SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

Transkript

1 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse

2 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen Små skridt 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: sisterbrandt designstue Foto: Brian Olsgaard Bastiansen Forlagsredaktør: Lone Kvitsau Mølgaard Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Materialet i denne mappe samt på den tilhørende cd-rom er til fri kopiering/print. Dette gælder dog kun for den bruger, som har købt materialet. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN Tak til En stor tak skal lyde til personale og ledelse på Østerbyskolen i Vejen, hvor jeg har fået lov til at afprøve dette materiale i opstartsperioden. I har i den grad været åbne og imødekommende over for mig og mine idéer og bidraget til en konstruktiv dialog. Tak til Kirsten Dalegaard for din sproglige vejledning, som har været en stor hjælp. Tak til mine børn Tobias, Silje og Vanilla, der har stået model til fotografierne i Små Skridt og til min mand Brian, for din uvurderlige hjælp og opbakning undervejs. Tak til alle jer, der har givet mig gode råd og bidraget med jeres synspunkter, det har været særdeles givende i arbejdsprocessen med Små Skridt.

3 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 3 Indhold Indledning Mappens opbygning...9 Kapitel 1: Anerkendelse som redskab i klasserumsledelse... 9 Kapitel 2: Evalueringsværktøjer... 9 Kapitel 3: Lærerens arbejde med klasserumsledelse... 9 Kapitel 4: Teamets arbejde med klasserumsledelse Kapitel 5: Skolens arbejde med klasserumsledelse Kapitel 1: Anerkendelse som redskab i klasserumsledelse...11 Anerkendelsestrappen Sådan kan du arbejde med Anerkendelsestrappen Kopiark 1: Relationsark Kopiark 2: At udvikle eleven gennem anerkendelse Kopiark 3: Min handleplan Kapitel 2: Evalueringsværktøjer...29 Du er en del af din egen værktøjskasse Kopiark 4: Lærerens servicetjek Undervisningens forløb og udfordringer Sådan kommer du i gang Brug af videooptagelse Selvevaluering af klasserumsledelse uden hjælp fra andre Selvevaluering af klasserumsledelse med hjælp fra andre Evaluering af klasserumsledelse i teamet Kopiark 5: Afkrydsningsskema til observation af undervisning Kopiark 6: Mine styrkesider Kopiark 7: Mit arbejdspunkt Kopiark 8: Planlægning af evaluering Kopiark 9: Evaluering af mine arbejdspunkter Kopiark 10: Tilladelse til videooptagelse Kapitel 3: Lærerens arbejde med klasserumsledelse Positivt ansigtsudtryk når du kommer ind i klassen Det første du siger er en positiv kommentar Du starter med at skabe kontakt ved at spørge ind til eleven... 57

4 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 4 4. Du ser glad ud, når du underviser Du viser eleverne at du brænder for den faglige aktivitet Din introduktion til den faglige aktivitet er spændende at høre på Du har en tydelig dagsorden på tavlen Du indleder dine sætninger med jeg, når der er noget du gerne vil have Du bruger musik i undervisningen Du er faglig velforberedt til alle aktiviteter Du har et højt undervisningstempo med skift hvert minut Du er tydelig over for eleverne, når der skiftes aktivitet Du lader eleverne rejse sig undervejs og laver små pauseaktiviteter med dem Du viser et opmuntrende ansigt mange gange i løbet af timen Du kommer med opmuntrende udtryk til eleverne i løbet af timen Du fremhæver det der virker, både det faglige og det sociale Du roser eleverne undervejs Du belønner eleverne efter veludført arbejde Lokalet er let at orientere sig i Lokalet er ikke fyldt med gammelt rod Du slutter undervisningen fem minutter før det ringer Du fremhæver det, der er gået godt Du sørger for at lokalet ser ordentligt ud Du sørger for, at alle får noteret lektier ned Du forlader lokalet med et positivt ansigtsudtryk og en positiv farvelhilsen Kapitel 4: Teamets arbejde med klasserumsledelse Teamets arbejde med lærernes positive udtryk Kopiark 11: Mit spejlbillede af den positive energi Kopiark 12: Første teammøde Kopiark 13: Teammøde om smil Kopiark 14: Teammøde om opmuntrende udtryk Kopiark 15: Teammøde om positive start- og slutkommentarer Teamets arbejde med at fremhæve det der virker i klassen Kopiark 16: Mit spejlbillede af at fremhæve det der virker Kopiark 17: Første teammøde Kopiark 18: Teammøde om brug af ros i klassen Kopiark 19: Teammøde om positiv kontakt til forældrene angående klassen Kopiark 20: Teammøde om positiv kontakt til forældrene angående deres barn Teamets arbejde med opstart af faglige aktiviteter i undervisningen Kopiark 21: Mit spejlbillede af min opstart på faglige aktiviteter Kopiark 22: Første teammøde Kopiark 23: Teammøde om den holistiske introduktion til et fagligt emne

5 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 5 4. Teamets arbejde med synlig høj faglighed Kopiark 24: Mit spejlbillede af min faglighed Kopiark 25: Første teammøde Kopiark 26: Teammøde med film om at motivere gennem faglig aktivitet Kopiark 27: Teammøde med film om at motivere gennem lærerens engagement Teamets arbejde med tydelig kommunikation til eleven Kopiark 28: Mit spejlbillede af min kontakt Kopiark 29: Første teammøde Kopiark 30: Teammøde med film omkring tydelig kommunikation Teamets arbejde med undervisningens energi og opbygning Kopiark 31: Mit spejlbillede af energien og opbygningen i min undervisning Kopiark 32: Første teammøde Kopiark 33: Teammøde om elevernes skoledag Teamets arbejde med de fysiske rammer Kopiark 34: Mit spejlbillede af mit undervisningsmiljø Kopiark 35: Første teammøde Kopiark 36: Huskeliste til teamets arbejde med de fysiske rammer Teamets arbejde med undervisningens afslutning Kopiark 37: Mit spejlbillede af min undervisningsafslutning Kopiark 38: Første teammøde Kopiark 39: Planlægning af evaluering for teamet Kopiark 40: Evaluering af teamets mål Kapitel 5:Skolens arbejde med klasserumsledelse Kopiark 41: Skolens arbejde med det positive udtryk Kopiark 42: Skolens arbejde med det positive udtryk Kopiark 43: Skolens arbejde med at fremhæve det der virker Kopiark 44: Skolens arbejde med at fremhæve det der virker Kopiark 45: Skolens arbejde med synlig høj faglighed Kopiark 46: Skolens arbejde med synlig høj faglighed Kopiark 47: Skolens arbejde med energi og opbygning af møder Kopiark 48: Skolens arbejde med energi og opbygning af møder Efterskrift Litteratur...142

6 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 6 Indledning Som udviklingskonsulent for Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT) i Vejen Kommune, har jeg de sidste tre år arbejdet med klasserumsledelse på kommunens 21 skoler. Igennem dette arbejde er jeg stødt på mange udfordringer, især når det helt praktisk handler om, hvordan vi udøver klasserumsledelse. Hvad er det, man som lærer skal gøre helt præcist, og hvordan ved vi, om vi gør det? På baggrund af observationer af mange forskellige undervisningssituationer har jeg udviklet dette materiale, der giver læreren mulighed for at evaluere egen klasserumsledelse. Jeg har opsat 25 punkter, som resulterer i god faglig og social udvikling hos eleverne. Disse 25 punkter, som jeg har erfaret, at vi i skoleverdenen har forsømt at tale om i dagligdagen, skal mere eller mindre være til stede, når vi taler om klasserumsledelse. Måske fordi de er så selvfølgelige og i deres form kan virke for banale til, at lærerne behøver at bruge tid på dem. De 25 punkter falder inden for de tre nedenstående områder og gennemgås i kapitel 2 Evalueringsværktøjer. Det handler kort sagt om: Lærerens fremtoning Lærerens kommunikation Lærerens strukturering af undervisningen. Går vi ned i hvert af de tre ovenstående områder, er der mange små handlinger læreren kan foretage sig for at forbedre sin klasserumsledelse, og det er de små handlinger, jeg i dette materiale vil sætte fokus på. Modellen på side 7 viser, hvor de 25 punkter, der arbejdes med i dette materiale, befinder sig.

7 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 7 Det er den enkelte lærers evne til at skabe god kontakt til eleverne gennem sin fremtoning, kommunikation og strukturering af undervisningen, der er det bærende element for undervisningen. Kan læreren ikke det, kan han have nok så stor en faglig viden og mange metoder uden at nå igennem til eleven. Gennem de sidste mange år er der lagt stor vægt på evaluering af undervisningen. Eleverne bliver evalueret bl.a. gennem test, og der opsættes mål for elevernes arbejde i elevplanerne. Lærernes evne til at lære fra sig kan delvist ses ud fra resultaterne af nogle af disse test, men en egentlig evaluering af lærernes klasserumsledelse, der er fundamentet for undervisning, har vi i den danske folkeskole ikke tradition for. Folkeskolen evaluerer elevernes udbytte af undervisningen, men evaluering af lærernes undervisning er omgivet af en vis berøringsangst. Det er ude i skolerne, det store arbejde med at løfte folkeskolen skal foregå. Derfor skal skolens lærere have de bedst mulige kompetencer (anbefalingsrapport, Skolernes Rejsehold, 2010). Dette materiale giver læreren mulighed for at evaluere sin klasserumsledelse og derigennem udvikle sine kompetencer. Ved hjælp af en kollegas observation af undervisningen eller ved at filme den, kan læreren/ledelsen evaluere klasserumsledelsen og videreudvikle den.

8 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 8 De 25 punkter, som jeg har valgt at kalde arbejdspunkter, er små handlinger, den enkelte lærer kan sætte fokus på og derigennem forbedre sin klasserumsledelse. Disse arbejdspunkter er små selvfølgelige handlinger, som vi i skoleverdenen mangler ord for. Dette er evalueringsrapporten om skolernes arbejde med elevernes alsidige udvikling, der udkom i 2009 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), et godt eksempel på. Her blev en række lærere og skoleledere bedt om at forklare, hvordan de arbejder med elevernes alsidige udvikling. I rapporten fremgår det, at lærere og ledere har svært ved at sætte ord på arbejdet med elevernes alsidige udvikling. De bruger et diffust og indforstået sprog med beskrivelser, der bevæger sig på et overordnet niveau. Lærerne henviser i rapporten til, at arbejdet med den alsidige udvikling hænger sammen med deres lærerpersonlighed fx Jeg gør sådan med mine elever, fordi jeg er den person, jeg er. Det manglende sprog for lærernes arbejde, gør det svært at få en professionel drøftelse af det, der resulterer i god klasserumsledelse og dermed giver en faglig og social udvikling hos eleven. Vi risikerer, at klasserumsledelse kommer til at basere sig på den enkeltes fornemmelse, og der mangler ord, som beskriver de handlinger, der virker. Har vi ikke disse ord, men kun overbegreber som anerkendelse, lederskab, høj faglighed osv., kommer vi ikke til at kunne udnytte hinandens erfaringer og derved blive klogere på praksis. Dette materiale har et bud på et sprog, der beskriver klasserumsledelse i praksis og giver dermed mulighed for en jordnær debat i teamet og på skolen. Materialet henvender sig til læreren og skoleledelsen. Det kan bruges af den enkelte lærer, hele teamet eller hele skolen. Stress i hverdagen kan skabe svære undervisningsvilkår for den enkelte lærer. Det kan være en næsten uoverskuelig opgave at få forandret sin klasserumsledelse, hvis man som lærer mangler energi. Jeg har forsøgt at udvikle dette materiale, så det også kan bruges af de lærere, der er stressede og føler sig udbrændte. Ved at arbejde med de enkelte punkter et ad gangen, er det overkommeligt og kræver ikke en stor teoretisk indsigt. Materialet fokuserer på det håndgribelige og praktiske i lærerens hverdag. Der findes mange andre gode bud på metoder og strukturer, der støtter op om klasserumsledelse, og de kan sagtens kombineres med dette materiale. Her får læreren mulighed for at se på de små detaljer, der er afgørende for, om de forskellige metoder og strukturer virker i praksis. Det er et enkelt værktøj, som tager udgangspunkt i noget, læreren ved i forvejen. Skoleledelsen får i dette materiale et håndgribeligt værktøj til evaluering af undervisningen og som kan danne grundlag for medarbejderudvikling. Jeg har arbejdet med materialet i praksis siden januar 2010 i samarbejde med lærerne og ledelsen på Østerbyskolen i Vejen. Materialet bruges nu flere steder i Vejen Kommune.

9 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 9 Mappens opbygning Mappen er inddelt i fem kapitler. Kapitel 1 og 2 er en introduktion til evaluering af klasserumsledelse. Kapitel 3, 4 og 5 henvender sig til henholdsvis den enkelte lærers, til teamets eller til hele skolens arbejde med klasserumsledelse. Til hvert kapitel er der en introduktion til arbejdet med det samt en oversigt over de enkelte afsnit og kopiark. Kapitel 1: Anerkendelse som redskab i klasserumsledelse En introduktion til den anerkendende tilgang til eleven og til lærerens brug af anerkendelse i klasserumsledelse. Her gennemgås professor Henning Ryes (Oslo Universitet) Anerkendelsestrappe, og der gives bud på, hvordan den kan bruges i forhold til evaluering af klasserumsledelse. Dette kapitel danner grundlag for relationsarbejdet i klasserumsledelse inden det videre arbejde med mappens øvrige kapitler. Til kapitlet hører nogle kopiark, der kan bruges i forbindelse med teammøder. Her sættes fokus på relationen til eleverne. Kapitel 2: Evalueringsværktøjer Her præsenteres de evalueringsværktøjer, der arbejdes med, når lærerne skal evaluere klasserumsledelse. Den første del af kapitlet omhandler lærerens fremtoning, som er en vigtig del af hans værktøjer i undervisningen. Dernæst er der en gennemgang af undervisningens forløb og udfordringer samt en præsentation af de 25 arbejdspunkter, læreren kan bruge til at evaluere sig selv på. Til kapitlet hører en række kopiark til brug af evalueringen af undervisningen. Kapitel 3: Lærerens arbejde med klasserumsledelse Her findes inspiration til lærerens arbejde med de 25 arbejdspunkter. Når læreren har evalueret sig selv, kan han gå ind under netop det arbejdspunkt, der skal arbejdes med og finde inspiration til arbejdet. Der er til hvert af de 25 arbejdspunkter en kort beskrivelse af formål, udfordringer og ansvarsfordeling samt en række forslag til, hvad læreren kan gøre for at udvikle egen praksis.

10 SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 10 Kapitel 4: Teamets arbejde med klasserumsledelse Her findes inspiration til teamets arbejde med de 25 arbejdspunkter. I dette teamarbejde er der otte arbejdspunkter, som teamet kan tage op på teammøder. De er baseret på, at teamet kan sætte fokus på dem ud fra nogle overordnede emner. Til hvert af de otte emner er der konkrete forslag til det første teammøde samt forslag til det videre arbejde i teamet. Til hvert emne hører et kopiark, der bruges af det enkelte teammedlem til refleksion over egen praksis før det første teammøde. Kapitel 5: Skolens arbejde med klasserumsledelse Her findes inspiration til, hvordan hele skolen kan arbejde med evaluering af klasserumsledelse som et fælles indsatsområde. Det tager udgangspunkt i, at det, vi gør over for eleverne, skal lærerne og ledelsen også gøre over for hinanden. I kapitlet sættes der fokus på: Skolens arbejde med det positive udtryk Skolens arbejde med at fremhæve det, der virker Skolens arbejde med synlig høj faglighed Skolens arbejde med energien og opbygningen af møder. De fire emner understøtter den enkelte lærers arbejde med de 25 arbejdspunkter. De er repræsenteret i form af fire møder af ca. en times varighed og kan bruges af hele medarbejdergruppen. Til hvert emne hører to kopiark, der skal bruges på mødet.