CTS-GUIDE FOR PROFESSIONELLE BRUGERE

Transkript

1 CTS-GUIDE FOR PROFESSIONELLE BRUGERE 2. UDG,

2 INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL CTS-GUIDEN! 4 TREND CONTROL SYSTEMS 7 HVAD ER BYGNINGSAUTOMATION? 9 BYGNINGERS ENERGIFORBRUG 10 DS STANDARDER 12 UDBUDSREGLER 13 TYPER AF SYSTEMER 14 KOMPLEKSITET 18 DESIGN OG PLANLÆGNING AF CTS-ANLÆG 21 DRIFT OG OPTIMERING AF CTS-ANLÆG 47 UDBYGNING OG FORBEDRING AF CTS-ANLÆG 63 TREND CTS-FORUM 68 KONTAKT 70 LINKS 71 NOTER 72 Kedelhallen, Kjellerups Torv i Aalborg 3

3 Thule i Grønland, fotograf Walther Toft VELKOMMEN TIL 2. UDG. AF CTS-GUIDEN! Hvert år installeres der bygningsautomatik i danske bygninger for milliarder af kroner. Det burde betyde, at bygningernes energiforbrug ville falde væsentligt, og at bygningerne naturligvis lever op til de i lovgivningen fastsatte energikrav. Det er bare ikke tilfældet. Langt fra endda. Eksperter mener, at op imod 90% af investeringerne har alt for lille effekt. Det har store konsekvenser både for samfundet, miljøet og naturligvis for driftsøkonomien i bygningerne. Det forhold ønsker vi at ændre på. Trend Control Systems DNA bygger på at være innovativ og udfordrende i forhold til vores omverden samt i forhold til os selv. Vi afsøger hele tiden teknologier og tendenser for at finde intelligente løsninger på vores kunders problemer. Vi tror på dialog, brugerinvolvering, uddannelse og åbenhed derfor arbejder vi med åbne systemer og helhedstænkte platformsløsninger. Og derfor stiller vi naturligvis også vores programmeringsværktøj og programkode frit til rådighed for vores certificerede partnere og kunder. Det er en naturlig del af vores DNA at arbejde for, at bygninger med intelligent energiudnyttelse og rum til trivsel bliver kernen i fremtidens helhedstænkte, fossilfrie samfund. Trend CTS-Guiden er et nemt og overskueligt værktøj til dig, der har ansvar for driften af din bygnings CTS-anlæg og de tekniske installationer, som CTS-anlægget er sat til at regulere. CTS-Guiden er tænkt som et dagligt værktøj, du altid kan have ved hånden, og som indeholder en lang række guidelines, tips og gode råd, der gør dig i stand til at: Stille detaljerede krav, når nye anlæg planlægges. Kontrollere, at det, der bestilles også er det, der leveres. Anvende og udnytte eksisterende anlæg optimalt. Planlægge og gennemføre forbedringer optimalt. Det er vores målsætning, at CTS-Guiden sammen med Trend cts-rådgiverforum.dk vil være med til at ændre, CTS-anlæg planlægges driftes og videreudvikles, så vi kan få realiseret endnu flere energi- og indeklimaforbedringer i de danske bygninger til gavn for brugere, ejere, samfundet og miljøet. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen Trend 4 5

4 TREND CONTROL SYSTEMS Trend er en af verdens førende producenter af bygningsstyringssystemer. Vi er en teknologiførende virksomhed, der udvikler innovative, helhedsløsninger, som tilpasses og skræddersyes af eksperter til den enkelte brugers og bygnings specifikke forudsætninger og behov. Både når det gælder systemernes performance og deres totaløkonomi. Vi har et stort distributions- og supportnetværk i mere end 50 lande, og vores fuldt integrerede styringsløsninger er i stand til at opfylde selv de mest komplekse krav i moderne bygninger. Trend systemer anvendes i stort set alle typer af bygninger f.eks. skoler og institutioner, hospitaler, fritidsfaciliteter, kontorbygninger, indkøbscentre, lufthavne og industri. Vores systemer overvåger og monitorerer løbende opvarmning, ventilation, aircondition og andre bygningstekniske installationer, og er derfor i stand til at minimere energiforbruget og opretholde et konstant, behageligt indeklima i bygningen. Trend systemerne leveres, installeres og idriftsættes af særligt udvalgte, specialiserede partnere. Disse Trend Systemhuse og Trend Teknologicentre er underlagt en løbende kvalitetskontrol, som sikrer, at brugere af Trend systemer altid får leveret den bedst mulige individuelle udførelse, service, vejledning og dokumentation. For at sikre, at vores kunder får mest muligt ud af deres Trend system, har vi udviklet vores Trend Akademi, der tilbyder et omfattende uddannelsesprogram inden for CTS og bygningsautomation. Musikkens Hus i Aalborg 6 7

