Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Uddannelses- og jobgaranti. i ghettoer og udsatte boligområder. Ansøgningsfrist den 24.

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax info@tbst.dk tbst.dk Notat Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder Ansøgningsfrist den 24. november 2017 Baggrund: Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2017 udmøntes der med denne pulje 8 mio.kr. i 2017 til en målrettet uddannelses- og beskæftigelsesindsats i ghettoer og udsatte boligområder. Initiativet udmeldes som en ansøgningspulje, hvor kommuner og boligorganisationer med afsæt i en partnerskabsaftale sammen kan ansøge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at etablere forsøg med en konsekvent og målrettet fremskudt beskæftigelses- og uddannelsesindsats i et af deres udsatte boligområder. Målgruppen for indsatsen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Aktivitetsparat er en visitationskategori og dækker som en samlebetegnelse over borgere på kontanthjælp, som fx på grund af sociale eller helbredsmæssige problemer, ikke forventes at være i Side 1 (9)

2 stand til at gå i uddannelse eller i beskæftigelse inden for 12 måneder. Målgruppen omfatter alene borgere, der er bosat i udsatte boligområder. Udfordringer: Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er et stort problem i de udsatte boligområder. Blandt beboerne i ghettoområderne er 44 pct. uden for arbejdsmarkedet, hvilket er tre gange så meget som i befolkningen som helhed. Beboere med ikke-vestlig oprindelse og sprogproblemer samt socialt udsatte beboere er overrepræsenteret i denne gruppe. Beskæftigelsesfrekvensen er særligt lav for kvinder med anden etnisk herkomst end dansk i aldersgruppen år, hvor frekvensen ligger pct. lavere end for de årige mænd. Samtidig udgør kvinder med anden etnisk herkomst 25 pct. af de danskere, som har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har påvist, at der er positive resultater af fremskudte beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder, og at det er godt redskab til at bringe de beboere, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, tættere på beskæftigelse. Samtidig viser erfaringer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at virksomhedsrettede indsatser med selv få ordinære løntimer kan øge motivationen og troen på arbejde for udsatte borgere. Denne puljes udformning tager udgangspunkt i disse erfaringer. Andre undersøgelser har vist, at behovet for en særlig indsats er særligt udtalt for en gruppe af kvinder med ikke-vestlig baggrund, da de ud over at været dårligere rustet til det danske arbejdsmarked også kommer fra en kultur, hvor nogle kvinder ikke arbejder uden for hjemmet. Der kan for en del af kvindernes vedkommende være tvivl om, hvorvidt de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats skal suppleres med aktiv anvendelse af beskæftigelseslovgivningens sanktionsbestemmelser, hvis ikke de pågældende aktivt bidrager til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet. Det er således afgørende for initiativernes succes, at jobcenteret håndhæver de eksisterende sanktionsmuligheder i forhold til gældende regler om rådighed og sanktioner for integrationsydelse og kontanthjælpsmodtagere. Der henvises her til reglerne for sanktionsmuligheder i i lov om aktiv socialpolitik. Som kontanthjælpsmodtager har man pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v. Side 2 (9)

3 Udgangspunktet er, at også personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller et rimeligt tilbud om arbejde, fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov. Hvis man ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, mens man modtager kontanthjælp, skal kommunen give borgeren en sanktion. Det er derfor vigtigt med velafprøvede indsatser med solide erfaringer, der tager fat om denne særlige beskæftigelses- og integrationsmæssige udfordring. Puljens formål Formålet med initiativet er at bringe målgruppen af særligt udsatte arbejdsløse beboere i landets mest udsatte boligområder i arbejde eller i uddannelse ved en målrettet håndholdt indsats. Der igangsættes ca. 4 forsøgsprojekter i udsatte boligområder af toårig varighed. Et hovedelement i initiativet er, at kommune og boligorganisation indgår et veldefineret partnerskab om organisering og gennemførelse af indsatsen. Rollefordelingen skal være klar. Kommunen har myndighedsrollen på beskæftigelsesområdet, kompetencerne til en helhedsorienteret jobvejledning samt muligheden for at bakke beskæftigelsesindsatsen op ved aktivt at anvende arbejdsmarkedslovgivningens sanktionsregler. De iværksatte indsatser skal styrke kompetencer, sikrer adgang til uddannelse eller beskæftigelse for deltagerne i projektet samt anvende de eksisterende sanktioner ved inaktivitet. Boligorganisationen har et forudgående kendskab og netværk til målgruppen lokalt i boligområderne. Disse forskellige kompetencer skal bringes aktivt i spil i indsatsen. Boligorganisationen kan desuden tage et medansvar ved at skaffe beskæftigelse i driften og etablere beskæftigelsesindsatser i helhedsplanen og bidrage til formidling af jobs i private og offentlige virksomheder. Det er et krav, at indholdet i projekterne følger den indsatsmodel, der er udviklet af Center for Boligsocial Udvikling og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Indsatsmodellen er vedlagt som Bilag 1. Indsatsmodellen tager afsæt i en solid og virkningsfuld viden om, hvilke fokuserede beskæftigelsesrettede indsatser der virker bedst i forhold til at hjælpe de borgere, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet og uddannelse, ind på arbejdsmarkedet. Som led i Side 3 (9)

4 etableringen af det enkelte projekt placeres en eller flere jobkonsulenter i boligområdet. Indsatsmodellen bygger konkret på de positive erfaringer med den landsdækkende beskæftigelsespulje Flere skal med under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Et vigtigt kerneelement i indsatsen er, at det er borgerens eget ønske om job, der sætter retning og med et stærkt fokus på borgerens ressourcer, motivation og jobønsker. Desuden indgås der en klar aftale med en virksomhed og en kontaktperson, der skal sikre fastholdelse og progression. Ansøgerkreds Puljens ansøgerkreds er kommuner og boligorganisationer, som har boligområder på listen over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2016, eller som har områder, der er tæt på at opfylde kriterierne for at komme på listen. Listen over udsatte boligområder omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 ud af 5 kriterier Midler og projektperiode Der udmøntes i alt 8 mio. kr. med ansøgningsrunden i Der kan søges om midler til toårige projekter, der skal gennemføres i perioden den Kommune og boligorganisation kan til det enkelte projekt maksimalt søge om 2 mio.kr. Forpligtelser ved deltagelse Ved deltagelse i projektet forpligtiger ansøgerne sig til: At gennemføre projektets indsatsmodel og kerneelementer som beskrevet i puljeopslag og bilag 1 beskrivelse af indsatsmodellen At udpege en fast projektleder med direkte reference til jobcenterchefen og adgang til ressourcepersoner i jobcenter At stille jobcenterchef og projektleder til rådighed som faste kontaktpersoner for Center for Boligsocial Udviklings evaluerings- og proceskonsulenter At deltage i de aktiviteter, der måtte være forbundet med den løbende monitorering og opfølgning på projektets fremdrift At deltage i de aktiviteter, der måtte være forbundet med gennemførelse af projektets evaluering. At anvende reglerne om sanktioner for integrationsydelse- og kontanthjælpsmodtagere i i lov om aktiv socialpolitik aktivt. Side 4 (9)

5 Projektets aktiviteter Projektet består i, at ansøgerne implementerer projektets indsatsmodel. Indsatsmodellen indeholder fire faser og ni kerneelementer, som ansøgerne skal leve op til. Bilag 1 indeholder en detaljeret beskrivelse og illustration af indsatsmodellen. Det er en forudsætning for deltagelse i projektet, at ansøgerne gennemfører indsatsmodellen som beskrevet i bilag 1 samt lever op til de krav, der fremgår af både bilag 1 og puljeopslaget. Projektets organisering Det er et afgørende krav, at der i projekterne samarbejdes tæt mellem kommune og boligorganisation. Kommune og boligorganisation skal således etablere et formelt og gensidigt forpligtende partnerskab med henblik på at bringe målgruppen i arbejde eller i uddannelse. Derfor er det et krav til ansøgningen, at det sendes en samarbejdsaftale mellem boligorganisation og kommune, der klart beskriver samarbejdets mål og rammer, fordeling af ansvar og opgaver samt etablering af en projektorganisering. Krav til partnerskabsaftalen og organiseringen af projektet er beskrevet i den vedlagt indsatsmodel (bilag 1). Det er ligeledes et krav, at det i aftalen fremgår, hvordan de lønudgifter, som særligt kommunen under alle omstændigheder har til indsatser overfor de deltagende i projektet modregnes. Konsulentbistand Med henblik på at sikre en så høj kvalitet i dokumentationen af projekternes resultater samt sikre anvendelse af ensartet metode i gennemførelsen af projekterne vil CFBU bistå med en tæt og koordineret konsulentbistand, der skal sikre en sikker gennemførsel af det enkelte projekt. Det enkelte projekt vil modtage en sparring og rådgivning gennem hele projektfasen. CFBU afholder en opstartsworkshop og en midtvejsworkshop for projekterne, hvor de virksomme elementer i indsatsmodellen diskuteres, og hvor der er mulighed for at afklare eventuelle lokale forhold. Dokumentation og evaluering Der lægges vægt på en grundig dokumentation og evaluering af forsøgsprojekterne og med et særligt fokus på at udlede målbare resultater på individniveau. Side 5 (9)

6 Ligeledes lægges der vægt på at udlede centrale anbefalinger til en styrket beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder på baggrund af resultater af samarbejdet mellem boligorganisation og kommune. CFBU evaluerer projekterne for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Evalueringsaktiviteterne omfatter både en kvalitativ og en kvantitativ del. Den kvalitative del af evalueringen vil følge implementeringen af indsatsen trin for trin, idet der trækkes på styregruppen, jobkonsulenterne, jobformidlerne, virksomhederne og målgruppens erfaring med indsatsen. CFBU gennemfører i forbindelse med evalueringen case-besøg og interviews i boligområderne i projektperioden. I den kvantitative del gennemfører CFBU særskilte analyser af, hvilke resultater der opnås i forbindelse med: Jobmatch med ordinære timer Virksomhedsrettede forløb i samme virksomhed Progression i ordinære timer For at CFBU kan foretage analyserne, skal projektets parter registrere hvilke borgere, der indgår i projektet, og hvilken indsats borgerne modtager. Denne registrering sker på CPR-numre. Ansøgere skal levere følgende data på cpr-niveau til evalueringen: 1. En liste med cpr-numre på de borgere, der befinder sig i projektets målgruppe med angivelse af, om de er visiteret til projektet eller ej. 2. Listen skal for hvert cpr-nr. indeholde registreringer af den indsats, den pågældende borger har modtaget fra job- og uddannelsesgarantiprojektet. CFBU har som godkendt forsknings- og analysemiljø ansvaret for at oprette et forskningsprojekt vedr. effektmåling af uddannelses- og jobgarantiindsatsen. Det er projekterne, der står for indsamling af data og indberetter disse direkte til Danmarks Statistik i henhold til CFBUs anvisninger og Danmarks Statistiks vejledning i Samkørsel med forskerens eget datamateriale. CFBU sikrer, at data behandles i overensstemmelse med persondataloven. Data opgøres årligt pr. 1. april og pr. 1. oktober med sidste datalevering i april Ansøgningsmaterialet skal desuden omfatte en beskrivelse af, hvem der har ansvar for at levere data og for at borgere, der visiteres til job- og uddannelsesgarantiprojektet, allokeres til den eller de fremskudte jobkonsulenter, der er tilknyttet projektet. Side 6 (9)

7 Formalia Der skal indsendes en statusrapport én gang om året og ved projektafslutning den Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster. 2. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 3. Udgifter til transport i egen bil og/eller offentlig transport. 4. Udgifter til aktiviteter i projektet. 5. Udgifter til formidling. 6. Revisionsudgifter. 7. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år. 8. Andet der anses for at være afgørende for gennemførelsen. Hvorvidt udgiften er tilskudsberettiget vil bero på en konkret vurdering i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser over kr. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Anskaffelse af bil. 9. Gaver Ansøgningsfristen er den 24. november 2017 kl Ansøgningen skal sendes til almenbolig@tbst.dk Generelle spørgsmål om puljen kan stilles til specialkonsulent Klavs Odgaard Christensen på koc@tbst.dk Faglige spørgsmål til indsatsmodellen, evaluering, konsulentbistand og dokumentation kan stilles til seniorkonsulent Mette Fabricius Madsen i CFBU på mfm@cfbu.dk Ansøgnings- og budgetskema findes på styrelsens hjemmeside under Bolig og puljer på Mærk ansøgningen Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder. Side 7 (9)

8 Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo december I forbindelse med ansøgning om støtte fra skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet udfyldes og sendes sammen med ansøgningen. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: Side 8 (9)

9 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer) Ansøgers navn, adresse og Navn på tilskudsansvarlig Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Der skal desuden udarbejdes forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Side 9 (9)