4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk"

Transkript

1 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk samt lipiderne (blodfedtstofferne) kolesterol og triglycerid. Deltagerne fik målt blodtryk og taget blodprøver samme dag, som de besvarede et spørgeskema, hvori der indgik to spørgsmål om, hvorvidt deltagerne nogensinde har fået at vide af en læge, at de havde højt eller forhøjet blodtryk og tilsvarende forhøjet kolesterol. I bekræftende fald er deltagerne blevet spurgt om, hvilken nuværende behandling de får. I et andet spørgsmål har deltagerne givet information om, hvilken medicin de får for øjeblikket, dvs. også hvilken medicin, der gives mod forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Alle analyserne i kapitlet er justeret for eventuelle aldersforskelle blandt de interviewede. Betegnelsen hjertekarsygdomme omfatter sygdomme i hjertet, hjernens kar og i de perifere blodkar. I Danmark er de hyppigst forekommende iskæmisk hjertesygdom, apopleksi (slagtilfælde), hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse og hjerteklapsygdomme, hvoraf førstnævnte udgør den største gruppe (Madsen et al. 2007). De vigtigste biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdomme er, foruden arvelig disposition, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og forhøjet kolesterol. Livsstil og sundhedsfærd i form af kostvaner, alkoholforbrug, rygning og fysisk aktivitet påvirker de biologiske faktorer. Det vurderes, at ca. 6,1% danskere levede med hjertekarsygdomme i 2005 (Christensen et al. 2005). Lige mange mænd og kvinder har sygdommen, men kvinder får sygdommen i en højere alder end mænd (Madsen et al. 2007). Den ligelige fordeling af sygdommen skyldes derfor, at kvinders middellevetid er højere end mænds. Der er social ulighed i forekomsten. Personer med kort uddannelse, lav indkomst og dårlige sociale kår har både forøget risiko for hjertekarsygdom og ringere overlevelse end personer med længere uddannelse og bedre økonomi (Nissen og Rasmussen 2008; Madsen et al. 2007). Tilsvarende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og tegn på iskæmisk hjertesygdom (vurderet ud fra hjertekrampe og blodprop i hjertet) er også fundet i Grønland (Jørgensen et al. 2008). Der mangler imidlertid pålidelige opgørelser over forekomsten af hjertekarsygdomme her i landet. En undersøgelse har vist, at omkring 10,8% mænd og 10,2% kvinder har tegn på iskæmisk hjertesygdom (Jørgensen et al. 2008). 53

2 Hjertekarsygdomme medfører store samfundsmæssige omkostninger. Undersøgelser fra Danmark viser, at de samlede sygehusudgifter til behandling af hjertekarsygdomme var på knap fire mia. kr. i 2005 (Madsen et al. 2007). Hertil kommer, at personer med hjertekarsygdom trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, i gennemsnit 0,8 år tidligere. For den sygdomsramte påvirkes såvel arbejdslivet som livsstilen, fx i form af nedsat funktionsvene, og livskvaliteten vurderes ofte som forringet. Det synes derfor vigtigt at forebygge hjertekarsygdom gennem minimering af risikofaktorerne (rygning, stort alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, ubalanceret kost med for højt indtag af mættet fedt og sukker og begrænset indtag af frugt og grønt). Blodtryk Rygning, fysisk inaktivitet, saltholdig mad, overvægt er alle faktorer, der øger risikoen for forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk giver øget risiko for især iskæmisk hjertesygdom og apopleksi (slagtilfælde). I befolkningsundersøgelserne 1993 og blev blodtrykket målt i højre arm, mens deltagerne var i hvile (siddende). Blodtrykket er målt flere gange, med mindst 2 minutters mellemrum, med et automatisk blodtryksapparat. I befolkningsundersøgelsen blev blodtrykket målt tre gange, og blodtrykket er beregnet som gennemsnittet af de to sidste målinger. Hvis der kun er to målinger, som i 1993, er blodtrykket et gennemsnit af disse målinger. Da der i befolkningsundersøgelsen 1999 blev anvendt en anden type blodtryksapparat, er det ikke muligt at sammenligne med denne. Behandlingskrævende forhøjet blodtryk er i denne undersøgelse defineret som blodtryk på 140/90 mmhg eller derover, jfr. WHO s kriterier (Whitworth 2003). Med mindre andet er nævnt, består gruppen af deltagere med forhøjet blodtryk (ja/nej) i resten af kapitlet både af deltagere med blodtryk >140/90 mmhg og deltagere med erkendt blodtryksforhøjelse, der bliver behandlet med medicin. Blodtryk og forhøjet blodtryk fordelt efter køn og alder Blandt deltagere, der ikke er i behandling med medicin mod forhøjet blodtryk, er blodtrykket højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd (N=999) er middelværdien af systolisk blodtryk 132,7 mmhg, hvor det blandt kvinder (N=1241) er 123,8 mmhg (p<0,0001). Samme kønsforskel ses for det diastoliske blodtryk (80,0 mmhg vs. 76,6 mmhg, p<0,0001). Det systoliske blodtryk øges med stigende alder både blandt mænd (p<0,0001) og blandt kvinder (p<0,0001). Det samme gør sig gæl- 54

3 dende for det gennemsnitlige diastoliske blodtryk (p<0,0001 uanset køn). Både blandt mænd og kvinder er der tendens til, at det gennemsnitlige diastoliske blodtryk ikke ændres væsentligt fra og med års alderen (se figur 4.1). Der er således ingen statistisk sikker forskel på det gennemsnitlige diastoliske blodtryk i de fire ældste aldersgrupper, hverken blandt mænd eller blandt kvinder. Gennemsnitlige systolisk blodtryk Gennemsnitlige diastoliske blodtryk mmhg år år år år år 65+ år Mænd Figur år år år år år 65+ år Kvinder Middelværdier af systolisk og diastolisk blodtryk fordelt på køn og alder blandt deltagere, der ikke er i behandling med medicin mod forhøjet blodtryk. Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland N=2240; uoplyst=7. Kun grønlændere. 35% af 2474 deltagere har forhøjet blodtryk, dvs. enten i form af blodtryk >140/90 mmhg eller erkendt og behandlet blodtryksforhøjelse. Forekomsten er større blandt mænd end kvinder (40% vs. 30%, p<0,0001). En befolkningsundersøgelse blandt inuit i Nunavik 2004 (Dewailly et al. 2007) fandt en lavere forekomst af blodtryksforhøjelse (17%) end i den grønlandske befolkning til trods for, at overvægt og rygning er ligeså udbredt i Nunavik som i Grønland. En igangværende undersøgelse af blodtryk i de to populationer kan forhåbentlig afdække, hvad der kan være den bagvedliggende årsag til forskellen i blodtryksforhøjelse. 3% af deltagerne i befolkningsundersøgelsen , flere mænd end kvinder (5% vs. 2%, p=0,001), har særlig forhøjet risiko for at få hjertekarsygdom (Dansk Car55

4 diologisk Selskab et al. 2004), da deres blodtryk er stærkt forhøjet (180/110 mmhg eller derover). Blandt både mænd og kvinder øges andelen med forhøjet blodtryk med såvel stigende alder (p<0,0001) som stigende body mass index (BMI, p<0,0001). Figur 4.2 viser andelen med forhøjet blodtryk fordelt på alder og køn. I de tre yngste aldersgrupper (18-44 år) har en større andel blandt mænd end kvinder forhøjet blodtryk (p<0,05 i alle analyser). Der er ingen kønsforskel i forekomsten af forhøjet blodtryk blandt de midaldrende (45-64 år), og tendensen til en højere forekomst blandt kvinder end mænd i gruppen af 65 årige og derover er ikke statistisk sikker (80% vs. 68%, p=0,062). 100 Blodtryk større end eller lig med 140/90 mmhg, ikke i behandling Erkendt og tabletbehandlet blodtryksforhøjelse Procent år N= år N= år N=277 Mænd år N= år N= år N= år N= år N= år N=394 Kvinder år N= år N= år N=135 Figur 4.2 Andelen af mænd og kvinder med blodtryk >140/90 mmhg eller erkendt og behandlet blodtryksforhøjelse fordelt efter alder. Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland N=2474; uoplyst=7. Kun grønlændere. Af figur 4.3 ses, at forekomsten af forhøjet blodtryk blandt normalvægtige deltagere (BMI<25) er ligeligt udbredt blandt mænd og kvinder (25% vs. 22%). Forekomsten af forhøjet blodtryk er dog større blandt mænd end kvinder, blandt såvel moderat overvægtige (43% vs. 29%, p=0,0002) som svært overvægtige deltagere (64% vs. 40%, p<0,0001). 56

5 Mænd Kvinder Procent BMI <25 Figur 4.3 normalvægt BMI 25-29,9 moderat overvægt BMI 30+ svær overvægt Andelen af mænd og kvinder med blodtryk >140/90 mmhg eller erkendt og behandlet blodtryksforhøjelse fordelt efter BMI (kg/m²) og køn. Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland N=2474; uoplyst=7. Kun grønlændere. De præsenterede andele er justeret for eventuelle forskelle i alder blandt de interviewede. Deltagere med blodtryk på 140/90 mmhg eller derover og behandling med medicin Blandt deltagere, der fik målt et blodtryk >140/90 mmhg på undersøgelsesdagen, har 42% (356 af 855 deltagere) på et tidspunkt fået konstateret et forhøjet blodtryk af en læge. Andelen, der har fået konstateret forhøjet blodtryk af en læge, er lidt lavere blandt mænd end kvinder (33% vs. 50%, p<0,0001), hvorfor det især er mænd, der har uerkendt blodtryksforhøjelse, dvs. blodtryk >140/90 mmhg. Lidt over en fjerdedel (27%) af deltagerne med blodtryk >140/90 mmhg, dobbelt så mange mænd som kvinder (36% vs. 18%, p<0,0001), er i aktuel behandling med medicin mod forhøjet blodtryk. Der er ingen blandt de to yngste aldersgrupper (18-34 år) med blodtryk >140/90 mmhg, der er i behandling. Andelen af mænd og kvinder med blodtryk >140/90 mmhg i behandling øges derefter med stigende alder (p<0,0001 for begge køn). Blandt mænd er 3% i alderen år i behandling, hvor det er over en tredjedel i de to ældste aldersgrupper (hhv. 34% og 41%). Blandt kvinder med blodtryk >140/90 mmhg er 20% i alderen år i behandling, hvor det er halvdelen i de ældste aldersgrupper, henholdsvis 48% blandt de årige og 51% blandt 57

6 de 65+ årige. Et blodtryk målt på sygehus, på lægeklinikken eller som her i en befolkningsundersøgelse kan dog være >140/90 mmhg, selvom et blodtryk målt i hjemlige omgivelser ville være normalt. Denne tilstand betegnes som konsultationshypertension (Bang og Wiinberg 2009). Det er imidlertid ikke sandsynligt, at alle deltagere, der fik målt blodtryk >140/90 mmhg, har konsultationshypertension. Der synes derfor at være brug for øget indsats for at opspore personer med uerkendt blodtryksforhøjelse for at få belyst, om der eventuelt skal iværksættes behandling. Det tyder ikke på, at bopæl har betydning for, om deltagere, med blodtryk >140/90 mmhg, behandles med medicin eller ej. Blandt mænd bosat i Nuuk oplyser 15%, at de behandles med medicin, hvor andelen er lidt højere blandt deltagere bosat i byer og bygder, henholdsvis 19% og 20%, omend forskellene ikke er statistisk sikre. For kvinder ses samme tendens som for mænd. Andelen er lavere blandt deltagere bosat i Nuuk (32%) end deltagere i byer (37%) og i bygder (38%), men igen er forskellene ikke statistisk sikre. 97% af de 234 deltagere, der er i aktuel behandling med medicin mod forhøjet blodtryk, har oplyst navnet på den medicin, de bliver behandlet med. Kendetegnende for behandlingen er, at de alle bliver behandlet med et eller flere af de anbefalede førstevalgspræparater til behandling af blodtryksforhøjelse, dvs. vanddrivende medicin, betablokker, calciumantagonister og ACE-hæmmere (Dansk Selskab for Almen Medicin 2007). Der er dog knap to tredjedele (62%) i behandling med medicin, som på undersøgelsesdagen fik målt deres blodtryk til 140/90 mmhg eller derover. Andelen er højere blandt mænd (73%) end blandt kvinder (56%, p=0,02). Disse tal stemmer overens med resultater fra en større dansk befolkningsundersøgelse (Inter99), hvor man har fulgt befolkningsblodtrykket ved gentagne undersøgelser blandt årige. Endnu ikke publicerede data fra Inter99 fra 2005 viser, at 60% af de mænd og 44% af de kvinder, der var i behandling for forhøjet blodtryk, fik målt deres blodtryk til at være 140/90 mmhg eller derover (Ibsen et al. 2009). Figur 4.4 viser forekomsten af blodtryk på 140/90 mmhg eller derover blandt deltagere, der oplyser, de er i blodtrykssænkende behandling. Blandt mænd i behandling fik under en tredjedel, uanset aldersgruppe, målt et normalt blodtryk på undersøgelsesdagen, men tallene er små. Blandt kvinder øges andelen med blodtryk på 140/90 mmhg eller derover med stigende alder (p=0,02). Forekomsten er 29% blandt de årige kvinder og øges til 69% blandt kvinder på 65 år og derover. Der kan være flere årsager til underbehandling, hvoraf de oftest forekommende er bivirkninger, 58

7 hvorfor behandlingen ikke kan optimeres, eller at behandlingsanvisningerne ikke efterleves. For nogle personer i blodtrykssænkende behandling kan blodtrykket dog ikke normaliseres på trods af kombination af flere forskellige præparater. Selvom blodtrykket ikke er normaliseret, vil behandlingen dog have en risikoreducerende effekt. Blodtryk>140/90, i tablet behandling Procent år N= år N= år N=35 Mænd Figur år N= år N= år N= år N= år N=55 Kvinder Andelen af mænd og kvinder, der oplyser behandling med medicin mod forhøjet blodtryk, som på undersøgelsesdagen fik målt et blodtryk på 140/90 mmhg eller derover. Ingen i alderen år er i blodtrykssænkende behandling. Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland N=234. Kun grønlændere. Udviklingen i blodtryk og blodtryksforhøjelse i Vestgrønland fra 1993 til Blandt deltagere, der ikke er i behandling med medicin mod forhøjet blodtryk, er der fra 1993 til ikke sket ændringer i det gennemsnitlige systoliske blodtryk, hverken blandt mænd (133,7 mmhg vs. 132,5 mmhg) eller blandt kvinder (124,7 mmhg vs. 124,5 mmhg). Ligeledes er det diastoliske blodtryk også uændret både blandt mænd (81,1 mmhg vs. 79,8 mmhg) og blandt kvinder (77,8 mmhg vs. 76,9 mmhg). I 1993 blev der kun foretaget to blodtryksmålinger. Hvis analysen af blodtryk gentages med gennemsnittet af de to første blodtryksmålinger for øges befolkningens systoliske og diastoliske blodtryk en smule, men der er fortsat ingen forskel i forhold til

8 Forekomsten af forhøjet blodtryk, dvs. >140/90 mmhg eller erkendt og behandlet blodtryksforhøjelse, er øget en smule fra 1993 til blandt mænd (34% vs. 38%), men forskellen er ikke statistisk sikker. Blandt kvinder er der også tendens til øget forekomst (24% vs. 29%), men igen er forskellen ikke statistisk sikker. Hvis analysen gentages med brug af gennemsnittet af de to første blodtryksmålinger, øges andelen med forhøjet blodtryk i med knap 1 procentpoint blandt såvel mænd som kvinder. Tendensen til en lavere forekomst af forhøjet blodtryk blandt kvinder i 1993 i forhold til tydeliggøres, men forskellen er fortsat ikke statistisk sikker (24% vs. 30%, p=0,060). Resultatet må tages med forhold, da der ikke blev spurgt ligeså detaljeret til medicinsk behandling i 1993 som i (fx indgik der ikke spørgsmål om navn og dosis på den medicin, der tages). Der kan derfor være underrapportering af blodtrykssænkende behandling blandt deltagerne i Derudover er der 25% af de 264 deltagere, der er kliniske oplysninger på, som ikke har besvaret spørgsmålet om medicinsk behandling. I mangler mindre end 1% af deltagerne information om blodtrykssænkende behandling. Lipider De lipider (fedtstoffer i blodet), der redegøres for i dette kapitel, opdeles i kolesterol og triglycerid. Kolesterol transporteres af lipo-proteinerne LDL og HDL, der betegnes som henholdsvis det gavnlige HDL-kolesterol og det dårlige LDL-kolesterol. Kolesterol dannes hovedsageligt i leveren. Jo mere fed mad, der indtages, desto mere kolesterol bliver der dannet. Kolesterol aflejres langsomt i blodkarrene, så de over tid indsnævres, med deraf øget risiko for åreforkalkning og blodpropdannelse (Dansk Selskab for Almen Medicin 2007). Et højt kolesteroltal øger risikoen for blodpropper. Dette betyder dog ikke, at fed mad skal undgås, da kroppen har brug for fedtstoffer som byggesten for celler og for at optage fedtopløselige vitaminer. Der skal blot tænkes på, hvilken type fedt der indtages. Det umættede fedt i maden sænker kolesteroltallet, hvor det mættede fedt øger kolesteroltallet. Det umættede fedt findes især i fisk, sælspæk og hvalspæk og i flydende fedt (fx planteolier), hvor det mættede fedt hovedsagelig findes i kød fra husdyr og i mejeriprodukter (se kapitel 6 for yderligere uddybning). Kolesterolniveauet i blodet øges i takt med alderen, og kvinder har generelt et lavere kolesterolindhold end mænd. Der er ikke fastlagt særlige mål for grønlændere, hvad angår kolesterol og triglycerid. Anbefalingerne fra en tværvidenskabelig gruppe i Danmark er, at total-kolesterol bør være <5 mmol/l og LDL-kolesterol <3 mmol/l (Dansk Cardiologisk Selskab et al. 2004). Hvorvidt dette niveau er behandlingskræ- 60

9 vende hos den enkelte person, afhænger bl.a. af, om andre der er andre risikofaktorer for hjertekarsygdom (bl.a. forhøjet blodtryk, diabetes, arvelig disposition, alder, cigaretrygning). Der er ikke fastlagt mål for HDL-kolesterol og triglycerid, der også er markører for forøget risiko for hjertekarsygdom. Et HDL-kolesterol <1,0 mmol/l blandt mænd og <1,2 mmol/l blandt kvinder samtidig med faste-triglycerider >1,7 mmol/l vurderes dog som forøget risiko (Dansk Cardiologisk Selskab et al. 2004). Kolesterol og triglycerid blandt mænd og kvinder Tabel 4.1 viser geometriske middelværdier for kolesterol og triglycerid blandt mænd og kvinder, der ikke er i lipidsænkende behandling. Niveauet af total-kolesterol øges (lineært) med alderen blandt begge køn (p<0,0001), men der er ikke, som i andre befolkninger, et lavere kolesterolniveau blandt kvinder end mænd til trods for, at kvinder har lidt højere middelværdier for HDL-kolesterol end mænd (p<0,0001). Som det kan ses af tabellen, overstiger middelværdierne for total-kolesterol og LDL-kolesterol anbefalingerne fra Dansk Cardiologisk Selskab. Tre fjerdedele af deltagerne, lige mange mænd og kvinder (76% vs. 77%), har en total-kolesterolværdi på 5 mmol/l eller derover. Næsten lige så mange, 7 ud af 10 deltagere (72% blandt mænd og 71% blandt kvinder), har LDL-kolesterol på 3 mmol/l eller derover. Forekomsten af HDLkolesterol <1,0 mmol/l blandt mænd og <1,2 mmol/l blandt kvinder samtidig med faste-triglycerider >1,7 mmol/l, er heller ikke forskellig (5% vs. 4%). Hvorvidt disse værdier vurderes som værende behandlingskrævende afhænger, som førnævnt, af en klinisk vurdering af den enkelte person og dennes øvrige risiko for hjertekarsygdom. Tabel 4.1 Geometrisk middelværdi af plasma lipider inklusiv 95% sikkerhedsinterval (CI) blandt mænd og kvinder, der ikke angiver lipidsænkende behandling. Befolkningsundersøgelsen i Vestgrønland N=2366; uoplyst=21. Kun grønlændere. De præsenterede p-værdier er justeret for eventuelle forskelle i alder blandt deltagerne. a Fastende og ikke-fastende deltagere. b Fastende deltagere. Mænd Kvinder Forskel ml. mænd og kvinder N Mmol/l (95% CI) N Mmol/l (95% CI) P-værdi Total kolesterol a ,68 (5,60-5,75) ,73 (5,66-5,79) 0,09 HDL-kolesterol a ,51 (1,48-1,54) ,66 (1,63-1,69) <0,0001 LDL-kolesterol b 971 3,48 (3,42-3,55) ,45 (3,39-3,51) 0,63 Triglycerid b 986 1,06 (1,03-1,09) ,04 (1,01-1,06) 0,24 Halvdelen (49%) af deltagerne, der oplyser, at de er i lipidsænkende behandling (N=94), har total-kolesterol <5mmol/l. Blandt 1856 deltagere med totalkolesterolværdi på >5 mmol/l oplyser kun 48 (3%), at de er i behandling med medicin 61

10 mod forhøjet kolesterol. Yderligere 2%, med total-kolesterol på >5 mmol/l, har på et tidspunkt fået besked fra lægen om, at de havde forhøjet kolesterol. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er tale om en underbehandling, da dette ville kræve en konkret klinisk risikovurdering af den enkelte deltager. Ifølge Dansk Cardiologisk Selskab (Dansk Cardiologisk Selskab et al. 2004) er der særlig høj risiko for at få hjertekarsygdom, hvis blot der er stor forhøjelse af en enkelt risikofaktor, såsom total-kolesterol >8 mmol/l eller LDL-kolesterol >6 mmol/l eller blodtryk >180/110 mmhg. Forekomsten af stor forhøjelse af en eller flere af disse tre risikofaktorer er ligeligt udbredt blandt mænd og kvinder i Grønland (9% vs. 7%). Forekomsten af stærkt forhøjet blodtryk (>180/110 mmhg) er, som nævnt i afsnittet om blodtryk, højere blandt mænd end kvinder (5% vs. 2%, p=0,001), hvorimod der ingen forskel er for total-kolesterol >8 mmol/l (4% vs. 5%) og LDL-kolesterol >6 mmol/l (3% vs. 3%). I alt 3%, lige mange mænd og kvinder, har stor forhøjelse af begge fedtstoffer. Der er i gennemgangen af forekomsten af særlig høj risiko for hjertekarsygdom ikke taget højde for, hvor mange der allerede er i behandling. Udviklingen i lipider og risikofaktorer for hjertekarsygdom i Vestgrønland fra 1993, 1999 til Umiddelbart er der ikke de store ændringer i de geometriske middelværdier for lipider fra 1993 til blandt deltagere, der ikke angiver lipidsænkende behandling med medicin (se tabel 4.2). Blandt kvinder er der således ingen forskel i middelværdierne for 1993 og Blandt mænd ses en stigning i total-kolesterol (fra 5,36 mmol/l til 5,63 mmol/l, p=0,02) og LDL-kolesterol (3,19 mmol/l vs. 3,54 mmol/l, p=0,0007). Af tabel 4.2 ses, at tendensen er, at værdierne for total-kolesterol er lidt lavere i end i 1999 (dog kun statistisk sikker for mænd), hvorimod HDLog LDL-kolesterol er henholdsvis øget og mindsket en smule. Der er ingen forskel i forekomsten af stærkt forhøjede værdier af total-kolesterol (>8 mmol/l) i de tre befolkningsundersøgelser. Forekomsten er undersøgt samlet for mænd og kvinder, da der var relativt få deltagere i 1993, der havde stærkt forhøjede lipidværdier. Forekomsten er justeret for eventuelle køns- og aldersforskelle undersøgelserne imellem. Forekomsten af stærkt forhøjede total-kolesterolværdier er øget fra 1993 til (2% vs. 5%, p=0,062). Forekomsten af stærkt forhøjede værdier af LDL-kolesterol - analysen er kun foretaget blandt deltagere på 25 år og derover - er ikke forskellig for de tre befolkningsundersøgelser. Igen er tendensen, at forekomsten er lavest i 1993 (2%), men denne er dog ikke statistisk sikkert forskelligt fra forekomsten i 1999 og (henholdsvis 4% og 3%). 62

11 Tabel 4.2 Geometrisk middelværdi af plasma lipider inklusiv 95% sikkerhedsinterval (CI) blandt mænd og kvinder, der ikke angiver lipidsænkende behandling. Befolkningsundersøgelserne i Vestgrønland 1993, 1999 og : N=248; uoplyst= : N=1302; uoplyst= : N=2071; uoplyst=21. Kun grønlændere. De præsenterede p-værdier er justeret for eventuelle forskelle i alder blandt deltagerne. a Fastende og ikke-fastende deltagere. b Fastende deltagere på 25 år og derover Forskel ml og 2005/09 Forskel ml og 1999 Forskel ml og 2005/09 Mænd N Mmol/l (95% CI) N Mmol/l (95% CI) N Mmol/l (95% CI) P-værdi P-værdi P-værdi Total-kolesterol a 118 5,36 (5,16-5,57) 571 5,77 (5,67-5,88) 918 5,63 (5,55-5,71) 0,02 0,0003 0,02 HDL-kolesterol a 114 1,55 (1,46-1,65) 571 1,47 (1,43-1,51) 918 1,51 (1,48-1,55) 0,42 0,09 0,08 LDL-kolesterol b 105 3,19 (3,02-3,37) 456 3,78 (3,68-3,88) 774 3,54 (3,47-3,62) 0,0007 <0,0001 0,0002 Triglycerid b 109 1,11 (1,01-1,21) 459 1,00 (0,96-1,05) 786 1,07 (1,04-1,11) 0,64 0,07 0, Forskel ml og 2005/09 Forskel ml og 1999 Forskel ml og 2005/09 Kvinder N Mmol/l (95% CI) N Mmol/l (95% CI) N Mmol/l (95% CI) P-værdi P-værdi P-værdi Total-kolesterol a 130 5,62 (5,42-5,83) 731 5,80 (5,71-5,89) ,71 (5,64-5,78) 0,66 0,29 0,20 HDL-kolesterol a 125 1,68 (1,60-1,77) 731 1,54 (1,51-1,57) ,68 (1,66-1,71) 0,87 0,0004 <0,0001 LDL-kolesterol b 112 3,36 (3,18-3,55) 625 3,76 (3,67-3,85) 989 3,49 (3,53-3,56) 0,29 0,0004 <0,0001 Triglycerid b 116 1,04 (0,96-1,13) 628 1,01 (0,97-1,04) 990 1,04 (1,02-1,07) 0,85 0,31 0,10 63

12 Forekomsten af en eller flere stærkt forhøjede faktorer for hjertekarsygdom (totalkolesterol >8 mmol/l eller LDL-kolesterol >6 mmol/l eller BT >180/110 mmhg) er statistisk vurderet ikke øget fra 1993 til (7% vs. 9%). I analysen indgår også deltagere <25 år. Som tidligere nævnt kan man ikke sammenligne med befolkningsundersøgelsen 1999, da der ikke er brugt samme type blodtryksapparatur som i de øvrige befolkningsundersøgelser. Opsummering Lidt over en tredjedel af deltagerne (35%) har et blodtryk >140/90 mmhg eller erkendt og behandlet blodtryksforhøjelse. Forekomsten er større blandt mænd end kvinder (40% vs. 30%) og øges med stigende alder blandt begge køn. Lidt over en fjerdedel (27%) af deltagerne med blodtryksforhøjelse (N=855), dobbelt så mange kvinder end mænd (36% vs. 18%), er i aktuel behandling med medicin mod forhøjet blodtryk. Tre fjerdedele af mændene (73%) og over halvdelen af kvinderne (56%) i behandling mod forhøjet blodtryk fik målt et blodtryk på 140/90 mmhg eller derover på undersøgelsesdagen. Dette svarer til forekomsten i en større dansk undersøgelse. Forekomsten af forhøjet blodtryk (>140/90 mmhg eller erkendt og behandlet blodtryksforhøjelse) er uændret fra befolkningsundersøgelsen 1993 til , både blandt mænd (34% vs. 38%) og blandt kvinder (24% vs. 29%). Middelblodtrykket er heller ikke øget fra 1993 til , hverken blandt mænd eller blandt kvinder. Uanset køn har tre fjerdedele af deltagerne, der ikke er i lipidsænkende behandling, total-kolesterolværdier >5 mmol/l, og 7 ud af 10 deltagere har LDL-kolesterol >3 mmol/l. Kvinder har højere gennemsnitlige værdier for HDL-kolesterol end mænd. For de øvrige lipider er der ingen kønsforskel. Blandt deltagere i lipidsænkende behandling (N=94) har 51% total-kolesterol >5 mmol/l. Der er ikke sket udvikling i middelværdierne for lipider fra 1993 til blandt kvinder, der ikke er i lipidsænkende behandling. Blandt mænd er total-kolesterol og LDL-kolesterol steget, men HDL-kolesterol er uændret. Forekomsten af blot én stærkt forhøjet risikofaktor for hjertekarsygdom i form af total-kolesterol >8 mmol/l eller LDL-kolesterol >6 mmol/l eller blodtryk >180/100 mmhg er ikke ændret fra 1993 til (7% vs. 9%). 64

13 Da der i gennemgangen ikke er taget hensyn til klinisk konstateret hjertekarsygdom og forekomsten af diabetes, er ovennævnte ikke en vurdering af risikoen for hjertekarsygdom i den grønlandske befolkning, men en indikation af nogle, blandt flere, risikofaktorer for hjertekarsygdom. Hvorvidt deltagere, der fik målt deres blodtryk eller lipder til at være forhøjede, har behandlingskrævende forhøjelser, afhænger af en samlet klinisk vurdering af den enkelte deltager. 65

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere Din guide til en Lev bedre længere sundere hverdag CardioLab Lev bedre længere Overvægt Sundhed starter indefra I denne folder finder du masser af nyttige oplysninger gode råd til, hvordan du kan holde

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb DK.RIM.07.03.06 Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb 5 vigtige mål for hjerterisiko: 1. Taljemål 2. HDL (det gode) og LDL (det dårlige)

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere