Templer ved Sortehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Templer ved Sortehavet"

Transkript

1 Templer ved Sortehavet Pia Guldager Bilde 1. Myter om templer i fortid For mange af hjemlandets grækere var Sortehavet myternes tågehav beliggende på skæringspunktet mellem det kendte og det ukendte, mellem græsk bykultur og barbarernes nomadekultur. Fra de græske tragediedigtere og fra Herodot er vi vænnet til, at alene tanken om Sortehavsregionen skaber frodige billeder på nethinden, billeder af sære folkeslag og barbariske skikke (se forrige artikel). Paradigmatisk er beskrivelsen af den tauriske gudinde Parthenos tempel og de ritualer, der dér fandt sted. Med ord lagt i munden på Ifigeneia, beretter Euripides i sit skuespil Ifigeneia i Tauris: I dette tempel tjener jeg gudinden. Her gælder de love, som hun finder glæde ved. Ved hendes fest kun ordet er der skønhed ved; jeg siger ikke mer af frygt for Artemis der må jeg ofre, efter landets gamle skik, hver fremmed, selv fra Hellas, som er strandet hér. Jeg vier ofret. Inde i det helligste (anaktoron) står andre klar til drab men derom tier man (Euripides, Ifigenia i Tauris vv , overs. E.A. Madsen og E.H. Madsen 1982, modificeret). Hos Herodot finder vi en parallel udgave af myten (4.103). Han beretter endvidere, at templet lå højt oppe på en klippe, hvorfra de henrettedes kroppe blev kastet i havet. Dette sagnomspundne tempel har naturligt nok rumsteret i både samtidens og eftertidens fantasi. Den romerske digter Ovid, der henslæbte den sidste del af sit liv i landsforvisning i sortehavsbyen Tomis, kunne i Ex Ponto eksempelvis berette: Templet findes stadig i dag [dvs. under kejser Augustus] båret oppe af vældige søjler, fire gange ti trin fører derop ( ). Parthenos tempel er selvfølgelig forsøgt fundet og identificeret både af tidlige rejsende og af senere forskere. Men uden held. Det bud på en lokalisering, som

2 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 1 Fig. 2. Grundplan over helligdommen ved Gurzufskoe Sedlo (Novi enkova 2002, fig. 2). ligdom. Faktisk er det blevet foreslået, at helligdommen ved Gurzufskoe Sedlo var viet til Parthenos. Men da taurerne ikke har efterladt sig noget på skrift, kender vi hverken til deres pantheon generelt og ej heller til de(n) konkrete guddom(me), der dyrkedes i Gurzuf. Det kunne have været den navnløse gudinde, der var så mægtig, at man ikke vovede at nævne hendes navn. En egentlig tempelbygning fik Parthenos tidligst med grækernes komme. 2. og i nutid Sortehavsarkæologerne ser andre billeder for sig, nemlig af en græsk bykultur, hvor prægtige, søjleomkransede (peripterale) templer dominerede bylandskabet. Sådan var det i Grækenland, og sådan blev det i de græske kolonier. Det forekommer derfor de lokale forskere de eneste, der har beskæftiget sig med problemstillingen vanskeligt at forestille sig, at det skulle være anderledes ved Sortehavet (Fig. 3). Siden Winckelmann har det græske tempel været betragtet som

3 3 2 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 3. Chersones, rekonstruktion af tempel for enden af byens hovedgade (Fedorov 1985, fig. 2). det sublime udtryk for den græske kultur. Templerne var de visuelle tegn på byens selvforståelse og på dens bystatsambitioner. Med mægtige templer manifesterede byen dens vigtigste kulter, og den plads, tempelarkitekturen optog i byens offentlige rum, var med til både at skabe et samlingspunkt for grækerne indadtil og en afgrænsning af egen kultur udadtil i forhold til en eventuel oprindelig befolkning. Templerne indtager derfor en væsentlig plads i analysen, ikke blot af den græske by generelt, men også af den græske koloniseringsproces. Ja, med Winckelmann opfatter mange det peripterale tempel som selve sindbilledet på den græske by. Så når sortehavsforskerne rekonstruerer sortehavsbyernes offentlige rum, bliver en enkelt kapitæl derfor snart til et peripteralt tempel (Fig. 3). Det må man kategorisere som ønsketænkning baseret på en normativ forventning om sortehavsgrækernes græskhed. For det bliver hurtigt klart, at man, skønt der naturligvis er fundet tempelarkitektur ved Sortehavet, vil blive svært skuffet, hvis forestillingen om et bybillede som i andre græske koloniom-

4 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 3 Fig. 4. Chersones, rekonstruktion af tempel for enden af byens hovedgade (Zolotarev & Bujskikh 1995, fig. 2). Rekonstruktionen er baseret på bredden af den antagede plads, på en dorisk antekapitæl og på Vitruvius. Man skal ikke lade sig narre af plantegningens tilsyneladende videnskabelige udseende. råder, eksempelvis i Magna Graecia, hvor byerne kæmpede indbyrdes om at bygge de fleste, største og flotteste templer, skal bekræftes af konkrete fund. Lad os derfor forsøge os med en skitse af den faktiske situation, indledt af et par ord om udforskningen af græsk (tempel) arkitektur i det nordlige Sortehavsområde den eneste del af regionen, hvor problemstillingen er mere systematisk undersøgt. Måske fordi der er fundet så forholdsvis få rester af tempelarkitektur, skal vi frem til 1998, før den første oversigtsartikel herom så dagens lys (Kry ickij & Bujskich 1998). Den bygger på tidligere forskning, som primært har været optaget af at rekonstruere opstalter af tempelfacader (Blavatskij 1957; Pi ikjan 1977; Pi ikjan 1984; Kry ickij 1993 o.m.a.; senest dog Kry ickij 2003). Disse rekonstruktioner var grundet mangelen på egentlige bygningsfundamenter primært baseret på et enkelt arkitektonisk element, for eksempel en kapitæl eller en friseblok, ofte det eneste arkitekturelement fundet på en given lokalitet. Den ro-

5 3 4 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 5. Som Fig. 4, men uden det hypotetiske tempel. Pladsen er antageligt en vej med en række (også byzantinske) faser. En lille bygning var placeret med front mod vejen i senhellenistisk tid(?). Der er udgravet blokke fra bygningens østlige kortside, som er inkorporeret i den udvidede vej. Bygningens planløsning, udstrækning og funktion er hypotetisk. Antageligt befandt der sig en helligdom for enden af byens hovedgade. Måske var den rest af klippen, som ikke er blevet planeret bort foran den byzantinske såkaldte Østlige Basilika, del heraf måske lå templet under basilikaen? For at lette læsningen af tegningen er den orienteret efter hovedgaden, ikke som Fig. 4, efter det hypotetiske tempel. merske kejsertidsarkitekt Vi t ruvius og hans håndbog i arkitektur (De Arc h i t e c t u r a) anvendes flittigt som det (problematiske) udgangspunkt for rekonstruktionen. Denne forskningstradition har bevirket, at der i den sovjetiske (og nu russiske og

6 3 6 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig : Berezan, senarkaiske Afroditetempel (Nazarov 2001, fig. 2). 8: Olbia, Apollon Delfinios tempel i centrale temenos ved byens agora (Karasev 1964, fig. 22). 3. Den første fase Sortehavsområdet blev koloniseret af grækerne forholdsvis sent, primært i det 6. århundrede f.kr. De tidlige byer var meget lidt monumentale, faktisk boede man i starten som de indfødte i primitive hytter, der var gravet halvt ned i jorden for at beskytte sig mod de bidende vintervinde fra stepperne. Måske er det derfor ikke så mærkeligt, at der ikke er udgravet fundamenter af templer, der kan henføres til den tidligste fase i byernes liv. Det betyder dog ikke, at der ikke fandtes offentlig arkitektur i området i denne fase. I enkelte af byerne er fundet arkitekturdele i terrakotta (i Histria, på Leuke, Berezan og i Olbia), der kan dateres til anden halvdel af det 6. århundrede f.kr. og det tidlige 5. århundrede f.kr. (Bujskich 1996). Arkitekturdelene kan stamme fra templer, men det er ikke helt sikkert, da der intetsteds er fundet ret mange arkitekturdele sammen, og under ingen omstændigheder giver de oplysninger om de eventuelle templers eventuelle udformning. Inspirationen til deres arkitektoniske stil, der i begyndelsen udelukkende er jonisk, kom ikke så mærkeligt fra kolonisternes hjemland, især fra Milet.

7 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 7 De tidligste konkrete tempelrester er alt andet end monumentale. Det drejer sig om et lille antetempel med kvadratisk cella fundet på Berezan og viet til Afrodite (4,25 x 5,72 m) (Nazarov 2001; Kry ickij 2001; Fig. 7), samt et endnu mindre tempel i oikosform integreret i klippen fundet i Nymfaion og viet til Demeter (3,3 x 4,9 m) (Chudjak 1952, fig. 7). Begge kan dateres til den sidste halvdel af 6. århundrede f.kr. Lignende små antetempler med kvadratisk cella kendes også fra Milet, eksempelvis Kalabak Tepe templet, der var smykket med samme terrakottatype som de tidligere nævnte bygninger (von Gerkan 1925). Omkring 500 f.kr. opføres de første templer i Olbia. Det er også små antetempler, der begge er viet Apollon. Det tidligste er templet til Apollon Ietros (Helbrederen) beliggende i den vestlige af byens to temenoi. Her er kun bevaret selve udskæringen til fundamentet, som måler ca. 7 x 14,5 m. Et antal arkitektoniske fragmenter i kalksten er blevet tilskrevet dette tempel: to baser i efesiskjonisk stil, to kapitæler og yderligere fragmenter, hvoraf ingen dog er fundet in situ. Templet blev raseret sammen med temenos i 3. århundrede f.kr. og blev ikke siden genopbygget (Kry ickij 1996; Kry ickij 1998). Det første tempel i Olbias centrale temenos blev bygget kort tid derefter og indviet til Apollon Delfinios (Fig. 8). Hverken templets længde eller bredde er bevaret, så rekonstruktionen er ret optimistisk. Fragmenter af en eller to kapitæler i terrakotta i jonisk stil tilskrives normalt templet, som almindeligvis rekonstrueres med to søjler in antis (Karasev 1964, 49-73). Det nordlige Sortehavsområdes mest monumentale tempel regner man almindeligvis med blev opført kort tid senere i byen Pantikapaion, der siden skulle blive Det bosporanske Riges hovedstad. I 1945 blev fem elementer af joniske søjlebaser fundet på byens akropolis: tre spirae og to torus er (Fig. 9-11). Baserne er i en lokal variant af en jonisk basis (Ø spirae 0,826-0,865 m). Blavatskij var den første, der baseret på disse fem fragmenter samt et frisefragment rekonstruerede et forholdsvist monumentalt hexastylt tempel med en facadebredde på ca. 14 m (Blavatskij 1957, 29-33; følges af Pi ikjan 1984, 168; Kry ickij 1993, 70 giver et mål på 20 x 43 m!). Pi ikjan har siden revideret rekonstruktionen med tilføjelse af to joniske kapitæler (Ø 0,56 m), det ene fundet i 1981 på akropolis (1984, fig , 156 n. 1; Fig. 12). Blavatskij daterede de arkitektoniske elementer til anden halvdel af 6. århundrede f.kr. (1957, 32). Denne datering blev siden revideret af Pi ikjan, der under inddragelse af kapitælerne daterede bygningen til første halvdel af 5. århundrede f.kr. (1978; 1984, 166). Pi ikjan s nye rekonstruktion af templet er i dag alment accepteret og det skønt fundamentet endnu ikke er fundet. Men kan de arkitektoniske detaljer virkelig være så tidlige?

8 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 9 Fig. 12. Pantikapaion, rekonstrueret opstalt af Apollon Ietros templet, der formodes opført på byens akropolis. Rekonstruktionen er baseret på de bygningselementer, der er gengivet på Fig (Pi ikjan 1978, fig. 39). marmor, der er omtalt af Tolstikov, men ikke ordentligt publiceret bl.a. kender vi ikke deres mål. Han tilskriver dem til Pi ikjans tempel, selv om deres stil gør det klart, at de umuligt kan have hørt til det samme tempel (1984, fig. 8). De synes derimod langt bedre kandidater til et 5. århundredes tempel. Et frisefragment af hvid marmor med en procession af guder er også tilskrevet templet af Pi ikjan (1984, 168, fig. 62). Frisen, som nu befinder sig i museet i Odessa, blev fundet i 1840 ikke på akropolis, men for foden af bjerget. Også denne tilskrivelse er alment accepteret. Den er dog problematisk, idet frisens stil snarere er arkaiserende end arkaisk, og sandsynligvis stammer den fra den hellenistiske periode. Det hypotetiske tempel er lige så hypotetisk tilskrevet Apollon Ietros, der var en meget populær gud hos de græske kolonister. Her ville den nævnte marmorfrise selvfølgelig have passet godt, da den ud over Artemis, Hermes og en gudinde(?) uden attributter også fremstillede Apollon (med en kithara). Der er bare den hage ved tilskrivningen, at Apollon Ietros kulten først er belagt i indskriftsmaterialet fra Pantikapaion fra det 4. århundrede f.kr. (CIRB 6; 10; 25). Jeg har opholdt mig længe ved det såkaldte Apollon Ietros tempel i Pantikapaion, fordi det har dannet udgangspunkt for store historiske overbygninger