5 HVAD ER BYGNINGSAUTOMATION? Bygningsautomatik er bygningens hjertefunktion. Bygningsautomatik er de systemer, der styrer og skaber sammenhæng mellem en bygnings tekniske anlæg, som derved sikrer, at alle bygningens livsvigtige funktioner fungerer. Det vil typisk være ventilation, varme, køl, lys, naturlig ventilation og solafskærmning. Men bygningsautomatik kan også omfatte styring og overvågning af vedvarende energikilder som f.eks. solfangeranlæg, ligesom energiregistrering via el-, vand- og varmemålere samt i fremtiden smart grid naturligt kan tilknyttes bygningsautomatik-anlæggene. Derudover overvåger bygningsautomatikkens IT-systemer en lang række andre anlæg som f.eks. pumpebrønde, udsugningsanlæg, fjernvarmestik, elevatorer, sikkerhedssystemer (ABA, ABDL, AIA samt røg og brandventilation). Afhængig af bygningens udformning og anvendelse vil der være forskel på niveauet af bygningsautomatik. Nogle bygninger styres kun på overordnet niveau. Andre styres helt ned på rumniveau for så vidt angår CO 2 niveau, temperaturregulering, fugtovervågning, regulering af lysniveau samt bevægelsesregistrering mv. Med moderne systemer er det bl.a. muligt at sikre, at der ikke både køles og varmes samtidig eller for den sags skyld bruges energi i lokaler, hvor der ikke opholder sig personer. Bygningsautomatik omtales også som CTS, BMS, BEMS, IBI mv. Bygningsautomatikken vil oftest være forbundet via bygningens internet (trådløst eller LAN-baseret) og kan typisk betjenes via de IT-systemer, der er installeret i bygningen. 8 9

6 BYGNINGERS ENERGIFORBRUG Driften af bygninger tegner sig for ca. 40% af det samlede energiforbrug i den vestlige verden. Størstedelen af dette energiforbrug kan henføres til opvarmning eller køling af bygninger. En bygning bruger i hovedreglen væsentlig mere energi end påkrævet. Energiforbruget i bygninger hænger tæt sammen med indeklima. Ændres der på energiforbruget, kan det få konsekvenser for brugernes trivsel og for bygningens sundhed. Derfor er det afgørende, at energibesparelsestiltag både tager højde for et godt og behageligt indeklima og en sund bygningskonstruktion. CTS-anlæggene er en vigtig nøgle til at løse denne opgave. Anlæggene bygger bro mellem bygningens passive komponenter, som f.eks. isolering og lavenergivinduer, og bygningens aktive komponenter, som f.eks. ventilation og varme. CTS-anlæggene sikrer, at forbrug og udnyttelse kan optimeres til bygningskonstruktion, klimaskærm samt nok så vigtigt anvendelsesmønster og brugerprofiler. ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ OMRÅDER ENERGIFORBRUG OG ENERGISTYRING I BYGNINGER 39% 84% af den energi, der bruges i en bygning, er spildt* *Gennemsnit baseret på over bygninger, der har gennemgået en TREND energy audit af en bygnings energiforbrug kan kontrolleres af et CTS-anlæg Identificér hvor energien spildes Maksimér energieffektiviteten Visualisér og engagér medarbejdere Reducér klager fra brugere 40% af al energi i EU anvendes af bygninger 32% af al energi i EU anvendes til transport Kilde: trendcontrols.com 25% af al energi i EU anvendes af industrien Note: Energiforbrug i landbrug, fiskeri og andre udgør 3% af det samlede energiforbrug og er ikke indeholdt i figuren ovenfor. Kilde: DG Energy: EU Energy in Figures 2012 Ved alene at optimere en bygnings CTS-anlæg kan der findes energibesparelser på 10-20%. Dette har en direkte effekt på virksomhedens bundlinje

7 DS STANDARDER UDBUDSREGLER Selv om Bygningsreglement 2018 (BR18) har sat større fokus på at forbedre energieffektiviteten i danske bygninger og nu stiller krav om funktionsafprøvning af tekniske anlæg, er der generelt ikke de store, specifikke krav til CTS-anlæg. Dog skal du naturligvis være opmærksom på formuleringerne i BR Kap. J og K vedrørende indeklima og energiforbrug. VIGTIGT: I Bygningsreglementet findes der ingen krav til løbende tilsyn og kontrol af bygningens CTS-anlæg. Du skal selv sikre dig, at der bliver udarbejdet en plan for kontrol og tilsyn. Du bør dog være særlig opmærksom på, at en række DS standarder definerer minimumsniveauet for automatik, men at disse ofte er formuleret lidt uklart, og at parterne i byggeprocessen ikke kender indholdet. Særligt skal du være opmærksom på formuleringerne i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger og 447 Ventilation i bygninger. Tilbudsloven gælder for offentlige bygherrer og udbydere. Private kan købe de vil, og de vil. Offentlige bygherrer må ikke specificere et bestemt varemærke, men skal beskrive, de har brug for, og der er deres behov. EU reglerne stiller nogle mere specifikke regler om, at der ikke må bruges varemærker som specifikation. Til gengæld er der nogle undtagelsesbestemmelser Kontraktsum < kr. Ingen regler. Her kan man indkøbe det, man vil. Kontraktsum < 3 mio. kr. Udbud efter tilbudsloven. Ordregiver kan vælge mellem underhåndsbud, offentlig licitation og begrænset licitation. Hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse, skal ordregiver anvende en udbudsform, der sikrer en passende grad af offentlighed. Kontraktsum 3 mio. kr. - < kr. Udbud efter tilbudsloven. Ordregiver kan vælge mellem offentlig licitation og begrænset licitation. Offentligretlige organer kan, med visse begrænsninger, tillige anvende underhåndsbud. Hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse, skal ordregiver anvende en udbudsform, der sikrer en passende grad af offentlighed. Kontraktsum kr. EU-udbud efter udbudslovens afsnit II. Ordregiver kan frit vælge mellem offentligt udbud og begrænset udbud. Under visse betingelser kan ordregiver tillige vælge udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab. Du kan finde en interaktiv vejledning om udbudsreglerne på cts-rådgiverforum.dk VIGTIGT! Trend Control Systems påtager sig intet ansvar for tab mv. som følge af anvendelsen af ovenstående angivelser, herunder som følge af, at oplysninger viser sig ukorrekte eller ufuldstændige. Anvendelse af ovenstående angivelser sker således på eget ansvar

8 TYPER AF SYSTEMER ÅBNE SYSTEMER Når du skal vælge CTS-anlæg, kan du grundlæggende set vælge mellem 3 forskellige principper. Åbne systemer Lukkede systemer Systemhus-modellen Vær opmærksom på, at stand alone systemer IKKE er CTS-anlæg. Stand alone systemer vil ofte modarbejde hinanden og skabe såkaldt energimord, da der f.eks. kan varmes og køles samtidig. Systemerne taler jo ikke sammen. Ideen bag åbne systemer er, at bygherre er leverandøruafhængig og kan blande komponenter fra flere forskellige leverandører. Formålet er, at bygherre er fri til at vælge leverandører, der i åben konkurrence kan byde på opgaverne, og at det er forholdsvis nemt at finde firmaer, der kan udføre service på anlægget. Er bygherre utilfreds med de leverede ydelser, har bygherre mulighed for at skifte leverandør. Det kan dog være forbundet med vanskeligheder at få de forskellige systemer til at arbejde sammen. Den uafhængighed, bygherre fik fra de forskellige leverandører, kan i stedet blive til en afhængighed af én dygtig og specialiseret system integrator, som typisk er en enkelt person/tekniker, og ikke et produkt eller et firma. Ved åbne systemer bliver udbudslovgivningen tilgodeset. Udfordringen er imidlertid, at åbne systemer typisk kræver, at man som køber selv har meget in house viden om CTS, for at man i praksis får en helhedsløsning, der også fungerer fremadrettet. Man skal ligeledes være opmærksom på, at bare fordi to produkter kommunikerer vha. den samme standard, så er det ikke sikkert, at de understøtter de samme dele af standarden. Derved kan funktionaliteten være begrænset. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at support og uddannelse på det samlede anlæg besværliggøres af, at hver producent kun har viden om, og interesse for, deres egne produkter. Installatøren og bygherren er dermed alene om at få det samlede anlæg til at fungere. Blue Water Shipping 14 Hvis du ønsker frit leverandørvalg, kan du med fordel anvende et systemhus. Når du bruger systemhus-modellen, vil der typisk blive anvendt CTS-undercentraler af samme fabrikat. 15

9 LUKKEDE SYSTEMER SYSTEMHUS-MODELLEN Lukkede (proprietære) platforme vil typisk være CTS-anlæg af et fabrikat, hvor både producenten og installatøren er den samme. Fordelen ved proprietære platforme er, at alting arbejder 100% sammen, og systemet kan være hurtigere og nemmere at installere. Også fejlfinding er nemmere, da alle værktøjer er de samme, og systemet derved er gennemsigtigt. Disse systemer kan i forhold til åbne systemer ofte have en bedre sammenhæng, større funktionalitet og færre fejlmuligheder. Ulempen ved lukkede systemer er, at man kun kan handle ét sted. Dette kan medvirke til højere priser i forbindelse med service og udvidelser, da konkurrencen begrænses, når man først har valgt sit system. Nogle bygherrer er bundet til velkendte, men lukkede systemer, som på etableringstidspunktet var billige, men fordyres af høje serviceomkostninger. Desuden er kommuner underlagt lovgivning om udbud til konkurrence, hvilket kan hindre valget af lukkede systemer. De fleste fabrikater, som opfattes som lukkede systemer, kan også leveres med åbne standarder som f.eks. BACnet, så man fravælger ikke åbne systemer fordi man vælger et lukket system. Men åbne protokoller vil her, ligesom alle andre steder, have fordele og ulemper. Systemhus-modellen tilbyder et CTS-anlæg, som giver mulighed for frit leverandørvalg samtidigt med, at anlægget er tilpasset dine krav og behov. Ved systemhus-modellen anvendes der CTS-undercentraler af samme fabrikat, men du opnår større konkurrence på opgaverne fra flere firmaer. Det svarer til at vælge en bestemt type lysarmatur, men få tilbud fra forskellige installatører. Der vil ligeledes være konkurrence på de øvrige elementer, såsom el-installation, tavler, motorventiler, følere, spjældmotorer mv., som indgår i installationen af et CTS-anlæg, samt det antal timer, som leverandøren beregner på at løse opgaven. Da hovedkomponenterne i dit anlæg vil være fra samme leverandør, vil du med stor sandsynlighed opnå større gennemsigtighed og nemmere support. Derudover vil du frem for alt få mulighed for bedre uddannelse, da der her, ligesom ved lukkede systemer, kan tilbydes skræddersyede tekniker- og brugeruddannelser i det samlede system. De fleste fabrikater, som sælges via systemhus-modellen, kan også leveres med åbne standarder som f.eks. BACnet, så man fravælger ikke åbne systemer fordi man vælger en systemhus-leverandør. Men åbne systemer vil her, ligesom alle andre steder, have fordele og ulemper

10 KOMPLEKSITET CTS-anlæg bliver ofte, som beskrevet under åbne systemer, stykket sammen af mange forskellige produkter og teknologier. Det øger kompleksiteten. Høj kompleksitet er en udfordring, når anlægget skal serviceres og eventuelt udbygges. INSTALLATION OG DRIFT I FORHOLD TIL KOMPLEKSITET Høj For det første bliver du hurtig afhængig af den ene person, der oprindelig stykkede anlægget sammen. Det er denne persons viden, erfaring og praktiske kunnen, der så at sige har skabt anlægget og derfor også er nøglen til fejlsøgningen. For det andet er du afhængig af, at samtlige producenter og leverandører fremadrettet supporterer deres gamle produkter og sikrer, at nye elementer kan tale problemfrit sammen med disse altså fuld bagudkompatibilitet. Endelig kan du også komme i en situation, hvor en komponent, der skal udskiftes, ikke er på markedet længere. Erstatningskomponenten kan I visse tilfælde være baseret på en helt ny teknologi. Måske en helt ny standard. Visse funktioner på anlægget virker derfor ikke længere. Det kan betyde, at du er tvunget til at opgradere eller udskifte væsentlige dele af CTS-anlægget. Det svarer lidt til problematikken med at opdatere til nyeste Windows styresystem på sin PC, hvorefter man konstaterer, at man også er nødt til at installere ny Office pakke, nye printerdrivere, nye netbank plug-ins etc. Driftsomkostninger Lav Kompleksitet Komplekse anlæg øger driftsomkostningerne DIT BEHOV Høj Høj kompleksitet kan med andre ord hurtigt gå hen og blive en stor driftsomkostning på sigt. Du bør også være opmærksom på, at det øgede fokus på anvendelse af big data og IoT (Internet of Things) i bygninger stiller helt særlige krav til systemernes datahåndtering, til dataejerskab og i sidste ende til CTS-anlæggets håndtering af den samlede systemintegration. Op til 84% af energiforbruget i en bygning kan styres af et CTS-anlæg

11 DESIGN OG PLANLÆGNING AF CTS-ANLÆG BYGNINGENS FORM, FUNKTION OG ANVENDELSE 22 BYGNINGENS DRIFT: 25 CENTRAL / DECENTRAL, INTERN / EKSTERN INTERESSENTER OG INPUTSGIVERE TIL BYGGEPROCESSEN 26 ÅBNE VS LUKKEDE SYSTEMER PLUG AND PLAY? 27 PRÆINSTALLERET AUTOMATIK 29 STAND ALONE 30 BYGHERRESTANDARD 31 ENTREPRISEFORM 32 INDFLYDELSE PÅ, OG FORMULERING AF, BYGGEPROGRAM 35 VALG AF RÅDGIVER 36 KONTROL AF UDBUDSMATERIALE 37 TIDSPLAN 39 AKTIV DELTAGELSE I PROJEKTAFKLARINGSMØDER 41 INTEGRATOR 42 KONTROLLÉR ALT UNDERVEJS 44 AFLEVERINGSFORRETNING 45 Musikkens Hus i Aalborg 20 Download tjekliste for design og planlægning på cts-rådgiverforum.dk 21

12 BYGNINGENS FORM, FUNKTION OG ANVENDELSE DEN HURTIGE VEJ TIL ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER En bygnings design, form og materialesammensætning har stor betydning for, hvilke krav, der skal stilles til de tekniske anlæg. Men det er mindst lige så vigtigt tidligt i nybygnings- eller renoveringsprocessen at gøre sig klart, hvilke brugerbehov den skal dække. En bygning kan i princippet have flere samtidige funktionelle og anvendelsesmæssige formål. Dermed kan brugersammensætningen være meget forskellig, og kombinationen af aktivitets- og brugersammensætning har således afgørende betydning for, de tekniske anlæg planlægges og designes. Nemt at udføre eller lave omkostninger Nemt at udføre Lave omkostninger Stor effekt Optimér CTS Som bygherre er det afgørende, at du gør dig klart, det er for faktorer omkring bygningens design, form, materialesammensætning og anvendelsesprofil, der har betydning for den måde, de tekniske anlæg skal designes på. En grundig planlægning er afgørende for, indeklimaet er for bygningens brugere, og energistyringen i bygningen er på langt sigt. I planlægningen er det vigtigt at kigge nærmere på bygningens anvendelsesprofil. En skolebygning har f.eks. mange forskellige anvendelsesperioder i løbet af en dag, og anvendelsen af bygningerne og lokalerne er heller ikke ens fra ugedag til ugedag. En skole bør derfor altid opdeles i en række mindre zoner, som kan opvarmes og ventileres individuelt i henhold til anvendelsen. Tilsvarende gælder særlige forhold for eksempelvis børnehaver, kontorhuse, indkøbscentre mv. Implementering Vanskeligt eller høje omkostninger Lav Opgradér bygningens isolering Spændingssænkning Opgradér HVAC installationer Effekt på CO 2 reduktion Intelligent lysstyring Sol/vind energi Høj Kilde: Trend Control Systems 22 23

