TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: Torsdag den 8. oktober 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Jan Jakobsen, Anders Krantz, Arne S. Hansen, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard Anders Krantz, Carsten Fuhr, Einer Lyduch

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Vedtagelse af Miljøgodkendelse - Spirit Air Cargo Projektforslag for fjernvarmeudbygning Forlængelse af spærreflade - Amager Strandvej Ændring af P-forbud - Pilegård Alle Trafiktælling efterår Parkeringsforhold - Nordmarksvej Etablering af ladestandere i Tårnby Kommune Udvidelse af højresvingsbane - mindre ændringer Parkeringsforhold - Vægtergangen Eventuelt...22 Bilagsoversigt

3 Teknik- og Miljøudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/26771 Sagsansvarlig: lno.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz INDSTILLING Teknisk Forvaltning anbefaler over for Teknik- og Miljøudvalget, 1. at dagsordenen godkendes. BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Dagsordenen godkendtes. 2

4 Teknik- og Miljøudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/890 Sagsansvarlig: hmy.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ A) Mødeplan B) Regeringen dropper analyse af letbaner i hovedstaden, jf. link ?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium= &utm_campaign=daglig C) Opklassificering til kommunevej af Hedegaardsvej. D) Af tidsmæssige årsager har Formanden den 30. september 2015 og 8. oktober 2015 godkendt midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved renovering af Amager Landevej. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at meddelelserne tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mødeplan TMU /15 2 Åben Hedegaardsvej - opklassificering til kommunevej /15 3 Åben Formandsgodkendelse - Midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved renovering af Amager Landevej /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 3

5 Teknik- og Miljøudvalget d Vedtagelse af Miljøgodkendelse - Spirit Air Cargo Åben sag Sagsnr.: 12/10180 Sagsansvarlig: smo.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ Spirit Air Cargo, Pederdalsvej, har ansøgt om miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33. Virksomheden godkendes som forurenende Biaktivitet jf. godkendelsesbekendtgørelsen 3, stk. 3 til Købehavns Lufthavn, der som hovedaktivitet er optaget på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen under punkt H202: Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Virksomheden Spirit Cargo har etableret deres virksomhed, der håndterer fragt til fly på Pederdalsvej 1 i Københavns Lufthavn. Der kommer lastbiler i døgnet med fragt til fly. Fragten afleveres ved sluse på Peterdalsvej 1 og omlastes til fragtvogne/containere, der køres til fly. Hertil kommer administrationsområder i form af kontorarealer. Virksomheden er alene omfattet af godkendelsesbestemmelserne på baggrund af virksomhedens placering som en del af Lufthavnens drift. Vilkårene i godkendelsen er fastsat på baggrund af vurderingen af virksomhedens påvirkninger på jord og grundvand, luft, støj og affald. Teknisk Forvaltning har vurderet, at der skal stilles vilkår til støjgrænser i forbindelse med driften af virksomheden. Forvaltningen har krævet, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes (vilkår 7). Endvidere skal forvaltningen, ved klager over støj, kunne kræve støjmålinger/beregninger, der dokumenterer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er overholdt. Der er fastsat et vilkår om, at arealer med tætte belægninger skal kontrolleres en gang årligt for at sikre en god vedligeholdelsesstand af belægningen. De øvrige vilkår er givet på baggrund af Tårnby Kommunes affaldsregulativ samt forskrift for opbevaring af farligt affald. HØRING Virksomheden har ikke haft bemærkninger til vilkår i godkendelsen. LOVGRUNDLAG Miljøbeskyttelsesloven: Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 875 af 26. juni 2010 Godkendelsesbekendtgørelsen: 4

6 Teknik- og Miljøudvalget d Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at Spirit Air Cargo får miljøgodkendelse med de fastsatte vilkår. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Pederdalsvej 1 - udkast Miljøgodkendelse /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 5

7 Teknik- og Miljøudvalget d Projektforslag for fjernvarmeudbygning Åben sag Sagsnr.: 14/33286 Sagsansvarlig: msl.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ På Teknik- og Miljøudvalgsmødet d behandlede udvalget et projektforslag til udbygningen af fjernvarmenettet i Tårnby Kommune fra TÅRNBYFORSYNING Varme A/S. Udvalget efterspurgte yderligere information om udgifterne for den enkelte nye kunde der vælger fjernvarme, samt yderligere oplysninger om kompensation til HMN Naturgas I/S. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER TÅRNBYFORSYNING Varme A/S har fremsendt yderligere information vedrørende de økonomiske forhold ved projektforslaget for den enkelte kunde, kompensation til HMN Naturgas I/S, samt en udvidelse af projektforslaget til også at omfatte den kommende udbygning af Øresundsparken. Nuværende kunder: TÅRNBYFORSYNING Varme A/S s nuværende kunder kommer kun til at betale for udbygningen i form af henlæggelser i år 2015, hvor forsyningen henlægger 10 mio. kr. til udbygningsplanen. Det øvrige investeringsbeløb til gennemførelsen af projektforslaget bliver lånefinansieret. Afskrivningsperioden for varmeanlæg er 30 år. Det betyder, at forsyningen vil begynde at opkræve for lånefinansieringen via afskrivninger i takt med at anlægget bliver taget i brug, og de nye kunder begynder at betale for deres varmeaftag sammen med udbygningstillægget. TÅRNBYFORSYNING Varme A/S har valgt at indføre et udbygningstillæg for de nye tilsluttede kunder, differentieret efter størrelse, som kunderne skal betale i 20 år. På den måde bliver de eksisterende kunder ikke belastet yderligere. De gamle kunder vil få udbyttet af alle de nye tilslutninger, da varmeregnskabet, efter hvile-i-sig-selv princippet, vil overføre alt overskud til samtlige kunder via prisreguleringen. Nye kunder: Der er foretaget beregninger for nye kunder, hvor man sammenligner priserne for henholdsvis naturgas og fjernvarme for ét år. Resultatet af beregninger er vist i nedenstående tabel og mere uddybende i projektforslaget. Stor kunde med 1000 MWh varmebehov og m2 opvarmet areal Mellem kunde med 500 MWh varmebehov og m2 opvarmet areal Lille kunde med 18 MWh varmebehov og 130 m2 opvarmet areal 6

8 Teknik- og Miljøudvalget d Årlig varmeudgift Ved fjernvarme, kr./år Årlig varmeudgift Ved naturgas, kr./år Besparelse i procent ved fjernvarme frem for naturgas 4 % 7 % 16 % Ved tilslutning til fjernvarmenettet skal en kunde normalt betale et tilslutningsbidrag, men ved gennemførelse af udbygningsplanen vil alle potentielle nye kunder få et tilbud om gratis tilslutning, såfremt de vælger at tilslutte sig samtidigt med at TÅRNBYFORSYNING Varme A/S udbygger i deres område. Kompensation til HMN Natur I/S: Kompensation til HMN Natur I/S er fastlagt i Projektbekendtgørelsens 8 og Bilag 2 til Projektbekendtgørelsen. Det samlede beløb til betaling af kompensation til HMN Natur I/S er fastlagt i projektforslaget til 2 mio. kr. For at gøre konverteringen omkostningslet for kunderne, så har TÅRNBYFORSYNING Varme A/S også medregnet omkostningerne til afbrydelse og afpropning af gasstik på 4 mio. kr. i projektforslaget. TÅRNBYFORSYNING Varme A/S gør opmærksom på, at beløbene bliver endeligt fastsat og betalt til HMN løbende i takt med opsigelse af kunderne. Reguleringen af kompensationsbeløbet bliver mindre ad åre under hensyntagen til HMN Natur I/S afskrivning af restgæld m.v. Efter 2020 skal der ikke længere betales kompensation. Ændringer i projektforslag: Den kommende udbygning af Øresundsparken er nu taget med i projektforslaget. Dette er med til at forbedre den samlede samfundsøkonomi i projektforslaget, og på sigt for den enkelte kunde hos TÅRNBYFORSYNING Varme A/S. Ekstern vurdering af projektforslag: Hvis projektforslaget sendes i høring, så vil Teknisk Forvaltning ligeledes sende projektforslaget til analyse hos en ekstern konsulent. Konsulenten vil gennemgå projektforslaget og vurdere beregningsforudsætninger og følsomhedsvurderinger, samt områdeafgrænsningen. HØRING Projektforslaget skal sendes i høring i 4 uger hos berørte forsyningsselskaber og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. LOVGRUNDLAG Efter Varmeforsyningslovens 4 skal Kommunalbestyrelsen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Link til Varmeforsyningsloven: 7

9 Teknik- og Miljøudvalget d Efter Projektbekendtgørelsens 25 skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om høring af berørte parter inden der kan meddeles godkendelse efter 26 og 27. Link til Projektbekendtgørelsen: INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, /BGR 1. at ansøgningen om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby Kommune sendes i høring 2. at den endelige godkendelse af projektforslaget delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, såfremt der ikke kommer væsentlige negative høringssvar, eller ikke sker væsentlige ændringer i projektforslaget på baggrund af høringen BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Oversigtskort /15 2 Åben Udbygningsplan, fase 2 oktober /14 3 Åben Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby.pdf /15 4 Åben Notat om kompensation til HMN og omkostninger for den enkelte /15 husstand.pdf 5 Åben Ansøgning om godkendelse af projektforslag.pdf /15 6 Åben Dagsordenspunkt: Godkendelse af projektforslag /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Notat af 7. oktober 2015 fra COWI blev omdelt og indgik i behandlingen af sagen. Afsnit og bilag 6 (beregningsgrundlaget for standardinvesteringsbidrag) i projektforslaget uddybes nærmere. Sagen fremsættes på ny for Udvalget. 8

10 Teknik- og Miljøudvalget d Forlængelse af spærreflade - Amager Strandvej Åben sag Sagsnr.: 15/9815 Sagsansvarlig: asa.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget en henvendelse fra en borger, som ønsker ændringer omkring helle-anlægget på Amager Strandvej med henblik på at forbedre oversigtsforholdene for fodgængere, der krydser vejen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På Amager Strandvej er etableret et helle-anlæg tæt på Bøjlevej, hvor fodgængere kan krydse vejen. Når der holder busser på Amager Strandvej (østlige side af vejen), kan fodgængere ikke overskue vejen mod syd, når man bruger helle-anlægget. En passage af vejen er meget usikker, fordi fodgængere skal næsten helt ud på vejen for at se om der kommer biler fra syd. På den måde mister helle-anlægget sin effekt. Teknisk Forvaltning anbefaler, at spærrefladen forlænges med ca. 20 meter (svarende til 1½ bus) for at forbedre oversigtsforholdene for fodgængere og dermed højne trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, der krydser vejen. LOVGRUNDLAG Vejlovens 8. ØKONOMI Tårnby Kommune dækker udgifterne til ændringen. Projektet finansieres fra driftsmidler. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, /BGR 1. at spærreflade på Amager Strandvej forlænges med 20 meter. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Amager Strandvej spærrefladen /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 9

11 Teknik- og Miljøudvalget d Ændring af P-forbud - Pilegård Alle Åben sag Sagsnr.: 15/1773 Sagsansvarlig: aba.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ I forbindelse med den nye parkeringsrestriktion på Pilegård Allé, har Teknisk Forvaltning modtaget en ansøgning vedr. en mindre ændring til den nyetablerede restriktion. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknik- og Miljøudvalget anmodede den Forvaltningen om at undersøge muligheder for at forbedre de trafikale forhold på bl.a. skolevejen, Pilegård Alle. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den , at der skal indføres parkeringsrestriktion på Pilegård Alle i tidsrummet 07:00 til 16:00 på strækningen mellem Oliefabriksvej og Skodsbøl Alle samt, at der skal indføres parkeringsrestriktion (parkering forbudt) i en passende afstand på begge sider af indgangen til H/F Ved Pilegården. Teknisk Forvaltning har nu på baggrund af den indførte parkeringsrestriktion modtaget en ansøgning fra John Jønssons (John s Kagehus) advokat, som ansøger om, at der tillades kortvarig parkering af indtil 15 min på haveforeningssiden af Pilegård Allé i den østlige ende, nærmere betegnet den strækning, der løber fra det første nye skilt, der er sat op på Pilegård Allé (set fra Oliefabriksvej) og ned til det næste skilt. John Jønsson mener ikke, at 3 min. er nok tid for hans kunder og er ligeledes alvorligt bekymret for, at han vil miste betragtelig omsætning, hvis hans ønske ikke tilgodeses. Teknisk Forvaltning vurderer, at skiltet (det første skilt set fra Oliefabriksvej) kan flyttes, da der ikke er forhold, der taler imod. HØRING De berørte vejnaboer skal høres og politiets tilsagn skal indhentes. LOVGRUNDLAG Lov om Offentlige Veje 8, stk. 2. ØKONOMI Hvis bagerens ønske tilgodeses, ville der være økonomiske konsekvenser for Tårnby Kommune i form af køb af 4 nye undertavler ca kr. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 10

12 Teknik- og Miljøudvalget d /BGR 1. hvorvidt ansøgers ønske om at ændre på P-forbuddet kan imødekommes, ved at flytte det første skilt (set fra Oliefabriksvej), således at restriktionen starter et stykke længere ind på Pilegård Alle - svarende til 50 meter fra krydset Pilegård Allé Oliefabriksvej. Yderligere tilføjes en ekstra undertavle, der tillader parkering i 15 min. i tidsrummet 7-18 på de første 40 meter fra krydset Oliefabriksvej. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Brev fra advokat /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Ansøgers ønske imødekommes ikke. Heidi Ladegaard var uenig. 11

13 Teknik- og Miljøudvalget d Trafiktælling efterår 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/12415 Sagsansvarlig: asa.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ Teknisk Forvaltning har foretaget trafiktællinger på 21 af kommunens veje i perioden fra den 24. august til den 1. oktober Teknisk Forvaltning indstiller, at resultatet af trafiktællingen tages til efterretning. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknik og Miljøudvalget har den 12. juni 2014 besluttet, at Teknisk Forvaltning fremover foretager tællinger på indfaldsveje om foråret og på øvrige kommunale veje om efteråret. Tællingerne er vist i bilag Trafiktællinger oversigt efterår Der er i samme bilag også vist trafiktællinger omkring lyssignaler, som er overvåget af Teknisk Forvaltning. Den højest målte gennemsnitshastighed over det tilladte er på Bøjlevej med 16,2 % svarende til 8,1 km/t, som forventet pga. generel høj hastighed på Bøjlevej (åben vej uden vejtilslutninger samt uden forhindringer). Den laveste målte gennemsnitshastighed, under det tilladte, er på Hyben Alle med -47 %, svarende til 23,5 km/t. Udslaget er som forventet pga. vejbump på Hyben Alle. Gennemsnitshastigheden på Kastruplundgade er faldet med 5,4 km/t sammenlignet med tællingen i Det betyder, at fartdæmpning på Kastruplundgade har givet en effekt. Tabellen viser, at bilisterne kører under den tilladte hastighed. Gennemsnitshastigheden i forhold til den tilladte hastighed er faldet. Det er kun på Bøjlevej og Nøragersmindevej, at bilisterne kører over den tilladte hastighed. Forvaltningen undersøger forholdet nærmere og kommer med en tilbagemelding til udvalget. LOVGRUNDLAG I henhold til Vejloven 8 skal vejbestyrelserne holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 12

14 Teknik- og Miljøudvalget d /BGR 1. at trafiktællingerne, foretaget i efteråret 2015, tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Trafiktællinger oversigt efterår /15 2 Åben Trafiktælling efterår kort 85323/15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 13

15 Teknik- og Miljøudvalget d Parkeringsforhold - Nordmarksvej Åben sag Sagsnr.: 15/1773 Sagsansvarlig: aba.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ I forbindelse med de nye opsatte skilte på Nordmarksvej har Teknisk Forvaltning fået flere klager. Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal indføres parkeringsrestriktion på den vestlige side af Nordmarksvej, på strækningen Saltværksvej-Syrefabriksvej samt en lempelse af restriktionen på den østlige side. Forbuddet tidsbegrænses, således at det gælder i tidsrummet UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknik- og Miljøudvalget anmodede den Teknisk Forvaltning om at undersøge mulighederne for at forbedre de trafikale forhold på bl.a. skolevejen, Nordmarksvej. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den , at der skal indføres parkeringsrestriktion på Nordmarksvej på østsiden fra indkørslen mellem Lille og Store Tilfredshed til Syrefabriksvej hele døgnet. Som følge af de opsatte skilte på østsiden af vejen er bilerne rykket over på vestsiden, hvor de ved parkering skaber farlige situationer omkring udkørslerne fra de store p- pladser. Teknisk Forvaltning har undersøgt sagen nærmere med henblik på en løsning af problematikken ved at: 1. Forlænge de eksisterende cykelbaner, kombineret med spærrelinjer, således at bilisterne kan holdes væk fra indkørslerne. 2. Opmale fuldt optrukne gule streger på kantsten 3. Indføre parkeringsrestriktion ligesom på den østlige side samt lempelse af restriktionen på den østlige side, se bilag. Teknisk Forvaltning har drøftet løsningerne med Københavns Politi. Politiet kan ikke godkende cykelbaner, kombineret med spærrelinjer på strækningen, eller gul afmærkning. Argumentet for cykelbanen, kombineret med spærrelinjer, er, at bilisterne vil blive forvirrede. Gul afmærkning jf. bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 189, stk. 1, må kun benyttes til at understrege eller til forlængelse af forbud efter færdselslovens 29. Derfor skal det overvejes, hvorvidt der skal indføres parkeringsforbud på den vestlige side af strækningen mellem Saltværksvej - Syrefabriksvej samt en lempelse af parkeringsforbuddet på den østlige side. Parkeringsforbuddet på den vestlige side vil løse den nuværende problematik. Som følge heraf vil der være tale om opsætning af 7 stk. C61-tavler med tilhørende undertavler. 14

16 Teknik- og Miljøudvalget d Lempelsen på den østlige side skal være i form af, at parkeringsforbuddet tidsbegrænses, således at det gælder mellem 7:00 og 18:00. Årsagen hertil er, at der ikke er grund til, at et parkeringsforbud er gældende hele tiden på den side, hvis argumentet for restriktionen er, at Nordmarksvej er en skolevej. Derfor kan parkeringsmulighederne lige så godt blive udnyttet. Hvis lempelsen på den østlige side gennemføres, vil det være tale om en ændring af de eksisterende undertavler. Derudover indstiller Teknisk Forvaltning, at fremadrettede henvendelser vedrørende gul kantstensafmærkning på vejareal, som kun må benyttes til understregning eller forlængelse af forbud efter Færdselslovens 29, behandles administrativt ud fra en konkret vurdering, og kun hvor der er særligt færdselsmæssigt behov for det. Politiets samtykke skal også indhentes. HØRING Politiets samtykke skal indhentes. LOVGRUNDLAG Lov om Offentlige Veje 8, stk. 2. ØKONOMI Der vil være en økonomisk konsekvens for Tårnby Kommune på ca kr. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, /BGR 1. hvorvidt der skal indføres parkeringsrestriktion på den vestlige side af Nordmarksvej på strækningen Saltværksvej-Syrefabriksvej samt en lempelse af restriktionen på den østlige side, ved at tidsbegrænse forbuddet, således at den gælder i tidsrummet at fremadrettede henvendelser vedrørende gul kantstensafmærkning på vejareal behandles administrativt ud fra en konkret vurdering. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nordmarksvej /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Der indføres parkeringsrestriktion på den vestlige side af Nordmarksvej på strækningen Saltværksvej-Syrefabriksvej. Fremadrettede henvendelser vedrørende gul kantstensafmærkning på vejareal behandles administrativt ud fra en konkret vurdering. 15

17 Teknik- og Miljøudvalget d Etablering af ladestandere i Tårnby Kommune Åben sag Sagsnr.: 15/23165 Sagsansvarlig: aba.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget en ansøgning fra Arriva/E.ON om opstilling af ladestandere og reservering af parkeringspladser til el-biler i tilknytning til delebilsordningen DriveNow. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby Kommune har modtaget en konkret projektbeskrivelse fra Arriva/E.ON og en ansøgning om at etablere p-pladser med ladestandere forbeholdt elbiler (ikke kun elbiler under DriveNow konceptet) til opladning. Det samlede behov for reservering af p-pladser til el-biler vil i alt være 14 parkeringspladser samt et behov for opsætning af 7 ladestandere - én for hver to parkeringspladser. E.ON er opmærksom på det nuværende pres på de offentlige parkeringspladser og foreslår derfor, at ladestandere og parkeringspladser etableres i to faser efter dokumenteret behov. I første fase foreslås alle 7 ladestandere etableret, men med kun 7 reserverede parkeringspladser. De øvrige reserverede parkeringspladser foreslås etableret i en fase 2 ved dokumenteret behov i et område. Mht. placeringerne er Arriva/E.ON til at begynde med kommet med et forslag. Dog skal de endelige placeringer godkendes af Teknisk Forvaltning efterfølgende, efter vedlagte retningslinjer. Alle omkostninger i forbindelse med etableringen af ladestandere samt efterfølgende drift og vedligeholdelse vil blive afholdt af E.ON Danmark A/S. Forvaltningen kan ikke anbefale, at P-pladserne ved ladestanderne reserveres til el-biler. Ud fra den betragtning, at Tårnby Kommune ikke har retningslinjer for opsætning af ladestandere, indstiller Forvaltningen, at der vedtages retningslinjer herom jf. bilag B, således at Forvaltningen får mulighed for at give tilladelser til opsætning af ladestandere. Retningslinjerne fastlægger, at ladestanderne ikke vil kunne forbeholdes enkeltoperatører, men at alle elbiler i princippet skal kunne anvende ladestanderne. Der er dog stadig kun få privatejede elbiler, hvilket betyder, at ladestanderne i praksis primært vil blive benyttet af delebilordningens elbiler. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget måtte vedtage retningslinjerne, vil tilladelse til Arriva/E.ON blive omfattet af disse. 16

18 Teknik- og Miljøudvalget d Forvaltningen har derudover også modtaget en ansøgning fra E.ON i samarbejde med Jan Nygaard, hvor der ansøges for etablering af Quick-Charger på Bjørnbaksvej til opladning af el-biler. Her vil der være tale om reservering af 2 parkeringspladser, se bilag Quick-charger Bjørnbaksvej. Forvaltningen kan ikke anbefale, at P-pladserne ved ladestanderne reserveres til el-biler. Ladestander på privat areal skal have byggetilladelse og det vil blive meddelt ansøger, at opstilling af Quick-chargeren kræver byggesagsbehandling. HØRING Politiets samtykke skal indhentes. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af færdselsloven 92, stk. 1. Bekendtgørelse om vejafmærkning. ØKONOMI Alle omkostninger i forbindelse med etableringen af ladestandere samt efterfølgende drift og vedligeholdelse, vil blive afholdt af E.ON Danmark A/S. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at give tilladelse til etablering af ladestandere efter beskrevne retningslinjer. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag A - Ansøgning - Tårnby Kommune.pdf /15 2 Åben Quick-charger Bjørnbaksvej.pdf /15 3 Åben Tårnby Kommunes retningslinjer - ladestander,elbiler.docx /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 17

