Skolens værdiregelsæt

Transkript

1 Susanne Malmborg Harder Mai-Britt Herløv Petersen Susanne Ploug Sørensen Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe 1 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

2 Susanne Malmborg Harder, Mai-Britt Herløv Petersen og Susanne Ploug Sørensen Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Materialet i denne mappe samt på den tilhørende cd-rom er til fri kopiering/print. Dette gælder dog kun for den bruger, som har købt materialet. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax [email protected] - [email protected] Varenr ISBN

3 Indhold Indledning Mappens opbygning Læsevejledning til mappens kapitler Kapitel 1 Hvad siger loven? Værdiregelsæt Fremme af god orden i skolen og skolens ordensregler Undervisningsmiljø Kapitel 2 Arbejdet med skolens værdier Hvilke elementer kan/skal et værdiregelsæt indeholde? Hvad er værdier? Værdigrundlaget Processen med afklaring af skolens værdier Kapitel 3 Antimobbestrategier God trivsel på skolen Skolelederens ansvar og opgaver Overensstemmelse mellem bør og gør Klar ledelse Skolebestyrelsens ansvar og opgave Kapitel 4 Undervisningsmiljøvurdering en del af værdiarbejdet Hvordan sikres et godt undervisningmiljø? SMTTE Kapitel 5 Ordensregler, disciplin og god adfærd i skolen Hvorfor er disciplin i skolen vigtig? Handlemuligheder til at sikre disciplinen i skolen Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

4 Kapitel 6 Lærings- og klasserumsledelse Det gode læringsmiljø Krav og forventninger til skolen Arbejdsproces for ledelsen/ledelsesteamet Spilleregler i klassen Kapitel 7 Engagementet i skolens værdiarbejde Skolelederen som værdiernes vogter Det er overkommeligt at starte værdiarbejdet med kontrakten Kapitel 8 Menneske- og børnesyn i skolens værdier Et godt børneliv handler om menneskesyn Dialog og diskussion Om forfatterne Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

5 Indledning Udarbejdelse af værdiregelsæt er en af de nye opgaver, som skolerne fremover skal arbejde med. Ordet værdiregelsæt er i sig selv modsætningsfyldt. Ordet er sammensat af henholdsvis værdi og regelsæt, der hver især bygger på to forskellige rationaler. At skulle forholde sig til værdier handler om at skulle tage stilling til noget meget overordnet og komplekst. Værdier styrer vores erkendelse og handlinger og er usynligt til stede i de ting, vi gør, og de historier, vi fortæller, mens regler drejer sig om helt bestemte love og aftaler, som man kan/ skal følge og handle efter. Ledelsesmæssigt er der meget stor forskel på at skulle lede på baggrund af værdier eller regler. Når man leder efter værdier, må man hele tiden tolke sine handlinger i forhold til den eller de givne værdier, mens det er langt mere enkelt at skulle lede på baggrund af regler. Regler vil typisk være skrevet ned, så man helt konkret ved, hvilken adfærd og hvilke handlinger man skal sætte i værk. Værdierne er en nødvendig forudsætning, der skal vise os, hvilken vej vi skal gå, når vi er usikre. Hvis værdier skal kunne styre, må de kunne omsættes til at være handlingsanvisende og dermed danne grundlag for at kunne vurdere konkrete handlinger. Værdier kan give retning og mening i en kaotisk hverdag, og de kan konkretisere både lederens og medarbejderens begrundelse for handling. I en kommune havde man besluttet at indføre værdibaseret ledelse. Den værdibaserede ledelse skulle afløse et væld af regler og direktiver, som var oparbejdet gennem en del år også på personaleområdet. Det blev derfor meldt ud, at en række regler og cirkulærer ikke længere skulle gælde som præmis for beslutninger. Dette var også tilfælde for den regel, der tidligere havde været i forbindelse med retten til at få fri til at kunne deltage i begravelser, når et nært familiemedlem var død. De kommunale ledere kunne fremover selv bestemme, i hvilket omfang de ville give fri til begravelser. En lærer henvendte sig til skoleledelsen, fordi hendes nære veninde gennem mange år var død og skulle begraves. Læreren ville meget gerne have fri til at kunne deltage i venindens begravelse. Ifølge det tidligere cirkulære ville skolelederen ikke kunne give fri, da der jo ikke var tale om nær familie. På den anden side kan en nær veninde i et moderne samfund være meget tættere knyttet til medarbejderen end et nært familiemedlem. I det moderne samfund har de relationelle forbindelser mellem familiemedlemmer ikke samme betydning og funktion som tidligere. Venner og kollegaer vil derfor meget ofte overtage de følelsesmæssige betydninger, som familien havde tidligere. 5 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

6 Eksemplet her viser, at værdier ofte vil få en langt større betydning i vores organisationer herunder også skoler, i et moderne samfund, hvor det tidligere var sædvane, traditioner og regler, som var styrende. Den moderne organisation kan ikke nøjes med at forholde sig til ét princip eller ét sæt af værdier, men må forholde sig til et mangefold af principper og værdier, der skal kunne matche omverdenskompleksiteten, dvs. det moderne samfunds kompleksitet. En skole må udvikle et fælles sprog for værdier, der kan være med til at understøtte skolens image og legitimitet. En skole må som en offentlig organisation skaffe sig legitimitet. En skole viser, hvem den er ved at markere, hvilke værdier den er følsom over for, og hvordan den vægter forskellige værdikrav i sine beslutninger, og det gør den ved at eksplicitere sine værdier. En skoles værdier må være accepteret af så mange parter som muligt elever, medarbejdere, ledelse og forældre. Værdierne må udvælges, præciseres og sættes i forhold til hinanden, og det er her, værdiregelsættet kan blive et rigtig godt redskab til skolens aktører. Værdiregelsæt indeholder en række forskellige handleplaner om trivsel og ordensregler for både elever og ansatte. Det drejer sig fx om trivselsplaner, arbejdspladsvurderinger (APV), undervisningsmiljøvurdering (UMV), ordensregler og antimobbestrategier. Værdier må dog ikke være mere snævre, end at de kan være et udgangspunkt, som giver plads til individuel fortolkning til de professionelle. Til gengæld stiger kravet til professionelle, fordi de må kunne begrunde deres valg af handlinger uden blot at kunne henvise til en fast regel. De må med henvisning til værdierne kunne forklare, hvordan man tolker en værdi på denne skole, og hvorfor en bestemt form for adfærd foretrækkes. Mål, midler, handlinger og effekt af en pædagogisk indsats må således kunne afklares i lyset af de valgte værdier. Mening skabes gennem tolkning af virkeligheden og gennem dialog. Der må således sættes ord på fortolkningen af virkeligheden med henblik på at give mening og skabe indhold for den enkelte. Det kan være et krævende arbejde at skulle beskæftige sig med værdier, fordi der kan ligge konflikter skjult i værdier, som man ikke taler åbent om. Når vi ikke kan begrunde vores værdier eller føler dem truet, vil vi typisk forsvare dem med aggression. Mange krige kan begrundes i sådanne værdikonflikter. Vi gør os sårbare, når vi arbejder med værdier. Men det til trods er der også megen motivation i at arbejde med værdier, selv om det kan være risikabelt. Værdier aktiveres forskelligt, udfoldes forskelligt og fortolkes forskelligt. En værdi markerer en blind plet, idet vi ser med værdien og altså ikke værdien selv. Derfor har vi mange værdier, som vi slet ikke bemærker, at vi har. Vi er ofte bedre til at tale om den uacceptable side af en værdi end om den acceptable. Fx tales der meget om, at vi ikke vil acceptere mobning, og måske mindre om, hvad man gør, og hvordan man opfører sig, når man er en god kammerat eller kollega. Mappen her har til formål at sætte fokus på værdier og regler for et godt skoleliv. 6 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

7 Mappens opbygning Hvert kapitel har en kort introduktion og er herefter inddelt i tre niveauer. På niveau 1 foldes kapitlets emne ud eksempelvis med en teoretisk vinkel, som kan danne baggrund for det videre arbejde med det pågældende emne på skolen. Niveauet kan også sætte en fælles ramme for de konkrete opgaver for arbejdet med emnet på skolen. Niveau 1 illustreres med dette symbol: Niveau 2 er tænkt som oplæg til diskussion blandt lærere, pædagoger eller andre aktører på skolen. Der vil her være udformet en række spørgsmål, som diskussionerne kan tage udgangspunkt i. Formålet med diskussionsoplæggene er at kvalificere det konkrete arbejde, og derfor anbefaler vi, at disse diskussioner prioriteres højt i skolens arbejde med temaer i forbindelse med udarbejdelsen af værdiregelsættet. Niveau 2 kan også indeholde beskrivelser af forskellige metoder eller værktøjer til brug i arbejdet med udarbejdelsen af værdiregelsættets forskellige elementer. Niveau 2 illustreres med dette symbol: Niveau 3 er konkrete ark som eksempelvis skemaer, oversigter og retningslinjer til ophængning eller lignende. Kopiarkene findes også på den medfølgende cd-rom. Nogle af kopiarkene er i en version, hvor de ikke kan ændres, men kan bruges fx via en projektor eller printes ud. Andre ark giver mulighed for elektronisk udfyldelse og tilpasning af deres udformning til den enkelte skoles behov. Niveau 3 illustreres med dette symbol: 7 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

8 Læsevejledning til mappens kapitler For overskuelighedens skyld vil vi nedenfor give et kort resume af indholdet i hvert kapitel: Kapitel 1 Hvad siger loven? De lovparagraffer fra folkeskoleloven, som særligt omhandler værdiregelsættet og fremme af god orden i skolen og skolens ordensregler, gennemgås, herunder også bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Desuden omtales den del af loven om undervisningsmiljøvurdering, der har betydning for grundskolen. Kapitlet henvender sig primært til skolens ledelse. Kapitel 2 Arbejdet med skolens værdier Det er en meget omfattende, men også spændende proces at skulle arbejde med skolens værdier. I dette kapitel er der fokus på, hvordan man kan sætte processen i gang, herunder også en beskrivelse af en række procesværktøjer, som kan benyttes, når alle skolens aktører skal involveres i formuleringen af skolens værdigrundlag. Kapitel 3 Antimobbestrategier I kapitel 3 sættes der fokus på, hvordan man som skoleleder aktivt kan arbejde med at udvikle en antimobbestrategi med henblik på at fremme trivslen på skolen. Der gives en række værktøjer til, hvordan man dels kan afklare skolens aktuelle arbejde med forebyggelse af mobning og fremme af trivsel blandt eleverne og dels en række værktøjer til processen med at udarbejde egentlige handleplaner for området. Kapitel 4 Undervisningsmiljøvurdering en del af værdiarbejdet Der er i kapitel 4 fokus på lederens opgave med at sikre et godt undervisningsmiljø. I kapitlet demonstreres nogle konkrete værktøjer som eksempler på, hvordan skolens ledere kan arbejde aktivt med at kortlægge, analysere, udarbejde handleplaner og følge op på handleplanerne. Der præsenteres også eksempler på værktøjer, hvor lederen selv kan holde øje med undervisningsmiljøet ved at gå rundt på skolen og finde tegn på et godt eller dårligt miljø. 8 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe

9 Kapitel 5 Ordensregler, disciplin og god adfærd i skolen Kapitel 5 handler om, hvorfor og hvordan man kan arbejde med udformningen af ordensregler i skolen. For at opnå ejerskab til skolens ordensregler er det vigtigt, at alle skolens aktører arbejder aktivt med at udarbejde og efterleve de regler, som sættes op for at sikre ro og orden omkring undervisningen i skolen. I kapitlet gives der dels inspiration til handlemuligheder for skolens forskellige aktørgrupper og dels værktøj til konkret udarbejdelse af ordensregler for skolen. Kapitel 6 Lærings- og klasserumsledelse Dette kapitel har fokus på, hvordan skolelederen kan understøtte det gode læringsmiljø med særlig fokus på lærerens klasserums- og læringsledelse. Der gives nogle konkrete redskaber, som lederen kan anvende i sit arbejde med at give faglig sparring og vejledning af lærere i forbindelse med lærings- og klasserumsledelse. Mange af de konkrete tiltag i klasserummet vil kunne omsættes til generelle principper for ledelse af skolens pædagogiske personale. Kapitel 7 Engagementet i skolens værdiarbejde I kapitel 7 sættes der fokus på skolelederens refleksioner og engagementets betydning for værdiarbejdet i skolen. Det er vigtigt at få afstemt de gensidige forventninger og få etableret en kontrakt, der præciserer, hvem der har ansvar for hvad, så det kan sikres, at værdiarbejdet også omsættes i skolens undervisning. Kapitel 8 Menneske- og børnesyn i skolens værdier Dette kapitel handler om, hvordan skolelederen kan arbejde med at afklare menneske- og børnesynet i skolens værdier. Der gives en teoretisk og praktisk beskrivelse af, hvordan forskellige menneske- og børnesyn kommer til udtryk i skolens pædagogiske arbejde. Desuden gives der redskaber til, hvordan man kan anvende den sokratiske dialogform, når der skal arbejdes refleksivt om fx det gode skoleliv i en lærer- eller ledergruppe. Der vil efter hvert kapitel være en litteraturliste med forslag til videre læsning. God arbejdslyst Susanne Malmborg Harder, Mai-Britt Herløv Petersen og Susanne Ploug Sørensen 9 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe