Alkoholindustriens syv hovedbudskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholindustriens syv hovedbudskaber"

Transkript

1 MAGASINET serien nr. 1 Alkoholindustriens syv hovedbudskaber Industriens forsøg på at påvirke alkoholpolitikken Rapport oversat og udgivet af Magasinet RUS Originalrapporten på engelsk udgivet af European Centre for Monitoring Alcohol Marketing (EUCAM).

2 Forord Alkohol- og tobaksindustrien sælger produkter, som kan være farlige for vores helbred. De arbejder tæt sammen, viser undersøgelser. De udveksler informationer og bruger de samme argumenter til at forsvare deres produkter. Målet er at undgå eller udskyde, hvad de opfatter som begrænsninger af deres virksomhed (Bond et al. 2010). Formålet med denne brochure er dels at informere fagfolk om alkoholindustriens forsøg på at få indflydelse på alkoholpolitikken, dels at ruste dem til at imødegå de metoder, som industrien bruger for at undgå effektiv lovgivning på området. Det er vigtigt, at politikere og sundhedseksperter kan afsløre alkoholindustriens falske budskaber for befolkningen, og ikke selv bliver påvirket af halve sandheder og i værste fald direkte løgne. Det er altafgørende, at eksperter får mest mulig viden om alkohols skadelige virkninger. Alkoholindustrien prøver at undgå dette ved bevidst at ignorere, eller benægte at de alvorlige skadevirkninger overhovedet findes. Resultatet er, at der formidles et glamouriseret og alt for positivt billede af alkohol til forbrugerne i mange lande. Alkohol producenten Diageo skriver for eksempel på sin hjemmeside: Hvis du har nogle kommentarer til denne brochure, eller hvis du har andre eksempler på alkoholindustriens lobbymetoder, må du meget gerne sende dem på mail til EUCAM på Alkoholindustriens syv hovedbudskaber Den stigende strøm af informationer om alkohols skadelige virkninger forstyrrer det behagelige image, som alkoholindustrien har opdyrket og udbredt gennem mange år. Ved hjælp af eksempler og praktiske erfaringer vil denne brochure vise, hvordan alkoholindustrien prøver at minimere eller helt udviske de negative virkninger af deres produkt. Det sker - ikke med spredte fægtninger men via velovervejede og gennemgribende strategier på globalt, nationalt og lokalt niveau. Som vi skal se manifesterer strategierne sig i en række budskaber, som industrien kommunikerer både direkte og indirekte. Alkohol har været en udbredt kilde til velvære i århundreder og indgår som fast tradition ved ceremonier og familiefestligheder i mange samfund. Vi er stolte over, at mange vælger Diageo s brands til ren og skær nydelse, eller til at fejre store begivenheder i deres liv. Vi ved alle, at de fleste som drikker alkohol, gør det ansvarligt, men at et mindretal misbruger alkohol, og gør skade på dem selv og samfundet. Kilde: alcoholinsociety/pages/default.aspx Som det vil fremgå af de følgende sider, indeholder Diageo s udsagn en række af de hovedbudskaber, som er en del af alkoholindustriens globale strategi. 2

3 Budskab 1: At drikke alkohol er meget normalt, sundt og ansvarligt Det budskab alkoholindustrien sender: Den person, som regelmæssigt drikker alkohol er social og nyder at være midt i et sprudlende socialt samvær. Alkohol er en helt naturlig del af det sunde, fremgangsrige liv med gode vaner og traditioner. Forklaring: For at cementere dette budskab forbinder reklamer næsten altid alkohol med det at være sund, sporty, fysisk attraktiv, opleve romantik og at have det sjovt sammen med vennerne. At alkohol også relaterer sig til alvorlige helbredsproblemer, trafikulykker, arbejdsløshed, vold, misbrug af børn og selvmord er ikke noget, man nogensinde ser i reklamerne. Carlsberg Champions Reklamer forbinder næsten altid alkohol med sundhed, sport og succes etc. I Bacardis ånd Alkoholreklamer fremstiller forbrugeren i centrum af et sprudlende socialt liv. 3

4 Budskab 2: Skader, som skyldes alkohol, er forårsaget af en lille gruppe afvigere, der ikke kan håndtere alkohol Det budskab alkoholindustrien sender: Det er en lille gruppe af alkoholmisbrugere, som skaber alle problemerne, såsom kriminalitet, spredning af sygdomme, fravær på arbejdet, vold, seksuelt misbrug og fattigdom. Der er tale om misbrugere, som skal håndteres individuelt. Det ville være symbolpolitik at forsøge at eliminere disse problemer med kollektive indgreb. Desuden straffer kollektive tiltag uskyldige alkohol-forbrugere, og disse udgør flertallet. Forklaring: Det faktum, at mange af de mennesker, som drikker for meget, faktisk er helt almindelige borgere uden social afvigende adfærd, bliver fornægtet. Industriens budskab er, at den almindelige borger drikker ansvarligt, og det er problem-borgeren, der er skyld i de alkoholrelaterede skader. Industrien påstår, at deres markedsføring kun resulterer i et ansvarligt forbrug af alkohol. Hvis det var rigtigt, ville deres fortjeneste falde enormt. I virkeligheden tjener alkoholindustrien millioner af Euro på storforbrugere. I lande som f.eks. USA, Storbritannien, Canada og Australien viser tal, at ca. 50 % af al alkohol bliver indtaget som risikabelt forbrug (dvs. over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse), eller som skadeligt forbrug f.eks. i form af binge drinking (dvs. indtag af fem eller flere genstande i løbet af et kortere tidsrum, Baumberg, 2009). Med andre ord er alkoholindustrien afhængig af mere end et moderat forbrug for en stor del af dens indtægt. INDUSTRIEN: Det Europæiske Forum for Ansvarligt Alkoholforbrug (ERFD): Skadevirkninger i forbindelse med alkoholmisbrug er overvejende relateret til risikobetonede drikkemønstre. Det store flertal af voksne i Europa indtager alkohol ansvarligt, og det er nu i vid udstrækning anerkendt, at det er måden hvorpå man drikker, og ikke kun mængden der er den bedste indikator på skadevirkninger af alkohol. (http://www.efrd.org/main.html) Det Europæiske Forum for Ansvarligt Alkoholforbrug (ERFD) er en sammenslutning af Europas førende spiritusproducenter. Foreningen er den drivende kraft bag industriens engagement i udbredelsen af ansvarlig drikkeadfærd i EU samt promoveringen af regler for markedsføring (selvregulering) i egne rækker. BEFOLKNING ALKOHOLFORBRUG moderate Moderat moderate drinkers drinkers forbrug hazardous Risikabelt hazardous drinkers drinkers forbrug harmful drinkers Skadeligt harmful drinkersforbrug Illustration af Pareto-princippet: 30 % af alle, der drikker, står for 80 % af det totale alkoholforbrug. Kilde: University of Southamptom; præsenteret af Nick Sheron på konferencen Alcohol and Health ; Amsterdam; 23 September

5 CASE: Heineken s Corporate Social Responsibility kampagne: Genkend tegnene Øl-producenten Heineken lærer os, hvordan man i tide opdager, at man er ved at blive for fuld. Man kommer til at opføre sig som en af følgende fem karaktertyper: Ekshibitionisten (den som bliver for løssluppen), Slagsbroderen (den som bliver for aggressiv), Tudefjæset (den som bliver melankolsk, og betror sig til alle, der er villige til at lytte), Gramseren (den som generer andre med sin grænseoverskridende adfærd) og Snorkeren (den som kan sove, hvor og hvornår det skal være, når vedkommende har fået et par glas for meget). Hovedbudskabet er: Problemet er ikke produktet (øllet), men forbrugerens personlighed. Eller som industrien også opfatter det: Den normale og ansvarlige forbruger nyder vores produkt, mens den uansvarlige forbruger misbruger det. Budskab 3: Der findes ikke normale voksne, som ikke drikker Det budskab alkoholindustrien sender: At der findes mennesker, der ikke drikker, er uvæsentligt. De hører ikke til i en moderne kultursammenhæng. Forklaring: Industrien anerkender kun, at børn under 16, gravide og folk der kører bil, ikke drikker alkohol. Det faktum, at der i mange samfund er en stor gruppe mennesker, som ikke drikker alkohol, passer ikke sammen med det image, som industrien skaber af alkohol, som noget der er normalt og ansvarligt at indtage. Ifølge industrien er folk, der ikke drikker alkohol, mindre sunde. Budskabet er: De, som ønsker at være socialt accepterede og sunde må hellere drikke alkohol i moderate mængder. Industrien vil aldrig åbenlyst rose overdrevent alkoholindtag, selvom en vigtig del af deres fortjeneste kommer fra folk, der drikker for meget. Dog fremmer detailhandlen overdrevent alkoholindtag ved at sælge alkohol med mængderabat, etc. Andelen af ikke-drikkende i forskellige lande Andelen af personer, der ikke drikker ud af hele den voksne befolkning i verden strakte sig sidste år fra en lav andel i Luxembourg på 2,5 % til en høj andel i Egypten på 99,5 %. I Kina var 5

