Rosa Luxemburgs profeti om den russiske revolution
|
|
- Lucas Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Rosa Luxemburgs profeti om den russiske revolution Skrevet af: Claus Bryld Offentliggjort: 16. oktober 2017 Bolsjevikkerne blev tidligt advaret. I samtidens klogeste politiske analyse af den russiske revolution pegede Rosa Luxemburg præcist på de problemer, der efterhånden kom til at underminere og sluttelig ødelægge revolutionen og føre til et bureaukratisk, totalitært diktatur. Rosa Luxemburg var født i den russiske del af Polen i Hun var et aktivt medlem af både det polske og det tyske Socialdemokrati (SPD) og en af 2. Internationales mest fremragende marxistiske teoretikere. Hun brød dog med SPD pga. dets støtte til den tyske deltagelse i 1. verdenskrig og oprettede sammen med Karl Liebknecht og andre Spartakusforbundet, som ved årsskiftet blev til Tysklands kommunistiske parti (KPD). Under krigen sad hun i lange perioder fængslet pga. sin krigsmodstand. Efter sin løsladelse ved krigsafslutningen deltog hun i den såkaldte spartakusopstand i Berlin og blev lige som Liebknecht 15. januar 1919 myrdet af højtstående tyske officerer med SPD-ledernes vidende.[1] I efteråret 1918, mens hun sad fængslet i Breslau, skrev hun pamfletten Die Russische Revolution. Den blev først udgivet med en indledning af Paul Levi i 1922, tre år efter hendes død, under stor modstand fra det Moskva-tro KPD. Senere blev hun af Stalin klassificeret som 'spontanist' og stort set afskrevet af alle kommunistpartier. Ros og ris til revolutionen Rosa Luxemburg støttede grundlæggende oktoberrevolutionen og dens forsøg på for første gang i verdenshistorien at indføre et socialistisk samfund. Og hun roste bolsjevikkernes ledere, Lenin og Trotskij, for deres mod til at gøre det, hendes eget parti (SPD) var veget tilbage for, nemlig at tage magten for at bryde krigens, kapitalismens og tsarismens åg. Revolutionen måtte imidlertid også kunne udsættes for kritik, ikke mindst fra dens sympatisører, og det var forkert blot at affærdige dem som 'opportunister' eller 'mensjevikker'. Man skulle ikke besværge arbejderklassen med en hurra-stemning for revolutionen. Og henvendt til den tyske arbejderklasse skrev hun, at det kun var ved at se hele alvoren og kompleksiteten i øjnene for sin forestående opgave, at: "det tyske proletariats handlekraft [kunne, cb] fødes. En kritisk diskussion af den russiske revolution i alle historiske sammenhænge er den bedste skoling for den tyske og den internationale arbejder til de opgaver, som vokser ud af den nuværende situation".[2] Hun så også tydeligt, at alternativet til en revolutionær udvikling efter februarrevolutionen, som oprettede en demokratisk republik, var et militærkup, som ville undertrykke arbejderne og bønderne og derefter formentlig ende med monarkiets genindførelse. At lægge al magten i hænderne på de arbejder-, bonde- og soldaterråd (sovjetter), der var dannet, sådan som bolsjevikkerne havde gjort det, blev da den strategi, som reddede revolutionen fra kontrarevolutionen. Men med sit kritiske skrift havde Rosa bandet i kirken, og derfor måtte hun afvises af kommunisterne, som bolsjevikkerne snart kom til at hedde (af propagandamæssige grunde vedblev hun dog at blive dyrket som martyr i DDR og ligger efter nazisternes forsøg på at udslette hendes gravsted begravet ved Gedenkstätte der Sozialisten på Friedrichsfelde kirkegården i Berlin tæt ved ærkestalinisten Walter Ulbricht).[3] Rosas formål med skriftet om revolutionen var at advare de europæiske socialistpartier mod 1 / 6
2 kritikløst at overtage bolsjevikkernes model for en socialistisk revolution, samtidig med at hun i modsætning til SPD fastholdt nødvendigheden af et afgørende brud med kapitalismen i form af en international revolution, gerne med Tyskland som næste led efter Rusland. Revolutionen kunne nemlig kun lykkes, hvis den bredte sig og det var jo også bolsjevikkernes perspektiv indtil 1924, hvor Stalin fremsatte sin tese om 'socialisme i ét land' og den skulle udmunde i et internationalt, socialistisk demokrati, ikke i et permanent diktatur, det være sig nok så 'proletarisk'. Hvis ikke, så ville det for Rosa at se udarte til et partidiktatur, som kun repræsenterede en håndfuld politikere og deres bureaukrati. Revolutionen var både indad- og udadtil presset af kontrarevolutionen, derfor måtte den, som hun så det, midlertidigt kunne gribe til undertrykkelse. Men det måtte være en absolut undtagelse. En længerevarende undertrykkelse ville demoralisere befolkningen og ødelægge revolutionen. Og det ville være katastrofalt, hvis man ophøjede den fremtvungne, hårde politik til almengyldige principper for en socialistisk revolution (som det jo snart skete med den såkaldte marxismeleninisme). Rosas kritik af revolutionen kan opsummeres i tre punkter: kritik af bolsjevikkernes agrarpolitik kritik af deres nationalitetspolitik kritik af deres organisations- og demokratiopfattelse Agrarpolitikken De tre store krav, bolsjevikkerne mobiliserede med op til opstanden den 25. oktober 1917 (efter vores tidsregning den 7. november) var som bekendt kravene om Fred, Brød og Jord. Freden opnåede de ved i 1918 at trække Rusland ud af 1. verdenskrig, brødet kneb det mere med også på pga. den tilstundende borgerkrig men det var selvfølgelig på længere sigt et must at udvikle produktionen og skaffe arbejde til byboerne. For også at få bøndernes opbakning og for at smadre godsejerklassen, som havde været tsarismens faste støtte, fremførte de kravet om jord til de hidtil jordløse eller næsten jordløse bønder. Mange af disse havde allerede 'stemt med fødderne' og var deserteret fra fronterne for at tage jord i besiddelse. Og dette blev altså støttet af bolsjevikkerne. Men med bøndernes privateje skabte de på lidt længere sigt et stort problem for sig selv. En selvejende klasse af bønder ville naturligvis forfølge deres klasseinteresse og ikke være interesseret i en nationalisering af jorden eller undertrykkelse af markedet. Men dette var forudsætningen for skabelsen af et socialistisk samfund. En nationalisering af den store og mellemstore jordejendom og et samarbejde mellem industri og landbrug var for Rosa at se to grundlæggende led i en socialistisk samfundsændring. Uden disse tiltag ingen socialisme. Man kunne ikke forlange, at dette skulle ske med det samme, men der måtte i hvert fald skabes forudsætninger for, at det kunne ske på sigt. Hun konkretiserer ikke, hvordan disse forudsætninger skulle kunne skabes, men antyder, at bolsjevikkerne i det mindste skulle have socialiseret den store og mellemstore jordejendom. Ved opståelsen af en talrig klasse af mindre bønder er der nu på landet blevet skabt "et nyt mægtigt folkelag af fjender, hvis modstand vil være meget farligere og sejere, end de adelige storgodsjere var".[4] Når man kender Sovjetunionens historie med først NEP-politikken, der åbnede for et kapitalistisk marked, og senere Stalins blodige tvangskollektivisering af jorden og modstanden herimod fra et landbrug, der aldrig blev tilstrækkelig produktivt, må man sige, at denne profeti kom til at holde stik. I al sin skarphed var den utroligt klartseende. 2 / 6
3 Nationalitetspolitikken Et yderligere våben fra bolsjevikkernes, ikke mindst Lenins, side imod tsarismens imperialisme var kampråbet om 'nationernes selvbestemmelsesret'. Rosa betegner dette som ganske enkelt "småborgerlig fraseologi og humbug".[5] Den internationale arbejderbevægelse, organiseret i 2. Internationale ( ), havde altid stået for en konsekvent internationalisme; selv havde hun altid hørt til de mest konsekvente internationalister og kunne kun se kravet om folkenes og nationernes selvbestemmelsesret med ret til løsrivelse som en cadeau til den borgerlige nationalisme. Det mente hun også, den amerikanske præsident Wilsons ligelydende krav i de berømte 14 punkter fra januar 1918 var. Lige som med koncessionerne til de selvstændige bønder ville det være svært, ja måske umuligt, at komme ud af dette løfte til 'nationerne' igen. I randområderne til Rusland, f.eks, i Ukraine, der aldrig havde været selvstændigt, opgejlede kravet en nationalistisk stemning i borgerskabet og hjalp de tyske tropper, der havde lignende interesser, i deres (midlertidige) besættelse af landet (krigen var jo ikke forbi, da hun skrev dette). Det var en forkert vej at gå, og i Ukraine, Finland med flere lande hjalp det kontrarevolutionen til at sejre. "Hvordan kan det være, at kontrarevolutionen pludselig sejrer i alle disse lande? Jo, den nationalistiske bevægelse har netop lammet proletariatet ved at den har løsrevet det fra Rusland og i randlandene udleveret det til det nationale bourgeoisi. I stedet for at stræbe efter den mest kompakte sammenslutning af de revolutionære kræfter på hele rigets område, i stedet for med næb og klør at forsvare det russiske riges integritet som revolutionsområde samhørigheden og udeleligheden af alle nationers proletarer inden for den russiske revolutions rammer som det øverste påbud imod alle nationalistiske særbestræbelser så har bolsjevikkerne gennem deres drønende nationalistiske fraseologi om "selvbestemmelsesret lige indtil statslig løsrivelse" lige omvendt foræret bourgeoisiet i alle randlandene det ønskede, strålende påskud for at hejse kontrarevolutionens banner... de har ovenikøbet forvirret masserne i alle disse lande med deres parole og udleveret dem til de borgerlige klassers demagogi. Ved denne nationalistiske fordring har de selv foranlediget Ruslands opløsning og trykket deres egne fjender dolken i hånden for at de skulle støde den i hjertet på den russiske revolution".[6] Som man ser, lagde Rosa ikke fingrene imellem. Der var mere skarp analyse i hendes vurderinger af bolsjevikkerne end diplomatisk hokus pokus. Lige på og hårdt. Men her havde hun igen fat om det centrale. Lenins løfter viste sig nemlig at være det rene mundsvejr. Efter Ukraines, Georgiens og flere andre landes selvstændighedserklæringer og et par år med egne regeringer rykkede den røde hær nemlig ind i landene, somme tider efter at have organiseret et teaterkup, som skulle imitere en proletarisk revolution, og det russiske imperium blev genoprettet under bolsjevikkernes ledelse. Det var Stalin som folkekommissær, der gennemførte dette, men med partiets og Lenins støtte. På papiret var nationerne stadig selvstændige republikker inden for Sovjetunionen, men i realiteten var de styret af SUKP fra Moskva, og alle steder var der ved siden af en 'national' førstesekretær anbragt en etnisk russer, som kunne trække i trådene. Man var tilbage ved den 'storrussiske chauvinisme', som man så hårdt havde fordømt før borgerkrigens slutning i De frustrationer, dette medførte i republikkerne, brød ud i lys lue 60 år senere og blev en vigtig faktor i opløsningen af Sovjetunionen. Bolsjevikkerne havde igen lagt en fælde ud, som de selv faldt i. Forholdet til demokratiet Set fra Rosas fængselscelle, hvor hun fik indsmuglet dokumentation, var det en fejl, at bolsjevikkerne i januar 1918 havde opløst den grundlovgivende rigsforsamling (den konstituerende forsamling). Hun kritiserede Lenin og Trotskij for at tilstoppe selve kilden til demokratiet og folkemassernes "aktive, uhindrede, energiske politiske liv ".[7] Den eneste måde, proletariatet kunne 3 / 6
4 blive genfødt på, var gennem det offentlige livs skole: "Uden en fri, uhindret presse, uden uhindret forenings- og forsamlingsfrihed er de brede folkemassers herredømme fuldstændig utænkelig ".[8] Og så følger den mest berømte af hendes sætninger: "En frihed, som kun er for regeringens tilhængere, kun for medlemmerne af et parti de være sig nok så talrige er ingen frihed. Friheden er altid kun for dem, der tænker anderledes (des anders Denkenden)".[9] Det socialistiske samfundssystem kan kun være et produkt, født af de erfaringer, som menneskene har gjort sig historisk, det kan aldrig trækkes ned over hovederne på folk "af et dusin intellektuelle, der kommer lige fra eksamensbordet"![10] Et socialistisk styre skulle bygge på både arbejder-, soldater- og bonderådene (sovjetterne, som var oprettet i Rusland i februar 1917 og i november 1918 blev det i Tyskland) og af et parlament, som var valgt ved lige og almindelig valgret (under den tyske revolution skiftede hun dog helt til tanken om rådene som statsbærende, men denne korte periode er ikke repræsentativ for hendes tanker). Med brod mod bolsjevikkerne anførte hun, at "det er proletariatets historiske opgave, når det kommer til magten, at skabe et socialistisk demokrati i stedet for et borgerligt, ikke at afskaffe enhver form for demokrati".[11] Socialismen med dens fælleseje af produktionsmidlerne måtte samtidig være udtryk for en højere form for demokrati med stor folkelig deltagelse, uden at hun dog nærmere konkretiserede formen for dette demokrati. Men man måtte antage, at der både skulle være en folkevalgt repræsentation og organer for et mere direkte demokrati à la sovjetterne. Rosa Luxemburgs kommentar til den russiske revolution er som nævnt utroligt klartseende og kan læses som en profeti men ikke en selvopfyldende, for bolsjevikkerne nægtede jo at lytte, såvel i Rusland og det senere Sovjetunionen (fra 1922) som i resten af Europa (og Kina, Vietnam, Cuba mv). Hendes budskab står dog stadig centralt, ikke mindst hvad angår tankerne om demokrati og socialisme. "Friheden er altid kun for dem, der tænker anderledes". Revolutionens fald i 1921 Borger- og interventionskrigene udmarvede Rusland yderligere, og i foråret 1921 skiftede regimet og dermed revolutionen på mange måder karakter. For overhovedet at skaffe fødevarer til byerne indførte man den Nye Økonomiske Politik, NEP. Den gav de nu selvejende bønder lov til at handle på markedet og markerede, også ideologisk, en overgang til statskapitalisme. I sin grundige indledning til Rosa Luxemburgs skrift om revolutionen gav den tyske marxist, Paul Levi, der efter en formandsperiode var blevet ekskluderet af KPD, en række eksempler på dette ekstreme ideologiske skifte. Pludselig begyndte Lenin f.eks. at prise kapitalismen og det frie marked! Det minder om Deng Xiaoping 60 år senere i Folkerepublikken Kina. Med markedsrelationerne skete der også op igennem 1920'erne en social differentiering på landet med dannelsen af en velhavende klasse af storbønder, de såkaldte kulakker, og en talrig klasse af mellemstore og små bønder. For at løse dette, men først og fremmest for at fremskaffe et overskud, der kunne bruges til industrialisering af landet, iværksatte Stalin de store tvangskollektiviseringer, som ramte ikke blot kulakkerne, men de fleste bønder, der blev tvunget ind i kolkhoser eller sovkhoser, hvis de ikke var sultet ihjel eller blevet deporteret. Sovjetunionen blev industrialiseret, men det skete under enorme menneskelige omkostninger, og landbruget blev ved med at være styrets akilleshæl. I 1921 havde bolsjevikkerne, der nu hed kommunister, i virkeligheden mistet den sidste rest af støtte i befolkningen. Bønderne, som udgjorde over 80 pct. af befolkningen, var nu decideret antisocialistiske, og sovjetterne med deres repræsentation af arbejdere og soldater, var blevet tømt 4 / 6
5 for aktivitet. Enhver begejstring var forsvundet. I partiet var man klar over dette og satsede derfor på oprettelse af fagforeninger, der skulle være de nye transmissionsremme mellem de arbejdende og partiet. Fagforeningerne blev dog aldrig en selvstændig faktor, og efter 1921 var partiet den eneste politiske kraft i landet, og det blev mere og mere centraliseret. Efter opgøret med 'højreoppositionen' og 'venstreoppositionen' (Trotskij) var Stalin fra slutningen af 1920'erne i virkeligheden enehersker. Alle partiets instanser var stadig til stede, men var uden betydning, da det var i politbureauet, beslutningerne blev taget. Og det fulgte ubetinget Stalin blev også på andre punkter afgørende for det videre forløb og for revolutionens fald. I februar indledte matroserne på Kronstadtbasen et oprør mod partiets enevælde og krævede bl.a. frihed for alle socialistiske partier. Basen havde hørt til bolsjevikkernes stærkeste støtte, men de elendige sociale forhold og partiets monopolisering af magten skabte modstand. I løbet af nogle uger blev opstanden slået ned af den røde hær og det hemmelige politi; derefter indførte partiet fraktionsforbud og afskaffede dermed den sidste rest af partidemokrati. Opstanden skræmte partiet og var med til at åbne for NEP-politikken. De 'liberale' koncessioner, partiet gav i 1921, var naturligvis blot tænkt som midlertidige, før man for alvor kunne begynde at opbygge socialismen. Men i takt med partiets forsatte monopolisering af magten og terroren mod 'folkefjender', som i 1930'erne udryddede millioner af mennesker, fortonede socialismen sig. Godt nok var der tale om statseje af produktionsmidlerne og en planøkonomi, men med en ny klasse af partifunktionærerer og politikere ved magten, der undertrykte befolkningens store masse og forhindrede dannelsen af et civilsamfund. Rosa Luxemburg så altså uhyggelig klart, når hun fra sin fængselscelle udpegede de svagheder revolutionen led under, og de teoretiske fejl, Lenin og Trotskij begik. Konklusion Den russiske revolution er den hidtil sidste sociale revolution i Europa. Den fik på godt og ondt verdenshistorisk betydning. Det gode er de anti-imperialistiske revolutioner og selvstændighedsbevægelser i Asien og andre steder. De havde næppe været mulige uden Sovjetunionens eksistens og delvise støtte, f.eks., til Cuba og Vietnam. Men når det gælder Europa, må man desværre betone det sidste revolutionen endte med at æde sine egne børn og indføre et rædselsvælde af næsten ubegribelig art. Til sidst imploderede den. Hvor den engelske revolution med borgerkrigen, republikken og Glorious Revolution indførte begyndelsen til de moderne parlamentariske demokratier og hvor de amerikanske og franske i slutningen af 1700-tallet efter nogle tilbageslag fik altafgørende betydning for den demokratiske udvikling med borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettigheder så efterlod den russiske sig ingenting. Eller rettere sagt en masse knuste skæbner og så et minde om et dristigt politisk spring, som skulle have være indledningen til en verdensrevolution, men blev dårligt varetaget af sine ledere og ikke fik støtte fra arbejderklassen i Europa. Derfor endte den i et nådesløst og afskrækkende diktatur. Hos Rosa Luxemburg og andre uortodokse socialister som Antonio Gramsci, Karl Korsch m.fl. er der stadig inspiration at hente for nutidens socialister, men heller ikke de var i stand til at forestille sig det 21. århundredes problemer med de to eksistentielle trusler mod menneskeheden: truslen om atomkrig og truslen mod selve jordens økosystem. En ny socialisme må altså ikke kun være demokratisk, men også afrustet og økologisk. Kilder 5 / 6
6 Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution. Eine kritische Würdigung. Aus dem Nachlass von Rosa Luxemburg, Med forord og indledning af Paul Levi, Litteratur Claus Bryld: Det danske Socialdemokrati og revisionismen, Claus Bryld: ""De døde maner os. Socialisternes mindested i Berlin", i Ole Lange fra kætter til koryfæ, Paul Frölich: Rosa Luxemburg. Gedanke und Tat, Paul Levi: "Vorwort" og "Einleitung", i Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution. Eine kritische Würdigung, [1] Det er næsten mere tragisk end oprørende at læse den danske Social-Demokratens kommentar til mordene på Liebknecht og Luxemburg. Den 18. januar 1919 skrev avisen, at "de burde være anbragt på en nerveklinik nu blev de blodige ofre for deres eget ophidselsesværk". Sammen med mange andre tilkendegivelser viser kommentaren, hvor blindt det danske parti fulgte det tyske SPDs ledelse under og efter krigen. [2] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution. Eine kritische Würdigung. Udgivet og indledt af Paul Levi, 1922, s. 72 f. [3] Se min artikel ""De døde maner os". Socialisternes mindested i Berlin", i Ole Lange fra kætter til koryfæ, København [4] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution, s. 87. [5] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution.s. 89. [6] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution. s. 94 f. [7] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution, s [8] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution, s [9] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution, s [10] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution, s [11] Rosa Luxemburg: Die Russische Revolution, s / 6
Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereDen Russiske Revolution
Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereDokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale
Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereNationalsocialisme i Danmark
Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereAntonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen
Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereAnmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth
Anmeldelse De Væbnede Styrkers Museum i Moskva Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Det første der møder én ved indgangen til De væbnede styrkers Museum i Moskva er en T34-85 kampvogn; kampvognen der som
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereDen Russiske Revolution
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereLenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)
Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende
Læs mereVedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011
Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereSovjetunionen under den kolde krig
Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.
Læs mereFarvel til de røde undtagelser
En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereApril-teserne Da den revolutionære marxisme ændrede verdenshistorien. Af Jørgen Holst
April-teserne 1917 Da den revolutionære marxisme ændrede verdenshistorien Af Jørgen Holst I disse dage, for præcis 100 år siden, formåede kun ganske få personer at gennemskue, forstå og gribe ind i de
Læs mereOptakten til 2. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereTALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles
TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,
06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereSlaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver
Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,
Læs mereAntisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereLæseprøve Kurs mod demokrati?
Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereFolkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:
Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt
Læs mereKina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 3d17 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs meredelige objektive uforberedthed til en socialistisk transformation, i Tyskland den subjektive uvillighed til at indføre socialisme med revolutionære
»LIVING MARXISM«Den serie skrifter som fremkom i årene 1934-1943 under titlen International Council Correspondence, senere omdøbt til Living Marxism og slutteligt New Essays, udtrykte en gruppe amerikanske
Læs mereDanske billeder af Rusland i 2010 erne DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Danske billeder af Rusland i 2010 erne Forsvarsforliget 2018-2023 Forsvar med Ruslands annektering af Krim og med Ruslands ageren i Ukraine står det klart, at truslen fra øst ikke længere kan negligeres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Nordvest, Nykøbing Mors HHX Samtidshistorie
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution EUC Nordvest, Handelsgymnasiet, Nykøbing M Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer, 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie
Læs merePelle Dam Septembertræf 2010
Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære
Læs mere