Tre paradokser i den danske folkesundhed

Transkript

1 SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet oktober 2016

2 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning Alkohol

3

4 Stigende ulighed i sundhed Middellevetid for mænd Indkomstkvartiler Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2012.

5 Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Andel nyfødte. Passiv rygning i hjemmet års skolegang > 10 års skolegang Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S, Databasen Børns Sundhed

6 Overvægt, hyppigt indtag af fastfood og daglige symptomer Fordelt efter forældres socialgruppe årige danske skoleelever % Overvægt/svær overvægt Spiser fastfood to eller flere dage om ugen To eller flere daglige symptomer Socialgruppe I Socialgruppe II Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Socialgruppe VI* * Uden for arbejdsmarkedet Rasmussen M et al. Skolebørnsundersøgelsen 2014

7 Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law (Julian Tudor Hart 1971) 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per i landets rigeste kommuner sammenlignet med 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

8 Årsager til forskelle i dødelighed Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr Rygning og alkohol Mange årsager Koch et al, BMJ Open 2014

9 Sundhedstilstanden i Danmark Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder Sundhedsstyrelsen 2016

10 24. oktober 2016

11 24. oktober 2016

12 24. oktober 2016

13 Lungekræft, kvinder Aldersstandardiserede rater pr Danmark Norge Sverige Finland Cancerregisteret

14 Unges rygevaner Gymnasier Erhvervsuddannelser Piger Drenge Total Piger Drenge Total (n=42.728) (n=27.396) (n=70.124) (n=1.018) (n=3.442) (n=4.460) Ryger aldrig 55% 54% 55% 41% 44% 43% Ryger lejlighedsvist 35% 32% 34% 19% 20% 20% Ryger hver dag 11% 14% 12% 40% 37% 37% Bendtsen P et al. Ungdomsprofilen, 2014

15 Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel (ethanol)? Et (sundt) nydelsesmiddel? Et rusmiddel? En ernæringskomponent? En risikofaktor for ca. 60 forskellige sygdomme? Et afhængighedsskabende stof?

16 Alkohol og dødelighed af alle årsager Mænd 1,5 1,4 1,3 1,2 Relativ risiko 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0, Alkohol / genstande per dag Boffetta et al. Epidemiology 1990

17 Alkohol og årsagsspecifik dødelighed 1,8 1,6 Cancer 1,4 All Relative mortality 1,2 0,8 1 Hjerte-karsygdom 0,6 0,4 0,2 0 < Alkohol / genstande per dag Boffetta et al. Epidemiology 1990

18 Vin, øl og spiritus og dødelighed af hjertekarsygdom 1,8 1,6 1,4 Relative risk 1,2 1 0,8 Wine Beer Spirits 0,6 0,4 0,2 Never Monthly Weekly Daily,1-2 Daily,3-5 Beverage specific alcohol consumption Grønbæk et al. BMJ 1995;310:1165-9

19 Alkohol, drikkemønster og dødelighed Men Women 3 Abstainers Binge Steady 2 Mortality < >21 0 < Drinks per week Tolstrup et al. Addiction 2003

20 Tre paradokser i den danske folkesundhed Stor og stigende social ulighed i sundhed i vores velfærdssamfund Den største trussel mod folkesundheden, tobak, kan stadig købes Der er en U-formet sammenhæng mellem alkohol og sygelighed

21 SDU 50 år Tak for opmærksomheden Tak for prisen! oktober 2016

22 SDU 50 år oktober 2016