Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål"

Transkript

1 Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål Linking human rights with all Sustainable Development Goals and targets Menneskerettighedsinstrument Artikel / beskrivelse Mål Indikator UDHR Verdenserklæringen om menneskerettighederne 25.1 Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 3.8 (3. Sundhed og trivsel) Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle. 7.1 (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris Dækningsgrad af livsvigtige sundhedsydelser (defineret som den gennemsnitlige dækning af livsvigtige ydelser i forhold til tracer interventioner, som omfatter reproduktiv sundhed og sundhed hos mødre, nyfødte og børn, smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, og servicekapacitet og adgang for den generelle og de mest udsatte befolkningsgrupper) Antal af mennesker, der er dækket af en sundhedsforsikring eller et offentligt sundhedssystem pr indbyggere Andel af befolkning med adgang til elektricitet Andel af befolkning, som primært anvender rene brændstoffer og ren teknologi 7.b (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne leverere moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, udviklingslande bestående af små øer og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer. 7.b.1 Investeringer i energieffektivitet som en procentdel af BNP og mængden af udenlandske direkte investeringer i finansiel overførsel til infrastruktur og teknologi til bæredygtige udvikling 9.1 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Der skal udvikles god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på fornuftig og lige adgang for alle Andel af landbefolkningen, der bor inden for 2 km af en helårsvej Passager- og godsmængde, opdelt efter transportform 10.2 (10. Mindre ulighed) Inden 2030 social, økonomisk og politisk inddragelse af alle styrkes og fremmes, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status Andel af mennesker, der lever for under 50% af medianindkomsten, fordelt på alder, køn og personer med handicap 10.3 (10. Mindre ulighed) Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette Andel af befolkningen, som har rapporteret, at de personligt har følt sig diskrimineret eller chikaneret inden for de foregående 12 måneder på grundlag af en forskelsbehandling, der er forbudt ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning 10.4 (10. Mindre ulighed) Der skal vedtages politikker, især finans-, løn og socialpolitik, og gradvist opnås større lighed Arbejdskraftens andel af BNP, herunder løn og overførsler til social sikring 11.1 (11. Bæredygtige byer og lokalsamfund) Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre bolig til en overkommelige pris og grundlæggende tjenesteydelser og sanering af slumkvarterer Andel af bybefolkning, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller uegnede boligforhold 16.b (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves. 16.b.1 Andel af befolkning, der rapporterer at have følt sig diskrimineret eller forfulgt indenfor de seneste 12 måneder som følge af ulovlig diskrimination i henhold til de internationale menneskerettigheder 1

