Templer ved Sortehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Templer ved Sortehavet"

Transkript

1 Templer ved Sortehavet Pia Guldager Bilde 1. Myter om templer i fortid For mange af hjemlandets grækere var Sortehavet myternes tågehav beliggende på skæringspunktet mellem det kendte og det ukendte, mellem græsk bykultur og barbarernes nomadekultur. Fra de græske tragediedigtere og fra Herodot er vi vænnet til, at alene tanken om Sortehavsregionen skaber frodige billeder på nethinden, billeder af sære folkeslag og barbariske skikke (se forrige artikel). Paradigmatisk er beskrivelsen af den tauriske gudinde Parthenos tempel og de ritualer, der dér fandt sted. Med ord lagt i munden på Ifigeneia, beretter Euripides i sit skuespil Ifigeneia i Tauris: I dette tempel tjener jeg gudinden. Her gælder de love, som hun finder glæde ved. Ved hendes fest kun ordet er der skønhed ved; jeg siger ikke mer af frygt for Artemis der må jeg ofre, efter landets gamle skik, hver fremmed, selv fra Hellas, som er strandet hér. Jeg vier ofret. Inde i det helligste (anaktoron) står andre klar til drab men derom tier man (Euripides, Ifigenia i Tauris vv , overs. E.A. Madsen og E.H. Madsen 1982, modificeret). Hos Herodot finder vi en parallel udgave af myten (4.103). Han beretter endvidere, at templet lå højt oppe på en klippe, hvorfra de henrettedes kroppe blev kastet i havet. Dette sagnomspundne tempel har naturligt nok rumsteret i både samtidens og eftertidens fantasi. Den romerske digter Ovid, der henslæbte den sidste del af sit liv i landsforvisning i sortehavsbyen Tomis, kunne i Ex Ponto eksempelvis berette: Templet findes stadig i dag [dvs. under kejser Augustus] båret oppe af vældige søjler, fire gange ti trin fører derop ( ). Parthenos tempel er selvfølgelig forsøgt fundet og identificeret både af tidlige rejsende og af senere forskere. Men uden held. Det bud på en lokalisering, som

2 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 1 Fig. 2. Grundplan over helligdommen ved Gurzufskoe Sedlo (Novi enkova 2002, fig. 2). ligdom. Faktisk er det blevet foreslået, at helligdommen ved Gurzufskoe Sedlo var viet til Parthenos. Men da taurerne ikke har efterladt sig noget på skrift, kender vi hverken til deres pantheon generelt og ej heller til de(n) konkrete guddom(me), der dyrkedes i Gurzuf. Det kunne have været den navnløse gudinde, der var så mægtig, at man ikke vovede at nævne hendes navn. En egentlig tempelbygning fik Parthenos tidligst med grækernes komme. 2. og i nutid Sortehavsarkæologerne ser andre billeder for sig, nemlig af en græsk bykultur, hvor prægtige, søjleomkransede (peripterale) templer dominerede bylandskabet. Sådan var det i Grækenland, og sådan blev det i de græske kolonier. Det forekommer derfor de lokale forskere de eneste, der har beskæftiget sig med problemstillingen vanskeligt at forestille sig, at det skulle være anderledes ved Sortehavet (Fig. 3). Siden Winckelmann har det græske tempel været betragtet som

3 3 2 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 3. Chersones, rekonstruktion af tempel for enden af byens hovedgade (Fedorov 1985, fig. 2). det sublime udtryk for den græske kultur. Templerne var de visuelle tegn på byens selvforståelse og på dens bystatsambitioner. Med mægtige templer manifesterede byen dens vigtigste kulter, og den plads, tempelarkitekturen optog i byens offentlige rum, var med til både at skabe et samlingspunkt for grækerne indadtil og en afgrænsning af egen kultur udadtil i forhold til en eventuel oprindelig befolkning. Templerne indtager derfor en væsentlig plads i analysen, ikke blot af den græske by generelt, men også af den græske koloniseringsproces. Ja, med Winckelmann opfatter mange det peripterale tempel som selve sindbilledet på den græske by. Så når sortehavsforskerne rekonstruerer sortehavsbyernes offentlige rum, bliver en enkelt kapitæl derfor snart til et peripteralt tempel (Fig. 3). Det må man kategorisere som ønsketænkning baseret på en normativ forventning om sortehavsgrækernes græskhed. For det bliver hurtigt klart, at man, skønt der naturligvis er fundet tempelarkitektur ved Sortehavet, vil blive svært skuffet, hvis forestillingen om et bybillede som i andre græske koloniom-

4 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 3 Fig. 4. Chersones, rekonstruktion af tempel for enden af byens hovedgade (Zolotarev & Bujskikh 1995, fig. 2). Rekonstruktionen er baseret på bredden af den antagede plads, på en dorisk antekapitæl og på Vitruvius. Man skal ikke lade sig narre af plantegningens tilsyneladende videnskabelige udseende. råder, eksempelvis i Magna Graecia, hvor byerne kæmpede indbyrdes om at bygge de fleste, største og flotteste templer, skal bekræftes af konkrete fund. Lad os derfor forsøge os med en skitse af den faktiske situation, indledt af et par ord om udforskningen af græsk (tempel) arkitektur i det nordlige Sortehavsområde den eneste del af regionen, hvor problemstillingen er mere systematisk undersøgt. Måske fordi der er fundet så forholdsvis få rester af tempelarkitektur, skal vi frem til 1998, før den første oversigtsartikel herom så dagens lys (Kry ickij & Bujskich 1998). Den bygger på tidligere forskning, som primært har været optaget af at rekonstruere opstalter af tempelfacader (Blavatskij 1957; Pi ikjan 1977; Pi ikjan 1984; Kry ickij 1993 o.m.a.; senest dog Kry ickij 2003). Disse rekonstruktioner var grundet mangelen på egentlige bygningsfundamenter primært baseret på et enkelt arkitektonisk element, for eksempel en kapitæl eller en friseblok, ofte det eneste arkitekturelement fundet på en given lokalitet. Den ro-

5 3 4 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 5. Som Fig. 4, men uden det hypotetiske tempel. Pladsen er antageligt en vej med en række (også byzantinske) faser. En lille bygning var placeret med front mod vejen i senhellenistisk tid(?). Der er udgravet blokke fra bygningens østlige kortside, som er inkorporeret i den udvidede vej. Bygningens planløsning, udstrækning og funktion er hypotetisk. Antageligt befandt der sig en helligdom for enden af byens hovedgade. Måske var den rest af klippen, som ikke er blevet planeret bort foran den byzantinske såkaldte Østlige Basilika, del heraf måske lå templet under basilikaen? For at lette læsningen af tegningen er den orienteret efter hovedgaden, ikke som Fig. 4, efter det hypotetiske tempel. merske kejsertidsarkitekt Vi t ruvius og hans håndbog i arkitektur (De Arc h i t e c t u r a) anvendes flittigt som det (problematiske) udgangspunkt for rekonstruktionen. Denne forskningstradition har bevirket, at der i den sovjetiske (og nu russiske og

6 3 6 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig : Berezan, senarkaiske Afroditetempel (Nazarov 2001, fig. 2). 8: Olbia, Apollon Delfinios tempel i centrale temenos ved byens agora (Karasev 1964, fig. 22). 3. Den første fase Sortehavsområdet blev koloniseret af grækerne forholdsvis sent, primært i det 6. århundrede f.kr. De tidlige byer var meget lidt monumentale, faktisk boede man i starten som de indfødte i primitive hytter, der var gravet halvt ned i jorden for at beskytte sig mod de bidende vintervinde fra stepperne. Måske er det derfor ikke så mærkeligt, at der ikke er udgravet fundamenter af templer, der kan henføres til den tidligste fase i byernes liv. Det betyder dog ikke, at der ikke fandtes offentlig arkitektur i området i denne fase. I enkelte af byerne er fundet arkitekturdele i terrakotta (i Histria, på Leuke, Berezan og i Olbia), der kan dateres til anden halvdel af det 6. århundrede f.kr. og det tidlige 5. århundrede f.kr. (Bujskich 1996). Arkitekturdelene kan stamme fra templer, men det er ikke helt sikkert, da der intetsteds er fundet ret mange arkitekturdele sammen, og under ingen omstændigheder giver de oplysninger om de eventuelle templers eventuelle udformning. Inspirationen til deres arkitektoniske stil, der i begyndelsen udelukkende er jonisk, kom ikke så mærkeligt fra kolonisternes hjemland, især fra Milet.

7 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 7 De tidligste konkrete tempelrester er alt andet end monumentale. Det drejer sig om et lille antetempel med kvadratisk cella fundet på Berezan og viet til Afrodite (4,25 x 5,72 m) (Nazarov 2001; Kry ickij 2001; Fig. 7), samt et endnu mindre tempel i oikosform integreret i klippen fundet i Nymfaion og viet til Demeter (3,3 x 4,9 m) (Chudjak 1952, fig. 7). Begge kan dateres til den sidste halvdel af 6. århundrede f.kr. Lignende små antetempler med kvadratisk cella kendes også fra Milet, eksempelvis Kalabak Tepe templet, der var smykket med samme terrakottatype som de tidligere nævnte bygninger (von Gerkan 1925). Omkring 500 f.kr. opføres de første templer i Olbia. Det er også små antetempler, der begge er viet Apollon. Det tidligste er templet til Apollon Ietros (Helbrederen) beliggende i den vestlige af byens to temenoi. Her er kun bevaret selve udskæringen til fundamentet, som måler ca. 7 x 14,5 m. Et antal arkitektoniske fragmenter i kalksten er blevet tilskrevet dette tempel: to baser i efesiskjonisk stil, to kapitæler og yderligere fragmenter, hvoraf ingen dog er fundet in situ. Templet blev raseret sammen med temenos i 3. århundrede f.kr. og blev ikke siden genopbygget (Kry ickij 1996; Kry ickij 1998). Det første tempel i Olbias centrale temenos blev bygget kort tid derefter og indviet til Apollon Delfinios (Fig. 8). Hverken templets længde eller bredde er bevaret, så rekonstruktionen er ret optimistisk. Fragmenter af en eller to kapitæler i terrakotta i jonisk stil tilskrives normalt templet, som almindeligvis rekonstrueres med to søjler in antis (Karasev 1964, 49-73). Det nordlige Sortehavsområdes mest monumentale tempel regner man almindeligvis med blev opført kort tid senere i byen Pantikapaion, der siden skulle blive Det bosporanske Riges hovedstad. I 1945 blev fem elementer af joniske søjlebaser fundet på byens akropolis: tre spirae og to torus er (Fig. 9-11). Baserne er i en lokal variant af en jonisk basis (Ø spirae 0,826-0,865 m). Blavatskij var den første, der baseret på disse fem fragmenter samt et frisefragment rekonstruerede et forholdsvist monumentalt hexastylt tempel med en facadebredde på ca. 14 m (Blavatskij 1957, 29-33; følges af Pi ikjan 1984, 168; Kry ickij 1993, 70 giver et mål på 20 x 43 m!). Pi ikjan har siden revideret rekonstruktionen med tilføjelse af to joniske kapitæler (Ø 0,56 m), det ene fundet i 1981 på akropolis (1984, fig , 156 n. 1; Fig. 12). Blavatskij daterede de arkitektoniske elementer til anden halvdel af 6. århundrede f.kr. (1957, 32). Denne datering blev siden revideret af Pi ikjan, der under inddragelse af kapitælerne daterede bygningen til første halvdel af 5. århundrede f.kr. (1978; 1984, 166). Pi ikjan s nye rekonstruktion af templet er i dag alment accepteret og det skønt fundamentet endnu ikke er fundet. Men kan de arkitektoniske detaljer virkelig være så tidlige?

8 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 3 9 Fig. 12. Pantikapaion, rekonstrueret opstalt af Apollon Ietros templet, der formodes opført på byens akropolis. Rekonstruktionen er baseret på de bygningselementer, der er gengivet på Fig (Pi ikjan 1978, fig. 39). marmor, der er omtalt af Tolstikov, men ikke ordentligt publiceret bl.a. kender vi ikke deres mål. Han tilskriver dem til Pi ikjans tempel, selv om deres stil gør det klart, at de umuligt kan have hørt til det samme tempel (1984, fig. 8). De synes derimod langt bedre kandidater til et 5. århundredes tempel. Et frisefragment af hvid marmor med en procession af guder er også tilskrevet templet af Pi ikjan (1984, 168, fig. 62). Frisen, som nu befinder sig i museet i Odessa, blev fundet i 1840 ikke på akropolis, men for foden af bjerget. Også denne tilskrivelse er alment accepteret. Den er dog problematisk, idet frisens stil snarere er arkaiserende end arkaisk, og sandsynligvis stammer den fra den hellenistiske periode. Det hypotetiske tempel er lige så hypotetisk tilskrevet Apollon Ietros, der var en meget populær gud hos de græske kolonister. Her ville den nævnte marmorfrise selvfølgelig have passet godt, da den ud over Artemis, Hermes og en gudinde(?) uden attributter også fremstillede Apollon (med en kithara). Der er bare den hage ved tilskrivningen, at Apollon Ietros kulten først er belagt i indskriftsmaterialet fra Pantikapaion fra det 4. århundrede f.kr. (CIRB 6; 10; 25). Jeg har opholdt mig længe ved det såkaldte Apollon Ietros tempel i Pantikapaion, fordi det har dannet udgangspunkt for store historiske overbygninger

9 4 0 PI A GU L D A G E R B I L D E (eksempelvis Tolstikov 1984). En gang imellem er det dog sundt lige at klappe hesten og vende bunken en ekstra gang. En gennemgang af museumsmagasiner i Ker, det moderne Pantikapaion, i foråret 2004 godtgør, at der var adskillige monumentale bygninger i byen i 5. og 4. århundrede f.kr., idet der findes en række endog særdeles monumentale arkitekturfragmenter i både kalksten og marmor i forskellig størrelse og udformning, som desværre aldrig er publiceret. Kan vi acceptere metodikken, at en enkelt kapitæl kan gøre et tempel (votivsøjler er også en mulighed), ja, så kan vi vel konkludere, at der i hvert fald var mere end et tempel på akropolen. At et eller flere af dem var peripterale, er sandsynligt, men ikke bevist, ligesom tilskrivningen til Apollon Ietros må forblive et postulat. Uanset hvilken tolkning man ender med for Pantikapaions vedkommende, så er det dog i det 5. århundrede, vi finder en række fritstående kultbygninger af en vis monumentalitet, som antageligt var templer. På øen Berezan, der ligger ikke så langt fra Olbia, er fundet to apsidale bygninger. Den ene blev fundet på øens østkyst af V.V. Lapin i Den er orienteret nord-syd. Forskerne er ikke enige om dens udstrækning. Solovyov angiver et mål på 5,4 x 21 m (1999, 64), Kry ickij & Bujskich et på 5,5 x 17,5 m (1999, 77). Bygningens indre er tredelt. Den dateres til det tidlige 5. århundrede f.kr. Der er i forskningen ikke enighed om, hvorvidt bygningen var et tempel. Der er ikke fundet nogen votiver i forbindelse med den, men den er dog placeret i et indelukke, velsagtens en temenos. En lignende, men endnu dårligere bevaret og ditto publiceret apsidal bygning blev fundet i Berezan s nekropol af G.L. Skadovskij. Der er ikke publiceret nogen datering af bygningen, men fundstedet i nekropolen kunne tyde på, at den måske var et heroon (Kry ickij 1993, 67, note, fig. 37.1; Kry ickij et al. 1999, fig. 14, s. 42). Man kan selvfølgelig spørge, om de netop nævnte bygninger var templer i egentlig forstand. Der er dog fundet endnu en bygning af samme form, størrelse og omtrent samtidig, som understøtter identifikationen, nemlig i Nymfaion. Det er også en aflang bygning på ca. 5 x 15 m med en indre apside dateret til midten af det 5. århundrede f.kr. (Fig. 13). Bygningen er meget dårligt bevaret, for det meste kun som udskæring i klippen. Bygningen blev nemlig nedrevet allerede i første halvdel af det 4. århundrede f.kr. og overbygget med byens bymur. Udgraveren M.M. Chudjak foreslog at tilskrive templet til Kabirerne grundet tilstedeværelsen af en apsis, som vi også finder i Kabirhelligdommen på Samothrake. Ikke desto mindre blev der i templet fundet adskillige terrakottafiguriner af Meter og endog en form til at producere sådanne statuetter i. Mon ikke det er mere sandsynligt, at templet skal tilskrives hende? At det var en kultbygning, er

10 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 1 Fig. 13. Nymfaion, tempel med apsis, der blev nedrevet for at opføre bymuren (Chudjak 1962, foldeplanche) dog uden for enhver tvivl: en græsk indskrift blev nemlig fundet, hvorpå der står: skid ikke i helligdommen (hieron) (Chudjak 1962, 23). Set i et komparativt perspektiv er det således i det 5. årh u n d rede f.kr., vi finder regionens mest monumentale templer, men det er en primitiv form for monumentalitet, som vi også kender eksempelvis fra de tidligste joniske templer, hvor monumentaliteten udtrykkes i form af bygningens længde. Vi befinder os stadig i en tradition med forgængelige byggematerialer og tagkonstruktioner af træ.

11 4 2 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 14. Olbia, den centrale temenos i hellenistisk tid (Karasev 1964, fig. 12). 4. Senklassisk og hellenistisk tid Vender vi os nu mod det 4. årh u n d rede og hellenistisk tid, har vi en ny situation. Jeg har endnu ikke re g i s t re ret noget tempelbyggeri i det 4. årh u n d redes første halvdel. Men i anden halvdel af samme årh u n d rede, som generelt er det nord l i- ge Sortehavsområdes største blomstringstid, finder en øget byggeaktivitet sted. Det er fra denne periode, det eneste bevarede måske peripterale tempel i området stammer (hvis vi ser bort fra det såkaldte Apollon Ietros tempel i Pantikapaion, som jeg allerede har drøftet indgående). Det drejer sig om Apollon Delfinios tempel genopført i den centrale temenos i Olbia (Fig. 14). Dette helligdomsområde var blevet stærkt ødelagt i anden halvdel af 4. århundrede f.kr. Da man renoverede området, hævedes det generelle niveau i temenos med 0,6 m, hvorved resterne af det senarkaiske forgængertempel indkapsledes under en senere bygning, der som den første blev opført i temenos i slutningen af 4. århundrede f.kr. Med en cellabredde på 8 m og en samlet bredde på 14 m er det almindelig-

12 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 3 Fig. 15. Istros, skitserekonstruktion af helligdomsområdet (Avram 2003, fig. 3). vis anset for det eneste større tempel i regionen og som det eneste sikre peripterale tempel. Der er dog for nyligt sat spørgsmåltegn ved identifikationen af bygningen som et tempel, da Kry ickij og Bujskich har påpeget den usymmetriske placering af de formodede cellamure (1990). I fald opmålingen er korrekt, er der ganske rigtigt et problem. Der er ikke fundet arkitektoniske elementer, der kunne indicere, hvilken arkitektonisk orden det var bygget i. Det kunne måske også tyde på, at det ikke havde en peristasis overhovedet. Selv om selve murteknikken er anderledes, er der måske en nærliggende parallel i to templer i Histria, der står på meget brede platforme, som man også tidligere troede havde båret omløbende søjlestillinger (Avram 2003, ; Fig. 15).

13 4 4 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig Pantikapaion, dorisk antetempel beliggende ved siden af Spartokidepaladset (Svita eva 1999, fig. 1). 17: Kepoi, antetempel indviet til kvindelig guddom (Sokol skij 1964, fig. 1). Ellers er det de små antetemplers glansperiode, en trend, vi også kender fra Middelhavsområdet. I en del byer, eksempelvis i Histria (Fig. 15), Olbia (Fig. 14), Chersones (Fig. 4), Pantikapaion (Fig. 16), Kepoi (Fig. 17) og i deres nærhed opførtes i sent 4. århundrede og i hellenistisk tid små antetempler. Der er stadig en udbredt præference for firkantede cellae, og på mange måder minder templerne snarere om små skatkamre, thesauroi, end om egentlige templer. Det er først fra slutningen af det 4. århundrede, jonisk stil suppleres af dorisk. Det mest ambitiøse anlæg, der er fundet i regionen, er uden sammenligning en stor rundbygning, tholos, der ligger inde i en trapezformet, søjleomkranset gård omgivet af mindre rum på alle sider (Fig. 18). Den blev udgravet i på Taman halvøen i en lokalitet, der hedder Za Rodinu (Sokol skij 1976). Vi ved ikke, under hvilken jurisdiktion helligdommen var. Nærmeste græske by var Thyrambe beliggende ca. 5 km fra helligdommen. Selve tholos er som andre græske tholoi bygget med dorisk stil udvendigt og jonisk stil indvendigt. Bygningen har en diameter på 21,2 m, kun godt 0,5 m mindre end den græske verdens største tholos, den i Asklepioshelligdommen i Epidauros ( f.kr.). Taman tholos'en blev opført i det 3. århundrede f.kr. Udgraveren N.I. Sokol skij har rekonstrueret 36 rum omkring gården. Heraf er mindst et rum (rum VI) indret-

14 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 5 Fig. 18. Za Rodinu, tholos beliggende i trapezformet gård (Sokol skij 1976, fig. 6). tet til spisesal med plads til 18 kliner. I midten af det 2. århundrede f.kr. faldt helligdommen i ruiner og blev snart overbygget med en privat beboelse, den såkaldte Chrysaliskos residens. Af den grund er der fundet meget få genstande, der kan henføres til den periode, hvor helligdommen var i funktion. Vi har derfor ikke nogen sikker viden om, hvilken guddom der blev dyrket. Sokol skij har foreslået, at det drejer sig om helligdommen for Afrodite Ourania ved Apaturon, der gav hende det udbredte tilnavn hersker over Apatouron (Apatourou medeousa). Denne Afrodite var en af de vigtigste guddomme, om ikke dén vigtigste, i Det bosporanske Rige (Sokol skij 1976, 78-84) med filialkulter i både Fanagore i a, Hermonassa og Pantikapaion. Helligdommen ved Za Rodinu kan næppe identificeres med Apaturon (Tochtas ev 1986), men det er dog overvejende sandsynligt, at det drejer sig om en Afrodite-helligdom. Der er bevaret et enkelt arkaisk terrakottaprotome fra helligdommen af en kvindelig guddom, og selve bygningen finder en god parallel i det ligeledes runde Afrodite Euploia tempel i Knidos,

15 4 6 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig General skoe Vosto noe. 19: oversigt fra helligdommen, der ligger på en isoleret høj ca. 2 km fra bosættelsen længere mod vest (PGB april 2004). 20: fem oikosformede kultbygninger med indre arne og bænke (Maslennikov 1997, fig. 2). der husede Praxiteles berømte statue. Som det var tilfældet med det i Za Rodinu skulle dette tempel ifølge Lukian have haft to døre placeret overfor hinanden, så Afrodite-statuen i Knidostemplets midte kunne beskues direkte bagfra og direkte forfra (Amores 13-14). 5. Den indre ild og askehøje Lad os, inden vi slutter, kort vende tilbage til Euripides beskrivelse af Parthenos tempel, hvor selve offerhandlingen foregik inde i templet ved en hellig ild (vv.

16 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 7 Fig. 21. Kozyrka II, kultbygning med indre arne, t.v. rekonstruktion (Golova eva & Rogov 2001, fig. 1.3), t.h. faktiske bygningsrester (samme, fig. 3) ). Selv om der som nævnt i min indledning ikke er fundet nogen tauriske templer, kan Euripides beskrivelse af offerild inde i templet godt have været baseret på lokale forhold. Både skytherne og thrakerne havde en udbredt arnekult, og hos skytherne var den personificerede arne, Tabita, den øverste gud. I de græske byer og mindre bebyggelser findes der en del eksempler på kultrum med indre arne indbygget i en mere kompleks (hus?) arkitektur, eksempelvis de bygninger, der periodisk dækkes af askehøje i Myrmekion nævnt nedenfor. Der skal dog en nærmere analyse af disse til for at afklare, hvor vidt deres funktion skal ses i en offentlig eller måske snarere i en privat kontekst. Græske templer eller fritstående kultbygninger med indre arne finder vi også på flere lokaliteter i det nordlige Sortehavsområde. Den vigtigste lokalitet er beliggende i Pantikapaions fjerne chora på en lokalitet, der hedder General skoe Vosto noe (Fig ). Her ligger side om side ikke mindre end fem små oikoslignende templer. Af deres indretning kan man se, at riterne foregik inde i bygningernes hovedrum. I tre af templerne er fundet faste bænke og i tre af dem en indre, centralt placeret arne. I tre eller fire af dem er endvidere indbyggede kister til offergaver. Helligdommen blev opført i anden halvdel af det 3. århundrede f.kr., og med et brud i midten af det 1. århundrede f.kr. fungerede den fortsat frem til 3. århundrede e.kr. (Maslennikov 1997). Der er ikke fundet hverken indskrifter el-

17 4 8 PI A GU L D A G E R B I L D E Fig. 22. Kytai, oversigt over den sydligste del af byen, der er delvist borteroderet. I baggrunden den store askehøj, måske byens centrale helligdom (PGB april 2004). ler graffiti, så vi kender ikke guddommenes identitet. Men der er fundet mange terrakottafigurer og et enkelt primitivt relief i kalksten, der godtgør, at det primært var kvindelige guddomme, der dyrkedes i helligdommen (Demeter, Kore og Afrodite). Tættere på Euripides i tid er et lignende tempel, som er fundet i Olbias chora, på lokaliteten Kozyrka II (Golova eva, Mar enko & Rogov 1998; Golova eva & Rogov 2001; Fig. 21). Det er et ganske stort tempel, faktisk et af de største, som er fundet, med målene 8 x 12 m. Det er en relativt primitiv bygning med et bagrum og en åben front. I hovedrummet er en centralt placeret arne, ca. 30 cm høj og opbygget af ler. Bygningen stammer fra senarkaisk tid, sent 6. århundrede eller tidlig 5. århundrede f.kr. Vi ved ikke, hvilken guddom der dyrkedes derinde. Men man må vel forestille sig denne huslignende bygning som hele landsbyens samlingssted. At det var et tempel, hævder udgraverne på baggrund af en offergrube under altret, som bl.a. rummede en fingerknogle fra et barn! Helligdommens endeligt giver os måske et lille indblik i de lokale grækeres forhold til deres templer og helligdomme. Da templet gik af brug, blev det grad-

18 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 4 9 vist dækket af en stor askehøj, en såkaldt zol nik, med en udstrækning på 50 x 60 m og en højde på op til 1,5 m. Denne askehøj rummede resterne af byens kultiske aktivitet i de 100 år mellem ca. 375 og 270 f.kr. 6. Konklusion Der er generelt udgravet meget få templer ved Sortehavet, og de templer, der er helt eller delvist udgravet, er ret beskedne. En enkelt undtagelse synes at være Pantikapaion, hvor mange, forskelligartede monumentale arkitekturfragmenter kunne tyde på tilstedeværelsen af adskillige store templer eller andre offentlige bygninger i 5. og 4. århundrede f.kr. Men fra denne periode var byen også hovedstad i Det bosporanske Rige. At sortehavsbyerne generelt ikke som så mange andre regioner manifesterede bystatens selvforståelse gennem tempelbyggeri i øvrigt, kan forekomme besynderligt. Var der ingen templer? Er de ikke fundet? Eller er de bare fuldstændigt forsvundet? Man må nok forestille sig en mangfoldighed af forklaringer. For det første er bevaringsforholdene et problem. Mange steder er landet sunket, hvilket betyder, at større eller mindre dele af byerne, der stort set alle lå ved havet, er forsvundet. Havet har i andre tilfælde endvidere borteroderet den skrøbelige klippe, som mange byer var anlagt på. Der er således megen viden, der er forsvundet for evigt (Fig. 22). Også historiens gang har slidt på ruinerne, fra krigens efterladenskaber, især skyttegrave, til arkæologernes og rovgraveres hærgen. Men en forklaring på de manglende templer kunne også være mangel på egnede byggematerialer. Det nordlige Sortehavsområde er sine steder fattigt på sten, og man bygger oftest med soltørrede tegl over en stensokkel. Alt andet lige vil den form for arkitektur efterlade færre spor end egentligt stenbyggeri. Ikke desto mindre kan vi dog se af andet offentligt byggeri, eksempelvis bymure, og af det private byggeri, både grave og huse, at sten var tilgængelige, og det samme gjaldt dygtige håndværkere, der sagtens kunne lave glimrende murværk. Potentialet for mere udbredte stentempler var således for hånden. Anvendelsen af forgængelige materialer bevirkede også, at tempelarkitekturen forblev meget lidt monumental. Der er ikke et eneste tempel, som overskrider rammerne for, hvad en træoverbygning kunne klare, idet bredden af de bevarede templer generelt ligger mellem 7 og 8 m (eller mindre). Det synes i oldtiden at have været smertegrænsen for, hvor store spænd man ønskede at lade tagbjælkerne række over uden indre støtte. Ingen af de templer, der er fundet i Sortehavsområdet, har indre søjlestilling.

19 5 0 PI A GU L D A G E R B I L D E Mangelen på sten har også bevirket, at mange byggematerialer siden hen er blevet genbrugt og derfor ikke længere er bevaret in situ. Det er dog svært at forestille sig en så total støvsugning, som de manglende fund tyder på. Interessant nok giver en analyse af indskrifter fundet ved Sortehavet det samme billede. Af alle de ord, man kunne forestille sig anvendt for tempel, er det kun hieron (som i Nymfaion nævnt ovenfor), der anvendes med en vis hyppighed. Men hieron er en helligdom i bredere forstand, og termen signalerer ikke nødvendigvis tilstedeværelsen af en bygning. Det gør derimod termen naos, men det er et ord, som vi stort set kun finder anvendt i den romerske periode. På sæt og vis matcher billedet af tempelarkitekturen det generelle bybillede, som var meget lidt monumentalt. Hverken offentlige eller private byggerier var særligt prangende. Eksempelvis er det slående, hvor få gulve med mosaikker eller rullestensmosaikker der overhovedet er fundet. På trods af en rigelighed af guld i gravene i mange perioder er og forbliver Sortehavsregionen et af den græsk-romerske verdens mere fattige hjørner. Men ud over disse mere materielt baserede forklaringsmodeller, som nok kan være sande hver for sig, skal man også være åben for en mulig indflydelse fra den oprindelige befolkning (Rusanova 1998; Vinogradov, Butjagin & Vachtina 2003, 817). Templer med indre arne kendes også fra Grækenland, men dér hører det først og fremmest en før-klassisk tidsalder til. Ved Sortehavet kan denne type templer således være et levn fra gammel tid, hvor konservatisme lever videre i yderkanten af den græske verden. Men man kan lige så vel forestille sig, at inspirationen hertil var lokal. Mere indlysende er derimod tilstedeværelsen af askehøje som et lokalt bidrag til, hvorledes en helligdom også kunne udformes. Det var ikke kun i Kozyrka II et tempel blev erstattet af en askehøj. Noget lignende men langt mere komplekst fandt sted i Myrmekion (Gajdukevi 1965; Vinogradov, Butjagin & Vachtina 2003, ), hvor en huslignende bygning med indre arne opført i første halvdel af 5. århundrede f.kr. omkring 400 f.kr. dækkedes af en askehøj. Kort tid efter blev endnu en huslignende bygning med indre alter opført oven på højen (Butjagin 2004; istov 2004). Den fortsatte med at være i brug indtil omkring 300 f.kr., hvorefter en ny askehøj akkumuleredes og var i fortsat brug frem til ca. 250/230 f.kr. Højen var nu nået op på 3 m og omsluttede et areal på ca. 500 m 2. Den var i sin sidste fase omgivet af et hegn bygget af sten som en afgrænsning af det rituelle rum. I nogle byer fandtes flere askehøje (eksempelvis i Pantikapaion: Zin ko 2001, 312; Kasparov 2004, ). I Kytai udgjorde en kæmpemæssig askehøj måske endda byens oprindelige kerne (Moleva 2002, 16-23; Molev 2003, ; Fig. 22). Den over 5 m høje askehøj dækkede i sin sidste fase et areal på ca m 2.

20 TE M P L E R V E D SO RT E H AV E T 5 1 Askehøje fungerede også som selvstændige helligdomme beliggende i det åbne landskab, eksempelvis ved Akra, i dag Kap Takil 4 km øst for Kytai (Moleva 2002, 9-16) eller på Tendralandtangen, hvor Achilleus havde en helligdom (Tunkina 2002, ). Selv om vi nok kender store askealtre fra det græske moderland det mest monumentale eksempel er Zeus askealter i Olympia har askehøjene i Sortehavsområdet i langt højere grad domineret bybilledet, lige som de gjorde det hos de omkringboende indoiranske stammer (se også Højte nedenfor). Det forekommer således ret oplagt, at lokalt inspirerede askehøje fra tid til anden kunne supplere eller endda erstatte den græske helligdomsarkitektur (eksempelvis templer) i de græske sortehavsbyer. Samtidens græske forfattere, der beskrev Sortehavsregionen set fra moderlandets centrum, var raske til at udnævne religion og kult som arena for kulturkamp mellem grækerne og de lokale stammer. De arkæologiske kilder, områdets egne historiske levn, bidrager med et nyttigt korrektiv til denne opfattelse. De viser klart, at virkeligheden altid er mere kompleks, og at kulturmødet aldrig kun har et sort/hvidt perspektiv, som fundamentalister til alle tider har forsøgt og forsøger at bilde samtid og eftertid ind.

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Lise Hannestad Som regel ser vi for os billeder af de græske guder som majestætiske marmor- eller bronzestatuer. Sådanne statuer har imidlertid kun udgjort

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

På jagt efter det kalydonske vildsvin

På jagt efter det kalydonske vildsvin På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock Teater / Teori Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv I bystaten Athen, et samfund under opbygning, udvikling og ekspansion, opstod tragedie- og komedieforestillingerne

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj

Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj 1 FLOTTE LAVENERGIBOLIGER I HJORTSHØJ Boligkontoret Århus opfører 65 nye og energirigtige boliger i et skønt naturområde, som samtidig ligger

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Privathuse i Priene En undersøgelse af privathusenes form og funktion

Privathuse i Priene En undersøgelse af privathusenes form og funktion En undersøgelse af privathusenes form og funktion Agora nr. 14 2014 Når man læser om antikkens byer er det, som regel, de sakrale og offentlige bygninger der er fokus på. Der berettes i høj grad om tempelarkitektur

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Vi boede på to heteller. Første uge på Mayfair inde i Pafos og sidste uge 7 km nord for Pafos på Vachia. Vrachia lejlighedshotel

Vi boede på to heteller. Første uge på Mayfair inde i Pafos og sidste uge 7 km nord for Pafos på Vachia. Vrachia lejlighedshotel Med til Cypern lørdag den 27. oktober 2007 til lørdag den 10. november 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Pafos, Cypern er der 2923 km. Flyvetid: 4 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Det Arkæologiske Materiale

Det Arkæologiske Materiale Etruskiske hytteurner og tumulusgrave som komparativt materiale for Denne artikel vil beskæftige sig med problemstillingen: Kan etruskiske hytteurner og tumulusgrave benyttes som analogisk komparativt

Læs mere

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby

Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby Tekst og fotografi af kunsthistoriker Maria Stensgård Vesthimmerlands Museums første museumsbygning fra 1935 - i dag hovedindgang I takt med stadig større

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

-rejsen 2009 ATHEN 31. OKTOBER - 8. NOVEMBER

-rejsen 2009 ATHEN 31. OKTOBER - 8. NOVEMBER -rejsen 2009 ATHEN 31. OKTOBER - 8. NOVEMBER Årets anden SFINX-rejse går til Athen, Grækenlands hovedstad. Athen har en lang og glorværdig historie fra de mykenske konger beboede Akropolis, til storhedstiden

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Andelsboligforeningen Lillenæs 1, beliggende Lillenæs fra nr. 33-61 ( 14 boliger )

Andelsboligforeningen Lillenæs 1, beliggende Lillenæs fra nr. 33-61 ( 14 boliger ) Bent Keisig [bkan35@gmail.com] Sendt: 22. april 203 07:50 Emne: sag nr. 2 /887 Vedr. byggesagen Lillenæs 69 og 65 Andelsboligforeningen Lillenæs, beliggende Lillenæs fra nr. 33-6 ( 4 boliger ) Andelsboligforeningen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE Humlebæk v.1 jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder, opfører de kommende

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Fortiden i landskabet

Fortiden i landskabet Fortiden i landskabet Nogle af istidens markante landskaber i Naturparken kan måske give en forståelse for vore forfædres brug og opfattelse af landskabet trods sådanne forestillingers hypotetiske karakter.

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Her arbejder vi. Software Innovation

Her arbejder vi. Software Innovation Her arbejder vi Software Innovation Business as usual? God forretningssans er ikke hvad det altid har været. Tiderne forandrer sig og verden bliver mindre. Markederne kommer tættere på og konkurrencen

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere