Sustainability Quarterly December

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sustainability Quarterly December"

Transkript

1 Sustainability Quarterly December 2007 Magasin om bæredygtighed og etik i et forretningsmæssigt perspektiv Vi vil både have etik og afkast Interview med PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen om medlemmernes investeringskrav. Tema: Kend dine interessenter Vi sætter fokus på interessentdialog. Læs bl.a. om, hvad PFA Pension og Danisco får ud af at gå i dialog med deres interessenter og de forskellige typer af samarbejde, som danske NGO er indbyder virksomheder til. 1

2 Kære læser Magasinet Sustainability Quarterly har siden 2003 været Pricewaterhouse- Coopers bidrag til debatten om bære dygtighed og etik set i et forretningsmæssigt perspektiv. I magasinet kommenterer vi udviklingen inden for området herhjemme såvel som internationalt og sætter det ind i en dansk kontekst. Vi har givet magasinet en ny profil og håber, at du som erhvervsleder og praktiker finder magasinets artikler nyttige og inspirerende for din forretning og dit arbejde. God jul og god læselyst! Helle Bank Jørgensen og Birgitte Mogensen 8 3 Tema: Kend dine interessenter Vi sætter fokus på interessentdialog og vigtigheden af at kende og lytte til sine interessenters krav og forventninger. Eksempler fra PFA Pension og Danisco viser, hvad virksomheden kan få ud af at gå i dialog med sine interessenter. Og vores undersøgelse blandt danske NGO er giver indblik i forskellige typer af samarbejde, som de indgår i med virksomheder. 8 CEO-interview I et interview med PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen fortæller han om sine erfaringer med at investere medlemmernes pensionskroner ud fra krav om etik og afkast Kort nyt Mens nordiske virksomheder har en tendens til at overse deres CSR-gevinster, følger den nye NGO DanWatch dansk erhvervslivs aktiviteter i udlandet. Og hvor DONG Energy er blevet kåret for deres første ikke-finansielle rapport, er PwC s globale leder blevet udnævnt til formand for WBCSD. 12 Gæsteskribent Bagsidens gæsteskribent, Lisbeth Knudsen, forholder sig til mediernes rolle som med- og modspillere i debatten om virksomhedsetik. Læs mere om PricewaterhouseCoopers rådgivningsydelser på og om dette magasin på Redaktion: Helle Bank Jørgensen, partner; Birgitte Mogensen, partner; Anne Mette Christiansen, senior manager (ansv. red.); Pernille Risgaard, consultant. Kommentarer til magasinet og forslag til temaer og artikler modtager vi meget gerne. Skriv eller ring til Pernille Risgaard: / Hvis du ikke er interesseret i at modtage Sustainability Quarterly, bedes du også tage kontakt til Pernille Risgaard. Udgiver: Pricewaterhouse- Coopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Layout: PwC M&C (077407). Fotograf: HansHenrik Samuelsen og Bertrand Clech. Tryk: Kailow Graphic. Oplag: eksemplarer. ISSN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom Pricewaterhouse Coopers ikke påtager sig ansvar for indholds mæs sige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. Pricewater housecoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

3 Tema Interessenter udvikler forretningen Det er afgørende for et selskabs trivsel og fremtidsmuligheder, at selskabet har gode relationer til sine interessenter. Så enkelt siger Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse det i deres Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen lægger ikke fingrene imellem. De opfordrer de børsnoterede selskabers bestyrelser til at holde øje med, at direktionen fører en aktiv dialog med selskabets interessenter for at udvikle og styrke selskabet. I Sustainability Quarterly sætter vi derfor fokus på interessentdialog som tema: Hvad er det, og hvad får virksomhederne ud af det? Vi ser på, hvordan forskellige virksomheder, som PFA Pension og Danisco, går i dialog med henholdsvis kunder og NGO er (ikkestatslige organisationer). NGO erne tager vi ud som en særlig interessentgruppe og ser nærmere på, hvordan store danske NGO er, som f.eks. WWF Verdensnaturfonden og Ældre Sagen, indgår i dialog og samarbejde med virksomhederne. NGO erne er blot én af virksomhedernes mange interessentgrupper. Ideen om interessentdialogen udspringer af tesen om, at virksomhedens forskellige grupper af interessenter på hver deres måde bidrager afgørende til, at virksomheden kan realisere sine målsætninger. Få kender interessenternes værdi Ser vi på Københavns Fondsbørs anbefalinger, er de fleste danske bestyrelser nok enige i, at interessenterne har stor betydning for virksomhedens langsigtede værdiskabelse. Men når det kommer til at gå i aktiv dialog med interessenterne, er det vores erfaring, at virksomhederne er mere forsigtige. Mange virksomheder har svært ved at identificere og forstå deres interessenter. Det gælder især interessenternes konkrete betydning for værdiskabelsen. Et hastigt kig på de større børsnoterede virksomheders årsrapporter og hjemmesider viser, at virksomhedernes kommunikation især retter sig mod de finansielle interessenter ejerne, investorerne og analytikerne. Kun få identificerer synligt de øvrige interessenters betydning for selskabets udvikling. Krav og forventninger er dynamiske I første omgang handler det om at identificere og forstå interessenterne og deres krav og forventninger gennem dialogen. Dernæst handler det om synligt at respondere på deres krav og forventninger på en måde, der sikrer fortsat, langsigtet værditilvækst. Interessenternes krav og forventninger er ikke statiske, ligesom de enkelte interessenters relative betydning for virksomhederne forandrer sig løbende. For eksempel betyder den store efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, at den enkelte virksomhed må øge sin tiltrækningskraft ved at levere det, som afgør medarbejderes valg af arbejdsplads. Og så er vi igen tilbage til anbefalingerne fra Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse. Formålet med den aktive interessentdialog er jo netop at give virksomheden indsigt i interessenternes foranderlige krav og forventninger til virksomheden. Læs mere på Af Peder Michael Pruzan- Jørgensen, Cand.merc.int , Politikere Lovgivere Kunder Civilsamfund Virksomhed Ansatte Partnere og leverandører Lokalsamfund Investorer Teori om interessenter hvor kommer den fra? At virksomheden skal forholde sig til interes senter og ikke bare aktionærernes krav og forventninger kommer oprindeligt fra den amerikanske professor R. Edward Freemann. I bogen Strategic Management: A Stakeholder Approach (1984) definerer han interessenterne som Grupper eller individer, som kan påvirke eller påvirkes af virksomhedens målopfyldelse. Det er virksomhedens opgave at tage hensyn til interessenternes krav og forventninger, og det sker bedst gennem en dialog med de enkelte interessenter. 3

