Konsekvenser ved ophævelse af blasfemiparagraffen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser ved ophævelse af blasfemiparagraffen"

Transkript

1 TfK Strafferet og Menneskerettigheder 1.5 Konsekvenser ved ophævelse af blasfemiparagraffen I de senere år har spørgsmålet om berettigelsen af straffelovens 140 (den såkaldte»blasfemiparagraf«) været debatteret indgående. I 2011 anmodede justitsministeren Straffelovrådet om at vurdere de juridiske konsekvenser samt fordele og ulemper ved at ophæve bestemmelsen. Nærværende artikel indeholder en historisk gennemgang af blasfemiparagraffen og relevant retspraksis siden indførelsen i Dernæst følger en vurdering af de juridiske konsekvenser af en eventuel ophævelse, herunder i forhold til internationale konventioner, samt en diskussion af de forhold, der kan tale for og i mod en sådan ophævelse, herunder de modstående hensyn til ytringsfriheden og religiøse følelser. Af Jacob Mchangama, Justitia 1. Indledning I 2011 anmodede daværende justitsminister Lars Barfoed (K) Straffelovrådet om en udtalelse vedrørende ophævelse af straffelovens 140 (»blasfemiparagraffen«).(1) Ifølge kommissoriet skal Straffelovrådet vurdere de juridiske konsekvenser samt fordele og ulemper ved en eventuel ophævelse af bestemmelsen. Nærværende artikel vil indledningsvis redegøre for blasfemiparagraffens historiske og nuværende indhold og tilblivelse, den sparsomme rets- og tiltalepraksis og foretage en vurdering af de retlige konsekvenser af en ophævelse. Artiklen vil også inddrage relevante menneskerettighedskonventioner. Endelig vil artiklen fremkomme med en vurdering af de retspolitiske argumenter, der taler hhv. for og imod en ophævelse af blasfemiparagraffen. 2. Tilblivelse og anvendelse Blasfemiparagraffen blev indsat i straffeloven i sin nuværende form ved lov nr. 126 af 15. april 1930 (og den trådte i kraft 1. januar 1933). Der er foretaget mindre ændringer ved L nr. 218, L nr. 433 og L nr Bestemmelsens ordlyd viderefører i vidt omfang blasfemiparagraffen fra straffeloven af 1866, der omfattede al spot og forhånelse af her i landet bestående troslærdomme eller gudsdyrkelse.(2) Siden 1930 har blasfemiparagraffen dog været begrænset til kun at omfatte offentligt fremsat spot eller forhånelse, og det kræves formentlig, at tilkendegivelsen er umiddelbar tilgængelig for en bredere ubestemt kreds af personer.(3) Bestemmelsen har følgende ordlyd:»den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«i modsætning til 1866-bestemmelsen, der var indeholdt i straffelovens kapitel om forbrydelser med hensyn til religion, fremgår den nuværende bestemmelse af straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og fred. På trods af sin ordlyd varetager bestemmelsen således grundlæggende en sekulær beskyttelsesinteresse i form af samfundsfreden.(4) Blasfemiparagraffen beskytter den religiøse følelse, men kun i det omfang den knytter sig til de her i landet bestående religionssamfunds troslærdomme og gudsdyrkelse. Disse begreber omfatter samfundets indre og ydre religiøse liv. Det er ikke umiddelbart klart, hvad der menes hermed, men det antages, særligt i den ældre litteratur, at det omfatter religiøse læresætninger samt de institutioner, skikke, personer og ting, ved hvilke gudsdyrkelse finder sted.(5) På den baggrund antages det, at»troslærdomme«omfatter en eventuel trosbekendelse samt centrale tekster i religionen, der fastsætter troens dogmer og doktriner, mens»gudsdyrkelse«antages at omfatte den rituelle side af religionen, dvs. de aktive handlinger, skikke, institutioner og ting, hvorved religionen kommer til udtryk.(6) Religiøse følelser, der ikke knytter sig hertil, falder uden for bestemmelsen.(7) Bestemmelsen omfatter ifølge ordlyden kun»her i landet lovligt bestående religionssamfund«. Det er dog ifølge visse dele af litteraturen ikke nødvendigt, at det pågældende religionssamfund er anerkendt som trossamfund.(8) Endvidere er det kun ytringer, der kan karakteriseres som spot eller forhånelse, der er omfattet af bestemmelsen.(9) Spot eller forhånelse af religiøse følelser uden tilknytning til religionssamfundenes troslærdomme eller gudsdyrkelse, eksempelvis spot eller forhånelse af lærdomme af rent etisk, social eller moralsk karakter, er derfor ikke omfattet.(10) Spot kan beskrives som latterliggørelse og er udtryk for mangel på agtelse eller ringeagt for det, der spottes. Forhånelse er udtryk for foragt for det, der hånes. Der skal være tale om latterliggørelse eller foragt af en vis grovhed.(11) Da det ikke altid er klart, hvornår religiøse følelser krænkes, må vurderingen, af hvornår forhånelse og spot af troslærdomme og gudsdyrkelse er omfattet af straffelovens 140, ultimativt afhænge af faktorer såsom den almindelige sprogbrug i den offentlige debat, hvilket er en relativ størrelse, der ændrer sig med samfundsudviklingen og normerne for satire og debat.(12) Det må klart antages, at bestemmelsen omfatter både ytringer og handlinger, der udtrykker spot eller forhånelse, herunder tegninger, malerier, skulpturer eller lignende, jf. også Rigsadvokatens afgørelse i J.nr. 824/46 som behandlet nærmere nedenfor.(13) I forhold til straffelovens 140 s anvendelsesområde udtalte daværende justitsminister, Lene Espersen (K), endvidere i 2005:»Populært sagt er det således ikke det, at man kritiserer, men måden man kritiserer på, som er afgørende for, om blasfemiparagraffen kan anvendes. Heri ligger, at adgangen til offentligt at kritisere et religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse ikke begrænses, når blot der ikke er tale om spot eller forhånelse.«(14) Både daværende justitsminister, Lene Espersen (K) og Morten Bødskov (S) har fremhævet, at bestemmelsen må fortolkes snævert henset til grundlovens 77 og EMRK artikel 10 om ytringsfrihed.(15) Der har været en del diskussion om forholdet mellem straffelovens 266b og straffelovens 140.(16) Straffelovens 266b kriminaliserer bl.a.»forhånende«og»nedværdigende«ytringer mod en gruppe af personer på baggrund af bl.a. deres tro.(17) Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 I det omfang ytringer må karakteriseres som forhånende og nedværdigende over for troende, snarere end at være forhånende og/eller spottende over for den relevante gruppes trosretning, vil sådanne ytringer efter omstændighederne være omfattet af straffelovens 266b.(18) Straffelovens 266b håndhæves aktivt, og kan muligvis siges at overlappe med gerningsindholdet i 140.(19) Et eksempel på en sådan sag kan ses i U V, hvor en person blev dømt for overtrædelse af straffelovens 266b for at skrive»islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold«.(20) 3. Historisk udvikling Forbuddet mod blasfemi blev i 1683 kodificeret i Danske Lov 6-1-7, der bestemmer, at den, der bespotter Gud»skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis paa een Stage.«Siden er blasfemiforbuddet indført i straffeloven og er i sin nuværende udformning blevet ændret således, at beskyttelsesinteressen ikke længere er et værn mod Guds vrede, men i stedet en beskyttelse af religiøse følelser grundet i hensynet til den offentlige orden og fred.(21) I borgerlig straffelov af 1866 var 156 affattet således:»den, der driver spot med eller forhåner noget her i landet bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med fængsel, ikke under 1 måneds simpelt fængsel eller under særdeles formildende omstændigheder med bøder.«ordlyden af daværende 156 er i vidt omfang videreført i den nugældende 140 (bortset fra kravet om»offentlighed«og placeringen i straffelovens kapitel om forbrydelser mod religion samt strafferammen). Goos beskrivelse af gerningsindholdet har derfor stadig en vis interesse, omend vurderingen og vægtningen af de af Goos fremførte momenter vil være signifikant anderledes i dag. Goos fremfører bl.a., at:»kritik af troslærdomme er ikke som sådan spot eller hån. Bestemmelsen lægger derfor ingen hindring i vejen for granskningsfriheden i religiøse emner, så lidt som den rammer atheistiske ytringer som sådanne, selv om religiøse følelser såres. Anderledes naturligvis, når kritikken fremsættes i spottende eller hånende form.«(22) I forhold til gerningsindholdet fremfører han:«det er [ ] nok, at handlingen er egnet til at krænke religiøse følelser. Om den, der kunne såres, virkelig er bleven det eller måske var ganske indifferent, er uden betydning.«(23) Praksis efter 1866 bestemmelsen Ældre praksis i henhold til 156 giver et billede af, hvilken form for ytringer m.v., der tidligere blev anset som omfattet af bestemmelsen. Af særlig interesse kan nævnes U , jf. HRT 1872, s. 633, hvor tiltalte blev idømt 1 måneds simpelt fængsel for forhånende udtalelser om folkekirkens gudsdyrkelse og troslærdomme ved bl.a. at parafrasere et Søren Kirkegaard citat:»[ ]Om meningen er at han [en navngiven præst] skulde holde trop med Det Gejstelige Plattenslagerlaug, som har bemægtiget sig firmaet Jesus Christus og under navn af Christendom gjort brillante Forretninger?«. I UfR , jf. HRT 1895, s. 350 blev en mand idømt fængsel i en måned for at skrive følgende:»skjøndt sikkert en knusende Majoriet for længst har anvist det Meste af Biblenes Lære til Mythernes Plads Saa skal og maa vi dog ikke angribe Statens Religion selv om denne Religion turde være en for vor Udvikling særdeles skadelig Løgn«.(24) Så vidt ses var den seneste trykte domfældelse for overtrædelse af 156 før vedtagelsen af straffelovens nugældende 140 i 1930, U , Kriminal- og Politiretten, hvor en person blev dømt til forbedringshusarbejde i 8 måneder for bl.a. at have udtalt:»at biblen er baseret på en Paa en krønike«. Retten fandt,»de foranførte Ytringer om Biblen som noget Vrøvl findes derhos at maatte anses som en Forhaanelse af heri Landet bestaaende Religionssamfunds Troslærdomme«. Retspraksis fra straffelovens daværende 156 er med nutidens øjne særdeles vidtgående i forhold til at indskrænke ytringsfriheden, og hvad man i dag ville betegne som relativ harmløs satire såvel som egentlig religionskritik. Uanset at der i vidt omfang skulle lægges vægt på de samme momenter, som gælder i forhold til den nuværende bestemmelse, kan der således ikke herske tvivl om, at den tidligere bestemmelse og måske særligt fortolkningen af den, i langt højere grad lagde vægt på beskyttelsen ikke blot af religiøse følelser, men også af kirken og kristendommen som samfundsbærende institutioner. Bestemmelsen havde dengang en systembevarende funktion og besværliggjorde kritik af både kirke og statsmagt. Denne funktion stemmer overens med bestemmelsens placering i den daværende straffelovs kapitel om forbrydelser vedrørende religionen, der igen afspejlede, at man på dette tidspunkt i danmarkshistorien tillagde religion en langt større værdi i forhold til at sikre»samfundsfreden«, end det er tilfældet i dag. Tilblivelsen af straffelovens 140 Da man i begyndelsen af 1900-tallet skulle udforme en ny straffelov, var der uenighed om, hvorvidt den burde indeholde en blasfemibestemmelse. Af første udkast til lovforslaget fremgik der en blasfemibestemmelse i kapitlet om forbrydelser mod den offentlige orden. Af bemærkningerne hertil fremgår det, at bestemmelsen svarede til straffeloven af 1866, men kun skulle gælde offentligt udførte handlinger. Af tredje udkast til straffeloven fremgår det af betænkningerne, at et mindretal mente, at loven fortsat skulle indeholde en blasfemibestemmelse dog således, at den kun vedrørte offentlige fremsatte ytringer. Flertallet lagde derimod større vægt på den offentlige debat:»hvor paa dette Omraade Grænserne for Ytringsfriheden overtrædes paa usømmelig Maade, er den Fordømmelse, der finder Udtryk i den offentlige Menings Dom, en langt mere effektiv og langt naturligere Reaktion énd Anvendelse af Straf.«(25) Det første lovforslag til den nye straffelov blev fremsat i Folketinget i 1924 af daværende justitsminister, Steincke (S).(26) Under forhandlingerne udtalte Steincke, at man kan:»[ ] sige meget både for og imod Blasfemi-Paragraffen, men Jeg vil indskrænke mig med et Citat fra Hørup. Blasfemi-Paragraffen rammer alene den utvivlsomt forkastelige og altid værdiløse handling at spotte og haane, [ ] O, Voltaire, i din Himmel, o, Heine, i din grav, o, Søren Kierkegaard, i dine bedste Øjeblikke, alle I store henfarne utvivlsomt forkastelige, men ellers temmelig banebrydende Aander, der af den gode Gud fik Foragten til Værn mod Lumpenheden og Spotten til Trøst imod Dumheden hør, hvor altid værdiløse de Gaver var, hvormed I rensede Verden!«(27) Forslaget blev henvist til udvalgsbehandling, men blev aldrig færdigbehandlet, og blev efterfølgende fremsat igen i 1925 og i 1926 begge gange med samme udfald.(28) I det sidste lovforslag til straffeloven af 1930 af 11. oktober 1929(29) var blasfemibestemmelsen udeladt.(30) I bemærkningerne til lovforslaget var der henvist til, at en blasfemibestemmelse»ikke er påkrævet i vor tid«. Under fremsættelsen af forslaget udtalte daværende justitsminister Zahle (RV):»Naar der ikke findes en saadan her i Lovforslaget, er det, fordi jeg egentlig synes, det er noget stødende at have en saadan Bestemmelse. [ ] det danske Folkesamfund [ ] befinder sig i saa høj en Kultur, at det er overflødigt at have Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 en Bestemmelse, som gaar ud paa at give strafferetlig Beskyttelse for den religiøse Følelse«. I betænkning over forslaget fra Folketingets udvalg, foreslog et mindretal bestående af Konservative og Venstre, at en blasfemibestemmelse blev indsat i loven, idet:»vi ikke kan anerkende Modpartens Paastand om, at»tidsånden«, Kulturen osv. ikke kræver saadanne Straffebestemmelser. Vi anser endvidere de Handlinger, der vil falde ind under de omhandlede Ændringsforslags Bestemmelser for værende af meget krænkende Art for det store Flertal i Befolkningen«.(31) Ændringsforslaget forkastedes, og blev ved tredjebehandlingen vedtaget uden en blasfemibestemmelse.(32) Efter vedtagelsen i Folketinget, blev lovforslaget oversendt til Landstinget. Under førstebehandlingen i Landstinget blev det fra flere sider fremført, at man ville bevare ytringsfriheden, men at grænsen måtte trækkes ved hån og spot. Under udvalgsbehandlingen i Landstinget indsattes således en blasfemibestemmelse på forslag af justitsministeren og udvalget med en tilføjelse om at påtale kun skulle finde sted efter Rigsadvokatens påbud ud fra et ønske om en fast og ensartet praksis på området, hvorfor bestemmelsen blev vedtaget. Påtale efter påbud fra Rigsadvokaten blev dog senere ændret ved lov nr. 385 af 20. maj 1992.(33) Vagn Greve forklarer det forhold, at blasfemiparagraffen alligevel blev vedtaget med, at man fra politisk hold indgik et kompromis, hvorefter der skulle være en blasfemibestemmelse, men at denne ikke eller kun meget sjældent skulle bruges.(34) Efterfølgende lov- og beslutningsforslag vedrørende 140 Efter vedtagelsen af straffelovens 140 har der flere gange været forslag om at ophæve bestemmelsen igen. I 1973 fremsatte daværende justitsminister, K. Axel Nielsen (S) et lovforslag, der bl.a. indeholdt en ophævelse af straffelovens 140.(35) I bemærkningerne fremhævedes, at:»det er justitsministeriets opfattelse, at der med den udvikling, der har fundet sted siden 1930, ikke længere er grundlag for at opretholde bestemmelsen. Hvis grænserne for ytringsfriheden på dette område overtrædes, vil offentlighedens fordømmelse være en mere effektiv og naturlig reaktion end anvendelse af straf.«forslaget bortfaldt.(36) I 2004 kom blasfemiparagraffen igen til forhandling.(37) Både SF og DF fremsatte forslag om ophævelse af blasfemiparagraffen med én dags mellemrum.(38) Begge forslag bortfaldt, da der blev udskrevet valg, men DF s forslag blev genfremsat den 18. marts 2005, men endeligt forkastet under 3. behandling.(39) Samme forslag har DF siden fremsat i 2006(40), 2008(41) og 2012(42), mens også Liberal Alliance (LA) i foråret 2012 stillede forslag til folketingsbeslutning om bl.a. ophævelse af straffelovens 140.(43) Det er interessant at bemærke de begrundelser, der har været fremført for at beholde bestemmelsen, særligt efter»muhammed-krisen«. SF s Holger K. Nielsen udtalte eksempelvis:»vi er nødt til at acceptere, at religiøsiteten er kommet ind på en ny måde. Selvom jeg ikke personligt er troende og stadig kæmper for det sekulære samfund, så må vi af hensyn til civilisationen respektere andre kulturer og religioner«(44). Også folketingsmedlemmer fra Enhedslisten og Radikale Venstre har lagt vægt på hensynet til minoriteter som begrundelse for at bibeholde straffelovens 140.(45) Eksempelvis udtalte et medlem af den radikale folketingsgruppe i 2006, at:»det handler om mindretalsbeskyttelse. Racisme- og blasfemiparagrafferne beskytter etniske og religiøse mindretal mod hetz og forhånelse, men danskerne er jo ikke noget mindretal i Danmark. Derfor er der ikke noget behov for at indskrænke ytringsfriheden af hensyn til danskerne«.(46) De argumenter, modstandere og tilhængere af blasfemiparagraffen fremfører, har på overfladen ikke ændret sig væsentligt fra starten af 1900-tallet til i dag. Modstanderne henviser til ytringsfriheden og væsentligheden af den offentlige debat, hvor krænkende ytringer skal mødes med ord snarere end straf. Tilhængerne henviser derimod til nødvendigheden af respekt for religiøse følelser som forudsætning for samfundsfreden. Uanset disse formelle ligheder er der dog en afgørende forskel i de argumenter, som særligt tilhængerne fremfører, der givetvis kan forklare, hvorfor bestemmelsen endnu ikke er ophævet. Mens tilhængerne af blasfemiparagraffen i forrige århundrede ønskede at værne den brede danske befolknings religiøse følelser mod hån og spot, synes tilhængerne af bestemmelsen i det 21. århundrede (fejlagtigt) at opfatte bestemmelsen som et værn mod hån og spot af de religiøse minoriteter, der i langt højere grad er blevet en del af det danske samfund, end da bestemmelsen (både 156 og 140) blev drøftet og indført. 4. Retspraksis Der er kun blevet truffet afgørelse efter straffelovens 140 få gange, siden den nugældende straffelov af 1930 trådte i kraft den 1. januar I U Ø blev en række personer dømt for i blade, skrifter og plakater at have forhånet jødedommens gudsdyrkelse og troslærdomme med udtalelser såsom:»skænden af kvinder, voldtægt, tyveri og bedrageri er handlinger, som de jødiske religionsforskrifter tillader eller påbyder«,»jødernes eneste tanke er erobringen af verdensherredømmet, og deres Thora og Talmud har i grunden intet at gøre med religion, men er kun lumske planer til at erobre dette herredømme ved svig, udsugning eller ødelæggelse af alle andre folk«,»i henhold til Talmud: det er tilladt at skænde ikke-jødiske pigebørn. Det må antages, at flere af de pådømte udtalelser også ville være strafbare efter straffelovens 266b, jf. U V samt U H. Blasfemiparagraffen blev taget i brug igen i 1946 i en sag om en»dåbsceremoni«af en dukke foretaget af tre personer, hvor den ene var udklædt som en præst. Der blev rejst tiltale mod alle tre for overtrædelse af straffelovens 140, og sagen endte i en indenretlig bødevedtagelse.(47) Først i 1971 blev bestemmelsen igen anvendt, da to programchefer i Danmarks Radio blev tiltalt som ansvarlige for tv- og radioudsendelser, hvor kunstneren»trille«havde sunget visen»ham Gud (Øjet)«. Vers 3 lød:»ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud, han fik aldrig selv sat ild på sin cigar for han ordned jo Maria pr. vikar«. Kriminalretten i Gladsaxe frifandt dog de tiltalte og lagde vægt på, at der måtte foretages en helhedsvurdering af visen, der:»må ses som et indlæg i polemisk form imod en religiøs opdragelse, der tilsigter at indgyde børn frygt for en straffende Gud, der særlig overvåger menneskers seksuelle adfærd.«retten konkluderede derefter, at forestillingerne ikke havde forbindelse til kristne troslærdomme, hvorfor der ikke var tale om spot eller forhånelse af disse.(48) Rettens begrundelse synes ikke videre overbevisende, eftersom Jesus undfangelse ved Helligånden og jomfrufødsel må siges at udgøre en central del af den kristne troslærdom, jf. den Apostolske Trosbekendelse. Mere nærliggende synes at være den samfundsmæssige udvikling, hvorefter det på dette tidspunkt var mere acceptabelt at lave religiøs satire. Det støttes af Rigsadvokatens afgørelse i sag nr. 79/76 af 25. juni 1976, vedrørende kunstneren Jens Jørgen Thorsens filmmanuskript»thorsens Jesusfilm«, der bl.a. indeholdt grafiske sexscener med Jesus og Maria Magdalene. Rigsadvokaten udtalte:»at værket fremtræder som en grov spekulation i vulgaritet og pornografi, som virker endnu mere opsigtsvækkende derved, at skikkelser, der helliggøres af Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 den kristne kirke, optræder som medvirkende, men det kan ikke afvises [ ] at det ikke kan antages, at det under en straffesag vil kunne godtgøres, at forfatteren har tilsigtet en spekulation som nævnt.«der måtte anlægges en samlet bedømmelse, og i det pågældende tilfælde fandt Rigsadvokaten det tvivlsomt, om bogens skildringer kunne anses som udtryk for spot og forhånelse af den kristne kirkes troslærdomme og gudsdyrkelse,»det vil næppe kunne godtgøres, at dette har været forfatterens sigte[..]. Selvom dette antagelig ikke er nogen strafbarhedsbetingelse, vil udsigten til domfældelse for blasfemi [ ] være tvivlsom.«den underliggende samfundsudvikling, og vel også afgørelsen i»trille-sagen«, synes således at have resulteret i at selv ytringer, der umiddelbart forekommer forhånende og spottende ikke længere anses for rimelige at retsforfølge. Rigsadvokatens henvisning til Thorsens hensigt, der ikke er afgørende for strafbarheden, synes ligesom Retten i Gladsaxes afgørelse i Trillesagen at vidne om et retsvæsen, der har svært ved at forene bestemmelsens ordlyd og tilsigtede anvendelsesområde med samfundsudviklingen, og hvis afgørelser derfor ikke altid forekommer juridisk overbevisende. Rigsadvokatens afgørelse i sag nr. 133/85.(49) omhandlede også Jens Jørgen Thorsen, der havde bemalet en restaurantfacade med en Kristus-figur med erigeret lem. Af Rigsadvokatens afgørelse fremgår det:»bemaling på restaurant Grafittis facade rummer utvivlsomt en vanhelligelse af Kristus-figuren. Denne vanhelligelse kan vist nok karakteriseres som spottende eller forhånende. [ ] Jeg er således af den opfattelse, at en tiltalerejsning vil kunne føre til domfældelse for blasfemi.«rigsadvokaten anførte dog, at han har en videre adgang til at undlade påtale, end den der i øvrigt tilfalder ham ifølge retsplejeloven, og at det var sædvanligt at undlade påtale for overtrædelse heraf samt at»jeg finder ikke anledning til at fravige denne praksis i dette tilfælde.«sagen blev efterfølgende indbragt for Justitsministeriet, der meddelte:»at man ville have fundet det rigtigst, at sagen, der efter Rigsadvokatens opfattelse, ville kunne føre til domfældelse [..]var blevet indbragt for retten, således at domstolene fik lejlighed til at tage stilling til rækkevidden af bestemmelsen.«imidlertid fandt man ikke tilstrækkelig anledning til at omgøre Rigsadvokatens afgørelse i sagen.(50) Med Rigsadvokatens afgørelse i denne sag og henvisningen til en»praksis«om ikke at rejse tiltale er gerningsindholdet af straffelovens 140 reelt blevet udtømt, og bestemmelsen blevet indholdsløs som følge af den samfundsmæssige udvikling, hvorefter en tiltale for overtrædelse af forbuddet mod blasfemi ikke længere synes forsvarligt i den givne politiske kultur. I 2006 tog Rigsadvokaten stilling til, hvorvidt der var grundlag for at rejse tiltale for overtrædelse af 140 som følge af dagbladet Jyllands-Postens publicering af 12 karikaturtegninger, forestillende profeten Muhammed. Rigsadvokaten fandt alene, at en enkelt af karikaturtegningerne, der afbillede profeten Muhammed med en bombe i turbanen, rejste spørgsmål i forhold til blasfemiparagraffen. Rigsadvokaten lagde bl.a. vægt på, at tegningen kunne forstås på flere måder, og at i det tilfælde, hvor tegningen skulle forstås som en kritik af islamistiske grupperingers terrorisme begået i Islams navn,»er der klart ikke tale om en overtrædelse af straffelovens 140«. Såfremt tegningen derimod opfattes derhen, at profeten Muhammed fremstilles som en voldelig person og som en noget frygtindgydende eller skræmmende figur, kan en sådan fremstilling»med god grund opfattes som en krænkelse og fornærmelse af profeten, der er et forbillede for troende muslimer«. Uanset at tegningen kunne opfattes krænkende, lagde Rigsadvokaten vægt på, at 140 skal fortolkes snævert, hvorfor tegningen»ikke med den fornødne sikkerhed kan antages at være strafbar efter straffelovens 140«, og det uanset om det var Jyllands-Postens hensigt at udsætte muslimer for»spot, hån og latterliggørelse«. Denne afgørelse synes at bekræfte, at straffelovens 140 ikke længere finder praktisk anvendelse, omend Rigsadvokatens afgørelse om ikke at rejse tiltale formelt åbner for muligheden deraf.(51) Med undtagelse af afgørelsen fra 1946 om dåb af en fingerdukke, må den sparsomme retspraksis og den stærkt tilbageholdende tiltalepraksis siges at stå i markant modsætning til rets- og tiltalepraksis under 1866-bestemmelsen i hvert fald frem til 1906, hvor den sidste trykte dom vedrørende den dagældende bestemmelse foreligger. Praksis efter 140 synes således at lægge væsentligt større vægt på ytringsfriheden, ligesom anvendelsesområdet for bestemmelsen må siges at fortolkes særdeles snævert. Det må antages, at det både er lovændringen i 1930 samt i særdeleshed den generelle samfundsudvikling, der har medført denne udvikling i bestemmelsens anvendelse. Henset til den særdeles sparsomme retspraksis, at seneste tiltale var i 1971, og i særdeleshed Rigsadvokatens afvisning af at rejse tiltale i sagerne vedrørende Jens Jørgen Thorsens murmaleri på trods af gerningsindholdets realisering og i sagen om Muhammedtegningerne, må det antages, at der de facto ikke længere består noget gerningsindhold i 140. På den baggrund må det også konkluderes, at der næppe vil være egentlige retlige konsekvenser af en ophævelse af straffelovens 140. En ophævelse af 140 medfører dog ikke samtidigt en ophævelse af religiøse minoriteters beskyttelse mod nedværdigende og forhånende ytringer, der vil kunne være omfattet af straffelovens 266b.(52) 5. Blasfemi og internationale menneskerettighedskonventioner Ytringsfriheden er beskyttet i en række internationale menneskerettighedskonventioner, som Danmark har ratificeret, herunder artikel 10 i EMRK og artikel 19 i konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i en række afgørelser fastslået, at indgreb i ytringer, der indeholder kritik, afvisning eller satire af religion, er omfattet af artikel 10, der beskytter ytringer»that offend, shock and disturb«.(53) Efter omstændighederne kan sådanne indgreb dog retfærdiggøres af hensynet til»at beskytte andres [ ] rettigheder«, jf. EMRK art. 10, stk. 2, herunder hensynet til religiøse følelser og endog religionsfrihed i EMRK artikel 9.(54) Et sådant indgreb skal dog være»nødvendig i et demokratisk samfund«, hvilket indebærer et krav om proportionalitet. I modsætning til»politiske«ytringer nyder medlemsstaterne dog en videre skønsmargin i forhold til at foretage indgreb i ytringer, der kan virke stødende på andre personers religiøse tro og overbevisning.(55) Den nu nedlagte Europæiske Menneskerettighedskommission afviste allerede i 1982 en klage fra forlæggeren af et britisk magasin for homoseksuelle, der var blevet dømt for blasfemi, som»åbenbart ubegrundet«.