2 26.1 Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning. 4.1 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig grundskoleuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater 4.2 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til tidlig barndomsudvikling, omsorg og førskoleundervisning af høj kvalitet, så de er klar til grundskoleundervisningen. 4.3 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og højere uddannelse, herunder universitet, i høj kvalitet og til en overkommelig pris Andel af børn og unge mennesker: (a) i klasser 2/3; (b) ved afslutning af grundskoleforløb og (c) ved afslutning af udskoling, hvor der mindst er opnået minimumsfærdigheder i (i) læsning og (ii) regning, opdelt på køn Andel af børn under 5 år, der udviklingsmæssigt er aldersvarende i forhold til deres sundhedstilstand, læring og psykosociale trivsel, opdelt på køn Deltagelsesrate i organiseret læring (et år før den officielle skolestartalder), opdelt på køn Deltagelsesrate for unge og voksne i formel og uformel uddannelse og undervisning inden for de foregående 12 måneder, opdelt på køn 4.4 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsfærdigheder, for ansættelse, anstændige job og iværksætteri, øges væsentligt Andel af unge og voksne med faglige kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), opdelt efter kvalifikationstype 4.5 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer Paritetsindeks (mand/kvinde, land/by, bund/top formuekvintil og andet, såsom handicapstatus, oprindelig befolk og påvirkning af konflikter, når dataene bliver tilgængelige) for alle uddannelsesindikatorer på denne liste, som kan opdeles 4.6 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne Procentandel af befolkningen i en given aldersgruppe, som opnår mindst et fast færdighedsniveau for funktionel (a) læseevne og (b) regneevne, opdelt på køn 8.6 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres Gennemsnitlige timeløn for kvindelige og mandlige ansatte, opdelt efter type af beskæftigelse, alder og personer med handicap 26.2 Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse. 4.1 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig grundskoleuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater 4.2 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til tidlig barndomsudvikling, omsorg og førskoleundervisning af høj kvalitet, så de er klar til grundskoleundervisningen. 4.3 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og højere uddannelse, herunder universitet, i høj kvalitet og til en overkommelig pris Andel af børn og unge mennesker: (a) i klasser 2/3; (b) ved afslutning af grundskoleforløb og (c) ved afslutning af udskoling, hvor der mindst er opnået minimumsfærdigheder i (i) læsning og (ii) regning, opdelt på køn Andel af børn under 5 år, der udviklingsmæssigt er aldersvarende i forhold til deres sundhedstilstand, læring og psykosociale trivsel, opdelt på køn Deltagelsesrate i organiseret læring (et år før den officielle skolestartalder), opdelt på køn Deltagelsesrate for unge og voksne i formel og uformel uddannelse og undervisning inden for de foregående 12 måneder, opdelt på køn 4.4 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsfærdigheder, for ansættelse, anstændige job og iværksætteri, øges væsentligt Andel af unge og voksne med faglige kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), opdelt efter kvalifikationstype 2

3 4.7 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling Graden af integrering af (i) global borgerskabsuddannelse og (ii) uddannelse for bæredygtig udvikling, herunder ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder, på alle niveauer i: (a) nationale uddannelsespolitikker, (b) læseplaner, (c) læreruddannelse og (d) elevbedømmelse 12.8 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen (13. Klimaindsats) Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer. 8.2 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende Antal af lande, der har integreret modvirkning, tilpasning, begrænsning af skaderne og tidlig varsling ind i læseplaner på både grund-, mellem- og højuddannelsesniveau Antal af lande, der har meddelt en styrkelse af den institutionelle, systematiske og individuelle kapacitetsopbygning til at gennemføre tilpasning, modvirkning og teknologioverførsel, og udviklingstiltag Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr voksne 8.a (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) 8.a.1 Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande. 9.4 (9. Industri, innovation og infrastruktur) CO2-udledning pr. merværdienhed Inden 2030, skal infrastrukturen og eftermonteringsindustrien opgraderes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. 9.5 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende) pr. million indbyggere 9.a (9. Industri, innovation og infrastruktur) Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling. 9.a.1 Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur 9.b (9. Industri, innovation og infrastruktur) Støtte national teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande, bl.a. ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer. 9.b.1 Andel af merværdien for mellem- og højteknologi industri af den samlede værditilvækst 9.c (9. Industri, innovation og infrastruktur) Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommenlig pris, i de mindst udviklede lande, inden c.1 Andel af befolkning dækket af et mobilt netværk, opdelt på type af teknologi 3

4 12.8 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. 12.a (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Støtte udviklingslande i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende 12.a.1 Størrelse af støtte til udviklingslande, der går til forskning og udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion og miljørigtige teknologier 27.1 Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder (13. Klimaindsats) Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer. 3.b (3. Sundhed og trivsel) Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme skal støttes, og primært indenfor områder, som påvirker udviklingslandene, fremmer adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og Offentlig Sundhed, og som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af offentlig sundhed, og især at sikre adgang til medicin for alle Antal af lande, der har integreret modvirkning, tilpasning, begrænsning af skaderne og tidlig varsling ind i læseplaner på både grund-, mellem- og højuddannelsesniveau Antal af lande, der har meddelt en styrkelse af den institutionelle, systematiske og individuelle kapacitetsopbygning til at gennemføre tilpasning, modvirkning og teknologioverførsel, og udviklingstiltag 3.b.1 Andel af befolkning med adgang til medicin og vacciner til en overkommelig pris, og på et bæredygtigt grundlag 3.b.2 Samlet offentlig nettoudviklingsbistand til medicinsk forskning og til basale sundhedssektorer 5.b (5. Ligestilling mellem kønnene) Øge brug af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi, for at fremme kvinders rettigheder og muligheder. 5.b.1 Andel af enkeltpersoner, som ejer en mobiltelefon, opdelt på køn 6.a (6. Rent vand og sanitet) Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herunder opsamling af vand, afsaltning, vandeffektivitet, spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier. 6.a.1 Mængde af vand- og sanitetsrelaterede officiel udviklingsbistand, som er del af en regeringskoordineret udgiftsplan 7.a (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. 7.a.1 Mobiliseret kapital i US-dollars pr. år, med start i 2020, mod en forpligtelse på 100 mia. US-dollars 8.2 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr voksne 8.a (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) 8.a.1 Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande. 4

5 17.6 (17. Partnerskab for handling) Forbedre Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale trekantssamarbejdet samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øge vidensdeling igennem gensidige aftalevilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme Antal af lande, der rapporterer fremskridt indenfor multistakeholder udviklingseffektive monitoreringsrammer, der støtter opnåelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling Udstrækning af brug af landes egne resultatbaserede rammer og planlægningsværktøjer opdelt efter, hvem der leverer udviklingssamarbejdet 17.7 (17. Partnerskab for handling) Fremme udvikling, overførsel, udbredelsen og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, efter gensidig aftale Mængden af US dollars, der afsættes til offentligtprivate partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber 17.8 (17. Partnerskab for handling) Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovation kapacitets-opbygningsmekanismer skal operationaliseres for de mindst udviklede lande inden 2017 og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier Andel af bæredygtige udviklingsindikatorer produceret på nationalt niveau med komplet opdeling, hvor relevant i henhold til målet, og i overensstemmelse med de grundlæggende principper for officiel statistik 13.b (13. Klimaindsats) Fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund. 15.a (15. Livet på land) Mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt 13.b.1 Antal af mindst udviklede lande og små østater, der modtager specialiseret støtte, og størrelsen af støtte, herunder til finansiel, teknologisk og kapacitetsopbygning, til at øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer, herunder med fokus på kvinder, unge samt lokale og marginaliserede samfund 15.a.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer 15.b (15. Livet på land) Mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder. 15.b.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer 27.2 Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt. 8.2 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr voksne 9.4 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Inden 2030, skal infrastrukturen og eftermonteringsindustrien opgraderes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet CO2-udledning pr. merværdienhed 9.5 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende) pr. million indbyggere 9.a (9. Industri, innovation og infrastruktur) Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling. 9.a.1 Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur 5

6 9.b (9. Industri, innovation og infrastruktur) Støtte national teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande, bl.a. ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer. 9.b.1 Andel af merværdien for mellem- og højteknologi industri af den samlede værditilvækst 9.c (9. Industri, innovation og infrastruktur) Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommenlig pris, i de mindst udviklede lande, inden c.1 Andel af befolkning dækket af et mobilt netværk, opdelt på type af teknologi 12.8 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. 12.a (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Støtte udviklingslande i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende 12.a.1 Størrelse af støtte til udviklingslande, der går til forskning og udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion og miljørigtige teknologier 17.6 (17. Partnerskab for handling) Forbedre Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale trekantssamarbejdet samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øge vidensdeling igennem gensidige aftalevilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme Antal af lande, der rapporterer fremskridt indenfor multistakeholder udviklingseffektive monitoreringsrammer, der støtter opnåelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling Udstrækning af brug af landes egne resultatbaserede rammer og planlægningsværktøjer opdelt efter, hvem der leverer udviklingssamarbejdet 17.8 (17. Partnerskab for handling) Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovation kapacitets-opbygningsmekanismer skal operationaliseres for de mindst udviklede lande inden 2017 og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier Andel af bæredygtige udviklingsindikatorer produceret på nationalt niveau med komplet opdeling, hvor relevant i henhold til målet, og i overensstemmelse med de grundlæggende principper for officiel statistik 28 Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres (13. Klimaindsats) Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer. 1.b (1. Afskaf fattigdom) Skabelse af solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at fremskynde investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom Antal af lande, der har integreret modvirkning, tilpasning, begrænsning af skaderne og tidlig varsling ind i læseplaner på både grund-, mellem- og højuddannelsesniveau Antal af lande, der har meddelt en styrkelse af den institutionelle, systematiske og individuelle kapacitetsopbygning til at gennemføre tilpasning, modvirkning og teknologioverførsel, og udviklingstiltag 1.b.1 Andel af offentlige drift- og kapitaludgifter rettet mod sektorer, som uproportionalt tilgodeser kvinder, fattige og udsatte grupper 3.b (3. Sundhed og trivsel) Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme skal støttes, og primært indenfor områder, som påvirker udviklingslandene, fremmer adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og Offentlig Sundhed, og som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af offentlig sundhed, og især at sikre adgang til medicin for alle 3.b.1 Andel af befolkning med adgang til medicin og vacciner til en overkommelig pris, og på et bæredygtigt grundlag 3.b.2 Samlet offentlig nettoudviklingsbistand til medicinsk forskning og til basale sundhedssektorer 6.a (6. Rent vand og sanitet) Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herunder opsamling af vand, afsaltning, vandeffektivitet, spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier. 6.a.1 Mængde af vand- og sanitetsrelaterede officiel udviklingsbistand, som er del af en regeringskoordineret udgiftsplan 6

7 7.a (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. 7.a.1 Mobiliseret kapital i US-dollars pr. år, med start i 2020, mod en forpligtelse på 100 mia. US-dollars 8.a (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) 8.a.1 Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande. 9.5 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende) pr. million indbyggere 9.a (9. Industri, innovation og infrastruktur) Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling. 9.a.1 Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur 10.6 (10. Mindre ulighed) Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 10.a (10. Mindre ulighed) Implementering af princippet om særlig og differentieret hensyn til udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen WTO-aftalerne. 10.a.1 Andel af toldpositioner gældende for import fra de mindst udviklede lande og udviklingslande, der er fritaget for told 10.b (10. Mindre ulighed) Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til havet, små udviklings-østater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklingslandenes nationale planer og programmer. 10.b.1 Total ressourcetilførsel til udvikling opdelt efter modtager- og donorlande, og type af finansiel tilførsel (f.eks. officiel udviklingsbistand, direkte udenlandske investeringer og andre tilførsler) 16.8 (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 17.1 (17. Partnerskab for handling) National ressourcemobilisering skal styrkes, blandt andet gennem international støtte til udviklingslande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger Statens samlede indtægter som andel af BNP, opdelt på kilde Andel af det nationale budget, der finansieres af nationale skatteindtægter 17.2 (17. Partnerskab for handling) Globalt vægtet tarifgennemsnit Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand, herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på 0,7% af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og 0,15% til 0,20% af ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODAstøtter tilskyndes til at sætte et mål om at give mindst 0,20% af ODA/BNI til de mindst udviklede lande 7

8 17.3 (17. Partnerskab for handling) Afsætte yderligere finansielle ressourcer til udviklingslandene fra flere kilder (17. Partnerskab for handling) Gennemsnitstariffer, som udviklingslande, de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, står overfor Udviklingslande og de mindst udviklede landes andel af den globale eksport Makroøkonomiske instrumenter Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtede gældsstabilitet gennem koordinerede politikker, der skal fremme gældsfinansiering og gældssanering, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte fattige lande skal addresseres med henblik på at nedsætte gældspresset (17. Partnerskab for handling) Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande Antal af lande, der har mekanismer på plads til at øge policy-kohærens i forhold til bæredygtig udvikling 17.7 (17. Partnerskab for handling) Fremme udvikling, overførsel, udbredelsen og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, efter gensidig aftale Mængden af US dollars, der afsættes til offentligtprivate partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber 17.9 (17. Partnerskab for handling) Øge international støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og trekantssamarbejde Antallet af lande, der har national lovgivning, der retter sig efter de grundlæggende principper for officiel statistik (17. Partnerskab for handling) Fremme et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen (WTO), bl.a. gennem forhandlingskonklusionerne fra "Doha-udviklingsdagsordenen" Antal af lande med en national plan for statistisk data, der er fuldt finansieret og i gang med at blive implementeret, opdelt efter finansieringskilde (17. Partnerskab for handling) Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden Dollarværdien af alle ressourcer, der er afsat til at støtte den statistiske kapacitet i udviklingslande (17. Partnerskab for handling) Der skal implementeres vedvarende toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a. ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markedsadgang Andel af lande som (a) har udført mindst én befolknings- og husoptælling inden for de seneste 10 år og som (b) har opnået 100% fødselsregistrering og 80% dødsfaldsregistrering (17. Partnerskab for handling) Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem koordination og kohærens af politikker Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, som andel af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) udviklingskomites donorers samlede bruttonationalindkomst (BNI) (17. Partnerskab for handling) Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler og viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene Gældydelse som en andel af eksport af varer og tjenesteydelser 15.a (15. Livet på land) Mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt 15.a.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer 8

9 15.b (15. Livet på land) Mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder. 15.b.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer ICCPR International konvention om borgerlige og politiske rettigheder 1.1 Alle folk har selvbestemmelsesret. I kraft af denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling (10. Mindre ulighed) Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 16.8 (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer (17. Partnerskab for handling) Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling Størrelsen af pengeoverførsler til hjemland fra emigranter (i US dollars) som andel af samlet BNP 1.2 Alle folk kan til deres egne formål disponere frit over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer uden derved at gøre indgreb i forpligtelser hidrørende fra internationalt økonomisk samarbejde, der er baseret på princippet om gensidig fordel i folkeretten. Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder. 1.4 (1. Afskaf fattigdom) Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering Andel af befolkningen, der bor i husstande med adgang til basale service ydelser Andel af den samlede voksne befolkning, der har sikre jordrettigheder, juridisk anerkendt dokumentation på dette, og som opfatter deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og type af jordrettigheder 12.2 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer Materielle fodspor, materielle fodspor pr. indbygger og materielle fodspor pr. BNP Indenlandsk materialeforbrug, indenlandsk materialeforbrug pr. indbygger og indenlandsk materialeforbrug pr. BNP 14.2 (14. Livet i havet) Inden 2020, skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå større negativ indvirkning, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have Andel af eksklusive nationale økonomiske zoner, der administreres på basis af en økosystem-tilgang 14.6 (14. Livet i havet) Inden 2020, skal vise former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtteordninger, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv specialog differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger Hvert lands fremskridt i forhold til graden af implementering af internationale instrumenter til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri 14.7 (14. Livet i havet) Inden 2030, skal de økonomiske fordele øges for små østater under udvikling og de mindst udviklede lande i forhold til bæredygtig brug af havressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af dambrug, akvakultur og turisme Bæredygtigt fiskeri som procentdel af BNP for små østater under udvikling, for de mindst udviklede lande og for alle lande 14.c (14. Livet i havet) Øge beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention, som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i "The future we want". 14.c.1 Antal af lande, der gør fremskridt i forhold til at ratificere, acceptere og implementere retlige-, policy- og institutionelle rammer, og hav-relateret instrumenter, som implementerer international lovgivning, som angivet i De Forenede Nationers Havretskonvention, for bevarelse og bæredygtigt brug af havet og dets ressourcer 9

10 15.1 (15. Livet på land) Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler Skovområde som andel af samlede landområde Andel af vigtige økosystemer på land og for ferskvandsbiodiversitet, som er del af beskyttet områder, opdelt efter form for økosystem 15.2 (15. Livet på land) Fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning, genskabe forringede skove og væsentlig øge skovrejsning og skovplantning globalt set (15. Livet på land) Inden 2030, bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jord forringelses-neutral verden Andel af land, der er forringet i forhold til totalt landområde 15.4 (15. Livet på land) Inden 2030, sikre beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling Omfang af beskyttede områder af vigtige steder i forhold til bjerg biodiversitet Indeks over grønne bjergområder 15.5 (15. Livet på land) Rødliste-indeks (Red List Index) Tag omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. 2.1 Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig inden for dens område og er undergivet dens jurisdiktion, de i denne konvention anerkendte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art, herunder som følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling (10. Mindre ulighed) Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en indkomststigning for de nederste 40% af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet (10. Mindre ulighed) Inden 2030 social, økonomisk og politisk inddragelse af alle styrkes og fremmes, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status Væksten i husholdningsudgifter eller indtægt pr. indbygger blandt de nederste 40% af befolkningen og den samlede befolkning Andel af mennesker, der lever for under 50% af medianindkomsten, fordelt på alder, køn og personer med handicap 10.3 (10. Mindre ulighed) Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette Andel af befolkningen, som har rapporteret, at de personligt har følt sig diskrimineret eller chikaneret inden for de foregående 12 måneder på grundlag af en forskelsbehandling, der er forbudt ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning 16.b (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves. 16.b.1 Andel af befolkning, der rapporterer at have følt sig diskrimineret eller forfulgt indenfor de seneste 12 måneder som følge af ulovlig diskrimination i henhold til de internationale menneskerettigheder (17. Partnerskab for handling) Inden 2020, skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er sorteret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante kendetegn i en national kontekst. «first previous næste sidste» The Human Rights Guide to the SDGs is made by Institute for Human Rights in Denmark. The guide is provided as a free service under Creative Commons. Please report errors or missing elements to info@humanrights.dk Antal af videnskabelige- og/eller teknologiske samarbejdsaftaler og programmer mellem lande, opdelt efter type af samarbejde Fastnet internet abonnementer pr. 100 indbyggere, opdelt på hastighed Den samlede størrelse af godkendt finansiering til udviklingslande, der er afsat til at fremme udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier 10

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist. Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER

Læs mere

Københavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen!

Københavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen! Københavns Naturskole - Vi skaber læring i naturen! Udeskole om verdensmålene Hvordan indarbejder man verdensmålene i sine undervisningsforløb, og hvordan kombineres det med udeskole? Og hvad vil det egentlig

Læs mere

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.

Læs mere

17 mål for en bedre verden

17 mål for en bedre verden 17 mål for en bedre verden En kort gennemgang af rapport fra FN s Open Working Group 70 af FN s 193 medlemslande har udarbejdet forslag til arbejdet med nye globale bæredygtighedsmål (Sustainable Development

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 4. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 4. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 18. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 4. oktober

Læs mere

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi

Læs mere

RENT VAND OG SANITET

RENT VAND OG SANITET RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -

Læs mere

Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.

Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner. Delmål DELMÅL FOR HVERT VERDENSMÅL Oversat af Udenrigsministeriet, marts 2017. MÅL 1: AFSKAFFE ALLE FORMERR FOR FATTIGDOM I VERDEN Delmål 1.1. Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL Oplæg v/ KL kontorchef Mette Jensen Kommunalbestyrelsesseminar i Rudersdal Kommune den 27. januar 2018 Danmark ligger nr. 2 ud af 149 lande Ift. at opfylde FN s verdensmål.

Læs mere

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

VERDE. fra fattigdom til fremtid

VERDE. fra fattigdom til fremtid K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden VERDENSMÅLENE DEN MEST AMBITIØSE PLAN NOGENSINDE Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde. På FN s årlige generalforsamling i september 2015 vedtog alle verdens nationer

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke

Læs mere

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars

Læs mere

15571/17 ef 1 DG C 1

15571/17 ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

5. Inden 2030 skal de fattige og udsatte gøres mere robuste overfor klima-relaterede katastrofer og andre økonomiske, sociale og miljømæssige shock

5. Inden 2030 skal de fattige og udsatte gøres mere robuste overfor klima-relaterede katastrofer og andre økonomiske, sociale og miljømæssige shock DELMÅL MÅL 1 1. Ekstrem fattigdom skal helt afskaffes, for alle mennesker, overalt i verden, inden 2030. Det vil sige, at ingen skal leve for mindre end 1,25 dollars om dagen. 2. Inden 2030 skal andelen

Læs mere

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9

Læs mere

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1 Visionsseminar 2019 Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Velkommen Velkommen Morgendagens program Eksterne oplæg Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Paneldebat og spørgsmål Visionsseminar,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Sønderborg som bæredygtig læringsby

Sønderborg som bæredygtig læringsby Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e Sønderborg Kommunes borgmester om

Læs mere

Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål

Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål Linking human rights with all Sustainable Development Goals and targets Menneskerettighedsinstrument Artikel / beskrivelse Mål Indikator CBD Convention on Biological

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske

Læs mere

IMCC s Grundholdninger

IMCC s Grundholdninger IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

2030-DAGSORDEN MÅL, DELMÅL OG INDIKATORER

2030-DAGSORDEN MÅL, DELMÅL OG INDIKATORER 2030-DAGSORDEN MÅL, DELMÅL OG INDIKATORER Officiel dansk oversættelse af verdensmålene, delmål og indikatorer Det bemærkes, at der kan komme ændringer i indikatorerne pga. løbende tilpasning og opdatering

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

FNs menneskerettighedserklæring

FNs menneskerettighedserklæring FNs menneskerettighedserklæring - og den franske menneskepligtserklæring 1 Michelangelos fresko i det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Gud skaber mennesket. FN vil skabe en ny og bedre verden. Udsnit af Jose

Læs mere

En lysere fremtid for fisk og fiskere

En lysere fremtid for fisk og fiskere Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes

Læs mere

Kaffe til folket. Siden 1902.

Kaffe til folket. Siden 1902. Kaffe til folket. Siden 1902. 100% værdibaseret Udgangspunktet Kultur skabelsen Mål / Resultat Kundens interesser Hvordan vil vi opfattes? Hvad er vores kunder optaget af? Hvordan når vi deres følelser?

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Verdensmålene SDG. The Sustainable Development Goals

Verdensmålene SDG. The Sustainable Development Goals De 17 Verdensmål Verdensmålene SDG The Sustainable Development Goals Verdensmålene er 17 mål for verdens fremtid til år 2030 Suppleret med 169 delmål Forhandlet på plads i FN Tiltrådt i 2015 af alle FN

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA Realdania er initiativtager og bidragyder til Klima100, som eksekveres af Sustainia med CONCITO som videnpartner. Ansøgningsproces Ansøgningsskema skal indsendes online senest

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt

Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt Det mener Globale Seniorer: Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt Synliggørelse af de behov der skal dækkes for at ældre mennesker får opfyldt FN's 17 Verdensmål for en bæredygtig global

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 8.7.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om biodiversitetens

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I P7_TA(203)0542 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets ændringer af 0. december 203 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel af ris med oprindelse

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 6.6.2017 A8-0197/1 1 Betragtning H H. der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres

Læs mere

14182/16 jn/pj/ikn/hm 1 DGG 1A

14182/16 jn/pj/ikn/hm 1 DGG 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14182/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 1017 BUDGET 37 SAN 379 SOC

Læs mere

PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE.

PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE. PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE. Er din aktivitet med til at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme

Læs mere

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 12. marts 2012 (16.03) (OR. en) 7514/12 E V 198 DEVGE 62 RELEX 211 O U 32 ECOFI 240 ORIE TERE DE OTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Vedr.: Rio+20:

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0121/3. Ændringsforslag. Marco Valli, Laura Agea, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0121/3. Ændringsforslag. Marco Valli, Laura Agea, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 19.4.2017 A8-0121/3 3 Punkt 8 a (nyt) 8a. bemærker, at der kan opnås en stigning i EIB's udlånsaktivitet gennem en bedre og mere afbalanceret allokering af ressourcerne, hvilket skal ses i lyset af de

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere