Monumentale grave fra Hierapolis nordlige nekropol
|
|
- Nora Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fra Hierapolis nordlige nekropol Agora nr Hierapolis i Lilleasien var en opblomstrende romersk by i julisk-claudisk periode, og der er i dag bevaret en stor mængde gravmateriale fra byens nekropoler. Især den nordlige nekropol viser et bredt udsnit af forskellige gravtyper fra forskellige perioder, og i særdeleshed en stor mængde monumentale grave. Sarah Cormack har udgivet bogen, The Space of Death in Roman Asia Minor, hvori hun analyserer brugen af de lilleasiatiske monumentale grave. Denne artikel tager med afsæt i Cormacks teori, som jeg vil komme ind på senere, udgangspunkt i gravenes funktion og kulturelle betydning. Introduktion til Hierapolis Hierapolis lå i antikken på grænsen til flere regioner, og det er blevet diskuteret af flere antikke forfattere, hvorvidt byen lå i Lydien, Karien eller Frygien. I dag kaldes området Pamukkale, der på tyrkisk betyder bjerg af bomuld, grundet byens travertinaflejringer, der ligner bomuldsblomster. Hele regionen var igennem hele antikken berørt af seismisk aktivitet, og i perioden under Kejser Nero led Hierapolis under et særligt slemt jordskælv, der ødelagde det meste af byen. Byen blev derefter genopbygget. Byen Hierapolis skød i hellenistisk tid op omkring plutonium, en underjordisk hule, der blev brugt i religiøse sammenhænge. Relieffer og navne på stammer fra romersk kejsertid viser, at byen både havde været under seleukidisk og pergamensk kontrol. I kejsertiden blomstrede byen op, og det var en fredfyldt periode med økonomisk stabilitet i Hierapolis. I første halvdel af 1. århundrede e.v.t. blev byen tildelt titlen neokoria, og i løbet af den antoninske og severiske periode blev der bygget en stor mængde offentlige bygninger i byen. Grundet den store koncentration af seismisk og geologisk aktivitet har vand og brugen af vand igennem hele perioden spillet en stor rolle i Hierapolis, fra mindre kildeanlæg i 2. århundrede f.v.t. til store romerske bade og nymfæer fra 2. århundrede e.v.t. og fremefter. Den officielle kult i Hierapolis var Apollonkulten. Den kendes fra mønter og indskrifter som Archegetes og Pythius-kulten. I tilknytning til denne kult sås også Artemis og Leto-kulten. Artemis blev i byen ikke kun tilbedt i det græske aspekt som jægerinde, men også i den lilleasiatiske type, som den Efesiske gudinde. Den underjordiske hule, plutonium, var en del af den tidlige Apollonhelligdom, og senere blev der bygget et tempel oven over hulen. Det menes at hulen i antikken blev brugt til orakellignende kultaktiviteter, eftersom hulen producerer giftig underjordisk gas. Fra mønter og reliefdedikationer ved man, at der blev tilbedt flere guder i Hierapolis, både græske og anatolske, fra Dionysos over Tyche og Nemesis til Herakles. Kejserkulten kommer også til Hierapolis det gør den allerede i starten af kejsertiden. 1
2 Byens nekropoler og gravtyper Der ligger nekropoler uden for byen placeret på hovedvejene, der leder henholdsvis nord- og sydpå. På disse nekropoler er der bevaret en del forskellige gravtyper. Det meste af det marmor, der er anvendt på nekropolerne, kom fra lokale brud og blev brugt til sarkofager, som var den mest almindelige gravtype. Den ene nekropol, beliggende på østhøjen, blev i høj grad beskadiget under jordskælvet under Nero, og derfor er der ikke særligt godt bevarede grave tilbage fra denne nekropol. Derimod blev gravene på den nordlige og ældste nekropol, der ligger på højen nord for byens udkant, genopbygget efter jordskælvet. Fra denne nekropol er det muligt at identificere forskellige opsving i brugen af forskellige gravtyper. I 2. århundrede f.v.t. er tumulusgraven den mest anvendte type. I 1. århundrede e.v.t. er det aedicula-typen, en gravbygning med pediment, der er mest anvendt. I det 2. og 3. århundrede e.v.t. udvikler gravbygningen sig til at være et fundament, brugt til at elevere sarkofagen for at heroisere den afdøde. Denne type kunne ses i mange forskellige former; solidt fundament med trapper, exedra-fundament, sarkofager omkranset af søjler eller opstillet inden i en aedicula med tøndehvælv over sig. Denne gravtype, hvor man hæver den afdøde over resten af nekropolens niveau, er et lokalt træk og ses udelukkende i Hierapolis. Tempelgrave Sarah Cormack præsenterede i 2004 en teori som lagde vægt på, hvordan nogle af de grave, der blev opført i romersk tid i Lilleasien, havde et langt mere offentligt end privat aspekt. Hun sammenligner måden de er konstrueret og brugt på, og der fokuseres i høj grad på, hvordan gravenes arkitektoniske elementer spillede en rolle i opfattelsen og brugen af dem. Hun tager udgangspunkt i tempelgravene. Tempelgravene fra Lilleasien inkorporerer rigtig mange arkitektoniske elementer fra især tempelarkitektur. Det er især brugen af søjler, dekorerede entablaturer og pedimenter, som ligner de store templer meget. Der er ikke kun tale om, at bygningerne efterligner tempelstrukturerne, men også at detaljerne på gravene efterligner gudernes bolig, og at der tit findes altre foran gravene. Cormack kalder disse grave for hybridgrave, en hybrid mellem offentlig og privat arkitektur. Denne hybridform giver gravene en offentlig dimension, som højner statussen af den afdøde. Ud fra dette går hun videre og hævder, at de disse monumentale tempelgrave i funktion minder om de tidligere arkaiske og klassiske heroa. Den afdøde fik status af at være en hero. Hun konkluderer slutteligt, at de monumentale hero-grave i Lilleasien var af stor betydning for hele samfundet. De var en synlig del af bybilledet, og dermed var de også med til at skabe den civile og borgerlige identitet. 2
3 Den smukke grav fra Hierapolis nordlige nekropol I det næste afsnit vil jeg med afsæt i Cormacks teorier omkring tempelgrave og deres betydning se nærmere på en podiumsgrav fra Hierapolis, Den smukke grav fra den nordlige nekropol. I dag er det kun travertinkernen af podiet fra graven, der kaldes Den smukke grav, der er bevaret in situ, men der er fundet fragmenter i marmor og travertin rundt omkring kernen. Monumentet var oprindeligt i to etager; nederst et ionisk pronaos med to søjler in antis, og øverst et korinthisk pronaos og en bred cella, hvor sarkofagen var placeret. Monumentet havde et tag med marmorgavlfelter på begge sider. Graven dateres til julisk-claudisk periode ud fra netop dens arkitekturdekoration, og mere præcist dateres den til før jordskælvet under Nero i 60 e.v.t. Sarkofagen i graven var placeret således, at den kunne ses udefra, hvilket refererer til den lokale type af podiumsgrave nævnt tidligere. Sarkofagen bestod af et låg, en base og en firesidet kiste, der var dekoreret med relieffer på alle sider. Introducerende om reliefferne kan man sige, at der generelt er en mangel på religiøse attributter blandt figurerne, så man kan ikke identificere nogen guder/gudinder. Alle personerne må derfor relatere sig til en borgerlig kontekst i stedet for en mytisk/religiøs kontekst. Flere figurer har diademer og sceptre, og disse sættes ofte i forbindelse med hellenistiske monarker. Det viser, at der også er en historisk kontekst repræsenteret. Side A: viser den afdøde og hans kone. Denne scene kan tolkes som ærende et godt ægtepar, der har været engagerede i deres lokalmiljø og er medlemmer af en romersk elite i samfundet. Side B: viser tre personer, der alle bærer diademer. Denne scene kan tolkes som skuende tilbage til de hellenistiske kongelige forfædre og viser dermed, at afdøde var stolt af sin hellenistiske arv. Side C: viser to par, der kroner hinanden; Demos bliver kronet af Synkletos, det romerske senat, og Boule bliver kronet af Gerousia. Denne scene kan tolkes som visende forholdet mellem borgerne i Hierapolis og borgerne i Rom. Side D: viser en kvinde, Pistis, personifikationen af loyalitet over for Rom, en mand identificeret som afdøde, og en mand, som er soldat. Denne scene kan tolkes som visende afdødes rolle i forholdet mellem Roms militærmagt og byen Hierapolis. Det har desværre vist sig at være umuligt at identificere afdøde, da der ikke er noget epigrafisk materiale bevaret, men på baggrund af frisen og størrelsen på monumentet må han have været en indflydelsesrig og prominent borger i Hierapolis og også romersk borger. Inden jeg går i gang med at drage paralleller mellem graven fra Hierapolis og Cormacks teori, vil jeg inddrage en grav fra Afrodisias både til sammenligning med graven fra Hierapolis og også for at kunne få et mere nuanceret blik på Cormacks teori. 3
4 Gaius Julius Zoilos-monumentet Omstændighederne er lidt anderledes omkring denne grav fra Afrodisias. Afdøde er på baggrund af en stor mængde epigrafisk materiale identificeret som Gaius Julius Zoilos en anerkendt velgører i Afrodisias. Til gengæld er selve monumentet aldrig blevet fundet. Det er kun frisepanelerne man har fundet, og ud fra dem går man ud fra, at det var en firkantet grav. Graven dateres til 20 f.v.t. Monumentet var dekoreret med en frise, der løb langs alle fire sider. Side A: Den bedst bevarede side. Den første scene viser Zoilos i toga sammen med Andreia og Time. De to sidstnævnte skal tolkes som de romerske personifikationer Virtus og Honos, og denne scene kan tolkes som visende Zoilos mod og status som romersk borger. Den anden scene viser Zoilos iført clamys og rejsehat. Han hilser på Demos og bliver kronet af Polis, og denne scene kan tolkes som visende Zoilos, der vender tilbage til Afrodisias. De andre sider, som jeg ikke vil gå i dybden med, viser forskellige andre personifikationer, blandt andet Roma, Pistis, Mneme, en soldat m.fl., og Zoilos vises også flere gange. Flere af de samme figurer, som også ses på sarkofagen i Hierapolis, ses på Zoilos gravmonument en soldat, der viser militær magt, og de personifikationer, man har valgt at fremstille, er offentlige dyder. Desuden ses den græske og den romerske identitet over for hinanden hele tiden. Dette er eksemplificeret tydeligst på side A af Zoilosmonumentet, der viser to scener, hvoraf den første er en tydelig romersk kontekst og den anden er en tilbagevenden til en græsk kontekst. At de to identiteter blandes i begge monumenter må være et udtryk for, hvordan identiteten på dette tidspunkt ligger i et grænseland, og at man godt kan være en del af to kulturer på samme tid. At de to friser ligner hinanden meget ikonografisk kan ikke være et tilfælde. Reliefferne i Hierapolis må være inspireret af frisen i Afrodisias, og nogle mener endda at billedhuggerværkstedet i Afrodisias ligger til grund for værkstedet i Hierapolis. Konklusion Når man ser på Sarah Cormacks teori i forhold til de to grave, så kan man slutteligt sige, at de lilleasiatiske gravmonumenter har udviklet sig i takt med hvordan begravelsesritualet har ændret sig mod en heroisering af afdøde samtidig med, at udviklingen i byrummet går fra fokus på private bygninger til et langt større fokus på offentlige bygninger og offentlig selvrepræsentation af individet i byrummet. Begravelsesarkitekturen, der tidligere har været privat, bliver nu mere og mere offentlig delvist gennem inkorporering af offentlige arkitekturelementer. Derfor kan de lilleasiatiske monumentalgrave godt sammenlignes i udseende og funktion med arkaiske og klassiske heroa, og det er gravene i Hierapolis og Afrodisias eksempler på. 4
5 Forslag til yderligere læsning Cormack, S The Space of Death in Roman Asia Minor, Wien. D Andria, F Hierapolis of Phrygia: its evolution in Hellenistic and Roman times, JRA Supplementary Series Number 45, Portsmouth, Rhode Island. Ferrero, D. B Preliminary Report on the 1988 Excavation Campaign, Kazı Sonuçları Toplantısı, 11 (2). Peres, A Hierapolis di Frigia, Milano, Fabbri. Romeo, I The Beautiful Tomb and Civic Identity in Julio-Claudian Hierapolis, Roman Sculpture in Asia Minor Proceedings of the International Conference to celebrate the 50 th anniversary of the Italian excavations at Hierapolis in Phrygia, held on May 24-26, 2007, in Cavallino (Lecce), Portsmouth, Rhode Island. Smith, R. R. R Aphrodisias I. The Monument of C. Julius Zoilos, Mainz am Rhein. 5
Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereLær om De 7 vidundere med Mattip
Navn og klasse: Lær om De 7 vidundere med Mattip 1 1 Keopspyramiden a. 1166 + 1394 b. 1 + 2 6 + 3 4 c. 959:7 d. 1314:9 e. 4526 3618 f. 6 3 + 3 2 + 2 g. Mål vinklen h. 4 440,5 i. 20 10 5 50 40 j. Hvad er
Læs mereGrækenland i antikken
Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereDet gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang
Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der
Læs mereKunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia
Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie
Læs mereForeningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας
Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Webmaster: Hjemmeside: Hanne Madsen 43 64 10 45 Mågens Kvarter 2B, 2620 Albertslund mobil 31 95 43 48 e-mail:
Læs mereForslag til skulptur for Inger Christensen Creator Projects 2018
Forslag til skulptur for Inger Christensen Creator Projects 2018 Placering Indhold Introduktion 001 002 side 03 Inger Christensen en af vor tids største forfattere side 04 Kaare Golles 003 004 side 06
Læs mere19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.
19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man
Læs mereFortællingen om danmark
Fortællingen om danmark Fortællingen om Danmark 10 Tre steder med en unik historie 11 Jelling-monumenterne 12 Roskilde Domkirke 13 Kronborg Slot 14 Branding for eftertiden 15 Margrethe 2.s gravmæle 16
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:
Læs mereIl Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af
Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs merePå jagt efter det kalydonske vildsvin
På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været
Læs merePå påskebesøg i Kairos Skraldeby
På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt
Læs mere3 1 c a r l s b e r g f o n d e t. f i g u r 1. Plan over området med angivelse af den moderne bys parceller og udgravningstrencherne A og C.
V det romerske forum i nomentum a f m a g. a r t. c h a r l o t t e h o l l e g a a r d s t e f f e n s e n, p h. d. b i r g i t t a n g o g c a n d. p h i l. c h r i s t i n a t r i e r Det Danske Institut
Læs mereOg det skete i de dage...
Og det skete i de dage... Find ud af, hvor meget af din egen jul, der går helt tilbage til dengang Jesus blev født. Antikmuseet Aarhus universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Se vores hjemmeside for
Læs mereKonstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad
Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt
Læs mereInnovativt indhold i de klassiske fag. Forløbseksempler
Innovativt indhold i de klassiske fag Forløbseksempler Egne forudsætninger Udvikling af forløb i forbindelse med deltagelse i UVMs udviklingsprojekt om innovation i fagene Gennemført og evalueret to forløb
Læs mereSide 1. Lys i håret. historien om santa lucia.
Side 1 Lys i håret historien om santa lucia Side 2 Personer: Lucia Lucias mor Paulo Side 3 Lys i håret historien om santa lucia 1 Mor er syg 4 2 Agates grav 6 3 Et smukt lys 8 4 Paulo 10 5 Lucias øjne
Læs mereFolkene er ivrige efter at høre dig, cæsar...
Denne tredje dag før Ides i oktober regner det over byen. I nogle timer har Rom, den hovmodige by, haft en ny cæsar. Kejser Claudius er død i nattens løb. hans efterfølger vil handle hurtigt. Hans navn
Læs mereChiang Mais kulturelle mangfoldighed
Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mai har en smuk natur, et behageligt klima og en rig kultur. Chiang Mai er midtpunkt for flere historiske riger og har derfor været centrum for udveksling af
Læs mereLærervejledning til Læs selv matematik
Lærervejledning til Læs selv matematik Målgruppe 4-7. klasse Formål Formålet med "Læs selv matematik" er at føje en ekstra dimension til matematikundervisningen. Med "Læs selv matematik" vil eleverne opleve,
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereProgram for Gøngemarked 2014
Program for Gøngemarked 2014 Oplev teaterstykket om Lykkes fald Kaj Lykke var en af Danmarks rigeste og mægtigste mænd i 1600-tallet. Men så kom levemanden til at fornærme Danmarks dronning, Sofie Amalie.
Læs mereANTIKKENS. 7 Redigeret VIDUNDERE. Sine Grove Saxkjær & Eva Mortensen. Aarhus Universitetsforlag a
ANTIKKENS VIDUNDERE 7 Redigeret af Sine Grove Saxkjær & Eva Mortensen Aarhus Universitetsforlag a Forord Antikkens Syv Vidundere det lyder både fjernt og eksotisk, men samtidig også ganske velkendt. De
Læs mereBlå...7. Symbolsk betydning...7. Om farven blå...8. Kulturel betydning...10. Facts om farven blå...11
Blå...7 Symbolsk betydning...7 Om farven blå...8 Kulturel betydning...10 Facts om farven blå...11 Blå er lille informationsfolder om den blå farve. Her fortælles kort om farvens symbolske betydning, om
Læs mereVesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde
Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde Sølvringene symboliserer de fire gamle kommuner, mens guldringen symboliserer sammenhold, rigdom, solen og uforgængeligheden. Jeg har hermed fornøjelsen af at præsentere
Læs mereUndervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND
Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Det antikke Grækenland 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereDEN STORE FEST. Tales of Glory
Jesus indbyder til fest i Himlen. De, der siger ja tak til indbydelsen; får lov til at være med 1 DEN STORE FEST Tales of Glory Til brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Lukas 14, 15-24 Rekvisitter:
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs merePANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.
PANTOMIMETEATRET Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. Bygningen
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereDet historiske museum i Kutaisi
Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme
Læs mereAt finde den antikke by Tegea Af Anne Ditte Koustrup Høj
Agora nr. 6 2011 Tegea ifølge Pausanias Den antikke by Tegea ligger ca. 10 km sydøst for den moderne by Tripolis i Østarkadien i Grækenland. Tegeas mytiske historie går tilbage til Arkas, der var søn af
Læs mereBodrum vest for Sankt Petersborg
Kapitel 1: Byen Bodrum beskriver på de første 10 sider selve byen i korte træk. Bodrum vest for Sankt Petersborg Vest for borgen omkranses marinaen af den nyere og mere mondæne del af Bodrum. Her er restauranter,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereIkke kun mennesket bygger veje
Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereFaraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereUndervisnings- materiale
Undervisnings- materiale Mellemtrin og udskoling Arkitektur og design på Kunsten Foto af Niels Fabæk Kunsten Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om arkitektur og design på Kunsten.
Læs mereG u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles
G u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles Vladimir F. Stolba 1. Parthenos Det tauriske Chersones grundlagt fra Herakleia Pontike er den eneste græsk doriske koloni i det nordlige Sortehavsområde,
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mereKære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C. Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail:
Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail: rz@kvuc.dk Med venlig hilsen Rasmus Zoffmann 1 Eksaminationsgrundlag
Læs mereAntiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal
Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mere33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013
33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereHvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?
1 172 - Se, vi går op til Jerusalem 57 - Herre, fordi du 68 - Se, hvilket menneske 192 - Hil dig, frelser og forsoner 466 v. 8-10 af Vor Herres Jesu mindefest 201 - Det hellige kors Hvad mon han tænkte,
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin kl og Engesvang
1 Prædiken til 11. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 411 Hyggelig, rolig 31 Til himlene rækker 523 Min nåde er mig nok 27 Du gav os efter dit behag 245 v. 5 af Opstandne Herre 57 Herre, fordi du Sidste
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1
Læs mereRenæssancen i Norditalien
Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereKunstmuseet i Tbilisi
Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereTale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140
Tale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140 I gennem lang tid har jeg søgt efter en lejlighed til at begynde en tale med Allerede de gamle romere, og denne lejlighed
Læs mereKunstner: Jorge Rodriguez Gerada:
Værket Wish til Belfast. 4,5 hektar stort værk på industrigrund ved Belfasts havnearealer. Hovedværk under LAND-SHAPE, Land Art North Denmark Kunstner: Jorge Rodriguez Gerada: Dette værk vil blive selve
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereLæringsmål. Forarbejdet
4.- 6. årgang 6-8 lektioner Læringsmål Maleri og collage: Eleven kan fremstille billeder i flere lag og har viden om lagdelt billedopbygning. Eleven kan fremstille en collage med en rumlig dimension og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereGIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereNyhedsbrev fra Villa Talea
Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.
Læs mereVelkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg
Velkommen Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg Målet med kurset i dag Begrebsafklaring Projektet Avitae Innovation og reformen Design To Improve Life
Læs mereMetoder i oldtidskundskab, græsk og latin
Metoder i oldtidskundskab, græsk og latin Af Line Overmark Juul og Anna Mohr Larsen, Ribe Katedralskole 2019 Oldtidskundskabs genstandsområde og materialer I oldtidskundskab beskæftiger vi os med den antikke
Læs mereLæs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema
Læs kritisk om Verdens syv underværker Læseskema Kapitel Niveau Antal ord Læsetid (min. og sek.) Det store tempel En kærlighedsgave Statuen af gudernes konge Fyrtårnet i Alexandria Kolossen på Rhodos Kongens
Læs mereFortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9
Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereUDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15
UDSMYKNING, NYT SYGEHUS SØNDERJYLLAND og PSYKIATRI Ane Mette Ruge, 2014-15 Udsmykning af gulv og søjler i ankomstområde til somatik. Montage og produktion, eksempler. Teknik: Linoleum intarsia. A: Karyatider.
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mereTekstiler fra 200 år
Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereFlamenco og gitanoer
Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til
Læs mereI Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os
5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereHistoriefagligt arbejdsark til Stx og hf.
Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de
Læs mere4. Statsreligion. Den Øverste Harmonis Hal i den Forbudte By. Opført i 1406-1420, nedbrændt
Det billede, som ordet statsreligion fremkalder hos de fleste, er Himlens Tempel og Himlens Alter i Beijing, men disse er kun toppen af kransekagen, for der eksisterede tilsvarende templer i provinshovedstæderne
Læs mereAnmeldelser. ITTAI GRADEL: Emperor Worship and Roman Religion. Oxford Classical Monograph Series, Oxford University Press, Oxford 2002. 398 s.
Anmeldelser ITTAI GRADEL: Emperor Worship and Roman Religion. Oxford Classical Monograph Series, Oxford University Press, Oxford 2002. 398 s. Der er i de seneste tyve år sket en tiltrængt fornyelse fyldt
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mere2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole
2015-2016 Foredragsrække på Viborg Katedralskole Foredragsliste KUNST OG ARKITEKTUR PÅ VIBORG KATEDRALSKOLE V/KAREN HADERUP GULDBERG Onsdag d. 7. oktober 2015 РУСЬ, КУДА НЕСЕШЬСЯ ТЫ? HVOR GÅR RUSLAND HEN
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2i hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2i hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1i Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (8):
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN
Man kan nøjes med at gennemføre første del af projektet, som er den spiralkonstruktion, der er omtalt i kapitel 10. Eller man kan udvide med anden del, der giver en mere elegant, men også mere kompliceret
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereTema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Læs mereKS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie
KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof
Læs mere