4 Tema Interessentdialog er god forretning Det handler om at lytte til sine væsentligste interessenters krav og forventninger og være villig til at respondere på disse, når interessentdialog skal fungere i praksis. Det kan gøres på mange måder. Vi ser her nærmere på to eksempler, der viser, hvad virksomheder kan få ud af en god dialog med deres interessenter. Vi sætter fokus på dialogen med henholdsvis civilsamfundet og kunder. Fra vagthund til sparringspartner Danisco oplever, at en god dialog med civilsamfundet kan bidrage betydeligt til virksomhedens produkt udvikling. Konkrete samarbejdsprojekter er både økonomisk fornuftige og bidrager med sparring, viden og nye idéer. For Danisco handler samarbejdet med NGO erne om at udvikle forretningen. Det sker gennem viden og idéer, som dels kan bruges i organisationen, og dels kan skabe bedre produkter, der passer til kundernes krav og forventninger. For Danisco er NGO erne altså både en god sparringspartner og formidler af krav, forventninger og Lovgivere Civilsamfund Partnere og leverandører Politikere Virksomhed Lokalsamfund Kunder Investorer Ansatte viden. Derfor ser Danisco NGO er som en væsentlig interessent, og de har fokus på dialog med en række forskellige NGO er, der på hver deres måde er relevante for virksomheden. Danisco opfordrer også andre virksomheder til at samarbejde med NGO er. Bl.a. har de netop været vært for et NGO-forum, hvor en række virksomheder og NGO er diskuterede, hvordan de kunne arbejde sammen om produktudvikling fremover. NGO erne er vigtige samarbejdspartnere, der kan bidrage aktivt til, at vi træffer nogle bedre beslutninger... Traditionelt har virksomhederne set på NGO erne som nogen, man skulle holde på afstand, så de ikke faldt en i ryggen, forklarer Daniel King, der er ansvarlig for bæredygtig udvikling hos Danisco. Sådan ser vi ikke på det længere. NGO erne er vigtige samarbejdspartnere, der kan bidrage aktivt til, at vi træffer nogle bedre beslutninger, og til, at vi udvikler produkter, der passer til markedets og brugernes behov. Helt nede på jorden En af Daniscos amerikanske kunder ønskede at få produceret økologisk vanilje af høj kvalitet fremstillet under ordentlige forhold. For at løfte den opgave gik Danisco ind i et samarbejde med en lokal fabriksejer og en gruppe bønder i Uganda for i fællesskab at udvikle produktionen og samtidig skabe udvikling i lokalsamfundet. Danisco valgte at arbejde sammen med Mellemfolkeligt Samvirke for at have en partner, der var til stede lokalt. Sammen med udviklingen af bøndernes dyrkningsmetoder indeholdt projektet bl.a. undervisning i børn og kvinders rettigheder og kapacitetsopbygning af bøndernes organisation. Ifølge Liselotte Carlsen, der er ansvarlig for projektet hos Danis co, giver det god mening med sådan et projekt. Hun fortæller: Vi fik alle sammen noget ud af det kunden fik vanilje af høj kvalitet, bønderne fik bedre priser og bedre dyrkningsmetoder, og vi tjente penge. Hun forventer flere lignende projekter i fremtiden, fordi der i stadig stigende grad er fokus på ansvarlighed i leverandørkæden, og fordi Danisco oplever en efterspørgsel på den type af projekter fra kunderne. Læs mere på: sustainabilityreport07.danisco.com 4