(56) I Otto- Preminger-Institut-dommen(57)fandtes det ikke at udgøre en krænkelse af EMRK art. 10, at myndighederne havde beslaglagt en film, hvis indhold blev anset for blasfemisk. EMD lagde bl.a. vægt på den nationale skønsmargin, at myndighederne havde handlet for at opretholde religiøs fred i området samt for at forhindre ubegrundede og stødende angreb på troendes religiøse overbevisning. Samtidig anførte EMD, at retten til religionsfrihed i EMRK artikel 9 i et vist omfang kunne retfærdiggøre indgreb i ytringsfriheden, eftersom uberettigede angreb på religiøse følelser var omfattet af religionsfriheden. EMD nåede frem til samme resultat i Wingrove-dommen.(58) Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Med henvisning til EMD s afgørelse i Otto-Preminger-dommen anførte Den Europæiske Menneskerettighedskommission i to sager fra 1997 vedrørende blasfemi, at EMRK artikel 9 indeholder positive forpligtelser i forhold til at sikre religionsfriheden mod tredjemands handlinger.(59) I begge sager afviste kommissionen dog klagerne som åbenbart ubegrundede og så vidt ses, har EMD ikke gentaget disse præmisser, hvorfor præjudikatværdien må antages at være stærkt begrænset. EMD har taget stilling til blasfemi i en række andre domme. I I.A Dommen(60) fandtes det ikke at udgøre en krænkelse af EMRK art. 10, at en forlægger var blevet idømt en mindre bøde for at have udgivet en bog, der bl.a. hævdede at profeten Muhammed havde modtaget åbenbaringer under seksuelle akter. EMD vurderede, at visse passager i bogen udgjorde et fornærmende angreb mod profeten i Islam, og at troende med rette kunne føle sig angrebet på en uberettiget og stødende måde. I Giniewski-dommen(61) udgjorde det derimod en krænkelse, at en journalist blev dømt for en artikel, der bl.a. beskyldte katolicismen for at have et medansvar for Holocaust. I Aydin-dommen(62)fandtes det at udgøre en krænkelse af art. 10, at en forfatter blev idømt en bøde for at have vanhelliget religion ved kritiske bemærkninger om Islam. EMD fremhævede, at udtalelserne var meget kritiske, men at der var tale om en ikke-troendes kritik af en religion på et socialpolitisk plan og ikke fornærmelser rettet direkte mod de troende eller hellige symboler. I Klein-dommen(63)udgjorde det en krænkelse, at klager blev straffet for bl.a. at anvende et ord med vulgære og seksuelle undertoner om ærkebiskoppen for den katolske kirke. EMD lagde vægt på, at kommentarerne var rettet mod ærkebiskoppen og ikke kristne eller den katolske kirke. EMD opererer således med et saglighedskriterie, hvor ytringer, der kategoriseres som»uberettiget«krænkende i forhold til religiøse følelser, nyder ringe beskyttelse, mens indgreb i»saglig«religionskritik kræver mere tungtvejende grunde. Der vil dog generelt være en bred skønsmargin. EMD s retspraksis forekommer dog at indeholde en ikke uvæsentlig grad af vilkårlighed, der i meget vidt omfang afhænger af en subjektiv vurdering.(64) Endvidere synes det ud fra en lighedsbetragtning betænkeligt særligt at fremhæve religiøse følelser som beskyttelsesværdige med henvisning til artikel 9, eftersom denne bestemmelse også beskytter tanke- og samvittighedsfriheden, og dermed sekulære såvel som religiøse overbevisninger. EMD s retspraksis i sager vedrørende krænkelse af religiøse følelser står i kontrast til en række udtalelser fra Europarådets Parlamentariske Forsamling(65) og Venedig Kommissionen(66), der begge har anbefalet, at medlemsstaterne i Europarådet afkriminaliserer blasfemiforbud. Endvidere er der kun 9 af Europarådets lande, der stadig har en egentlig blasfemiparagraf. ICCPR Også ICCPR artikel 19 tillader, at der under visse omstændigheder kan gøres indgreb i ytringsfriheden. FN s Menneskerettighedskomité (HRC) er det organ, der har til opgave at fortolke konventionen. I 2011 afgav HRC General Comment nr. 34 vedrørende artikel 19, der ifølge HRC beskytter blasfemi, med mindre der er tale om»hate speech«, jf. ICCPR artikel 20(2).(67) HRC lægger bl.a. vægt på en lighedsbetragtning, hvorefter det ikke er legitimt at beskytte bestemte religiøse gruppers troslærdomme eller følelser, mens eksempelvis ikke-religiøse gruppers livsanskuelser ikke beskyttes tilsvarende. HRC ligger dermed på linje med udtalelserne fra Europarådets Parlamentariske Forsamling og Venedigkommissionen.(68) Det kan således konkluderes, at blasfemiparagraffen ikke i sig selv udgør en krænkelse af EMRK artikel 10 samt at EMD s retspraksis endog tillader en relativ indgribende håndhævelse deraf. Omvendt er der dog intet i EMRK, der forhindrer en ophævelse af bestemmelsen, da der ikke kan antages at gælde en egentlig positiv forpligtelse til at kriminalisere blasfemi. Derimod må straffelovens 140 antages at være uoverensstemmende med ICCPR artikel 19, jf. General Comment 34. Eftersom ICCPR ikke indebærer en abstrakt beskyttelse mod generelle love, og klageadgangen til HRC ikke omfatter tilfælde af»actio popularis«(69), er den blotte eksistens af straffelovens 140 dog næppe problematisk. Da ICCPR ikke er en del af dansk ret, kan artikel 19 i alle tilfælde ikke tilsidesætte en dansk lovbestemmelse i tilfælde af klar konflikt.(70) Samlet set må det dog antages, at det stemmer bedst overens med Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser, såfremt straffelovens 140 ophæves, og beskyttelsen af medlemmer af religiøse grupper mod forhånende ytringer primært varetages af straffelovens 266b, hvilket de facto allerede er retsstillingen i dag. 6. Blasfemibestemmelser i andre lande Som nævnt er der alene 9 europæiske lande, der stadig har en egentlig blasfemiparagraf. Globalt set er der dog 55 lande med blasfemiparagraffer, hvoraf strafferammen i de 39 indebærer fængselsstraf, mens seks lande har dødsstraf.(71) I adskillige af disse lande håndhæves blasfemiforbuddet ganske strengt, og i Pakistan er mere end mennesker dømt for blasfemi siden 1988.(72) Størstedelen af de lande, der stadig har blasfemiparagraffer, er også lande, der har store udfordringer i forhold til efterlevelse af basale menneskerettigheder. Endvidere viser en omfattende international undersøgelse, at lande, hvor blasfemiparagraffer håndhæves, langt oftere oplever religiøst motiveret social uro og vold, end lande hvor sådanne bestemmelser ikke findes eller håndhæves.(73) Skandinavien Da man i 2005 vedtog en ny norsk straffelov, medtog man ikke en blasfemibestemmelse.(74) Imidlertid er ikrafttrædelsen af den nye straffelov blevet udskudt og forventes først at træde i kraft i (75) Den norske Strafferets Kommission begrundede i NOU 2002:4 udeladelsen af en blasfemibestemmelse med, at denne ikke var blevet håndhævet i det 20. århundrede samt, at:»den samfunnsmessige og kulturelle utviklingen har gjort en slik bestemmelse unødvendig«. I 2008 fremsatte den daværende norske regering i 2008 et forslag om, at:»utvide straffebudet om hatefulle ytringer slik at det omfatter kvalifiserte angrep på religion eller livssyn«. Begrundelsen for forslaget var, at:»et straffansvar som verner ulike religioner og den enkeltes religiøse følelser kan avverge alvorlige konflikter i samfunnet. Mange kan oppleve slike angrep krenkende. Angrep på trossetningene i religioner som ikke har mange tilhengere i Norge, kan lettere enn før oppleves som et angrep på en minoritetsgruppe med særskilt behov for vern«.(76) Forslaget blev dog opgivet efter omfattende kritik. I Sverige var blasfemi ift. kristendommen i mange år også kriminaliseret, men ændredes i 1949 til at omhandle»trosfrid«og fokuserede herefter på også andre troslærdomme. Denne bestemmelse ophævedes dog i 1970 med henvisning til ytringsfriheden.(77) 7. Diskussion og konklusion Med vedtagelsen af straffelovens 140 i 1930 blev anvendelsesområdet indsnævret i forhold til den tidligere gældende bestemmelse. Denne udvikling er fortsat via en stadig mere tilbageholdende tiltale- og domspraksis således, at det må antages, at gerningsindholdet Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 de facto er udtømt. Der vil således ikke være nogen egentlige retlige konsekvenser af en ophævelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at ytringer, der er forhånende og nedværdigende over for troende, er omfattet af straffelovens 266b, der aktivt håndhæves. I forhold til Danmarks internationale forpligtelser må det fastslås, at 140 ikke strider mod EMRK artikel 10, men at der heller ikke består en positiv forpligtelse til at kriminalisere forhånelse og spot af religiøse følelser. Derimod må det antages, at 140 er uforenelig med ICCPR artikel 19, der dog alene udgør et fortolkningshensyn i dansk ret. Eftersom der ingen praktiske retlige konsekvenser indtræder ved ophævelsen af blasfemiparagraffen, og da en evt. uoverensstemmelse med ICCPR artikel 19 må siges at være teoretisk, skal spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse bør ophæves, primært afgøres ud fra retspolitiske snarere end retlige betragtninger. I den forbindelse bør der foretages en afvejning af en række hensyn, der taler for og i mod en ophævelse. Imod en ophævelse kan anføres, at det ikke fuldstændigt kan udelukkes, at blasfemiparagraffen har en præventiv effekt i forhold til indholdet af den offentlige debat, og at en ophævelse derfor risikerer at medføre en stigning i antallet af grove og forhånende ytringer mod trosretninger. Det kan heller ikke udelukkes, at en ophævelse vil have en symbolsk effekt, der kan medføre øget modvilje og ængstelse blandt medlemmer af religiøse minoriteter, der kan opfatte en ophævelse som en legitimering af hån og spot rettet mod dem. Internationalt risikerer en ophævelse at blive opfattet som en unødig provokation i forlængelse af de stærke reaktioner oven på Jyllands-Postens publicering af karikaturtegningerne, og det kan tænkes, at kræfter i visse lande vil bruge en ophævelse til at hidse en stemning op mod Danmark blandt deres befolkninger og i internationale fora. Ifølge PET og Center for Terroranalyse har Muhammedtegningerne»været de vigtigste årsager til at Danmark er blevet udpeget af Al-Qaeda og andre militante islamister, som et legitimt og højt prioriteret terrormål«.(78) Det kan vel ikke fuldstændigt udelukkes, at der vil komme fornyet fokus på dette emne som følge af en ophævelse og dermed potentielt en øget terrortrussel. Disse hensyn kunne ud fra en pragmatisk tilgangsvinkel tale for at bibeholde bestemmelsen, eftersom de mest betænkelige aspekter af bestemmelsen er teoretiske grundet den manglende håndhævelse. For en ophævelse taler mest grundlæggende, at 140 udgør en begrænsning af ytringsfriheden, der er en fundamental værdi i en demokratisk retsstat. Det er også vanskeligt at opstille en klar definition af, hvilke ytringer der er»forhånende«og»spottende«, ligesom den særlige beskyttelse af religiøse følelser er uforenelig med et lighedsprincip, eftersom sekulære livsopfattelser ikke er omfattet af samme beskyttelse. Det forhold, at blasfemiparagraffen ikke længere håndhæves, er ikke en uigenkaldelig garanti for, at det aldrig vil blive tilfældet i fremtiden. Da en religiøs fundamentalist myrdede den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh, foreslog den daværende hollandske justitsminister, at landets sovende blasfemiparagraf skulle strammes for at forhindre fremtidig religiøs vold.(79) Under Muhammed-krisen udtrykte fremtrædende danske jurister også ønske om, at Jyllands-Posten blev tiltalt, og blasfemiparagraffen skærpet.(80) Som nævnt var Norge i 2008 tæt på at kriminalisere»kvalificerede angreb på religiøse følelser«. I det omfang at samfundsudviklingen ændrer sig i retning af mindre accept af ytringer, der krænker religiøse følelser, eksempelvis på grund af truslen om terrorangreb og social uro, kan det derfor ikke fuldstændigt udelukkes, at bestemmelsen vil få nyt liv. Der synes ikke at være noget empirisk grundlag, der understøtter bestemmelsens reelle beskyttelsesinteresse og kernefunktion om at udgøre et præventivt værn i forhold til religiøst betinget vold og social uro og dermed en garant for den sociale fred. Internationalt set er det et fåtal af europæiske stater og liberale demokratier, der stadig kriminaliserer blasfemi. I størstedelen af de lande, der bibeholder et sådant forbud, anvendes sådanne bestemmelser til at undertrykke religiøse minoriteter og forhindre kritik af magthavere og dominerende religiøse institutioner. At bibeholde en bestemmelse, hvis indhold ikke længere stemmer overens med et samfunds grundlæggende værdier ud fra en potentiel risiko for, at ekstremister vil begå vold eller terror, synes at være en betænkelig legitimering af anti-demokratiske værdier. En fastholdelse af blasfemiparagraffen gør det samtidigt sværere på troværdig vis at kritisere blasfemibestemmelser og håndhævelsen deraf i ikke-demokratiske lande. I et demokratisk samfund, som det danske, bør hensynet til grundlæggende frihedsrettigheder som udgangspunkt gå forud for mere pragmatiske hensyn. På den baggrund synes det på høje tid at ophæve straffelovens 140. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 (1) (alle links besøgt 31.oktober 2014). (2) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006(J.nr. RA ), punkt (3) Ibid., punkt (4) Stephan Hurwitz, Den Danske Kriminalret, Speciel Del, 1955 s (5) Oluf H. Krabbe, Borgerlig straffelov af 15. april 1930 med kommentarer, 4. udgave, 1947, side 393, samt C. Goos, Den danske strafferets specielle del, 1895, side 558ff. (6) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. marts 2006 (J.nr. RA ), op. cit note 2, punkt (7) Ibid. (8) Knud Aage Frøbert, Massemediers frihed og ansvar, 3. udgave, 2000, side 146, hvor der henvises til Stephan Hurwitz, Den Danske Kriminalret, Speciel Del, 1955, s (9) Greve, Vagn m.fl., kommenteret straffelov, speciel del, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2008, 9. omarbejdede udgave, s (10) Straffelovskommissionens betænkning fra 1917, side 136, 2. spalte. Greve, Vagn m.fl., kommenteret straffelov, speciel del, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2008, 9. omarbejdede udgave, s (11) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006 (J.nr. RA ), op.cit note 2, punkt 3.6.4, samt Stephan Hurwitz, Den Danske Kriminalret, Speciel Del, 1955, s (12) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. marts 2006 (J.nr. RA ), op. cit note 2, punkt (13) Ibid, punkt men modsat Stephan Hurwitz, Den Danske Kriminalret, Speciel Del, 1955, s (14) Ministertalen under forhandlingerne under 1. behandling af Forslag til lov om ændring af straffeloven, L 131, (15) Ibid. og ministertale til B 60 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden, 8. maj Imidlertid er det ikke åbenbart, at grundlovens 77 skulle have indflydelse på den materielle ytringsfrihed i forhold til blasfemi uden for tilfælde af censur. (16) Se bl.a. Retsudvalgets eksperthøring med Professor Vagn Greve og Professor Henning Koch, lovforslag nr. L 90 (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) torsdag den 22. maj 2008 om forholdet mellem de to bestemmelser. (17) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006 (J.nr. RA ), op. cit note 2, punkt (18) Der henvises i øvrigt til afsnit hvor spørgsmålet om forholdet mellem straffelovens 266 b og straffelovens 140 berøres igen. (19) Se bl.a. Retsudvalgets eksperthøring med Professor Vagn Greve og Professor Henning Koch, lovforslag nr. L 90 (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) torsdag den 22. maj 2008 om forholdet mellem de to bestemmelser. (20) Se også Retten i Randers domme af 7. august 2006, og 8. maj 2007 citeret i Rigsadvokatens praksis oversigt. (21) Stephan Hurwitz, Den Danske Kriminalret, Speciel Del, 1955 s (22) C. Goos, Den danske strafferets specielle del, 1895, side 558ff. (23) Ibid. (24) Se også UfR , jf. HRT 1875 s. 592, Ufr , I UfR , jf. HRT 1882 s. 660, , jf. HRT 1891 s. 113 samt UfR (25) Betænkning afgiven af Straffelovskommissionen den 9. november 1917, København, trykt hos J.H. Schultz A/S, 1923, sp (26) Forslag til almindelig borgerlig straffelov, fremsat i Folketinget den 2. december (27) Rigsdagstidende, Folketinget 1924/25, 1. behandling af F. t. Almindelig borgerlig Straffelov m.m., sp (28) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006 (J.nr. RA ), op. cit note 2, punkt (29) Forslag til borgelig straffelov, fremsat i Folketinget den 11. oktober 1929 af Justitsminister Zahle. (30) Rigsdagstidende 1929/30, Tillæg A, sp (31) Rigsdagstidende 1929/30, Tillæg B, sp. 150 og 154. (32) Rigsdagstidende, Folketinget, 1929/30, sp (33) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006(J.nr. RA ), op. cit note 2 punkt 3.2. (34) Vagn Greve ved Retsudvalgets eksperthøring, lovforslag nr. L 90 (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse), torsdag den 22. maj (35) Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov (Mindre berigelsesforbrydelser m.m.), fremsat den 6. Februar1973. Folketingstidende, Tillæg A III , sp (36) Betænkning over forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov, afgivet af Retsudvalget den 23. maj 1973, Folketingstidende, Tillæg BII, sp (37) L 157, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Fremsat den 17. december 2004 af Jesper Langballe (DF) m.fl. (38) L 156, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af blasfemibestemmelsen). Fremsat den 16. december 2004 af Aage Frandsen (SF) m.fl. (39) L 131, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Af Jesper Langballe (DF) m.fl (40) L 88, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Fremsat den 28. november 2006 af Jesper Langballe (DF) m.fl. (41) L 90, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Af Jesper Langballe (DF) m.fl (42) L /1 af den 2. november 2012 af Søren Espersen (DF) m.fl. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Beretning afgivet af Retsudvalget den 7. maj 2013, Den 27 november DF forslag til ophævelse af blasfemiparagraffen. DF s forslag af 2012 blev henvist til behandling i Retsudvalget, der den 7. maj 2013 afgav beretning. (43) B 60, Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden, Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) m.fl. Folketingstidende A, Folketinget (44) (45) Se Pernille Skippers ordførertale ved behandlingen af L 86. Forslag til lov om ændring af straffeloven, 27. november (46) (47) J.nr. 824/46. (48) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006(J.nr. RA ), op. cit note 2, punkt 3.5. (49) Rigsadvokatens afgørelse af 20. februar 1985, (journal nr. 133/85). (50) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006(J.nr. RA ), op. cit note 2, punkt 3.5. (51) Rigsadvokatens Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands- Postens artikel»muhammeds ansigt«bilag 1, 15. mats 2006 (J.nr. RA ), op. cit. note 2. (52) Se også Vagn Greve under Retsudvalgets eksperthøring i forbindelse med lovforslag nr. L 90 (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) s. 4. (53) Handyside mod Storbritannien dom af 7. december Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 (54) Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for Praktikere, side 832, Jurist- og Økonomforbundet, 2. udgave (2010). (55) Lorenzen m.fl. EMRK-Kommentar, Bind II side 825, Jurist- og Økonomforbundet, 3. udgave (2011). (56) Den Europæiske Menneskerettighedskommission af (X. Ldt. & Y mod Storbritannien). (57) Otto-Preminger-Institut mod Østrig dom af 20. september (58) Wingrove mod Storbritannien dom af 25. november (59) Dubowska & Skup mod Polen dom af 18. april 1997, Jadwiga Kubalska & Barbara Kubalska-Holuj mod Polen dom af 22. oktober (60) I.A. mod Tyrkiet dom af 13. september (61) Giniewski mod Frankrig dom af 31. januar (62) Aydin Tatlav mod Tyrkiet dom af 31. januar (63) Klein mod Slovakiet dom af 31. oktober (64) Wingrove mod Storbritannien dom af 25. november (65) Parlamentary Assembly Resolution 1510 (2006)»Freedom of expression and respect for religious beliefs«. (66) Report on the relationship between Freedom of Expression and Freedom of Religion AD(2008)026.aspx (67) FN s Menneskerettighedskomité, General Comment nr. 34, CCPR/C/GC/34, pkt. 48. (68) Report by the Venice Commission Adopted by the Venice Commission at its 76th Plenary Session, (Venice, October (69) Human rights committee s udtalelse af 26. juli 2010 (Fatima Andersen v. Denmark), Communication No. 1868/2009, U.N. Doc. CCPR/C/99/D/1868/2009 (2010) (70) U H. (71) International Humanist and Ethical Union, Freedom of Thought Report p.16. (72) Ibid. (73) (74) Lov om Straff, LOV (den norske straffelov). (75) Stortinget Møte onsdag den 20. marts 2013, kl. 10. Muntlig spørretime. https://www.stortinget.no/no/saker-og-publikasjoner/publikasjoner/referater/stortinget/ /130320/muntligsporretime/ (76) (77) (78) PET og Center for Terroranalyse,»Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark«https://www.pet.dk/CTA/~/media/CTA/ Tegningesag2012docuklassificeret2pdf.ashx (79) (80) Berlingske Tidende 16. marts 2006»Ingen tiltale mod JP for tegninger«http://www.b.dk/danmark/ingen-tiltale-mod-jp-tegninger.»notat om ytringsfrihed med udgangspunkt i Jyllandspostens Muhammed-tegninger«, Institut for Menneskerettigheder, 16. juni Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 8

Høringssvar til Straffelovra dets udtalelse vedr.

Høringssvar til Straffelovra dets udtalelse vedr. Høringssvar til Straffelovra dets udtalelse vedr. 1. Introduktion, baggrund og historisk udvikling Straffelovrådet har i Betænkning nr. 1548 afgivet udtalelse om ophævelse af straffelovens 140 og de retlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2014/1 LSF 206 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 13. maj 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Kirkeudvalget KIU alm. del - Offentlig Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0018 Dok.: JOK40027 Besvarelse af spørgsmål nr. 14 af 16. december 2004 fra Folketingets

Læs mere

RIGSADVOKATEN Bilag 1 J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006. Gennemgang af relevante retsregler mv.

RIGSADVOKATEN Bilag 1 J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006. Gennemgang af relevante retsregler mv. RIGSADVOKATEN Bilag 1 J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006 Gennemgang af relevante retsregler mv. 1. Indledning Dette bilag indeholder en redegørelse for de retsregler mv., der er relevante for vurderingen

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006 Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel Muhammeds ansigt 1. Indledning

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden 2011/1 BSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. marts 2012 af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Mette Bock (LA) og Anders Samuelsen (LA) Forslag

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. september 2015

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven

Lov om ændring af straffeloven 2005/1 LSF 40 Offentliggørelsesdato: 31-10-2005 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 44 Sagsforløb 2005/1 LF 40 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 27. oktober 2005 af justitsministeren (Lene

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 231/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod ROJ TV A/S (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udtalt over for justitsministeriet og tilsynet med udlændinge, at det var urigtigt, når tilsynet og ministeriet havde anset udlændingelovens

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

KAN OG BØR ÆNDRES MED HENBLIK PÅ AT STYRKE YTRINGSFRIHEDEN

KAN OG BØR ÆNDRES MED HENBLIK PÅ AT STYRKE YTRINGSFRIHEDEN Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 juli 2011 RACISMEPARAGRAFFEN KAN OG BØR ÆNDRES MED HENBLIK PÅ AT STYRKE YTRINGSFRIHEDEN I 1971 blev straffelovens 2b ( racismeparagraffen ) udvidet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2

Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2 Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2 Ombudsmanden udtalte over for politimesteren i Gladsaxe og justitsministeriet, at han måtte finde det beklageligt, at en gæst, der efter begæring af en restauratør

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 104 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0246 Dok.: HHM40328 Besvarelse af spørgsmål nr. 104 af 2. maj 2006 fra

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Lovafdelingen Dato: 12. april 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.: 2016-750-0375

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. januar 2013 Kontor: Politikontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24664220 13. november 2009 LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Justitsministeren har fremsat et lovforslag,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service 2011/1 BTL 141 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Justitsministeriet Politikontoret

Justitsministeriet Politikontoret Justitsministeriet Politikontoret jm@jm.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G H T S. D K WEB J. N R. 5 4 0. 1 0 / 2 9 1 6 8 / M A F 2 1. M A J

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

straffastsættelse og strafferammer II

straffastsættelse og strafferammer II Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer II Speciel del BETÆNKNING NR. 1424 KØBENHAVN 2002 Kapitel 14 Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og mod statsforfatningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum 2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Ombudsmandens kompetence over for energiselskaber. 12. juli 2011

Ombudsmandens kompetence over for energiselskaber. 12. juli 2011 2011 5-2. Ombudsmandens kompetence over for energiselskaber En journalist klagede til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden hos et energiselskab i en sag om aktindsigt. Det fremgik at journalisten havde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere