Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009

Transkript

1 Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept Arkitekt Julie Trier Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan & Miljø

2 Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg velplaceret og indpasset i det omgivende landskab. Svineavlsbesætning Bygherre: Jørgen Salhøj Rask, Landskabs- og bygningsarkitekter: Plan & Miljø, Landscentret. Kræn Ole Birkkjær og Trine Eide. Indretning af produktionsanlæg: Skovgaard Agro Consult. Projektering: Byggeri & Teknik, på Landbocentret i Herning Bygningspræmiering: 2009 for arkitektonisk kvalitet af Silkeborg Kommune.

3 Regulering af terræn Terrænet er sænket, der hvor siloerne er placeret. Herved virker disse ikke så dominerende i det samlede landskabsbillede. Bygningskroppene er bevidst opdelt i flere enheder end sædvanligt for at tilpasse anlæggets størrelse landskabets skala.

4 Farvevalg og tilpasning af eksisterende landskabssilhuet Byggeriet kommer ikke op over den eksisterende bevoksnings silhuet. Det holder sig under trætoppene og får derved en mørk baggrund, hvor bygningerne falder i med deres afdæmpede mørke farver. Bygningens størrelse nedtones visuelt, når man benytter mørke farver.

5 Beplantning Der er plantet nye læhegn i forlængelse af de eksisterende, således at den nye beplantning understøtter den eksisterende landskabskarakter. Beplantningen er desuden med til at forankre anlægget i landskabet.

6 Synlighed - beliggenhed Anlægget virker mindre dominerende i landskabet, fordi det er placeret mellem to læhegn, der er trukket væk fra den offentlige vej. Forbipasserende kan opfatte anlægget som en helhed og ikke kun som et fragmentarisk glimt af høje gavle. Betonelementerne er ført helt op i gavlen, hvorved bygningerne fremstår mere roligt og som en form. Der er udviklet et system til udluftningen, så man har undgået udluftningskasser på siderne. I stedet markerer et vandret bånd bygningernes horisontale linje.

7 Detaljering Her ses hvordan detaljeringen er med til at skabe helheds indtrykket. Udluftnings båndene og soklen der er malet sort, hvilket får bygningen til at se lettere ud. De indfarvet afsyrede betonelementer skifter farve fra lyser grå om sommeren til mørkere grå om vinteren i takt med det danske vejr skiftende fugtighed og falder på den må godt i med årstidernes skiftende lys og mørke.

8 Helhedstænkning Anlægget er gennemtænkt lige fra placeringen i landskabet, over de nære uderum med adkomst og beplantning omkring anlægget til bygningens indeklima for dyr og mennesker.

9 Formsprog - Landskab Kornlager Veksø, Keld Stenlien Hansen Konkurrence konsortium: Christian Karlsson Arkitekter Jane Havshøj Arkitekter Midconsult a/s Bundgård Byg A/S Bjarne Berg KVL. Dette projekt og efterfølgende adskiller sig fra gængse landbrugsbyggeri ved deres formsprog. De er de først realiserede vinderprojekter fra Realdanias idekonkurrence Fremtidens Landbrugsbyggeri

10 Kornlager - og maskinhusprojektet i Veksø er et eksempel på en driftsbygning, hvis formsprog er betinget af bygningens funktion og dets landskabelige kontekst.

11 Natur/kultur og landskabsforvalter Veksø projektet har haft den udfordring at være placeret ved en fredet tunneldal i en tværgående grøn kile i hovedstadsområdet. Altså en kombination af et tæt befolket område i en fredet natur. Projektet tydeliggør den realitet, at landmanden er en af vores vigtige forvaltere af natur / kultur og landskab. Det landskab, vi bevæger os igennem, er formet af landbrugsdrift, såvel den nutidige som den historiske: Engarealer, kornmarker, læhegn, diger m.m. Den ovennævnte rolle som forvalter af natur / kultur er inddraget i projektet. Der er udarbejdet en naturgenopretningsplan for området på bygherres matrikel, hvor der bliver anlagt offentlige tilgængelige stier.

12 Landskabsformidling Tunneldalen Pga. materialevalg og bygningens ikke umiddelbare genkendelige form tilføjer denne landskabet en ny dimension. Den ligger som en skulptur og formidler landskabets faldende terræn ned mod tunneldalen. Den eksperimenterende form signalerer et erhverv i udvikling og viser, at landbruget er blevet mere bevidst om driftsbygningernes signalværdi.

13 Tilpasning til det eksisterende Konstruktionen er valgt ud fra ønsket om et minimum af volumen, hvilket er en fordel rent landskabeligt, men også hvad indpasningen til det eksisterende gårdanlæg angår. Historisk set har landbruget udvidet dets gårde ved knopskydning. Nye byggerier virker ofte overdimensionerede og sprænger eksisterende anlægs skala.veksøprojektet har tacklet udvidelsen ved at trække den nye bygning et stykke væk fra det eksisterende. Maskin- og kornlageret er delt op i to voluminer, hvilket bidrager til at minimere skalaspringet fra gammelt til nyt. Den nye bygning drejer sig væk og ud imod landskabet..

14 Staldanlæg til svin Palle Joest Andersen, Hjørring Byggeherrerådgiver: Bygningskontoret NORD Rådgivere og entreprenører: LandboNorde,produktionsrådgiver Arne Andersen, Vrå, Enrteprenør Bygningskontoret NORD, Arkitekt Eksisterende gård Udvidelsen Et af konkurrencens andre opførte projekter har netop denne problematik: En eksisterende svineproduktion der vil udvide i forlængelse af den gamle gårdkerne. Funktionskravet nødvendiggør en mellemgang mellem nyt og gammel

15 Signalværdi Sammenhængen til det eksisterende anlæg er skabt ved valget af materialer, farve og et stringent formsprog, der spiller sammen med den gamle gårds nøgterne arkitektur. Udtrykket i det nye anlæg er dynamisk, rationelt og åbent i retning af den forbipasserende. Der er indsyn til grisene fra store glaspartier. Anlægget signalerer et velfungerende, nutidigt produktionsanlæg. Omhu med produktionsanlæggene svarer sig; det er forbrugerens eneste direkte kontakt med producenterne.

16 Signalværdi - Synlighed Kostald Sverige Ejer: Hargs Bruk, Löhammar Gård AB I Sverige har netop signalværdien til offentligheden været på dagsordenen. Idéen har været, at landbruget skal have fokus på taget som vartegn for deres produktion. I det konkrete projekt er hjørnerne på taget skåret skråt, hvorved der opstår en markant form, der kan aflæses på lang afstand. Bygningen ligger ud til en stor åben flade, der kan bære en bygning af denne skala. Stalden ligner et sejlende skib. Vor tids stalde er meget store bygninger, og de skal placeres med omhu for at fungere landskabeligt.

17 Sammenhæng mellem funktion og konstruktion Et andet aspekt ved denne svenske kostald (og det efterfølgende eksempel) er ærligheden, hvad angår sammenhængen mellem funktion og form. En kostalds fungerer hovedsageligt som en let klimaskærm. Derfor synes en let konstruktion at være det rigtige, i forhold til hvad bygningen skal kunne, nemlig at give ly for regn og vind. Staldsiderne er trælameller og orange vindnet.

18 Detaljering og stoflighed Stalden har fået en fin mønsterudformning af vindnet og træpaneler, udført med stor omhu, når man ser på detaljerne.

19 Funktion afspejlet i konstruktionen Kostald I/S Dyrvig Østergård. Entreprenør Hansen og Larsen Miljøansøgning LRØ Horsens Denne kostald beliggende i Jylland har også et markant tag. Taget er i tagfolie, facader i cedertræ, og de bærende rammer i stål.

20 Enkel og roligt formsprog Selvom de lyse tage er meget markante i landskabet, vil jeg gerne fremhæve tagkonstruktionen og netop denne stald, fordi dens detaljer og materialer vidner om bevidste valg. Bygningen virker let og elegant; dens udtryk er minimalistisk. Nyudviklingen af tagfolie ligger i logisk forlængelse af den kendte anvendelse af rullegardiner som afskærmning i siderne.

21 Detaljering I lyset af at staldbyggerier hurtigt bliver forældet pga. funktionskrav, dyrevelfærd og miljølovgivning, er lette konstruktioner, der kan tages ned igen og gerne genbruges værd at se nærmere på.

22 Lys og luft Tagfolien lader dagslyset passere, hvilket giver en lys og behagelig stald. Taget er lavet af en hvid armeret PVC-folie, som solens UV-stråler ikke kan trænge igennem. Dette bevirker, at der ikke bliver for varmt, når solen skinner.

23 Enkelt og markant formsprog Løsdriftsstald for heste Bjergby Arkitekt: Jane Havshøj En lille markant udformet stald der fremhæver landskabet via sin form og placering. Enkelthed i materialevalg fremhæver formen, således at bygningen bliver en del af landskabet og ikke et forstyrrende element.

24 Da bygningen fik en pris af Hjørring Kommune lød begrundelsen bl.a. således: Det milde landskab med bakker og dale fortjener i al beskedenhed dette sortmalede træhus. Vores landskab fortjener, at vi placerer bygninger optimalt i det åbne land, hvilket vi kan gennem samarbejder og dialog på tværs af fagskel, og interesser. Her tænker jeg ikke kun på landbrugets bygninger, men bygninger i det åbne land generelt.

25 Boliger i det åbne land Formmæssigt kan de viste boliger ses i forlængelse af en byggetradition og et formsprog, vi genkender i det åbne land: Sadeltaget og den klart definerede bygningskrop. Til gengæld er nogle af de viste driftsbygningers formsprog mere eksperimenterende. Men både boligerne og driftsbygningerne har det tilfældes, at de er markante og let opfattelige på lang afstand. Dette er i sig selv en kvalitet, da de således spiller en rolle som elementer i landskabet. Bygninger skal tilføre landskabet en positiv værdi, hvilket de kan, når de placeres og udformes med omhu.

26 Enkelt og markant Bolig i Malling tegnet af Klaus Hermansen. Boligens farveholdning er i de mørke toner, hvilket får huset til at falde i med den bagvedliggende granbevoksning. Til gengæld fremhæves husets skarpt skårne form mod terrænets bløde former, som underetagen er bygget ind i.

27 Eksempel på et nyt stuehus til en produktionsejendom Bygherre: Jørgen Rask Arkitekt: Merete Lind Mikkelsen

28 Det, der kendetegner de fleste af de viste projekter, er den måde, hvorpå de er placeret bevidst i landskabet. De fanger den dynamik og spænding, der opstår i samspillet mellem landskab og bygning. Bygningernes form er enkel og letaflæselig. På den måde håber jeg det er lykkedes mig at påpege nogle af de muligheder, der ligger indenfor byggeriet i det åbne land.

29 En af de konklusioner man kan drage af nybyggeriet i det åbne land, er at mulighederne er mange.