende, åbne og lyse staldanlæg, hvor både køer og medarbejdere stortrives. Vejlskovgård drives i dag af tredje og fjerde generation på gården far og søn, Hans Jakob og Claus Fenger. Siden Hans Jakob Fenger som 22-årig overtog gården i 1973, har han drevet malkekvægbrug. Han overtog gården fra sin far, som selv overtog den i Det hele startede nemlig med Hans Jakobs farfar, som oprindelig var tømmerhandler. Han købte gården i 1921 og kørte den som en blandet bedrift med kvæg, svin, høns og gæs. En gård i kraftig udvikling Gennem tiden har den gamle gård ændret udseende. Tre generationers bedrift og landbrugets udvikling har sat sit aftryk på gårdens rammer. De gamle stalde er løbende bygget om og moderniseret. Gyllebeholder, køresilo 10 Vejlskovgård

11 11

12 og foderopbevaring har fundet en plads på matriklen, og der er købt flere hektar jord til, når lejligheden har budt sig. I 1977 kom løsdriftsstalden på m 2 til, som blev udvidet i Alt imens har også de ældste bygninger fra 1868 været brugt til at opstalde kvæg. Selvom gården drypvis er udbygget, skulle der findes en mere tidssvarende og permanent løsning til at drive malkekvægbruget videre. >> Set i relation til strukturudviklingen i landbruget var en udvidelse af antallet af malkekøer en nødvendighed for at kunne fortsætte Vejlskovgård som kvæg bedrift, siger Hans Jakob Fenger. Visioner om stor bedrift og åbent landbrug I midten af 00 erne besluttede Hans Jakob Fenger, at det var nødvendigt at udvide bestanden af malkekøer for at følge med strukturudviklingen i landbruget og drive bedriften i en skala, som kunne betale sig også set i lyset af et forestående glidende generationsskifte til sønnen Claus, der allerede i 2006 deltog i driften. For at kunne gøre det skulle anlægget og dermed produktionen udvides. Realdanias idékonkurrence var derfor en kærkommen mulighed for at gå videre med ideerne om at udvide og forbedre bedriften. Han besluttede at gå all-in. >> Vi meldte os på banen efter en henvendelse fra en af vores rådgivere og blev i den forbindelse introduceret til kampagnen og idékonkurrencen. Det var et vigtigt skub i den rigtige retning for vores fremtidsplaner for bedriften og visioner om åbent landbrug, forklarer Hans Jakob Fenger. Styr på organisering og samarbejde Efter et par afklarende møder med Realdania blev familien Fenger enige om at deltage som bygherrer i konkurrencefasen. Da vinderkonsortiet, som bød på udviklingsprojektet, var fundet, indgik far og søn i et samarbejde med den samlede projektgruppe. Agronomer, arkitekter, ingeniører og entreprenører var repræsenteret. Organi se - ringen og samarbejdsformen totalentreprise i partnering viste sig at være for voldsom og uoverskuelig for Hans Jakob og Claus som uerfarne De mest innovative elementer Staldens to længer er integreret i hinanden, så det samlede anlæg former et kryds. Den unikke staldindretning skaber et udsigtstorv for personalet, der hvor længerne mødes. Fra torvets midte kan de observere køerne, foderopbevaringen og malkemaskinerne på samme tid. Køerne har fået adgang til et hvilemiljø med sengebåse og madrasser, som består af fibermateriale udvundet fra deres gylle. Nye, højteknologiske malkemaskiner gør det muligt for køerne selv at lade sig blive malket flere gange dagligt. Under malkningen registrerer maskinen bl.a. køernes helbred, hvilket er med til at forebygge infektioner og sygdomme. 12 Vejlskovgård

13 bygherrer. Det endte med, at konsortiet blev opdelt i en rådgivergruppe, der færdiggjorde projektet og udbød det på traditionel vis til en entreprenør- og leverandørgruppe. Ingen havde den overordnede rådgiverstyring, men alle havde derimod en række præcise og afgrænsede opgaver, de skulle løse. Det resulterede i en mere flydende arbejdsproces. >> Vi fik en bygherrerådgiver fra Viden centret for Landbrug på banen, og sam men med ham og LUMO Arkitekter, fik vi dannet en overskuelig orga ni sering, som vi følte os trygge ved. Hermed havde vi et rådgiverteam sam men med os som bygherrer på den ene side af bordet og entreprenører og leveran dører på den anden side, fortæller Hans Jakob Fenger. Et projekt tager form Det er ikke en ligetil opgave at placere et stort staldanlæg med plads til hele 600 malkekøer i et storbakket moræ ne - landskab, som det Vejlskovgård ligger i. Med afsæt i et visionært mål om at forene æstetik, funktion og fysisk planlægning krævede opgaven et stort overblik. Alt lige fra placering i landskabet og arkitektonisk udtryk til staldindretning og materialevalg skulle gå hånd i hånd. Men først og fremmest skulle det nye staldanlæg signalere åbenhed. >> Vejlskovgård er forankret i det lokale miljø og nyder respekt fra omgivelserne, så det er vigtigt for os at vise åbenhed om produktionen og synlig hed om, hvordan der produceres mælk, så forbrugerne kan have tillid til vores produkter, siger Hans Jakob Fenger. Projektholdet tog hul på konkretiseringsfasen i Puslespillet var at få funktionalitet og arkitektur, herunder hvordan produktion, bygninger og landskab passer sammen, til at gå op i en højere enhed. På tegnebrættet blev puslespillet samlet, og helhedsbilledet af den nye Vejlskovgård blev født. Et vigtigt element var at lave et funktions- og flowdiagram for at sikre, at man arbejdede ud fra optimale løsninger. Diagrammet hjalp med at tage højde for alt lige fra stoftransport primært mælk, grovfoder og gylle til flytning af dyr samt veterinære krav, pasning, tilsyn og styring. Grundlaget for byggeprocessen var skabt. Første spadestik til ny stald Med disse funktionelle fakta i baghovedet havde Hans Jakob og Claus ambitioner om at fortsætte den gode rationelle anlægsorden og gårdarkitektur i et nyt formsprog. Foruden en langvarig proces med myndighedsgodkendelser kørte selve byggeprocessen efter planen med kun få ændringer undervejs. På de oprindelige tegninger var bl.a. staldens tag forsynet med sejldug. Det skulle give byggeriet en lethed og et godt klima. Løsningen viste sig dog at være for 13

14 De to staldlænger på Vejlskovgård er integreret i hinanden, så de danner et kryds. Vejlskovgård princip for landskabet set fra landevejen. 14 Vejlskovgård

15 Hvad var især svært? Terrænet var vanskeligt at bygge i. Der skulle laves store udgravninger i stærk lerjord. Det gav udfordringer i form af overfladevand fra de bagvedliggende marker. Terrænforholdene betød, at der ikke kunne gøres plads til grovfoderlageret på byggefeltet. Lageret ligger stadig ved den oprindelige gård i en udvidet stald. dyr og udokumenteret med de mange kvistkonstruktioner. Det betød, at taget blev bygget i tyndplader af stål og holdt i en mørk farve, og den bærende konstruktion blev udført af traditionelle stålrammer. Første spadestik til det komplette stald - anlæg blev taget i oktober 2011, og efter nogle måneders effektivt arbejde på byggepladsen kunne bygherrerne i februar 2012 holde rejsegilde for håndværkere og gæster. I juni 2012 flyttede køerne ind i anlægget, og i september 2012 blev det nye staldanlæg indviet. Selv siger Hans Jakob Fenger om processen: >> Det har krævet mere tid end ved et helt traditionelt byggeprojekt, og vi stødte da også på økonomiske udfordringer og en finanskrise midt i det hele. Men det har nu alligevel været det hele værd m 2 at boltre sig på Den m 2 store kvægstald adskilles fra den gamle af en offentlig vej, og er i kraft af sin volumen, arkitektur og indpasning i landskabet et markant og helt nyt udtryk. Bygningen er optimeret i forhold til bl.a. størrelsen, ind - retning, tagdesign og drift af mælkeproduktion. Derudover er bæredygtighed og æstetik i højsædet. Anlæggets landskabelige bearbejdning blev udført af en jordentreprenør, som kunne gennemføre landskabsarkitektens planer. Stalden som i dag er en af de største sammenhængende kvægstalde i Danmark har fået en helt speciel logistik. Den er nemlig indrettet sådan, at køerne skal bevæge sig over meget korte afstande, hvis de skal flyttes. 15

16 Samtidig er den bygget i en vinkel og i hjørnet, hvor de to længer mødes, ligger et torv med teknik- og personalerum med udsigtsbro. Fra torvet og udsigtsbroen har medarbejderne hele tiden et godt overblik over alle køerne næsten som fra broen på et skib. Dyrevelfærd og højteknologisk produktion i højsædet De 450 køer - med senere udvidelse til har det rigtig godt i de nye faciliteter. Faktisk så godt, at mælkeproduktionen er steget med ca. 300 kg mælk pr. ko pr. år - og dyrenes gene - relle sundhed er forbedret. Køerne har fået sengebåse med specialmadrasser, der består af fiber, som bliver udvundet ved at presse vandet ud af gyllen. Fiberlejet virker stødabsorbe rende og skåner derfor køer - nes krop i liggestilling. Foruden hvilepladser har køerne masser af plads, hvor de kan gå frit rundt mellem hin - anden. De kan også blive kløet på ryggen af særlige klørobotter. Den øgede produktion hænger desuden sammen med, at det 25 år gamle produktionssystem blev udskiftet med et højteknologisk system, der betyder, at køerne selv kan opsøge en malkerobot, når de vil malkes. Maskinen registrerer både koens helbredstilstand og mælkemængde. Næsten tre gange i døgnet vælger køerne selv at blive malket. Først får koens yver en undervognsvask, hvorefter malkerobotten kobler sig på. Også beboerne i lokalområdet glæder sig over den nye stald. Der er nemlig indlagt et walk-in-mejeri i stalden, hvor de kan købe helt frisk mælk. Man smider penge i automaten, sætter sin dunk ind og hæver en liter frisk mælk. En ren win-win for alle parter. Vil du vide mere om projektet? Hans Jacob og Claus Fenger, Odder Navn og adresse Kommune Hans Jakob Fenger Vejlskovgård Favrgaardsvej Odder Odder Kommune Bedriften Vejlskovgård er en typisk kvægbedrift lokaliseret i et kuperet landskab og med et lavbundsareal / ådal tæt på ejendommen. Der drives 300 ha. Der er pt. sammenkøbt fem nabogårde. Nybyggeriet Projektperiode Anlægspris* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Det bebyggede areal er m 2, som består af stalde, foderrum, malkeområde, besøgsfaciliteter og serviceafdeling. Derudover er der kommet gyllebeholder og foder- og plansiloer. Antallet af malkekøer var i Med det nye staldanlæg er det udvidet til 450 med mulighed for yderligere udvidelse til 600 malkekøer i alt inden for de bestående rammer af nybyggeriet. 46,7 mio. kr. 6,5 mio. kr. 24,65 mio. kr. Endeligt projekt og anlæg Bygherrerådgiver: Videnscentret for Landbrug, Kvæg Rådgivere: LUMO Arkitekter, LRØ Byg, Schul Landskab Entreprenører: Erik Møberg A/S Projektforslag Bygherrerådgiver: Byggeri & Teknik I/S Rådgivere: LINK signatur A/S (videreført ved LUMO Arkitekter), Schul & Co, Mogens Balslev (rådg. ing.), Landbrugets Byggerådgivning (Jørgen Poulsen) Tegnestuen Klint, KVL (Anne Gravsholt Busck, nu Københavns Universitet) Entreprenører: Einar Kornerup Jylland A/S 16 Vejlskovgård

17 17

18 Kornlade i harmoni med fredet landskab Jeg gik ind i det her, fordi jeg selv har en interesse i at vise omverden, at vi landmænd kan bygge noget andet, end det man har set igennem mange år, hvor det typisk handler om at få den billigst mulige kvadratmeterpris. Og så lever vi i et område med et meget værdifuldt landskab, som vi meget gerne vil være med til at bi beholde. Keld Stenlien Hansen, Hulehøjgård I en grøn kile mellem Veksø og Stenløse ligger Hulehøjgård midt i fredede områder ved Fuglesødalens flade landbrugsland, storbakkede morænelandskab og kuperede sø- og skovlandskab. Korn- og frøavler Keld Stenlien Hansen ejer gården, hvor den nye kornlade står som det andet gennemførte byggeri i Realdanias idekonkurrence. Fremtidens kornlade er et godt eksempel på, hvordan moderne og rationel landbrugsdrift kan forenes med miljø-, natur- og landskabsinteresser. Keld Stenlien Hansen er tredje generation landmand på bedriften, land- årene. bedriften af fem gårde købt til over brugsuddannet med grønt bevis og født og opvokset i det hus, familien Sej kamp med myndigheder bor i. Ligesom han selv fulgte i forældrenes fodspor, da han overtog idekonkurrencen søgt om at bygge Keld Hansen havde i flere år forud for gården i 1990 erne, er sønnen Ulrik en kornhal, da forholdene var blevet gået samme vej. I dag forestår han for små. En ny og større driftsbygning var en forudsætning for en mere mere eller mindre den daglige drift på Hulehøjgård. Planen er også, at funktionel hverdag og fortsat rentabel han på kort sigt skal overtage ejendommen. som opbevaring for korn og frø og produktion. Bygningen skulle bruges samtidig rumme værksted, maskiner Fra kvæg til korn og medarbejdere. Hulehøjgård startede oprindeligt som et blandet landbrug med både kvæg Da Hulehøjgård ligger i et fredet område, skulle flere myndigheder sige og svin. Men Keld Hansens far valgte i 1958 at gå over til ren planteavl, som god for et nyt byggeri. Gang på gang bedriften fokuserer på i dag. De pro - oplevede Keld Hansen at få afslag på ducerer frø og traditionelle afgrøder sine ansøgninger. Vurderingen var, at som hvede og raps til human ernæring. Inden idékonkurrencen bestod fattende indgreb i en ny, stor bygning ville kræve for om- landskabet. De mest innovative elementer Bygningens form er naturligt tilpasset en korndynge, og volumen er ca. 30 % mindre end traditionelle landbrugshaller, men har samme funktionsmæssige areal. De skråtstillede rammeben betyder konstruktionsmæssigt en besparelse på forbrugt kg stål pr. m² gulvflade på ca. 20 % sammenlignet med traditionelle stålrammer med lodrette sider. Bygningen er stort set lavet af stål hele vejen igennem. Stål er det materiale, som er nemmest at genbruge. Der er dermed lagt vægt på fremtidssikret byggemateriale. 18 Hulehøjgård

19 19

20 20 Hulehøjgård

21 Bygning A Bygning B Kornlager Læsseareal Kornlager Maskinhal Værksted Velfærdsrum Skræddersyet landbrugsbyggeri Der var brug for en skræddersyet løsning, som tog højde for særlige æstetiske ønsker til et landbrugsbyggeri i et fredet område. Derfor tog Keld Hansen chancen, da den bød sig med Realdanias idékonkurrence i Konkurrencens fokus på nytænkning af landbrugsbyggerier passede godt med Kelds visioner om at forny sig for at kunne udvide sin virksomhed. Symbiose mellem bygning og omgivelser Den nye kornhal indgik som et af de seks udviklingsprojekter i idékonkurrencen, og det blev startskuddet på en tre år lang rejse for Keld som byg - herre af fremtidens kornlade sammen med det vindende konsortium af pro - jektforslaget. Netop det fælles nytænkende bud på, hvordan en ny kornlade skulle se ud, var det, der overbeviste myndighederne til at give grønt lys til projektet. Målet var at integrere en karakterfuld arkitektur i landskabet og dermed skabe en symbiose mellem byggeri og landskab. >> Vores udfordring var overhovedet at kunne få lov til at bygge på de loka - liteter, vi nu engang har, fordi myn dighederne syntes, at det var et problem med de traditionelle landbrugsbygninger i det værdifulde land skab, vi ligger i og så på den måde at komme igennem med byggeprocessen ved at lave noget anderledes, var jo fantastisk, siger Keld Stenlien Hansen. Eksperimenterende byggeri I april 2009 blev første spadestik til byggeriet taget, og den 21. oktober samme år blev den færdige kornlade på m 2 indviet. Der er lagt stor vægt på at skabe et eksperimenterende byggeri, der viser helt nye veje for, hvordan et landbrugsbyggeri kan se ud. Funktionaliteten er i top, og spildpladsen i byggeriet er minimal. Det nye byggeri, som i virkeligheden er to adskilte haller med en gårdsplads imellem, fungerer som driftsbygning til Hvad var især svært? Myndighedssagsbehandlingen, som startede før idekonkurrencen, tog i alt seks år. Det var især fredningsmyndighederne, der satte bremsen i, men der var også udfordringer med sagsbehandlingen i kommunen og naboklager. Entreprenøren blev udskiftet i projektet, da de ikke kunne vedstå konsortiets tilbud. Ikke alle konsortieparter har været lige gode til følge projektet til dørs og rette op på fejl. korn- og frøopbevaring, værkstedsfaciliteter, maskinhal og medarbejderfaciliteter. Designet betyder, at bygningens volumen er ca. 30 % mindre end traditionelle landbrugshaller, men har samme funktionsmæssige areal. Det er bl.a. sket ved hjælp af en varieret taghøjde, der er nøje tilpasset hallens forskellige funktioner. Reduktionen af bygningen var en forudsætning for, at fredningsmyndighederne kunne godkende byggeriet. Form som en korndynge En anden interessant detalje ved byggeriet er, at konstruktionen med de skrå vægge indebærer et reduceret forbrug af stål til bygningens skelet. Væggenes hældning gør det også nemmere for regnvand at løbe ned langs siderne og blive opsamlet og bortledt ved jorden. Tagrenden er derfor lagt på jorden i form af foderkrybber, som sædvanligvis anvendes i svinestalde. Det sikrer langt mindre vedligehold. Med til historien hører også, at den skrå bygningsprofil er inspireret af de høstede afgrøders naturlige hældning. Laden er på den måde tilpasset en korndynges form. >> Noget af det mest innovative er helt klart bygningens form og design. Den falder i et med landskabet og opfylder samtidig vores funktionelle krav. 21

22 Løsningen betyder, at vi kan opret - holde vores landbrugsmæssige drift og samtidig respektere fredningen, fortæller Keld Stenlien Hansen. Gevinster og udfordringer i ny samarbejdsform Samarbejdet om fremtidens kornlade med konsortiets rådgivere, arkitekter og entreprenør har langt hen ad vejen været godt. Den kreative proces om design og formsprog var især en succes. For både Keld Hansen og arkitekterne var det tværfaglige samarbejde om et landbrugsbyggeri også nyt. >> Vi arbejdede med arkitekter, som ikke typisk beskæftiger sig med landbrugsbyggeri. Det var helt klart, at vores første møde gik på at få dem til at kunne se mulighederne i, at vi var ude på landet. Vi skulle bruge forholdsvis store bygninger og det skulle vi få kogt ned til noget økonomisk forsvarligt. Men der var en utrolig velvilje til at få ting til at lykkes, siger Keld Stenlien Hansen. 22 Hulehøjgård

23 Dog blev entreprenøren udskiftet i forløbet, da de ikke kunne realisere projektet inden for de økonomiske rammer. Derudover har Keld Hansen oplevet, at det har været vanskeligt at få konsortieparterne til at følge projektet helt til dørs, og han føler, at han stod alene med de fejl og mangler, der opstod efter afleveringen af byggeriet. Grøn dagsorden Keld Hansen er ikke kun en driftig og nytænkende landmand. Han er også en grøn landmand. Idékonkurrencens fokus på hensynstagen til miljø i forbindelse med byggeprojektet lå derfor i naturlig forlængelse af hans egen grønne dagsorden. >> For mig er det vigtigt, at byggeriet gør mindst mulig skade på omgivelserne. Jeg går derfor op i at minimere de aftryk, der sættes på miljøet, siger Keld Stenlien Hansen. Både i produktionen og ressourceanvendelsen er der tænkt over ting - ene. I den nye lade køres produkti o- nen med mindst muligt energiforbrug og lavt affalds- og ressourcespild. Der bruges heller ikke tilsætningsstoffer i produktionen. Selve bygningens re ducerede omfang betyder, at der spares plads og dermed også energi og brug af kunstigt lys. Selv når byg - ningen engang skal fjernes, er der taget højde for bæredygtighed. Den omfattende anvendelse af stål i byggeriet til både skelettet og beklædningen betyder, at stort set alt byggemateriale kan genanvendes, når det engang skal rives ned. 23

24 Navn og adresse Kommune Bedriften Keld Stenlien Hansen Frederikssundsvej Veksø Egedal Kommune Der bliver dyrket 230 ha med korn- og frøprodukter. Nybyggeriet Det bebyggede areal er i alt m 2. Den nye korn- og frølade er på m 2, mens værksted, mandskabsfaciliteter m.v. er på 600 m 2. Projektperiode Anlægspris* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms 8,74 mio. kr. 1,95 mio. kr. 3,83 mio. kr. Endeligt projekt og anlæg Bygherrerådgiver: Mette Nørgård, arkitekt m.a.a. Rådgivere: Karlsson Arkitekter, Jane Havshøj Arkitekter, Midtconsult A/S (Rådgivende Ingeniører), Entreprenør: Andersen Interbau A/S Projektforslag Rådgivere: Karlsson Arkitekter, Jane Havshøj Arkitekter, Midtconsult A/S (Rådgivende Ingeniører), Københavns Universitet, Skov & Landskab (Henrik Vejre) Entreprenør: Bundgaard Byg A/S 24 Hulehøjgård

25 Anerkendt byggeri Siden indvielsen har Hulehøjgård vakt opmærksomhed mange steder. Byggeriet har bl.a. givet anledning til ud - deling af Tyndpladeprisen i 2009 til byg - geriets arkitekter. Formålet med prisen er at belønne fremragende arkitektonisk anvendelse af tyndplader. Arkitekturprisen har dermed været med til at sæt - te fokus på, at det ikke kun er i byerne, at banebrydende byggerier finder sted men også på landet. Derudover mod - tog Keld Hansen i 2010 Nordsjællands Landbopris for at vise en ny vej inden for landbrugsbyggeri, hvor æstetik og respekt for det omkringliggende værdifulde landskab har været i højsædet. Keld er dog især glad for den stjerne, han fået hos lokalkomitéen af Danmarks Naturfredningsforening. For som han siger: >> Hele byggeprojektet startede med problemer pga. Fredningsnævnets og Naturfredningsforeningens forbehold mod et byggeri i området i det hele taget. Men lykken var gjort, da de mødte op til indvielsen og var meget imponerede over byggeriet. Her troede vi, at de var umulige at samarbejde med, og de mente sikkert det samme om landmænd. Projektet har betydet, at vi har fået åbnet nogle døre til hinanden og skabt en bedre dialog. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Keld Stenlien Hansen, Veksø Avlsbygning til korn og frø Opfølgning på og løbende information om byggeriet og ibrugtagningen af det andet projekt i forbindelse med Realdanias Idékonkurrence med fokus på Fremtidens Landbrugsbyggeri 25

26 En fremtidssikret svinestald Hele vejen igennem Realdanias idékonkurrence syntes vi, at vi havde en rigtig god idé. En idé som projektmæssigt kunne lade sig gøre og sam - tidig så godt ud. Vi ville med løsningen spejle os i Vendsyssel, og Vendsyssel skulle spejle sig i os. Palle Joest Andersen, Sønderskovgård Sønderskovgård ligger i Vendsyssel i et lidt forblæst landskab på landevejen mellem Hjørring og Frederikshavn. Den oprindelige gård fra 1899 brændte ned i 1930'erne, men på trods af depressionen og en økonomisk hård tid lykkedes det at bygge staldene op igen. De samme bygninger står den dag i dag og ejes af Palle Joest Andersen. Siden Palle Joest i 1985 overtog gården, er der sket meget. I dag står Sønderskovgård som det første realiserede byggeri og færdige udviklingsprojekt i Realdanias idékonkurrence. Staldbyggeriet til svineproduktion er et eksempel på nytænkning med optimal og fremtidssikret dyrevelfærd, arbejdsmiljø, effektivitet og fleksibilitet. Palle Joest Andersen har haft travlt med sit landbrugsarbejde, siden han startede som selvstændig landmand. Da han overtog Sønderskovgård som 22-årig i 1985, skulle Palle Joest Andersen for første gang prøve kræf ter med at producere svin. Det var nyt, for han var vant til kvæg hjemmefra. Men det gik godt, og i 1994 tog fami lien Andersen det første store skridt fra 90 til 300 søer. Sønderskovgård er i dag en større landbrugsbedrift, hvor Palle Joest Andersen producerer smågrise og slagtesvin, som kan opnå prædikatet Englandsgrise. En Englandsgris har ekstra god plads i forhold til konventionelle svin. Derudover dyrker han også kartofler til stivelsesproduktion og korn til foderbrug. Afvikling eller udvikling Med tiden voksede bedriften, og Palle Joest Andersens 300 søer blev til 500. Men staldanlæggets størrelse og stand fulgte ikke med. Midt i 00 erne stod Palle Joest derfor over for en strategisk beslutning om Sønderskovgårds fremtid. Hvis han skulle drive produktionslandbrug i stor skala og samtidig efterleve nye regler og ændringer på 26 Sønderskovgård

27 dyrevelfærdsområdet, var det nødvendigt at udvikle bedriften og forny sig. Han bryggede selv på forskellige udviklingsplaner, men da Realdanias idékonkurrence blev skudt i gang i 2006, meldte Palle Joest Andersen sig på banen som bygherre. >> I vores branche enten afvikler, af - hænder eller udvikler du. Som en land - brugsbedrift i udvikling var en nedslidningsstrategi ikke en løsning. Vi reagerede derfor på kampagnen, da vi var sikre på at kunne stå model til konkurrencebeskrivelsen, fortæller Palle Joest. Ønsker til fremtidens svinestald Sønderskovgård blev udvalgt som eksempelbyggeri i idekonkurrencen, og i samarbejde med Realdania gik det store udviklingsprojekt om fremtidens svinestald i gang. For bygherren var det afgørende, at et nyt anlæg kunne følge lovgivningskravene om løsgående søer til fulde og have de 27

28 Illustration fra projektforslaget hvor der var planlagt etableret tre nye staldlænger. 28 Sønderskovgård

29 nødvendige rammer til at producere og afsætte Englandsgrise. Bæredygtighed var et andet nøgleord. Udvidelsen af anlægget skulle lette den daglige drift og give mulighed for at gennemføre flere miljøtiltag. Ligeså vigtigt var det, at bedriften fremstod som en helhed landskabeligt og arkitektonisk så også lokalsamfundet kunne være imponerede og stolte af landbrugsbyggeriet. Et godt samarbejde afhænger af tillid Tre konsortier bød ind på Palle Joest Andersens udviklingsprojekt i idekonkurrencen. Palle Joest havde et godt kendskab og tillid til parterne i det vindende konsortium, hvilket gjorde ham tryg ved at indlede et årelangt samarbejde om hans udviklingsprojekt. Idéudviklingsfasen var primært drevet af bygherrerådgiveren og arkitekten, Bygningskontoret NORD, mens produktionsrådgiveren LandboNord og entreprenøren Arne Andersen Vrå for alvor kom på banen i konkretiseringsfasen. Her var alle parter særdeles aktive, og der blev brugt meget energi på at planlægge agronomi, staldindretning og teknik. Det var en vigtig proces, hvor konsortiets tværfaglige indspil formede spændende løsninger. Ifølge Palle Joest er et aktivt, fleksibelt og dynamisk samspil mellem bygherren, bygherrerådgiver og konsortieparter afgørende for at få frembragt De mest innovative elementer Den nye staldindretning har stor betydning grisenes sundhed og velfærd. Mellem søernes stier er der blevet plads til smalle inspektionsgange på hver sin side af hovedgangen. På den måde kan man nemt komme til grisene uden at træde ind i selve stien. Man undgår således at sprede sygdom mellem dyrene. I tagfladen er der indlagt lave gennemgående lysbånd, hvilket giver et fantastisk og naturligt lys. Det gavner grisenes velfærd og arbejdsmiljøet. 29

30 Hvad var især svært? Miljøgodkendelsen blev anket og ophævet dagen inden, byggeriet blev indviet. Først efter fire års sagsbehandling blev miljøgodkendelsen stadfæstet af Miljøklagenævnet uden at ændre så meget som et komma. Ventilationssystemet skulle indpasses i en ny asymmetrisk geometri og arkitektur. succesfulde eksempler på fremtidens landbrugsbyggerier. >> For at gennemføre et projekt af denne karakter kræver det en høj grad af involvering og aktivitet fra bygherrens side fra start til slut, tilføjer han. Nyt møder gammelt Vinderkonsortiets projektforslag havde fokus på, at et nyt samlet anlæg skulle signalere både landbrugshistorie og fremtidsproduktion. Den arkitektoniske vision og formgivning tog derfor afsæt i billedet af den hvidkalkede bondegård, men med blikket rettet mod en moderne og bæredygtig industri. >> Vi har fået et helstøbt produktionsanlæg nyt og gammelt i funktionel og arkitektonisk samspil med en god helhedsplan, fortæller Palle Andersen. To moderne længer Det nye samlede produktionsanlæg på m² er brudt op i to kileformede bygninger af lyse og lette materialer med store vinduer, som giver udsyn til marker og himmel. Bygningerne rummer også besøgsfaciliteter og undervisningslokale. De to moderne længer er forbundet med den eksisterende gård, hvor de gamle driftsbygninger stadig indgår i produktionen med enkelte servicefunktioner. Nyt og gammelt er bundet sammen af en nyanlagt gårdsplads og en lukket forbindelsesgang. Anlægget er karakteriseret ved at have lette himmelstræbte tagflader beklædt med en moderne udgave af den gamle zinkgrå pandeplade samt hvid beton i ydervæggene, der skaber karakter og bevægelse i landskabet. Den høje og asymmetriske konstruktion giver masser af luft og lys i staldene. Den avancerede konstruktion integrerer samtidigt et ventilationsanlæg med afkast i stor højde, som giver mindre lugtpåvirkning i omgivelserne. I de høje tagflader er der også indlagt et vinduesbånd, som kaster et naturligt lys ned over dyrene og staldpersonalet. Det giver et godt indeklima til gavn for produktionen og arbejdsmiljøet. Fremtidssikret dyrevelfærd Foruden tagkonstruktionen rummer de nye bygninger flere interessante tekniske løsninger for så vidt angår gulve og staldinventar. Fareafdelingen er f.eks. opbygget af fire stier placeret op mod hinanden opdelt af et gangareal mellem dem, hvorfra der føres tilsyn. Personalet undgår på den måde at træde direkte ind i stierne og sprede eventuel smitte. Selvom løsningen kræver ca. 20 pct. mere areal end en traditionel staldindretning, opvejes det af, at dyrenes medicinforbrug og dødelighed er reduceret væsentligt. Stibundene har indstøbte varme- og køleslanger, som giver grisene mulig- 30 Sønderskovgård

31 31

32 hed for at regulere temperaturen og foderoptagelsen. En skånsom skrid sikker overflade i stibunden mindsker des - uden risikoen for skuldersår og ben ud - skridning. Landmanden har som re sul - tat fået flere sunde og glade grise, og også en øget tilvækst og kuldstørrelse. >> De rammer, vi har fået skabt for bedre dyrevelfærd og sundhed, og og - så de samfundsmæssige krav til svineproduktion rækker mange år frem i tiden, siger Palle Joest. I dag er gårdens besætning oppe på ca søer, som producerer smågrise årligt. Miljøgodkendelsens lange rejse De nye stalde på Sønderskovgård blev taget i brug i foråret Men det har ikke været lige let hele tiden i de tre år, udviklingsprojektet stod på. På trods af et godt samarbejde med Hjørring Kommune tog miljøgodkendelse af projektet over fire år. Det hang sammen med en anke fra Landsforeningen af Gylleramte til Miljøklagenævnet, som forsinkede projektet. Den oprindelige miljøgodkendelse, som Palle fik fra kommunen, blev op - hævet og hjemsendt til fornyet behandling. Det fik Palle Joest yderligere et år til. Den beslutning ankede han og fik den omstødt i maj Først da blev miljøgodkendelsen endeligt stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet. Selv når kommunens godkendelse foreligger, er det Palles erfaring, at der kan være lang vej igen. >> Vi skal i samfundet bestemme os for, om vi vil udvikling. Vi må se på det faktum, om det skal være muligt at klage over alting og ingenting og derved forsinke seriøse projekter, uddyber han. Ambassadør for fremtidens landbrug Sønderskovgård er ikke kun blevet en moderne landbrugsvirksomhed efter udvidelsen. Den er også blevet en privat samfundskontakt til gavn for såvel lokalsamfundet som internationale gæster. Sidegevinsten ved projektet er derfor blevet et forbedret dansk landbrugsimage. I den centrale stald er der indrettet et besøgsrum på 1. sal med informationer om gården og livet på landet. Herfra har gæsterne også et fantastisk udsyn over en af farestaldene. Dermed Navn og adresse Kommune Bedriften Nybyggeriet Palle Joest Andersen Astrupvej Hjørring Hjørring Kommune Projektperiode Anlægspris* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Bedriften er en typisk landbrugsbedrift med en oprindelig længdegård som udgangspunktet. Udover svineproduktion drives i dag 700 ha med korn og kartofler. Der blev bygget m 2, fordelt på to staldlænger og en forbindelsesgang til det eksisterende staldanlæg. Derudover blev etableret ny gylletank samt energianlæg. I forbindelse med nybyggeriet blev besætningen øget fra 500 til søer. I dag produceres ca smågrise til en vægt på 30 kg. Derudover produceres på andre ejendomme slagtesvin. 33,6 mio. kr. 3,1 mio. kr. 11,74 mio. kr. Endeligt projekt og anlæg Bygherrerådgiver: Bygningskontoret Nord Rådgivere: Bygningskontoret Nord, LandboNord Entreprenør: Arne Andersen Vrå A/S Projektforslag Bygherrerådgiver: Bygningskontoret Nord Rådgivere: Bygningskontoret Nord, LandboNord, Gejst Arkitekter ApS (fusion med Kærsgaard & Andersen Arkitekter og Ingeniører A/S) Entreprenør: Arne Andersen Vrå A/S 32 Sønderskovgård

33 kan man iagttage den moderne produktion uden at komme i nærkontakt med dyrene. Palle Joest har taget imod mange forskellige besøgende alt lige fra skoleklasser, brandvæsenet og menighedsråd til danske ministre og delegationer fra Italien, Norge og Taiwan. De mest prominente gæster er dog i Palle Joest Andersens øjne hans kolleger. For som han siger: >> Den accept og anerkendelse, vi landmænd giver hinanden, er vigtig, da det sommetider kan være op ad bakke i denne branche. Når de siger, at det ser godt ud, er det den største anerkendelse, man kan få. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Palle Joest Andersen, Hjørring Staldanlæg til svin Opfølgning på og løbende information om byggeriet og ibrugtagningen af det første projekt i forbindelse med Realdanias Idékonkurrence med fokus på Fremtidens Landbrugsbyggeri 33

34 Vision om løsgående køer måtte skrinlægges Det har været utroligt spændende at arbejde med visionerne om det fælles landskab, som nogle bruger, og andre skal leve af. Den tværfaglige tilgang, hvor forskellige faggrupper samarbejder om at udvikle løsninger, der forener nye effektive produktionsformer med hensyn til dyrevelfærd og respekt for landskabet, kan være en inspiration for andre. Landskabsarkitekt Kristine Jensen, Frydendal Anders Jakobsens projekt med et nyt staldanlæg i Realdanias idekonkurrence måtte desværre opgives. Der var ellers lagt op til et meget innovativt byggeri med fritgående køer og stort fokus på integration i det omgivende landskab. Men i udbudsrunden viste det sig, at omkostningerne ville blive væsentligt højere end forventet, og det var ikke muligt at skaffe den tilstrækkelige finansiering. Frydendal ligger i det forholdsvis flade Derfor skulle der opføres en helt ny landskab nær Aars. Anders Jakobsen staldbygning til malkekøer med alt det købte gården i 1989 og har siden haft udstyr, en moderne og effektiv mælkeproduktion kræver. Der skulle være or- travlt med at bygge om. I 2002 købte han også Skjønninggård, som ligger dentlige velfærdsrum til de ansatte, og 300 m syd for Frydendal. Her har han dyrenes trivsel var noget af det, Anders indrettet og indtil nu drevet et kviehotel. I Anders Jakobsens byggeplan- Jakobsen lagde særlig vægt på. er holder kviehotellet dog op med at >> Dengang jeg brækkede den gamle eksistere. Han skal nemlig selv bruge bindestald op for at etablere løsdrift, pladsen til opdræt af kvæg. tænkte man ikke meget over plads til koen og ekstra kvadratmeter til motion. Udvidelsesplaner I dag ved vi mere om, at dyrenes trivsel Planen var, at den eksisterende bedrift har indflydelse på mælkens kvalitet. på 170 malkekøer og 145 stk. opdræt Derfor skal den nye stald også holde skulle udvides med etablering af et kravene om 10 eller 20 år, produktionsapparat til 640 jerseykøer sagde Anders Jakobsen, og kalve i alderen op til fire måneder. da projektet blev skudt i gang. 34 Frydendal

35 Fokus på køernes trivsel og synlighed Grundtankerne i idekonkurrencens vinderprojekt for det ny Frydendal tog udgangspunkt i køernes synlighed, både i staldanlæggets arkitektur og i køernes udeliv. Den arkitektoniske udformning byggede på enkelhed. Anlægget omfattede et åbent staldrum længst mod vest, hvor malkekøerne skulle gå frit under én stor tagflade, et stort uderum for køerne i midten og et opbevaringsanlæg, der var indpasset i terrænet længst mod øst. Fra stue huset ville der være frit udsyn til køernes åbne motionsarealer. Både udformning af bygningerne og indpasningen i landskabet omfat tede en række utraditionelle og spændende ideer og deriblandt også mange uprøvede indretningsprincipper. Størstedelen af gulvet var tænkt som hvile- og motionsareal til køerne. Det skulle opbygges som en stor sandkasse med betonbund. Ajlen fra køerne skulle løbe hurtigt gennem sandet og føres til en lukket ajletank, mens den faste gødning skulle opsamles og bringes til centrale møddingpladser. 35