Vejledning til dig med forhøjet blodtryk
|
|
- Nora Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap og afkorte livet! ca. 50% af befolkningen kender ikke deres blodtryk ca. 50% med kendt forhøjet blodtryk er ikke i behandling ca. 50% af dem, der er i behandling, er ikke velbehandlede KEND DIT BLODTRYK - få kontrol over dit blodtryk, før blodtrykket får kontrollen over dig!
2 Indhold Normalt blodtryk 3 Blodtryksmåling 4 Forhøjet blodtryk 5 Symptomer på forhøjet blodtryk 5 Årsager til forhøjet blodtryk 6 Behandling af forhøjet blodtryk 6 Kontrol 7 Pulsens betydning 7 Supplerende information 8 2
3 Normalt blodtryk Trykket i blodkarrene sikrer, at blodet når rundt i hele kroppen. Blodet skal bringe næringsstoffer og ilt ud i vævene og affaldsstoffer retur til nedbrydning og/eller udskillelse i blandt andet lever og nyrer. Blodtrykket varierer rundt om i kroppens årer. Det måles i praksis på overarmen med et blodtryksapparat. Der er flere typer af apparater: Kviksølvapparatet og forskellige digitale/automatiske apparater. De måler ud fra forskellige principper. Fig. 1: Tre forskellige typer apparater til blodtryksmåling Kviksølvapparat. Bruges mest til referencemålinger, mens et digitalt apparat ofte benyttes i lægens konsultation. 2. Hjemmeblodtryksmåler. Microlife BP A100 Plus - et af de godkendte, automatiske apparater. 3. Døgnblodtryksmåler. Automatisk apparat. Blodtrykket varierer en del i forskellige situationer: Fx kan dit blodtryk stige ved fysisk aktivitet, under rygning og efter at have drukket kaffe. Der er derfor mange forhold, der skal tages højde for, når blodtrykket måles og vurderes. Der skelnes mellem det høje = det systoliske blodtryk og det lave = det diastoliske blodtryk. Det systoliske tryk fås, når hjertet har trukket sig helt sammen og pumper blodet ud, mens det diastoliske tryk fås, når hjertet slappes af og på ny fyldes. Først fyldes forkamrene, der efterfølgende fungerer som fødepumper for hovedkamrene. 3
4 Fig. 2: Tegning af hjertet. Sinus-knude, der giver impulser, så hjertet slår Venstre forkammer, hvorfra det iltede blod fra lungerne pumpes ind i venstre hovedkammer Højre forkammer, der pumper blodet ind i højre hovedkammer Højre hovedkammer, hvorfra blodet pumpes ud i lungerne Venstre hovedkammer, hvorfra blodet pumpes ud i kroppen Ved et normalt tryk hos voksne forstås et blodtryk på mindre end 140 mm kviksølv (Hg) systolisk og mindre end 90 mm kviksølv (Hg) diastolisk. Skrives oftest som BT <140/<90 mmhg. Blodtryksmåling Blodtrykket måles ved hjælp af en oppustelig manchet, der er forbundet med et manometer (trykmåler). Manchetten lægges omkring overarmen og pustes op ved hjælp af en lille ballon. Når trykket i manchetten overstiger trykket i pulsåren, forsvinder pulsen neden for manchetten, og herved bestemmes det systoliske blodtryk. Når luften langsomt lukkes ud af manchetten, kommer pulsen igen for at forsvinde, når trykket i manchetten er så lavt, at blodet kan flyde frit. Når lyden forsvinder, bestemmes det diastoliske blodtryk. For at få en korrekt blodtryksmåling, er der visse retningslinier, der bør overholdes. Blodtrykket skal tages i siddende stilling efter 5 minutters hvile. Du må ikke sidde med korslagte ben og armen, der måles på, skal være let bøjet og understøttet. Du må ikke have drukket kaffe, spist eller røget den sidste time. Blodtrykket bør tages på begge overarme den første gang, da der kan være forskelle på de to arme. Det er det højeste tryk, der er gældende. 4 Fig. 3: Blodtryksmåling med digitalt apparat.
5 Den manchet, der lægges om armen, skal have den rette størrelse i forhold til armens tykkelse for at få det korrekte resultat. En almindelig manchet brugt på en tynd arm, giver for lave værdier og omvendt ved en tyk arm. Der må ikke være strammende tøj i forbindelse med manchetten. Nogle mennesker er nervøse for at komme til læge og det kan få blodtrykket til at stige. Hos andre kan blodtrykket være normalt hos lægen, men forhøjet derhjemme. Hvis der ikke er målt et normalt tryk ved den første måling, bør det tages flere gange, ofte 4-6 gange over en periode på 4-6 uger. Først da kan det afklares, om der er tale om et normalt eller et forhøjet blodtryk. Du har også mulighed for at foretage hjemmeblodtryksmåling med et lånt blodtryksapparat, så trykket kan måles tre gange før morgenmåltidet og tre gange før aftensmåltidet tre dage i træk. På Dansk Hypertensionsselskabs webside findes skemaer, som kan bruges til at notere blodtryksmålingerne i. En anden metode er 24-timers blodtryksmåling, hvor en lille computer kan indstilles til at tage mange blodtryk døgnet igennem og gemme værdierne. Hos nogle mennesker, særligt ældre eller dem, der får mange slags lægemidler, kan blodtrykket falde kraftigt, når vedkommende rejser sig op. Det giver svimmelhed, utilpashed og risiko for fald og dermed risiko for knoglebrud, specielt hoftebrud. For at finde et sådant blodtryksfald, bør blodtrykket måles både siddende (eller liggende) og stående. Hos ældre bør 24-timers blodtryksmåling følges op med en ortostatisk blodtryksmåling. Uden den undersøgelse kan et blodtryksfald ved at rejse sig op ikke fanges. Med i udredningen hører en omhyggelig, klinisk undersøgelse, blodprøver og elektrokardiogram. Forhøjet blodtryk Gennem mange år har læger vidst, at forhøjet blodtryk, også kaldt hypertension, kan øge risikoen for hjerneblødning og blodpropper i hjerne og hjerte, men også i andre organer. Forhøjet blodtryk og åreforkalkning - dvs. aflejring af kolesterol i blodårerne, er tæt forbundet. Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap og afkorte livet. Mange store undersøgelser med tilsammen mere end patienter har vist, at behandling af forhøjet blodtryk giver en stor gevinst for den enkelte person og for samfundet som helhed, idet sygelighed og dødelighed nedsættes. Ved et forhøjet blodtryk måles værdier på 140 mmhg og derover for det høje tryk eller 90 mmhg eller mere for det lave tryk (BT 140 og/eller 90 mmhg). Et blodtryk er først velbehandlet, når det ligger i normalområdet, dvs. under 140 mmhg og under 90 mmhg for hhv. det høje og lave blodtryk (BT <140/ <90 mmhg). Hvis du samtidig har fx sukkersyge eller en nyresygdom, gælder der andre lidt lavere blodtryksgrænser. Omkring halvdelen af de mennesker, der har forhøjet blodtryk, er uvidende herom. Af dem med kendt forhøjet blodtryk er kun ca. halvdelen i blodtryksnedsættende behandling. Godt halvdelen af dem, der er i behandling for forhøjet blodtryk, er velbehandlede. Det er derfor meget vigtigt, at den person, der har et forhøjet blodtryk, selv er aktiv i forbindelse med behandling og kontrol for at være med til at sikre et velbehandlet blodtryk. Symptomer på forhøjet blodtryk Hovedpine, svimmelhed og træthed kan være symptomer, men det farligste symptom ved forhøjet blodtryk er, at der ikke er symptomer! Det vil sige, at der ikke umiddelbart er noget, der fører dig til en læge eller en sygeplejerske for at blive undersøgt. Hos mange praktiserende læger og på hospitaler hører det til rutinen at kontrollere blodtrykket. Da blodtrykket er forhøjet hos mindst 20% af den danske befolkning, er der god grund til, at blodtrykket kontrolleres mindst en gang om året. 5
6 Årsager til forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk ses særlig hyppigt hos overvægtige og hos personer med sukkersyge. Stor indtagelse af lakrids kan også forhøje blodtrykket. De seneste års forskning har vist, at rygning kan give blodtryksforhøjelse særligt om natten, hvor trykket normalt bør falde ca. 10%. Et manglende fald i blodtrykket om natten øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. Behandling af forhøjet blodtryk Ved at behandle forhøjet blodtryk kan risikoen mindskes for åreforkalkning og tilhørende sygdomme som hjerneblødning, blodprop i hjerne, hjerte og lunger samt hjerte- og nyresvigt. Dette kan ske ved at ændre livsstilen og ved at behandle med lægemidler. Som et nyt aspekt har taljemålet fået opmærksomhed. Taljemål større end eller lig med 102 cm for mænd og 88 cm for kvinder er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom. Ændring af uheldig livsstil bør vægtes højt - se tabel Undlad tobaksrygning 2. Vægttab ved fedme 3. Undlad ekstra salt på maden = undlad saltbøsse/saltkværn på bordet. Saltindholdet i kosten bør være mindre end 6 g salt/dag 4. Minimer indtagelsen af industrielle fødeemner som spegepølse, ketchup, pumpede skinker o. lign med højt fedt- og saltindhold 5. Reducer indtagelsen af mættede fedtsyrer og kolesterol 6. Indtag tilstrækkelige mængder kalium (ca. 90 mmol/dag svarer til ca mg/dag) via fødevarer som fx 1 banan (ca. 420 mg), 1 tomat (ca. 290 mg), 4 abrikoser (ca. 360 mg), spinat (ca mg/kg) 7. Indtag tilstrækkelige mængder calcium (hos ældre mg/dag) og magnesium som led i generel bedre ernæring. Calcium kan fås via magre mejeriprodukter og magnesium via nødder, salater, skaldyr og klid 8. Øg indtagelsen af frugt og grønt til seks stk. per dag 9. Moderat motion: min. tre til fire af ugens dage 10. Reducer stressfaktorer - fx i arbejdsmiljø og familieforhold Tabel 1: Ikke-medicinsk behandling/ændring af livsstilen. Der er fire hovedgrupper af lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk: Thiazider (her udnyttes thiazidernes blodtryksnedsættende effekt, men de kan også bruges som vanddrivende midler ved for megen væske i kroppen), calciumantagonister, ACE-hæmmere (Angiotensin-Converting-Enzyme) og de nært beslægtede angiotensin-ii receptorblokkere. Der findes også andre blodtryksnedsættende lægemidler, men de bruges normalt kun, hvis der er andre samtidige sygdomme eller hvis blodtrykket ikke kan kontrolleres med et præparat fra en af hovedgrupperne eller med en kombination af nogle af dem. Nogle lægemidler kan fås som en kombination af to til tre stoffer i en tablet. De samme lægemidler kan sælges under forskellige navne og udseende, afhængigt af hvilket firma, der producerer og sælger dem. 6 Hos mere end 90% med forhøjet blodtryk, er der ikke nogen kendt forklaring på forhøjelsen. Hos nogle kan blodtryksforhøjelsen være udløst af sygdom i nyrer eller binyrer. Behandling begynder altid med en gennemgang af den enkelte persons risiko for sygdom og forslag til at mindske denne risiko.
7 De almindeligt anvendte præparater til behandling af forhøjet blodtryk nedsætter trykket i blodkarrene i samme størrelsesorden. Lægen vil ofte starte behandlingen med ét præparat, og afhængig af om dit blodtryk falder til den værdi, lægen har sat som mål, vil lægen eventuelt kombinere denne behandling med yderligere et eller to andre præparater. Du må regne med, at der kan gå fra uger til flere måneder, før den endelige behandling er fundet. I denne periode bør din læge jævnligt kontrollere blodtrykket, eventuelt også blodprøver og elektrokardiogram. Den læge, der begynder en behandling af forhøjet blodtryk, vil vælge det lægemiddel, der er bedst egnet ud fra vurdering af risikofaktorer og eventuelt ledsagende sygdomme. Behandling af samtidig forhøjet kolesterol bliver givet ud fra retningslinjer udarbejdet af Dansk Hypertensionsselskab ( Alle lægemidler kan give bivirkninger, men ofte er disse forbigående og milde. Flere typer af bivirkninger, der kan forekomme ved start af behandling, kan forsvinde ved fortsat behandling. Er eventuelle bivirkninger meget generende, bør du kontakte din praktiserende læge. Kontrol Hvis du får konstateret forhøjet blodtryk, vil din læge oftest informere dig både mundtligt og skriftligt om sygdommen. Risikoen uden behandling og gevinsten ved behandling samt mulige bivirkninger bør diskuteres. Når blodtrykket er velreguleret, bør kontrollen ske 2-3 gange årligt eller, hvis der opstår problemer. Det er vigtigt for behandlingens effekt, at du tager din medicin fuldt ud, som lægen anbefaler. Det kan være en god ide i samråd med din læge at følge blodtrykket hjemme ved hjælp af et godkendt automatisk blodtryksapparat se fig. 1, side 3. Blodtrykskontrollen bedres, hvis du og din læge løbende fører et skema med dine blodtryksværdier, andre data som fx laboratorieværdier og navn på det eller de benyttede lægemidler se fig. 4. Pulsens betydning En normal hvilepuls ligger mellem 60 og 80 (antal hjerteslag pr. min). Er din hvilepuls under 50 eller over 90, skal opmærksomheden skærpes, da det kan være tegn på forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Dine blodtryksdata m.m. Skaber overblik på: aftaletid og -dato medicinsk behandling blodtryk laboratorie-data andre data Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap og afkorte livet! ca. 50% af befolkningen kender ikke deres blodtryk ca. 50% med kendt forhøjet blodtryk er ikke i behandling ca. 50% af dem, der er i behandling, er ikke velbehandlede KEND DIT BLODTRYK - få kontrol over dit blodtryk, før blodtrykket får kontrollen over dig! Dit navn: CPR-nr: Fig. 4: Dine blodtryksdata m.m. Blodtrykket skal i givet fald kontrolleres flere gange og andre lidelser, som hjertesygdomme og stofskiftelidelser, skal vurderes og behandles. Regelmæssig motion kan anbefales, da det vil give lavere hvilepuls og et vist blodtryksfald. 7
8 Supplerende information På internettet kan der hentes mange yderligere informationer og følgende adresser kan foreslås: Dansk Hypertensionsselskab/Vejledninger, patientfoldere m.v. 02. www. cardio.dk Dansk Kardiologisk Selskab/Diverse vejledninger m.v Hjerteforeningen/Diverse patientpjecer m.v Hjernesagen/Om blodprop i hjernen/kurser om hjerneskade/netværk m.v Diabetesforeningen/Råd og vejledning til patienter med diabetes/planer og rapporter om behandling af diabetes m.v Institut for Rationel Farmakoterapi/Diverse officielle anbefalinger, nyheder m.v Sundhedsstyrelsen/Borgerinformation Lægemiddelstyrelsen/Info om lægemidler fx produktresumeer, priser, tilskud m.v Sygdomme, sundhed og forebyggelse, behandling, lægemidler, hvad siger loven, tal og fakta, Sundhedsvæsenet På medicin.dk kan vælges min.medicin.dk, som er info til patienter eller pårørende interesseret i at vide mere om medicin, sygdomme og undersøgelsesmetoder Info om indlægssedler Rådgivning om brug af lægemidler Søge om sygdomme m.v Institut for Rationel Farmakoterapi, anmeldelser af medicin, den bedste behandling, klar besked om medicin, bange for bivirkninger, nyheder, test dig selv Nyhedsformidling om sundhedsområdet og medicin Søge de respektive firmaer eller lægemidler m.v. Vejledningen er udarbejdet af: Overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, medicinsk afdeling, Kolding Sygehus for LEO Pharma Nordic. Dine blodtryksdata m.m. findes også på hvorfra ekstra eksemplarer kan printes. Kommentarer og forslag til forbedringer af patientfolderne er meget velkomne via nævnte webside. LEO LEO GRAFIKOM DEC 2010 CVR. NO ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT EJES AF LEO GROUP.
Vejledning til dig med forhøjet blodtryk
Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereHjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning
70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereRisikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred
Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereDet nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic
Det nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic > Højt blodtryk Avanseret teknologi for din velvære. Driftssikker kvalitet NAIS
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereDet rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en
Læs mereDet rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereGuide: Sænk blodtrykket og red hjernen
Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs merePerifer karsygdom Patientinformation
Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereHJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE
HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mereKlædt på til. Blodtryksmåling
Klædt på til Blodtryksmåling Kort om blodtryksmåling som aktivitet Formålet, med at Hjerteforeningens lokalforeninger tilbyder vejledende blodtryksmålinger, er at øge danskernes kendskab til eget blodtryk.
Læs mereBlodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)
Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg
Læs mereGør en forskel Hjælp hjertet
Gør en forskel Hjælp hjertet Kvinders hjerter i centrum Hvert fjerde dødsfald blandt kvinder skyldes en hjerte-kar-sygdom. 210.000 i Danmark lever 210.000 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Hjerte-kar-sygdom
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereVejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema.
Vejledning i udfyldelse af hjemmeblodtryks-skema Version: 09-12-2016 Vejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema. En hjemmeblodtryks-serie er en dagbog over hvordan dit blodtryk varierer
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs mereVIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME
VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME FAKTA OM SYGDOMMENE Hjerte-karsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereRådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereRådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013
Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereRådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereguide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide April 2015 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HJERTE-KAR-SYGDOM INDHOLD SIDE 4 Problemer med rejsningen kan være et varsel om, at man måske er i fare
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereNår hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren
Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereguide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereRÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013
RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at
Læs mereRådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereSundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland
Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mere