19 Teknik- og Miljøudvalget d Udvidelse af højresvingsbane - mindre ændringer Åben sag Sagsnr.: 11/14292 Sagsansvarlig: aba.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ I forbindelse med et tidligere godkendt projektforslag ombygning af krydset Amager Strandvej/Øresundsmotorvejen - indstiller Teknisk Forvaltning en mindre ændring af projektforslaget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknik- og Miljøudvalget godkendte på udvalgsmødet den , at krydset Amager Strandvej-frakørselsrampe 15 ombygges, således at der etableres en separat højresvingsbane (forslag 1), samt at venstresvingsbanen på Amager Strandvej forlænges. Forlængelsen af venstresvingsbanen på Amager Strandvej gør det nødvendigt, at den nuværende støttehelle ved fodgængerfeltet bliver fjernet. I den forbindelse anbefaler Teknisk Forvaltning, at fodgængerfeltet, inkl. I17-tavler med blink, også fjernes. Baggrunden er, at fritliggende fodgængerfelter uden støtteheller giver øget uheldsrisiko i forhold til situationen uden fodgængerfelter. Desuden er det ikke god skik at anlægge fodgængerfelter hen over mere end 2 spor af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Herefter anbefaler Teknisk Forvaltning, at der etableres dobbeltrettet cykelsti på den vestlige side af Amager Strandvej frem mod krydset Skøjtevej. Derudover orienterer Teknisk Forvaltning om, at det har været nødvendigt at foretage en mindre ændring af projektet. En forlængelse af højresvingsbanen på motorvejsrampen, som tidligere indstillet, betyder, at en del af det fredede areal Kastrup Strandpark skulle benyttes til støtteskråning for motorvejsrampen. En sagsbehandling om at udtage det pågældende areal af fredningen og tillægge det til motorvejsarealet vil tidsmæssigt umuliggøre en færdiggørelse af projektet i Ændringen betyder, at den separate højresvingsbane gøres kortere, se bilag. Dette er aftalt med A/S Øresund, som er indforstået med, at et evt. fremtidigt ønske om/behov for at forlænge højresvingsbanen alene er et projekt for A/S Øresund. HØRING Projektet er sendt til godkendelse hos Københavns Politi LOVGRUNDLAG Lov om Offentlige Veje 8, stk. 2. ØKONOMI A/S Øresund deltager i finansieringen af projektet, ved at dække 2/3 del af projektomkostningerne, dvs. de faste omkostninger. Dog fordeles Rådgivningen ligeligt 18

20 Teknik- og Miljøudvalget d mellem Kommunen og A/S Øresund. Evt. ekstra arbejde vil efterfølgende blive delt op efter en fordelingsnøgle i forhold til, hvilken vejmyndighed arbejdet tilgodeser. Tårnby Kommune bidrager med kr. fra driftskonti, heraf kr. til slidlag på Amager Strandvej ved motorvejsrampen. Teknisk Forvaltning vurderer, at det er nødvendigt, at der kommer slidlag på den nordlige side af Amager Strandvej ved motorvejsrampen, således at man får et færdigt projekt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, /BGR 1. at fodgængerfeltet tværs over Amager Strandvej fjernes, således at risikoen for uheld forebygges. 2. at der etableres dobbeltrettet cykelsti på den vestlige side af Amager Strandvej frem mod krydset Skøjtevej. 3. at Tårnby Kommune fralægger sig ethvert økonomisk ansvar ved evt. fremtidige ønske om behov for at forlænge højresvingsbanen. Det vil alene være et projekt for A/S Øresund. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forslag 1 - Tidligere godkendt forslag.pdf /15 2 Åben Nyt projekt /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 19

21 Teknik- og Miljøudvalget d Parkeringsforhold - Vægtergangen Åben sag Sagsnr.: 15/22816 Sagsansvarlig: ish.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget en ansøgning fra Amager Ressourcecenter (Genbrugspladsen - Vægtergangen) om etablering af parkeringsrestriktioner på Vægtergangen af hensyn til betjening af genbrugspladsen med lastbiler. Teknisk Forvaltning indstiller, at der gennemføres ændringer i parkeringsrestriktionerne på Vægtergangen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På grund af parkerede private køretøjer på begge sider af Vægtergangen er det problematisk for renovationens lastbiler at komme ind på genbrugspladsen på Vægtergangen. Problemet forværres af, at de private køretøjer parkerer foran brandhaner og i øvrigt helt foran porten samt på modsat side overfor indkørslen til genbrugspladsen. Transportøren har flere gange meddelt, at såfremt det ikke er muligt at køre uhindret ind og ud af genbrugspladsen, så vil de undlade at foretage bestilte afhentninger. Dette kan i yderste konsekvens medføre, at pladsen må lukkes. Genbrugspladsen ønsker etableret parkering og standsning forbudt på modsatte vejside i forhold til indkørslen til genbrugspladsen, for at kunne opretholde normal drift af genbrugspladsen. Forvaltningen indstiller, at der opsættes 2 stk. C 61 tavler (parkerings- og standsning forbudt) overfor genbrugspladsen, i den sydlige side af Vægtergangen, se vedhæftede bilag. Restriktionen skal kun gælde i tidsrummet 7-12, også lørdag og søndag. Dette løser problemet med at kunne betjene genbrugspladsen med lastbiler. HØRING Der er indhentet samtykke fra Politiet. Endvidere har Haveforeningen Sano, Vægtergangen 50 og A/B Herberts Hjørne svaret. LOVGRUNDLAG Privatvejslovens 57. ØKONOMI Tårnby Kommune dækker udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af skiltene over driftsbudgettet. 20

22 Teknik- og Miljøudvalget d INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, /BGR 1. at der opsættes 2 stk. parkerings- og standsningsforbuds tavler overfor genbrugspladsen - i den sydlige side af Vægtergangen. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Adgang til Genbrugspladsen på Vægtergangen_Parkering /15 2 Åben Vægtergangen 50 - svar på spørgsmål /15 3 Åben Vægtergangen - forslag /15 4 Åben Vægtergange - AB Herberts Hjørne.pdf /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 21

23 Teknik- og Miljøudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/26771 Sagsansvarlig: lno.tf Fraværende: Afbud: Einer Lyduch, Carsten Fuhr, Anders Krantz BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Intet. 22

24 Teknik- og Miljøudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Mødeplan TMU (180527/15) 2. Hedegaardsvej - opklassificering til kommunevej (196915/15) 3. Formandsgodkendelse - Midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved renovering af Amager Landevej (202034/15) 3. Vedtagelse af Miljøgodkendelse - Spirit Air Cargo 1. Pederdalsvej 1 - udkast Miljøgodkendelse (201788/15) 4. Projektforslag for fjernvarmeudbygning 1. Oversigtskort (189350/15) 2. Udbygningsplan, fase 2 oktober (189529/14) 3. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby.pdf (189368/15) 4. Notat om kompensation til HMN og omkostninger for den enkelte husstand.pdf (189367/15) 5. Ansøgning om godkendelse af projektforslag.pdf (189365/15) 6. Dagsordenspunkt: Godkendelse af projektforslag (194210/15) 5. Forlængelse af spærreflade - Amager Strandvej 1. Amager Strandvej spærrefladen (193061/15) 6. Ændring af P-forbud - Pilegård Alle 1. Brev fra advokat (177169/15) 7. Trafiktælling efterår Trafiktællinger oversigt efterår 2015 (85325/15) 2. Trafiktælling efterår kort (85323/15) 8. Parkeringsforhold - Nordmarksvej 1. Nordmarksvej (194769/15) 9. Etablering af ladestandere i Tårnby Kommune 1. Bilag A - Ansøgning - Tårnby Kommune.pdf (191690/15) 2. Quick-charger Bjørnbaksvej.pdf (174079/15) 3. Tårnby Kommunes retningslinjer - ladestander,elbiler.docx (192446/15) 10. Udvidelse af højresvingsbane - mindre ændringer 1. Forslag 1 - Tidligere godkendt forslag.pdf (188912/15) 2. Nyt projekt (188910/15) 11. Parkeringsforhold - Vægtergangen 1. Adgang til Genbrugspladsen på Vægtergangen_Parkering (172083/15) 2. Vægtergangen 50 - svar på spørgsmål (172086/15) 3. Vægtergangen - forslag (180726/15) 4. Vægtergange - AB Herberts Hjørne.pdf (194488/15) 23

25 Bilag: 2.1. Mødeplan TMU Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

26 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET MØDEPLAN 2016 Torsdag den 14. januar 2016, kl Torsdag den 4. februar 2016, kl Torsdag den 17. marts 2016, kl Torsdag den 14. april 2016, kl Torsdag den 12. maj 2016, kl (Budget) Torsdag den 2, juni 2016, kl (Vejbesigtigelse) Torsdag den 25. august 2016, kl Torsdag den 15. september 2+16, kl Torsdag den 13. oktober 2016, kl Torsdag den 10. november 2016, kl Torsdag den 8. december 2016, kl Møderne afholdes, så vidt muligt i Udvalgsværelse 215 Dok. nr

27 Bilag: 2.2. Hedegaardsvej - opklassificering til kommunevej Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

28 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 15/22818 DOK. NR.: /15 SAGSBEH.: ISRAR HAQ VEDRØRENDE: Hedegaardsvej - opklassificering til kommunevej Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den besluttet at anbefale igangsættelse af procedure for overtagelse af Hedegaardsvej som offentlig vej. Efterfølgende er indstillingen blevet godkendt i Borgerrepræsentationen i mødet den Det er oplyst af Københavns Kommune, at man i forbindelse med en partshøring naturligvis også vil partshøre Tårnby Kommune. Københavns Kommune har på forhånd forespurgt Tårnby Kommune om parkeringspladserne på Hedegaardsvej, som henligger i Tårnby Kommune, i den forbindelse også kan opklassificeres. Teknisk Forvaltning vil udarbejde indstilling til Teknik- og Miljøudvalget, når partshøringsbrevet foreligger fra Københavns Kommune. 1

29 Bilag: 2.3. Formandsgodkendelse - Midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved renovering af Amager Landevej Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

30

31

32 Bilag: 3.1. Pederdalsvej 1 - udkast Miljøgodkendelse Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

33 TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Cargovirksomhed Pederdalsvej 1, 2770 Kastrup xx. september 2015

34 Meddelelse af godkendelse Coor Service Management A/S har på vegne af Spirit Air Cargo ansøgt om miljøgodkendelse af Spirit Air Cargos virksomhed i Københavns Lufthavn. Tårnby Kommune har som miljømyndighed givet tilladelse til det ansøgte med miljøgodkendelse af XXXXXXX. Tårnby Kommune stiller i miljøgodkendelsen vilkår for drift og indretning af virksomheden, så jord og grundvand beskyttes mod forurening. Desuden stilles krav om egenkontrol og årlig rapportering af virksomhedens miljøforhold. Godkendelsen gives i henhold til miljøbeskyttelsesloven 1 kapitel 5 33 og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Miljøgodkendelsen gives under forudsætning af, at vilkårene overholdes straks fra start af drift. 1 Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni (Miljøbeskyttelsesloven) TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

35 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Stamdata... 3 Vilkår for godkendelsen... 4 Miljøteknisk vurdering... 6 Beliggenhed og planforhold... 6 Indretning og drift... 6 Til og frakørsel... 7 Luftforurening... 7 Affald... 7 Jord og grundvand Spildevand og overfladevand... 7 Støj... 7 Egenkontrol... 7 Bedst tilgængelige teknologi - BAT... 8 Klagevejledning... 9 Bilag 1. Placering af Tankanlæg 10 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

36 Stamdata Ansøgers navn Virksomhedens navn og adresse: Coor Service Management A/S Amager Strandvej Kastrup Telefon SAS Ground Handling Denmark A/S Amager Strandvej Kastrup CVR-nummer: P-nummer: Listebetegnelse: Bygninger og grund ejes af: H202: Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser? Københavns Lufthavne A/S Ejendomme Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup Matrikel nr.: Virksomhedens kontaktperson: Virksomhedens art - listebetegnelse 144a, St. Magleby By, St. Magleby Finn Nielsen Spirit Air Cargo Peterdalsvej Kastrup H202. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Godkendelsesdato: xxxx Betina Grimm / Viviane Mortensen Teknisk Chef Afdelingsleder Annoncering den Klagefristen udløber den Søgsmålsfristen udløber den TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

37 Vilkår for godkendelsen Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Tankning af diesel må kun foregå på arealer, hvor der er tæt belægning og afløb til sandfang og olieudskiller. Luftforurening 4. Filtre i ventilationsanlæg skal drives, serviceres og vedligeholdes eller udskiftes efter filterleverandørens anvisning, så normal renseeffekt til enhver tid er opretholdt. Affald 5. Håndtering af affald skal ske i overensstemmelse med gældende affaldsregulativer i Tårnby Kommune. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 6. Faremærkede stoffer, såvel nyt som brugt, skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovenstående gælder ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. En container, der opfylder ovennævnte krav, kan ligeledes anvendes. Spildevand og overfladevand 7. Drift og tømning af olieudskiller og sandfang, som ligger i tilknytning til vaskepladsen, skal ske i overensstemmelse med følgende: - Sandfang skal tømmes, når 50 % af slamvolumen er fyldt op, dog skal sandfanget som minimum tømmes én gang årligt. - Olieudskiller skal tømmes når olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten for den pågældende udskiller, dog skal olieudskiller som minimum tømmes én gang årligt. - Ved bundtømning af olieudskiller skal også det bundfældede materiale (slam) fjernes. - Efter tømning skal olieudskiller fyldes med vand. - I forbindelse med hver tømning, og mindst én gang årligt skal olieudskilleren inspiceres for synlige fejl og mangler. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. 8. Ved konstatering af utætheder, skader eller andre uregelmæssigheder i olieudskilleranlægget (sandfang, olieudskiller og rørledninger), skal disse udbedres inden fortsat brug. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

38 Støj 9. Virksomhedens støjbelastning må udendørs, målt i skel til områderne, ikke overstige værdierne i tabel 2, som svarer til de vejledende grænseværdier angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984 Ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne er anført i tabel 1 nedenfor. Grænseværdierne er angivet som A-vægtede ækvivalente korrigerende støjniveau. Område Mandag - fredag kl , lørdag kl Tabel 1. Grænseværdier for støjbelastningen Mandag - fredag kl , Lørdag kl , Søn- og helligdag kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 B 10. Hvis der ved klager, i forbindelse med tilsyn eller på anden måde konstateres en væsentlig sandsynlighed for, at en eller flere grænseværdier i vilkår 9 er overtrådt kan tilsynsmyndigheden forlange, dog højst én gang årligt, at virksomheden foretager beregninger af støjbelastningen til kontrol for overholdelse af vilkår 9. Driftsbetingelserne for beregningerne aftales mellem tilsynsmyndigheden og virksomheden. 11. Støjmålinger skal dokumentere i form af resultater af beregninger udført af den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 eller ved måling af den støj virksomheden påfører omgivelserne. Målingerne skal i så fald udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 og nr. 6/ Kildestyrkemålingerne og beregningerne skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK, SWEDAC eller andre akkrediterede organer godkendt af EAL(European Coopearation for Accrediation of Laboratories) til at udføre Måling ekstern støj eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømålinger ekstern støj Egenkontrol 13. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle befæstede arealer. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn, dog højst 1 gang hvert tredje år. Rapportering 14. Spirit Air Cargo skal på forlangende forevise følgende dokumentation for tilsynet: - Oversigt over tidspunkt for inspektion af belægninger, konstaterede revner og skader ved inspektionen, samt en oversigt over dato/er for udførte reparationer af skaderne. - Dato for inspektion og tømning af sandfang og olieudskillere Dokumentationen skal opbevares i 5 år, regnet fra udløbet af det kalenderår, hvor den pågældende handling er udført. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

39 Miljøteknisk vurdering Lovgrundlag Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til miljøbeskyttelsesloven, 33, stk Virksomhedens godkendes som forurenende biaktivitet jf. godkendelsesbekendtgørelsens 2 3, stk. 3. til Københavns Lufthavn der som hovedaktivitet er optaget på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 under listepunktet: H 202. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. VVM: Virksomhedens aktiviteter er ikke omfattet af bilag 1 eller bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen 3.. Det betyder, at anlægget ikke er omfattet af reglerne om VVM-screening (Vurdering af Virkning på Miljøet). Risikobekendtgørelsen: Virksomheden har ikke anlæg eller oplag af farlige stoffer i en mængde som kræver at der udarbejdes en risikovurdering, som det defineres i Risikobekendtgørelsen 4. Beliggenhed og planforhold Spirit Air Cargo er placeret på Pederdalsvej 1 på, matr. Nr. 124 Maglebylille By, Kastrup, som er beliggende i Københavns Lufthavns nordområde i Tårnby Kommune. Området er omfattet af Lokalplan og Kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn april Nærmeste forureningsfølsomme område er et boligområde, der ligger ca. 400 meter nordvest for Spirit Air Cargo. Tårnby Kommune vurderer, at beliggenheden er i overensstemmelse med den gældende fysiske planlægning, henholdsvis Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning samt lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april Indretning og drift Virksomheden håndterer fragt til fly, og der kommer lastbiler i døgnet med fragt til fly. Fragten afleveres ved sluse på Peterdalsvej 1, 2770 Kastrup og omlastes til fragtvogne/containere der køres til fly. Hertil kommer administrationsområder i form af kontorarealer. Virksomheden råder over 8 personbiler, der serviceres på SAS værksteder i Hangar 1 og tankes på anlæg i Lufthavn Nord. Aktiviteterne i fragtterminalen omfatter nedbrydning og opbygning af paller og ULD (Palletter og containere benævnes Unit Load Devices ULD) samt tilsvarende for fragtvogne. Aktiviteterne medfører ingen forurening eller støjgener, da al i transport foregår med el-drevet transportanlæg for ULD, eldrevne gaffeltrucks, eltrækkere m.m. I forbindelse med opladning af eldrevne køretøjer er der etableret truckladerstation og der anvendes lukkede batterier. Virksomheden har 3 trucks og 2 pallevender, der kører på diesel. Diesel påfyldes på forpladsen (kontrolleret landside se bilag 1). Påfyldning foregår på befæstet tæt areal og tankningen sker fra brændstofvogne, som tilhører eksterne firmaer i Københavns Lufthavn. 1 Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni (Miljøbeskyttelsesloven) 2 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni (Godkendelsesbekendtgørelsen) 3 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november (VVM-bekendtgørelse) 4 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december (Risikobekendtgørelse) TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

40 Til og frakørsel Spirit Air Cargo er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Nærmeste vandindvindingsboring (DGU nr ) ligger i en afstand på ca. 1,4 km. fra lageret og tilhører Tårnby Forsyning. Luftforurening Det vurderes ikke, at ventilationen fra lagerbygningen vil give anledning til luftforurening. Der stilles alene krav om vedligeholdelse af ventilationsanlægget samt filtre. Affald Affald fra driften af virksomheden bliver sorteres i fraktionerne: plast, papir, pap, andet brændbart samt batterier. Affaldet bliver afleveret til en affaldsindsamler, der er registeret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Jord og grundvand Spirit Air Cargo er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Nærmeste vandindvindingsboring (DGU nr ) ligger i en afstand på ca. 1,4 km. fra lageret og tilhører Tårnby Forsyning. Virksomheden har 3 trucks og 2 pallevender, der kører på diesel. Påfyldning af diesel på virksomhedens dieseldrevne maskiner sker på forpladsen (kontrolleret landside se bilag 1) på tæt belægning. Eventuelt spild af diesel vil med overfladevandet bliver afledt via sandfang og olieudskiller til Lufthavnens regnvandssystem. Håndtering og opbevaring faremærkede kemikalier i truckværkstedet sker i egnede tætte beholdere opstillet i opsamlingskar (spildbakker). Der stilles vilkår i godkendelsen om, at opbevaring af faremærkede kemikalier skal ske således, at der ikke kan ske spild af kemikalier til jorden. Der stilles endvidere vilkår om kontrol og tømning af sandfang og olieudskillere. Kommunen vurderer, at vilkår er tilstrækkelig til at sikre jord og grundvand og har ikke stillet yderligere vilkår. Spildevand og overfladevand Der forekommer ikke processpildevand på virksomheden. Overfladevandet fra arealet fra lastvognparkeringen samt arealet, hvor der påfyldes diesel bliver afledt til olieudskillere og videre til Lufthavnens regnvandssystem. Det vil blive stillet krav om at olieudskillere skal tømmes efter behov. Støj Støjemissioner fra virksomheden vil hovedsagligt fremkomme i forbindelse med til- og frakørsel, men det vurderes ikke at medfører gener for naboer. Pladsen er beliggende på Lufthavnens område, og der er god afstand til nærmest boligområde, der ligger ca. 400 meter væk. Der stilles dog vilkår om, at virksomheden skal overholde gældende grænseværdier i henhold til lokalplanens områdeklassificering som erhvervs- og industriområde. I tilfælde af klager kan Tårnby Kommune forlange støjbelastningen af omgivelserne dokumenteret ved måling og/eller beregninger Egenkontrol Tårnby Kommune stiller vilkår om, at Spirit Air Cargo opbevarer dokumenter for dato for inspektion og tømning af sandfang og olieudskiller samt oversigt over tidspunkt over dato/er for udførte reparationer af skaderne. Formålet med dokumentationen er, at Tårnby Kommune skal kunne vurdere om driften af virksomheden lever op til de forudsætninger, som ligger til grund for denne godkendelse. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

41 Bedst tilgængelig teknologi - BAT Det vurderes, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at der ikke er risiko for forurening af jord og grundvand. Tårnby Kommune vurderer endvidere, at virksomheden kan drives på stedet i overensstemmelse med planlægningen for området, samt at til- og frakørsel til virksomheden vurderes at kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omkringboende. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

42 Klagevejledning Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af: Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelsesloven 1 99 og 100 Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt at de ønsker underretning om afgørelsen Skriftlig klage og klagefrist Godkendelsen vil blive annonceret på Tårnby Kommunes hjemmeside. Hvis der ønskes at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur og Miljøklagenævnet. Der klages via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Der logges på eller typisk med NEM-id. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig i Klageportalen. Når der klages, skal du betale et gebyr på 500 kr. Der betales gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlig grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelsen i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Betingelser, mens en klage behandles De vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at De opfylder de vilkår, der er stillet i miljøgodkendelsen. Dette indebærer dog ingen begrænsninger for nævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Underretning om afgørelsen Godkendelsen annonceres på Tårnby Kommunes hjemmeside den XXXX Afgørelsen er endvidere sendt til: Cargo Air Spirit Coor Service Management A/S Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Danmarks sportsfiskerforbund DOF seost@sst.dk dnamager-sager@dn.dk lone.bent@larsen.dk fr@friluftraadet.dk post@sportsfiskerforbundet.dkpost@sportsfiskerforbundet.dk post@sportsfiskerforbundet.dk dragoer@dof.dk TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

43 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

44 Bilag 1 Placering af tankplads TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

45 Bilag: 4.1. Oversigtskort Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Lokalplan 112 Øresundparken Gemmas Allé Kastrup Telefon: Fax: CTR Tårnby Varme. Eksist. Tårnby Varme. Nyt fjernvarmenet (SRnet) Blokvarmenet Gas Projektnr. 1: :36:27 Y:\Projects\RE-DK\2013\ Tårnby Udbygningsplan\Tegn\Oversigtskort.dwg Konst./Tegn. Kontrol. Godk HPM AD KEH Mål 1:10000 Tårnby Forsyning Varme Udbygningsplan Tårnby Varme. Eksist. forsyningsområder Tårnby Varme. Nye forsyningsområder Dato Oversigtskort Distrikter Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Tlf Fax Tegning nr Rev. hpm Rev. Signatur:

47 Bilag: 4.2. Udbygningsplan, fase 2 oktober Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 Til Tårnby Forsyning Dokumenttype Rapport Endeligt Dato Oktober 2013 TÅRNBYFORSYNING UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2

49 TÅRNBYFORSYNING UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2 Revision 04 Dato Udarbejdet af Christian Vang Madsen, Anders Dyrelund, Thomas Rønn Kontrolleret af Karl Erik Hansen Godkendt af Karl Erik Hansen Ref TF Udbygningsplan, fase 2.doc

50 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume 3 3. Områder og Varmegrundlag 7 4. Forudsætninger ved fjernvarmekonvertering Udbygningstakt og tilslutningstakt Det potentielle område for etape Fjernvarmebehov og nettab Udlægning af ledningsnet Krydsning af motorvejen Netdimensionering Eksisterende net Nye områder Trykforhold og dimensionering Forbrug Spidslast Anlægsoverslag Kompensation til HMN Naturgas Samfundsøkonomiske vurderinger Etape Øvrige villaområder, område Ny bebyggelse Selskabsøkonomiske vurderinger økonomi for brugerne og lokalsamfundet Følsomhedsvurdering Ændrede gaspriser Ændret diskonteringsrente Ændret varmebehov Ændret anlægsinvestering Mindre tilslutning Anbefalinger 29

51 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I TÅRNBY FASE 2 FIGURER OG TABELLER Figur 2-1 Kort over etape 1 (blå områder)... 4 Figur 2-2 Udbygningstakt etape Figur 2-3 Investeringer og nutidsværdi for TF i faste priser, etape Figur 2-4 Investeringer og akkumuleret resultat for TF i lb. Priser, etape Figur 4-1 Forudsat samlet udbygningstakt for etape Figur 4-2 Trace for foreslået krydsning af motorvej Figur 4-3 Nordsiden af motorvejen set mod øst Figur 4-4 Ledningsnet med trykforhold ved spidslast, for TF med etape Figur 4-5 Mulige spidslastcentraler ved Fuglebækvej 4 og Løjtegårdsvej Figur 6-1 Selskabsøkonomi, etape 1, nuværdi i faste priser Figur 6-2 Selskabsøkonomi, etape 1, betalinger i løbende priser Figur 6-3 Budgetfremskrivning, etape 1, i løbende priser Figur 7-1 Brugerøkonomi Figur 8-1 Tilslutningstakt ved maksimal 70 % tilslutning Figur 8-2 Samfundsøkonomi ved 70 % tilslutning Figur 8-3 Selskabsøkonomisk nutidsværdi ved 70 % tilslutning Figur 8-4 Akkumuleret underskud ved 70 % tilslutning og 20 års afskrivning 28 Figur 8-5 Akkumuleret underskud ved 70 % tilslutning og 20 års afskrivning 28 Tabel 4-1 Resultat for hvert hovedområde Tabel 4-2 Potentielt varmebehov etape 1 ved 100% konvertering Tabel 4-3 Kapacitetsbehov etape Tabel 4-4 Nettab for etape Tabel 4-5 Anlægsoverslag for net og stik etape 1 ved 100 % Tabel 4-6 Omkostninger brugerinstallationer Tabel 5-1 Samfundsøkonomisk forrentning etape Tabel 5-2 Samfundsøkonomisk forrentning for område 5 marginalt Tabel 5-3 Samfundsøkonomisk forrentning for ny bebyggelse marginalt Tabel 6-1 Forudsat udbygningstarif BILAG Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 ledningsnet Bilag 3 Beregninger

52 INDLEDNING Denne udbygningsplan er udarbejdet for TÅRNBYFORSYNING (TF) og er anden fase i arbejdet med en udbygningsplan, der beskriver TF's muligheder for at udvide fjernvarmedækningen i Tårnby Kommune. Udbygningsplanen indgår således som en del af TF's bidrag til Tårnby Kommunes arbejde med varmeplanlægningen i henhold til Varmeforsyningsloven. Den oprindelige varmeplan for Tårnby Kommune (godkendt i 1984) inddelte Tårnby i 8 områder: Område 10 og 20 (nord for den nuværende motorvej) var udlagt til kraftvarme for større bebyggelser og naturgas til mindre bebyggelser. Område 60 (Lufthavnen central vest) udlagt til kraftvarme Område 30, 40, 50, 70 (syd for den nuværende motorvej), der var udlagt til naturgas. Område 80 (det åbne land) der er udlagt til individuel forsyning I juni 2004 blev der udarbejdet en status og strategi for varmeplanlægning i Tårnby Kommune. Strategien vedrørte alene nye bolig- og erhvervsbyggerier, som på daværende tidspunkt var planlagt i kommunen. Status vedrørte desuden en oversigt over gældende energidistriktsgrænser samt en oversigt over relevante myndighedskrav vedrørende varmeforsyning. Tårnby Forsyning leverer i dag udelukkende fjernvarme til storkunder, primært etageboligbebyggelse og lufthavnen. De seneste år har forudsætningerne dog ændret sig og er i stadig forandring, hvilket har givet behov for at kortlægge TF's muligheder for at slutte flere kunder på. De ændrede forudsætninger, som begrunder en ny udbygningsplan, er bl.a.: Energiministerens brev af 27. januar 2009 til kommunerne, som anmoder kommunerne om at arbejde med varmeplanlægning og fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Baggrunden er bl.a., at økonomien i naturgasprojektet er sikret, og, at der er et stort potentiale for at gennemføre samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for konvertering til fjernvarme, især i områder med overskudsvarme. Energiaftalen af 22. marts, hvor et bredt flertal i Folketinget bekræfter enigheden om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i 2035 indenfor el- og varmeforsyningen og, at fjernvarmen vil få en meget central rolle i at nå dette mål på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde. Energiaftalen udstikker rammerne for de tiltag, der skal foretages inden 2020, herunder: at der afsættes midler til arbejdet med strategisk energiplanlægning at der igangsættes analyser af fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ at der fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, der ikke kan tilsluttes til en godkendt naturgasdistributionsledning at Energiselskabernes besparelsesforpligtigelser øges i forhold til indsatsen i med 75 % i perioden og med 100 % i perioden Energistyrelsen har igangsat arbejdet med at implementere energiaftalen med bl.a. ændring af varmeforsyningsloven nye beregningsforudsætninger som afspejler langsigtede forventninger til prisudviklingen, senest med nye beregningsforudsætninger af september 2012, som peger i retning af et langsommere tempo for at konvertere fra gas til fjernvarme, dog suppleret med en sænkning af diskonteringsrenten fra 5 % til 4 % i maj Resultatet af de nye beregningsforudsætninger er, at samfundsøkonomien i fjernvarmen i forhold til naturgas stort set er uændret fra tiden før energiaftalen, da virkningerne af lavere energipriser og lavere diskonteringsrenten næsten ophæver hinanden.

53 1-2 Samlet set betyder det, at samfundsøkonomien i fjernvarmekonverteringen bliver som forventet i fase 1 rapporten. Dog er der kommet nye oplysninger om lokale net, specielt for lufthavnen, lavere varmbehov samt muligheder for gunstig lokal spidslast, som også til en vis grad ophæver hinanden. Der er desuden udsendt en ny projektbekendtgørelse af 15. april 2013, som bl.a. fastlægger kompensationsbetaling til HMN. Som led i arbejdet med fremtidens varmeforsyning har varmeselskaberne VEKS, CTR og HOFOR i fællesskab gennemført analyser af at omstille det fælles storkøbenhavnske fjernvarmesystem til en CO 2-neutral varmeforsyning inden Den seneste analyse er udmøntet i rapporten Varmeplan Hovedstaden 2 fra sept. 2011, hvori det bl.a. er forudsat, at Amagerværket blok 3 (AMV3) og Avedøreværket blok 1 (AVV1) omstilles til biomasse. Parterne arbejder videre med Varmeplan Hovedstaden 3. Det forventes, at omstillinger sker inden år Fjernvarmens fremme vil således blive et vigtigt middel for Hovedstadsområdets kommuner, herunder Tårnby Kommune, til at opnå deres klima- og energipolitiske mål.

54 RESUME TÅRNBYFORSYNING (TF) arbejder for at sikre stabil og sikker varmeforsyning og minimere omkostningerne til opvarmning for nuværende og potentielle nye varmekunder. TF skal desuden sikre, at fordelen ved fjernvarmen fordeles rimeligt mellem de forskellige kundegrupper, store som små og nye som gamle. Samtidig skal TF bidrage aktivt til Tårnby Kommunes arbejde med varmeplanlægningen, så fjernvarmens muligheder udnyttes til at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig opvarmning i kommunen. Fjernvarmeforsyningen i Tårnby blev netop dannet for at bidrage til at implementerer energipolitikken i 80'erne. Siden er forudsætningerne ændret, så der er nye udfordringer for fjernvarmen. Energiministeren har således i 2009 anmodet kommunerne om at genoptage varmeplanlægningen for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Desuden har vi den 22. marts 2012 i år fået endnu en bred energiaftale, som betyder endnu flere udfordringer for TF. TF skal være klar til at forsyne resterende oliefyrede ejendomme indenfor eller i nærheden af forsyningsområdet, da der er stop for nye oliefyr i naturgas og fjernvarmeområder fra 2016 TF skal kunne forsyne al ny bebyggelse i kommunen, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt i forhold til varmepumper, da der er stop for naturgasfyr i ny bebyggelse fra 2013 TF skal som led i kommunens arbejde med strategisk energiplanlægning belyse muligheder for at konvertere alle naturgasfyrede områder til fjernvarme på længere sigt, for at imødekomme den energipolitiske målsætning om, at el- og varmesektorerne skal være uafhængige af fossile brændsler inden 2035 TF kan yderligere foreslå en prioritering af de områder, der med fordel kan konverteres i den nærmeste fremtid, samt forberede projektforslag, så de er forberedt for en senere forsyning af resten af de naturgasforsynede områder. Denne udbygningsplan, fase 2, er TF's første større skridt i dette arbejde. Medens udbygningsplanens fase 1 sonderede mulighederne, er fase 2 af udbygningsplanen udarbejdet på et detaljeringsniveau, så den helt eller delvist umiddelbart vil kunne omskrives til et myndighedsprojektforslag iht. Varmeforsyningsloven. Der er foretaget en nøjere optimering af områdeafgrænsningen til primært tætte rækkehusbebyggelser i samlede områder omkring de eksisterende eller planlagte ledninger. Desuden er varmebehovet justeret i forhold til de gennemsnitsforbrug, der fremgår af HMN s oplysninger om kunders forbrug i de aktuelle områder. På kortbilaget og figuren nedenfor er vist de eksisterende fjernvarmeområder (grøn) og de nye områder i etape 1 (blåt), der er fundet egnet til fjernvarme med de nuværende forudsætninger. Desuden er varmemarked og økonomi belyst i usikre områder, som ikke medtaget i etape 1. Det drejer sig om: Område 5 i den nordlige del af kommunen tæt ved grænsen til Københavns Kommune, som isoleret set ikke er samfundsøkonomisk fordelagtig på grund af en lang distributionsledning til området. 3 områder for ny bebyggelse, hvor der ikke foreligger sikre planer, og det derfor er for usikkert at inddrage dem i et projektforslag Analysen i fase 1 viste, at den nuværende tarif ikke fordeler fordelen ved fjernvarmen på en rimelig måde og ikke giver alle kundegrupper incitamenter. Udbygningsplanen i fase 2 forudsætter derfor, at alle nye kunder får en tarif, som giver bedre incitamenter, herunder at der er gratis tilslutning, at fjernvarmen også betaler for kundeinstallationer og

55 1-4 at gevinsten kan deles rimeligt mellem gamle og nye kunder ved en udbygningstarif I denne fase 2 er arbejdet videre med udbygningstariffen, så der er fordele både for eksisterende bebyggelse og ny bebyggelse og således, at de eksisterende forbrugere får en gevinst på længere sigt. Figur 2-1 Kort over etape 1 (blå områder) Grundtilfældet (Etape 1) viser: at der er et samlet potentiale på 69 GWh/år, i områder, som hver især kan konverteres med en samfundsøkonomisk forrentning på mindst 4 % og med en realistisk mulighed for tilslutning at den samfundsøkonomiske gevinst med 4 % i diskonteringsrente er 50 mio.kr at de samlede investeringer beløber sig til mio.kr som følger: Fjernvarmenet 153 mio.kr Stik ved forventet udbygning 21 mio.kr Spidslastcentraler 11 mio.kr Kundeinstallationer ved forventet udbygning 42 mio.kr I alt 227 mio.kr at betaling fra TF til HMN beløber sig til: betaling afkobling i alt 4 mio.kr kompensation iht. projektbekendtgørelsen 2 mio.kr I alt 6 mio.kr

56 mio.kr. faste priser Varmebehov GWh stk 1-5 at den samlede gevinst for lokalsamfundet Tårnby Kommune ved denne konvertering beløber sig til 189 mio.kr som nutidsværdi i faste priser med 3 % i diskonteringsrente (svarende til eksempelvis 4 % i lånerente, 2 % inflation og 1 % point til risikomargin.) at den selskabsøkonomiske gevinst beløber sig til ca. 63 mio.kr, som nutidsværdi i faste priser, hvorved varmeprisen alt andet lige vil kunne sænkes for alle kunder på lang sigt, at den samlede gevinst for alle kunderne udgør 125 mio.kr som nutidsværdi i faste priser at den gennemsnitlige besparelse med det nye tarifforslag for de typiske kunder er ca. 18 % det første år. Figuren nedenfor viser den forudsatte udbygningstakt op til 69 GWh i etape Individuel forsyning Fjernvarme Antal kunder Figur 2-2 Udbygningstakt etape 1 Den efterfølgende figur viser investeringerne og udviklingen i nutidsværdigevinsten for TF Tårnby Forsynings investeringer Akkumuleret nutidsværdi for Taarnby Forsyning Figur 2-3 Investeringer og nutidsværdi for TF i faste priser, etape 1

57 mio.kr. lb. priser 1-6 I nedenstående figur ses udviklingen i investeringer og i det akkumulerede overskud i løbende priser med den forudsatte tarif og udbygningstarif, som det ville blive, hvis det årlige overskud blev akkumuleret og ikke skulle bruges til at sænke varmeprisen Investeringer i fjernvarme Akkumuleret resultat lb priser Figur 2-4 Investeringer og akkumuleret resultat for TF i lb. Priser, etape 1 Det ses, at det akkumulerede underskud vil være afviklet i 2018 og, at det derfor fra og med 2019 vil blive muligt at sænke varmeprisen til alle kunder, da årets resultat skal hvile i sig selv. Det er her forudsat at investeringerne i kundeanlæg, ligesom investeringerne i fjernvarmenet, finansieres og afskrives over 20 år. Derved skal optages 20-årige lån med en maksimal gæld på 191 mio.kr optræder i 2017 og at der i gennemsnit kan opnås en tilslutningsgrad på 94 % Variationsberegningen viser, at økonomien er følsom over for svigtende tilslutning. Hvis sluttilslutningen eksempelvis kun bliver 70 % i alle områderne, vil det have følgende konsekvenser: Samfundsøkonomien vil lige akkurat balancere med 4 % i intern forrentning Selskabsøkonomien vil som nutidsværdi og med indregning af scrapværdi, svarende til 40 års levetid for fjernvarmenettet og 25 års levetid for kundeinstallationer kun lige akkurat blive positiv. Det akkumulerede overskud vil med forudsætningen om 20 års afskrivning ikke blive positivt indenfor perioden på 20 år Det akkumulerede overskud vil netop kunne blive positivt indenfor tidshorisonten på 20 år, hvis der i stedet afskrives over 30 år

58 OMRÅDER OG VARMEGRUNDLAG I forhold til fase 1 er områderne gennemgået mere detaljeret og afrundet naturligt omkring de eksisterende forsyningsområder. Desuden er kun medtaget de områder, der bidrager med positiv samfundsøkonomi. I analyserne er der taget udgangspunkt i BBR mht. arealer og forventede specifikke varmebehov. Desuden er suppleret med oplysninger om: Københavns Lufthavnes lokale blokvarmenet i øst og vest samt hvilke bygninger de forsyner Varmebehovet fra Københavns Lufthavnes blokvarmenet i vest, som i dag forsynes fra en naturgasfyret blokvarmecentral, baseret på målte værdier Varmebehovet til Tårnby Kommunes bygninger i de aktuelle områder baseret på forventede naturgasforbrug detaljere oplysningerne om de aktuelle naturgasforbrug og typisk alder på naturgaskedler, således at der for hvert delområde er benyttet gennemsnitsforbrug fra HMN s kundedatabase Områderne for etape 1, som er fundet egnet til fjernvarme med de nuværende rammebetingelser, fremgår af kortbilag 1. Der er desuden undersøgt en række villaområder, hvor samfundsøkonomien ikke var acceptabel, herunder område 5, som var belyst i fase 1. Økonomien i at medtage område 5 belyses i den økonomiske analyse. Endelig er der enkelte større områder i Tårnby, der forventes udbygget indenfor de kommende 20 år med ny bebyggelse. De drejer sig om: Lokalplan 112 Øresundsparken udlægger området i Distrikt 2 til ny bebyggelse, der vil være interessant at forsyne. Der er tale om ca boliger og dermed et samlet areal på omkring m 2. Området forventes at kunne udlægges som lavtemperaturfjernvarme med lav returtemperatur og lavt krav til fremløbstemperatur, som vil kunne forsynes fra et særligt 3-benet stik udtag ved SYW, hvor returvandet mod SYW efterafkøles. I planen for Scanport er der planer om kontorbyggeri på op mod m 2 På "Halvøen", syd for KLC2, kan der måske bliver tale om m 2 til administration. Det er pt. uklart, om dette skal forsynes direkte fra Københavns Lufthavnes blokvarmenet eller Tårnby Fjernarmes net. I Tømmerup Have er der mulighed for at etablere 300 boliger. Hvis der senere lægges en ledning til Tømmeruphave, kan denne måske forlænges til bebyggelser vest for Tømmeruphave I den økonomiske analyse belyses konsekvenserne af at forsyne den nye bebyggelse med fjernvarme set i forhold til individuelle varmepumper. Fjernvarmenettet planlægges i etape 1 med henblik på at kunne forsyne den nye bebyggelse, ligesom det er forberedt til at kunne forsyne resten af kommunen med fjernvarme på længere sigt i kombination med supplerende spidslastkapacitet og mellemlastkapacitet fra eksempelvis biomassekedler, store varmepumper samt evt. sæsonvarmelager i lokalområdet i den sydlige del af erhvervsområdet i kommunen.

59 FORUDSÆTNINGER VED FJERNVARMEKONVERTERING På grundlag af kortlægningen er det nye fjernvarmenet og dets tilslutning til det eksisterende fjernvarmesystem, samt spidslastkapacitet dimensioneret. Dernæst er beregnet, varmetab, anlægsomkostninger til net, kundeinstallationer og varmecentral samt omkostninger til afkobling af gaskunder og kompensation til HMN mv. På denne baggrund er der udført samfunds, selskabs og brugerøkonomiske analyser. I næste fase med projektforslag skal de større potentielle fjernvarmekunder kontaktes for at afklare/verificere de aktuelle varmebehov samt interessen for at konvertere til fjernvarme. Desuden skal der i denne fase overvejes incitamentstilbud til nye kunder for at sikre en hurtig tilslutningstakt samt overveje, om der er politisk baggrund for anvendelse af tilslutningspligt. Konverteringer fra el, olie og naturgas til fjernvarme vil medføre en CO 2-besparelse og vil desuden kunne indregnes som en energibesparelse iht. den gældende lovgivning. I overensstemmelse med afgørelser i Energiklagenævnet antages der i forhold til HNM Naturgas ikke kompensationsbetaling for mistede distributionsindtægter. I de samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger regnes der til gengæld med en meromkostning for afkobling fra naturgasnettet og kompensation iht. projektbekendtgørelsen. 4.1 Udbygningstakt og tilslutningstakt Det antages som grundforudsætning, at nettet i et område kan udbygges over to år og, at der kan opnås omkring 90 % tilslutning i løbet af 4 år. Betydningen af en mindre sluttilslutning belyses i konsekvensanalysen. Det forudsættes, at udbygningen med distributionsnet foretages over en periode på 5 år, således at alle potentielle kunder i etape 1 får tilbudt fjernvarme indenfor 5 år efter projektgodkendelsen. Det bør undersøges i forbindelse med Byrådets godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af de enkelte områder, om der kan indføres tilslutningspligt til fjernvarme. Det kan ske med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (Tilslutningsbekendtgørelsen) og forudsættes at indebære følgende påbud: Eksisterende bebyggelse skal skifte til fjernvarme inden for en frist på 9 år fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutningen. Tilslutning til fjernvarme skal realiseres, dersom at væsentlige varmeinstallationer i ejendommen udskiftes. Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme som betingelse for ibrugtagelse. Det bør ligeledes undersøges, hvordan tariffen kan udformes bedst muligt, således at de nye kunder får et særdeles fordelagtigt tilbud samtidig med, at det også er fordelagtigt for de eksisterende kunder, dvs. selskabet på lang sigt. Både tilslutningspligt og en fordelagtigt tilbud vil fremme hurtig tilslutning. Anlæg med en kapacitet over 250 kw, svarende til ca. 50 lejligheder eller tilsvarende, er kollektive varmeforsyningsanlæg iht. Varmeforsyningsloven, og derfor omfattet af projektbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle investeringer i varmeanlæg og tilhørende ledningsanlæg skal godkendes iht. projektbekendtgørelsen. I praksis betyder det, at anlæggene får fjernvarme senest det år, der alternativt skal reinvesteres i det eksisterende anlæg, med mindre det er muligt at udvikle et projektforslag, der er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end fjernvarme. Det vil være muligt at give økonomiske incitamenter til hurtig tilslutning og derudover kan TF undersøge de potentielle kunders interesse for at få fjernvarme, før et område udbygges.

60 Varmebehov GWh stk 1-9 For at simplificere de økonomiske analyser antages i denne undersøgelse, at alle områderne konverteres i perioden Den forudsatte tilslutningstakt fremgår af nedenstående figur Individuel forsyning Fjernvarme Antal kunder Figur 4-1 Forudsat samlet udbygningstakt for etape 1 Det bemærkes, at antallet af forbrugere i de nye byudviklingsområder, der tilsluttes frem mod 2020, ikke indgår i kurven for antal kunder. 4.2 Det potentielle område for etape 1 Efter den indledende analyse i fase 1 er områdeafgrænsningen vurderet mere nøjagtigt. Således er alle delområder, der har positiv samfundsøkonomi og udgør en naturlig afrunding af den eksisterende forsyning samlet i etape 1, som fremgår af kortbilaget, og vurderet samlet. Desuden er økonomien i at udvide med område 5 i den nordlige del af kommunen vurderet. Endelig er økonomien i at forsyne ny bebyggelse med fjernvarme vurderet på grundlag af et skøn over de nødvendige ledninger, der skal til at forsyne den nye bebyggelse samt bebyggelsens opdeling på små og store kunder. Det er for ny bebyggelse antaget, at alternativet er individuelle varmepumper, da der er stop for naturgaskedler til ny bebyggelse hvor der ikke er anlagt distributionsledninger. Da planerne for de nye bebyggelser ikke er langt nok fremme, kan de ikke indgå i et kommende projektforslag. Oversigten i den nedenstående tabel viser: At der er god økonomi for samfund, selskab og lokalsamfund ved at gennemføre etape 1. At der med de nuværende rammebetingelser ikke er samfundsøkonomi i område 5 At økonomien for lokalsamfundet i at forsyne område 5 er positiv, men dog mere usikker end økonomien i de områder, der er medtaget i etape 1 At der er god økonomi for samfund, selskab og lokalsamfund ved at forsyne ny bebyggelse med fjernvarme

61 1-10 Områder Etape 1 Distr 5 Ny bebyggelse Distrikt Distrikt og Distrikt Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle Distrikt 24+27, Rækkehuse Distrikt 8, Jernkåsvej Distrikt 3, Rækkehuse Distrikt 5, Rækkehuse Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien Distrikt 12, Saltværksvej Øresundsparken ved SYV Scanport Halvøen ved KLC Varmebehov der indgår i konvertering 68,7 1,1 9,6 Ekstra spidslastbehov ud over kapacitet på M MW 22,7 0,5 4 Samfundsøkonomisk intern forrentning % 6,2% 2,4% 560,4% Samfundsøkonomisk nuværdigevinst Mio.kr. 49,8-1,1 22,3 Selskabsøkonomisk nuværdigevinst Mio.kr. 63,4-0,9-2,1 Forbrugernes samlede nuværdigevinst Mio.kr. 125,3 2,1 13,0 Lokalsamfundets nuværdigevinst Mio.kr. 188,6 1,2 10,9 Tabel 4-1 Resultat for hvert hovedområde 4.3 Fjernvarmebehov og nettab Der anvendes varmebehov som vist i tabellen nedenfor. Dertil kommer nettab, der i gennemsnit er beregnet til at ligge på 8 %. Nettabet er typisk under 6 % i tæt bebyggelse og 15 % i de medtagne rækkehusområder. Varmetabet er generelt størst i villaområder og net, der forsyner rækkehuse. Varmegrundlag Tårnby Kommune Antal BBR areal Varmebehov Distrikter kunder m2 MWh kwh/m2 Distrikt Distrikt og Distrikt Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle Distrikt 24+27, Rækkehuse Distrikt 8, Jernkåsvej Distrikt 3, Rækkehuse Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien Distrikt 12, Saltværksvej I alt Tabel 4-2 Potentielt varmebehov etape 1 ved 100% konvertering I tabellen nedenfor er beregnet varmebehovet og kapacitetsbehovet for etape 1 an kunder og an net. Desuden er anslået det forventede grundlastbehov svarende 60 % af den maksimale belastning an net eller svarende til benyttelsestiden timer.

62 1-11 Varmebehov og kapaciteter Kunder Tilslutning Tilsluttede kunder Distrikt I alt nye kunder Årsbehov An kunder An net Grundlast MWh % MWh MW MW MW 1 Distrikt % ,5 2,0 1,1 1 Distrikt og % ,0 13,4 7,4 1 Distrikt % ,3 5,5 3,0 1 Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle % ,3 1,3 0,7 1 Distrikt 24+27, Rækkehuse % ,4 3,2 1,8 1 Distrikt 8, Jernkåsvej % 315 0,2 0,1 0,1 1 Distrikt 3, Rækkehuse % 373 0,2 0,1 0,1 1 Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse % ,2 0,7 0,4 1 Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien % 475 0,3 0,2 0,1 1 Distrikt 12, Saltværksvej % 419 0,3 0,2 0,1 I alt % ,8 26,8 14,8 Tabel 4-3 Kapacitetsbehov etape 1 Nettab Dimension Længde Enhedstab Varmetab m kwh/m/år MWh/år DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN I alt Forudsætninger: Middel Tf 85 oc Middel Tr 40 oc Jordtemperatur 8 oc Twinrør op til DN150, ekstra isolerde rør over DN150 Tabel 4-4 Nettab for etape Udlægning af ledningsnet Der er udarbejdet en grov skitse af ledningsnettet under hensyntagen til stikfremføringer for større kunder samt blokvarmecentraler. Dette er gjort ved brug af kort over det eksisterende naturgasnet og satellitbilleder. For rækkehuse og villaveje er der alene tegnet gadenet, og stikledninger lægges efterfølgende på i de økonomiske beregninger. I de enkelte områder er der foretaget en foreløbig dimensionering af et fjernvarmehovedledningsnet, ligesom varmetabet er vurderet på hhv. hovedledninger, gadenet og stikledninger. I denne forbindelse er anvendt følgende forudsætninger: Ledningstyper op til og med DN 150: Twin med serie 2 isolering Større ledninger: Enkeltrør med serie 3 isolering Afkøling ab central ved spidslast: 45 grader Ved dimensionering af ledningsnettet forudsættes en benyttelsestid på timer. Kapacitet til spidslast beregnes som det skønnede årsforbrug inkl. nettab divideret med timer. Da der

63 1-12 ikke er overskydende kapacitet i CTR s område, indregnes investeringer i yderligere spidslastkapacitet i området Krydsning af motorvejen En særskilt udfordring i forhold til forsyning af bygningerne syd for motorvejen er at krydse jernbanen og motorvejen. En styret underboring eller krydsning med en rørbro i stål-i-stål (som det f.eks. er gjort ved Avedøreværket) er så dyrt, at det vil gå kraftigt ud over økonomien. Flere alternativer eksisterer for at opnå en billigere forsyning af området syd for motorvejen. 1. Krydsning ved betondækket ud for vinkelhusene 2. Krydsning ved Amager Landevej 3. Forsyning fra Ørestad 4. Forsyning fra Lufthavnen Det er mest relevant at arbejde videre med model 1, hvor de andre modeller kan ligge som mulige alternativer, som kan tages op, hvis det viser sig urealistisk at gennemføre model 1. Det vurderes muligt at krydse i den østlige ende af betondækket ved vinkelhusene. Her er anlagt et blomsterbed i dag, men fjernvarmerørene kan tænkes at kunne lægges igennem dette bed og overdækkes med et meget tyndt lag jord. Ledningen føres som afgrening fra den eksisterende ledning, der ligger langs etageejendommen på Blykobbevej. Ledningen føres frem under jorden til støjmuren, der gennembrydes og ledningen skal herefter lægges henover den lille inspektionssti og gennem bedet langs overdækningen. Efter krydsningen føres rørene igen ned i jorden og forsætter mod vest langs med stien. Denne løsning kræver, at der indgås en aftale med Sund og Bælt, der ejer betondækket. Der henvises til figur 4-2 og 4-3, hvor krydsningen er illustreret. Figur 4-2 Trace for foreslået krydsning af motorvej Der er ikke regnet med krydsningstillæg, men det skal bemærkes, at hvis den beskrevne løsning ikke er mulig, vil der komme en betydelig merudgift til at krydse motorvejen, som skal lægges til omkostningerne ved forsyning af områderne syd for motorvejen.

64 1-13 Figur 4-3 Nordsiden af motorvejen set mod øst 4.5 Netdimensionering Netdimensioneringen er sket i System Rørnet ved at koble forbrugsdata fra følgende kilder til knudepunkter i den hydrauliske model Eksisterende net Den hydrauliske model af det det eksisterende net er i 2012 blevet opdateret. Dette arbejde danner grundlag for modellen i de områder der er en del af det eksisterende net. Dette er nærmere beskrevet i notatet: Hydraulisk opdatering-pdf-001-hydraulisk opdatering.pdf med Rambøll Doc-ID nummer Nye områder For de nye områder tildeles forbrug baseret på udtræk fra BBR registeret samt generaliserede oplysninger fra HMN s kunderegister omkring areal, bygningsanvendelse og årstal for sidste renovering Trykforhold og dimensionering Jævnfør notatet " A Hydraulisk analyse Opdatering 2006" er nettet opdelt i to forskellige tryktrin, således er det eksisterende net syd for Brønd 6 (Knude 0031 i simuleringerne) godkendt til tryktrin 16, hvorimod nettet nord for Brønd 6 er godkendt til tryktrin 10. De nye områder nord for motorvejen antages at følge det valgte tilslutningspunkt og simuleres derfor som tryktrin 10. De nye områder syd for motorvejen simuleres som et tryktrin 16 anlæg, for at give mulighed for øget spidslast effekt i fremtiden. Holdetrykket i nettet sættes til 2,5 bar for at undgå problemer med kavitation på KLC2, hvor pumperne er placeret på den varme side af stationen. Det maksimale fremtryk antages til 10 bar ved SYW, og 16 bar ved henholdsvis KLC2 og den nye spidslast central syd for motorvejen [KLC3] Da der ikke er væsentlige variationer i terrænhøjden i det simulerede område, medtages terrænkoter ikke i simuleringerne.

65 1-14 Nettet dimensioneres ud fra to tilfælde, som omfatter alle de viste områder: Spidslast svarende til en benyttelsestid på timer ab central, idet hele spidslasten til den nye kapacitet syd for motorvejen skal kunne leveres fra KLC3 Grundlast svarende til 62 % varmelast eller til en benyttelsestid på timer, med produktion alene fra SYW Selve spidslastkapaciteten, som planlægges indsat på KLC3, dimensioneres dog kun for det forventede tilsluttede varmebehov og med forudsætning om, at der kan leveres op til 4 MW fra nord til syd. Det sker ud fra en betragtning om, at det i fremtiden vil være lettere at justere spidslastkapaciteten efter behovet og for at undgå eventuelle overflødige investeringer i opgradering af den eksisterende central. Resultatet er, at det bliver fordelagtigt at forlænge DN300 hovedledningen det første stykke syd for motorvejen for at kunne levere grundlasten fra SYW for derefter at fortsætte med DN250 frem til KLC3 med henblik på at kunne overføre den samlede spidslast fra denne central. Figur 4-4 Ledningsnet med trykforhold ved spidslast, for TF med etape 1. Dermed er det samtidig sikret, at der kan overføres en betydelig grundlast fra SYW til områderne syd for motorvejen, hvis det bliver aktuelt at udbygge alle de resterende områder i kommunen med fjernvarme Forbrug Der dimensioneres efter et samlet spidslastbehov til TF på 104 MJ/s, hvilket inkluderer alle eksisterende og nye områder. Dermed ender den samlede grundlast, defineret som 60 % af spidslasten, på 62 MJ/s, hvilket forventes at kunne leveres via SYW veksleren Spidslast Der er overskydende spidslast nord for motorvejen, men kun en mindre del af denne på ca. 4 MW vil kunne overføres til den sydlige del ved maksimal udbygning.

66 1-15 For at kunne forsyne i spidslast, skal der tilvejebringes spidslastkapacitet i området syd for motorvejen. Dette kan enten ske ved: 1. at bevare eksisterende kedler hos større kunder, der konverteres til fjernvarme (f.eks. blokvarmecentralen på Fuglebækvej 4 og Løjtegårdsvej 98 se Figur 4-5) og installere en ekstra eller en større kedel, hvor det er muligt 2. at bevare den eksisterende kedel og udbygge med en ekstra større kedel i det eksisterende kedel hus på Københavns Lufthavnes varmecentral Vest 3. at etablere en komplet ny spidslastcentral (fyret med gas eller olie). Løsning 1 og 2 vil være billigst og skønnes at kunne gennemføres for en pris på ca. 0,5 mio.kr/mw Efter dialog med Københavns Lufthavne tegner det til, at det vil være mest oplagt med løsning 2 og udnytte pladsen til en ny stor kedel i den eksisterende kedelbygning efter skrotning af to gamle gasturbiner. Det antages, at der kan genanvendes ca. 4 MW fra eksisterende kedler og, at der således skal tilvejebringes ca. 22 MW ny spidslastkapacitet. Det anslås at denne vil kunne etableres for i gennemsnit 0,5 mio.kr/mw ved at udnytte mulighederne på KLC3, i alt 11 mio.kr. Løsning 3 vil kunne gennemføres med en ca. 22 MW spidslastcentral som KLC2 placeret på grunden nord for Kirstinehøj og øst for Brønderslev Allé. Vi anslår, at prisen for en komplet ny central vil beløbe sig til ca. 1,5 mio. kr./mw, eller i alt 33 mio.kr. Det er altså vigtigt for projektforslaget at udnytte eksisterende erhvervsbygninger med plads nok til at etablere en enkel spidslastcentral. I etape 1 er der med den forventede tilslutning et kapacitetsbehov syd for motorvejen på 22 MW, hvoraf det skønnes at 4 MW vil kunne leveres fra det nordlige område. De resterende 18 MW antages at kunne installeres på den eksisterende central for en pris på ca. 9 mio.kr. suppleret med en investering på 2 mio.kr en af de øvrige centraler. Denne investering afholdes i starten af projektet. Spidslastkapaciteten skal vurderes nærmere i en senere i projektforslagsfasen i samarbejde med CTR, idet CTR leverer varmen til Tårnby inkl. spidslast. Figur 4-5 Mulige spidslastcentraler ved Fuglebækvej 4 og Løjtegårdsvej 98 Billeder fra Google maps.

67 Anlægsoverslag Der er regnet med følgende samlede anlægspriser, ekskl. moms. Det skal anføres, at priserne er behæftet med usikkerhed, da der pt. ikke er vurderet nærmere på udførelsesforholdene i de enkelte traceer. De samlede investeringer for etape 1 beløber sig til 225 mio.kr som følger: Fjernvarmenet 153 mio.kr Stik ved forventet udbygning på 94 % 21 mio.kr Spidslastcentraler 11 mio.kr Kundeinstallationer ved forventet udbygning 42 mio.kr I alt 227 mio.kr Dertil kommer betaling til HMN, henføres som en investering, jf. afsnit nedenfor: betaling til HMN for afkobling 4 mio.kr kompensationsbetaling til HMN 2 mio.kr I alt til HMN 6 mio.kr Anlægsoverslag for net og stik ved 100 % tilslutning fremgår af tabellen nedenfor: Anlægsoverslag for fjernvarmenet og stik Dimension Net Stik I alt Enhedspris Anlægsomk 25% div Net Stik I alt m m m kr/m kr kr kr kr kr DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN I alt Fradrag for byggemodning og tillæg/fradrag for særlige lægningsforhold I alt efter fradrag og tillæg Tabel 4-5 Anlægsoverslag for net og stik etape 1 ved 100 % Fradraget for særlige lægningsforhold fremkommer ved at der er regnet med 10 % lavere anlægspriser for områderne og 25 syd for motorvejen. Der er regnet med nedenstående enhedspriser for kundeinstallationer. Enhedspriser for kundeinstallationer Varmebehov Benyttelses tid Kapacitet Afprobning af gasstik Tabel 4-6 Omkostninger brugerinstallationer Fjernvarme installation Naturgas installation Varmepumpe installation Middel i alt i alt i alt MWh/år h kw kr kr kr kr

68 Kompensation til HMN Naturgas Der antages ikke kompensation til HMN Naturgas for mistede distributionsindtægter, idet Energiklagenævnet i tidligere lignende afgørelser har fastslået, at mistede distributionsindtægter ikke i sig selv medfører en væsentlig forrykkelse af forsyningsselskabets økonomi. I samfunds- og selskabsøkonomien regnes til gengæld med HMNs omkostninger for afkobling fra naturgasnettet på ca kr. ekskl. moms for en typisk mindre naturgaskunde. Hvis der kan opnås næsten 100 % tilslutning i en vej, hvor ingen kunder har behov for naturgas til proces eller kogebrug mv., vil det være muligt at afkoble koordineret og spare størstedelen af beløbet. Det antages, at der i gennemsnit skal investeres ca kr. pr afkobling, svarende til i alt ca. 2 mio.kr. Denne investering skal i princippet betales af kunden, men TF vil i lighed med andre fjernvarmeselskaber afholde omkostningen og afregne direkte med HMN. I henhold til den nye bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter skal HMN Naturgas modtage en kompensation. Denne udgør som minimum 776 kr. pr. kunde og et mindre beløb pr årligt aftag i m 3 startende med 0,39 kr/m 3 for aftag mellem og m 3 og derefter svagt faldende. Når der skal udarbejdes et projektforslag vil HMN på grundlag af en adresseliste og polygoner på matrikelniveau for de områder, der er omfattet af projektforslaget, udarbejde en liste over alle naturgaskunder i området med oplysning om naturgasforbug de seneste 3 år samt kompensation for hver kunde. Disse oplysninger kan benyttes til at korrigere det forventede varmebehov i projektforslaget, korrigeret for procesforbrug og for varmekunder, der ikke har naturgas. Kommunalbestyrelsen kan desuden ved godkendelsen beslutte, at HMN s beregnede kompensation skal lægges til grund. Kompensationen, som TF vil skulle betale til HMN for konvertering af alle kunderne er beregnet til ca. 4 mio.kr og inkluderet i selskabsøkonomien.

69 SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERINGER De samfundsøkonomiske vurderinger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra september 2012, suppleret med Finansministeriets udmelding om, at diskonteringsrenten er reduceret til 4 %. Beregningsperioden er sat til 20 år, idet den for alle områder antages at strække sig fra år 2014 til år Initiale investeringer i forsyningssystemet påbegyndes primo 2014, så fjernvarmekonverteringen kan starte i 2014 for område 1. Dette skal betragtes som en beregningsmodel og ikke en forventet tidsplan. Forskelle i forventet tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år Det antages, at fjernvarmeledninger har en teknisk levetid på 40 år, men levetiden for de øvrige fjernvarmeinstallationer er sat til 25 år. For referencen antages den nuværende forsyningsstruktur bevaret, dog med behov for årlige reinvesteringer for at vedligeholde de individuelle anlæg svarende til en levetid på 20 år. Da de individuelle anlægs tekniske tilstand ikke er kendt, antages reinvesteringerne at ske jævnt fordelt over de 20 års tidshorisont. Hvis et område godkendes til fjernvarme antages, at de kunder, der vil tilsluttes indenfor en periode på 5 år vil spare reinvesteringer i naturgaskedler. Det forudsætter, at TF tilbyder at indgå betingede aftaler om levering forud for at ledningsnettet anlægges og at TF tilbyder leje af reservekedler, hvis det er nødvendigt. Den nuværende kalkulationsrente, hvorved projekter skal vise positiv samfundsøkonomi, er 4 %. Det anbefales fra flere sider, bl.a. Varmeplan Danmark, at kalkulationsrenten sænkes til 3,5 %. Den nye regering har tidligere vist interesse for at sænke kalkulationsrenten til netop 3,5 %, men det er endnu ikke udmøntet helt i beregningsforudsætningerne, da Finansministeriet gerne ser, at der indregnes en sikkerhedsmargin. 5.1 Etape 1 Den samfundsøkonomiske gevinst ved etape 1 er beregnet til 50 mio.kr med en intern rente på 6,2 %. Det giver en rimelig grundlag for at udarbejde videre med et projektforslag. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Etape 1 Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 6,21% Tabel 5-1 Samfundsøkonomisk forrentning etape Øvrige villaområder, område 5 Det ses af tabellen nedenfor, at der er en negativ samfundsøkonomi ved at medtage villaområde 5. Forsyning af område 5 skal ses i sammenhæng med den øvrige bebyggelse i området og vil kunne forsynes på længere sigt.

70 1-19 Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Distr 5 Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 2,40% Tabel 5-2 Samfundsøkonomisk forrentning for område 5 marginalt Fjernvarme til område 5 vil alt andet lige eksempelvis netop være fordelagtig, hvis gasprisen stiger med 25 % ved uændret rente, eller den er endnu mere fordelagtig, hvis det reelle alternativ er varmepumper. Omvendt trækker lavere varmebehov i den anden retning. 5.3 Ny bebyggelse Det er vanskeligt at vurdere samfundsøkonomien for forsyning af ny bebyggelse før end man kender bebyggelsens struktur. Der er dog stor sandsynlighed for, at den planlagte bebyggelse vil være mindst lige så tæt som kædehuse og formentlig meget tættere. Da der er stop for naturgasfyr til ny bebyggelse, hvor der ikke allerede er godkendte distributionsledninger til rådighed til hver ejendom, er varmepumper det reelle alternativ. Til sådanne bebyggelser er der til trods for lavt varmebehov en stor fordel ved fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper, bl.a. fordi man slipper for jordslanger, jordvarmeboringer eller støjende luftbaserede varmepumper. Fjernvarmen har desuden en stor konkurrencefordel ved, at det er ganske enkelt at etablere et kundeforhold med fjernvarme til hver kunde i en klyngebebyggelse eller en etagebebyggelse via bygningsejerens interne net. Analysen er baseret på et groft skøn over bebyggelsens opdeling i forsyningspunkter og den længde ledninger, der skal anlægges til at forsyne disse punkter. Forskellen i alternativerne optræder primært i anlægsinvesteringerne, hvorfor fordelen kun kan belyses som nuværdigevinst og ikke som intern forrentning. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Ny bebyggelse Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Tabel 5-3 Samfundsøkonomisk forrentning for ny bebyggelse marginalt

71 SELSKABSØKONOMISKE VURDERINGER I det følgende gennemgås et første overslag over selskabsøkonomi for etape 1, der er udvalgt ud fra de samfundsøkonomiske kriterier. Selskabsøkonomien er baseret på den nuværende tarif. Dog regnes med, at nye kunder, som tilsluttes gratis, betaler et udbygningstillæg i en periode på 15 år, således at de ikke belaster økonomien for de eksisterende kunder. Det forudsættes endvidere, at TF afregner afkoblingsgebyr direkte med HMN og, at eksisterende bebyggelse får installeret kundeinstallationen gratis af TF, medens ny bebyggelse selv betaler for kundeinstallation. Det forudsættes, at TF s investeringer i kundeinstallationer finansieres og afskrives på linie med de øvrige investeringer, således at det akkumulerede underskud begrænses. Alternativt ville investeringer i kundeinstallationer skulle finansieres over driftsregnskabet, hvilket ville skabe et større akkumuleret underskud i en årrække. Erfaringer fra andre fjernvarmeselskaber, som udbygger til nye områder, (og specielt erhvervsområder), viser, at det er en god ide at konvertere kundernes installationer gratis og i stedet opkræve et yderligere udbygningsbidrag. I analysen forudsættes, at TF betaler ledningsnet og stik til ny bebyggelse, men det kunne overvejes, om investeringer i distributionsnet og stik i kommunale udstykninger bør opkræves som en del af byggemodningsomkostningerne. Der regnes med en prognose for puleprisen fra CTR, ligesom der regnes med, at den faste puljepris ikke opkræves for varme leveret til nye kunder de første 5 år. I CTR's prognose er indregnet forventninger til kommende realprisstigninger på brændsel. Tilsvarende er regnet med, at naturgasprisen stiger med en importandel, som svarer til stigningen i Energistyrelsens prognose. Der regnes med, at prisstigningen i faste priser inkl. afgifter over 20 år udgør 31 % for varmen fra CTR og TF og 28 % for naturgas. Dette er på den sikre side, da man må forvente, at forbrugerprisen på naturgas må stige forholdsvis mere, hvis forbrugerne skal have incitament til at medvirke til, at energipolitikken realiseres. Selskabs- og brugerøkonomien belyses i form af den langsigtede nuværdigevinst i forhold til alternativet i en cost-benefit beregning i faste priser og med 3 % i diskonteringsrente: for TF (dvs. eksisterende kunder) for alle nye kunder som helhed samt for summen af gamle og nye kunder (lokalsamfundet Tårnby) Der regnes med scrapværdi i selskabsøkonomien svarende til en forventet levetid for fjernvarmenet på 40 år. For fjernvarmeinstallationer regnes med en levetid på 25 år. Desuden vises en budgetsimulering af TF's regnskab for den nye kundegruppe i løbende priser med rente 4 % og forventet inflation 2 % (svarende til 2 % realrente.). Her regnes på den sikre side med 20 års afskrivning af alle investeringer i fjernvarme og kundeinstallationer. For de projekter, der er acceptable ud fra et samfundsøkonomisk kriterium, må målsætningen desuden være: at der også bør være en god økonomisk gevinst for lokalsamfundet at denne gevinst bør deles rimeligt mellem gamle og nye kunder og at de nye kunder bør få så stor del af gevinsten de første år, at de vælger at tilslutte sig fra starten

72 1-21 at de nuværende kunder primært får gevinsten på lang sigt, hvor der er fordele ved at have et større sammenhængende forsyningsområde med stor tilslutning. For at få balance mellem økonomien for gamle og nye kunder er det nødvendigt at justere udbygningstariffen. Denne tarif, der fremgår af tabellen nedenfor, er indledningsvis valgt som en betaling pr. MWh eller GJ leveret varme. Den kan gradueres efter kundestørrelse så den afspejler, at det er relativt dyrere at etablere tilslutning af små kunder. Udbygningstarif for nye kunder Fjernvarmetarif, ekskl. Moms. ja Kunden betaler selv understation nej Løbetid for udbygningstarif år 15 Årligt fast abonnementsbidrag kr/måler/år 0,00 Årligt fast bidrag MWh Udbygningstillæg op til øvre grænse 1 50 kr/mwh 200,00 Udbygningstillæg fra grænse 1 til øvre grænse kr/mwh 100,00 Udbygningstillæg fra grænse 2 til øvre grænse kr/mwh 30,00 Udbygningstillæg fra grænse 3 til øvre grænse kr/mwh 0,00 Tabel 6-1 Forudsat udbygningstarif Den relativt høje faste afgift pr. måler i den nuværende tarif er et problem ved forsyning af mindre kunder og især lavenergihuse. Tariffen bør derfor revurderes ud fra ønsket om, at den fælles fordel bør komme både nye og gamle kunder til gode. Det forudsættes derfor, at den faste afgift er kr mindre for eksisterende kunder, dvs kr/måler for eksisterende kunder. For ny bebyggelse, som forudsættes opført som lavenergibyggeri med varmebehov på ca. 40 kwh/m 2 men til gengæld en høj bebyggelsesgrad, regnes med en halvering af ovennævnte årlige faste afgift (til kr/måler) samt en halvering af den årlige arealafgift. De valgte tariffer fremgår desuden af tabellen med brugerøkonomi i det efterfølgende kapitel. Den efterfølgende figur viser den akkumulerede nuværdi i faste priser med diskonteringsrenten 3 % med det nye tarifforslag. Nuværdigevinsten for selskabet er 64 mio.kr. og den interne rente er 6 %

73 mio.kr. lb. priser mio.kr. faste priser Tårnby Forsynings investeringer Akkumuleret nutidsværdi for Taarnby Forsyning Figur 6-1 Selskabsøkonomi, etape 1, nuværdi i faste priser I nedenstående figur ses selskabets betalinger i projektforslaget i løbende priser fordelt på investeringer, salg af varme samt varmekøb og drift Salg af varme Betaling for brugerinstallationer Investeringer i fjernvarme Varmekøb og drift Figur 6-2 Selskabsøkonomi, etape 1, betalinger i løbende priser I nedenstående figur ses resultatet af budgetfremskrivningen. For at gennemføre projektet og afskrive investeringerne over 20 år samtidig med, at den fastsatte varmepris til de nye kunder reguleres efter prognosen, vil der opstå underskud på driftsbudgettet i de første år. Derved akkumuleres et underskud.

74 mio.kr. lb. priser Investeringer i fjernvarme Akkumuleret resultat lb priser Figur 6-3 Budgetfremskrivning, etape 1, i løbende priser Budgetfremskrivningen viser, at der er et akkumuleret underskud frem til 2018, hvorefter varmeprisen, alt andet lige, kan sænkes. Udbygningstariffen og afskrivningsperioden kan justeres, så der opnås et positivt resultat indenfor en rimelig tidshorisont.

75 ØKONOMI FOR BRUGERNE OG LOKALSAMFUNDET Brugerøkonomien er vurderet i forhold til, at kunderne alternativt vil skifte til en kondenserende kedel med en højere virkningsgrad. For de større kunder vil det være fordelagtigt at skifte til en ny kondenserende kedel, hvis returtemperaturen er så lav, at det er muligt at opnå kondenserende drift. For enfamiliehuse vil det dog være mere fordelagtigt at fortsætte med en ældre kedel indtil vedligeholdelsesomkostningerne bliver for store. Derfor bør analysen suppleres med en variationsberegning med forskellige antagelser om udskiftningstakt. Med forudsætning om, at kunderne alternativt skal skifte til kondenserende kedler, fås en samlet nutidsværdigevinst med 3 % i diskonteringsrente for alle nye kunder på 125 mio. kr. Den samlede økonomiske gevinst for lokalsamfundet, i form af de eksisterende kunder (selskabet) og de nye kunder er således 63, ,3 = 189 mio.kr Nedenstående tabel viser brugerøkonomien for forbrugere af forskellig størrelse. De første 3 søjler viser kunder, der alternativt skal udskifte naturgasfyret og de næste 3 er ny bebyggelse, der alternativt skal etablere en varmepumpe. Det ses, at der er nogenlunde økonomi i at tilslutte sig fjernvarmen for alle kundegrupper. For de mindste kunder er der dog kun en fordel ved fjernvarme, hvis naturgaskedlen alternativt skal udskiftes. Derfor bør tariffer og tilslutningsvilkår, som nævnt i kapitlet om selskabsøkonomi, overvejes nøjere for særligt de små kunder og for ny bebyggelse, bl.a. under hensyntagen til muligheden for hurtig tilslutning og besparelser ved at anlægge ledninger til nye bebyggelser som led i byggemodning eller ved at tilslutte til eksisterende net. Det bør overvejes at sænke udbygningstariffen, så den samlede selskabsøkonomi først bliver positiv efter 3033 for at sikre høj tilslutning. Desuden bør overvejes særlige rabatter, hvis der opnås høj starttilslutning i et område således, at der kan gennemføres en koordineret afkobling. Der bliver således særligt behov for at samarbejde med grundejerforeninger og lokale repræsentanter for de rækkehusbebyggelser, der medtages i et projektforslag. Endelig vil der være behov for at se nøjere på de aktuelle forhold ved ny bebyggelse og sikre, at tariffen inkl. byggemodningsbidrag er så fleksibel, at det er muligt at være konkurrencedygtig samtidig med, at de eksisterende kunder (selskabet) får en mindre gevinst på længere sigt. Det forudsætter, at TF nøje koordinerer nye udbygningsområder med Tårnby Kommune og sikrer: At fjernvarme bliver en del af byggemodningen baseret på et projektforslag i en tidlig fase senest når lokalplanen vedtages At bygningsreglementet administreres fleksibelt, så det fremmer den samfundsøkonomisk bedste løsning, hvis det er nødvendigt At der forhandles mellem TF og byudviklingsselskab og bygherre på et tidligt tidspunkt At TF om nødvendigt etablerer midlertidig forsyning, hvis bebyggelsen ikke umiddelbart kan nås med de eksisterende ledninger At TF om nødvendigt ser på samspillet mellem kundens varme- og kølebehov og om nødvendigt tilbyder en samlet konkurrencedygtig løsning for fjernvarme og fjernkøling, hvor TF udnytter synergier og storskalafordele ved fjernvarme/fjernkøling.

76 1-25 Tårnby Fjernvarme Priser ekskl. moms Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri Nyt tarifforslag Prisniv Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Opvarmet areal m Enhedsbehov kwh/m Varmebehov MWh Afkøling oc Benyttelsestid h Kapacitet an bruger kw Tilslutningsafgift normal tarif kr Kundeinstallation i alt kr Omkostninger til fjernvarme normal tarif kr Udbygningsbidrag som finansieres over udbygningstarif kr Samlet investering ved tilslutning kr Årlig udgift til opvarmning, 1. år Amortisering 4% 20 år 7,4% kr Fjernvarmeudgifter MWh kr/mwh Udbygningstillæg op til: kr Udbygningstillæg fra grænse 1 til øvre græn kr Udbygningstillæg fra grænse 2 til øvre græn kr Udbygningstillæg fra grænse 3 til øvre græn kr Udbygningstarif i alt kr Middelpris udbygningstarif kr./mwh Faktor på fast arealafgift og fast betaling 0,5 0,5 0,5 Fast betaling til fjernvarmen 2.085,98 kr/stk/år kr Fast varmepris m2 15,46 kr./m2 kr Fast varmepris m2 15,46 kr./m2 kr Fast varmepris m2 8,40 kr./m2 kr Fast varmepris 0,00 kr/kw/år kr Årlig fast afgift i alt kr Forbrugsafgift 366,41 kr./mwh kr Årlig flowafgift 0,00 kr/m3 kr Afkølingsrefusion afkøling > 41 grc 1,05 kr/gj/grc kr Afkølingsstraf afkøling < 39 grc 1,05 kr/gj/grc kr Årlig fjernvarmeudgift kr Årlig fjernvarmepris i gennemsnit kr./mwh Årlig fjernvarmeudgift inkl. udbygningstarif i alt kr Årlig fjernvarmeudgift i gennemsnit kr/mwh Drift af brugerinstallation Fast udgift 400 kr./inst. kr Variabel udgift 10 kr./mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr/mwh Årlig varmeudgift i alt inkl. udbygning kr Gennemsnitsomkostning normal tarif kr./mwh Individuel forsyning Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri eksempler Ml. kunde Mdr. kunde Lille kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Individuel forsyning, der sammenlignes med varme fra Eksist. Eksist. Eksist Tårnby Fjernvarme kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe kr Investering i kondenserende kedel kr Samlede investering kr Årlig varmeproduktion i alt MWh Årlig produktion på solvarme MWh Virkningsgrad for naturgasfyr % 95% 95% 95% Årligt naturgasforbrug m COP 3,0 3,0 3,0 Årlige elforbrug til varmepumpe MWh 66,7 13,3 1,9 Årlig udgift til opvarmning 1. år Amortisering af 15 år 4% 9% kr Naturgaspris (HNG), april 2013, incl distr. Afgift, øvrige afgifter, ekskl. moms Abonnement 300,00 kr/stk. kr pris m3 6,90 kr/m3 kr pris m3 6,86 kr/m3 kr pris m3 6,63 kr/m3 kr pris m3 6,49 kr/m3 kr Naturgas i alt kr Middel naturgaspris kr./m3 6,77 6,90 6,90 Eludgifter kr/mwh kr Drift af brugerinstallation Fast udgift kr Variabel udgift, gas inkl. prod. 40 kr/mwh kr Variabel udgift, VP 60 kr/mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr./mwh Besparelse ved fjernvarme 1. år, normal tarif kr Besparelse ved fjernvarme 1. år, normal tarif % 31% 35% 34% 28% 30% 52% Besparelse ved fjernvarme 1. år, nye kunder inkl. udb. kr Besparelse ved fjernvarme 1. år, nye kunder inkl. udb. % 22% 18% 13% 13% 7% 43% Figur 7-1 Brugerøkonomi

77 Varmebehov GWh stk FØLSOMHEDSVURDERING Økonomien i etape 1 er særlig følsom overfor især gasprisen, diskonteringsrenten, det specifikke varmebehov, anlægsinvesteringer i fjernvarmenet og tilslutningstakten. Derfor belyses konsekvensen af ændrede forudsætninger. 8.1 Ændrede gaspriser Hvis gasprisen for samfund og forbrugere stiger +/-25 %, stiger den samfundsøkonomiske gevinst med +/- 69 mio.kr. og økonomien for lokalsamfundet stiger med +/-180 mio.kr. 8.2 Ændret diskonteringsrente Hvis den samfundsøkonomiske rente sænkes med 1 % point, stiger den samfundsøkonomiske gevinst med + 29 mio.kr. 8.3 Ændret varmebehov Hvis forbrugernes varmebehov pr m 2 falder mere end tilvæksten ved normal byfortætning, således at det resulterende behov falder jævnt med eksempelvis 10 % over tidshorisonten, falder den samfundsøkonomiske gevinst med 14 mio.kr., og gevinsten for lokalsamfundet falder med 22 mio.kr. 8.4 Ændret anlægsinvestering Hvis anlægsinvesteringen i fjernvarmenet stiger med 10 %, falder den samfundsøkonomiske gevinst med 14 mio.kr, og den selskabsøkonomiske falder med 12 mio.kr. Der er i anlægsoverslaget taget højde for, at der er relativt gode pladsforhold i områderne syd for motorvejen og derfor indregnet en reduktion af priserne for anlæg i store veje i områderne svarende til 6 mio.kr. 8.5 Mindre tilslutning Hvis sluttilslutningen ikke bliver 94 % men maksimalt 70 % fås følgende konsekvenser: Tilslutningen bliver som vist nedenfor Individuel forsyning Fjernvarme Antal kunder Figur 8-1 Tilslutningstakt ved maksimal 70 % tilslutning

78 mio.kr. faste priser 1-27 Med denne tilslutning vil samfundsøkonomien netop balancere med 4 % i diskonteringsrente som vist nedenfor. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Etape 1 Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 4,14% Figur 8-2 Samfundsøkonomi ved 70 % tilslutning Selskabsøkonomien vil tilsvarende blive reduceret væsentligt. Der vil således være en negativ akkumuleret nutidsværdi på ca. 50 mio.kr frem til 2032, og den bliver kun netop positiv i kraft af, at der indregnes scrapværdi for fjernvarmeledninger med en levetid på 40 år Tårnby Forsynings investeringer Akkumuleret nutidsværdi for Taarnby Forsyning Figur 8-3 Selskabsøkonomisk nutidsværdi ved 70 % tilslutning Den reducerede tilslutningstakt vil særligt kunne mærkes på det akkumulerede underskud. Som vist på figuren nedenfor, vil der være et voksende akkumuleret underskud i løbende priser gennem hele perioden på 20 år. Der er imidlertid flere muligheder for at justere på dette. En mulighed er at opjustere eller forlænge udbygningstariffen, men det vil reducere konkurrencedygtigheden og skabe usikkerhed om vilkårene for tilslutning. Mere oplagt er det at vælge en længere afskrivningstid, som i højere grad afspejler den teknisk/økonomiske levetid.

79 mio.kr. lb. priser mio.kr. lb. priser Investeringer i fjernvarme Akkumuleret resultat lb priser Figur 8-4 Akkumuleret underskud ved 70 % tilslutning og 20 års afskrivning I figuren nedenfor er vist det akkumulerede underskud ved 70 % tilslutning og 30 års afskrivning Investeringer i fjernvarme Akkumuleret resultat lb priser Figur 8-5 Akkumuleret underskud ved 70 % tilslutning og 30 års afskrivning Det kunne derfor overvejes at starte med afskrivning og låntagning over 30 år og efterfølgende fremskynde afviklingen af gæld frem for at sænke varmeprisen. En sådan model svarer ganske godt til den model, der blev benyttet, da TF blev etableret.

80 ANBEFALINGER For at etape 1 i udbygningsplanens fase 2 kan udvikles til et projektforslag forslås følgende: At TF beslutter at sænke fast bidrag til ca kr/kunde At TF beslutter at indføre en udbygningstarif med gratis tilslutning og gratis brugerinstallation til alle kunder, som modsvares af ekstra betaling i 15 år for alle nye kunder At TF i samarbejde med CTR afklarer med Københavns Lufthavne hvordan varmecentralen bedst kan udbygges til maksimal kapacitet (til KLC3) og gerne så nettene sammenkobles At TF i samarbejde med CTR ser på supplerende muligheder for spidslast syd for motorvejen hvis ikke det er muligt at etablere ca. 18 MW på KLC3. At TF fortsætter arbejdet med at kortlægge de større kunderens varmebehov og behov for at udskifte kedler mv. ved en overordnet teknisk gennemgang. At TF udvikler et effektivt koncept for forsyning af de små rækkehusklynger og sikrer sig massiv opbakning, så økonomien forbedres, og det bliver muligt at foretage en samlet afkobling At TF arbejder videre med modeller for forsyning af ny bebyggelse med en fleksibel tarif, så fjernvarmen er rimelig konkurrencedygtig i hvert tilfælde. At TF overvejer at starte med at afskrive de nye fjernvarmenet over 30 år for bedre at imødegå langvarige akkumulerede underskud i regnskabet.

81 0-30 BILAG 1 OVERSIGTSKORT ETAPE 1 Nedskaleret kort. Kort i fuld skala findes i selvstændigt kortbilag

82 3-31 BILAG 2 LEDNINGSNET Nedskaleret kort. Kort i fuld skala findes i selvstændigt kortbilag

83 3-32 BILAG 3 BEREGNINGER Eksternt bilag

84 Bilag: 4.3. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

85 Til TÅRNBYFORSYNING Varme A/S Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 TÅRNBYFORSYNING VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY

86 TÅRNBYFORSYNING VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Revision 1 Dato Udarbejdet af AD Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse LEHL Projektforslag fjernvarmeforsyning af områder i Tårnby Kommune Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

87 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY INDHOLD 1. Resume 1 2. Indledning Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Kort Bebyggelse Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 4 3. Anlægsbeskrivelse Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitet og belastningsforhold Forsyningssikkerhed Tekniske specifikationer Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter for projektforslaget Finansiering 8 4. Vurdering af projektet Driftsforhold Samfundsøkonomi og miljøvurdering Projektforslaget Øvrige miljøforhold Selskabsøkonomi for TF Følsomhedsvurdering Naturgasprisen til slutkunder Udvikling i samfundsøkonomisk naturgaspris Varmesalgets udvikling Stigende anlægsinvesteringer Udviklingen i samfundsøkonomisk CO 2 pris Selskabsøkonomi for HMN og kompensation Brugerforhold 15 Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby

88 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY FIGUR- OG TABELFORTEGNELSE Figur 3-1 Trace, der opdimensioneres... 6 Figur 3-2 Udvikling i varmebehov... 8 Figur 4-1 Samfundsøkonomi Figur 4-2 Betalinger i løbende priser Figur 4-3 Investeringer og akkumuleret overskud Figur 5-1 Brugerøkonomi Figur 5-2 Oversigtskort Tabel 2-1 Bebyggelse... 3 Tabel 3-1 Kapaciteter... 5 BILAG Bilag 1 Forsyningsområdet Bilag 2 Beregninger, resume Bilag 3 Kundeliste Bilag 4 Matrikler, der ventes pålagt servitut Bilag 5 Kompensation til HMN Bilag 6 Forudsætninger Ansvarlig for projektforslaget: TÅRNBYFORSYNING A/S Gemmas Alle Kastrup Tlf.: Att. Hasmik Margaryan ham@taarnbyforsyning.dk Hjemmeside: Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby

89 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY RESUME TÅRNBYFORSYNING Varme A/S (TF) anmoder hermed Tårnby Kommune om at behandle og godkende dette projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsen 1. Projektforslaget skal ses som et led i Tårnby Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven 2 samt tiltag for at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Projektforslaget omfatter fjernvarme til større bebyggelser og tæt lav bebyggelse i tilknytning til det eksisterende fjernvarmenet samt ny bebyggelse ved Scanport. Det vil udvide fjernvarmeforsyningen fra 186 GWh til 250 GWh. Derved bliver fjernvarmeområderne afgrænset i forhold til områder med fortsat naturgasforsyning ud fra samfundsøkonomiske kriterier således, at naturgasforsyningen bevares i villaområderne og i den sydlige del af Tårnby. Projektforslaget lever således op til de energipolitiske målsætninger om, at energisystemet skal udbygges til at blive mindre afhængigt af fossile brændsler, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Projektforslagets fjernvarmenet bygger videre på det eksisterende net, som har overskydende kapacitet på grund af varmebesparelser. Det er endvidere forberedt til, at nettet kan samkøres med det fjernvarmenet, der tilhører Københavns Lufthavne A/S (CPH). Derved udnyttes kapaciteten fra Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) spidslastcentral bedre til at forsyne de nye kunder på de koldeste dage. Der skal investeres i alt 258 mio.kr, fordelt med 202 mio.kr til TF til fjernvarmenet og stik, 12 mio.kr til CTR til spidslastkapacitet og 44 mio.kr til kundeinstallationer. Desuden skal TF betale 6 mio.kr til HMN for kompensation og afkobling af naturgaskunder. Den samfundsøkonomiske gevinst ved projektet er vurderet til 60 mio.kr. med en intern forrentning på 7 %, hvilket er mere end kravet på 7 %. Projektforslaget inddrager TF s planlagte tarif pr Derved afbalanceres hensynet til, at fjernvarmen skal være konkurrencedygtig med en gennemsnitlig gevinst på 12 % for kunderne i forhold til, at varmen ikke må blive dyrere for de eksisterende kunder. Den samlede gevinst som nutidsværdigevinst over 20 år med en selskabsøkonomisk diskonteringsrente på 2 % er anslået til 21 mio.kr for TF og 54 mio.kr for alle nye kunde, svarende til en samlet gevinst for lokalsamfundet i Tårnby kommune på ca. 75 mio.kr. 1 Klima-, energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 2 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

90 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY INDLEDNING 2.1 Formål TÅRNBYFORSYNING Varme A/S (TF) anmoder hermed Tårnby Kommune om at behandle og godkende dette projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsen 3. Projektforslaget henviser til TF s udbygningsplan for fjernvarme i Tårnby, oktober 2013 /vedlagt/, der er udarbejdet med henblik på at vurdere potentialet for at fjernvarmeforsyne områder i Tårnby Kommune. Projektforslaget skal ses som et led i Tårnby Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven 4 samt tiltag for at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Projektforslaget medfører, at TF s nye fjernvarmenet forsyner CPH s vestlige fjernvarmenet, dog således, at Varmecentral Vest, der forsyner nettet i dag, i første omgang indgår som afbrydelig spidslast. Desuden forberedes TF s nye fjernvarmeledninger i projektforslaget til, at fjernvarmen i et senere projektforslag skal kunne sammenkobles med CPH s fjernvarmenet ved Indenrigsterminalen og udbygges til øvrige områder i den sydlige del af Tårnby Kommune. Ved at sammenkoble CPH s net med TF s nye fjernvarmenet ved Varmecentral Vest vil Varmecentral Vest helt kunne nedlægges. Ved at gennemføre projektforslaget øges det maksimalt mulige aftag fra CTR s spidslastcentral, KLC2, men der vil fortsat være problemer med at aftage hele kapaciteten, når der er behov for det, ligesom CPH gerne ser Varmecentral Vest nedlagt. CPH og TF arbejder derfor på, at CPH s net skal kunne kobles direkte sammen med TF s fjernvarmenet i to trin. I trin 1 fjernes veksleren mellem de to net, hvorved hele den gamle varmecentral Nord (KLC1) med tilhørende installationer kan nedlæges. I Trin 2 vil CPH s net kobles sammen med TF s nye ledninger vest for CPH. Derved opnås flere fordele for både CTR, CPH og TF. Varmecentral Vest kan dermed helt nedlægges. Det betyder, at CPH og TF opnår større forsyningssikkerhed og, at CTR kan få afsat hele kapaciteten fra KLC2. Denne sammenkobling er som nævnt ikke med i projektforslaget, men projektforslaget er forberedt for, at det kan gennemføres. 2.2 Plangrundlag Alle de områder, der er omfattet af projektforslaget, er i Tårnby Kommunes varmeplan planlagt til naturgasforsyning i henhold til et godkendt projekt. 2.3 Organisation Bygherre er TF, der er ansvarlig for ledningsprojektet og for driften af fjernvarmeforsyningen for alle tilslutninger. Der etableres et stik med måler til hver bebyggelse. TF er desuden ansvarlig for at etablere kundeinstallationer og formidling af finansiering, således at kunderne ejer den færdige kundeinstallation og betaler de dermed forbundne kapitaludgifter og driftsudgifter. CTR er ansvarlig for at levere hele kapaciteten til TF fra SYW og fra KLC2. 3 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 4 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

91 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY 3-27 TF vil aftale med større kunder, herunder CPH, at deres kedler bibeholdes, så TF kan afbryde leverancen og skifte til kedeldrift, hvis der er behov for det, dog kun indtil der kan ske en sammenkobling mellem TF s og CPH s net. TF har drøftet projektforslaget med HMN, og HMN har bidraget med oplysninger om naturgassalg i projektforslagets delområder og beregnet kompensationsbetalingen iht. Projektbekendtgørelsen /se Bilag 5/. TF har desuden været i dialog med nogle af de største varmekunder med henblik på at vurdere varmebehovet, muligheder for evt. afbrydelig spidslast, indføring af stikledninger og tracering mv. 2.4 Forundersøgelser Kort Projektforslaget omfatter de energiområder, der er vist på bilag Bebyggelse Projektforslaget omfatter alle bebyggelser som er markeret på bilag 1. Det samlede opvarmede areal og potentielle varmebehov uden besparelser og ved 100 % tilslutning er angivet i tabellen nedenfor. Fjernvarmeudbygning i Tårnby Antal BBR areal Varmebehov Distrikter kunder m2 MWh kwh/m2 Distrikt Distrikt og Distrikt Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle Distrikt 24+27, Rækkehuse Distrikt 8, Jernkåsvej Distrikt 3, Rækkehuse Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien Distrikt 12, Saltværksvej Øresundsparken, lokalplan Scanport A, B, C og D I alt Tabel 2-1 Bebyggelse De 22 største potentielle kunder er kollektive varmeforsyningsanlæg med en kapacitet over 250 kw. Disse kunder tegner sig for omkring 40 % af det samlede varmebehov. Den største af de kollektive varmeforsyningsanlæg er CPH s vestlige net, hvor den gasfyrede central bevares som afbrydelig kunde, indtil der er sket en samkøring af nettene. Hele varmebehovet for eksisterende bebyggelse er baseret på registreret forbrug, der er kortlagt af TF i samarbejde med HMN og de største kunder. Der er således medtaget alle HMN s varmekunder indenfor projektforslagets område. TF har i udbygningsplanen fra 2013 vurderet områdeafgrænsningen, og projektforslaget udelader derfor de villaområder, der ikke er samfundsøkonomisk fordelagtige for fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

92 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY 4-27 Der er inkluderet planlagt ny bebyggelse ved Scanport og i Øresundsparken i henhold til lokalplan 112. Der er ikke inkluderet ny bebyggelse på halvøen øst for lufthavnen, da planerne endnu ikke er konkrete nok Arealafståelse og servitut Det påregnes, at fjernvarmeledningerne som hovedregel etableres i vejarealer men, at de efter aftale med kunderne kan etableres på kundernes matrikler, når det er mere fordelagtigt. Den tracé, der er markeret i projektforslaget, er baseret på en foreløbig vurdering, og den vil blive justeret ved detailprojekteringen og dermed tage højde for øvrige ledningsanlæg og kundernes ønske om indføring af stik. Der skal tinglyses en deklaration for alle fjernvarmedistributionsledninger, der er beliggende på private matrikler. Der er principielt ikke behov for, at stikledninger deklareres, med mindre de påtænkes ført videre til nabomatrikler. I bilag 4 er angivet en liste med adresser og matrikelnumre for de matrikler, hvor det skønnes nødvendigt at tracéet placeres på private matrikler. 2.5 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Intet at bemærke Normer og standarder Projektet udføres efter DS/EN Design og installation af præisolerede fastrørsystemer til fjernvarme og andre relevante normer og standarder. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

93 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY ANLÆGSBESKRIVELSE 3.1 Anlæggets hoveddisposition Udstrækning På bilag 1 er vist de fjernvarmeforsynede områder med de distributionsledninger, større stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Mindre stikledninger til ejendomme under ca. 200 m 2 er ikke vist. Desuden er vist de eksisterende fjernvarmeledninger, som tilhører TF og CPH i de tilgrænsende områder Kapacitet og belastningsforhold Det samlede potentielle varmebehov, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til ca. 73 GWh. Behovet er baseret på oplysninger fra større kunder og HMN for det samlede varmebehov for de ejendomme, der er forsynet med naturgas. For ny bebyggelse er regnet med 40 kwh/m2 I nedenstående tabel er redegjort for det forventede varmebehov og kapacitetsbehov for projektforslaget, som det vil være i 2035 ved 94 % tilslutning i gennemsnit. Distrikt Nye kunder i projektforslag Tilslutning af nye kunder Forventet salg Kapacitet an kunder Kapacitet an net Grundlastbehov Benyttelsestid for projektforslagets kunder MWh % MWh MW MW MW 1 Distrikt % Distrikt og % Distrikt % Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle % Distrikt 24+27, Rækkehuse % Distrikt 8, Jernkåsvej % Distrikt 3, Rækkehuse % Distrikt 4, Rækkehuse 0 90% Distrikt 5, Rækkehuse 0 90% Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse % Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien % Distrikt 12, Saltværksvej % Øresundsparken, lokalplan % Scanport A, B, C og D % I alt varmesalg i projektforslag % Eksisterende kunder 100% I alt efter projektforslag Tabel 3-1 Kapaciteter Projektets fjernvarmenet og kundeinstationer udlægges efter det potentielle varmebehov. Ved fortætning af den eksisterende bygningsmasse vil bebyggelsesgraden øges, ældre bygninger vil blive erstattet af nye bygninger med større areal, men med mindre specifikt varmebehov og lavere returtemperatur. Desuden vil nettotilvæksten i ny bebyggelse formentlig ikke overstige den forudsatte besparelse for den eksisterende byningsmasse. Derfor antages, at fjernvarmenettet vil have kapacitet til også at kunne forsyne ny bebyggelse i området. Der er således umiddelbart behov for at levere 25 MW til områderne på den koldeste dag, når 94 % af kunderene er tilsluttet. Tilsvarende er den optimale dækning med grundlast ca. 14 MW. CTR s transmissionsledning til Tårnby og vekslerstationen SYW har en kapacitet på 65 MW, hvorved der kan leveres den fornødne grundlast til det samlede fjernvarmebehov i Tårnby efter udbygningen. I dag kan CTR levere en væsentlig del af spidslasten til Tårnby gennem transmissionsledningen således, at KLC2 kun sættes ind på kolde dage og som reserve. KLC2 har en kapacitet på 60 MW, som sammen med nettet er designet til at forsyne den planlagte kapacitet fra Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

94 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY 6-27 CPH og resten af TF. CTR s erfaringer viser imidlertid, at der i praksis med det aktuelle forbrug (som er lavere end da KLC2 blev planlagt) kun kan afsættes ca. 45 MW fra KLC2, når der er behov for det. CTR har således 60-45=15 MW, som ikke kan udnyttes før end TF s net er færdigudbygget og koblet direkte sammen med CPH s net. Hydrauliske analyser viser, at projektforslaget vil øge aftaget fra nettet således, at der, alt andet lige, kan afsættes 10 MW ekstra fra KLC2, som ellers ikke ville kunne udnyttes. Da projektforslaget øger det samlede kapacitetsbehov med 25 MW, bliver der således behov for, at CTR skal tilvejebringe ekstra 25-10=15 MW et gunstigt sted i fjernvarmesystemet. CTR vurderer, at dette kan gøres ved en marginal udbygning på et af de største anlæg til en pris på 0,7 mio.kr/mw eller i alt 11 mio.kr. Projektforslagets forsyningsområde grænser op til den vestlige del af Indenrigsterminalen, og det er derfor nærliggende at forberede projektforslaget, så der senere kan ske en sammenkobling af de to net. TF og CPH overvejer, om de to selskabers fjernvarmenet skal sammenkobles uden den eksisterende veksler mellem nettene. Hvis denne plan gennemføres, vil projektforslagets net vest for CPH kunne sammenkobles med CPH s fjernvarmenet ved Indenrigsterminalen. CPH har tidligere overvejet en sådan sammenkobling mellem CPH s fjernvarmenet i øst og vest for at styrke forsyningssikkerheden, men opgav ideen på grund af store investeringer. Med projektforslaget er vejen således banet for, at der efterfølgende kan gennemføres et nyt projektforslag for at koble de to net sammen. I et sådant projektforslag for samkøring mellem CPH s net og TF s planlagte net vil det ligeledes kunne undersøges, om der skal ske en samkøring mellem TF s net og det lokale net i Varmecentral Vest og, om der kan aftages varme fra nye produktionsenheder i området, herunder varmepumper og elkedler. Hydrauliske analyser viser, at de resterende = 5 MW, som jf. ovenfor ikke kan afsættes fra KLC2, vil kunne afsættes, hvis CPH s net kobles sammen med projektforslagets net vest for CPH i et kommende projektforslag. På figuren nedenfor er skitseret det trace i projektforslaget, der vil kunne opdimensioneres for et relativt beskedent beløb. Figur 3-1 Trace, der opdimensioneres Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

95 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY 7-27 Det er beregnet at TF vil skulle forhåndsinvestere 2 mio.kr for at forberede nettet til, at der kan leveres ca. 10 MW gennem CPH s net Forsyningssikkerhed Området forsynes med samme forsyningssikkerhed som TF s øvrige kunder. Projektforslaget er som nævnt ovenfor forberedt til, at forsyningssikkerheden til CPH kan øges ved tosidig forsyning på et senere tidspunkt. TF etablerer tilslutningspunkter for 2 MW mobilcentraler på et par strategiske steder som supplement til afbrydelige centraler, som skal kunne tilkobles til spidslast i perioden, indtil der er etableret en forbindelse mellem TF s og CPH s net. Det forudsættes, at der ikke skal investeres i de afbrydelige centraler ud over fjernvarmetilslutningen, og det antages, at kedlerne kan bibeholdes som reserve med minimale omkostninger i perioden, indtil forbindelsen er etableret. 3.2 Tekniske specifikationer Dimensionering Hele nettet anlægges som et varmtvandsnet med maksimal temperatur på 110 grader, med et maksimalt tryk på 16 bar og med vekslerinstallation mellem fjernvarmenettet og kundernes anlæg. Ved dimensioneringen af nettet er som udgangspunkt anvendt benyttelsestiden timer i gennemsnit an kunder og timer for hovedledningsnettet. Dimensioner af stik og kundeinstallationer skal dog vurderes individuelt under hensyntagen til særlige forhold og mulig returtemperatur. Ved dimensioneringen af nødvendig spidslastkapacitet er antaget benyttelsestiden timer, som angivet af CTR. Projektforslagets investeringsoversigt i ledningsnet og understationer er baseret på, at nettet er dimensioneret til det maksimale varmemarked i områderne og med en afkøling på 40 grader, eksempelvis med 95 grader i fremløb og 55 grader i returløb. Der vil dog være mulighed for at hæve fremløbstemperaturen til 105 grader, når der er behov for det. På længere sigt ventes returtemperaturen at falde, hvorved det alt andet lige bliver muligt at sænke fremløbstemperaturen tilsvarende. Ledningsnettets struktur er således, at der i kombination med yderligere lokal spidslast kan overføres grundlast fra projektforslagets net til de resterende naturgasforsynede områder Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i EN 253. Fjernvarmestik afsluttes i skab på ydersiden af muren eller i kedelcentral. 3.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Tidsplanen anslås til følgende: Marts 2015 Juni 2015 August 2015 Efterår 2015 Projektforslag sendes til Tårnby Kommune Projektforslag behandles og sendes i høring Projektforslag behandles Projektstart Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

96 Varmebehov GWh PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY 8-27 Ledningsanlæg afsluttes senest efter 5 år i Ledningsanlæg etableres kun, hvis der er en starttilslutning på mindst 40 %. Hvis dette ikke nås inden 2020 for et område, bortfalder projektforslaget for dette område. Kurven nedenfor viser den forudsatte tilslutningstakt. De 22 største kunder har status af kollektive varmeforsyningsanlæg og tilsammen udgør 40 % af varmemarkedet Individuel forsyning Fjernvarme Figur 3-2 Udvikling i varmebehov Anlægsudgifter for projektforslaget Anlægsudgifterne er i prisniveau 2015 og ekskl. moms anslået til følgende. Investeringer i distributionsnet og stik Investeringer i opdimensionering Fjernvarmekundeanlæg for tilsluttede kunder (100 %) I alt investeringer, der afholdes af TF Afpropning af gasstik Kompensation til HMN I alt inkl. afpropning og kompensation, der afholdes af TF Investering i spidslastkapacitet, der afholdes af CTR Omkostninger til afbrydelig spidslast og mobilcentral ca. I alt 199 mio.kr 2 mio.kr 44 mio.kr. 245 mio.kr. 4 mio.kr. 2 mio.kr 6 mio.kr. 12 mio.kr. 1 mio.kr. 264 mio.kr Finansiering Idet TF tilbyder gratis konvertering til større kunder, som tilsluttes samtidig med, at fjernvarmeledningerne etableres, fås følgende finansiering: Kunderne finansierer Byggemodningsudgifter Kundeinstallation for ny bebyggelse Kundeinstallation til eksisterende bebyggelse formidlet af TF Kunderne finansierer i alt CTR finansierer Spidslast og forstærkning af transmission 19 mio.kr 10 mio.kr 34 mio.kr 63 mio.kr 12 mio.kr Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

97 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY 9-27 TF finansierer Fjernvarmenet og stik inkl. opdimensionering til Lufthavnen Afpropning af gasstik Kompensation til HMN Omkostninger til afbrydelig spidslast og mobilcentral (driftsbudget) Rest til finansiering af TF I alt 182 mio.kr 4 mio.kr 2 mio.kr 1 mio.kr. 189 mio.kr. 264 mio.kr. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

98 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY VURDERING AF PROJEKTET Siden varmeplanen for Tårnby kommune blev udarbejdet for 20 år siden er mange forhold ændret, som betyder, at det bør overvejes at revurdere planerne og justere områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas. Der kan bl.a. peges på følgende forhold: I områder med ny tæt lav bebyggelse, der ligger tæt ved eksisterende fjernvarmeområder, viser det sig, at fjernvarmen fra TF er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end naturgasforsyning, ligesom fjernvarmen er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end varmepumper til nyt lavenergibyggeri. Danmark har en udfordring med at reducere CO 2 emissionen udenfor kvotemarkedet. En af de mest effektive måder at reducere CO 2 udslippet på er at konvertere fra naturgaskedler til effektiv kraftvarme, når det kan ske med relativt små investeringer i tilslutning af nye kunder. Energiministeren har således 2009 anmodet kommunerne om at genoptage varmeplanlægningen for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt I energiforliget af 22. marts 2012 er opnået bred enighed om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler til opvarmning og el inden 2050, og Regeringen har som mål, at det skal ske indenfor el og varmesektoren inden Derved er projektforslaget meget aktuelt, da det bidrager til at nå målsætningen på lang sigt på den mest samfundsøkonomiske måde. TF har redegjort for disse muligheder i en udbygningsplan af oktober 2013 og heri påvist, at der er store områder, der kan tilsluttes med samfundsøkonomisk fordel særligt i tæt bebyggelse syd for motorvejen, men også ved naturlig afrunding langs eksisterende ledninger og forsyningsområder. I arbejdet med udbygningsplanen er fjernvarmen vurderet i en række områder, og planen peger på de områder, der er samfundsøkonomisk fordelagtige for fjernvarme eller ligger lige på grænsen. I forhold til udbygningsplanen er i dette projektforslag yderligere fravalgt et mindre fordelagtigt villaområde, ligesom et område med fremtidig ny bebyggelse heller ikke er medtaget, da tidsplanen for bebyggelsen er usikre. Store sammenhængende villaområder fastholdes derfor til naturgas, indtil det politiske kursskifte er udmøntet i ændrede beregningsforudsætninger og priser, der fremmer konvertering fra naturgas til fjernvarme eller varmepumper. 4.1 Driftsforhold De nye forbrugere vil modtage fjernvarme fra TF på lige fod med de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet. CTR vil være ansvarlig for den fysiske levering af varmen fra transmissionsnettet og fra den eksisterende spidslastcentral KLC Samfundsøkonomi og miljøvurdering Projektforslaget De samfundsøkonomiske beregninger er i det reviderede projektforslag baseret på Energistyrelsens forudsætninger af december Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

99 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Med hensyn til den marginale produktionspris for varme fra VEKS og CTR, er denne beregnet på grundlag af den marginale lastfordeling af varmen til en ekstra kunde i systemet i perioden Der er for kraftvarmeværker og spidslastcentraler beregnet en marginal produktionspris, som tager hensyn til de marginale driftsudgifter og energipriser iht. Energistyrelsens forudsætninger. For den eksisterende bebyggelse er projektforslaget sammenlignet med naturgas, idet det er antaget, at ejendomme, der ikke allerede har installeret en kondenserende kedel, gradvist vil få udskiftet gamle kedler med kondenserende naturgasfyrede kedler. For den nye bebyggelse er projektforslaget sammenlignet med individuelle varmepumper. Det antages, at hele distributionsnettets udbygning til eksisterende bebyggelse er afsluttet i 2019 og, at den forventede tilslutning på op til 95 % opnås i år Det antages, at Øresundsparken udbygges jævnt frem mod 2026 med én etape pr år. Den samfundsøkonomiske gevinst ved hele projektet (med opdimensionering) er beregnet til 60 mio. kr. som nutidsværdi i år 2015 i prisniveau 1. januar 2015, og den interne forrentning er 7 %, hvilket er mere end mindstekravet på 4 %. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Projekt Fjernvarme Reference Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion, inkl. D&V til produktion i fjernvarmealternativ 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. Ref 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 7% Figur 4-1 Samfundsøkonomi I den samfundsøkonomiske nutidsværdi er i henhold til Energistyrelsens forudsætninger indregnet: miljøgevinsten ved reduktion af CO 2 den ækvivalente drivhuseffekt af de øvrige drivhusgasser CH4 og N2O. miljømæssige skadesomkostninger fra emission af SO 2, NO x og partikler PM2,5 afledte virkninger af afgiftsprovenuet med skatteforvridnings faktor 1,20 afpropningsgebyret, som dækker aktuelle omkostninger ved afpropning Nutidsværdien er i beregningspriser, hvor der er anvendt nettoafgiftsfaktor 1,17 og en diskonteringsrente på 4 % iht. de gældende beregningsforudsætninger. Der henvises i øvrigt til vedlagte resume af beregningerne i bilag 2, samt et eksternt bilag 2 med alle beregninger Øvrige miljøforhold De væsentligste miljømæssige forhold, herunder de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 emissionen er indeholdt i de samfundsøkonomiske omkostninger. Der er på den sikre side set bort fra, at andelen af fossile brændsler i det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem ventes at blive væsentligt mindre i løbet af tidshorisonten. Da den samfundsøkonomiske CO 2 emission er indregnet i samfundsøkonomien, må den ikke tillægges særskilt vægt i kommunalbestyrelsens behandling af projektforslaget. Derimod er det relevant at notere sig, at projektforslaget er en langsigtet investering, der er med til at realisere den langsigtede målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde. Det er desuden relevant at belyse konsekvensen for nationalregnskabet for CO 2 emission iht. Kyoto-aftalen. Dette regnskab indeholder den CO 2 emission, som ikke er underlagt kvoteregulering. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

100 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY I dette projektforslag konverteres naturgasforbrug på ikke kvoteregulerede virksomheder til den kvoteregulerede fjernvarme. Det betyder, at CO 2 regnskabet udenfor det kvoteregulerede marked med 95 % tilslutning forbedres med ca tons/år. Virksomheder, der udarbejder grønne regnskaber, kan have interesse i at få oplyst CO 2 indholdet i varmen, jf. CTR s miljødeklaration. Det anføres her, at emissionen i gennemsnit i Tårnby er 97 kg/mwh målt hos kunderne. Det er rundt regnet halvdelen af emissionen fra kondenserende naturgaskedler. 4.3 Selskabsøkonomi for TF TF køber al varmen fra CTR til puljeprisen, idet der ikke betales fast afgift for tilsluttet varmebehov de første 5 år fra tilslutning. Der regnes med CTR s foreløbige puljepris pr. 1. september 2015, der er udarbejdet uden forsyningssikkerhedsafgift og med prisstigninger på brændsel, der svarer til Energistyrelsens prognose for stigninger i den samfundsøkonomiske pris. Derved stiger CTR s pris med 5 % i faste priser over tidshorisonten på 20 år. Projektforslaget er baseret på TF s tarif pr 1. januar 2016, der er ændret på flere punkter i forhold til den gældende pr 2015: Der opkræves byggemodningsbidrag Det årlige abonnementsbidrag afhænger af målerdimensionen og tager hensyn til, at omkostningerne vokser med størrelsen Grundlaget for beregning af det årlige faste bidrag er omlagt fra areal til gennemsnittet af de seneste 3 års varmebehov. For nye kunder fastlægges dette ud fra de sidste 3 års gasforbrug. Det betyder, at fjernvarmen typisk er ligelig konkurrencedygtig over for kunder med meget forskellige varmebehov og lavenergiklasser Abonnementsbidraget og det faste bidrag reguleres ligesom den variable pris hvert år iht. langtidsbudgettet. Der er således regnet med en realprisstigning på 5 % over 20 år. Nye kunder skal ikke betale tilslutningsafgift, hvis de tilslutter sig, når fordelingsledningen etableres. I stedet opkræves et fast udbygningstillæg, som udgør en procentandel af den årlige faste betaling i Projektets selskabsøkonomiske gevinst for TF er jf. vedlagte beregninger anslået til 21 mio. kr. (ekskl. moms.), som nutidsværdi med en diskonteringsrente på 2 %, og den interne rente er beregnet til 3 %. Selskabsøkonomien i projektforslaget er således i balance, så de nye kunder ikke belaster økonomien for de eksisterende. Desuden er projektet forberedt til, at fjernvarmen kan samkøres med lufthavnens net og forsyne flere bebyggelser i kommunen. Den langsigtede selskabsøkonomiske gevinst, der vil opstå som følge af projektforslaget, kommer alle TF s kunder til gode. Den samlede nutidsværdigevinst for TF og de nye forbrugere er i forhold til individuel naturgas og varmepumper er anslået til 75 mio.kr. (ekskl. moms) Figuren nedenfor viser indtægter og udgifter for TF i løbende priser med 2 % inflation. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

101 mio.kr. lb. priser mio.kr. lb. priser PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Salg af varme Investering i kundeinstallationer Investeringer i fjernvarme net og stik Varmekøb og drift Figur 4-2 Betalinger i løbende priser Investeringer i kundeinstallationer, som afholdes af TF er ikke inkluderet i diagrammet, da investeringerne finansieres af kunderne via TF. I den følgende figur er vist investeringer, varmepris og det akkumulerede resultat Investeringer i fjernvarme Akkumuleret resultat lb priser Figur 4-3 Investeringer og akkumuleret overskud Det ses, at der stort set er balance i projektforslagets indvirkning på budgettet. Afskrivningsperioden er sat til 30 år. 4.4 Følsomhedsvurdering I de indledende analyser er det vurderet hvilke mindre villaområder, der ikke er fordelagtige, og der er kun medtaget områder, som ligger i tilknytning til de eksisterende ledninger er samfundsøkonomisk fordelagtige Naturgasprisen til slutkunder Siden 2014 er olieprisen faldet væsentligt, og naturgaspris inkl. afgift er faldet med 14 %. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

102 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Hvis naturgasprisen til slutforbrugere stiger med 10 %, stiger gevinsten for lokalsamfundet fra 75 mio.kr til 126 mio.kr Udvikling i samfundsøkonomisk naturgaspris Hvis den samfundsøkonomiske naturgaspris ændres +/- 10 %, så ændres projektforslagets samfundsøkonomiske nutidsværdigevinst med +/- 22 mio.kr Varmesalgets udvikling Man kan forvente to modsat rettede udviklingstendenser i varmemarkedet. På den ene side vil forbrugerne spare på varmen, og varmebehovet i ny bebyggelse vil være væsentlig mindre pr. m 2 opvarmet areal. På den anden side vil forbrugerne spare på elforbruget, hvorved varmebehovet vokser, og bebyggelserne vil desuden fortættes, så bebyggelsesgraden og dermed varmebehovet øges. Disse forhold trækker i hver sin retning. For at vurdere følsomheden overfor faldende varmebehov antages, at det samlede behov falder med 10 % jævnt over 20 år. Hvis varmebehovet falder med 0,5 % om året i en periode på 20 år til i alt 10 % i 2035 falder den samfundsøkonomiske gevinst med 12 mio.kr., og den samlede gevinst for TF og kunderne falder med 12 mio.kr. For TF alene falder gevinsten også med 12 mio.kr., da kundernes gevinst ved fjernvarme i gennemsnit er uafhængig af faldet i varmebehovet Stigende anlægsinvesteringer En anden følsom parameter er anlægsinvesteringerne. Hvis investeringerne i fjernvarmenet ændres med +/-10 % ændres den samfundsøkonomiske og den selskabsøkonomiske gevinst med hhv. -/+15 mio.kr. og -/+12 mio.kr Udviklingen i samfundsøkonomisk CO 2 pris Hvis den samfundsøkonomiske CO 2 pris ændres +/- 100 %, så ændres projektforslagets samfundsøkonomiske nutidsværdigevinst med +/- 16 mio.kr. 4.5 Selskabsøkonomi for HMN og kompensation I den seneste projektbekendtgørelse af 2. juni 2014 er det i 8, stk. 2-5 og bilag 2 fastlagt, at fjernvarmeselskabet skal betale en kompensation til naturgasdistributionsselskabet for ændring af forsyningsform. Kompensationen, som TF skal betale til HMN i takt med, at kunderne skifter forsyning, er beregnet til 1,7 mio.kr. Hvis der ikke er behov for fortsat levering af naturgas til en kunde, eksempelvis til kogebrug eller procesformål, vil der være krav om, at naturgasstikket skal afproppes. HMN opgør omkostninger til evt. afpropning af naturgasstik. Beløbet udgør ca kr. excl. moms for et enfamiliehus, men kan reduceres, hvis arbejdet koordineres for et område. Det er anslået, at det samlede beløb ved maksimal tilslutning udgør ca. 3,5 mio.kr, da der er gode muligheder for samlet afkobling. Beløbet er medtaget som en særskilt samfundsøkonomisk omkostning. TF betaler afkoblingsgebyr direkte til HMN og indregner det i varmeprisen. Nutidsværdien af de samlede betalinger til HMN for afkobling og kompensation er anslået til 4,5 mio.kr. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

103 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BRUGERFORHOLD Der er regnet med en prognose for TFs fjernvarmetarif pr. 1. januar 2016 baseret på CTR s forventede puljepris uden forsyningssikkerhedsafgift. Det er antaget, at nye kunder i projektforslaget ikke skal betale for tilslutning, men kun for egen kundeinstallation. Til gengæld skal kunden betale et midlertidigt udbygningstillæg. For gasprisen er regnet med HMN's faste 12 måneders priser fra februar Det antages, at naturgasprisen stiger med det samme beløb i kr/m 3, som selve naturgasprisen stiger med iht. Energistyrelsens forudsætninger samt med det samme beløb, som den samfundsøkonomiske CO 2 omkostningen stiger med. Det svarer til en stigning på 15 % frem mod Den samlede brugerøkonomiske gevinst som nutidsværdi er med 2 % i kalkulationsrente beregnet til 54 mio.kr. (ekskl. moms.) Den samlede nutidsværdigevinst for TF og forbrugerne er således 75 mio.kr. (ekskl. moms.) Den økonomiske fordel for kunderne ved at skifte til fjernvarme er i gennemsnit det første år 12 % i forhold til en alternativ ny kondenserende naturgaskedel eller ny varmepumpe. Besparelsen er positiv for alle de potentielle kunder og svinger typisk mellem 5 % og 20 % for eksisterende og mellem 20 % og 30 % for ny bebyggelse. I villaområderne vil TF først etablere fjernvarmeledninger, når der er opnået ca. 40 % starttilslutning. TF vil derfor i samarbejde med Kommunen, grundejerforeninger og HMN arbejde for at informere, vejlede og hjælpe kunderne, så konverteringen så vidt muligt sker samlet og koordineret. Hvis der i et område ikke er opnået 40 % tilsagn om tilslutning efter 5 år, og der derfor ikke er etableret en ledning, bortfaldet projektforslaget, og den planlagte forsyningsform iht. Varmeforsyningsloven føres tilbage, som den var før projektforslaget. I tabellen nedenfor er beregnet opvarmningsudgifter det første år ekskl. moms til fjernvarme, naturgas og varmepumper for typiske kunder i projektforslaget og baseret på TF s planlagte tarif for TF har igangsat et arbejde med en ny tarifstruktur efter 2016, der bedre vil tage højde for fremtidens udfordringer, så forbrugerne i højere grad får incitament til at tilslutte sig fjernvarmen og udnytte den på den mest økonomiske måde for samfundet og lokalsamfundet i Tårnby. Herunder vil TF overveje at lade den variable tarif variere måned for måned, da CTR pr. 1. januar 2015 har indført en sådan tarif for salg af varme til interessentkommunerne. Derved får kunderne større incitament til ikke at investere i varmeproduktion i sommerhalvåret mod til gengæld at give større incitament til at spare på varmen eller producere egen varme med eksempelvis et grundvandskøleanlæg om vinteren. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

104 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Tårnby Fjernvarme Priser ekskl. moms Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri Nyt tarifforslag 2015 Prisniv Stor kunde Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Stor kunde Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Opvarmet areal m Enhedsbehov kwh/m Varmebehov MWh Afkøling oc Benyttelsestid h Kapacitet an bruger kw Målerdimension fastsat efter kapacitet Dim. DN65 DN50 DN40 DN15 DN32 DN15 DN15 DN15 Udgifter ved fjernvarmetilslutning Stikledningslængde inkl. i byggemodning m Stikledningsbidrag 1 kr Stikledningsbidrag kr Byggemodningsbidrag kr Tilslutningsafgift og byggemodning med normal tarif kr Kundeinstallation i alt kr Omkostninger til fjernvarme normal tarif kr Udbygningsbidrag som finansieres over udbygningstarif kr Samlet investering ved tilslutning kr Årlig udgift til opvarmning, 1. år Amortisering 4% 20 år 7,4% kr Fjernvarmeudbygningstarif MWh kr/mwh Grænse for 1. interval ,60 kr Grænse for 2. interval ,20 kr Grænse for 3. interval > ,80 kr I alt udbygningstarif kr Middelpris udbygningstarif kr./mwh Abonnementsbetaling 750 kr/stk/år kr Fast afgift af 3 års rullende gennemsnit MWh kr/mwh Grænse for 1. interval ,00 kr Grænse for 2. interval ,00 kr Grænse for 3. interval > ,00 kr Årlig fast afgift i alt kr Forbrugsafgift 352,54 kr./mwh kr Afkølingsrefusion afkøling > 41 grc 1,05 kr/gj/grc kr Afkølingsstraf afkøling < 39 grc 1,05 kr/gj/grc kr Årlig fjernvarmeudgift kr Årlig fjernvarmepris i gennemsnit kr./mwh Årlig fjernvarmeudgift inkl. udbygningstarif i alt kr Årlig fjernvarmeudgift i gennemsnit kr/mwh Drift af brugerinstallation Fast udgift 400 kr./inst. kr Variabel udgift 10 kr./mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr/mwh Årlig varmeudgift i alt inkl. udbygning kr Gennemsnitsomkostning normal tarif kr./mwh Individuel forsyning Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri eksempler Stor kunde Ml. kunde Mdr. kunde Lille kunde Stor kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Individuel forsyning, der sammenlignes med varme fra Eksist. Eksist. Eksist. Eksist Ny Ny Ny Ny Tårnby Fjernvarme kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe kr Investering i kondenserende kedel kr Samlede investering kr Årlig varmeproduktion i alt MWh Virkningsgrad for naturgasfyr % 95% 95% 95% 95% Årligt naturgasforbrug m COP 3,0 3,0 3,0 3,0 Årlige elforbrug til varmepumpe MWh 40,0 6,7 1,9 0,9 Årlig udgift til opvarmning 1. år Amortisering af 15 år 4% 9% kr Naturgaspris (HNG), 2015 incl distr. Afgift, øvrige afgifter, ekskl. moms Abonnement 300,00 kr/stk. kr pris m3 5,69 kr/m3 kr pris m3 5,66 kr/m3 kr pris m3 5,43 kr/m3 kr pris m3 5,29 kr/m3 kr Naturgas i alt kr Middel naturgaspris kr./m3 5,62 5,67 5,69 5,69 Eludgifter kr/mwh kr Drift af brugerinstallation Fast udgift kr Variabel udgift, gas inkl. prod. 40 kr/mwh kr Variabel udgift, VP 60 kr/mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr./mwh Besparelse ved fjernvarme 1. år, normal tarif kr Besparelse ved fjernvarme 1. år, normal tarif % 14% 15% 15% 23% 24% 28% 32% 33% Besparelse ved fjernvarme 1. år, nye kunder inkl. udb. kr Besparelse ved fjernvarme 1. år, nye kunder inkl. udb. % 4% 6% 7% 16% 17% 23% 29% 32% Figur 5-1 Brugerøkonomi Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

105 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BILAG 1 FORSYNINGSOMRÅDET Nedenfor er vist et medfotograferet kort over projektforslagets område. Projektforslaget er markeret med blå signatur, medens de eksisterende fjernvarmeområder er markeret med grøn signatur. Figur 5-2 Oversigtskort Kortet er vedlagt som et eksternt bilag i stor målestok. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

106 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BILAG 2 BEREGNINGER, RESUME Varmeplanlægning Tårnby Kommune Projektforslag for Varmeleverandør CTR Fjernvarmeudbygning i Tårnby Varmedistributør Tårnby Forsyning Forudsætninger Startår 2015 Fjernvarme Reference Varmebehovs forudsætninger Potentielt varmebehov ved maksimal tilslutning uden besparelser MWh Nye kunder pr område ved forventet tilslutning Projekt Ref 1=VP 1 Distrikt 1 1 MWh Distrikt og 25 1 MWh Distrikt MWh Distrikt 11, Volmer Kjærs Alle 1 MWh Distrikt 24+27, Rækkehuse 1 MWh Distrikt 8, Jernkåsvej 1 MWh Distrikt 3, Rækkehuse 1 MWh Distrikt 4, Rækkehuse 0 MWh Distrikt 5, Rækkehuse 0 MWh Distrikt 6, Rækkehuse/dobbelthuse 1 MWh Distrikt 9, Saltværksvej og Tagetesstien 1 MWh Distrikt 12, Saltværksvej 1 MWh Øresundsparken, lokalplan MWh Scanport A, B, C og D 1 1 MWh Opdimensionering ved Indenrigs 1 1 MWh 0 0 Varmebehov der indgår i konvertering GWh 68, Ekstra spidslastbehov ud over kapacitet på MW 8 MW 17,0 Samfundsøkonomisk intern forrentning % 7% Samfundsøkonomisk nuværdigevinst Mio.kr. 60 Selskabsøkonomisk nuværdigevinst TFpris ,05 Mio.kr. 21 1,05 Forbrugernes samlede nuværdigevinst Gaspris 2034 ja Mio.kr. 54 1,15 Lokalsamfundets nuværdigevinst Mio.kr. 74 Forbrugernes besparelse det første år % 12% Maksimal tilslutningsgrad for alle områderne 95% Beregningerne fremgår af et eksternt bilag 2 Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

107 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BILAG 3 KUNDELISTE Der vedlægges på digital form et eksternt bilag med polygoner på matrikelniveau for de aktuelle områder med henblik på kommunens indberetning af projektforslaget til PlansystemDK, jf. projektbekendtgørelsens 26. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

108 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BILAG 4 MATRIKLER, DER VENTES PÅLAGT SERVITUT Projektforslagets tracé forudsætter visse steder, at distributionsledningen efter aftale med kunderne kan placeres på private matrikler. TF ønsker som hovedregel ikke at ekspropriere retten til at placere ledninger på private matrikler, men vil forhandle med de aktuelle kunder. Der er flere muligheder for at placere ledningerne, hvorfor projektets realisering ikke er afhængig af ekspropriation. Hvis det ikke viser sig muligt at blive enige, vil anlægsoverslaget fordyres med et mindre beløb. Nedenfor ses projektforslagets ledningstrace markeret på et nedfotograferet matrikelkort. Kortet findes som eksternt bilag i stor størrelse, og der kan udtrækkes detailkort. Det kan dog blive aktuelt at placere ledninger på en række matrikler, som derfor skal have projektforslaget i høring. Disse fremgår af nedenstående matrikelliste. En væsentlig del af matriklerne vedrører en ledning, der placeres i vejareal langs rækkehuse, hvor vejen ikke er udmatrikuleret og derfor forløber hen over matriklerne. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

109 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Ejerlav MATRNR Kastrup By, Kastrup 1agm Kastrup By, Kastrup 1agd Kastrup By, Kastrup 75a Kastrup By, Kastrup 2r Kastrup By, Kastrup 4ed Kastrup By, Kastrup 72 Kastrup By, Kastrup 4ec Kastrup By, Kastrup 4eb Kastrup By, Kastrup 4ea Kastrup By, Kastrup 4dø Kastrup By, Kastrup 4dæ Kastrup By, Kastrup 4dz Kastrup By, Kastrup 4dy Kastrup By, Kastrup 4dx Kastrup By, Kastrup 4dv Kastrup By, Kastrup 4du Kastrup By, Kastrup 4dt Kastrup By, Kastrup 4ds Kastrup By, Kastrup 4ei Kastrup By, Kastrup 4eh Kastrup By, Kastrup 4eg Kastrup By, Kastrup 4ef Kastrup By, Kastrup 4ee Løjtegård, Tårnby 1qi Løjtegård, Tårnby 1iz Løjtegård, Tårnby 2d Løjtegård, Tårnby 1rh Løjtegård, Tårnby 1sg Løjtegård, Tårnby 1zg Løjtegård, Tårnby 1tl Løjtegård, Tårnby 1us Maglebylille By, Tårnby 11ad Maglebylille By, Tårnby 11q Maglebylille By, Tårnby 11p Maglebylille By, Tårnby 11o Maglebylille By, Tårnby 11n Maglebylille By, Tårnby 11m Tårnby By, Tårnby 14df Tårnby By, Tårnby 95a Tårnby By, Tårnby 1a Tømmerup By, Tårnby 87a Tømmerup By, Tårnby 23i Kastrup By, Korsvejen 1ahb Kastrup By, Korsvejen 1agy Kastrup By, Korsvejen 1d Tårnby By, Korsvejen 16ei Tårnby By, Tårnby 119 Tårnby By, Tårnby 117 Tårnby By, Tårnby 115 Tårnby By, Tårnby 3ey Tårnby By, Tårnby 6pb Tårnby By, Tårnby 14do Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

110 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BILAG 5 KOMPENSATION TIL HMN Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelsen af projektforslaget fastlægge grundlaget for betaling af kompensation til HMN iht. Projektbekendtgørelsen. HMN har udarbejdet et eksternt bilag til projektforslaget, hvor grundbeløbet for beregning af kompensationen er beregnet på grundlag af de seneste 3 års naturgassalg. Når en kunde konverteres, beregnes det aktuelle kompensationsbeløb som regulering på grundlag af dette grundbeløb. Naturgasforbruget er af HMN opdelt i det graddageafhængige (GAF), som svarer til varmebehovet, der skal konverteres, samt det graddage uafhængige (GUF) som svarer til procesenergiforbrug og kogeforbrug. Tabellen nedenfor resumerer resultatet af HMN s beregning. Tabellen opgør det samlede behov og kompensation med og uden bidrag fra CPH s naturgasfyrede varmecentral VEST, der bevares afbrydelig spidslast indtil videre. Baggrunden for denne opdeling er, at der har været usikkerhed om, hvorvidt en blokvarme eller fjernvarmecentral med eget net, som bevares og samkøres med fjernvarmen, er omfattet af bestemmelsen om kompensation. Resultat af HMN's beregning HMN's gennemsnitlige gassalg i 3 år i projektforslagets område Kompensations betaling ved 100% konvertering i 2014 af GAF Varmebehov, GAF Procesbehov GUF Konvertering af varmebehov m3 gas m3 gas kr Alle kunder Heraf CPH Vest Ekskl.CPH Vest Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

111 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY BILAG 6 FORUDSÆTNINGER Fjernvarmeledninger Anlægsoverslaget er baseret på nedennævnte enhedspriser. De svarer til erfaringspriser for at etablere 25 bar ledninger i store veje i Hovedstadsregionen, og de inkluderer 25 % tillæg til administration, projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. Anlægsoverslaget er opdelt på hovedposter og dimensioner. Der er regnet med et mindre fradrag på 10 % i områder syd for motorvejen hvor lægningsforholdene er bedre end normalt. Anlægsoverslag for fjernvarmenet og stik Dimension Net Stik I alt Enhedspris Anlægsomk 25% div Net Stik I alt m m m kr/m kr kr kr kr kr DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN I alt Fradrag for byggemodning og tillæg/fradrag for særlige lægningsforhold I alt efter fradrag og tillæg Der regnes med en teknisk/økonomisk levetid for fjernvarmenet på 40 år. Naturgasledninger Det antages, at alle ejendomme, som ikke har naturgaskedler, alternativt vil skifte til naturgas, hvis der ikke etableres fjernvarme. Der ses bort fra investeringer i yderligere naturgasdistributionsnet og stikledninger for at tilslutte de resterende ejendomme til naturgas. Brugerinvesteringer Investeringer i fjernvarmeunderstationer og kondenserende naturgaskedler er baseret på nedenstående enhedspriser. Priser på fjernvarmeunderstationer svarer til erfaringspriser for understationer med veksler til 16 bar ledningsnet, og de inkluderer 20 % tillæg til administration, projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. Prisen på de større kondenserende naturgaskedler anslås på baggrund af en ligeværdig sammenligning at være 70 % højere end prisen på fjernvarmeinstallation med veksler. Her er der ikke taget hensyn til, at der erfaringsmæssigt installeres større kedelkapacitet end strengt nødvendigt. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

112 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Enhedspriser for kundeinstallationer Varmebehov Benyttelses tid Øvrige forudsætninger: Kapacitet Afprobning af gasstik Levetid fjernvarmeunderstationer 30 år Levetid naturgaskedler, 20 år (beregnes som løbende udskiftning af 5 % pr år) Fjernvarme installation Naturgas installation Varmepumpe installation Middel i alt i alt i alt MWh/år h kw kr kr kr kr Virkningsgrad naturgaskedler 85 % i 2014 stigende jævnt til 95 % i 2034 D&V omkostninger fjernvarmebrugeranlæg: 400 kr/inst./år + 10 kr/mwh D&V omkostninger fjernvarmenet 1% af anlægssummen + 15 kr/mwh Administration og drift af fjernvarmesystemet 8 kr/mwh Administration og drift af fjernvarmesystemet 300 kr/kunde/år Projekt administration i 4 år kr/år D&V fjernvarmeproduktionsanlæg, marginal 10 kr/mwh D&V omkostninger naturgasbrugeranlæg: kr/inst./år + 40 kr/mwh Andel af gas til fjernvarmepris, som svarer til prisen til en central på MWh, er sat til 0 %, da de to største centraler kun har et varmebehov på MWh hver. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

113 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Takster pr 2015 De gældende takster pr 1. januar 2015 fremgår af nedenstående udsnit fra TF s hjemmeside. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

114 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Takster pr 1. januar 2016 (gældende for projektforslaget) TF har besluttet at indføre følgende ændringer pr 1. januar Abonnementsbidraget ændres til følgende beløb, ekskl. moms: Målerstørrelser Pris Kr./ år DN DN 20 og DN 40 og DN DN 80 og DN Større end DN Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

115 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Det årlige faste bidrag ændres, så det beregnes ud fra det rullende 3-års gennemsnit af varmebehovet i stedet for m2 opvarmet areal. For aftag mellem 0 GJ/år og GJ/år beregnes 40 kr/gj For yderligere aftag fra GJ/år op til GJ/år beregnes 30 kr/gj For yderligere aftag over GJ/år beregnes 20 kr/gj For kunder, der tilsluttes samtidig med, at distributionsledningen etableres opkræves ingen tilslutningsafgift men derimod et udbygningstillæg over en periode på 20 år. For aftag mellem 0 GJ/år og GJ/år beregnes 6,00 kr/gj For yderligere aftag fra GJ/år op til GJ/år beregnes 4,50 kr/gj For yderligere aftag over GJ/år beregnes 3,00 kr/gj Disse beløb er konstante i faste priser. Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby marts 2015

116 Bilag: 4.4. Notat om kompensation til HMN og omkostninger for den enkelte husstand.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

117 Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej Kastrup Att. Jakob Kringsholm Kastrup 20. april 2015 Kompensation til HMN og omkostninger for den enkelte kunde Teknik- og Miljøudvalg besluttede på deres møde af 13. oktober 2014 at udsætte TÅRNBYFORSYNING Varme A/S ansøgning om godkendelse af projektforslag for udbygning af fjernvarme i Tårnby Kommune med henblik på at få mere klarhed omkring kompensation til HMN og omkostninger for de enkelte kunder. Ansøgning om godkendelse af projektforslag er genindsendt med brev af 27. marts TÅRNBYFORSYNING Varme A/S vil hermed redgøre for de to ovennævnte forhold: Kompensation til HMN Reglerne omkring kompensationsbetaling ved konvertering af et områdets forsyningsform fremgår af 8 og Bilag 2 til projektbekendtgørelsens 1. Her fremgår det af 8, at Kommunalbestyrelsen træffer ved godkendelse af et projektforslag afgørelse om grundlaget for betaling af kompensation på baggrund af 8, stk. 2 og 3 samt bilag 2. Tillige fremgår det af stk. 4, at naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsselskaber skal give hinanden de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensationen. I Tårnby Kommune er det primær naturgasdistributionsselskab HMN Naturgas I/S, som efter anmodning fra TÅRNBYFORSYNING Varme A/S har leveret alle de nødvendige oplysninger til beregning af kompensationsbetalingen for samtlige kunder omfattet af udbygningsplanen. Alle ejendomme omfattet af projektforslaget er naturgasforsynede fra HMN Naturgas I/S. Kompensationen beregnes ud fra kundernes seneste 3 års forbrug. Af praktiske grunde beregner HMN Naturgas I/S kompensationen ved antagelse af at konverteringen sker på tidspunktet for beregningen. Kommunalbestyrelsen kan derfor ved behandlingen umiddelbart benytte HMN Naturgas I/S beregning, idet TÅRNBYFORSYNING Varme A/S i projektforslaget har tilsluttet sig beregningen. Satserne for beregning af kompensationen fremgår af Bilag 2 til projektbekendtgørelsen. Den samlede beløb til betaling af kompensation til HMN Naturgas I/S er medtaget i økonomiberegningerne i projektforslaget med knap 2 mio. kr. For at gøre konverteringen omkostningslet for kunderne har TÅRNBYFORSYNING Varme A/S også medtaget omkostninger til afbrydelse og afpropning af gasstik på 4 mio. kr. under udgifter i beregningerne til projektforslaget. 1 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg TÅRNBYFORSYNING Varme A/S Gemmas Alle Kastrup Tel Fax info@taarnbyforsyning.dk ÅBNINGSTIDER Mandag - torsdag kl Fredag kl CVR

118 Det skal gøres opmærksom på, at beløbene bliver endelig fastsat og betalt til HMN Naturgas I/S løbende i takt med opsigelse af kunderne. Reguleringen af kompensationsbeløbet bliver ad åre mindre under hensynstagen til HMN Naturgas I/S afskrivninger af restgæld m.v. fastsat i bekendtgørelsen. Efter 2020 skal der ikke længere betales kompensation. En kopi af regnearket med oplysningerne om kundernes gasforbrug og beregning af kompensationsbetalingen er fremsendt til kommunen med mail af 20. januar Det henvises i øvrigt til punkt 4.5 på side 14 og bilag 5 på side 22 i projektforslaget, hvor der beskrives forhold omkring kompensationen til HMN Naturgas I/S. Omkostninger for den enkelte kunde ved konvertering fra naturgas til fjernvarme TÅRNBYFORSYNING Varme A/S nuværende kunder kommer kun til at betale for udbygningen i form af henlæggelser i år 2015, hvor selskabet valgte at henlægge 10 mio. kr. til udbygningsplanen. Det øvrige investeringsbeløb ved gennemførelse af projektet bliver lånefinansieret. Afskrivningsperioden for varmeanlæg er 30 år. Det betyder, at selskabet vil begynde at opkræve for lånefinansieringen via afskrivninger i takt med at anlæg bliver taget i brug og de nye kunder begynder at betale for deres varmeaftag sammen med udbygningstillægget, som det fremgår af punkt 5, Brugerforhold på side 15 i projektforslaget. Selskabet har valgt at indføre en såkaldt udbygningstarif for de ny tilsluttede kunder differentieret efter størrelsen, som kunderne skal betale i 20 år. På den måde bliver de eksisterende kunder ikke belastet yderligere. Dog få de udbyttet af alle de nye tilslutninger, da varmeregnskabet efter hvile-i-sig-selv princippet vil overføre alt overskud til samtlige kunder via prisreguleringen. For så vidt angår de nye kunder, som skal konverteres fra naturgas til fjernvarme er der foretaget beregninger, hvor man sammenligner priserne for henholdsvis naturgas, alternativ varme ved varmepumpe og fjernvarme for ét år. Resultatet af beregninger er sammenfattet i figur 5-1 på side 16 i projektforslaget. Her kan man se, at for en stor kunde (typisk en virksomhed med varmeforbrug på omkring 1000 MWh) vil den årlige varmeregning ligge omkring kr. ved fjernvarme og kr. ved naturgas, dvs. en besparelse på 4 % inklusiv betaling af udbygningstariffen. Tilsvarende er beløbet for en lille kunde på kr. ved fjervarme og kr. ved naturgas. Her er besparelsen på 16%. Stor Kunde med 1000 MWh varmebehov og m 2 opvarmet areal Mellem kunde med 500 MWh varmebehov og m 2 opvarmet areal Lille kunde med 18 MWh varmebehov og 130 m 2 opvarmet areal Årlig varmeudgift ved fjernvarme, kr./år Årlig varmeudgift ved gas Kr./år Ved tilslutning til fjernvarmenettet skal en kunde normalt betale en tilslutningsbidrag, men ved gennemførelse af udbygningsplanen vil alle få et tilbud om gratis tilslutning, såfremt de vælger at tilslutter sig samtidig med at selskabet graver på deres vej. Med venlig hilsen

119 Raymond Skaarup Direktør / Hasmik Margaryan Civilingeniør TÅRNBYFORSYNING Varme A/S Gemmas Alle Kastrup Tel Fax info@taarnbyforsyning.dk ÅBNINGSTIDER Mandag - torsdag kl Fredag kl CVR

120 Bilag: 4.5. Ansøgning om godkendelse af projektforslag.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

121

122

123 Bilag: 4.6. Dagsordenspunkt: Godkendelse af projektforslag Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

124 d. Godkendelse af projektforslag for fjernvarmeudbygning Åben sag Sagsnr.: 14/33286 Sagsansvarlig: Fraværende: Afbud: RESUMÉ TÅRNBYFORSYNING Varme A/S har sendt ansøgning om godkendelse af projektforslag for fjernvarme i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Projektforslaget omfatter udbygning af fjernvarmeforsyningen for de områder i kommunen, hvor der er en positiv samfundsøkonomi ved konvertering fra naturgas. Det gælder visse rækkehus- og erhvervsområder samt offentlige institutioner både nord og syd for øresundsforbindelsen. Projektforslaget er baseret på frivillig tilslutning og forudsætter ikke tilslutningspligt eller forblivelsespligt. HØRING Projektforslaget skal sendes i høring i 4 uger hos berørte forsyningsselskaber og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. LOVGRUNDLAG Efter varmeforsyningsloven 4 skal Kommunalbestyrelsen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Link til Lov om varmeforsyning: Efter projektbekendtgørelsen 25 skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om høring af berørte parter inden der kan meddeles godkendelse efter 26 og 27. Link til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg: INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, /BGR 1. at ansøgningen om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeudbygning i Tårnby Kommune sendes i høring og 2. at den endelige godkendelse af projektforslaget delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, såfremt der ikke sker væsentlige ændringer i projektforslaget på baggrund af høringen. 1

125 d. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgningsbrev /14 2 Åben Udbygningsplan, fase 2 oktober /14 3 Åben Kortbilag /14 4 Åben Matrikelkort /14 5 Åben Projektforslag /14 6 Åben Beregninger /14 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Sagen udsættes med henblik på yderligere oplysninger om udgifterne for den enkelte husstand/virksomhed, der vælger fjernvarme samt yderligere oplysninger om kompensation til HMN. 2

126 Bilag: 5.1. Amager Strandvej spærrefladen Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

127

128 Bilag: 6.1. Brev fra advokat Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

129

130

131 Bilag: 7.1. Trafiktællinger oversigt efterår 2015 Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85325/15

132 Trafiktælling, efterår 2015 Dok. nr /15 Vej/Sted Husnr Hast. zone ÅDT Tung ÅDT Gns. Hast. Gns. Hast. i % Alleen ,6-18,8% Astridsvej ,8-26,4% Blåklokkevej ,6-42,8% Bøjlevej ,1 16,2% Dronningborgvej ,3-27,4% Gammel Kirkevej ,5-37,0% Herkules alle ,6-36,8% Hyben Alle ,5-47,0% Jacob Fortlingsvej ,0% Kastruplundgade ,6-14,8% Kastruplundgade ,9-42,2% Kastrupvej ,3-11,4% Kirstinehøj ,3-3,4% Kystvejen ,7% Løjtegårdsvej ,0% Nordmarksvej ,8-34,4% Nøragersmindevej ,1 2,2% Ole Klokkersvej ,5-37,0% Pilegård Alle ,3-13,4% Ryumgårdsvej ,1-9,8% Skøjtevej ,0-2,0% Sneserevej ,4-29,3% Ugandavej ,8-20,4% Vestre Bygade ,9-22,2% Trafiktællinger omkring lyssignaler Amager Landevej - Løjtegårdsvej Mod nord Mod syd Mod vest Amager Landevej -Lufthavnsboulevard Mod nord Mod syd Mod øst Amager Landevej - Sigræsvej Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst

133 Amager Landevej - Tårnbyvej Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Amager Landevej - Randkløve Alle Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Amager Strandvej - Saltværksvej Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst 221 fejl Amager Strandvej - Alleen Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Amager Strandvej - Skøjtevej Mod nord 6598 Mod syd 7956 Mod vest 3313 Mod øst 178 Englandsvej - Brønderslev Alle Mod nord 6604 Mod syd 5717 Mod vest 5202 Mod øst 1945 Englandsvej - Ugandavej Mod nord fejl Mod syd 7026 Mod vest 6151 Mod øst 1902 Englandsvej - Brønderslev Alle

134 Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Englandsvej - Løjtegårdsvej Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Englandsvej - Vinkelhuset Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Englandsvej - Randkløve Alle Mod nord Mod syd Saltværksvej - Kastrupvej Mod nord 6538 Mod syd 2421 Mod vest 6454 Mod øst 5563 Saltværksvej - Bøjlevej Mod nord Mod vest Mod øst Kongelundsvej - Pilegårds Alle Mod nord 4949 Mod syd 3315 Mod vest 1141 Mod øst 719 Kongelundsvej - Ugandavej Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst

135 Løjtegårdsvej - Herkules Alle Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Tårnbyvej - Irlandsvej Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Kastruplundsgade - Alleen Mod nord Mod syd Mod vest Mod øst Oliefabriksvej - Brønderslev Alle Mod nord 1327 Mod syd 2033 Mod vest 2005 Mod øst 1390

136 Højeste Mindste

137 Bilag: 7.2. Trafiktælling efterår kort Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85323/15

138 Dok. nr /15

139 Bilag: 8.1. Nordmarksvej Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

140 Bøjlevej Vægterparken Søvænget Kastrupvænge Kløvervænget Kastruplundgade Gammel Skovvej Saltværksvej Thyges Vænge VÆGTERPARKEN Soldugvej Timianstien Vintergækvej Karsestien Guldblommevej Kørvelstien Kastrupvej Salvievej Skottegården Hyben Alle Balsamvej 1:1.700 Placering af metro markør Text Forslag til parkeringsforbud hele døgnet Lempelse af eksisterende parkeringsrestriktion Syrefabriksvej Hyben Alle Skottegården EN

141 Bilag: 9.1. Bilag A - Ansøgning - Tårnby Kommune.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

142 2015 Ansøgning om etablering af ladestandere i Tårnby Kommune

143 Indholdsfortegnelse 1 Projektets baggrund og formål Beskrivelse af elbilernes anvendelse og brugere Placering af elbiler og infrastruktur Type ladestandere Behovet for parkeringspladser i Tårnby Kommune Beskyttelse af ladestandere Placering af ladestandere Vinkelhuse Rådhusvænget Kastruplundgade Ved Stationen Bilag 1 Ladestander (fritstående type) Bilag 2 Ladestander (væghængt type) Bilag 3 Evt. skiltning ved parkeringspladser Bilag 4 Evt. rækværk til beskyttelse af ladestander

144 1 Projektets baggrund og formål Arriva ønsker at lancere et banebrydende bybilskoncept i Danmark. Målet er at skabe en bybilsordning; som er mere synlig og tilgængelig end eksisterende delebilsordninger, som kan prissættes lavere, fordi udnyttelsesgraden er højere, og som er et renere og grønnere alternativ end eksisterende tilbud, fordi alle bilerne udelukkende vil køre på el. Grundet væksten i delebilsmarkedet, mulighederne for at skabe en mere fleksibel transportløsning til brugere af den kollektive trafik samt potentialet for bybiler i stor skala i Københavnsområdet planlægger Arriva nu, at lancere et nyt koncept for el-bybiler til det danske marked. Konceptet vil adskille sig fra eksisterende ordninger på en lang række punkter. Særligt vil det adskille sig ved at være et free flow bybilskoncept. Free flow er betegnelse for bybilsordninger, hvor brugeren ikke er tvunget til at levere bilen tilbage til samme parkeringsplads, hvor bilen er hentet. Brugeren har således en langt større frihed, hvilket vil give funktionaliteten af bybiler i Danmark en helt ny dimension, særligt i sammenhæng med den eksisterende kollektive trafik. Et af de væsentligste formål er netop, at færre danskere skal anskaffe eller genanskaffe en bil, da kombinationen af cykel, kollektiv trafik og denne bybilsordning kan dække mange menneskers daglige transportbehov. Arriva er i sine indledende analyser kommet frem til følgende plan for projektet: 400 biler Arriva har foretaget en række undersøgelser af udviklingen i sammenlignelige europæiske byer, hvor udbredelse af bybiler er stor. På den baggrund, og med en skelen til det umættede marked for bybiler, særligt el-bybiler, i Københavnsområdet, er Arriva kommet frem til, at man bør sætte ca. 400 biler på gaden i fase 1 (2015) af mærket BMW i3. Det er nødvendigt med denne volumen for at skabe en tilstrækkelig tæthed mellem hver enkel bil, for at kunne levere den service, som giver den nødvendige brugertilslutning. Alle 400 biler i fase 1 skal placeres inden for grænserne af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Tårnby Kommune (se evt. afsnit 1.2). I de efterfølgende faser af projektet (2016-) bør projektet styrke dækningen i samme område samt udvide til andre befolkningstætte områder. Ifølge Delebilsfonden reduceres antallet af privatejede biler på gaden med 4-8 for hver delebil, der sættes på gaden, hvilket tilsvarende estimeres for bybiler. Dermed forventer projektet som minimum at reducere antallet af biler i Københavnsområdet med stk. Dette tal kan dog vise sig at blive meget større; Arrivas erfaringsopsamlinger fra Tyskland viser, at jo større udbuddet af biler og jo større tætheden mellem bilerne er, jo større succes for projektet. Dermed kan det med rimelighed forventes at 400 bybiler vil bidrage til en væsentlig større reduktion af biler i og omkring København. Free flow Free flow er en betegnelse for et delesystem, hvor brugeren ikke nødvendigt skal aflevere bilen på det udgangspunkt, hvor brugeren hentede bilen. Bilen er så at sige løsrevet fra en fast parkeringsplads. Brugeren kan vælge at aflevere bilen på en af de i alt 640 ladepladser, som tiltænkes projektet. Det svarer til, at der vil være maksimalt 500 meter mellem ladepunkterne i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Tårnby Kommune. Det vil give brugeren en 2

145 større frihed og fleksibilitet, og dermed vil ordningen være et godt alterntiv til taxa, flådebiler og privatejede biler i mange brugssituationer. 100% elektrisk elbilen er et klimavenligt og støjsvagt alternativ, som harmonerer med myndighedernes miljøplaner, og samtidig kan den bidrage til en væsentlig forbedret mobilitet i og omkring byerne. Samtidig er der et stort behov for bybiler til primært kortere ture, både hvad angår tid og distance, hvilket betyder, at elbilens ofte begrænsede rækkevidde ikke vil være en stor udfordring. Ydermere er der en stor interesse for elbiler i befolkningen, hvorfor en elbilsordning kan være en nem og forholdsvis risikofri møde at skifte bekendtskab med elbilen. Intelligent brugerflade Tyske erfaringer med el-delebiler har vist, at mobil applikation, hvor brugeren nemt kan finde ledige biler, få overblik over State-of-Charge = SoC, booke bilen, åbne og starte bilen samt finde ledige lade- og parkeringspladser efter endt tur, vil øge sandsynligheden for ordningens succes. Derfor vil Arriva tilbyde brugerne en State-of-the-art mobil applikation, som skal sikre brugerne en god oplevelse, når de søger en el-bybil i og omkring København. Arriva vil anvende en tilpasset version af den eksisterende mobil applikation, som er blevet anvendt i Multicity projektet en el-delebilsordning i Berlin. Brugeren vil ligeledes kunne booke bilen på ordningens hjemmeside, og vil ligeledes være muligt at anvende et smart card til åbning af bilerne. 1.1 Beskrivelse af elbilernes anvendelse og brugere Anvendelse Bybilsordningen er først og fremmest tiltænkt kortere ture, hvor cykel og/eller kollektiv trafik ikke er tilstrækkelig. Derfor er det planen at brugeren minutafregnes. Eksempler på ture, hvor bybilen forventes brugt: I kombination med et andet transportmiddel, eksempel vis en bruger, som er ankommet til Københavns Lufthavn eller Københavns Hovedbanegård, og som skal videre til en virksomhed eller et hotel, som ikke er let tilgængelig med kollektiv trafik. En medarbejders transport til og fra kundemøde i og omkring Storkøbenhavn Privattransport til og fra arbejde med diverse ærinder undervejs. Arriva forventer, at efterspørgslen vil være størst om morgen i tidsrummet 7-9 og igen om eftermiddagen i tidsrummet 16-20, da det er i disse tidsrum, folk primært transporterer sig til og fra arbejde. Særligt tidsrummet forventes at blive peak -periode for ordningen, da det forventes, at bilerne er særligt relevante i forbindelse med diverse gøremål på vej fra arbejde, herunder indkøb, sportsaktiviteter, familiebesøg mv. Målgruppe Målgruppen for ordningen er et bredt udsnit af privatpersoner, virksomheder, offentlig institutioner mv. Særligt vil ordningen være attraktiv for: 3

146 B2C: Byboere med et begrænset kørselsbehov, og derfor et alternativ til at have egen bil. Denne type brugere vil særligt anvende bilerne i peak-perioderne 7-9 og på hverdage samt i weekender B2B: Virksomheder med jævnlige ture til møder, ærindekørsel mv. Denne type brugere vil særligt anvende bilerne i hverdagene mellem B2G: Kommuner og andre offentlige institutioner med jævnlige ture til møder, ærindekørsel mv. Denne type brugere vil særligt anvende bilerne i hverdagene mellem For B2B og B2G segmenterne vil det være en mulighed for direkte at erstatte eksisterende flådebiler med fuld råderet til én eller flere el-bybiler, men hvor man kan se en fordel i, at ordningen står for den daglige drift og vedligeholdelse og bookingsystemer mv. Betalingsmetode Betaling for brug af bybilerne foregår typisk via et abonnement kombineret med minutafregning af faktisk brug. 1.2 Placering af elbiler og infrastruktur I projektet arbejdes med et såkaldt operationsområde, se figur 1. Bybilerne kan bruges til kørsel indenfor og udenfor dette operationsområde. Der er ikke krav om, at bybilerne returneres til udgangspunktet eneste krav er, at de parkeres på en offentlig P-plads indenfor operationsområdet, når de ikke er i brug. På nedenstående figur ses operationsområdet: Figur 1 Operationsområde (indrammet med lilla streg) 4

147 Infrastruktur Al opladning af elbilerne foregår indenfor operationsområdet. Følgende behov for infrastrukturen er skitseret: Dette bybilkoncept er primært baseret på opladning ved offentlige ladestandere i operationsområdet. Disse offentlige ladestandere vil i sagens natur også være tilgængelige for andre elbiler. Der estimeres, at de 400 bybiler i konceptet skal kunne oplade på minimum 640 offentlige ladepunkter (svarende til 1,6 ladepunkt pr. bybil). Der stilles krav om, at ladestanderne er kompatible med langt de fleste nye elbiler på markedet. Ladestanderne skal placeres med tæt tilknytning til den offentlige transport Arriva er indgået partnerskab med E.ON Danmark A/S om, at udbygge og opgradere den offentlige ladeinfrastruktur i Københavnsområdet til et niveau, der vil understøtte ovenstående krav til ladepunkter, placering og type. Samarbejdet består i, at E.ON stiller sin ladeinfrastruktur til rådighed for Arriva s udvikling og drift af el-bybilsprojektet. E.ON har i dag ca ladepunkter i Danmark, heraf de ca. 400 er placeret i hovedstadsområdet. E.ON vil derfor ansøge om etablering af yderligere 240 ladepunkter inden for grænserne af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Tårnby Kommune. I forhold til E.ON og denne ansøgning har ovenstående følgende implikationer på offentligt areal i Tårnby Kommune: 7 stk. 2 x 11 kw offentligt tilgængelige ladestandere (svarende til 14 ladepunkter) En udbygget offentligt ladeinfrastruktur vil understøtte samtlige elbiler på markedet og vil dermed gøre det attraktivt for mange nye brugere af elbiler, som vil kunne se en række anvendelsesmuligheder, som ikke i samme omfang er til stede i dag. 1.3 Type ladestandere Det er estimeret, at de 400 el-bybiler skal serviceres af minimum 640 ladepunkter, for at kunne give brugeren en tilstrækkelig fornemmelse af free flow. Det forventes, at de forholdsvis korte ture, som bilerne forventes at blive brugt til, vil betyde, at elbilerne primært har brug for at sjatlade, det vil sige, at der hovedsaligt vil blive behov for at oplade bilernes batterier med 2-3 kwt mellem hver tur, svarende til 10-20km. kørsel, afhængigt af kørestil og årstid. På den baggrund er følgende krav til infrastruktur besluttet: Skal lade 3-faset Skal maksimalt kunne yde 11kW 5

148 I bilag 2 ses ladestanderen som opfylder ovenstående krav. De fysiske mål på ladestanderen er: H = 101cm, B = 21cm, D = 21cm. Denne type ladestander forventes at være kompatibel med langt de fleste nye el-biler på markedet, herunder Nissan Leaf, Nissan Evalia, VW eup, VW egolf, Renault Zoe, Renualt Fluence ZE(gen 2), BMW i3, Tesla Models S, Mercedes Vito E-CELL, Mercedes B Klasse E_CELL mv. 1.4 Behovet for parkeringspladser i Tårnby Kommune Det samlede behov for reservering af parkeringspladser til projektet er i alt 14 stk, svarende til én parkeringsplads per ladepunkt. E.ON er bekendt med det nuværende pres på de offentlige parkeringspladser i Tårnby Kommune. Projektet har således ikke til hensigt at belaste situationen yderligere, hvorfor det foreslås at reservering/skiltning af parkeringspladserne fra projektets start opdeles i følgende to faser: Fase 1: Reservering af samtlige 14 parkeringspladser, men kun skiltning på halvdelen. Eksempel: Ved etablering af 2 stk. ladestandere (svarende til 4 ladepunkter/parkeringspladser) på Rådhusvænget ansøges der om reservering af 4 parkeringspladser, men kun skiltning ved 2 af pladserne. Fase 2: Ved dokumenteret udnyttelse af ladestanderne i et pågældende område opsættes skilte ved de tilbageværende reserverede parkeringspladser. Projektets fase 1 vil således lægge beslag på 7 offentlige parkeringspladser. Reserveringen af disse parkeringspladser skal holdes op i mod projektets forventede reduktion på privatejede biler i København Kommune, Frederiksberg Kommune og Tårnby Kommune. Forslag til skiltning ved de reserverede parkeringspladser er at finde i Bilag 3. Skiltningen er identisk med skiltningen i f.eks. Frederiksberg Kommune. 1.5 Beskyttelse af ladestandere E.ON har erfaring med at billister påkører ladestandere og ønsker derfor at beskytte disse. Hvor det anses nødvendigt for at beskytte ladestanderne vil E.ON etablere rækværk mellem ladestandere og parkeringsplads. Forslag til rækværk er vedlagt i Bilag 3. 6

149 2 Placering af ladestandere Der er udarbejdet en oversigt over hvilke områder der ansøges om reservering af parkeringspladser til etablering af offentlige ladestandere i Tårnby Kommune, se nedenstående figur 2. Figur 2 - Oversigt over de parkeringspladser der ansøges om i Tårnby Kommune (hvide markeringer) Det samlede ønske om ladestandere i Tårnby Kommune: 2 stk. 2 x 11 kw offentligt tilgængelige ladestandere, svarende til reservering af 4 parkeringspladser på Vinkelhuse 2 stk. 2 x 11 kw offentligt tilgængelige ladestandere, svarende til reservering af 4 parkeringspladser på Rådhusvænget 2 stk. 2 x 11 kw offentligt tilgængelige ladestandere, svarende til reservering af 4 parkeringspladser på Kastruplundgade 1 stk. 2 x 11 kw offentligt tilgængelige ladestandere, svarende til reservering af 4 parkeringspladser på Ved Stationen 7

150 På de følgende sider beskrives og præsenteres placeringerne af ladestanderne i de udvalgte områder. Tilslutning af ladestanderne hos forsyningsselskabet ansøges efter godkendt placering. Anvisning af forsyningspunkt fra forsyningsselskabet kan betyde, at den endelige placering af ladestanderne kan afvige fra nedenstående placeringer. Det forsøges så vidt muligt, at placere ladestanderne tættest muligt på nedenstående placeringer. Alle omkostninger i forbindelse med etableringen af ladestanderne samt efterfølgende drift og vedligeholdelse vil blive afholdt af E.ON Danmark A/S. I aftalens løbetid, som typisk vil være 5 år, har E.ON Danmark A/S ret og pligt til at tilbyde opladning til elbiler gennem ladestanderne som en fuldt offentligt tilgængelig ladestandere og mod betaling for ydelsen fra de kunder, som bruger ladestanderne. På de følgende sider beskrives og præsenteres placeringerne af ladestanderne i det udvalgte område. Følgende definitioner er anvendt: Nye E.ON 2 x 11 kw ladestander E.ON teknikskab Forsyningsskab Forsyningskabel 8

151 2.1 Vinkelhuse Oversigtsbillede: Placering af ladestandere, forsyningskabel samt tilhørende teknikskab: 9

152 2.2 Rådhusvænget Oversigtsbillede: Placering af ladestandere, forsyningskabel samt tilhørende teknikskab: 10

153 2.3 Kastruplundgade Oversigtsbillede: Placering af ladestandere samt tilhørende teknikskab (forsyning er pt. ukendt): 11

154 2.4 Ved Stationen Oversigtsbillede: Placering af ladestandere, forsyningskabel samt tilhørende teknikskab: 12

155 Bilag 1 Ladestander (fritstående type) Fysiske mål på ladestanderen: H = 101 cm, B = 21 cm, D = 21 cm. Effekt: 2 x 11 kw 13

156 Bilag 2 Ladestander (væghængt type) Fysiske mål på ladestanderen: H = 59 cm, B = 28 cm, D = 24 cm. Effekt: 2 x 11 kw 14

157 Bilag 3 Evt. skiltning ved parkeringspladser 15

158 Bilag 4 Evt. rækværk til beskyttelse af ladestander Nedenstående rækværk (indrammet med rødt) placeres mellem parkeringsplads og fritstående ladestander. Der opstilles kun et rækværk ikke to som vist på billedet. 16

159 Bilag: 9.2. Quick-charger Bjørnbaksvej.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

160 2015 Ansøgning om etablering af Quick-Charger i Tårnby Kommune

161 Vej navn: Bjørnbaksvej v. Jan Nygaard Postnummer: 2770 Kastrup I samarbejde med Jan Nygaard, Englandsvej 389, 2770 Kastrup, søger vi hermed om tilladelse til opsætning af en Quick-charger til opladning af el-biler. Quick-chargeren understøtter alle el-biler på markedet. Quick-chargeren vil blive placeret på matriklen tilhørende Jan Nygaard, men biler under opladning vil være nødsaget til at parkere på Bjørnbaksvej (se oversigtstegning). Quick-chargeren vil kunne lade 2 el-biler samtidigt, hvilket medfører et ønske om at reservere 2 opmærkede parkeringspladser til elbiler (se bilag 1 til inspiration). Følgende definitioner er anvendt: Ny Quick-Charger med følgende ladeudtag: CCS (Combo) standard CHAdeMO standard AC connector 22/43 kw E.ON teknikskab Forsyningsskab Forsyningskabel 1

162 1.1 Bjørnbaksvej Oversigt billede: Placering af ladestandere, forsyningskabel samt tilhørende teknikskab: 2

163 Bilag 1 Ladestander 3