Dette dokument er en forkortet oversigt over de 11 NGO ers svar på en række spørgsmål, der kredser omkring fire temaer:

Transkript

1 Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark Resultater af PwC s NGO-undersøgelse Introduktion I forbindelse med december 2007-udgaven af "Sustainability Quarterly" - PwC s kvartalsvise magasin om etik og bæredygtighed i et forretningsmæssigt perspektiv - har vi gennemført 11 interview med danske NGO er for at blive klogere på, hvor gode danske virksomheder er til at inddrage NGO er og hvordan NGO er ser på det at samarbejde med virksomhederne. Undersøgelsen blev gennemført via telefoninterview i løbet af november måned med repræsentanter for NGO er med ansvar for kommunikation, partnerskaber eller lignende relevant position. Dette dokument er en forkortet oversigt over de 11 NGO ers svar på en række spørgsmål, der kredser omkring fire temaer: 1. NGO ernes aktiviteter i forhold til virksomheder 2. Virksomhedernes konsultation og engagement med NGO erne 3. Langvarig dialog mellem NGO er og virksomheder 4. Fremtidig udvikling i NGO/virksomhedsdialog. ene er anonymiseret i dette dokument. De konklusioner, PwC har draget på baggrund af undersøgelsen, er ikke indeholdt, de kan læses i december 2007-udgaven af Sustainability Quarterly, som kan downloades fra Deltagende NGO er: Dansk Røde Kors - Care - Mellemfolkeligt Samvirke - WWF - Ældre Sagen - Danmarks Naturfredningsforening - Red Barnet - De Samvirkende Invalideorganisationer - IBIS - Folkekirkens Nødhjælp - Amnesty International - Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 1

2 1. NGO ernes aktiviteter i forhold til virksomheder 1. Hvordan opfatter NGO erne at et samarbejde er relevant i en virksomhedskontekst? Employee Branding 7 Profilere virksomheden 7 Benytter kendte personer til virksomhedsforedrag og kontakt Faglig sparring 5 Udvikling af best practice-modeller 6 Vidensdeling 7 Netværk På hvilke områder har NGO erne aktiviteter, der retter sig mod virksomheder? Sponsorater 6 Virksomhedsgaver 3 Foredrag af kendte personer 2 Har partnerskaber med virksomheder 6 Tilbyder netværk 4 Tilbyder faglig sparring 6 Virksomhederne tænker ikke nødvendigvis på NGO en som et kompetencested, men kender primært deres troværdighed. Der er mange dygtige medarbejdere med stærke kompetencer, som kunne være relevante for erhvervslivet. Der er eksempler på konkrete samarbejder vedr. uddannelse af børn, så de kommer i skole i stedet for f.eks. at arbejde i markerne. Derudover er der NGO er, der sidder med i virksomhedsbestyrelser. En enkelt NGO har et forum, hvor der sidder 18 virksomheder, som deler erfaring og diskuterer relevante problemstillinger. Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 2

3 3. Hvor aktive er NGO erne i forhold til at få virksomhederne i tale? Meget aktive 7 Lidt aktive 2 Ikke aktive 2 Forankring i organisationen Ikke et strategisk område 0 Der er nogen fokus på området 1 Har medarbejdere med ansvar for området 6 Har ansat fundraiser medarbejder(e) 4 Eksempel på en NGO, der har lavet en udredning af deres samarbejde med erhvervslivet og foretaget en organisationsændring, således at de har en corporate relations -afdeling. 4. Hvad er NGO ernes planer på området? Er det noget, NGO erne vil gøre mere ud af fremover? Status quo 0 Mere fokus (ressourcer) fremover 11 Mindre fokus (ressourcer) fremover 0 Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 3

4 5. Hvilken type af dialog vil NGO erne gerne have med danske virksomheder? Fundraising aktiviteter 6 Samarbejde om awareness-programmer om specifikke temaer Direct marketing 1 Mere formaliseret dialog og rollefordeling 6 Virksomheder som demonstrations-projekter i forhold til særlige temaer Målet er at nedbryde barrierer - åbne døre - skabe forandring. Parterne ønsker at lære hinanden at kende først, derefter kan man måske lave et mere formaliseret samarbejde (strategisk, marketingmæssigt mv.). Eksempel på en NGO ønsker strategisk og udviklende dialog - har ingen interesse i at gå og skælde ud. 3 2 Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 4

5 2. Virksomhedernes konsultation og engagement med NGO erne 1. Hvor ofte oplever NGO erne, at virksomheder kontakter dem i forhold til en konkret sag eller et bestemt problem (til forskel fra langvarig, systematisk dialog)? Hvilke problemer har virksomhederne? Næsten dagligt 0 Ugentligt 4 Ét par gange om måneden 1 Næsten aldrig 4 Eksempler på engagement inkluderer: o Samarbejdsaftaler udvikles ofte på baggrund af private relationer mellem medarbejdere o Kontakt sker via landekontorer o 75 % af alle henvendelser er fra virksomheder o Maks. et par møder om året i virksomhedsregi Skal være varsom på ikke at blive misbrugt - taget til indtægt for svar på enkeltsager Det kan være et problem i forhold til enkeltsager og brug af medarbejderes tid. Problemer og emner: Problemer vedr. arbejdstagerrettigheder Dilemmaer, som opstår, når national lovgivning ikke lever op til international lovgivning Beskæftigelse - tilgængelighedsproblematikker I stigende omfang udvikling af produkter/standarder Børnearbejde Plejehjemsbyggeri mv. Klima - søger rådgivning Fair trade - en række af virksomheder er ved at starte NGO-samarbejde Afvisning af virksomheder, som ønsker test af produkter eller støtte i produktudvikling. 2. Hvilke typer af virksomheder kontakter NGO erne? Der er primært store og mellemstore virksomheder, som tager kontakt. Det kan være inden for alle brancher. Det kan være offentlige eller private virksomheder. NGO erne oplever ikke noget mønster. Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 5

6 3. Langvarig dialog med NGO erne 1. Har NGO erne virksomheder, som de har etableret langvarig dialog med? Og hvor NGO en rådgiver over en længere periode? Er dialogen formaliseret? Opbygning af netværk på tværs af virksomheder i udviklingslande Har langvarige sponsoraftaler Har forskellige rabatordninger til NGO ernes medlemmer Har konsensusgruppe med erhverv, politikere om udvikling af standarder Indgår i projekter om brugerdrevet innovation Enkelte har virksomhedsforum/erhvervsklub Samarbejde, som for virksomheden betyder produktudvikling, adgang til viden, nye rekrutteringskanaler, udvikling af standarder, godt image, adgang til kunder Enkelt har ingen langvarig formaliseret dialog - men vil gerne! Har strategisk samarbejde med en række virksomhedsaktører. 2. Sidder NGO en i egentlige stakeholder paneler? Enkelte NGO er har international erfaring med at sidde i stakeholder-paneler, men der er meget lidt dansk erfaring og praksis på området. En enkelt NGO udtrykker ønske om at være repræsenteret i f.eks. en VL-gruppe el. lign. Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 6

7 4. Fremtidig udvikling i NGO/virksomhedsdialog 1. Hvordan har udviklingen på området været de seneste 3-5 år? Hvordan har dialogen ændret sig? Stigende interesse 11 Status quo 0 Faldende interesse 0 Modsatrettede tendenser: Flere virksomheder kommer til NGO en. Men det er ofte to skridt frem og et tilbage, når virksomhederne opdager, at det kræver en indsats. Virksomhederne fremstår ikke særlig proaktive. Det forlyder internationalt, at Danish companies pull more then their weight - forhåbentligt er det rigtigt! Få virksomheder ser på CSR, resten foretrækker sport, Vild med Dans og lignende brandingmuligheder. Dem, der er interesseret, skal bakkes op. I dag er der færre fordomme om udviklingsarbejdet. Flere virksomheder er blevet mere strategiske i deres tilgang, og det vurderes at være godt. Virksomhederne er blevet bedre til at definere, hvad de vil have ud af deres sponsorat. Der er stort fokus på CSR, men kun en lille fremgang i den direkte dialog med erhvervslivet. Oplever stor forandring - mere fokus på arbejdsmarkedet og strategiske partnerskaber. Det prioriteres i NGO en. Fik ikke så meget ud af at arbejde med regeringen, så er det strategisk bedre at samarbejde med virksomheder om udvikling af best practice. Oplever øget fokus på værdien af sponsorater. 2. Hvor går trenden hen? Hvad kommer der sker der de kommende år? Forhåbningen er, at det ikke bare er en trend - forbrugeren kan være en flygtig elsker. Transnationale virksomheder og deres rolle vil blive endnu mere diskuteret i forhold til deres etiske ansvar. Der bliver højere profilering ved at samarbejde end ved charity. Mere strategisk sparring, og virksomhederne kommer til at bruge hjernen mere end hjertet, som hidtil har drevet meget af kontakten. Mere dialog og rådgivningsbaseret dialog. Mere samarbejde end køb af aflad. Forventer, at båndene bliver stærkere og bedre over tid. 1) Mere kontraktuel form og 2) Udvikling af standarder, gode råd og pamfletter. Flere projekter, der er nemme at kommunikere og som er IN. Projekter, der er rettet mod at tilfredsstille donorer og ikke altid med blik for projekternes bæredygtighed. Sponsoraterne laves, så det er nemmere for virksomhedens medarbejdere at følge hvad pengene går til. Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 7

8 3. Hvad synes NGO erne, ville være optimalt? Hvad er drømmescenariet? Bindende internationale regler for menneskerettigheder, så det ikke var frivilligt for virksomhederne Flere strategiske partnere og medlemmer af erhvervsklub. Mere brugerdrevet innovation gennem struktureret erfaringsbaseret viden til udvikling af standarder Udvikling af standarder og lovgivning Opnå et samspil, hvor alle parter bagefter er tilfredse med samarbejdet - prioriterer tid, hvor der er win/win-potentiale At arbejdet bliver integreret på ledelsesniveau hos virksomhederne Store sponsoraftaler/flere sponsorer. 4. Hvordan kunne danske virksomheder bruge NGO ernes kompetencer bedre? Åben dialog om dilemmaerne er vejen frem. Få er klædt på til NGO-samarbejdet. Stakholderdialog. Mere naturligt samarbejde - f.eks. i forbindelse med standardiseringsarbejdet. Lidt tilfældigt hvor de kommer af med deres viden. Anerkendelse som relevant partner. Brugerdrevet innovation skal foregå på vilkår, der er til gavn for virksomhederne - de får ikke den information, de skal bruge. Brancheorganisationer søger laveste fællesnævner - NGO erne søger virksomheder, der vil noget ekstra. Virksomhederne kan bruge NGO ernes synlighed. 5. Hvad kan NGO en selv gøre for at fremme dialogen med virksomhederne? Fremstille sig selv som en konstruktiv dialogpartner. Mest kendt i ministerierne - ikke hos erhvervslivet - det må der gøres mere for. Sætter dagsordner hos ministerier og i europæisk regi, men får ikke altid virksomhederne med. Blive bedre til at fortælle, hvad virksomheder kan få ud af et samarbejde. Synliggøre sig selv bedre over for erhvervslivet. Udbrede forståelsen af, at der også er forretning i det - finde gode internationale cases. Blive bedre til at snakke med toppen af virksomhederne. Gå ud af osteklokken og respektere virksomhedernes behov, samt større faglig åbenhed. Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 8

9 For spørgsmål til denne undersøgelse, kontakt venligst: PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup Afdeling: Sustainable Business Solutions & CSR Helle Bank Jørgensen, Partner Telefon: Mobil: Claus Fonnesbech, PR Koordinator Telefon: Mobil: PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the network of member firms of PricewaterhouseCoopers International Limited, each of which is a separate and independent legal entity. Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark 9