2ND CHANCE BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING AF DET MUREDE BYGGERI BYFORNYELSE

Transkript

1 2ND CHANCE BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING AF DET MUREDE BYGGERI BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon:

2 PERSPEKTIVERING HIGH IMPACT LOW BASICS Decreasing impact on performance PROJEKT INITIATIVE DESIGN DESIGN PROGRESS CONSTRUCTION OPERATION Increasing cost and desruption OCCUPANCY Integreret energidesign, IED, drejer sig først og fremmest om sund fornuft i en kreativ projektudvikling. Den simple udlægning lyder på en integreret designproces, hvor alle i projektteamet involveres tidligt og løbende i udviklingen, for derigennem at indbygge de optimale løsninger på det rigtige tidspunkt. Det er projektets erfaring at et tværfagligt samarbejde allerede fra de allerførste faser skaber større ejerskab og fælles vision blandt projektets aktører og dermed også bedre projekter med merværdi for bygherrer og brugere Vand er klodens vigtigste ressource og en forudsætning for alt liv. Som den globale samfundsudvikling har formet sig er energi på samme måde blevet en uundværlig ressource for menneskeheden. Uanset udviklingsniveauet i lokale samfundsstrukturer er det vanskeligt at forestille sig, at vi mennesker vil kunne overleve i den moderne verden uden brug af energi det være sig i helt basal form som åben ild eller i form af højteknologisk energiproduktion ved hjælp af solceller. Ligesom rent vand er en begrænset ressource, er energi udvundet af ikke vedvarende kilder begrænset. Fossile, udvundne energiressourcer vil med tiden slippe op, og i mellemtiden vil afbrændingen heraf medføre en negativ påvirkning af klodens klima. For at sikre, at der også i fremtiden vil være energi til både at udvikle og fastholde en moderne verden, er der således to parallelle veje at gå: Gennem omstilling og udbygning af hovedparten af verdens energiproduktion til at basere sig på vedvarende energikilder som vand, vind, sollys og biomasse og gennem en reduktion af energiforbruget. De to parallelle veje skal vel at mærke forenes med lokale forudsætninger. I Danmark vil fremtidens energiforsyning primært basere sig på vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding. Men selv med en øget effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne i energiproduktionen vil denne ikke kunne dække fremtidens nationale energiforbrug på et niveau, som vi kender det i dag. En balance mellem fremtidens produktion og forbrug kræver derfor en reduktion af sidstnævnte. Den byggetekniske og installationsmæssig en barriere. Barriererne er hyppigst relate især om det kan betale sig både på korte sigt, mens kompleksiteten ofte handler om arkitektur og bygningskultur særligt i fo byggeri. Projektet 2ND CHANCE tager fordomsfri siteten på en uhøjtidelig måde. Med stor r arkitektonisk kvalitet og bygningskulturel projektets parter set udfordringerne i øjne at give nogle inspirerende bud på, hvorda 0 og CO 2 -udledningen vil kunne reduceres ejendomme/bebyggelser, Årstal samtidigt med a kvaliteter og værdier, der kan bidrage til e BR 2006 krav (55kWh/m2/år, excl varmt vand) Kilde: SBI, 2003 de pågældende bygninger. Parterne har anvendt integreret design som jektet, og resultatet understreger behovet grundlag for bæredygtig og energirigtig om eksisterende bygningsmasse. Fremsynede og private bygningsejere, samt i særlig gra terspørger i disse år gode løsninger, der er som på sigt kan være rentable ikke kun også på andre parametre. Kommunerne e heder i forvaltningen af bygningskulturen de politiske målsætninger for fremtidens k og energiforbrug, og har derfor behov for bygningsejere til at yde hver deres bidrag kommunikation i centrum essentielt for at skabe tryghed for byg herrerne og brugerne om, at de rigtige beslutninger træffes på det rette grundlag på det rette tidspunkt. Bag de præsenterede projektresultater i d Efter som energiforbruget i bygningsmassen repræsenterer ligger mange tanker, diskussioner og fagli godt 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, er det Og da de valgte cases er repræsentative fo nødvendigt at gøre en indsats her. Forskellige beregninger bygninger/bebyggelser, er det håbet at rap viser, at der teoretisk set vil kunne opnås betydelige besparelser gennem bygnings- og installationsmæssige tiltag. I praksis til en god debat og en kvalificeret efterspø med den øvrige formidling af resultaterne er denne øvelse kompleks, men ikke umulig at gennemføre. energirenoveringsprojekter. Derfor er det essentielt, at vi angriber problemstillingen sådan, at vi kan skabe et grundlag for at skabe merværdi i udviklingen af den eksisterende bygningsmasse. I arbejdet med dette projekt har vægtningen af forholdet imellem arkitektonisk værdi og energibesparelser været en

3 SAMMENDRAG SAMMENDRAG SAMMENDRAG CASE 1 CASE 3 CASE 2 SAMMENDRAG SAMMENDRAG SAMMENDRAG CASE 3 CASE 2 CASE 4 KINGOSGADE - fra studiehybel LUNDEVÆNGET til iværksætterboliger - fra rigid NORDHAVNSGÅRDEN struktur til organisk liv - fra singleboliger til blandede LUNDEVÆNGET bolsjer - fra rigid NORDHAVNSGÅRDEN struktur til organisk liv - fra HAMMERSHUSVEJ singleboliger til blandede - fra bolsjer anonym til identitetsskabende privatejet almen boligbebyggelse almen boligbebyggelse kommunal boligbebyggelse Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Bebyggelsen Der er beliggende på et stor Ejendommen og smukt landskabstræk består af små ensartede I kraft af toværelses at der tilføjes lejligheder. nye kvadratmetre og forstærkes i de Bebyggelsen fritlagte i projektet, områder beliggende for eksempel på med et stor Ejendommen tilføjelse og smukt af landskabs- består af små ensartede I kraft af toværelses at Bebyggelsen der tilføjes lejligheder. nye er beliggende kvadratmetre og i forstærkes i åbent de fritlagte grønt i projektet, områder for og eksempel genta- med tilføjelse lejligheder med store i centrum gamle piletræer. En Bebyggelsens åben grøn flade meget er bebyg- homogene (omkring arkitektoniske nedrivning udtryk af tre er eksisterende rumstore, blokke), træk energieffektive med åbnes store der gamle facadeelementer, piletræer. En Bebyggelsens og åben skaber grøn hermed flade meget er bebyg- homogene (omkring arkitektoniske ger nedrivning sit volumen udtryk af tre er over eksisterende et stort rumstore, areal. blokke), Bebyggelsens energieffektive åbnes der udtryk facadeelementer, lider Med og et skabe fokus ikke behov eller efterspørgsel efter store af Odense. I Odense vælger børnefamilier get at med bo ensartede, i udkanten repetetive og stringente direkte afspejlet blokbebyggelser. i beboersammensætningen, mulighed for at på skabe grund uderum af med en aktiviteter, langt større get med der variation henvender ensartede, i bygningens repetetive udtryk, og stringente direkte men afspejlet giver blokbebyggelser. også i beboersammensætningen, mulighed af for det at på nærmest skabe grund uderum af skizofrene med en forhold aktiviteter, langt større imellem der variation henvender den nordvendte i bygningens udtryk, facadeudtryk men g eller udenfor byen. Bebyggelsens udearealer lider af det lejlighedernes homogene mønster størrelse. og den dominerende vejadgang, der leder igennem bebyggelsen sig direkte til beboerne. Der skabes rig blandt mulighed andet Bebyggelsens for en at byplads skabe udearealer lejligheder lider af mange af det lejlighedernes homogene forskellige mønster størrelse. og omkring et gadekær, en sportsplads størrelser for uformel den og karakter. dominerende sport og leg vejadgang, der leder igennem bebyggelsen sig direkte facades til beboerne. homogene Der skabes udtryk rig med blandt mulighed ankomstsituationen andet for at byplads skabe lejligheder og åbenhed gadekær, med vinduesarealer en sportsplads størrelser og for indeliggende uformel og karakter. sport altaner og leg mod syd og af mange ny overfrakk forsk omkring et Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden langs hver blok. og I Nordhavnsgården bor mange nær studerende sportshallerne og enlige mod ældre syd samt et skarpt defineret langs hver urbant blok. I Nordhavnsgården bor mange nær studerende sportshallerne vest. og enlige mod ældre syd samt et skarpt defineret urbant Forbedrede d evt. at kunne præge beboersammensætningen herved. Det beboere. De fleste beboere er byrum utrolig i glade mødet for med deres Lyngbyvej bolig og Uderummene, Emdrupvej. i form af gårdarealerne, revitaliseres beboere. i De kraft fleste af beboere er byrum utrolig i glade mødet for med deres Lyngbyvej bolig og Uderummene, Emdrupvej. i form af gårdarealerne, revitaliseres kvadratmetrei bliver muligt at tiltrække nye typer af beboere Lejlighederne med en er moderne gode toværelses lejligheder. og ejendommen Beboerklientel- generelt, men på trods heraf findes der en forbedret Lejlighederne adgang og sammenbinding er gode toværelses af dem. lejligheder. og Herved ejendommen gives Beboerklientel- generelt, men på trods Lejlighederne heraf findes der gode en toværelses forbedret lejligheder. adgang og Beboerklientel- sammenbinding af beboere dem. Herve indg tidssvarende bolig med gode udearealer, let er varieret som altaner men af forholds vis ensarted stort gennemstrømning social klasse, af beboere, Her skabes der er plads nødsaget med til nye at kvadratmetre der mulighed til let erhverv for varieret og nye nye nyttehaver men af forholds og opholdmuligheder, vis ensarted stort gennemstrømning social som klasse, af beboere, Her skabes der let er plads nødsaget er varieret med til nye men at kvadratmetre af forholdsvis der mulighed til blandet erhverv for social nye og nye nyttehaver klasse, hvilket og opholdmulighed tilhørsforhold og et smukt gårdrum. hvilket i fremtiden vil kunne skabe flytte problemer når de i stiftes den store familie eller typer når de boliger. ældre De beboere tilflyttende bliver beboere vil fremme indgår hvilket i beboernes sammenhæng i fremtiden ejerskab vil kunne til bebyggelsens skabe flytte problemer uderum. når i stiftes den store familie eller typer når de boliger. ældre i fremtiden De beboere tilflyttende vil bliver kunne beboere skabe vil fremme problemer indgår i beboernes sammenhæng i den store ejerskab ensartede til bebyggelsens ude ensartede bebyggelsesplan. Med et gangbesværede. fokus på at skabe forskelligartede med de eksisterende beboere i et fælles De nye ejerskab beboere ensartede omkring er bebyggelsesplan. måske de ikke nye men Med snarere et gangbesværede. fokus eksisterende på at skabe forskel- med de eksisterende bebyggelsesplan. beboere i et fælles De nye ejerskab beboere omkring er måske de ikke nye men snarere eks i ejendommen. og nuancerede uderum omkring bebyggelsen intro- Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere nye uderum. beboere, ligartede der får mulighed og nuancerede for at flytte uderum til en omkring større lejlighed bebyggelsen i intro- nye uderum. beboere, der får mulighed for at flytte til en større le duceres en mindre skala der er let Bygningens at indtage med homogenitet forskellige i facade og vinduessætning, viser takt med, duceres at de skaber en mindre familie. skala der er let Bygningens at indtage med homogenitet forskellige i facade og vinduessætning, viser takt med, at de skaber familie. aktiviteter for områdets beboere. sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variationer og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes aktiviteter for områdets beboere. sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variationer og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes

4 ARBEJDSPROCES: INTEGRERET ENERGIDESIGN / IDE I takt med at kompleksiteten og behovet for specialistviden stiger med opgavernes omfang og problemstillinger, stilles der højere og højere krav til vores evne til at kombinere viden, analysere og arbejde sammen. Måden vi arbejder på fra start til slut har en direkte indvirkning på opgavens konkrete løsninger og succeskriterier. 17

5 Figur 4. Diagramatisk afbilleding af den iterative designproces projektet har g jort brug af, med vekslende research, produktion og tværfaglige workshops der understøtter beslutningsgrundlaget. research produktion research produktion research produktion workshop workshop workshop workshop Den iterative designproces projektet har gjort brug af, med vekslende research, produktion og tværfaglige workshops der understøtter beslutningsgrundlaget. Det er væsentligt i et bæredygtigt perspektiv at kunne behandle byggeriets eksisterende kvaliteter som en del af den Særligt i problemstillingen omkring renovering er samarbejdet imellem de forskellige kompetencer på området essentiel.

6 INSPIRATION Projektudviklingen har gjort brug af en række referencerprojekter som inspirationmateriale. De har kategoriseret sig indenfor fire temaer: ADDONS, PARASITTER, NY OVERFLADE/ HUD og MIKROKLIMA, VAND og BIOFAKTOR samt TEKNISK BESTPRACTISE. Denne tematiske inspiration har ydermere været medvirkende til at tilføre hvert projekt et særligt fokusområde

7 CO 2 AFTRYK AFTRYK FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG

8 Fig. 5: CO 2 cyklusdiagram udvinding af råstoffer > transport > fremstilling > transport > opførelse af byggeri > drift/nedrivning > genanvendelse eller deponi eller bortskaffelse HVAD ER CO 2 OG CO 2 NEUTRALITET? CO 2 BELASTNING FRA BYGNINGER DE FIRE CASES udvinding af råstoffer transport fremstilling byggeriets udførsel byggeriets drift nedrivning genbrug/bortskaffelse/deponi Kuldioxid er slutproduktet ved enhver forbrænding af materialer, som indeholder kulstof. Det gør alle de typer brændsel, der er dannet af ting, som engang har været levende. Det er fossile mineralske brændsler som kul, olie og gas, der er dannet af levende organismer for millioner af år siden. Når et materiale, et transportmiddel, en virksomhed, en bydel, eller en hvilken som helst anden del af vores verden er CO 2 -neutral, vil det sige, at produktionen, brugen og evt. afskaffelsen i det samlede regnskab ikke udleder CO 2 til atmosfæren. Efterhånden Diskussionen i forbindelse som med energiforbruget CO fra drift reduceres, får 2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. 2 -neutralitet er forårsaget af, at CO den energi, som er gået til produktion af En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller byggematerialerne, neutralisere virksomheders og landes større CO og større relativ betydning hvornår for de opnår bygningens CO bæredygtige fodaftryk. 2 -neutralitet. Eksempler på disse er: 2 -udslip. Derfor har adskillige lande, byer og virksomheder fastsat datoer for, Pepsi, Google, Århus, New Zealand og Costa Rica. Energien eller CO2-belastningen fra byggematerialerne Der flere og strategier selve til byggeprocessen at undgå forurening og blive CO betegnes bl.a. som 2 - neutral: Man kan spare på energien og udelukkende anvende den vedvarende bundne, energikilder, indlejrede og man kan kompensere eller for sit grå CO2 eller energi. CO 2 -udslip ved at støtte forskellige projekter som eksempelvis plantning af træer. (Kilder: og CO 2 -neutral ) Bygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus. Der har hidtil stort set kun været fokus på CO 2 -udledningen ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere lav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO 2 -belastningen fra Efterhånden som energiforbruget fra drift reduceres, får den energi, som er gået til produktion af byggematerialerne, større og større relativ betydning for bygningens bæredygtige fodaftryk. Energien eller CO 2 -belastningen fra byggematerialerne og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som den "bundne", "indlejrede" eller "grå" CO 2 eller energi. Specielt beton er CO 2 -tungt i denne forbindelse. Beton benyttes overvejende i danske byggerier til de bærende bygningsdele, såsom fundamenter, etagedæk, søjler, bærende vægge mv. Årsagen til den udbredte brug af beton er, at det er det billigste i forhold til alternativerne. Når den bundne CO 2 typisk beregnes for f.eks. et byggemateriale, så er der inkluderet bidragene fra udvinding af råstoffer, transport til produktionsstedet og selve fremstillingsprocessen. Dette omtales normalt som 'cradle to gate', altså svarende til belastningen, indtil produktet kører gennem porten fra produktionsstedet. For et reelt billede af bygningens samlede CO 2 -belastning skal der udføres en LCA analyse (Life Cycle Analysis), hvortil der tillægges bygningens energiforbrug i drift i hele bygningens levetid samt energiforbrug ved bortskaffelse og evt. deponi af materialer eller genanvendelse af bygningsmateriale. Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer fuldstændige data for alle materialer og komponenter. Desuden er der en variation i nøjagtigheden i CO 2 -opgørelsen for materialerne eller komponenterne imellem. Alt i alt betyder det, at usikkerheden på beregningerne af den bundne CO 2 vil være omkring 25 %. Det forventes, at denne værdi bliver mindsket fremover, efterhånden som erfarings- og datagrundlaget udbygges. De benyttede data er generiske, dvs. middelværdier Bygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus. Der har hidtil stort set kun været fokus på CO2-udledningen ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere lav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO2-belastningen fra driften være betydeligt lavere fra nybyggeri end fra år gamle bebyggelser, som de fire cases her. For alle fire cases er der lavet overslag på de samlede konsekvenser for den bundne energi og driftsenergien ved henholdsvis renovering af det eksisterende byggeri og nybyggeri. Yderligere er der sammenholdt med CO 2 -belastningen i det uændrede tilfælde. For hver case er der således illustreret tre situationer. Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende sammenligning med et fremskrevet energiscenarie. Der er for alle cases set på en 50 års periode. De tre situationer, der er sammenlignet, er beregnet på følgende måde: af nybyggeri er baseret på en erfaringsmæssig, kvadratmeterbaseret gennemsnitsværdi. De nye byggerier forudsættes at opfylde energirammen i Bygningsreglementet. Og ud fra energirammens energiforbrug er CO 2 -udledningen grundet driften beregnet. renoveringstiltagene. CO 2 -belastningerne for renoveringen er udregnet på baggrund af materialemængder og data for de enkelte byggematerialer, der benyttes. For alle tre situationer er der set bort fra den bundne CO 2, som skyldes den løbende vedligeholdelse, da dette antages at være i samme størrelsesorden for både det renoverede, det nye og uændrede hus. I beregningerne af CO 2 -udledningerne fra energiforbruget til bygningsdrift er der anvendt emissionsfaktorer fra Københavns Energi for fjernvarme hhv. fra Miljøstyrelsen for el. For alle fire cases er der lavet overslag på de uændrede tilfælde. For hver case er der således il- Uændret: Ud fra det beregnede energiforbrug i energikoncept.dk er CO 2 -udledningen beregnet ud fra fjernvarme til For det fremskrevne scenarie er der antaget følgende: samlede konsekvenser for den bundne energi og rumopvarmning og el til bygningsdrift. Sidstnævnte dækker CO 2 -neutral fjernvarme. Fjernvarmeforsyningerne i Københavns og henholdsvis Aarhus Kommuner har renovering meldt hensigtserklæringer af det over el-forbrug til bygningsdrift; pumper, driftsenergien automatik og ved ventilation. Dvs. el-forbrug til belysning, madlavning, mv. ud om, at de vil levere CO 2 -neutral fjernvarme i år Der er ikke med. Det er på samme måde, eksisterende som energiforbruget i byggeri derfor beregnet, og nybyggeri. hvordan CO 2 -forholdene Yderligere ser ud ved de er tre boligbyggeri opgøres i Bygningsreglementet. situationer ovenfor, hvis 2 -udledningen reduceres lineært i der sammenholdt med CO2-belastningen i det løbet af de næste cirka14 år. Nybygget: Alternativet til renovering af de eksisterende byggerier er nedrivning og nybyggeri. Den bundne CO 2 vil Med hensyn til el-forbruget, så regnes der med uændret derfor stamme både fra nedrivningen lustreret og opførelse af tre etage-situationerboliger med det samme etageareal som CO 2 -udledning for de næste 50 år. Der forventes mere el fra Samtidig det nedrevne. Det er der vedvarende for hver energikilder case i perioden, lavet men der tilsvarende er ikke på dette kan bemærkes, at CO 2 -udledningen, som skyldes nedrivning, område nogle håndfaste udmeldinger således, at der kan er skønnet til 3 % af CO 2 -udledningen i forbindelse med anslås en reduktion i CO 2 -udledningen. opførelsen af nybyggeriet. CO 2 -belastningen fra opførelse sammenligning med et fremskrevet energiscenarie. Der er for alle cases set på en 50 års periode.

9 nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. af en bygning. dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til beboere, ENERGIKONCEPT.DK Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser, investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj. Se mere på ENERGIBEREGNINGER PÅ DE FIRE CASES 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 21 ENERGIBEREGNINGER For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for energibesparelsestiltag på de fire bebyggelser, er der anvendt et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk. Værktøjet blev udviklet under projektet Renovering 2010, som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI, og Realdania. PÅ DE FIRE CASES af en bygning. bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj overblik til over, beboere, hvilke energibesparende eller energioptimerende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse med renovering af en given bygning. Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om energioptimering i forbindelse med renovering eller modernisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for energibesparelsestiltag på de fire bebyggelser, er der anvendt et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk. Værktøjet blev udviklet under projektet Renovering 2010, som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI, og Realdania. Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om energioptimering i forbindelse med renovering eller modernisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til beboere, Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og besparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering af en bygning. bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende overblik over, hvilke energibesparende eller energioptimerende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse med renovering af en given bygning. Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og besparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering ENERGIKONCEPT.DK Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser, ENERGIKONCEPT.DK investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed Gratis og brugervenligt beregningsværktøj for rapportudskrifter. på nettet til Det er ikke et projekteringsværktøj. brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt Se mere på overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser, investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj. Se mere på hance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

10 KINGOSGADE Ejendommen er den mindste og ældste af de fire cases. Det er en hjørnebygning i det centrale historiske bykvarter i Odense. Ejendommens lejligheder er små og uden bad og toilet, og -køkken erne er små og utidssvarende. Den funktionelle tilstand af lejlighederne er for lav. Sydvestfacaden mod det ubrugte gårdrummet er pudset og helt uden detaljerigdom som på de øvrige facader. Ældre Studerende DATA: Opført: 1910 Etager: 3½, uudnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 155 Bygningsform: Hjørnebygning i bymæssig kontekst Altantype: - Konstruktion: Fuldmuret rødstensvægge og skifertag Etageareal: 544 m2 Ejerforhold: Privatejet POTENTIALER: Smuk og detaljerig ejendom. Problem eller potentiale ift. energirenovering? Lav tæthed på matriklen Uudnyttet tagetage Eksponeret og fritlagt sydvest facade Små lejligheder i bycentrum PROBLEMER: Utilstrækkelig funktionel tilstand Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk stand Træbjælkelag i etagedæk Problematisk placering ift. nærhed til ringvej og lille bygningsskala Få brugbare friarealer 37 36

11 KINGOSGADE NY HUD Projektet angriber bygningens næsten skizofrene forhold imellem gadesidens detaljerige og nuancerede forside og den anonyme bagside mod gårdsiden. Fokus vendes fra den be - varingsværdige gadefacade til den vestvendte og solbeskin - nede gårdfacade. Dette motiv af at vende det indvendige eller usynlige til at blive det egentlige potentiale er projektets bærende koncept. Projektet udnytter de optimale forhold omkring den vest - vendte facade og modulerer den op på ny ved at tilføre en ny hud af funktioner både i form af bolig kvm og i form af uderum til hver enkelt bolig. Den nye vestvendte facade forskydes i nicher og forsætninger, et motiv hentet fra den oprindelige hjørnebebyggelse. Disse er studeret indgående med simuleringsprogrammet Ecotect, for at opnå optimale sol og skygge forhold for hver enkelt lejlighed. Herved opnås optimale dagslysforhold uden at skabe overophedningstimer i boligerne. Facadekompositionen er derved blevet til i en kontinuerlig dialog imellem arkitektoniske virke - midler, funktionelle behov og indeklimatiske simuleringer. A Eksisterende 406 kwh/m2 år A Eksisterende bebyggelse 560 m2 Rachel Whiteread. House, støbt beton, B Nye facadekomponenter 50 m2 C Tagbebyggelse 130 m2 B Renoveret 183 kwh/m2 år RENOVERING KLIMASKÆRM Ny bebyggelse 740 m2 Dagslysstudier udført i Ecotect. Solens indflydelse på vestfacaden. C Nye facadekomponenter 30 kwh/m2 år LAVENERGI BR2010 Tagbebyggelse 30 kwh/m2 år ENERGIRAMME BR2010 Opgørelse af sammenhængen imellem projektets tilførsen af kvm og energimæssige optimering. Ny bebyggelsesplan 145 kwh/m2 år Vinter Sommer 46 47

12 Kingosgade - transformeret 50 51

13 NORDHAVNSGÅRDEN Byggeriet er en stor kambebyggelse, Byggeriet er en beliggende stor kambebyggelse, tæt på havn beliggende og jernbane, tæt i på København. og jernbane, i København. Ejendommen er markant Ejendommen i både størrelse er markant og sit i gedigne både størrelse tidstypiske og sit arkitektoniske gedigne tidstypiske udtryk arkitektoniske og udtryk og vandrette vinduesbånd, vandrette dog uden vinduesbånd, at være af særlig dog uden bevaringsværdig at være af særlig kvalitet. bevaringsværdig De nuværende kvalitet. De nuværende lejligheder er små, hvorfor lejligheder det er er stort små, gennemtræk hvorfor det er af stort beboere. gennemtræk De store af gårdanlæg beboere. fremstår De store gårdanlæg fremst uudnyttede pga. besværlige uudnyttede adgangsforhold. pga. besværlige adgangsforhold. Ældre Æ Små familier Indvandrere Indv Socialt udsatte Studerende Stud DATA: DATA: Opført: Opført: Etager: 6, uudnyttet tagetage Etager: 6, uudnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 275 Bebyggelses-procent: 275 Bygningsform: Karré / kambebyggelse Bygningsform: med gårdrum Karré / kambebyggelse med gårdrum Altantype: Udeliggende / små / Altantype: vedhæftet Udeliggende facade / små / vedhæftet facade Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, Konstruktion: bølgeeternittag Fuldmuret gulstensvægge, og betontrappekerner bølgeeternittag og betontrappekerner Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri POTENTIALER: POTENTIALER: PROBLEMER: PROBLEMER: til store ødelæggelser ved styrtregn. til store ødelæggelser ved styrtregn.

14 NORDHAVNSGÅRDEN ADD ONS Nordhavnsgården er umiddelbart et stort bygningskompleks af ensartede lejligheder og facadekompositioner. Ved nærmere analyse viser det sig, at hver enkelt facade indeholder en lang række af variationer over de gennemgående både vandrette og lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Projektet adderer rumstore moduler eller vinduer samt altaner i et varieret motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for samtlige lejligheder. En af bebyggelsens helt centrale problemstillinger er den store gennemstrømning af beboere, der opstår når studerende stifter familie eller ældre mennesker ikke længere kan tage trapperne. Det har derfor været essentielt at skabe et tilbud af forskelligartede lejligheder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter. Eksisterende ensartede lejligheder Sammenlægning af lejligheder skaber forskellighed Variation i facaden opstår i af rumstore moduler DHAVNSGÅRDEN ADD ONS ården er umiddelbart et stort bygningskompleks lejligheder og facadekompositioner. Ved nære viser det sig, at Ahver enkelt facade indeholder 159 kwh/m2 år Eksisterende ke af variationer over de gennemgående både lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Proer rumstore moduler eller vinduer samt altaner motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for Renoveret 48 kwh/m2 år igheder. RENOVERING KLIMASKÆRM B + SOLENERGI gelsens helt centrale problemstillinger er den mstrømning af beboere, der opstår når studerfamilie eller ældre mennesker ikke længere kan 30 kwh/m2 år Nye facadekomponenter LAVENERGI BR2010 ne. C Tagbebyggelse 30 kwh/m2 år or været essentielt at skabe et tilbud af forskelligeder og størrelser med mangfoldige ENERGIRAMME BR2010 bokvaliteter. Ny bebyggelsesplan 44 kwh/m2 år A B C Eksisterende bebyggelse m2 Nye facadekomponenter 100 m2 Tagbebyggelse 1000 m2 Ny bebyggelse m2 Opgørelse af sammenhængen imellem projektets tilførsen af kvm og energimæssige optimering. Eksisterende ensartede lejligheder Sammenlægning af lejligheder skaber forskellighed Variation i facaden opstår i kraft af rumstore moduler Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler. A Eksisterende Eksisterende bebyggelse 159 kwh/m2 år m2 52

15 Eksisterende ensartede lejligheder Sammenlægning af lejligheder skaber forskellighed CONSTRUCTION Variation i facaden opstår i kraft af rumstore moduler NORDHAVNSGÅRDEN - ENERGIRENOVERING EXCISTING Construction U=0.4 W/m2K Windows U=3 W/m2K Projektet beskriver en tilgang til bygningsudviklingen, der kan gradbøjes og tage de eksisterende arkitektoniske kvaliteter med i diskussionen af bygningens transformation. Facaden tilføres de samme rumlige elementer, men af forskellig intensitet og dermed også visuelt udtryk. På lige fod med den energimæssige reduktion samt forbedrede boligkvaliteter; i form af mere dagslys, mere rum, flere fællesskaber etc., vurderes den transformerede facades udtryk i relation til den oprindelige arkitekturs kvaliteter. Construktion U=2 W/m2K Windows U=3 W/m2K DF=3.6 % DF=3.6 % DF=4.6 % DF=4.6 % Eksisterende bebyggelse m2 VARME 56 kwh/m2 år EL. 42 kwh/m2 år Eksisterende bygning VARME 56 kwh/m2 år EL. 42 kwh/m2 år Indvendig efterisolering isolering af tag og fundamenter Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore m nyt trappetårn samt s på tagflade Nye facadekomponenter 100 m2 Tagbebyggelse 1000 m2 Minimum: den oprindelige facade slår stærk igennem Skridt for skridt øges energireduktionen med graden af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70% energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem de enkelte tiltag. CONSTRUCTION Ny bebyggelse m2 EXCISTING Construction U=0.4 W/m2K Construktion U=2 W/m2K Windows U=3 W/m2K Windows U=3 W/m2K else af sammenhængen DF=3.6 % projektets tilførsen af kvm rgimæssige optimering. DF=3.6 % DF=4.6 % DF=4.6 % Medium: den oprindelige facades kompositoriske motiv viderebearbejdes VARME 56 kwh/m2 år EL. 42 kwh/m2 år Eksisterende bygning VARME 56 kwh/m2 år EL. 42 kwh/m2 år Indvendig efterisolering isolering af tag og fundamenter Skridt for skridt øges energireduktionen med graden af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70% energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem de enkelte tiltag. Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore moduler, nyt trappetårn samt solcellepark Maximum: en ny på tagflade facade opstår i en radikal transformation, dog er de bærende lodrette og vandrette motiver stadig visuelt dominerende. Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler. Tre grader af intervention i den sydvendte opholds-facade. Principsnit gennem ny trappeopgang med elevatortårn 53 54

16 NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN Bebyggelsen lider af en manglende sammenhængskraft Bebyggelsen imellem de forskellige gårdrum og tilhørende boliglænger, lem de forskellige pga. gårdrum og tilhørende boliglænger, pga. lider af en manglende sammenhængskraft imel- en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt fra henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt boligen. fra boligen. Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab eller fællesskab imellem beboerne. Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab eller fællesskab imellem beboerne. Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter for de sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling imellem kam og længe meget små lejligheder Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter med næsten for intet de dagslys. sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling imellem kam og længe meget små lejligheder I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem med næsten intet dagslys. bebyggelsens fire gårde: I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem bebyggelsens fire gårde: NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys!!!!!! Der tilføres nye elevatorer!!!!!! Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye store familievenlige lejligheder i bebyggelsen. acces acces acces acces acces acces Der tilføres nye elevatorer Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen både imellem de individuelle gårdrum og de enkelte lejligheder der får let adgang til gårdrummet Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen b imellem de individuelle gårdrum og de enkelte ligheder der får let adgang til gårdrummet Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede og nu sammenhængende til glæde for samtlige beboere Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye store familievenlige lejligheder i bebyggelsen. Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede sammenhængende til glæde for samtlige bebo 56

17 Nordhavnsgården - transformeret

18 Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt hurtigt hjem CO 2 -mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen. Nybyggeri balancerer CO 2 -mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når det sammenlignes med den nuværende situation. Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO 2 -mæssigt, dvs. inden for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen er med den nuværende CO 2 -udlednng eller den forventede CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning. Uændret NORDHAVNSGÅRDEN Co 2 -belastning i kg pr. m 2 over 50 år NORDHAVNSGÅRDEN Renoveret Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt hurtigt hjem CO 2 -mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen. Nybyggeri balancerer CO 2 -mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når det sammenlignes med den nuværende situation. NORDHAVNSGÅRDEN Co 2 -belastning i kg pr. m 2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning Nybygget Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO 2 -mæssigt, dvs. inden for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen er med den nuværende CO 2 -udlednng eller den forventede CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning NORDHAVNSGÅRDEN Co 2 -belastning i kg pr. m 2 over 50 år Kg CO 2 -ækv. pr. m 2 Kurverne ovenfor viser: CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 15 år CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 6-7 år CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år Kg CO 2 -ækv. pr. m 2 Kg CO 2 -ækv. pr. m 2 Kurverne ovenfor viser: CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 15 år CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 6-7 år CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år NORDHAVNSGÅRDEN Co 2 -belastning i kg pr. m 2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning Kurverne ovenfor viser: CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 45 år CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 8 år CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år Kg CO 2 -ækv. pr. m 2 Uændret Nybygget Renoveret Kurverne ovenfor viser: CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 45 år CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 8 år CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år 87

19 HAMMERSHUSVEJ Bebyggelsen er sammensætning Bebyggelsen af er flere sammensætning vinkelbebyggelser af flere på vinkelbebyggelser en åben landskabsflade, på en åben beliggende landskabsflade, belig i Århus. Der er visuel i åbenhed Århus. Der til sydvestvendte er visuel åbenhed arealer til sydvestvendte med et stort uudnyttet arealer med potentiale. et stort uudnyttet Der potentiale. er gode lejlighedsstørrelser, er gode og lejlighedsstørrelser, bygningerne er i rimelig, og bygningerne teknisk stand. er i rimelig, Facaderne teknisk mod stand. nord Facaderne mod nord homogene og unuancerede, homogene men og med unuancerede, smukke tidstypiske men med detaljer smukke omkring tidstypiske indgangspartier. detaljer omkring indgangspartier Ældre Små familier Indvandrere In Socialt udsatte S DATA: DATA: Opført: Opført: Etager: 4½, udnyttet tagetageetager: 4½, udnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 75 Bebyggelses-procent: 75 Bygningsform: Dobbelt blokbebyggelse Bygningsform: på landskabelig Dobbelt blokbebyggelse flade på landskabelig flade Altantype: Delvist indeliggende Altantype: Delvist indeliggende Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, Konstruktion: røde Fuldmuret tegltage gulstensvægge, røde tegltage Ejerforhold: Blandet andelsforening Ejerforhold: og kommunalt Blandet andelsforening ejet og kommunalt ejet POTENTIALER: POTENTIALER: PROBLEMER: PROBLEMER:

20 MERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ ej er orienteret Hammershusvej i en næsten direkte er orienteret nord-syd i en næsten direkte nord-syd nkomstsiden orientering. ligger nordøstvendt Ankomstsiden og lejlighesrum ligger derfor dernes syd-vestvendt. opholdsrum ligger Dette derfor giver syd-vestvendt. Dette giver ligger nordøstvendt og lejlighe- udfordringer ganske rent arkitektonisk mange udfordringer men også rent arkitektonisk men også ssigt. indeklimamæssigt. fremstår ramponeret Nordfacaden og med fremstår et stort ramponeret varmetab. og med et stort varmetab. od fremstrå Sydsiden smukt med derimod mange fremstrå fine detaljer smukt med mange fine detaljer assiv varmetilførsel. med en stor passiv varmetilførsel. PARASITTER HAMMERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ PARASITTER KONCEPT KONCEPT - syd-vest vendte facader - syd-vest optimerer vendte og udnytter facader dagslysindfald optimerer og udnytter dagslysindfald HAMMERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ KONCEPT KONCEPT - Nord- og østvendt facader - Nord- tilføres og østvendt ny overfrakke facader tilføres med en en udvendig ny overfrakke med en udvendig efterisolering der skaber efterisolering et identitetsskabende der skaber og et optimeret identitetsskabende facadeudtryk og ved optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen. ankomstsituationen. Energikonceptet baserer Energikonceptet sig på baserer s - Efterisoleres udvendigt - med Efterisoleres et solskærmende udvendigt og med optimeret et solskærmende faceteret og optimeret faceteret en reguleret passiv energitilførsel reguleret passiv energit facadesystem facadesystem fra solen mod syd og effektiv fra solen mod syd og effek Passivt solvarme koncept - Tilførsel Passivt af solvarme rumstore super-lavenergi koncept - Tilførsel af rumstore store super-lavenergi komponenter efterisolering rum store i form komponenter af efterisolering ny hud i form af en n Sommer Sommer Vinter mod nord. Vinter mod nord. - Forskellige moderniserede - Forskellige lejlighedsstørrelser moderniserede lejlighedsstørrelser Sommer Sommer - Et minimalt indgreb med - Et maksimal minimalt effekt indgreb (beboere med maksimal kan blive effekt boende) (beboere kan blive boende) - Ny ankomst facade skaber - Ny en ankomst ny identitet facade til skaber bygningen ny identitet til bygningen - Uopvarmede trappeopgange - Uopvarmede tilføres solindfald trappeopgange tilføres solindfald - Bygningsintegreret solafskærmning - Bygningsintegreret mod syd solafskærmning i kraft indeliggende mod syd vinduer i kraft af indeliggende vinduer kan med fordel Ejendommen efterisoleres kan indvendigt med fordel mod efterisoleres indvendigt mod ed udskiftning syd af i samspil vinduerne med for udskiftning at bevare de af vinduerne for at bevare de ktoniske motiver smukke og efterisoleres arkitektoniske udvendigt motiver og efterisoleres udvendigt eledes med en mod udskiftning nord, ligeledes af vinduer med for en et udskiftning af vinduer for et af det enorme effektivt varmetab. stop af det enorme varmetab. Syd og vest facade Syd og vest facade Arkitektoniske tiltag: Arkitektoniske tiltag: Syd og vest Nord facade og øst facade Syd og vest facade Nord og øst facade - Radikal forskellig bearbejdning - Radikal af forskellig SYD og bearbejdning NORD facader af SYD og NORD facader Nord og øst facade Syd og Nord vest og facade øst facade Syd og vest facade Nord og øst facade Nord og øst faca - Nuanceret regulering af - Nuanceret solindfald, 74 efterisolering regulering af solindfald, og overophedning 74 efterisolering og overophedning 2nd Chance Revitalisering 2nd af det Chance murede Revitalisering byggeri af det murede byggeri - syd-vest vendte facader - syd-vest optimerer vendte og udnytter facader dagslysindfald optimerer og udnytter dagslysindfald - Nord- og østvendt facader - Nord- tilføres og østvendt ny overfrakke facader tilføres med en en udvendig ny overfrakke med en udvendig efterisolering der skaber efterisolering et identitetsskabende der skaber og et optimeret identitetsskabende facadeudtryk og ved optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen. ankomstsituationen. - Efterisoleres udvendigt - med Efterisoleres et solskærmende udvendigt og med optimeret et solskærmende faceteret og optimeret faceteret facadesystem facadesystem Syd og vest facade Syd og vest Nord facade og øst facade Nord og øst facade Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade Syd og Nord vest og facade øst facade Syd og vest facade Nord og øst facade Nord og øst fac A Eksisterende 208 kwh/m2 år A Eksisterende 208 kwh/m2 år A Eksisterende bebyggelse m2 - Tilførsel af rumstore super-lavenergi - Tilførsel af rumstore store super-lavenergi komponenter rum store komponenter Passivt solvarme koncept Passivt solvarme koncept - Forskellige Sommer moderniserede - Forskellige lejlighedsstørrelser Vinter moderniserede lejlighedsstørrelser Vinter Vinter Vinter - Et minimalt indgreb med - Et maksimal minimalt effekt indgreb (beboere med maksimal kan blive effekt boende) (beboere kan blive boende) Sommer Eksisterende bebyggelse m2 75 B Renoveret 123 kwh/m2 år RENOVERING KLIMASKÆRM B Renoveret 123 kwh/m2 år RENOVERING KLIMASKÆRM B Nye facadekomponenter 100 m2 Ny bebyggelse m2 Nye facadekomponenter 100 m2 Ny bebyggelse m2 - Ny ankomst facade skaber - Ny en ankomst ny identitet facade til skaber bygningen ny identitet til bygningen - Uopvarmede trappeopgange - Uopvarmede tilføres solindfald trappeopgange tilføres solindfald - Bygningsintegreret solafskærmning - Bygningsintegreret mod syd solafskærmning i kraft indeliggende mod syd vinduer i kraft af indeliggende vinduer Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade Syd og vest facade Syd og Nord vest og facade øst facade Syd og vest Nord facade og øst facade Syd og vest facade Nord og øst facade Nord og øst facade Nord og øst facade C Nye facadekomponenter 30 kwh/m2 år LAVENERGI BR2010 Nye facadekomponenter 30 kwh/m2 år LAVENERGI BR nd Chance Revitalisering 2nd af det Chance murede Revitalisering byggeri af det murede byggeri?? Ny bebyggelsesplan 120 kwh/m2 år Ny bebyggelsesplan 120 kwh/m2 år Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade Syd og vest facade Syd og Nord vest og facade øst facade Syd og vest Nord facade og øst facade Syd og vest facade Nord og øst facade Nord og øst facade Nord og øst facade Chance bæredygtig 72 energirenovering 2nd Chance af det bæredygtig murede byggeri energirenovering af det murede byggeri 2nd Chance bæredygtig energirenovering 2nd Chance af det bæredygtig murede byggeri energirenovering af 73det murede byggeri

21 Fig. 7: Sol kl. 8:30. Il Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet HAMMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energiforbruget sænkes. Når ejendomme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold imellem varmetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være svært at afbalancere på en optimal måde og et almindeligt problem er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der kan accepteres for et godt indeklima. I denne case er der udført et særligt studie af den følsomme balance imellem dagslysforhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilation, der er afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes kvalitet, solafskærmning samt rummenes volumener. Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energiforbruget sænkes. Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter netop udgør et vindues primære funktioner. Redskaber Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber benyttes til at finde en optimal balancegang af dette. Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber benyttes til at finde en optimal balancegang af dette. Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige øst-sol. Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal solafskærmning, der netop ville tage udsynet fra vinduet. afskærmning, Fig. 8: Parametriske studie forholdet imellem overoph og behovet for skygge er u programmet Ecotect. Det vendige omfang af solafsk ningsarealet angives på de spidsbelastninger i løbet af Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli kl. 8:30. Illustration fra ecotect. 76

22 MMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI omme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold armetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være fbalancere på en optimal måde og et almindeligt er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der teres for et godt indeklima. I denne case er der særligt studie af den følsomme balance imellem rhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilar afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes olafskærmning samt rummenes volumener. orholdene har indflydelse på menneskers trivsel e og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan um med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager l et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet g belysning mindskes, med det resultat at energisænkes. Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter netop udgør et vindues primære funktioner. Redskaber Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber benyttes til at finde en optimal balancegang af dette. Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige øst-sol. Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal solafskærmning, der netop ville tage udsynet fra vinduet. Fig. 8: Parametriske studier af forholdet imellem overophedning og behovet for skygge er udført i programmet Ecotect. Det nødvendige omfang af solafskærmningsarealet angives på de kritiske spidsbelastninger i løbet af dagen. Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli kl. 8:30. Illustration fra ecotect.