9 4 0 PI A GU L D A G E R B I L D E (eksempelvis Tolstikov 1984). En gang imellem er det dog sundt lige at klappe hesten og vende bunken en ekstra gang. En gennemgang af museumsmagasiner i Ker, det moderne Pantikapaion, i foråret 2004 godtgør, at der var adskillige monumentale bygninger i byen i 5. og 4. århundrede f.kr., idet der findes en række endog særdeles monumentale arkitekturfragmenter i både kalksten og marmor i forskellig størrelse og udformning, som desværre aldrig er publiceret. Kan vi acceptere metodikken, at en enkelt kapitæl kan gøre et tempel (votivsøjler er også en mulighed), ja, så kan vi vel konkludere, at der i hvert fald var mere end et tempel på akropolen. At et eller flere af dem var peripterale, er sandsynligt, men ikke bevist, ligesom tilskrivningen til Apollon Ietros må forblive et postulat. Uanset hvilken tolkning man ender med for Pantikapaions vedkommende, så er det dog i det 5. århundrede, vi finder en række fritstående kultbygninger af en vis monumentalitet, som antageligt var templer. På øen Berezan, der ligger ikke så langt fra Olbia, er fundet to apsidale bygninger. Den ene blev fundet på øens østkyst af V.V. Lapin i Den er orienteret nord-syd. Forskerne er ikke enige om dens udstrækning. Solovyov angiver et mål på 5,4 x 21 m (1999, 64), Kry ickij & Bujskich et på 5,5 x 17,5 m (1999, 77). Bygningens indre er tredelt. Den dateres til det tidlige 5. århundrede f.kr. Der er i forskningen ikke enighed om, hvorvidt bygningen var et tempel. Der er ikke fundet nogen votiver i forbindelse med den, men den er dog placeret i et indelukke, velsagtens en temenos. En lignende, men endnu dårligere bevaret og ditto publiceret apsidal bygning blev fundet i Berezan s nekropol af G.L. Skadovskij. Der er ikke publiceret nogen datering af bygningen, men fundstedet i nekropolen kunne tyde på, at den måske var et heroon (Kry ickij 1993, 67, note, fig. 37.1; Kry ickij et al. 1999, fig. 14, s. 42). Man kan selvfølgelig spørge, om de netop nævnte bygninger var templer i egentlig forstand. Der er dog fundet endnu en bygning af samme form, størrelse og omtrent samtidig, som understøtter identifikationen, nemlig i Nymfaion. Det er også en aflang bygning på ca. 5 x 15 m med en indre apside dateret til midten af det 5. århundrede f.kr. (Fig. 13). Bygningen er meget dårligt bevaret, for det meste kun som udskæring i klippen. Bygningen blev nemlig nedrevet allerede i første halvdel af det 4. århundrede f.kr. og overbygget med byens bymur. Udgraveren M.M. Chudjak foreslog at tilskrive templet til Kabirerne grundet tilstedeværelsen af en apsis, som vi også finder i Kabirhelligdommen på Samothrake. Ikke desto mindre blev der i templet fundet adskillige terrakottafiguriner af Meter og endog en form til at producere sådanne statuetter i. Mon ikke det er mere sandsynligt, at templet skal tilskrives hende? At det var en kultbygning, er

10 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 1 Fig. 13. Nymfaion, tempel med apsis, der blev nedrevet for at opføre bymuren (Chudjak 1962, foldeplanche) dog uden for enhver tvivl: en græsk indskrift blev nemlig fundet, hvorpå der står: skid ikke i helligdommen (hieron) (Chudjak 1962, 23). Set i et komparativt perspektiv er det således i det 5. årh u n d rede f.kr., vi finder regionens mest monumentale templer, men det er en primitiv form for monumentalitet, som vi også kender eksempelvis fra de tidligste joniske templer, hvor monumentaliteten udtrykkes i form af bygningens længde. Vi befinder os stadig i en tradition med forgængelige byggematerialer og tagkonstruktioner af træ.

11 4 2 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 14. Olbia, den centrale temenos i hellenistisk tid (Karasev 1964, fig. 12). 4. Senklassisk og hellenistisk tid Vender vi os nu mod det 4. årh u n d rede og hellenistisk tid, har vi en ny situation. Jeg har endnu ikke re g i s t re ret noget tempelbyggeri i det 4. årh u n d redes første halvdel. Men i anden halvdel af samme årh u n d rede, som generelt er det nord l i- ge Sortehavsområdes største blomstringstid, finder en øget byggeaktivitet sted. Det er fra denne periode, det eneste bevarede måske peripterale tempel i området stammer (hvis vi ser bort fra det såkaldte Apollon Ietros tempel i Pantikapaion, som jeg allerede har drøftet indgående). Det drejer sig om Apollon Delfinios tempel genopført i den centrale temenos i Olbia (Fig. 14). Dette helligdomsområde var blevet stærkt ødelagt i anden halvdel af 4. århundrede f.kr. Da man renoverede området, hævedes det generelle niveau i temenos med 0,6 m, hvorved resterne af det senarkaiske forgængertempel indkapsledes under en senere bygning, der som den første blev opført i temenos i slutningen af 4. århundrede f.kr. Med en cellabredde på 8 m og en samlet bredde på 14 m er det almindelig-

12 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 3 Fig. 15. Istros, skitserekonstruktion af helligdomsområdet (Avram 2003, fig. 3). vis anset for det eneste større tempel i regionen og som det eneste sikre peripterale tempel. Der er dog for nyligt sat spørgsmåltegn ved identifikationen af bygningen som et tempel, da Kry ickij og Bujskich har påpeget den usymmetriske placering af de formodede cellamure (1990). I fald opmålingen er korrekt, er der ganske rigtigt et problem. Der er ikke fundet arkitektoniske elementer, der kunne indicere, hvilken arkitektonisk orden det var bygget i. Det kunne måske også tyde på, at det ikke havde en peristasis overhovedet. Selv om selve murteknikken er anderledes, er der måske en nærliggende parallel i to templer i Histria, der står på meget brede platforme, som man også tidligere troede havde båret omløbende søjlestillinger (Avram 2003, ; Fig. 15).

13 4 4 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig Pantikapaion, dorisk antetempel beliggende ved siden af Spartokidepaladset (Svita eva 1999, fig. 1). 17: Kepoi, antetempel indviet til kvindelig guddom (Sokol skij 1964, fig. 1). Ellers er det de små antetemplers glansperiode, en trend, vi også kender fra Middelhavsområdet. I en del byer, eksempelvis i Histria (Fig. 15), Olbia (Fig. 14), Chersones (Fig. 4), Pantikapaion (Fig. 16), Kepoi (Fig. 17) og i deres nærhed opførtes i sent 4. århundrede og i hellenistisk tid små antetempler. Der er stadig en udbredt præference for firkantede cellae, og på mange måder minder templerne snarere om små skatkamre, thesauroi, end om egentlige templer. Det er først fra slutningen af det 4. århundrede, jonisk stil suppleres af dorisk. Det mest ambitiøse anlæg, der er fundet i regionen, er uden sammenligning en stor rundbygning, tholos, der ligger inde i en trapezformet, søjleomkranset gård omgivet af mindre rum på alle sider (Fig. 18). Den blev udgravet i på Taman halvøen i en lokalitet, der hedder Za Rodinu (Sokol skij 1976). Vi ved ikke, under hvilken jurisdiktion helligdommen var. Nærmeste græske by var Thyrambe beliggende ca. 5 km fra helligdommen. Selve tholos er som andre græske tholoi bygget med dorisk stil udvendigt og jonisk stil indvendigt. Bygningen har en diameter på 21,2 m, kun godt 0,5 m mindre end den græske verdens største tholos, den i Asklepioshelligdommen i Epidauros ( f.kr.). Taman tholos'en blev opført i det 3. århundrede f.kr. Udgraveren N.I. Sokol skij har rekonstrueret 36 rum omkring gården. Heraf er mindst et rum (rum VI) indret-

14 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 5 Fig. 18. Za Rodinu, tholos beliggende i trapezformet gård (Sokol skij 1976, fig. 6). tet til spisesal med plads til 18 kliner. I midten af det 2. århundrede f.kr. faldt helligdommen i ruiner og blev snart overbygget med en privat beboelse, den såkaldte Chrysaliskos residens. Af den grund er der fundet meget få genstande, der kan henføres til den periode, hvor helligdommen var i funktion. Vi har derfor ikke nogen sikker viden om, hvilken guddom der blev dyrket. Sokol skij har foreslået, at det drejer sig om helligdommen for Afrodite Ourania ved Apaturon, der gav hende det udbredte tilnavn hersker over Apatouron (Apatourou medeousa). Denne Afrodite var en af de vigtigste guddomme, om ikke dén vigtigste, i Det bosporanske Rige (Sokol skij 1976, 78-84) med filialkulter i både Fanagore i a, Hermonassa og Pantikapaion. Helligdommen ved Za Rodinu kan næppe identificeres med Apaturon (Tochtas ev 1986), men det er dog overvejende sandsynligt, at det drejer sig om en Afrodite-helligdom. Der er bevaret et enkelt arkaisk terrakottaprotome fra helligdommen af en kvindelig guddom, og selve bygningen finder en god parallel i det ligeledes runde Afrodite Euploia tempel i Knidos,

15 4 6 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig General skoe Vosto noe. 19: oversigt fra helligdommen, der ligger på en isoleret høj ca. 2 km fra bosættelsen længere mod vest (PGB april 2004). 20: fem oikosformede kultbygninger med indre arne og bænke (Maslennikov 1997, fig. 2). der husede Praxiteles berømte statue. Som det var tilfældet med det i Za Rodinu skulle dette tempel ifølge Lukian have haft to døre placeret overfor hinanden, så Afrodite-statuen i Knidostemplets midte kunne beskues direkte bagfra og direkte forfra (Amores 13-14). 5. Den indre ild og askehøje Lad os, inden vi slutter, kort vende tilbage til Euripides beskrivelse af Parthenos tempel, hvor selve offerhandlingen foregik inde i templet ved en hellig ild (vv.

16 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 7 Fig. 21. Kozyrka II, kultbygning med indre arne, t.v. rekonstruktion (Golova eva & Rogov 2001, fig. 1.3), t.h. faktiske bygningsrester (samme, fig. 3) ). Selv om der som nævnt i min indledning ikke er fundet nogen tauriske templer, kan Euripides beskrivelse af offerild inde i templet godt have været baseret på lokale forhold. Både skytherne og thrakerne havde en udbredt arnekult, og hos skytherne var den personificerede arne, Tabita, den øverste gud. I de græske byer og mindre bebyggelser findes der en del eksempler på kultrum med indre arne indbygget i en mere kompleks (hus?) arkitektur, eksempelvis de bygninger, der periodisk dækkes af askehøje i Myrmekion nævnt nedenfor. Der skal dog en nærmere analyse af disse til for at afklare, hvor vidt deres funktion skal ses i en offentlig eller måske snarere i en privat kontekst. Græske templer eller fritstående kultbygninger med indre arne finder vi også på flere lokaliteter i det nordlige Sortehavsområde. Den vigtigste lokalitet er beliggende i Pantikapaions fjerne chora på en lokalitet, der hedder General skoe Vosto noe (Fig ). Her ligger side om side ikke mindre end fem små oikoslignende templer. Af deres indretning kan man se, at riterne foregik inde i bygningernes hovedrum. I tre af templerne er fundet faste bænke og i tre af dem en indre, centralt placeret arne. I tre eller fire af dem er endvidere indbyggede kister til offergaver. Helligdommen blev opført i anden halvdel af det 3. århundrede f.kr., og med et brud i midten af det 1. århundrede f.kr. fungerede den fortsat frem til 3. århundrede e.kr. (Maslennikov 1997). Der er ikke fundet hverken indskrifter el-

17 4 8 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 22. Kytai, oversigt over den sydligste del af byen, der er delvist borteroderet. I baggrunden den store askehøj, måske byens centrale helligdom (PGB april 2004). ler graffiti, så vi kender ikke guddommenes identitet. Men der er fundet mange terrakottafigurer og et enkelt primitivt relief i kalksten, der godtgør, at det primært var kvindelige guddomme, der dyrkedes i helligdommen (Demeter, Kore og Afrodite). Tættere på Euripides i tid er et lignende tempel, som er fundet i Olbias chora, på lokaliteten Kozyrka II (Golova eva, Mar enko & Rogov 1998; Golova eva & Rogov 2001; Fig. 21). Det er et ganske stort tempel, faktisk et af de største, som er fundet, med målene 8 x 12 m. Det er en relativt primitiv bygning med et bagrum og en åben front. I hovedrummet er en centralt placeret arne, ca. 30 cm høj og opbygget af ler. Bygningen stammer fra senarkaisk tid, sent 6. århundrede eller tidlig 5. århundrede f.kr. Vi ved ikke, hvilken guddom der dyrkedes derinde. Men man må vel forestille sig denne huslignende bygning som hele landsbyens samlingssted. At det var et tempel, hævder udgraverne på baggrund af en offergrube under altret, som bl.a. rummede en fingerknogle fra et barn! Helligdommens endeligt giver os måske et lille indblik i de lokale grækeres forhold til deres templer og helligdomme. Da templet gik af brug, blev det grad-

18 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 9 vist dækket af en stor askehøj, en såkaldt zol nik, med en udstrækning på 50 x 60 m og en højde på op til 1,5 m. Denne askehøj rummede resterne af byens kultiske aktivitet i de 100 år mellem ca. 375 og 270 f.kr. 6. Konklusion Der er generelt udgravet meget få templer ved Sortehavet, og de templer, der er helt eller delvist udgravet, er ret beskedne. En enkelt undtagelse synes at være Pantikapaion, hvor mange, forskelligartede monumentale arkitekturfragmenter kunne tyde på tilstedeværelsen af adskillige store templer eller andre offentlige bygninger i 5. og 4. århundrede f.kr. Men fra denne periode var byen også hovedstad i Det bosporanske Rige. At sortehavsbyerne generelt ikke som så mange andre regioner manifesterede bystatens selvforståelse gennem tempelbyggeri i øvrigt, kan forekomme besynderligt. Var der ingen templer? Er de ikke fundet? Eller er de bare fuldstændigt forsvundet? Man må nok forestille sig en mangfoldighed af forklaringer. For det første er bevaringsforholdene et problem. Mange steder er landet sunket, hvilket betyder, at større eller mindre dele af byerne, der stort set alle lå ved havet, er forsvundet. Havet har i andre tilfælde endvidere borteroderet den skrøbelige klippe, som mange byer var anlagt på. Der er således megen viden, der er forsvundet for evigt (Fig. 22). Også historiens gang har slidt på ruinerne, fra krigens efterladenskaber, især skyttegrave, til arkæologernes og rovgraveres hærgen. Men en forklaring på de manglende templer kunne også være mangel på egnede byggematerialer. Det nordlige Sortehavsområde er sine steder fattigt på sten, og man bygger oftest med soltørrede tegl over en stensokkel. Alt andet lige vil den form for arkitektur efterlade færre spor end egentligt stenbyggeri. Ikke desto mindre kan vi dog se af andet offentligt byggeri, eksempelvis bymure, og af det private byggeri, både grave og huse, at sten var tilgængelige, og det samme gjaldt dygtige håndværkere, der sagtens kunne lave glimrende murværk. Potentialet for mere udbredte stentempler var således for hånden. Anvendelsen af forgængelige materialer bevirkede også, at tempelarkitekturen forblev meget lidt monumental. Der er ikke et eneste tempel, som overskrider rammerne for, hvad en træoverbygning kunne klare, idet bredden af de bevarede templer generelt ligger mellem 7 og 8 m (eller mindre). Det synes i oldtiden at have været smertegrænsen for, hvor store spænd man ønskede at lade tagbjælkerne række over uden indre støtte. Ingen af de templer, der er fundet i Sortehavsområdet, har indre søjlestilling.

19 5 0 PI A GU L D A G E R B I L D E Mangelen på sten har også bevirket, at mange byggematerialer siden hen er blevet genbrugt og derfor ikke længere er bevaret in situ. Det er dog svært at forestille sig en så total støvsugning, som de manglende fund tyder på. Interessant nok giver en analyse af indskrifter fundet ved Sortehavet det samme billede. Af alle de ord, man kunne forestille sig anvendt for tempel, er det kun hieron (som i Nymfaion nævnt ovenfor), der anvendes med en vis hyppighed. Men hieron er en helligdom i bredere forstand, og termen signalerer ikke nødvendigvis tilstedeværelsen af en bygning. Det gør derimod termen naos, men det er et ord, som vi stort set kun finder anvendt i den romerske periode. På sæt og vis matcher billedet af tempelarkitekturen det generelle bybillede, som var meget lidt monumentalt. Hverken offentlige eller private byggerier var særligt prangende. Eksempelvis er det slående, hvor få gulve med mosaikker eller rullestensmosaikker der overhovedet er fundet. På trods af en rigelighed af guld i gravene i mange perioder er og forbliver Sortehavsregionen et af den græsk-romerske verdens mere fattige hjørner. Men ud over disse mere materielt baserede forklaringsmodeller, som nok kan være sande hver for sig, skal man også være åben for en mulig indflydelse fra den oprindelige befolkning (Rusanova 1998; Vinogradov, Butjagin & Vachtina 2003, 817). Templer med indre arne kendes også fra Grækenland, men dér hører det først og fremmest en før-klassisk tidsalder til. Ved Sortehavet kan denne type templer således være et levn fra gammel tid, hvor konservatisme lever videre i yderkanten af den græske verden. Men man kan lige så vel forestille sig, at inspirationen hertil var lokal. Mere indlysende er derimod tilstedeværelsen af askehøje som et lokalt bidrag til, hvorledes en helligdom også kunne udformes. Det var ikke kun i Kozyrka II et tempel blev erstattet af en askehøj. Noget lignende men langt mere komplekst fandt sted i Myrmekion (Gajdukevi 1965; Vinogradov, Butjagin & Vachtina 2003, ), hvor en huslignende bygning med indre arne opført i første halvdel af 5. århundrede f.kr. omkring 400 f.kr. dækkedes af en askehøj. Kort tid efter blev endnu en huslignende bygning med indre alter opført oven på højen (Butjagin 2004; istov 2004). Den fortsatte med at være i brug indtil omkring 300 f.kr., hvorefter en ny askehøj akkumuleredes og var i fortsat brug frem til ca. 250/230 f.kr. Højen var nu nået op på 3 m og omsluttede et areal på ca. 500 m 2. Den var i sin sidste fase omgivet af et hegn bygget af sten som en afgrænsning af det rituelle rum. I nogle byer fandtes flere askehøje (eksempelvis i Pantikapaion: Zin ko 2001, 312; Kasparov 2004, ). I Kytai udgjorde en kæmpemæssig askehøj måske endda byens oprindelige kerne (Moleva 2002, 16-23; Molev 2003, ; Fig. 22). Den over 5 m høje askehøj dækkede i sin sidste fase et areal på ca m 2.

20 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 5 1 Askehøje fungerede også som selvstændige helligdomme beliggende i det åbne landskab, eksempelvis ved Akra, i dag Kap Takil 4 km øst for Kytai (Moleva 2002, 9-16) eller på Tendralandtangen, hvor Achilleus havde en helligdom (Tunkina 2002, ). Selv om vi nok kender store askealtre fra det græske moderland det mest monumentale eksempel er Zeus askealter i Olympia har askehøjene i Sortehavsområdet i langt højere grad domineret bybilledet, lige som de gjorde det hos de omkringboende indoiranske stammer (se også Højte nedenfor). Det forekommer således ret oplagt, at lokalt inspirerede askehøje fra tid til anden kunne supplere eller endda erstatte den græske helligdomsarkitektur (eksempelvis templer) i de græske sortehavsbyer. Samtidens græske forfattere, der beskrev Sortehavsregionen set fra moderlandets centrum, var raske til at udnævne religion og kult som arena for kulturkamp mellem grækerne og de lokale stammer. De arkæologiske kilder, områdets egne historiske levn, bidrager med et nyttigt korrektiv til denne opfattelse. De viser klart, at virkeligheden altid er mere kompleks, og at kulturmødet aldrig kun har et sort/hvidt perspektiv, som fundamentalister til alle tider har forsøgt og forsøger at bilde samtid og eftertid ind.

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Lise Hannestad Som regel ser vi for os billeder af de græske guder som majestætiske marmor- eller bronzestatuer. Sådanne statuer har imidlertid kun udgjort

Læs mere

G u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles

G u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles G u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles Vladimir F. Stolba 1. Parthenos Det tauriske Chersones grundlagt fra Herakleia Pontike er den eneste græsk doriske koloni i det nordlige Sortehavsområde,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Webmaster: Hjemmeside: Hanne Madsen 43 64 10 45 Mågens Kvarter 2B, 2620 Albertslund mobil 31 95 43 48 e-mail:

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

Monumentale grave fra Hierapolis nordlige nekropol

Monumentale grave fra Hierapolis nordlige nekropol fra Hierapolis nordlige nekropol Agora nr. 14 2014 Hierapolis i Lilleasien var en opblomstrende romersk by i julisk-claudisk periode, og der er i dag bevaret en stor mængde gravmateriale fra byens nekropoler.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

TEATRET I KALYDON ET ARKITEKTURHISTORISK MISSING LINK

TEATRET I KALYDON ET ARKITEKTURHISTORISK MISSING LINK 32 5 TEATRET I KALYDON ET ARKITEKTURHISTORISK MISSING LINK Af RUNE FREDERIKSEN DIREKTØR, PH.D., DET DANSKE INSTITUT I ATHEN. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET TEATRET I KALYDON Teatret i Kalydon er et af de

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu

Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu Side 1 af 8 Tunnelen på Samos udgravning af tunneler før og nu Projektet handler om udgravning af tunneler og drejer sig om følgende enkle spørgsmål:

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema

Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema Kapitel Niveau Antal ord Læsetid (min. og sek.) Det store tempel En kærlighedsgave Statuen af gudernes konge Fyrtårnet i Alexandria Kolossen på Rhodos Kongens

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

På jagt efter det kalydonske vildsvin

På jagt efter det kalydonske vildsvin På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

At finde den antikke by Tegea Af Anne Ditte Koustrup Høj

At finde den antikke by Tegea Af Anne Ditte Koustrup Høj Agora nr. 6 2011 Tegea ifølge Pausanias Den antikke by Tegea ligger ca. 10 km sydøst for den moderne by Tripolis i Østarkadien i Grækenland. Tegeas mytiske historie går tilbage til Arkas, der var søn af

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Del II SKULPTUR OG MAGT

Del II SKULPTUR OG MAGT Del II SKULPTUR OG MAGT PROGRAM Budskab Økonomiske magt Send them back! De nøgne grækere Alexander den STORE Bonusnummer: farven (hvis vi når det) BUDSKAB Konklusion fra sidste uge: Ændring i billedsproget

Læs mere

Afskedsprædiken til 18. s. e. trin. kl i Engesvang

Afskedsprædiken til 18. s. e. trin. kl i Engesvang 1 Afskedsprædiken til 18. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 31 Til himlene rækker 52 Du Herre Krist 70 - Du om til vor runde jord 8 - Om alle mine lemmer Hvis man læser Gt, kan man

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr Sb.nr. 353

VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr Sb.nr. 353 Arkæologisk rapport VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr. 170804 Sb.nr. 353 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med byggemodning af et 11500 m2 stort areal i den sydlige del af Give, bestilt

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Templet i Jerusalem på Jesu tid

Templet i Jerusalem på Jesu tid Tempelpladsen set fra luften. Den nuværende tempelplads form og areal går tilbage til Herodes den Stores udvidelser. Foto: www.bibleplaces.com. Templet i Jerusalem på Jesu tid Af Jostein Ådna, professor

Læs mere