6 andelen 48,6 %, i Irland 22 %, i Mexico 41,6 %, i Rumænien 38 % (WHO, 2004) Er mennesker, der ikke drikker mindre sunde? Undersøgelser foretaget af den anerkendte professor Jürgen Rehm viser, at mange undersøgelser som sammenligner sundhedstilstanden hos folk, der ikke drikker alkohol med folk, der drikker, ikke er pålidelige. Nærmere undersøgelser viser, at gruppen af ikke-drikkende personer er mindre homogen end man ofte går ud fra. Mange afholder sig fra at drikke af helbredsmæssige årsager, og er derfor som udgangspunkt mindre sunde. Men deres manglende sundhed skyldes ikke, at de ikke drikker (Rehm et al. 2008) I Afrika opfordrer alkoholindustrien aktivt den ikke-drikkende del af befolkningen til at drikke; Det underliggende budskab i alkoholreklamer i Afrika er, at de som drikker, kan se frem til fremgang og vestlig rigdom. Hvis man altså gerne vil tilhøre gruppen af succesfulde borgere, skal man drikke alkohol ligesom succesfulde europæere gør det (se illustrationen nedenfor). To eksempler på gadereklamer i Kampala, Uganda (feb. 2010) Budskab 4: Ignorer det faktum, at alkohol er et skadeligt og afhængighedsskabende rusmiddel (ethanol) Det budskab alkoholindustrien sender: Alkohol er en velsmagende drik, som er fremstillet med stor faglig dygtighed; Øllets naturlige oprindelse tæller, vin er specielt godt for krop og sind, og for spiritus borger årelange håndværkstraditioner for kvaliteten. Forklaring: Industrien viser udelukkende alkohol som sundhedsfremmende. Den gør ikke opmærksom på, at alkohol (ethanol) er et skadeligt, giftigt og vanedannede rusmiddel, som er et fremmedlegeme i forhold til den menneskelige organisme. Kemisk tilhører alkohol gruppen af hårde stoffer. Det er også kræftfremkaldende, og kan ligesom heroin skabe fysisk og psykisk afhængighed. Disse virkninger står i skærende kontrast til industriens fremstilling af alkoholforbrugeren som ansvarlig, social, lykkelig og livsnydende med alkohol. 6

7 Alkohol er kræftfremkaldende I februar 2007 samledes 26 forskere fra 15 forskellige lande hos The International Agency for Research on Cancer (IARC) i Lyon, Frankrig for at revurdere den kræftfremkaldende effekt af alkohol og ethyl carbamate (urethane), som ofte bliver brugt som gæringsstof i mad og drikkevarer. Konklusionen er at der ikke kan fastsættes nogen nedre grænse for et sikkert alkoholindtag i forhold til kræft. Disse evalueringer vil blive trykt som vol. 96 i IARC s monografi.1 (Baan et al. 2007) CASE: Hjemmesiden Alkohol og Helbred i Belgien Hjemmesiden (om øl og sundhed) påstår at være en unik hjemmeside, som samler al den tilgængelige viden om øls betydning for sundheden på ét sted. Hjemmesiden fokuserer på den internationale forskning, der findes om virkningen af et moderat ølforbrug på helbredet. Det er et område, som i de senere år har fået stigende opmærksomhed. Hjemmesiden er finansieret af sammenslutningen De Belgiske Bryggere, som meget gerne vil informere besøgende om helbredsfordelene ved et moderat ølindtag. CASE: Videnscenter for øl i Holland I Holland har ølproducenter lanceret det såkaldte Videnscenter for Øl. Centeret tilstræber at fremstå videnskabeligt. Den danske professor Arne Astrup er medlem af bestyrelsen: Jeg gik ind i bestyrelsen hos det hollandske Beer Knowledge Institute, fordi jeg syntes, at sundhedseffekten ved moderat indtag af øl er et interessant emne at arbejde med kennisinstituutbier.nl/bestuur. Hertil udtaler professor M. Kaplan fra Free University of Amsterdam: Det er i orden at bryggerierne gerne vil forbedre øllets image, men forskere bør ikke tage del i den slags aktiviteter. Kilde: Trouw, en landsdækkende hollandsk avis, 3 okt 2010 CASE: Bryggeriforeningen, Danmark: Øl forebygger knogleskørhed På grund af indholdet af silicium anbefaler Bryggeriforeningen i Danmark kvinder at drikke øl for at forebygge knogleskørhed. Hvad der ikke nævnes, er at alkohol er kræftfremkaldende, samt at der findes andre kilder til silicium som ikke medfører denne risiko. asp?pid=191&visnyhed=339. Kvinder bør drikke øl hævder Bryggeriforeningen, Danmark 7

8 Budskab 5: Alkoholproblemer kan kun løses hvis alle parter arbejder sammen Det budskab alkoholindustrien sender: Vi kan kun løse de problemer, der knytter sig til alkohol i fællesskab. Vi (industrien) føler et stort ansvar for skader opstået i forbindelse med brug af vores produkt, og vi vil meget gerne afhjælpe dem. Det kræver at vi samarbejder på alle niveauer. Politikerne, sundhedssektoren og industrien er nødt til at arbejde sammen for at opnå det bedste resultat. Dette nøglebudskab er også formuleret i de såkaldte Dublin Principper, som blev affattet i 1997 af the International Centre for Alcohol Policy (www.icap.org). ICAP er en international lobbyorganisation for alkoholindustrien: For at øge kendskabet til alle aspekter af alkohol må det stå frit for akademikere og forskere at arbejde sammen med både regeringer og NGO ere. Forklaring: Der er imidlertid mange eksperter, som har erfaret, at det ikke nytter noget at arbejde sammen med alkoholindustrien efter at have spildt en masse tid med at diskutere ineffektive projekter og tiltag. For at være effektiv skal en politik hvad enten den er på europæisk, nationalt eller lokalt niveau medføre en reduktion af alkoholforbruget. Det, der sætter forbruget ned, er at forhøje afgifterne på alkohol, forbyde markedsføring og sponsorering, sætte aldersgrænsen for køb af alkohol op til 18 år, begrænse illegalt salg samt udarbejde kampagner, som øger offentlighedens bevidsthed om de skader alkohol kan medføre. Dette er imidlertid ikke noget industrien er interesseret i. Den er profitorienteret og tænker i salgsbaner. Industrien ønsker at skabe overskud og pleje aktionærernes interesser det vil sige at øge forbruget. Industriens synspunkt er derfor: Det er ikke nødvendigt at drikke mindre alkohol, men at drikke på en anden måde. CASE: Partnerskabsaktiviteter i Skotland Den skotske alkoholindustri taler for, at politikere og sundhedsinstitutioner skal arbejde sammen med industrien om, hvad de betegner som et fælles formål. Dermed ignoreres den fundamentale interessekonflikt, som er imellem at beskytte folks helbred på den ene side og sælge så meget alkohol som muligt på den anden side. Industrien i Skotland havde succes med at forhandle et alkoholindustripartnerskabs-initiativ over for nogle ministerier, og det resulterede i at en ansat fra Diageo blev udlånt til regeringens alkoholpolitiske udvalg i to år. Dertil kommer, at industripartnerskabet tog initiativ til Skotlands første Alkoholinformations uge, hvor fokus var på informationsmateriale om ansvarligt alkoholindtag (et tiltag som vurderes som ineffektivt af eksperter). Kilde: Evelyn Gillan fra Scottish Health Action on Alcohol Problems (SHAAP; 2009) CASE: Medlemskab af politiske arbejdsgrupper i Finland Bortset fra lobbyarbejde, officielle høringer og uofficiel kontakt med beslutningstagere har alkoholindustrien på det seneste fundet en meget mere effektiv måde at få indflydelse 8

9 på i forhold til fremtidige alkoholpolitiske indgreb. Repræsentanter fra alkoholindustrien og andre brancher, som tjener penge på alkohol, er begyndt at spille en stor rolle i forskellige politiske arbejdsgrupper. I alkoholmarkedsføringsarbejdsgruppen (nedsat af Social- og Sundhedsministeren) er 4 ud af 6 medlemmer repræsentanter fra virksomheder, som profiterer af alkoholindustrien. I arbejdsgruppen for advarselsmærkning (nedsat af Social- og Sundhedsministeren) kom 3 ud af 6 repræsentanter fra virksomheder, som profiterer af alkoholindustrien. Og i arbejdsgruppen for markedsføringsrestriktioner på alkohol (nedsat af Social- og Sundhedsministeren) kom 4 ud af 9 medlemmer af gruppen fra virksomheder, som profiterer af alkoholindustrien. Kilde: Anki Pulliainen, Friends of Temperance; Finland; CASE: Partnerskab i Ghana og andre afrikanske lande: Alkoholproducenten SABMILLER udtaler: I Afrika har vi arbejdet sammen med politikere, offentlige sundhedseksperter og NGO ere om at udvikle en national alkoholpolitik for at reducere alkoholrelaterede skader. Kilde: 9

10 Budskab 6: Markedsføring af alkohol er ikke skadeligt. Det er blot en måde at vejlede forbrugeren i valget mellem forskellige produkter og mærker. Det budskab alkoholindustrien sender: Reklamer får ikke folk til at drikke mere. Reklamer hjælper folk til at vælge det bedste brand. Og for at undgå, at nogle få producenter eller købmænd markedsfører alkohol uansvarligt, har vi selv iværksat nogle effektive regler. Dette selvregulerings-system virker over hele verden, og det har vist fremragende resultater. Forklaring: Industrien benægter hårdnakket, at reklamer skulle stimulere alkoholindtaget (Bond et al; 2009). Imidlertid har forskningen indiskutabelt vist, at unge mennesker er tiltrukket af alkoholreklamer, samt at reklamerne fremmer alkoholforbrug hos dem. (Science Group of the Alcohol and Health Forum; 2008). Tiltrækkende reklamer og positiv branding via sponsorater får unge mennesker til at begynde at drikke i en yngre alder. Dertil kommer, at unge mennesker, som allerede drikker alkohol, drikker mere som resultat af reklamernes påvirkning. INDUSTRIEN: Man kan jo altid fornægte forskningen Efter The Science Group of the Alcohol og Health Forum, der hører under EU kommissionen, præsenterede deres rapport om virkningen af alkoholmarkedsføring, angreb alkoholindustrien på det kraftigste gruppens konklusion. Konklusionen bekræftede at alkoholmarkedsføring har indflydelse på unge menneskers alkoholforbrug. ICAP (The International Lobby Organisation of the Alcohol Industry) var også repræsenteret i forskningsgruppen, men de udtalte med det samme, at de ikke var ansvarlige for konklusionen. Kilde: nieuws/nederland/article ece/ Bewezen reclame_zet_aan_tot_drinken_.html INDUSTRIEN: Markedsføring påvirker kun, hvilket mærke man vælger Helmut Wagner, generaldirektøren for den tidligere Amsterdam Gruppe (TAG, alkoholbranchens Europæiske organisation): Disse kampagner [reklamer] gør mærket kendt, men tilskynder ikke unge mennesker til at drikke alkohol. Først bestemmer de sig for at drikke noget alkohol, og når de så står i forretningen vælger de Breezeren, fordi de har hørt om den i reklamerne Kilde: Advertisement Magazine Adformatie, The Netherlands; CASE: Den svenske alkoholindustri: Selvregulering for at undgå lovgivning Markedsføringsfrihed er livsvigtig for alkoholindustrien. Enhver trussel fra politikerne om at begrænse markedsføring bliver ofte mødt af industrien med et tilbud om at skærpe den eksisterende selvregulering. I 2009 ville den svenske regering begrænse mængden af alkoholreklamer. Den svenske bryggeriforening lancerede med det samme et sæt forbedrede retningslinier for markedsføring af alkoholiske drikkevarer. Ved at være proaktive og frivillig formulere en code of conduct viser industriens organisationer, at de er ansvarlige interessenter. Hermed be- 10

11 viser de, at de selv kan tage ansvar i forhold til at regulere sig selv (citat fra IOGT, Sverige; 2009). I Holland svarer industrien også igen ved at stramme reglerne, når politikerne har luftet tanken om markedsføringsbegrænsninger. Hvis man nærlæser teksten til den nye selvregulering viser det sig dog ofte, at den såkaldte stramning i virkeligheden er en smart måde til at gøre reguleringen endnu mere løs på. Justeringer i selvreguleringen har kun vist sig effektiv på én bestemt måde; nemlig som et redskab til at udskyde (effektive) lovbaserede reguleringer Kilde: citat fra STAP, Holland, CASE: Lempelser i dansk selvregulering lanceret som stramninger I 2010 fik industrien lanceret ændringer i selvreguleringen som stramninger. Det hedder sig at modeller i reklamer skal være og se ud til at være mindst 25 år hvilket kun industrien har adgang til at checke. Men ved samme lejlighed gennemførte Alkoholreklamenævnet en lempelse af punktet omhandlende sport og alkohol, hvilket undgik mediernes opmærksomhed. Det er ikke længere imod reglerne, at forbinde sport og alkohol, men at forbinde alkohol og aktiv sportsudøvelse. Af illustrationen her på siden fremgår, hvordan man som industri kan omgå den bestemmelse. Aktiv sportsudøvelse. Klagen over denne reklames sammenstilling af alkohol og sport fik ikke medhold hos det danske Alkoholreklamenævn. Det skete med henvisning til at der ikke er tale om aktiv sportsudøvelse, fordi lyset er slukket på stadion. 11

12 Budskab 7: Oplysning om ansvarligt forbrug er den bedste måde at beskytte samfundet imod alkoholproblemer Det budskab alkoholindustrien sender: Som industri føler vi, at vi har en del af ansvaret for visse problemer, der opstår, som resultat af misbrug af vore produkter. Derfor skal misbrug bekæmpes, og vi vil meget gerne bidrage til dette. Vi er i stand til at overbevise folk om at nyde vores produkt ansvarligt, og det vil vi gerne forpligte os på. Politikere og institutioner er velkomne til at benytte sig af vores kompetencer, og vi indbyder dem med glæde til at gøre det. Forklaring: I de senere år har alkoholindustrien følt sig mere og mere presset af det stigende fokus på alkoholpolitiske indgreb. Effektive tiltag såsom højere skatter på alkohol, indførsel af en minimumspris på alkohol, øgning af aldersgrænsen for køb af alkohol og begrænsninger i markedsføringen kan reducere industriens indtægt (Babor, 2003; Babor 2010). Industrien gør derfor deres bedste for at overbevise regeringer, politikere og lovgivere om, at de nævnte metoder ingen effekt har, at det er ren symbolpolitik, eller at de er illegitime. Det ikke er rimeligt, at det går ud over flertallet den store gruppe af ansvarlige alkoholnydere at en minoritet af misbrugere ikke kan håndtere alkohol. Industrien hævder, at have et bedre alternativ; at oplyse folk om eventuelle problemer er det bedste middel til at bekæmpe alkoholmisbrug. Men fagfolk, der baserer deres viden på forskningsresultater, er overbevist om, at oplysning i sig selv ikke får folk til at drikke mindre. (Giesbrecht, 2007; Gordon 2006). Oplysning om ansvarligt alkoholindtag skal ifølge industrien fremmes uanset hvad. Og mens den venter på opbakning, har den selv iværksat flere Corporate Social Responsibility kampagner. CSR kampagner er en metode hvorpå industrien forsøger at forbedre sit image ved at udvise social bevidsthed, f.eks. via oplysningskampagner. CASE: Lobby for ineffektive tiltag i Skotland Evelyn Gillan fra the Scottish Health Action on Alcohol Problems: The Scottish Whisky Association (der har Diageos direktør i Storbritannien som bestyrelsesformand) og den britiske Wine and Spirits Trade Association lobbyer for ineffektive tiltag, såsom oplysningskampagner og kampagner for ansvarligt alkoholindtag. Målet er at fjerne politikernes fokus fra effektive midler, som f.eks. regulering af pris og tilgængelighed af alkohol (SHAAP; 2009). 12

13 CASE: Ingen strukturelle tiltag i Schweiz Thomas Gentil fra det Føderale Ministerium for Sundhed (2009): Det Nationale Alkohol Program inkluderede industrien i startfasen, men der blev forslået nogle strukturelle ændringer, som ikke passede industrien (supermarkeder måtte ikke sælge alkohol mellem kl og 07.00, øl ville blive pålagt højere afgifter, og det ville ikke være tilladt at sponsere sportsbegivenheder længere). Få dage efter høringen af industrien blev disse fortrolige tiltag offentliggjort, og det skabte en kæmpe debat. Via pressen angreb industrien offentligt den føderale Sundhedsminister og direktøren for alkoholenheden. På grund af presset besluttede regeringen at opgive de strukturelle tiltag. Kilde: Ruth Hagen, Addiction Info, Lausanne, Schwitzerland, CASE: Industrien leverer oplysningsmateriale til den danske folkeskole I Danmark udarbejder og leverer alkoholindustrien oplysningsmateriale til folkeskolen via organisationen GODA. Opfordringen til at drikke ansvarligt undermineres af billedsiden med unge, der fester igennem med masser af alkohol. CASE: Corporate Social Responsibility kampagner i Thailand En monitorering af alkoholindustriens marketingaktiviteter i Thailand viser, at CSR- aktiviteter giver bonus. En af de største gevinster for industrien er at opnå offentligheds støtte og sympati. Da hele verdens største bekymring for tiden er global opvarmning, er det blevet en ny og udbredt taktik at markedsføre alkoholindustrien som grøn. Ølproducenten Singha Corporation fremstiller for eksempel Singha Golf Parken i Khonkaen-provinsen som et forbillede for vandbevaring, der både tilgodeser miljøet og lokalsamfundet. Heineken Thailand s Vand for livet kampagne under mottoet Gør en god gerning for vores elskede konge er et andet eksempel på en CSR- strategi, som industrien bruger til at skabe sig en grøn profil. Thai Beverage Co., Ltd. (Chang Beer) uddeler tæpper med ølproducentens logo til fattige i afsides områder af landet om vinteren under mottoet Stå sammen i kampen mod kulden. En af gevinsterne ved denne aktion var en gratis helsides reklameannonce i alle landets aviser. Således kunne ølproducenten markedsføre sit produkt side om side med velgørende aktiviteter. 13

14 Tvivl er lobbyisternes kerneprodukt Selvfølgelig er det svært at mobilisere en bevidsthed hos befolkningen om alkohol, når de næsten dagligt kan læse i avisen at det er sundt. At det er alkoholindustriens forskningscentre der systematisk planter nyheder af denne art er nok ukendt for de fleste. Hermed skaber industrien effektivt tvivl om de budskaber, der kommer fra forskning i alkohol ud fra en folkesundheds-interesse. Til læsere som kunne tænke sig et historisk overblik over de talrige succeser industri-lobbyarbejde har fejret anbefales: Ifølge Michaels har tobaksproducenter kendt til de skadelige virkninger af deres produkt i årtier, men har fornægtet denne viden for at beskytte deres økonomiske interesser. Industrien og dens forskere har ligefrem fabrikeret tvivl ved at anfægte al offentliggjort forskning, dissekere enhver anvendt metode, samt at bestride alle resultater. Denne storstilede kampagne imod fakta har haft held til at forsinke indgreb og udskyde erstatning til ofrene i årtier. Doubt is Their Product: How Industry s Assault on Science Threatens Your Health is a 2008 book by David Michaels, Udgivet af Oxford University Press. 14

15 REFERENCER Anderson, P., Hastings, G., Angus, K., de Bruijn, A. (2009). Impact of alcohol advertising and media exposure on adolescent alcohol use: a systematic review of longitudinal studies. Alcohol and Alcoholism, published online, January 14, Anderson, P., Chisholm, D., & Fuhr, D.C. (2009a). Effectiveness and cost-effectiveness of policies and programmes to reduce the harm caused by alcohol. The Lancet, 373, Baan, R., K. Straif, Y. Grosse, B. Secretan, F. El Ghissassi, V. Bouvard, A. Altieri, V.Cogliano; (on behalf of the WHO International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group); Carcinogenicity of alcoholic beverages; Thelancet.com Vol 8 April Babor, T. Caetano, R., Casswel, S., Edwars, G., Giesbrecht, N., Graham, K. et. al. (2003). Alcohol: no ordinary commodity. Research and public policy. Oxford: University Press. Babor, T. Caetano, R., Casswel, S., Edwars, G., Giesbrecht, N., Graham, K. et. al. (2010). Alcohol: no ordinary commodity. Research and public policy. Second edition. Oxford: University Press. Baumberg, B. How Will Alcohol Sales in the UK Be Affected If Drinkers Follow Government Guidelines? Alcohol and Alcoholism (2009) 44 (5): Bond, L., Daube, M., Chikritzhs, T. Selling addictions: Similarities in approaches between Big Tobacco and Big Booze. AMJ 2010, 3, 6, Bond, L., Daube, M., Chikritzhs, T. Access to Confidential Alcohol Industry Documents: From Big Tobacco to Big Booze. Australasian Medical Journal 2009, 1, 3, Engels, R.C.M.E., Hermans, R., Van Baaren, R.B., Hollenstein, T., & Bot, S.M. (2009). Alcohol Portrayal on Television Affects Actual Drinking Behaviour. Alcohol & Alcoholism, 44, Giesbrecht N (2007), Reducing alcohol-related damage in populations: rethinking the roles of education and persuasion interventions, Addiction, 102, Gordon R., McDermott L., Stead M., Angus, K. (2006) The effectiveness of social marketing for health improvement: What s the evidence?, Public Health 120; nederland/article ece/bewezen reclame_zet_aan_tot_drinken_.html. Johansen D, Grønbæk M, Overvad K, Schnohr P, Andersen P. Generalized additive models applied to analysis of the relation between amount and type of alcohol and all-cause mortality. European journal of epidemiology 2005;20(1): Jones L., James M., Jefferson T., Lushey C., et al. (2007). A review of the effectiveness and cost-effectiveness of interventions delivered in primary and secondary schools to prevent and/or reduce alcohol use by young people under 18 years old. Alcohol and schools: review of effectiveness and costeffectiveness. NICE: Main report (PHIAC 14.3a). Meier et al., (2008). The independent review of the effects of alcohol pricing and promotion. Summary of Evidence to Accompany Report on Phase 1: Systematic Reviews. School of Health and Related Research, University of Sheffield, UK. Michaels, D. (2008). Doubt is their product: How industry s assault on science threatens your health. Oxford university Press: UK. Rehm, J., H.Irving, Y.Ye, W.C. Kerr, J. Bond, T.K. Greenfield. Are Lifetime Abstainers the Best Control Group in Alcohol Epidemiology? On the Stability and Validity of Reported Lifetime Abstention; In Practice of Epidemiology; Vol 168; no; P Scientific Opinion of the Science Group of the European Alcohol and Health Forum; European Commission; Does marketing communication impact on the volume and patterns of consumption of alcoholic beverages, especially by young people? - a review of longitudinal studies (http:// advertising_influences_adolescents_alcohol_consumption_concludes_science_group_of_alcohol_ and_health_forum) WHO. Global Status Report on Alcohol Geneva: World Health Organization; 2004 [cited 2009 July 22]. Available from: substance_abuse/publications/global_status_report_2004_overview.pdf World Health Organization (2007). WHO Technical Report Series 944. WHO expert committee on problems related to alcohol consumption. World Health Organization (WHO, 2009). Handbook for action to reduce alcohol-related harm. World Health Organization (WHO, 2009). Evidence for the effectiveness and cost-effectiveness of interventions to reduce alcohol-related harm. Trouw, March 12th nederland/article ece/bewezen reclame_zet_aan_tot_drinken_html 15

16 Materialet til Alkoholindustriens syv budskaber er indsamlet gennem et samarbejde mellem en række private europæiske organisationer, som har til formål at begrænse de helbredsmæssige og sociale skader af alkohol. Den engelske udgave The Seven Key Messages of the Alcohol Industry er udgivet af European Centre for Monitoring Alcohol Marketing (EUCAM) i november Den danske udgave er bearbejdet af informationsmedarbejder Ina Johansen, Alkohol & Samfund og redaktør Marianne Kargaard, Magasinet RUS. Publikationen kan downloades fra hjemmesiden eller bestilles hos Alkohol & Samfund på telefon Copyright Magasinet RUS oplag, november 2012 All Rights Reserved Produktion: Christensen Grafisk RUS-serien omfatter udenlandske publikationer, oversat og udgivet på dansk af Magasinet RUS. Magasinets formål er at formidle viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadelig brug af rusmidler, primært alkohol.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Alkoholrelaterede

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2 Regulering af markedsføring af alkohol før Alkoholreklamenævnet Alkoholreklamenævnet Reguleret gennem vejledning hos Forbrugerombudsmanden Ikke muligt at opnå enighed om en ny vejledning Formand, advokat

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt?

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt? MARKEDSFØRING AF ALKOHOL - beskytter det nuværende regelsæt? Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal BØRN SKAL BESKYTTES 2400 København NV www.alkohologsamfund.dk Tekst og redigering: Ina Johansen, Nina

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Tilfældig alkoholpolitik?

Tilfældig alkoholpolitik? STOF nr. 19, 2012 Tilfældig alkoholpolitik? Hvad skete der, da alkoholafgifterne blev sat ned i Danmark? Ikke det, forskerne forventede AF KIM BLOOMFIELD I 1975 offentliggjorde den finske sociolog Kettil

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

HVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?

HVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Nordens Velfærdscenter

Nordens Velfærdscenter Nordens Velfærdscenter Nordic Centre for Welfare and Social Issues Elizabeth Dahler-Larsen Seniorrådgiver 22-06-2015 Nordens Velfærdscenter 1 Nordens Velfærdscenter Arbejder på vegne af de nordiske regeringer

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 VELKOMMEN ANNE BIRKELUND, DANSK ERHVERV DAGENS AGENDA 17.00 Ankomst og velkomst / Anne Birkelund, Dansk Erhverv 17.10 Trust Barometer

Læs mere

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse Vi lever i et moderne Danmark - på godt og ondt. Unge mennesker tjener mange penge - og bruger også mange penge, og ofte er der ekstra gang i tegnebøgerne fredag og lørdag aften, når byens discoteker og

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt Europaudvalget og Kulturudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juni 2016 Det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

ZA5947. Flash Eurobarometer 401 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark

ZA5947. Flash Eurobarometer 401 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark ZA97 Flash Eurobarometer 0 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark FL0 - Youth Attitudes on Drugs - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere