Nyt fra Finanstilsynet v/ Niels Storm Stenbæk, kontorchef, Finanstilsynet. PwC bankseminar 2017

Transkript

1 Nyt fra Finanstilsynet v/ Niels Storm Stenbæk, kontorchef, Finanstilsynet PwC bankseminar 2017

2 De næste 45 minutter Risikobilledet Højt at flyve dybt at falde Bedre rustet til næste krise Opbygning i gode tider Kapitalmålsætning Nedskrivningsegnede passiver Hvis det alligevel går galt Krav til ledelse Selv med rigeligt kapital, likviditet og afviklingsregime kan det gå galt derfor ledelsesregler Hvidvask Danmark nær i samme klasse som Afghanistan 2

3 Risikobilledet Højt at flyve dybt at falde

4 Overskuddet er nu højere end niveauet op til krisen Mia. kr H1 06H1 07H1 08H1 09H1 10H1 11H1 12H1 13H1 14H1 15H1 16H1 17H Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Resultat f. skat Afspejler gode tider 4

5 Forrentningen stiger 12% 1,2% 10% 10% 1,0% 8% 8% 0,8% 6% 0,6% Forrentning af egenkapital 0,6% 0,6% 4% 0,4% Forrentning af aktiver, h.a. 2% 0,2% 0% 0,0% -2% 07H1 08H1 09H1 10H1 11H1 12H1 13H1 14H1 15H1 16H1 17H1 Note: Halvårlig forrentning. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. -0,2% 5

6 Nedskrivninger for 1. halvår 2017 er positive = tilbageførsler Mia. kr Basisindtjening efter nedskrivninger; 9,8 Basisindtjening; 9, Nedskrivninger; 0, H1 06H1 07H1 08H1 09H1 10H1 11H1 12H1 13H1 14H1 15H1 16H1 17H1 Basisindtjening Nedskrivninger Basisindtjening efter nedskrivninger Note: Basisindtjening er opgjort som nettorente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter fratrukket omkostninger til personale og administration, afskrivninger og andre driftsudgifter. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. Basisindtjeningen efter nedskrivninger falder svagt 6

7 Flere institutter med høj udlånsvækst Antal pengeinstitutter Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Udlånsvækst i pct. 2016H1 2017H1 Tilsyn i gode tider 7

8 Med vækst følger opbygning af risiko Pct. 30 Udlånsvækst og efterfølgende tab og hensættelser/nedskrivninger i pct. af udlån og garantier Pct. 3,0 25 2,5 20 2,0 15 1,5 10 1,0 5 0,5 0 0,0-5 -0, Note: Pengeinstitutter i gruppe 1-3. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. Årlig udlånsvækst Årets tab og hensættelser/nedskrivninger i pct. af udlån og garantier (højre akse) -1,0 8

9 Tidlig iagttagelse af uholdbar vækst Stability is destabilizing Minsky (1992) Aktivpris Fornemmet risiko Tid 9

10 Høj vækst i aktivpriser Indeks 2000= Aktivpriser og BNP Udlejningsejendomme Ejerlejligheder C20 BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Er det holdbart? 10

11 5 mulige scenarier for det amerikanske boligmarked i 2005 if. analytikere Aggressivt: Huspriser stiger 11 pct. pa. (15 pct. sandsynlighed) Moderat : Huspriser stiger 8 pct. pa. (15 pct. sandsynlighed) Baseline: Huspriser stiger 5 pct. pa. (50. pct. sandsynlighed) Pessimistisk: Huspriser stiger 0 pct. over de næste 3 år og stiger derefter 5 pct. pa. (15 pct. sandsynlighed) Nedsmeltning: Huspriser falder 5 pct. over de næste 3 år og stiger derefter 5 pct. pa. (5 pct. sandsynlighed) Kilde: Gerardi, Lehnert, Sherlund, Willen (2008) Downside risiko undervurderes nemt 11

12 Prisudviklingen på det amerikanske boligmarked Kilde: Gerardi, Lehnert, Sherlund, Willen (2008) 12

13 Er det nye tider? Indeks, 2006= Ejendomspriser for København "Vi har ikke en boligboble her og nu, men fortsætter prisstigningerne i København, kører vi op i en boble igen. - Akademiker, juni Ejerlejligheder Enfamiliehuse "Det er først, hvis vi gennem flere kvartaler oplever stigninger i samme størrelsesorden... at vi bør hejse flaget. - Kreditinstitut, august 2013 Årlige prisstigninger i det leje er uholdbare i længden. [ ] Der er derfor grund til at være særligt opmærksom på udviklingen på det københavnske ejerlejlighedsmarked - Kreditinstitut, maj K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1 2017K1 13

14 Begrænsning af risikable lån Nyudlån med gæld over 400 pct. af indkomst, 2015 Pct. af samlet nyudlån Lån med fast rente og afdrag Lån med varaibel rente eller afdragsfrihed 85 pct. af nyudlån med høj gældsætning havde sårbar låneprofil 0 Nyudlån med gæld større end 400 pct. af indkomsten Kilde: Henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, 2017 I 2017 var 40 pct. af nyudlånet i vækstområder med høj risiko og høj gældsfaktor Marts 2017 kom Det Systemiske Risikoråd med en henstilling om at begrænse risikable lån ved høj gældsfaktor 14

15 Begrænsning ved høj gæld Begrænsning af lånetyper, hvis gæld >4 gange husstandsindkomst og belåningsgrad >60 pct. Undgå gentagelser op til finanskrisen Til gavn for unge familier begrænser boligprisudviklingen 15

16 Tilsynsaktivitet

17 Udlån til ejendomsprojekter mv. i 2016 SIFI institutter Kraftigt øget siden 2012 og konkurrence i de store byer Dyre lejligheder Ikke tegn på uforsvarlig kreditgivning Mellemstore pengeinstitutter Begrænset omfang Overholder ikke egne retningslinjer eller for upræcise Konkrete eksempler viser risikovillighed Deja vu? 17

18 Erhvervsudlån øget tabsrisiko? Øget risikovillighed for at tiltrække erhvervsudlån Lempeligere krav til kautioner og sikkerheder Forøget brug af prissætningen Mange fravigelser fra hovedreglerne fastsat af bestyrelserne Mange eksempler på utilstrækkelige beslutningsgrundlag Dermed forøget tabsrisiko ved negative ændringer i økonomien Stigende konkurrence slækker standarderne 18

19 Private banking - forøgede risici? Undersøgelser af formuende privatkunder i en række banker. Fokus: Beslutningsgrundlag og rapportering vedr. forretningsområdet, forretningsgange samt et antal bevillinger i hvert institut. Erfaringer fra krisen: Kreditrisikoen kan være betydelig hvis ej fornøden indsigt i kundens økonomiske forhold eller alternative forretninger. Omfanget af investeringskreditter er væsentligt lavere end før finanskrisen. Nuværende tidspunkt ikke væsentligt forhøjede risici på området Men lempelser i et vækstmarked giver nye risici Lavere risici nu end før finanskrisen 19

20 Bedre rustet til næste krise

21 Tilsyn i gode tider Vi skal være Danmarks finansielle hukommelse

22 Bedre rustet ved næste økonomiske tilbageslag Sund forretningsmodel Godt kredithåndværk Likviditet Kapital Fit and propper Så den næste krise ikke bliver en finanskrise 22

23 Forretningsmodel præcis og afgrænset risikoprofil Geografisk afgrænsning Præcis og afgrænset risikoprofil Kend dine kunder Branchekendskab Ejendomsmarkedet 23

24 Forretningsmodel - kirketårnsprincippet Afgræns risikoprofil, så der kan styres og regnes med rimelig sikkerhed Fx geografisk og branche Kirketårnsprincippet Forretning, kompetencer, styring og kapitalisering tænkes sammen 24

25 Holdbar forretningsmodeller Tilsynsdiamanten Likviditetsoverdækning > 50 pct. Udlånsvækst < 20 pct. Funding-ratio < 1 Ejendomseksponering < 25 pct. Store engagementer < 125 pct. Benchmark for store engagementer pr. 1. januar 2018 Benchmark for LCR pr. 30 juni 2018 Funding-ratio genbesøges efter NSFR træder i kraft bidrager til tillid og stabilitet 25

26 Likviditetspejlemærke gældende den 30. juni 2018 Finanskrisen viste endnu engang at likviditetsproblemer kan opstå, uden at et institut har umiddelbare solvensproblemer Evne til at klare et tre måneders likviditetsstress Ny opgørelse af beholdning af højkvalitetslikvide aktiver x > 100, Ny udgående pengestrøm t Ny indgående pengestrøm t σ t=1 hvor x er tidshorisonten, t=1 svarer til de 30 dage LCR dækker, t=2 er to måneder og t=3 er tre måneder. Sikre overholdes af det lovmæssige LCR-krav 26

27 Kapitalsituation - Robuste nedskrivninger - Tilstrækkelig kapitalmålsætning - Nye Baselregler - NEP-krav

28 Vi ramte sidste krise med for lave nedskrivninger Nedskrivninger og solvensoverdækning Pct. af udlån og garantier Akkumulerede hensættelser (gamle regler) Kapitaloverdækning ift. solvensbehov Akkumulerede nedskrivninger (nye regler) Afstand fra 8 %-krav til solvensbehov 28

29 Ny regnskabsstandard IFRS9 Nedskrivninger ved indtrufne tab incurred losses blev kritiseret for at nedskrivningerne blev konstateret for sent og ikke var store nok ( Too little too late ) Ny model, der er mere fremadskuende og som reflekterer forventede kredittab Nedskrivningsmodellen går fra indtrufne tab til forventede tab 29

30 Nedskrivningsregler (Regnskabsbekendtgørelsens bilag 10) Bilag 10 nedskrivningsreglerne med vejledning kom efter Amagerbanken Færre frihedsgrader, men stadig forenelig med internationale regler => Begrænser anvendelsen af for optimistiske skøn Tilstrækkelige nedskrivninger medvirker til at kriseramte engagementer bliver løst Så bankerne og økonomien kan komme videre Vi er bedre end EU, men ikke på højde med USA Nedskrivningsregler begrænser skøn 30

31 Højere nedskrivninger Opjustering af akkumulerede nedskrivningerne på 10 pct. for halvdelen af de adspurgte institutter Største europæiske banker skønnes at forøge nedskrivningerne med 18 pct. i gennemsnit Hvis danske kreditinstitutter øger nedskrivningerne med 10 pct. svarer det til ca. 7 mia. kr. 7 mia. kr. svarer til halvdelen af faldet i nedskrivningerne fra 2015 til 2016 Akkumulerede nedskrivninger, mia. kr Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. men små ekstranedskrivninger i forhold til seneste års fald 31

32 Lav kapitalisering i 2007 Pct. af risikovægtede aktiver 25% CET1 ratio: 18,3% 20% 15% CET1 ratio: 8,7% 10% 5% 0% CET1 ratio Kapital ratio i alt Aftagende kapitalniveau op til krisen og opbygning efter 32

33 Styrkede kapitalforhold, men øget udbyttebetaling Vækstbidrag kernekapital, procentpoint Bidrag fra udbytte Bidrag fra kapitaludvidelse Bidrag fra nettokøb egne aktier Bidrag fra resultatoverskud Bidrag fra andet Op til krisen: Stigende overskud fik institutterne til at øge tilbagebetalingen til aktionærerne frem for at forberede sig til dårligere tider Gør samme mønster sig gældende igen? 33

34 Tilstrækkelig kapital, hvis det går galt Kapital Min. kapitalmålsætning Hårdt stress Kapitalbevaringsbuffer SIFI-buffer Solvensbehov Fuldt indfaset krav De fleste institutter har løbende en kapitalisering, der ligger et stykke over deres udmeldte kapitalmålsætning mhp. ikke at risikere konflikt hermed som følge af uforudsete hændelser Kapitalmålsætning bør være robust 34

35 Status på arbejdet i Basel Anbefalinger vedrørende kreditinstitutters kapitalkrav Bl.a. skærpede krav til brugen af interne modeller, fx anvendelsesområde og diverse gulvkrav Opmærksomheden samler sig om det såkaldte outputgulv Lander sandsynligvis i intervallet 70 til 75 pct. Øvrige områder er i al væsentlighed faldet på plads Formentlig først fuldt indfasede krav i 2027, men vanskeligt at afslutte forhandlinger Kravene kommer og bankerne bør være beredte 35

36 Erhvervsministerens ekspertgruppe: Foreløbig vurdering Anbefalingerne forventes at få en væsentlig effekt for danske institutter: Mia. kr. (relativ stigning i pct.) - Outputgulv 70 pct. - Outputgulv 75 pct. Koncern 64 (27 pct.) 92 (39 pct.) -Heraf realkreditudlån 32 (46 pct.) N/A Effekten kommer i al væsentlighed fra outputgulvet Der er stor effekt på realkreditudlån Vurderes at være håndterbart over en årrække 36

37 NEP-krav

38 Fra 145 pengeinstitutter i 2007 til 72 pengeinstitutter i 2017 Ultimo 2007: 145 Pengeinstitutter Primo 2017: 72 Pengeinstitutter Baseret på placering af hovedsæde Tab af kreditekspertise har haft konsekvenser for kreditgivningen 38

39 Hvad er en afviklingsplan, og hvad er NEP-krav? Afviklingsplanen er 1. Planen for, hvad afviklingsmyndigheden gør, når et institut er nødlidende og overdrages til Finansiel Stabilitet. 2. Tiltag der sikre, at instituttet kan afvikles som planlagt Afvikling vil grundlæggende bestå af tre modeller: konkurs (FMS I) kontrolleret nedlukning (ikke-sifi) Videreførelse (SIFI) NEP (NedskrivningsEgnede Passiver) er passiver, der kan bære tab eller blive konverteret til egenkapital i en afviklingssituation. I Danmark er det planen, at NEP kun kan bestå af Kapitalinstrumenter Obligationer, der er efterstillet simple krav NEP-kravets størrelse afhænger af afviklingsmodellen Afviklingsplan og NEP-krav skal hænge sammen 39

40 Tabsabsorbering Rekapitalisering NEP-krav 3 modeller Afviklingsstrategier og principper for fastsættelse af NEP-krav 40 Principper for NEP 40 A Konkurs B Mellemmodel C 40 Restrukturering og tilbage på markedet SIFI Kapitalbevaring Kontracyklisk Solvensbehov (inkl. søjle II) SIFI Forretningsmodel m.v. (RTS, art. 3-5) Muligheder for justering Rekapitalisering Rekapitalisering Buffere Solvensbehov (inkl. søjle II) Rekapitalisering Kapitalbevaring Kontracyklisk Solvensbehov (inkl. søjle II) DGS (RTS, art. 6) Buffere Solvensbehov (inkl. søjle II) Tabsabsorbering Tabsabsorbering Buffere Solvensbehov (inkl. søjle II) Tabsabsorbering

41 Modellens overordnede hensyn Behov for øget bremselængde i små- og mellemstore institutter Afviklinger i Finansiel Stabilitet: Solvensbehovet ikke nok til at absorbere tabene i en afviklingssituation. Konsekvensen er tab for simple kreditorer. Fusioner/overtagelser sker generelt på et betydeligt højere end solvensbehovet svært at fusionere, hvis man er tæt på solvensbehovet Det kræver mere sul på kroppen øger sandsynligheden for private løsninger 41

42 NEP-krav for ikke-sifi er Højere end kapitalkravene. Så meget som muligt sælges ikke konkurs Behov for rekapitalisering af det, som ikke kan sælges. Store, svage eksponeringer typisk svære at sælge NEP-krav = tabsabsorberingsbeløb + rekapitaliseringsbeløb = kapitalkrav + tabsabs. tillæg + rekapitaliseringsbeløb NEP-tillæg NEP-tillæg i intervallet 3½ - 6 pct. af de risikovægtede eksponeringer I gennemsnit vil NEP-tillægget være 4,7 pct. 42

43 Hvor mange NEP mangler dem under 3 mia? Halvdelen kan allerede opfylde NEP-kravet i dag. De resterende institutter mangler 3 mia. kr. i dag (ultimo 2016) til opfyldelse af NEP-krav og den fuldt indfasede kapitalbevaringsbuffer I gennemsnit mangler de institutter, der ikke kan opfylde kravet i dag 1,9 pct. af REA FTs kapitalfremskrivning med en nedskrivningsprocent på 0,5%, 3% i rente på garantkapital og ingen udbytter på aktiekapital viser, at: mangler ca. 500 mio. kr. i 2019 mangler <100 mio.kr. i 2022 meget få institutter vil blive nødsaget til kapitalforhøjelser 2017 har været et rigtigt godt år for de fleste 43

44 Indfasning og udtrædelsesgodtgørelser Indfasning NEP-kravene skal være fuldt indfaset ultimo 2022 dog med mulighed for forlængelse hvis institutternes indtjeningsevne (på sektorniveau) viser sig at være ringere end forudsat Der stilles et NEP-krav i hvert af indfasningsårene (trappe) Udtrædelsesgodtgørelser i datacentraler udgør en afviklingshindring, da de kan forhindre en overtagelse af et andet institut og gøre afvikling vanskelig Hvis ikke udtrædelsesgodtgørelserne er fjernet medio-2018, vil NEPkravet blive øget med værdien af disse godtgørelser 44

45 Fit and proper Krav til ledelse

46 Regler for ledelsen Selv med rigeligt kapital, likviditet og afviklingsregime kan det gå galt Ansvarlig og effektiv ledelse er nøglen til: finansiel stabilitet tilliden til den finansielle sektor forbrugerbeskyttelse Forkerte personer og forretningsmodeller kan skabe store ulykker 46

47 Ledelse i gode tider I opgangstider bliver optimismen større og opmærksomheden på risiko mindre. Ledelserne kan fristes til at lade virksomhederne påtage risici, de ikke har kompetencer til, og investere i nye opbyggende bobler i troen på, at krisen er ovre Stærke bestyrelser skal forhindre ny krise Det er nu, foden skal sættes ned 47

48 Hvidvask FATF og Kend din kunde

49 Bankernes rolle i bekæmpelsen af hvidvask Vejledning på vej Risikovurdering Identifikation Kend din kunde Overvågning Reaktion på mistanke Underretning Det er en samfundsopgave 49

50 FATF-forløbet og politisk aftale af 21. juni 2017 Danmark var meget tæt på at ende i det allerdårligste selskab (ICRG-proces) Opfølgning på FATF-evalueringen indebærer: Ændringer af det juridiske grundlag (hvidvasklov og ny straffebestemmelse) National hvidvaskstrategi Flere ressourcer og mere samarbejde Fælles ansvar for at vi ikke havner i samme situation igen 50

51 Identifikation Kend din kunde Overvågning Mulige løsninger på tre AML-opgaver NemID/MitID Register over reelle ejere Er der behov for yderligere fælles infrastruktur? PEP-liste Sanktionslister Adverse mediascreening Kan processen vendes om? Maskinel transaktionsovervågning ift. kundeprofil Vi skal bruge teknologien 51

52 Julebrev 2017 Fra alle os til alle jer

53 Forventede emner i orienteringsbrevet for 2017 Ændring af regnskabsbekendtgørelsen tilpasning til IFRS 9 Retningslinjer om alternative resultatmål, herunder basisindtjening Orientering om den regnskabsmæssige behandling af formidlingsprovision m.v. NEP-krav Offentliggørelse af planer om indfrielse af kapitalinstrumenter Landbrug og hektarpriser Oplysninger om samfundsansvar 53

54 Budskaber Resultater især drevet af faldende nedskrivninger Overskuddene udbetales igen til aktionærerne Begyndende risikotagning Udlånsvækst er høj lesson learned? Kapitalopbygning i gode tider Afviklingsstrategi hvis det alligevel går galt Selv med rigeligt kapital, likviditet og afviklingsregime kan det gå galt derfor krav til ledelse Det er et stort ansvar at drive pengeinstitut 54

55 You merely look after it for the next generation 55