5 Politikere Lovgivere Kunder God kundedialog giver et bedre produkt Civilsamfund Partnere og leverandører Virksomhed Lokalsamfund Ansatte Investorer PFA Pension har med sit Kunderåd etable ret et forum, hvor virksomheden sammen med kunderne diskuterer behov, krav og forventninger. Det giver PFA Pension mulig hed for at skabe bedre produkter, og samtidig sætter det kundernes krav og forventninger på dagsordenen. At lytte til sine kunder er efterhånden god latin i alle dele af erhvervslivet. Det vrimler med kundetilfredshedsanalyser, der beder kunderne forholde sig til produktet, servicen, hjemmesiden, oplevelsen og meget mere. I mange tilfælde bruges informationerne fra kunderne til at ændre på produkter, service eller koncepter, så de er i overensstemmelse med kundens ønsker og behov. Det sker dog, at kunderne ikke tages alvorligt nok som interessenter i virksomheden og at rapporterne med kundetilfredshed og -tilbagemeldinger i stedet ender på hylden uden at blive brugt. Så kan man i Kunderådet er et fantastisk forum for os. Her tester vi nye idéer af og får rettet vores koncepter til, så de passer til vores kunders krav og behov stedet holde sig til ens egne sælgeres tilbagemeldinger om, hvordan verden ser ud med kundernes øjne. Men er det nu godt nok? Det mener man ikke hos PFA Pension. Her tager man udfordringen om god kundedialog op på en hel anden måde. PFA Pension har valgt at have en kon tinuerlig og struktureret dialog, som sikrer, at virksomheden udvikler sig i forhold til kundernes krav og forventninger. Forummet for dialog hedder Kunderådet. Kundernes fingeraftryk PFA Pensions Kunderåd har cirka 50 medlemmer, som tæller virksomhedens største kunder. PFA Pension mødes med Kunderådet fire gange om året for at diskutere relevante temaer. Det er typisk PFA Pension, der foreslår de overordnede temaer på møderne, men deltagerne i Kunderådet kan også sætte emner på dagsordenen og komme med deres input til, hvad der er vigtigt at diskutere. Kunderådet har ifølge Henrik Heideby, administrerende direk tør i PFA Pension, stor betydning for virksomheden, og kundernes input bliver taget til seriøs efterretning. Kunderådet får altså sat et betydeligt fingeraftryk på PFA Pensions nye produkter og services. Kunderådet er et fantastisk forum for os. Her tester vi nye idéer af og får rettet vores koncepter til, så de passer til vores kunders krav og behov. Samtidig giver det os mulighed for at lytte og spørge ind til, hvad kunderne efterspørger og forventer af os, siger Henrik Heideby. En struktureret dialog med kunderne i stil med Kunderådet kræver en stor investering i form af tid og ressourcer. Deltagerne i Kunderådet er typisk administrerende direktører, finansdirektører eller HR-direktører, så det er travle og ombejlede folk, PFA Pension engagerer. Vi lægger meget arbejde i Kunderådet for at sikre, at det er spændende og inspirerende at være med hele tiden. Det går jo begge veje. Skal vi have feedback fra kunderne, skal de også have en oplevelse ud af at være med i Kunderådet, siger Henrik Heideby. Læs mere på Af Anne Mette Christiansen, Cand.merc.int , 5

6 Tema Virksomheder i partnerskab med NGO erne Flere og flere NGO er samarbejder med erhvervslivet om alt fra image og produktudvikling til teambuilding og motivation af medarbejderne. For virksomhederne betyder det adgang til mange fordele. Ældre Sagen tilbyder input, når der skal udvikles produkter til den voksende gruppe af ældre. Sparring omkring menneskerettigheder kan man finde hos Amnesty Business Forum. Det engagerende sponsorat, som medarbej derne kan leve med i og følge, kan man få hos Dansk Røde Kors eller CARE. Mulighederne er mange, når det handler om samarbejdsmuligheder mellem virksomheder og NGO er. PricewaterhouseCoopers har undersøgt, hvad et udvalg af de danske NGO er har at tilbyde virksomhederne. Undersøgelsen tegner et billede af et parløb, som for mange kun lige er begyndt. For NGO erne er det vigtigt, at virksomhederne går professionelt til værks og ved, hvad de selv vil opnå med samarbejdet. Der er nemlig mange andre muligheder end at investere i traditionelle sponsorater. NGO ernes kontaktflade til medlemmerne er for virksomhederne en potentiel adgang til afgrænsede seg menter af kunder, brugere eller borgere; en eksklusiv kontakt, de ikke kan opnå andre steder. Eksempelvis har Ældre Sagen medlemmer, og De Samvirkende Invalideorganisationer repræsenterer medlemmer. Baseret på interview med 11 danske NGO er kan Sustainability Quarterly her præsentere en række tilbud, Bedre omdømme Medarbejdertiltrækning Input til CSR-politikker og rapporter som virksom hederne kan udforske, om de kan få værdi af. Brugerdrevet innovation De fleste NGO er samarbejder gerne om produktudvikling til deres målgruppe. De ser sig selv som konstruktive partnere, når formålet med innovationen er i tråd med deres medlemmers behov. Et eksempel er udvikling af miljøvenligt byggeri, et andet adgangsforhold for folk med bevægehandicap. Særligt interessante er NGO erne som medspillere i udviklingen af nye standarder og specifikke produktkrav. NGO erne ser gerne en symbiose mellem udviklingskræfterne i de private virksomheder og medlemsorganisa tionerne. Som formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad, siger det: Det skal være et mere naturligt samarbejde vi skal ikke have penge for at være med, men vi skal heller ikke betale for at komme af med vores viden. I dag er det lidt tilfældigt, hvor vi deler vores viden. Viden og sparring NGO erne besidder en yderst værdifuld information, som kan være med til at skærpe Motivation og engage ment af medarbejdere Brugerdrevet innovation vi skal ikke have penge for at være med, men vi skal heller ikke betale for at komme af med vores viden virksomhedernes markedsposition og styrke deres konkurrenceevne. NGO-samarbejdet giver på den måde virksomhederne et forspring i form af viden om nye forbrugerkrav og behov for nye typer af service og produkter både herhjemme og internationalt. Der er altså tale om organiseret og brugerdrevet innovation. Faglig sparring Virksomheder kan sparre med NGO erne om konkrete problemstillinger, hvor de har den ekspertviden, der gør dem til relevante om end utraditionelle sparringspartnere. Det kan for eksempel være sparring om, hvordan underleverandørerne forholder sig til børnearbejde, menneskerettigheder eller klima. Virksomhederne kan målrette dialogen mod de NGO er, som har den ekspertviden, der netop bidrager til at løse deres egne udfordringer. Flere NGO er oplever, at virksomhederne ofte henvender sig for sparring, men det er typisk ad hoc og først, når det virkelig brænder på. NGO erne vægrer sig imidlertid ofte imod at hjælpe med at slukke brand i krisesituationer. Det strategiske valg er at satse proaktivt på en kontinuerlig dialog, og det er netop i den løbende dialog, at NGO erne selv udnytter deres ressourcer optimalt. Enkelte NGO er tilbyder formaliserede netværk, der også giver mulighed for at udveksle viden og erfaringer med ligesindede virksomheder. Et eksempel er Amnesty Business Forum. 6 Der er adgang til mange fordele gennem partnerskaber og NGO erne.

7 Folkekirkens Nødhjælps tilbud om en glad ged for 250 kr. De formaliserede netværk er ikke så udbredte i Danmark, men på det uformelle plan har næsten alle NGO er løbende haft kontakt med flere virksomheder. Interessentpaneler og -konsultationer Herhjemme er egentlige interessentpaneler og konsultationer med interessenter endnu ikke særligt udbredt. Men i udlandet, særligt England, er der en lang række eksempler på, at NGO erne gennem interessentpaneler giver konkrete input til virksomhederne eller kommenterer for eksempel årsrapporter, ikke-finansielle mål og resultater. Specielt de store danske virksomheder eller brancheorganisationer kan have fordel af en organiseret, løbende feedback-mekanisme fra forskellige NGO er, da disse virksomheder møder særlige krav og forventninger fra deres interessenter. En organiseret interes senttilgang målretter de ressourcer, virksomheden bruger, og skaber en klar overensstemmelse mellem indsats og resultater. Eksponer din virksomheds værdier NGO erne har typisk mange års erfaring med præcis og værdibaseret kommunika tion til den brede offentlighed. De til byder bl.a. målrettede sponsorater til virk som heder, der ønsker at profilere sig. Virksomhederne kan bruge et NGOsponsorat til at associere sig selv med for eksempel naturbeskyttelse eller mine rydning. Det giver synlighed i en ny sammenhæng og viser, at virksomheden gerne vil være en ansvarlig medspiller i samfundet. Giv en ged, Byg en skole eller Vær med til at redde liv ved at dele kondomer ud Der er mange eksempler på, at de danske NGO er kreativt bygger sponsoraterne op som gode fortællinger, der gør det både nemmere og sjovere for virksomheden at fortælle om sit sponsorat. Denne historiefortællende tilgang til værdiformidling findes hele vejen rundt fra Folkekirkens Nødhjælp over CARE, Red Barnet, Dansk Røde Kors, IBIS til WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening. Motivér jeres medarbejdere Et vellykket NGO-samarbejde profilerer også virksomheden internt. Det styrker fællesskabet og giver medarbejderne en stolthed over, at deres virksom hed formår at tænke lidt videre end bundlinjen i næste års regnskab. De meget konkrete projekter engagerer medarbejderne og giver en fælles fø lel se af, at man gør en forskel. Udvik lingsorganisationen CARE tilbyder virk somhederne at støtte bestemte pro jekter, som medarbejderne så kan følge tæt nærmest måned for måned. Den løbende information suppleres ofte af foredrag, hvor kendte talere hos virksomhederne fortæller om CAREs arbejde. Af Jens Munch Lund-Nielsen, Cand.mag. i filosofi , Om undersøgelsen: PricewaterhouseCoopers har foretaget en rundspørge blandt de største dan ske NGO er for at afdække, hvordan NGO erne ser rollefordelingen mellem dem selv og erhvervslivet, og hvad de har at tilbyde virksomhederne. Spørgsmålene lagde vægt på konkrete aktiviteter, samarbejdsmuligheder, hvordan der samarbejdes, engagementet hos parterne, og hvilke tendenser, der kunne pege fremad. De adspurgte NGO er er: Amnesty International, IBIS, Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, CARE, Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Ældre Sagen, De Samvirkende Invalideorganisationer og WWF Verdensnaturfonden. Læs mere om undersøgelsen på: 7

8 CEO-interview Medlemmerne kræver både etik og afkast Sygeplejerskerne, socialrådgiverne og de øvrige medlemmer af PKA vil have både etik og afkast for deres pensionskroner. For PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen hænger det fint sammen. Det er nemlig risikabelt at sætte penge i virksomheder, der ikke efterlever etiske kodeks, advarer han. For Peter Damgaard Jensen handler det hverken om varm luft eller politisk korrekthed, når han med etisk og økonomisk omtanke investerer sine medlemmers pensionsopsparing. Det handler om at give medlemmerne pension og gennem investe ringerne få virk somheder til at forstå, at de på langt sigt gør klogt i at lytte til det voksende antal forbrugere og aktionærer, der stemmer i med fødderne og kræver høj etik. Alt andet er kortsigtet og risikobetonet. Siden Peter Damgaard Jensen i 2001 blev administrerende direktør for PKA, har han på vegne af de otte pensionskasser bag PKA ført en stadig mere aktiv investeringspolitik, både i Danmark og internationalt. For mig er der ikke noget frelst i det her. Investeringer baseret på etiske retningslinjer har langsigtet økono misk værdi For mig er der ikke noget frelst i det her. Investeringer baseret på etiske ret ningslinjer har langsigtet økonomisk værdi. Vi bevæger os i den retning, som vores medlemmer forventer gennem en fornuftig dialog med de virksomheder, vi investerer i, siger han med fasthed i stemmen. Dialog, der forpligter Naturligvis forpligter det at have en høj etikføring og ja, det gør PKA sårbar over for kritik. Som det skete denne sommer, da en enkelt avisartikel sendte sygeplejerskerne og PKA s andre medlemmer gennem mediernes trædemølle. Under overskriften Danske sygeplejersker tjener på henrettelser angreb Nyhedsavisen PKA for at investere i fire medicinalvirksomheder, der producerer stoffer til de sprøjter, som tager livet af de dødsdømte fanger i USA. PKA reagerer som foreskrevet i de interne procedurer og tager sagen op med de fire virksomheder. Redskabet hedder aktiv og forpligtende dialog, og målet er dels at undersøge problemet, dels at løse det. Dialogen ender i et krav fra PKA om, at virksomhederne offentligt tager afstand fra brugen af stofferne til dødsstraf. Det gør tre af de fire virksomheder. Den fjerde afviger fra dialogen, og her sælger PKA sine aktier. Det forpligter at have etiske holdninger, og medlemmerne ved, at vi kan være mere udsat for kritik. Er du først sporet ind på etik og social ansvarlighed, kan du ikke melde hus forbi, siger Peter Damgaard Jensen. PKA A/S Pensionskassernes Administration er Danmarks største administrationsselskab for pensionskasser. PKA administrerer arbejdsmarkedspensioner for otte selvstændige pensionskasser med i alt medlemmer. Godt 90 % af medlemmerne er kvinder og repræsenterer følgende faggrupper: Sygeplejersker Socialrådgivere og socialpædagoger Kontorpersonale Jordemødre Ergoterapeuter og fysioterapeuter Kost- og ernæringsfaglige Lægesekretærer Bioanalytikere. I 2006 fik de otte PKA-pensionskasser et gennemsnitligt afkast på 6,3 % før skat. Samlet set voksede deres formue i 2006 med ca. 7 mia. kr. til knap 115 mia. kr. Læs mere på 8

9 Det forpligter at have etiske holdninger, og medlemmerne ved, at vi kan være mere udsat for kritik. Er du først sporet ind på etik og social ansvar lighed, kan du ikke melde hus forbi, siger PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen. Bevisbyrden falder tilbage på PKA, når virksomheder i pensionskassernes portefølje er under kritik. Han ser det dog som en positiv risiko, idet først og fremmest den økonomiske, men også den image-skabende effekt af etiske retningslinjer for investeringer overskygger risikoen for negativ eksponering. Når virksomheder, som vi investerer i, hænges ud for korruption eller for at krænke faglige rettigheder, så går vi ind i diskussionen. Men vi tager hele tiden stilling til, hvor langt vi vil gå i dialogen med virksomheden. Bør vi sælge? Bør vi blive? I de konkrete sager må vi ind og tage konkret stilling i forhold til vores etiske retningslinjer, forklarer han. Bundlinje med substans Peter Damgaard Jensen ser det som en risiko, når en virksomhed ikke tager aktiv stilling til etiske spørgsmål og risici. Som med andre former for risici, der kan påvirke virksomhedens drift og sikkerhed for afkast, skal virksomheden forholde sig til de etiske risici. Som investor vil jeg gerne have, at virksomhederne har styr på alle deres risici. Har de det, er sandsynligheden for afkast større, fremhæver han. Det er ikke svært at spotte virksomheder, der tager hånd om sine etiske risici, mener Peter Damgaard Jensen. Det afspejler sig i virksomhedens interne retningslinjer, den eksterne kommunikation og rapportering. For hver virksomhed skal det være tydeligt, hvilke problemstillinger der udgør en risiko på bundlinjen. For nogle er det klima. For andre er det korruption. For andre igen er det leverandørstyring. I alle tilfælde er det afgørende, at virksomhederne er troværdige, og at der er substans i de tiltag, der skal løse problemet og dermed nedsætte risikoen. Man skal dog ikke forvente et højere afkast fra de etiske og socialt ansvarlige virksomheder her og nu, advarer Peter Damgaard Jensen. Tværtimod kan der gå op til flere år, før effekten viser sig på bundlinjen eller på værdiansættelsen af virksomheden. Og begge dele tæller: Det er lige godt, om vi får højere afkast, eller om virksomheden bliver mere værd på børsen. Vi lever jo af begge dele. Af Pernille Risgaard M.Sc. Miljøvidenskab , Etiske retningslinjer PKA udarbejdede sine retningslinjer for etiske investeringer for fem år siden. De følger FN s 10 Global Compactprincipper og FN s Principles for Responsible Investment, som samlet sætter fokus på sociale og miljømæssige forhold samt aktivt ejerskab. Læs mere på og Screening af virksomheder PKA screener selv danske virksomheder for, om de overtræder PKA s etiske ret ningslinjer. De udenlandske virksomheder lader PKA screene gennem det britiske EIRiS (Ethical Investment Research Services), der løbende screener investeringsuniverset. Læs mere på Aktivt ejerskab I Danmark udøver PKA aktivt ejerskab gen nem en løbende dialog med virksomhederne om god selskabsledelse. I ud - lan det sker det gennem det britiske HER- MES EOS (Equity Ownership Ser vices), der på vegne af flere inves to rer går i forpligtende dialog med virk som heder, der ikke overholder etiske retningslinjer. Læs mere på 9

10 Kort nyt Kritiske øjne følger virksomheden i udlandet DanWatch hedder den nye NGO, der vil være dansk erhvervslivs etiske vagthund. NGO en lancerede sig selv i efteråret med en kontant kritik af danske virksomheders engagement i Burma. DanWatch stiller skarpt på, om danske investeringer, indkøb og produktion i udlandet fører til uetisk udnyttelse af arbejdskraft og naturressourcer. Hermed er Danmark nu med i de nordiske landes netværk af Watch-NGO er, der udelukkende føl ger de sociale og miljømæssige spor, erhvervslivet sætter uden for de nordiske grænser. Forbilledet er det svenske SwedWatch, der siden 2002 har forfulgt virksomheders spor i udlandet. Erfaringerne herfra tyder på, at grundig research og dokumentation er vejen til virksomhedernes samvittighed. Sekretariatschefen for SwedWatch, Örjan Bartholdsson, fortæller: Vi blev tidligt klar over, at veldokumenterede rapporter er den bedste måde at få virksomhederne i tale på. Det viser for eksempel vores fokus på legetøjssektoren i Kina eller de offentlige myndigheders indkøb af hospitalsudstyr i Indien. Han mener, at de kan påvirke virksomhederne ved at gøre opmærksom på, at en leverandør for eksempel gør brug af børnearbejde. I kraft af vores grundige research sid der vi inde med en viden, som virksomhederne meget gerne vil kende til, så de kan forbedre forholdene, siger Örjan Bartholdsson. Den nye danske NGO DanWatch ser sig selv som en dybdeborende journalistisk vagthund. Læs mere på Nordiske virksomheder overser CSR-gevinster De nordiske virksomheder sover i timen. De er blandt verdens bedste til at arbejde med etisk, social og miljømæssig an svarlighed. Men de profilerer sig ikke på det! Det er i korte træk meldingen fra Mette Morsing, professor i Corporate Social Responsibility (CSR) fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School. Hun står i spidsen for en ny undersøgelse af de nordiske virksomheders CSR-profil. Nordens virksomheder rangerer højest i global sammenhæng i forhold til samfundsengagement. Deres engagement i miljø, arbejdsmiljø og efteruddannelse hænger ifølge Mette Morsing sammen med et historisk tæt samarbejde mellem myndigheder, fagforeninger og arbejdsgivere. Mens den form for samarbejde og ansvar er almindelig i den nordiske samfundsmodel, er den en unik del af bagagen, når de nordiske virksomheder etablerer sig i lande uden samme traditioner. Men virksomhederne overser let gevinsterne. Virksomhederne ved ofte slet ikke, at de er med på CSR-bølgen. De ser det som en naturlig og integreret del af deres virke og kommunikerer sjældent Virksomhederne ved ofte slet ikke, at de er med på CSR-bølgen om deres indsats. Men forventningen til dem om at berette om deres tiltag stiger, siger Mette Morsing. I den angelsaksiske verden udspringer CSR oprindeligt fra en filantropisk tankegang baseret på donationer til velgørenhed i lokalsamfundet. Derfor har amerikanske og engelske virksomheder en længere tradition for at profilere sig på deres samfundsengagement end de nordiske virksomheder. Læs mere på Af Bjørn von Würden, Cand.scient.pol , Af Anders Holbech, Cand.polit , 10

11 DONG Energys rapport om ansvar vinder indpas DONG Energy har vundet på to fronter ved at udarbejde deres første rapport inden for miljø og social ansvarlighed. De vandt nemlig diplomet for bedste førstegangsrapport inden for kategorien ikke-finansielle rapporter, som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsen står bag. Men langt mere værd er de strategiske gevinster, som selskabet vandt gennem processen i arbejdet med rapporten. I konkurrencen lagde dommerkomitéen vægt på, at virksomhedens Ansvarlighedsrapport 2006 tydeligt og let forståeligt Rapporten har været med til at forme og styrke integreringen af det ny DONG Energy kommunikerer nogle af de store udfordringer, som DONG Energy står overfor. I DONG Energy har arbejdet med rapporten virket både integrerende og ekspanderende. Rapporten har været med til at forme og styrke integreringen af det ny DONG Energy. Arbejdet med rapporten har tvunget os som nystiftet virksomhed til at tage stilling til en række vigtige områder, herunder klima. Rapporten har bidraget til at finde den vej, DONG Energy skal bevæge sig, siger Villy Dyhr, chef for CSR og public affairs i DONG Energy. Rapporten er desuden en nyttig trædesten i dialogen med selskabets interessenter, ikke mindst medarbejderne. Vores kolleger er stolte over, at vi forholder os til vanskelige spørgsmål og taler åbent om virksomhedens ansvar, siger Villy Dyhr. Læs mere på ansvarlighedsrapport.dongenergy.com Nyt fra PwC I global front for bæredygtig udvikling Ny formand for World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) er Pricewaterhouse- Coopers globale direktør, Sam DiPiazza. WBCSD har fokus på erhvervslivets bidrag til bæredygtig udvikling og blev stiftet ved FNs miljøtopmøde i Rio de Janeiro i Den tæller i dag ledere fra mere end 200 af verdens største virksomheder. Den nye formand håber at sæt te skub i udviklingen ved at bruge PricewaterhouseCoopers verdensomspændende netværk som løftestang og forpligte andre administrerende direktører til mere proaktivt at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Læs mere på Virksomheder undervurderer økonomisk kriminalitet Danske virksomheder undervurderer risikoen for økonomisk kriminalitet. Det viser en ny rapport Virksomhedskriminalitet i Danmark , som PricewaterhouseCoopers står bag. Hver tredje virksomhed har inden for de sidste to år været ramt af økonomisk kriminalitet. Men kun hver femte forventer, at det vil ske i fremtiden. Når danske virksomheder rammes af økonomisk kriminalitet er topledelsen involveret i hvert fjerde tilfælde. De mest udbredte former for kriminalitet er misbrug af aktiver, krænkelse af patenter og rettigheder samt forskellige former for manipulering af virksomhedens regnskabstal. Specielt bør danske virksomheder, der opererer i vækstlande, være særligt opmærksomme på øgede risici tilknyttet især korruption og krænkelse af immaterielle rettigheder, advarer Søren Primdahl Jakobsen, leder af den afdeling i PricewaterhouseCoopers, der arbejder med besvigelser. Generelt set har danske virksomheder gode interne kontroller til både at forebygge og opdage økonomisk kriminalitet. Men kontroller kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at topledelsen udstikker retningslinjer for virksomhedens ønskede adfærd og løbende sikrer, at de følges i dagligdagen. Læs mere på 11

12 Afsender: PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup Gæsteskribent Det nemmeste er at sige sandheden Politik og samfundsansvar er ikke længere en sag, som virksomhederne på globalt plan overlader til politikerne alene. Dertil er politikerne blevet for populistiske og de politiske beslutninger for kortsigtede. Af Lisbeth Knudsen Globaliseringen bringer nye centrale magtfaktorer ind i den politiske ver den. Den ene er borgerne, som via Internettets muligheder for at sætte en global dagsorden og lægge massivt pres på beslutningstagerne kan fremkalde rystelser i det politiske system på en helt anden måde end tidligere. Den nye globale miljøbevæ gel se er et eksempel på det. Den anden magtfaktor er virksomhederne og de nye globale virksomhedsmæcener, som i kampen om at skabe de mest attraktive arbejdspladser og de mest indflydelsesrige globale virksomheder engagerer sig i at løse miljøproblemer, sult, sygdomme og uddannelsesbehov. Virksomhedernes etiske standard kommer til at spille en stadig større rolle for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Erhvervsmedierne kommer til i fremtiden at rette søgelyset mod andet end resultaterne på den økonomiske bundlinje. Overvågningen af de andre sider af virksomheden vil komme til at spille en stadig større rolle. I dag noterer vi, at enkelte af de globale danske virksomheder har et regnskab for deres corporate social responsibility. Om nogen tid vil disse bidrag til virksomhedens årsrapport ikke blive betragtet som de bløde vær dier men som facts, der skal testes lige så meget ud som virksomhedens vækstpotentialer. Men medierne vil ikke være de eneste, der tester virk somhedernes samfundsansvar af for varm luft. Stærke forbrugerwebsider drevet af almindelige borgere, bruger netværk etableret i forbindelse med konkrete firmaer eller produkter vil udvikle sig til nye magtfaktorer. Tydeligvis får det flere og flere virksomheder til at lave deres egne medier på nettet for selv at være dem, der forsøger at styre dagsordenen. De professionelle medier som dagbladene, radio og tv skubbes ind i en klassisk rolle som den uafhængige, troværdige kontrollant. Bol den er givet op til et helt nyt mediebillede, hvor virksomhedsetik bliver en del af den offensive historiefortælling, som skal til for at vinde både kunder og aktionærer. Sustainability Quarterly har givet bagsiden en ny profil. Vi har valgt at give ordet til en gæsteskribent, som vil skifte fra gang til gang. Første gæsteskribent er Lisbeth Knudsen, som i november i år fik suppleret titlen som chefredaktør for Berlingske Tidende med titlen som koncernchef for Berlingske Officin. Vi ønsker hermed tillykke og er glade for, at Lisbeth Knudsen har sagt ja og kunne finde tid til at lægge ud som magasinets første gæsteskribent. Vi har bedt Lisbeth Knudsen forholde sig til mediernes rolle som med- og modspiller i debatten om virksomhedsetik.

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Dette dokument er en forkortet oversigt over de 11 NGO ers svar på en række spørgsmål, der kredser omkring fire temaer:

Dette dokument er en forkortet oversigt over de 11 NGO ers svar på en række spørgsmål, der kredser omkring fire temaer: Notat - Samarbejdet mellem virksomhed og NGO i Danmark Resultater af PwC s NGO-undersøgelse Introduktion I forbindelse med december 2007-udgaven af "Sustainability Quarterly" - PwC s kvartalsvise magasin

Læs mere

CSR en platform for innovation

CSR en platform for innovation CSR en platform for innovation CSR Greenland Præsentation d. 2. marts 2011 Agenda CSR Greenland Hvad er CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Corporate social Innovation (CSI) CSI eksempler CSI i Grønland Anne

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Sustainability Quarterly August

Sustainability Quarterly August Sustainability Quarterly August 2008 Magasin om bæredygtighed og etik i et forretningsmæssigt perspektiv Ansvaret følger globaliseringen At støtte iværksætteri er et universelt samfundsansvar. Interview

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Bestyrelsesmøde 23. oktober 2015 Sampension KP Livsforsikring a/s Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Sampension administrerer pensionsordninger for knap 300.000 danskere. Hovedparten af kunderne

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Ansvarlighed i praksis 31. marts 2014 ENA Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. Indhold 1. Politik og rapportering... 1 2. LD udtrådte

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Vil din virksomhed være med til at bygge bro mellem udsatte børn og en aktiv fritid?

Vil din virksomhed være med til at bygge bro mellem udsatte børn og en aktiv fritid? Vil din virksomhed være med til at bygge bro mellem udsatte børn og en aktiv fritid? BROEN BROEN består af frivillige foreninger, som hjælper udsatte børn og unge til at have en aktiv fritid i lokale foreninger

Læs mere

CSR - en del af vores DNA

CSR - en del af vores DNA CSR - en del af vores DNA Hvordan CSR er en naturlig del af Brenntag s DNA? Hvordan skaber CSR værdi for Brenntag, og hvordan ser vi CSR som en naturlig del af vores værdigrundlag inkl. Code of Conduct"?

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 7. oktober 2008 Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Eksp.nr. /ksh-eogs 1. Indledning Udkast til lovforslag har været sendt i høring

Læs mere

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse Boganmeldelse Philip Kotler: Marketing 3.0 - Markedsføring med mennesket i centrum - En bog også direktører og HR chefer i allerhøjeste grad bør læse! Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet nedlagt, hvor også DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel var repræsenteret.

Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet nedlagt, hvor også DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel var repræsenteret. 16. december 2015 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstministeriet min@evm.dk Kære Troels Lund Poulsen Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? De næste 45 minutter. Hvad er Coop og Coop Skolekontakten? 10:30 1. Global handel Hvad er det for en verden, vi handler i? Hvad betyder

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK. Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER

Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK. Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER Jan Egesborg & Jens Kristian Lai MODTRYK Penge, erhvervsliv og etik TIDERNE SKIFTER 3 Modtryk Penge, erhvervsliv og etik 2001 Tiderne Skifter Omslag: Martin Johansson Sat med New Baskerville hos An:sats,

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

A better beginning. Revisortrainee i EY. Første skridt mod en lovende karriere inden for revision, regnskab og rådgivning. ey.

A better beginning. Revisortrainee i EY. Første skridt mod en lovende karriere inden for revision, regnskab og rådgivning. ey. A better beginning Revisortrainee i EY Første skridt mod en lovende karriere inden for revision, regnskab og rådgivning ey.com/dk/karriere Vil du til tops? Din start på din karriere Gennem EY s revisortraineeprogram

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere