SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING

Transkript

1 00 01 SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING

2

3 SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING 2000/2001

4 SKOLETJENESTENS FORRETNINGSUDVALG PR. 1. MARTS 2002: Aage Petersen (formand), Københavns Kommune Kirsten Friisnæs, Frederiksberg Kommune Jørgen Christensen, Københavns Amt Bjørn Ilsøe, Frederiksborg Amt Jill Daniel, Roskilde Amt Hardy Granhøj Jørgensen, Vestsjællands Amt Bjarne Lund Hansen, Storstrøms Amt Lars Lunding Andersen, Zoologisk Have Annette Vasström, Nationalmuseet Lars Kirdan, Arken Poul Vestergaard, Skoletjenesten SKOLETJENESTEN HAVDE FØLGENDE FASTE MEDARBEJDERE PR. 1. MARTS 2002: Torkil Adsersen Rikke Aagaard Andersen Jørgen Bay Hans Peter Boisen Marianne Bomgren Ulla Didriksen Line Esbjørn Bente Garbers Kirsten Hegner Ane Bendix Horn Pernille Haugaard Jensen Teddy Josephsen Berit Anne Larsen Steen Lomholt Hanne Lopdrup Ida Lund-Andersen Ida Brændholt Lundgaard Vibeke Mader Jan Rindom Rikke Rosenberg Hansen Merete Staack Sidsel Risted Staun Steen Christian Steensen Lotte Stuhr Skoletjenesten/Årsberetning 2000/2001 Skoletjenesten 2002 Omslag: Rikke Aagaard Andersen/Skoletjenesten Lay-out: Jesper Hintze Vildbrad og Hans Peter Boisen/Skoletjenesten Tryk: Vesterkopi

5 INDHOLD Skoleåret 2000/ side 5 Arbejdermuseet... side 6 Arken... side 8 Danmarks Akvarium... side 10 Danmarks Tekniske Museum... side 12 De Danske Kongers Kronologiske Samling Rosenborg Slot og Amalienborg Slot... side 14 Frederiksborgmuseet... side 16 Kunstindustrimuseet... side 18 Lejre Forsøgscenter... side 20 Louisiana... side 22 Middelaldercentret... side 24 Museerne ved Det naturvidenskabelige Fakultet Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Botanisk Have, Geologisk Museum... side 26 Nationalmuseet... side 27 Vikingeskibsmuseet... side 34 Zoologisk Have... side 36 Projektsamarbejde... side 38 Informationsarbejde... side 41 Besøgsstatistik 1999/ side 42 Besøgsstatistik 2000/ side 43 3

6

7 SKOLEÅRET 2000/2001 Museer og kulturinstitutioner summer af liv; de er fyldt med aktive og entusiastiske elever og lærere hver skoledag, hele året rundt. Det fremgår tydeligt af besøgsstatistikken, der for andet år i træk viser, at mere end elever har deltaget i egentlige undervisningsaktiviteter ved besøget, og det fremgår af de følgende siders kortfattede, men stofmættede beretninger fra Skoletjenestens pædagogiske medarbejdere. Det er således entydigt, at museumsbesøg og ekskursioner til kulturinstitutionerne er et væsentligt element i undervisningen i skolerne, og det gælder hele målgruppen: fra de yngste elever i folkeskolen til de store gymnasie- og HF-elever samt voksne fra VUC. Skoletjenestens pædagogiske aktiviteter tilrettelægges og tilbydes i de særlige læringsmiljøer, som museerne og kulturinstitutionerne udgør. Det er læringsmiljøer, der giver unikke muligheder for at arbejde med emner og temaer omkring naturen, kulturarven, moderne kunst og kultur. Beretningerne fra Skoletjenestens pædagogiske medarbejdere viser, at der arbejdes seriøst og engageret og med stor energi på at udvikle, revidere og kvalitetssikre de pædagogiske aktiviteter, så de udnytter disse muligheder, og samtidig sikrer, at undervisningstilbudene tilfredsstiller de ønsker, forventninger og forudsætninger, som de enkelte klasser eller grupper af elever kommer med. De følgende sider giver således et indblik i Skoletjenestens undervisningstilbud i det forløbne skoleår, og de giver et billede af Skoletjenestens arbejde, som det konkret former sig i hverdagen. God fornøjelse med læsningen! Det er en beretning om mange og varierede kulturelle pædagogiske aktiviteter. 5

8 ARBEJDERMUSEET Struktur Skoleåret har været et aktivitetsfyldt år. I efteråret afprøvede vi de første undervisningsforløb og udgav det første skriftlige undervisningsmateriale, og i foråret 2001 forsøgte Skoletjenesten sig med et kunstog kulturhistorisk undervisnings-forløb, hvortil der også var udarbejdet et skriftligt aldersdifferentieret materiale. Samtidig indledtes et samarbejde med seminarierne, og der var praktikanter både i efteråret og foråret. Vi deltog i Kulturnet.dk s webfortælling for børn, hvor museet har bidraget med genstande og tekstmateriale. Skoletjenesten deltog desuden i Arbejdermuseets samarbejde med LO-CITY om Arbejderliv i gamle dage. Udviklingen og opbygningen af afdelingen har været omfattende og inspirerende, men udviklingsarbejdet er også stødt ind i en række problemer af økonomisk og strukturel art, som vi har forsøgt at løse undervejs. Der er dog stadig en række uafklarede områder, som skal løses i det fremtidige samarbejde. Foreløbig har det krævet meget energi at indarbejde Skoletjenestens virke i Arbejdermuseets hverdag. Museet har mange besøgende både skoler og andre grupper, bestemte rutiner og ikke ret meget plads at gøre godt med, og derfor er det en stor omvæltning for de forskellige personalegrupper på museet, når der skal indarbejdes andre arbejdsmåder end hidtil. Administration I en forsøgsperiode, som strakte sig over hele efteråret 2000, stod den pædagogiske medarbejder for al booking, undervisning, udarbejdelse af det skriftlige materiale og pædagogisk kvalitetssikring af undervisningen. I september 2000 blev der indarbejdet et nyt elektronisk bookingsystem, som skulle sikre dels en professionalisering, dels at vi i kontakten med skolerne fik de nødvendige oplysninger til at forbedre forberedelsen af skolerne. I foråret 2001 blev der ansat to studentermedhjælpere til at varetage undervisningen, og bookingen blev overtaget af museets administration. I løbet af skoleåret lykkedes det at opbygge en praksis, hvor skolerne kunne få tilsendt klassesæt af undervisningsmaterialet gratis. Priserne på undervisningsforløbene varierede, og det lykkedes at bevare basisforløbene gratis, mens det længerevarende forløb blev prissat til 200 kr. Undervisning I august 2000 slog Skoletjenesten dørene op for de første undervisningstilbud på Arbejdermuseet. Afhængigt af tid, ressourcer og behov kunne skolerne få et længerevarende besøg på 1 1 /2 time eller et kortere basisforløb på 1 time. De længerevarende undervisningsforløb henvendte sig til folkeskolens mellemste klassetrin og bestod i et aldersdifferentieret skriftligt materiale, dialogbaseret undervisning i museets faste udstilling om Familien Sørensen og endelig i en række aktiviteter i museets undervisningslokale, som uddybede og konkretiserede udvalgte emner fra selve udstillingen. Tyngdepunktet for undervisningsforløbet var hverdagslivet og levevilkårene for børn og voksne blandt arbejderbefolkningen omkring år De kortere undervisningstilbud basisforløbene henvendte sig til alle niveauer og bestod af dialogbaseret undervisning i udstillingen om Familien Sørensen. Til de ældre elever i både folkeskolen, gymnasiet og HF samt VUC blev familiens liv og hverdag sat i relation til et overordnet perspektiv som industrialisering og de samfundsforandringer, den medførte for det enkelte menneske. Tilslutningen til undervisningsforløbene var stor i løbet af efteråret 2000 fik ca. 75 skoleklasser undervisning. Forløbet blev gentaget i foråret 2001 med samme store tilslutning, dog med et mindre fald i de længerevarende forløb, da der fra museets side var et ønske om at lægge et mindre gebyr på undervisningen. Og endelig blev der kun udbudt undervisning 2 dage i stedet for 3 dage. I foråret 2001 valgte Skoletjenesten at prøve kræfter med kunst- og kulturhistorisk undervisning i forbindelse med åbningen af særudstillingen Anton Hansen mellemkrigstidens satiriker. Udstillingen viste med et stort udvalg af Anton Hansens tegninger og enkelte malerier hans liv og kunstneriske udvikling. Undervisningsforløbet var en dialogbaseret undervisning i udstillingen. Målgruppen var de ældste folkeskoleelever og gymnasiet, HF og VUC. Det skriftlige undervisnings-materiale var målrettet mod fagene dansk, billedkunst, samfundsfag og historie. Desværre var tilslutningen til dette forløb meget ringe trods flere forsøg på direkte 6

9 opsøgende arbejde i forhold til målgruppen. Det skyldes dels, at målgruppen ikke forbinder Arbejdermuseet med kunst-udstillinger, selvom der i mange år har været flere kunstudstillinger, og dels en for kort annonceringsperiode målgruppen kendte med andre ord ikke til forårets undervisningstilbud, da de planlagde årets undervisning. Endelig faldt udstillings- perioden sammen med eksamenslæsningen. Undervisningslokalet Undervisningslokalet blev i august 2000 indrettet som en to-værelses københavner lejlighed omkring århundredeskiftet og fungerede som brugbart interiør i hele skoleåret. Sidst på skoleåret fik Arbejdermuseet mulighed for at investere i borde og stole til undervisningslokalet, da vi modtog et større legat fra Knud Højgaards Fond. I det kommende skoleår vil undervisningslokalet blive delvist nyindrettet med det nye inventar for også at kunne rumme det nye undervisningstilbud om Folkets århundrede. Fremtid I efteråret 2001 søsættes et nyt undervisningstilbud til de ældste elever i museets faste udstilling Folkets århundrede. Der er udviklet et stort skriftligt undervisningsmateriale med fokus på demokrati og velfærd i det 20. århundrede. Der er ansat endnu en studentermedhjælp, så der i alt er 3 studenter ansat. Studenterne har ud over undervisningen overtaget bookingen af skoler som arbejdsområde. Det skal sikre en bedre vejledning af lærerne og skolerne. Undervisningen udbydes nu igen tre dage ugentligt, dog koster al undervisning nu penge. 7

10 ARKEN MENNESKET, et halvt århundrede set gennem kroppen (15. september januar 2001). Udstillingen var et panorama over kunstnernes fremstilling af mennesket gennem de sidste 50 år, der favnede såvel farvemættede oliemalerier, glittede fotos og livagtige voksdukker. Udstillingen trådte sine steder næsten alt for tæt på virkeligheden; men hvordan kunne den andet, når intentionen bl.a. var at afspejle menneskets spørgsmål til livet? For hvad er livet og mere vigtigt hvordan griber vi det an? Hvordan sætter livet spor på vores krop? Og hvorfor prøver vi i dag at sikre os kontrollen: skabe liv i glas, udskyde døden og sikre kroppen mod forfald? Alt sammen store spørgsmål som lagde op til livlig debat i udstillingssalene og lagde fundamentet til de to workshopforløb, der fulgte udstillingen: Folkeskolens ældste klassetrin blev indbudt til workshoppen Kroppens Sprog. Uppercut Dansekompagni havde skabt en 40 min. lang forestilling, Ned på Jorden, der blev opført i udstillingssalene. Sammen med danserne skulle børnene efterfølgende selv bruge kroppen til at skabe udtryk. Gymnasieskolen blev indbudt til croquisworkshop i museets Koncertsal med den danske kunstner Iben Dalgaard. Sammen med en professionel mimer havde Dalgaard skabt et forløb, der kommenterede på udstillingens temaer og gestalter. Som introduktion til udstillingens tematik blev lærere inviteret til et lærerkursus i september. Her blev Skoletjenestens aktiviteter, undervisningsforløb og -materiale præsenteret. Lærerne blev endvidere gjort opmærksom på, at udstillingen ikke egnede sig til de mindste klassetrin i folkeskolen, da enkelte af de udstillede værker kunne virke voldsomme. Af selv samme grund var der heller ikke produceret undervisningsmateriale i tre niveauer, men i to ( kl. og gymnasieniveau). Skrigets Ekko (3. februar 3. juni 2001). Edvard Munchs kunst giver ekko. Den sætter sig spor i andre kunstneres værker. Med hovedværker som bl.a. Skriget, Kys og Angst kortlagde udstillingen Munchs betydning for kunstnerne fra 1950 erne og frem: Kunstnere som Francis Bacon, Andy Warhol, Antonio Saura, Svend Wiig Hansen, Asger Jorn og Per Kirkeby. I forlængelse af udstillingen indbød Skoletjenesten folkeskolens mellemste klassetrin til dramaworkshop med skuespillerne Søren Hauch-Fausbøll og Torben Zeller. Efter en omvisning i udstillingen, hvor eleverne bl.a. skulle skrive en kort novelle om et af billederne, var der bygget scene og samlet kostumer til drama og rollespil i museets Koncertsal. Her instruerede skuespillerne i, hvordan fortællinger og billeder kan sætte dramatiske forløb i gang. Eleverne var med i den skabende proces: De komponerede historien, agerede roller og optrådte som fortællere. Også Skrigets Ekko blev introduceret til lærerne ved lærerkurser. Til udtillingen blev der produceret undervisningsmateriale i tre niveauer (3.-6. kl.; kl.; gymnasiet/hf). ARKENs Samling (10. februar 28. oktober 2001). Med denne præsentation af ARKENs Samling blev de sidste 20 års strømninger på kunstscenen markeret. Fra 1980 ernes intellektuelle værker til samtidskunstens mere intime skildringer. Som f.eks. englænderen Richard Billinghams fotografier af sin egen familie i et socialt derangeret miljø. Eller finnen Jouko Lehtolas skildringer af teenagere, der i en rus af alkohol og vovemod prøver kræfter med livet. Udstillingen viste ARKENs seneste erhvervelser, herunder værker af de fremmeste fotokunstnere i vor tid, hvortil tælles netop Billingham og Lehtola. For gymnasieskolen arrangerede Skoletjenesten et heldagsseminar med den danske kunstner Mads Gamdrup. Under overskriften: Kunst og virkelighed satte seminaret fokus på, hvordan kunstnerne bevidst spiller op til vores opfattelse af fotografiet som en 1-til-1 gengivelse af virkeligheden. Seminaret lagde således op til debat om, om man kan kalde fotografiet for virkeligt. Seminaret inddrog en anden, mindre udstilling på ARKEN, nemlig Gerhard Richter (6/4 27/5 2001), da Richter i sine malerier arbejder med referencer til fotografiet. I grå toner maler Richter malerier efter fotografier, avisfotos, egne fotos og amatørsnapshots og stiller os på den måde over for et billede af billedet af virkelig- 8

