Greve Kommune. BØRNEHUSET SYD Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune BØRNEHUSET SYD Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 24 6 AFSLUTNING 25

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer: Trivsel og sundhed Leg og læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød tråd gennem vores arbejde. For yderliger beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst. Dagtilbuddets indledning Børnehuset Syd er en lille integreret institution under organisationen Børneringen, beliggende i et socialt boligbyggeri tæt på skov og strand. Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier

5 Vores overordnede fælles værdier er følgende: Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Fællesskab. - Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommer empati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sags tjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, og bidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af de kompetencer og ressourcer der er i fællesskabet. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således: Ambitiøse. - Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdere og børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i en ressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer for børnene. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således: Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab.

6 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i et fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver, og alle er lige meget værd 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde, forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt.

7 Illustration 2

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle fem temaer i DTP). Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad til tema 1,2 og 3 i DTP). Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5). Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP). Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2). Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP). 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov:

9 Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiske rammer i forhold til børn med særlige behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe.

10 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sproglige kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projekt skal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

11 Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Illustration 3

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnehuset Syd er en selvejende integreret institution under Børneringen. Institutionen er normeret til 57 enheder der er fordelt på hhv. to børnehavegrupper, Krudtuglerne og Papegøjerne fra 3-6 år og en vuggestuegruppe, Sommerfuglene. I vuggestuen er der 14 børn i alderen 11 mdr. - 2½ år. Vi har børn med mange forskellige kulturelle baggrunde og behov. I dagligdagen betyder det, at der er plads til forskelligheder og en gensidig respekt for hinanden og forskelligheden ses som en ressource. Personalegruppen består af 6 medhjælpere (flere på deltid), 4 pædagoger, en leder samt en integrationsmedarbejder. De ansatte er i alderen år. 2 af medhjælperne samt integrationsmedarbejderen er 2-sprogede. Vi følger Greve kommunes kostpolitik. Der bliver serveret eftermiddagsmad for alle børnene hver dag. Der bliver serveret årstidernes grøntsager og frugt samt hjemmebagt økologisk brød. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at vuggestuemaden består af % økologiske madvarer. Kostpolitikken implementeres sammen med Dagtilbudspolitikken i læreplanstemaet Natur og Naturfænomener, som vi arbejder med fra efteråret 2016 frem til foråret Desuden er der tilknyttet en bus i Karlsvognens regi. Det gør, at vi kan benytte bussen hver 6. uge. I indeværende uge er bussen tilknyttet vuggestuen to dage. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 10,0 Sociale kompetencer 10,0 Sproglig udvikling 30,0 Krop og bevægelse 10,0 Naturen og naturfænomener 30,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 10,0 Kommentar

13 Vi vil i efteråret 2016 arbejde med natur og naturfænomener som overordnet PLP-tema og hvor Greve Kommunes daginstitutionspolitik bliver inddraget. Desuden arbejder vi med en stor gruppe af børn, der har dansk som andet sprog. Vores erfaring er, at det er nødvendigt at opkvalificere de sproglige kompetencer på dansk, for at barnet senere skal opleve et godt skoleforløb. Ved sideløbende at arbejde med et af de øvrige PLP-temaer ad gangen, mener vi, at vi som en god sideeffekt styrker de andre PLP-temaer. Arbejder vi f.eks. med Kulturelle udtryksformer og drama, styrker vi både de sociale kompetencer, den personlige udvikling og evt. krop og bevægelse samtidig. På den måde kommer vi godt rundt om alle PLP-temaerne, selv om de ikke er lige højt prioriteret i listen ovenover. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer Bøger via Bookcreator. 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE Læringshistorier Evalueringsskema - narrative historier 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Læringshistorier er med til at udvikle den pædagogiske praksis, da metoden konkretiserer, hvordan man i praksis kan sikre arbejdet med læreplaner og Daginstitutionspolitikken i Børnehuset Syd. Læringshistorie-metoden kan på en enkel og udviklingsorienteret måde give indsigt i de forskellige læreprocesser, det enkelte barn gennemgår for at lære. Der sættes i den forbindelse fokus på det enkelte barns ressourcer og læringspotentialer. Derved sikrer vi, at der er en tydelig sammenhæng i vores pædagogiske/praksis i arbejdet med Læreplaner og Daginstitutionspolitikken. Til hvert enkelt læreplanstema benyttes projektbeskrivelser samt standardiserede evalueringsskemaer (disse kan rekvireres i Børnehuset Syd). Illustration 4

14

15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Børnehuset Syds grundlæggende værdier er: Fællesskab, omsorg og medansvar og repræsentere et miljø, som bygger på respekt for menneskeværd og retten til at være forskellige. Respekten for liv og næstekærlighed er vores grundværdier. Vores praksis tager udgangspunkt i barnets udvikling i forhold til alder og udviklingstrin. Ligestilling mellem kønnene - dette genspejles i vores pædagogik. Vores vuggestue er en del af Børnehuset Syd. Det er vigtigt, at det kulturelle mangefold genspejles i vuggestuen. Sociale, etniske, kulturelle, religiøse, sproglige og økonomiske forskelle medfører, at barnet kommer til vuggestuen med forskellige erfaringer. Vuggestuen skal støtte barnet ud fra deres egen kultur og individuelle forudsætninger. Dette skal ske i forståelse og samarbejde med hjemmet. Vi finder det vigtigt at arbejde med sprog og kommunikation, for at støtte barnets selvstændighedsudvikling, så det tør sige til og fra, kan byde ind i en leg m.m. samt udvikle barnet emotionelt og kognitivt. Vi vægter samarbejdet og fællesaktiviteter mellem vuggestue og børnehave højt. Vi vil skabe et miljø som både er inkluderende og anerkendende, så vi på den måde tilgodeser alle børn uanset, hvilke forudsætninger de har. Desuden arbejder vi med Greve Kommunes nye kostpolitik, der serveres % økologisk mad. Børnene medinddrages i forberedelserne og oprydningen efter spisning. Vi arbejder her med Dagtilbudspolitikkens: temaer 1 om Trivsel og Sundhed og 3 om Plads til Forskellighed. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

16 - At barnet får de nødvendige kompetencer for at kunne blive et selvstændigt menneske, der kan viderebringe de værdier vores børnehus bygger på. - At udvikle sociale kompetencer for at kunne interagere med andre. - At udvikler sproglige kompetencer for at forstå og være en aktiv del af samfundet. - At udvise respekt og accept. - At barnet får de nødvendige kompetencer for at få en god skolestart. - At opleve at kunne forandre kontekst. Vi mener det er vigtigt, at barnet ikke oplever sig som udenfor og noget særligt negativt. - At barnet oplever personalet som positive rollemodeller. - At de særligt tilrettelagte handleplaner opfyldes og barnet har mulighed for at deltage i tilrettelæggelse af aktiviteterne. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Vi vil se på hvordan barnet udvikler sig sprogligt. 2. Tegn: - At barnet udviser tryghed til de voksne og at barnet trives 3. Tegn: - At barnet er opmærksom på andre børns kropssprog og mimik og er lyttende til det, de siger. 4. Tegn: - At barnet kan indgå i små grupper i særligt tilrettelagte aktiviteter. 5. Tegn: - At barnet oplever glæde ved genkendelighed af nye og gamle aktiviteter og oplevelser 6. Tegn: - At barnet viser en spirende forståelse for de sociale spilleregler. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: - At barnet og forældrene har en primær voksen som er tilknyttet familien. 2. Tiltag: -At skabe et trygt miljø, hvor barnet får omsorg, oplevelser og aktivitetstilbud samt et inkluderende fællesskab 3. Tiltag: - At barnet inddrages i dagligdagens opgaver såsom at dække bord, køre rullevogn ud. 4. Tiltag: - At der sættes ord på barnets handlinger, følelser og aktiviteter. 5. Tiltag: - At hverdagen illustreres ved hjælp af piktogrammer. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet:

17 For at udvikle barnets sociale kompetencer, vil vi støtte og guide barnet i dets relationer. Barnet skal inddrages i det omfang det er muligt. Vi vil fortsat bygge vores regler og traditioner op omkring vores værdier. Vi finder det er vigtigt, barnet oplever denne sammenhæng. Vi understøtter forældrene i deres opdragelse af barnet ved guidning, vejledning. Vi giver eksempler på, hvilke tiltag de kan gøre i hjemmet i forhold til barnets sociale forståelse. - At barnet føler sig ønsket, velkommen og uundværlig. - At barnet opnår venskaber i fællesskabet. - At barnet forstår og forvalter sine følelser - At barnet inddrages i oprydning og andre hverdagsaktiviteter. - At barnet lærer at passe på de ting, de er omgivet af, både ude og inde. - At barnet udfordres til at tage standpunkt. - At barnet udviser næstekærlighed og solidaritet. - At barnet lære at tilgive og selv tilgives. Vi mener dette er grundlaget for det demokratiske samfund vi lever i og at det er udgangspunktet for at kunne indgå i samfundet. Her arbejdes der med Dagtilbudspolitikkens tema 1 om trivsel og sundhed som har fokus på relationer og fællesskaber samt tema 5 om Forældresamarbejde. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål er - At barnet oplever sig som en del af en gruppe og selv bidrager til gruppen. - At barnet bliver bedre til at forvalte vrede og kan tåle kritik. - At barnet lære at sige til og fra uden der bliver en konflikt. - At vi ser barnet udvikle respekt for forskelligheder. - At barnet udvikler evnen til at se andres behov og opfylde dem. - At barnet tilegner sig respekt for alle kulturerne i vuggestuen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: - At børnene løser deres indbyrdes konflikter verbalt. 2. Tegn: - At børnene danner gode og konstruktive venskaber. 3. Tegn: - At børnene trives og er glade for/trygge ved at være i institutionen. 4. Tegn: - At børnene viser initiativ til at skabe kontakt og legerelationer. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: - At barnet inviteres med i planlægningen af aktiviteterne. 2. Tiltag: - At barnet ser de voksne som gode rollemodeller.

18 3. Tiltag: - At barnet øves i at forstå nødvendigheden af regler. 4. Tiltag: - At støtte barnet i at få og bevare venskaber. 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi mener, at alle sprog er vigtige for barnet. Sproget er en forudsætning for, at barnet kan udtrykke følelser, behov og ønsker tydeligt. Derved bliver barnet også i stand til at begå sig i sociale sammenhænge. Barnet bliver fra morgenstunden mødt af voksne der konstant benævner handlinger, følelser m.m. Der er særligt tilrettelagte sprogaktiviteter, men også i alle de daglige gøremål bliver der tænkt sprogstimulering. Man kan f.eks. nævne ordet "sko" mange gange, mens man hjælper et barn med at tage sko på. Vi har medarbejdere ansat, der taler de mest talte sprog i børnenes hjem. Vi har derfor mulighed for at kommunikere på flere niveauer. Desuden har vi en integrationsmedarbejder tilknyttet, som er med til at bygge bro i forældresamarbejdet. Vi oplever, at mange af børnene har problemer med grammatik og mangler ord og begreber. I vores daglige sprogarbejde har vi fokus på: - At bruge fagter, rim og remser - At prioritere hverdagssamtalerne - At bruge alle hverdagssituationer til sprogstimulering, f.eks. ved bleskift og i garderoben. - At benævne børnenes initiativer og handlinger. - At bruge dialogisk læsning. Her arbejdes der med Dagtilbudspolitikkens tema 2 om Leg og Læring. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

19 - At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikrer grundlaget for læring. - At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. - At vores børn møder os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. - At børnene lærer at bruge sproget som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: - At børnene mestrer brugen af hverdagsord og udtale. 2. Tegn: - At børnene, afhængig af alder, kan fortælle om kendte oplevelser ved hjælp af spørgsmål fra den voksne. 3. Tegn: At børnene viser interesse for bøger. 4. Tegn: - At børnene begynder at lege med sprog og lyde. 5. Tegn: At børnene kan mestre betegnelsen på forskellige genstande. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: - At bruge rim og remser. 2. Tiltag: - At synge sange. 3. Tiltag: - At have dialoger med barnet om det der optager det i hverdagen. 4. Tiltag: - At læse bøger og dramatisere forskellige eventyr. 5. Tiltag: - At italesætte aktiviteterne. 6. Tiltag: - At have særlig fokus på sproget til morgensamlingen. 7. Tiltag: - At sproget understøttes med piktogrammer. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet:

20 Vi ønsker at styrke børnenes kropsbevidsthed og samtidig give dem glæde ved at bruge kroppen. Til en sund krop hører også sund kost og vi følger derfor Greve kommunes kostpolitik samt anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen. Vi har fokus på: - At tilbyde aktiviteter der styrker børnenes sansemotoriske samt fin-og grovmotoriske udvikling. - At have ugentlige planlagte aktiviteter i vuggestuen, hvoraf nogle foregår i aldersopdelte grupper. - At tage på planlagte/spontane ture i nærområdet og bruge områdets faciliteter. - At udfordre børnene finmotorisk med maling m.m. i aldersopdelte grupper. Her arbejdes der med Dagtilbudspolitikkens tema 1 om Trivsel og Sundhed. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål er: - At barnet udfordres til mærke grænser for fysiske udfoldelser. - At barnet oplever glæden ved bevægelse. - At barnet mærker sin krop. - At barnet forbedrer sine vaner med motion og kost. - At forældrene bliver bevidste om fordelene ved at forbedre motions- og kostvaner. - At barnet oplever samvær og fællesskab gennem motion og leg. - At barnet opfatter sig selv i forhold til rum/retning. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: - At barnet viser glæde ved at komme ud og bevæge sig. 2. Tegn: - At barnet udvikler sig alderssvarende grovmotorisk, finmotorisk og sansemotorisk. 3. Tegn: - At barnet har lyst til at udfordre sig selv og bruge kroppen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: - At inddrage legepladsen som et læringsrum. 2. Tiltag: - At deltage i "Store Legedag" som er foranstaltet af Karlsvognen årligt. 3. Tiltag: - At få mere bevægelse ind i de daglige aktiviteter samt i samlingen. 4. Tiltag: - At benytte Karlsvognens bus til at komme ud, hvor det er muligt at tumle rundt og udfordre sig selv. 5. Tiltag: - At have daglige dialoger med børnene om sund/usund kost.

21 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Fra efteråret 2016 til foråret 2017 har vi Natur og Naturfænomener som fokusområde. Vi er beliggende i et område, som giver mulighed for at opleve skov og strand inden for gåafstand. Det giver en masse muligheder for at betragte naturen og naturfænomener. Vi har mulighed for at se årstidernes udvikling på tæt hold. Vi oplever, børnene er interesserede i naturen og meget lærevillige. Vi udnytter de muligheder, vi har for at benytte naturen. Vi er meget ude og børnene oplever vejret og forandringerne i klimaet i forhold til årstiderne. Naturen er meget konkret og vi ved, at børnene derfor lærer nemmere gennem oplevelserne der. Det indgår også i vores pædagogiske arbejde med indlæring af matematiske begreber, som størrelser og mængder. Vi bruger også naturen til at træne farver. Her arbejdes med Dagtilbudspolitikkens tema 1 om Trivsel og Sundhed samt tema 2 om Leg og Læring. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet får respekt for naturen og udvikler sig følelsesmæssigt. - At barnet lærer at eksperimentere med naturen. Sår et frø. - At barnet lærer, hvor maden kommer fra. - At barnet udvikler sanserne og bruger dem. Smager, føler og dufter. - At barnet lærer om bevarelse af miljøet. Det skal huske at rydde op efter sig og ikke smide affald i naturen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: - At barnet stiller nysgerrige spørgsmål om naturen, dyr vejret m.m. 2. Tegn: - At barnet eksperimenterer med vand. 3. Tegn: - At barnet genfortæller oplevelser fra naturen. 4. Tegn: - At barnet i bøger genkender oplevelser fra naturen. 5. Tegn: - At barnet bruger sine sanser, dufte smage og røre. 6. Tegn: - At barnet får en spirende forståelse for, hvor maden kommer fra. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: - At følge årstiderne, have det som fast tema ved samlingerne.

22 2. Tiltag: - At gå ture i nærområdet ved skov og strand og italesætte, hvad folk kan fnde på at smide i naturen. 3. Tiltag: - At vise barnet naturen i nærmiljøet, ved at lege i nærområdet. 4. Tiltag: - At være meget ude og italesætte, hvad vi ser. 5. Tiltag: - At gå på opdagelse i naturen og studere de små dyr/insekter der dukker op. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kulturelle udtryksformer og værdier er en måde at forstå et fællesskab på. Vi lægger vægt på de traditioner og højtider, som fejres i institutionen. Det er med til at give børnene kendskab til vores kulturelle baggrund. Vi giver barnet mulighed for at udforske og tilegne sig viden om forskellige kulturer, da det giver barnet forståelsen for den mangfoldighed af kulturer, det befinder sig i. Vi mener, det er vigtigt, at barnet udfordres med nye og anderledes oplevelser. Vi vil gerne have, barnet får lyst til at udtrykke sig gennem sang, musik eller tegning. Det er også vigtigt, at barnet oplever andre former for kulturelle input i form af f.eks. børneteater, kunstudstillinger, museer og biografture. Her arbejdes med Daginstitutionspolitikkens tema 3 om Plads til Forskellighed. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: - At Barnet får kendskab til de danske traditioner og højtider. - At barnet får kendskab til forskellige udtryksformer, som dans, sang, fortælling, tegning og drama - At barnet får kendskab til forskellige materialer og udvikler den taktile sans - At barnet får kendskab til forskellige kulturers udtryksformer - At barnet lærer at koncentrere sig og fokusere. - At barnet selv har lyst til at benytte sig af forskellige kulturelle udtryksformer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: - At børnene synger, danser, tegner, og laver teater i deres leg. 2. Tegn: - At børnene benytter nye materialer, når de eksperimenterer. 3. Tegn: - At børnene deltager aktivt i fortællingerne. 4. Tegn: - At børnene kan lide at arbejde med både modellervoks, papmache og fingermaling. 5. Tegn: - At børnene viser begejstring både under f.eks. en teaterforestilling og senere, når de ser billeder derfra.

23 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: - At synge og lave sanglege. 2. Tiltag: - At lave teater/dramatisere kendte eventyr. 3. Tiltag: - At benytte sig af offentlige kulturtilbud. 4. Tiltag: - At benytte forskellige former for fortælling, f.eks. dukketeater, fantasihistorier. 5. Tiltag: - At udforske forskellige materialer sammen med barnet. Illustration 5

24 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi følger barnets spor. Vi griber så vidt muligt bolden, når børnene får en ide. Vi har som værdi, at barnet inddrages i sin egen hverdag. Vi skal i denne dialog være rollemodeller for kommunikation og inspiration. Der arbejdes pædagogisk med, at legetøj samt billeder på væggen skal være i børnehøjde. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi nedsætter på et P-møde eventuelle arbejdsgrupper til at udvikle børnemiljøet, hvis der forefindes mistrivsel eller andre faktorer, der hæmmer et godt børnemiljø. Endvidere arbejders der kontinuerligt med vidensdeling og kompetenceudvikling af personalet, hvilket er med til at højne den generelle faglige rummelige praksis i Børnehuset Syd.

25 6 AFSLUTNING Nye Læreplaner Overordnet set arbejdes der med samtlige læreplanstemaer gennem året. På nuværende tidspunkt arbejder vi konkret med temaet - Den sproglige udvikling. I efteråret 2016 arbejder vi med Natur og Naturfænomener - frem til foråret Læreplanerne for 2016 revideres i For yderligere information kontakt: Børnehuset Syd Gersagerparken Greve tlf.: Hjemmeside: Syd - Greve.inst.dk Kontaktperson: Leder Susanne Tillitz

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1