11 heden. Eller rettere: Han bereder os et møde med det, vi tror er den billedlige virkelighed. Skoletjenesten arrangerede endvidere et lærerkursus med den danske kunstner Susan Hinnum. Hinnum gav sit bud på, hvad samtidskunsten vil os, og hvordan vi griber den an. Sommer på ARKEN: Til den årlige Sanddag (8/6 2001) blev folkeskoler i Københavns Amt vanen tro indbudt. I år deltog næsten børn. Årets tema var Odysseus rejse. Ud af strandens sand modellerede børnene så godt som alle figurerne fra fortællingen: Skylla med de seks hoveder, Kyklopen med det ene øje, Odysseus i sin båd osv. Stranden blev en frise, der gengav den græske myte på bedste vis. Øjets Attrå (16. juni 26. august 2001). Udstillingen viste 220 fotografier fra Moderna Museets Samling i Stockholm, som præsenterede et stort projekt: Fotografiets historie fra 1840 til Med udgangspunkt i tallets rejsefotografier og portrætter, over 1920 ernes billeder af sport, maskiner og moderne arkitektur til surrealismens opløste virkelighedsbilleder viste udstillingen, hvorfor fotografiet til stadighed fascinerer: Det tager sig unægteligt ud som et spejl, men fordrejer, forskønner eller forvansker alligevel det, vi betragter som vores virkelighed. På udstillingen var kunstnere som Man Ray, Nadar og Henri Cartier-Bresson repræsenteret. 9

12 DANMARKS AKVARIUM To begivenheder satte præg på året: Dels særudstillingen om Urhavet der arbejdsmæssigt blev dominerende og dels Akvariets nye status i den reviderede zoolov, som medførte, at Akvariet nu får økonomisk støtte. Tilskuddet er bl.a. gået til en hårdt tiltrængt forbedring af Skoletjenestens bemanding. Besøgstallet Der kunne spores en ganske lille fremgang i antallet af underviste elever. Kapaciteten om formiddagen er stort set fuldt udnyttet, så fremgangen tilskrives et større elevtal i de enkelte klasser. Urhavet I februar åbnede en særudstilling om Urhavet, som skal vare i et år. 10 akvarier blev taget ud af den sædvanlige udstilling og omlagt til at fungere som vinduer til livets udvikling i havet. Hovedvægten blev lagt på dyrelivet i de sidste 500 millioner år, sådan at de nulevende repræsentanter for tidligt udviklede former blev udstillet i kronologisk rækkefølge sammen med nedsænkede modeller af fortidige slægtninge. Desuden indgik et stort antal fossiler i seperate, tørre udstillingsafsnit. Umiddelbart er kronologi og systematik ikke specielt ønskede emner fra skolernes side, men ved at inddrage de levende dyr centralt i oplevelsesdelen blev det muligt at fastholde elevernes opmærksomhed og bl.a. præsentere en vis orden på havets mere upåagtede krible-krable dyr. For gymnasiet og de ældste elever i folkeskolen eksisterede allerede et veludviklet emne med tilhørende elevmateriale om fiskenes udvikling. Emnet kunne derfor straks indgå som en del af Skoletjenestens særtilbud. Det tilhørende oplæg er her lagt an på en række fodringer af udstillings-fiskene og sammenligninger af bygningstræk med henblik på at vise en anvendt fremgangsmåde ved vurdering af slægtskab. Til folkeskolens mellemste klassetrin blev udviklet et nyt emne om slægtskab baseret på sortering af mindre, levende havdyr ud fra basale bygningstræk. Dyrene skulle sorteres under vand i Skoletjenestens vandborde på basis af tegninger, der kun lige gengav afgørende træk, men ikke hele dyr. Stor overvindelse var nødvendig for mange, der aldrig før havde rørt ved søanemoner, krabber, søpindsvin m.m. Afslutningsvis blev betydningen af skelettets udvikling demonstreret i udstillingen ved en sammenligning af bruskfisks og benfisks svømme-egenskaber. Zoologisk Museum udlånte beredvilligt rygsøjler fra hajer og tunfisk til et illustrerende vægtforsøg med brusk- og benvæv. For de mindste elever blev hovedvægten lagt på forsteninger. Særligt det forhold, at det nok kan virke ubegribeligt i 7-8 års alderen, at dyr kan blive til sten, eller at sand og mudder omdannes til sten, førte til, at Skoletjenestens tilbud kom til at bestå i at efterligne forsteningsprocessen med gips. Eleverne skulle først lave aftryk i ler med solide muslinge- og snegleskaller og derpå udfylde aftrykkene med gips. Efter blot en halv time kunne hver elev så selv erfare forsteningsprocessen, når de efter at have fjernet leret stod med deres egen gipsforstening. Forløbet fortsatte i udstillingen med brug af forsteninger, modeller og de levende fisk under temaet fra finne til fod. Naturcentret i Blåvand og Saltvandsakvariet i Esbjerg var behjælpelige med at fremskaffe de nødvendige skaller i rigelige mængder. Thorvaldsens Museum har overordentlig stor ekspertise i gipsafstøbninger og har også haft børneaktiviteter med gipsarbejde. Det var derfor nærliggende at søge råd der om fremgangsmåden. Og ganske rigtigt, forarbejdet var uhyre enkelt og hurtigt og resultatet yderst overbevisende. Efter en meget vellykket instruktion på Thovaldsens Museum blev de nødvendige forberedelser gjort til hurtigt og midlertidigt at kunne omlægge forundringsrummet og dets vandborde til et gipsværksted for en time, således at bl.a. oprydningsfasen blev så kort som mulig. Da det første hold elever prøvede emnet, blev det imidlertid krystalklart, at selv om Skoletjenesten var velforberedt, var der under ingen omstændigheder nogen med stor erfaring i at arbejde med gips. Børnenes forsigtighed eller iver kombineret med den uafvendelige størkningsproces, når først der er sat vand til gipsen, førte til næsten kaotiske tilstande. Tilmeldingerne på dette niveau blev derfor begrænset til de allerede forud anmeldte klasser, og disse hold blev nu brugt som øvehold ved den helt nødvendige omlægning af programmet. Før sommerferien lykkedes det at finde en form, hvorunder aktiviteten lod sig gennem- 10

13 føre til børnenes begejstring de fik hver en forstening med hjem. Forløbet krævede dog stadig en ekstra kraftanstrengelse fra medarbejdernes side, så der må fortsat arbejdes med en forbedring af den praktiske del. Søgningen til tilbudet for de mindste klassetrin vil som følge heraf fortsat blive begrænset i et vist omfang. Akvariets særudstillingskatalog med mange spændende artikler indgik som baggrundsmateriale for skolerne. Skoletjenesten udarbejdede to lærerorienteringer om sine tilbud, og til brug i forundringsrummet blev udarbejdet et forsøgsark. Samtidig blev en revision af materialet til gymnasieniveauet vedrørende fiskenes udvikling afsluttet. Forud for særudstillingens åbning blev der til de to nye forløb udarbejdet detaljerede undervisningsvejledninger for underviserne, men efter åbningen nødvendiggjorde de markante erfaringer med gips en større revision af den ene vejledning. Interessen for særudstillingen blev meget stor, idet der fra marts til juni i alt var 29 klasser, der valgte at gøre brug af Skoletjenestens tilbud. Mange lærere henvendte sig på baggrund af en artikel i Skoletjenestens informationshæfte. Undervisningsaktiviteter Det tværinstitutionelle samarbejde med de naturfaglige institutioner fortsatte og resulterede i tilrettelæggelse af et tværinstitutionelt forløb om evolution, beskrevet i en fælles artikel i Skoletjenestens informationshæfte. Det fremkaldte dog ikke interesse for den tværinstitutionelle tankegang hos brugerne, når forudsætningen er besøg på flere institutioner. Alligevel viste der sig en lejlighed til at afprøve muligheden, da en af studenterne i Skoletjenesten på Akvariet i forbindelse med et formidlingskursus på Københavns Universitet etablerede kontakt til Aurehøj Gymnasium. En klasse deltog i forløb på Geologisk Museum og Danmarks Akvarium, og besøgene blev efterfølgende søgt perspektiveret på gymnasiet af de kursusstuderende. Den efterfølgende evaluering både fra elever og Akvariets to involverede studenter gav klart indtryk af et vellykket program, men også af et meget uens vægtet indhold i de to institutioner. Hvis ideen skal udvikles, kræver det en betydeligt tættere samordning af tilbuddene. På baggrund af den manglende forhåndsinteresse er dette arbejde dog midlertidigt stillet i bero. Interessen for strandtilbudet viste en markant stigning i efteråret, ikke mindst fra gymnasieside. Aurehøj Gymnasium tilmeldte alle sine 1.g klasser. En del 3.g klasser på højniveau viste også interesse, og det resulterede i en særlig tilpasning af tilbudet, således at forløbet fik en variant i afslutningsfasen, der tog højde for elevernes forudsætninger. Efter 5 år med strandemnet er der efterhånden indhøstet mange erfaringer og sket flere udbygninger af tilbudet, og derfor blev håndbogen for underviserne gennemgribende revideret i slutningen af året. Stabiliteten styrkes Da det i efteråret 2000 blev klart, at Danmarks Akvarium ville blive optaget på loven om tilskud til zoologiske haver, fik dette stor betydning for Skoletjenesten. En længe ønsket stabilisering af medhjælpen i Skoletjenesten kunne nu realiseres. Den hidtidige temporære arbejdskraft i medhjælpsfunktionen (militærnægtere og unge i beskæftigelsesordninger) er fra 2001 erstattet af en fast medarbejder, således at kvaliteten i de efterhånden komplekst sammensatte tilbud vil kunne opretholdes. Medhjælpen vil herefter i endnu højere grad fungere som undervisningsassistent. Der er tillagt nye funktioner, dels i form af egentlig undervisning og dels som udvikler af et begrænset antal målrettede tilbud til besøgende børneinstitutioner, udformet så de kan fungere i et snævert samspil med skoletilbudene. At nyordningen også blev målrettet mod institutionsområdet, skyldes, at den hidtil eksisterende funktions pædagogiske aspekter var understreget og at Danmarks Akvarium financierer ansættelsen af undervisningsassistenten med et ønske om at tilbudet til de mange besøgende børn fra daginstitutionerne udvides. 11

14 12

15 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Skoleåret 00/01 blev et godt år på Teknisk Museum. Skoletjenestens aktiviteter blev udvidet til også at omfatte undervisning på Flymuseet. Desværre har det taget længere tid end beregnet for museet at få klargjort et undervisningslokale, så undervisningen er hidtil foregået i et midlertidigt lokale, og p.t. ser det ud til, at det nye lokale først står klar i løbet af foråret Herefter vil astronomiundervisningen og Fra fjer til fly få permanent plads hjemme på Flymuseet. Ligesom der vil blive udviklet nye tilbud til stedet. Udviklingsarbejde Skoleåret har stået i udviklingens tegn. Undervisningstilbuddet i Stjerner og Planeter er nu fuldt udviklet og implemen-teret med tilhørende undervisningsmateriale. Under museets samlede tilbud til astronomiundervisningen er der også i foråret 2001 udviklet et tilbud om Tycho Brahe som astrolog. Dette tilbud indgår i Skoletjenesten Öresunds pakke om den navnkundige astronom. I relation til astronomiundervisningen udbygges endvidere med et fast tilbud om Rumfartens Historie i løbet af efteråret En stor del af udviklingsarbejdet har også været at opdatere de allerede eksisterende tilbud på museet. Særligt tilbuddet om Dampmaskinen trængte til at blive gennemtænkt på ny, hvorfor der er ved at blive udviklet et helt nyt undervisningsforløb med tilhørende nyt undervisningsmateriale. I foråret 2001 blev der også udviklet et 1- times forløb om elektricitetens historie, Volta, i forbindelse med en særudstilling om samme emne. Endelig blev der også i foråret 2001 søsat et nyt projekt i relation til Kandestøberen, som vil blive realiseret fra november Det er et eventyrprojekt, som allerede har fået en del opmærksomhed fra lærerne. Det forgangne skoleårs helt store udviklingsprojekt har været Mennesket og materialerne i samtidens kultur i samarbejde med Skoletjenesten på Arbejdermuseet, Louisiana og Kunstindustrimuseet. Projektbeskrivelsen er udarbejdet som grundlag for ansøgning om fondsmidler til realisering. DNF 2000 I forbindelse med Dansk naturvidenskabsfestival 2000 deltog Skoletjenesten på Teknisk Museum med et tilbud om undervisning i astronomi. Festivalen foregik i uge 39, og undervisningstilbuddet var overtegnet. For at imødegå interessen måtte Skoletjenesten forlænge tilbuddet med yderligere to uger samt få museet åbnet om mandagen. Det lykkedes også Skoletjenesten at få en rullende udstilling om rumfart (Rumbussen) til Helsingør torsdag den 5. oktober. Her forestod Skoletjenestens pædagogiske medarbejder samt Rumbussens instruktører undervisningen af de besøgende klasser. Festivalen blev samtidig brugt som afsæt for det permanente tilbud i astronomi. Samarbejdet med Dansk Naturvidenskabsfestival forløb meget tilfredsstillende, hvorfor Skoletjenesten er gået ind i et nærmere samarbejde med festivalens ledelse om Naturvidenskabsfestivalen Undervisningstilbud Skoletjenesten på Teknisk Museum har en bred vifte af undervisningstilbud, som dog ikke alle benyttes lige flittigt. I alt fik 21 klasser undervisning i Fra fjer til fly, mens 58 klasser blev undervist i Stjerner og Planeter. De følgende undervisningsforløb fordelte sig således: Kalejdoskopet åbner sig med 16 oplæg, Kandestøberen med 13 oplæg, Dampmaskinen med 18 oplæg, Volta med 8 oplæg, Det min idé med 13 oplæg, Plastik med 1 oplæg, Kommunikation med 2 oplæg, Lego dacta med 11 oplæg og Tycho Brahe med 1 oplæg. Endelig har Skoletjenesten forestået 7 rundvisninger. Undervisningstilbuddene er af 2 timers varighed, på nær oplægget til Kandestøberen og Volta, der varer 1 time. Skoletjenestens gæster Det samlede antal besøgende skoleelever på museet er faldet fra til Til gengæld er antallet af underviste elever igen i år steget fra til Dette svarer til, at Skoletjenesten i år gav 176 oplæg mod 157 sidste år. Igen i år er det fortrinsvis 4. til 7. klassetrin, der benytter Skoletjenestens tilbud, og langt de fleste besøg er arrangeret i forbindelse med undervisning i Natur/teknik og Matematik. 13

16 DE DANSKE KONGERS KRONOLOGISKE SAMLING Fra det nye skoleårs begyndelse kunne vi tilbyde en række nye undervisningsaktiviteter med forskellige værkstedsarbejder og som et eksperiment: en vandring fra Rosenborg Slot gennem Kongens Have til Amalienborg med henblik på at etablere en sammenhæng mellem de to samlinger, som repræsenterer næsten 400 års ubrudt Danmarkshistorie. Rosenborg Særudstilling og undervisning I september 2000 åbnede særudstillingen Menneske, Maske, Majestæt. Kongelige Portrætter i Voks. Inspireret af Ludvig XIV s hof, hvor det blev mode at lade sig portrættere i voks, købte Frederik III allerede i 1660 erne voksbuster af sin familie. Det skabte nye traditioner i den danske kongefamilie, og helt frem til 1770 erne blev der udført voksbuster af de kongelige. De var udstillet i Kunstkammerets Kunstsal, og selv om mange er gået til grunde, har Danmark den største samling af kongelige voksbuster. Skoletjenesten udviklede undervisning til særudstillingen for folkeskolen, gymnasiet og HF, hvor der blev lagt vægt på brugen af portrætter, buster, allegorier m.v. som led i en legitimering af en ny styreform; den enevældige kongemagt. Til folkeskolens yngste klasser udvikledes en særlig værkstedsaktivitet. Rosenborgs konservatorafdeling fremstillede silikoneforme af medaljer og små relieffer, så eleverne selv kunne lave små afstøbninger af medaljer, skakbrikker o.l. i gips, som de så kunne tage med hjem som en souvenir fra Rosenborg. Basisundervisning Til basisundervisningen for folkeskolens mindste klasser hører undervisningstilbuddet Guder, Konger og Helte, udviklet i foråret Det skulle nu vise sig, om tilbuddet havde fundet sin målgruppe. Det blev et meget søgt undervisningstema med besøg spredt ud over hele skoleåret. Guder, Konger og Helte er inspireret af renæssancens og barokkens fascination af helte og guder fra den græsk/romerske mytologi og de gammeltestamentlige heltekonger. Formålet med undervisningen var dels at undersøge børns forestillinger om helte, og dels at de fik kendskab til et stærkt element i den europæiske/ danske kulturarv i 1500/1600-tallet. Nutidige referencer er f.eks. Disney s tegnefilm om Herkules, som de fleste børn kender... Tilknytningen til den mytologiske og religiøse forestillingsverden var ligeledes baggrunden for undervisningstemaet Kongerne og Kunsten. Enevælden, som blev indført ved et fredeligt statskup i 1660, skulle styrkes, og alle midler blev taget i brug for at skabe kongemagtens nye image: Mønter, medaljer, portrætter, rytterstatuer efter romersk forbillede, allegoriske fremstillinger af kongens dyder og en kunstpoesi i en ophøjet, men frodig stil. Dertil kan føjes de rituelle ceremonier som balletter, karuseller, hofballer og opera. Udtryksformer, som under ét kan kaldes den enevældige hofkultur, og som bidrog til at skabe illusionen om den guddommelige og ophøjede enevældige kongemagt. Undervisningstemaet behandlede portrætter, buster, smykker, de kongelige regalier og Rosenborgs rumudsmykning med det formål at undersøge, hvordan man skabte den offentlige repræsentation eller repræsentation af magten, samt at drage paralleller til nutidige former for formidling og legitimering af en herskende magtstruktur. Særlig henvendt til folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og HF. Byvandring Et nyt tilbud fra efteråret 2000 var Fra Rosenborg til Amalienborg. Formålet med undervisningstilbuddet var at skabe sammenhæng og overblik i perioden omkring borgerkrigen i 1848, grundloven i 1849, Frederik 7. som den sidste oldenborgske konge og det nye glücksborgske kongehus, som måtte leve med konsekvenserne af de politiske beslutninger fra Perioden og de politiske forhold er komplekse, men igen kan den biografiske synsvinkel anvendes til at se nærmere på tider, miljøer og begivenheder i fortiden. Undervisningstilbud Rosenborg 2000/01 Vores basisundervisning omfatter 7 forskellige tilbud tilrettelagt for henholdsvis folkeskolen, gymnasiet, HF og VUC. De handler dels om kongerne fra Christian 4. til og med Frederik 7. og dels om samtidens kulturhistorie. I undervisningstilbuddene træder personerne frem; det er helt legalt for os at bruge den biografiske synsvinkel i formidlingen af slottets historie og det persongalleri, som har befolket gemakkerne. Hoffester, 14

17 Amalienborg Skoletjenestens basisundervisning på Amalienborg omfatter en række undervisningstilbud, som med forskellige synsvinkler afhængig af klassetrin undersøger forholdet mellem monarki og samfund. Undervisning I lighed med undervisningstilbuddene på Rosenborg er undervisningen på Amalienborg tilrettelagt som differentieret undervisning for alle klassetrin i folkeskolen, med særlige undervisningstilbud til gymnasiet, HF og VUC. Undervisningen er tilrettelagt med henblik på elevernes aktive deltagelse i en fælles undersøgelse af temaet i dialog med omviseren. audienser, storslåede ambassadørmodtagelser låner farve til den historiske fortælling for de mindre klasser. I undervisningen for gymnasiet, HF og VUC bliver politik og kultur set i sammenhæng med enevældens magtiscenesættelse, dvs. de udtryks-former, der bliver taget i anvendelse til legitimering af den ny forfatningsform. Som en rød tråd i formidlingen indgår refleksioner over magtens legitimitet og fremtrædelses former, som er afhængig af tid og rum. Det forsatte udviklingsarbejde på vores basisundervisning medførte, at vi løbende diskuterede vores erfaringer i forbindelse med omvisningerne og elevernes reaktioner for efterfølgende at bearbejde og kvalificere vores tilbud. Undervisningsmaterialer I maj måned 2001 udarbejdede vi et nyt katalog med en oversigt over de samlede undervisningstilbud, som blev sendt ud til alle skoler på Sjælland i august måned. Det samlede undervisningstilbud fordeler sig på 18 forskellige temaer, som med inddragelse af den nyeste forskning skal bidrage til at skabe en nuanceret forståelse af og kritisk holdning til forholdet mellem kongemagt og samfundsudvikling. Elevhæfterne Christian 4. og Rosenborg, Den blomstrende enevælde, og Det Glücksborgske Kongehus blev færdige til udgivelse i foråret I august 2000 indledte Skoletjenesten et samarbejde med lektor mag.art. Claus Bjørn, KUA, med henblik på et undervisningsmateriale til gymnasiet om forholdet mellem kongemagt og samfund fra 1863 til vore dage. Manuskriptet lå færdigt i foråret 2001, og der søgtes om fondsmidler til udgivelsen af hæftet om Det Glücksborgske Kongehus. På den baggrund har Farumgaard-fonden og familien Hede Nielsens fond ydet tilskud til hæftet. I foråret 2001 skrev forskningslektor ved historisk institut, Sebastian Olden Jørgensen, et manus om den ældre enevælde, Kongerne i 1600-tallet, som er planlagt til udgivelse i efteråret Praktik for lærerstuderende Skoletjenesten havde i oktober og november måned lærerstuderende fra Zahles Seminarium i praktik, og i marts og april måned lærerstuderende fra KDAS i praktik. De fulgte over en kortere periode undervisningen på de to museer. Besøgstal Besøgstallet på Amalienborg og Rosenborg var i 2000/01 på elever, en lille fremgang fra året før. 15

18 FREDERIKSBORGMUSEET Besøget I år er det samlede skolebesøg steget noget i forhold til sidste år. Til gengæld har vi ikke haft så mange elever i undervisningen som sidste år. Dette hænger blandt andet sammen med, at vi i år ikke har haft de meget store hold, hvor f.eks. en hel efterskole eller den samlede indskolingsgruppe fra en skole kommer på en gang. Derimod har vi haft usædvanligt mange små hold. Dels kommer der nu flere mindre grupper på 3-4 elever i forbindelse med deres projektopgaver, dels har vi haft en del specialundervisnings-klasser, hvor holdstørrelsen ligger på 6-8. Endelig må det tilføjes, at museet sidste år havde usædvanligt mange tilbud og særudstillinger, deraf flere i forbindelse med Dronningens 60-års fødselsdag, som fik stor bevågenhed, og som også betød, at museets samlede besøgstal steg. Hele denne opgang var også mærkbar for Skoletjenesten. Undervisningstilbud For at udbygge tilbuddene omkring Christian IV s periode, som er et meget søgt emne på Frederiksborg, har vi i år udsendt et nyt sæt skriftlige undervisningsmaterialer om Christian IV s Frederiksborg, Renæssanceslot og kongespejl. Materialet består af to emnehæfter til henholdsvis 6.-l0. klasse og gymnasiet og en lærerorientering. De to hæfter belyser hensigten med de mange sandstensudsmykninger og skulpturer på Frederiksborg. Det arkitektoniske program for slottet udtrykker renæssancens idé om fyrsten som det absolutte centrum. Kongen og kongemagten glorificeres gennem brug af antikke forbilleder, f.eks. er Christian IV i springvandet symboliseret ved havguden Neptun som et tegn på, at han ønskede at underlægge sig herredømmet over havene omkring Danmark. De to hæfter kan både bruges til forberedelse af besøget og til efterbehandling, og de rummer en række diskussionsspørgsmål, som også har nutidige perspektiver. I forbindelse med Skoletjenesten Öresunds projekt om Tycho Brahe har vi udformet et nyt undervisningstilbud, som er præsenteret i en folder sammen med de øvrige tilbud om emnet. Her tilbyder vi en omvisning, som bl.a. omhandler Tycho Brahes portrætter, billeder af Stjerneborg og Uranienborg på Ven og en gengivelse af den store astronoms ligsten i Prag. Desuden vises der portrætter af Tycho Brahes samtidige som Frederik II, Christian IV og historikeren Anders Sørensen Vedel. Tilbuddet lægger både op til at belyse Tycho Brahes livshistorie og til at betragte portrætterne som udtryk for renæssancens kunst i Danmark. Særudstillinger Særudstillingen om danske dronninger stod sommeren over og lukkede i begyndelsen af september. Skolerne havde derfor lejlighed til at besøge den i august, og vi havde en del, der benyttede sig af tilbuddet. I forbindelse med Golden Days åbnede i august særudstillingen Adam Oehlenschlæger. En guldalderdigter på Frederiksborg. Udstillingen viste museets righoldige samling om digterkongen, bl.a. portrætter, manuskripter fra digterens egen hånd og den laurbærkrans, hvormed han blev kronet til nordens digterkonge i Oehlenschlægers stue var genskabt med digterens egne møbler, og hans mest berømte digt, Guldhornene, blev afspillet i en ny indspilning med digteren Peter Laugesen som oplæser. Udstillingen blev meget søgt af skolerne, ikke mindst af dansklærere, der tilsyneladende i vid udstrækning læser Guldhornene med klasser. Udstillingen havde desuden meget bred appel. Der var mange gymnasieklasser, men der var også elever helt ned til 3. og 4. klasses niveau. I april åbnede Kampen i kongedybet året for Slaget på Reden. Særudstillingen om en af Danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder skildrede baggrunden for den dansk-engelske konflikt og præsenterede de fremtrædende personligheder, som spillede en rolle. Udstillingen viste museets store samling billeder af Slaget på Reden, hvor der bl.a. var lejlighed til at undersøge, hvordan slaget er blevet skildret forskelligt af danske og engelske kunstnere. Udstillingen blev set af en del skoler, men den havde ikke så bred appel som guldalderudstillingen tidligere på året, hvilket muligvis afspejler, at der er en effekt ved at deltage i et stort fællesmusealt projekt som Golden Days. 16

19 Kurser Blandt årets lærerkurser kan nævnes et i september arrangeret for Undervisningscentret i Frederiksborg amt, som omhandlede kunstens billeder i undervisningen. I april blev særudstillingen om Slaget på Reden introduceret ved et kursus, som både gav en baggrund for det historiske begivenhedsforløb, som genstandene afspejlede, og desuden pegede på de pædagogiske muligheder i udstillingen. Museets historiemalerier vækker fortsat stor interesse. Om dette emne blev der i årets løb dels afholdt en række særarrangementer for seminarier med linjefagsstuderende i historie, som havde karakter af lærerkurser, dels blev der holdt foredrag for gymnasiets historielærere. han mødte på sine to rejser ud i Europa. Inspireret heraf blev der udformet en sporleg gennem museet, der formede sig som en eventyrrejse, hvor børnene undervejs kunne tegne eller skrive om deres oplevelser. I særudstillingen blev de til sidst præsenteret for den gamle stambog og kunne derefter selv skrive en hilsen til den gamle digter. Disse hilsener blev i løbet af ugen samlet i en børnenes vennebog til Oehlenschlæger, som lå fremme i udstillingen. Børnenes hilsener rummede både flotte tegninger og meget tankevækkende sentenser om deres oplevelse af museet, som for eksempel denne: Jeg gik i historien og kom ud klog. Ud over de 317 børn, som deltog i sporlegen og afleverede hilsener, deltog flere hundrede i de daglige børneomvisninger. Efterårsferien Efterårsferien tog udgangspunkt i særudstillingen om Adam Oehlenschlæger, hvor man blandt andet så digterens meget fine stambøger med minder i form af personlige hilsener fra de digtere, kunstnere og andre, 17

20 KUNSTINDUSTRIMUSEET Fra november 2000 til juni 2001 er der arbejdet på at etablere en Skoletjenesteafdeling på Kunstindustrimuseet, baseret på et længerevarigt projektsamarbejde. Skoletjenesten arbejder ud fra de nyeste teorier om procesorienteret læring, som ligger til grund for bekendtgørelserne for gymnasiet, HF, VUC og folkeskolen. Skoletjenesten tager først og fremmest udgangspunkt i nyopstillingen af det 20. århundredes design, Designstudiet samt særudstillinger. I den forbindelse var det af største vigtighed, at der blev udarbejdet et samlet koncept for Designstudiet. Designstudiet Designstudiet er en særlig del af museet, der danner rammen om et anderledes undervisningsmiljø. Designstudiet består af fire dele: 1. Et åbent magasin, hvor det er ideen, at man må tage ting ned fra hylderne. 2. En studiesamling, hvor man kan danne sig et overblik over det 20. århundredes designhistorie. 3. Et undervisningslokale. 4. Et udstillingsrum, der fungerer som udstillingssted for eksperimenterende udstillinger tilrettelagt af unge designere og kunsthåndværkere. gymnasie- og HF-klassernes vedkommende. KIM-BOXENE KIM-BOXENE henvender sig til skoler, der ikke har mulighed for at besøge museet. Eller for den lærer, der ønsker at inddrage designgenstande direkte i undervisningen. KIM- BOXEN findes i to forskellige udgaver: Én målrettet til brug for de 6-13 årige og én, der henvender sig til de årige. Udstillinger og undervisningstilbud undervejs Skoletjenesten har medvirket i udformningen af konceptet for nyopstillingen af det 20. århundredes design, således at undervisning og udstilling er tænkt sammen. Nyopstillingen åbnes i Udstillingen vil fortælle og formidle via genstande, lyd, billeder, film og IT. Der arbejdes på at sætte design ind i en bredere historisk, sociologisk og mentalitetshistorisk kontekst. Herved opnås en åben og debatterende udstillingsform, der er særlig egnet til undervisning. Til nyopstillingen af det 20. århundredes design udvikles tre permanente undervisningstilbud: Fartens og langsomhedens design, Utopier i design, kunsthåndværk og arkitektur i det 20. århundrede og Fra pop design til økologi. Det tyvende århundredes design i Designstudiet Ud fra vores lille studiesamling i Designstudiet har vi fra november 2000 til juni 2001 haft et undervisningstilbud i det 20. århundredes design. Der lægges vægt på dialogbaseret undervisning og på at sætte designhistorien ind i en bredere historisk, mentalitetshistorisk og sociologisk kontekst. Undervisningstilbuddet henvender sig til børn og unge fra 1. klasse til og med gymnasieniveau. Anne didn t come home that night 22. november februar 2001 Alle museets samlinger skulle nyopstilles i 2000/2001 og var taget ned i forbindelse med Robert Wilsons udstilling Anna didn t come home that night. Undervisningsmaterialet, der var tilrettelagt for gymnasiet, var færdigt d. 14. januar, hvor der blev afholdt et stort lærerkursus arrangeret i samarbejde med Skoletjenesten Öresund, for både danske og svenske gymnasielærere. Ca. 90 lærere mødte op. Der var stor interesse for udstillingen, særligt for Konceptudvikling og nyerhvervelser til Designstudiet april - juni 2001 Der udarbejdes et samlet koncept for Designstudiet. I det åbne studie arbejder jeg på at skabe en permanent udstilling, hvor de nyindkøbte objekter opstilles ud fra en materialemæssig orden. Herved kommer Designstudiets udstilling om materialer til at korrespondere med det tværmuseale undervisningsprojekt Mennesket og Materialer i samtidens kultur mellem Bymuseet, Louisiana, Teknisk Museum og Kunstindustrimuseet. (Se den korte projektbeskrivelse længere fremme i teksten.) Udstillingen om materialer er en åben udstilling, hvor tingene kan tages ned fra hylderne. Undervisningen henvender sig til børn og unge fra folkeskoleklasserne til gymnasieniveau. Udstillingen om materialer udformet specielt til skoleundervisning forventes åbnet i oktober Der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem Designstudiet og nyopstillingen af det 20. århundredes design. 18

21 Pilotprojekt om plastic i januar 2002 Der blev udarbejdet en projektplan og en projektbeskrivelse, der bliver sendt ind til fonde i efteråret Visioner for fremtiden I de kommende tre år vil der blive arbejdet på at udvikle og forankre den nye skoletjeneste på Kunstindustrimuseet. Skoletjenesten vil lancere en lang række nye undervisningstilbud i form af nye undervisningsforløb, nyt undervisningsmateriale til forskellige niveauer, værkstedsforløb, lærerkurser og workshops. - Der arbejdes på at skabe et fast undervisningstilbud, der tager udgangspunkt i kulturmødet. Dette undervisningstilbud med fokus på kulturmødet tager udgangspunkt i den gamle samling, hvor der blandt andet findes fine samlinger af japansk, kinesisk og islamisk kunsthåndværk. Undervisningstilbuddet vil sætte kulturforskelle til debat og se nærmere på, hvorledes forskellige omverdeners forståelser kan aflæses i den æstetiske formgivning. Kreativt værksted For at styrke den kreative, taktile og procesorienterede dimension i undervisningen satses der på at etablere et kreativt værksted i undervisningslokalet, hvor eleverne kan arbejde med pap, papir, ståltråd, tekstiler, flamingo, tegning, træ m.m. Værkstedet åbnes i Tværmusealt undervisningprojekt Mennesket og materialerne i samtidens kultur er et tværmusealt samarbejde mellem Skoletjenesten på henholdsvis Teknisk Museum, Louisiana, Bymuseet og Kunstindustrimuseet. I dette projekt sættes der fokus på materialerne plastik, metal, papir, glas, træ og deres forskelligartede anvendelsesmuligheder, udviklingshistorie samt deres sociale, idéhistoriske og æstetiske betydning. De fire museer udarbejder et fælles elevmateriale, der giver indsigt i og forståelse for museerne samlinger. De tværfaglige undervisningstilbud vil være faste tilbud på museerne. Udformning: - Der udarbejdes fælles elevark om de respektive materialer. - Der afholdes fælles lærerkurser. - Der udarbejdes en bog, der belyser materialernes udviklings-, brugs- og idéhistorie. - Der arrangeres en tværmuseal konference om de fem materialer. - Der udvikles undervisningsforløb, der korresponderer og belyser hinanden. - Der arbejdes på at skabe workshops for især mindre børn, hvor dele af samlingen dramatiseres. Herved vil det være muligt at henvende sig til de yngre børn i folkeskolen på en ny og udfordrende måde. - Der satses særligt på at skabe gode undervisningsforløb og materialer til museets nyopstillede faste samling. - Designstudiet udvikles, og der skabes undervisningsrettede udstillinger. Der udvikles særlige undervisningsforløb og materialer til Designstudiet. - I Designstudiets studiesamling skabes en permanent udstilling om forholdet mellem arkitektur, byudvikling og design. - Undervisningmaterialer og undervisningstilbud afprøves og udvikles i samarbejde med en række testklasser. - Der etableres et værksted med både faste tilbud og mere eksperimenterende forløb, der løbende søges udviklet. - Der arbejdes videre med det tværmuseale undervisningsprojekt Mennesket og materialerne i samtidens kultur i form af pilotprojekter om de respektive materialer. 19

22 20

23 LEJRE FORSØGSCENTER Nordisk samarbejde I august havde Forsøgscentret besøg af 10 ansatte fra den finske Hämeenlinnas Billedkunstskole for børn og unge. Billedkunstskolen har hver sommer de sidste 14 år afholdt 3 lejre af hver en uges varighed i en feriekoloni 20 km nord for Hämeenlinna. Lejrene er et sommerferietilbud til kommunens børn. Selve lejrforløbet foregår i et skovområde ved en (rigtig finsk) sø. En del af skoven er den anden verden, hvor børnene arbejder med billedkunst, håndværk, drama og fortælling. Et jernalderhus er centrum for de mange aktiviteter, der finder inspiration i finsk mytologi, historisk værkstedsarbejde og billedkunstneriske udtryksformer i naturmaterialer. Vort samarbejde er nu 4 år gammelt. Vi har som enkeltpersoner besøgt hinanden ved enkelte lejligheder. Finnernes særlige behov var ved at besøge Lejre at få styrket det historiske værkstedsarbejde. For vores vedkommende tror vi, at vi kan lære meget af finnernes måde at arbejde med det musisk-kreative område. Finnerne boede i lejrskolen sammen med en 6. klasse, som blev interesseret i at tilbringe en uge i den finske sommerlejr. En kombineret lejrskole og studierejse i august 2001 for klassen og tre medarbejdere fra centret gennemføres med væsentlige bidrag fra Kulturfonden Danmark-Finland og Foreningen Norden. Besøgstallene elever fra 193 klasser og andre grupper har i skoleåret deltaget i et af Skoletjenestens undervisningstilbud. De fordeler sig således i centrets undervisningsområder: Jernalderlandsbyen, 3 timer: elever fra 84 klasser (altovervejende 3. og 4. kl.). Landbohusene, 3 timer: 150 elever fra 11 klasser (mest 6. kl.), heraf lejrskole 11 elever. Vikingemarkedspladsen, 4 timer: 331 elever fra 20 klasser. Minilejrskole: 261 elever fra 14 klasser (mest kl.). Stenalderbopladsen, 4 timer: 779 elever fra 41 klasser (mest 3. kl.). Lejrskolen, 4 døgn: 476 elever fra 23 klasser (mest kl.). Der har været en stigning i deltagelsen i Skoletjenestens undervisningsforløb på små 10% sammenlignet med forrige skoleår. Det er især Jernalderlandsbyen og Stenalderbopladsen, der har mærket fremgangen. I Centrets åbningstid kan der dagligt rummes 6 klasser i Skoletjenesteregi: 2 i Jernalderlandsbyen og en i hvert af de øvrige områder: Landbohusene, Stenalderbopladsen, Vikingemarkedspladsen og Lejrskolen. Lejrskolen rummer også elever før og efter centrets normale sæson. Centret har derudover haft besøg af børn i grupper. Dette tal svarer nogenlunde til det antal børn, der har deltaget i aktiviteter i Båldalen. Kurser Der har været afholdt 10 kurser med i alt 191 deltagere, heraf 4 en-dageskurser med i alt 59 deltagere og 6 internatkurser af 2-4 dages varighed med i alt 132 deltagere. Alle kurser er gennemført i samarbejde med eksterne arrangører, hvoraf nogle flere indgår i et mere eller mindre etableret samarbejde med Skoletjenesten (Dansk Legepladsselskab, Institut for Idræt, N. Zahles Seminarium). Gæster Skoletjenesten har modtaget 136 gæster fra 10 forskellige grupper bl.a. en irsk vikingegruppe, et liniefagshold i sløjd fra Københavns Dag- og aftenseminarium, studerende fra Frøbelseminariet, Pedagogiska Enheten fra Statens Historiska Museum i Stockholm, flere studerende fra KDAS, 3 historiehold fra Zahles seminarium og Uddannelses- og kulturudvalget fra Storstrøms amt. Praktikanter Skoletjenesten har haft 5 erhvervspraktikanter fra folkeskolen, 2 FUU-elever samt 5 lærerstuderende i praktik de fleste har tilbragt deres praktik i Lejrskolen og på markedspladsen. De historiske værksteder i Danmark Lejre Forsøgscenter var i september vært for det fjerde madtræf. Træffets hovedtema var denne gang urter. I november var vi medarrangører af et dramatræf i Vingsted, hvor 9 deltagere udvekslede erfaringer med brug af dramaværktøjet. Endelig var vi medarrangører af det årlige værkstedstræf i Roskilde, hvor temaet faglige fundamenter bragte deltagerne kendskab til den mangesidige arkæologiske forskning, der ligger til grund for det historiske værkstedsarbejde. 21