13 BYGNINGENS DRIFT: CENTRAL/ DECENTRAL, INTERN/ EKSTERN Organiseringen af CTS-anlægget er vigtig for bygningens drift. Der skal derfor træffes nogle vigtige valg, allerede inden byggeprogrammet skrives. Først og fremmest har det stor betydning for driften og udnyttelsen af anlægget, hvorvidt du har en central organisation, der har ansvar for den praktiske drift af bygningen, eller hvorvidt det er det lokale tekniske personale, der skal forestå driften af bygningen i det daglige. Der kan også være bygninger, hvor det forudsættes, at denne slet ikke skal betjenes overhovedet. Organiseringen af driften har betydning for, hvorvidt CTS-anlægget skal betjenes og styres på stedet eller via internettet eller intranettet. Vurdér desuden, om der er flere samtidige brugere af anlægget, og om andre personer end det daglige personale skal kunne anvende dele af systemet på dagligt basis eller på ad hoc basis. For at opnå den bedst mulige samlede løsning, bør det også overvejes, om CTS-anlægget skal kobles på bygherrens eksisterende IT-netværk, eller om der skal etableres et selvstændigt netværk. Endelig er det vigtigt at vurdere, om der er mulighed for VPN adgang, eller om CTS-anlægget kun må betjenes, hvis man er på det samme netværk. For at kunne træffe den bedst mulige langsigtede løsning, bør man alliere sig med sin IT-afdeling, tekniske afdeling eller andre interessenter, som har indflydelse på systemets struktur og fremtidig betjening

14 INTERESSENTER OG INPUTSGIVERE TIL BYGGEPROCESSEN ÅBNE VS LUKKEDE SYSTEMER PLUG AND PLAY? Der er mange interessenter i moderne bygningsdrift, og det er vigtigt at have hele organisationen med for at opnå succes med bygningen og dit tekniske anlæg. Det tekniske anlæg influerer på rigtig mange ting omkring driften af en bygning. Der er mange hensyn, som skal tages og mange personer, som er i berøring med de tekniske anlæg og involveret i bygningens drift. Derfor bør du allerede tidligt i design og planlægningsprocessen sikre dig, at du får inputs fra så mange interessenter som overhovedet muligt. Som tidligere nævnt skelnes der ofte mellem åbne vs proprietære/lukkede systemer. Virkeligheden er dog ikke så enkel. Vær særlig opmærksom på, at de såkaldte åbne systemer sjældent er åbne, og de såkaldte lukkede systemer ofte er mere åbne, end betegnelsen antyder. Der er fordele og ulemper ved begge typer af systemer, og derfor er det vigtigt, at du ved, forskellen er og du skal frem for alt vide, der imødekommer dine krav og behov. se evt. mere på side Systemer med prædikatet åbne systemer giver typisk den opfattelse, at det er særligt nemt at arbejde med disse systemer, og at disse systemer kan sammensættes på kryds og tværs helt efter behov. Sandheden er dog langt mere kompleks, og udsagnet plug and play er ofte voldsomt overdrevet. Tidligt i processen bør du spørge ind til, om der er særlige ønsker eller krav fra influenterne, som kan påvirke valg af teknisk løsning. Er alle relevante personer blevet inddraget? Er de relevante personer en del af styregruppen omkring det samlede byggeprojekt. Det kan erfaringsmæssigt være en rigtig god idé at involvere driftsafdelingen i planlægningen. Erfaringer og viden fra driftsafdelingen kan være med til at sikre, at mindre her-og-nu besparelse ikke viser sig at være dyrt købt over tid, når det gælder de samlede energibesparelser. Gør dig desuden klart, om den eller de personer, der skal betjene anlæggene fremover, er ansat i dag, eller om der skal indarbejdes særlige krav i stillingsprofilerne i samarbejde med HR-afdelingen. Du kan bruge jeres organisationsdiagram til at finde relevante influenter. Når valget står mellem åbne eller proprietære/lukkede systemer, er det afgørende at vurdere sin egen organisation, kompetencer og ressourcer. Ikke bare her og nu, men særligt på langt sigt. Uanset du hælder til, bør du alliere dig med en kompetent bygherrerådgiver, som har ekspertise inden for CTS og kan råde og vejlede objektivt. Vælger du et system, som kun kan serviceres og udvides af en entreprenør, bør du sikre dig, at du har en gennemsigtig rammeaftale om priser på service og reservedele på langt sigt. Vælges et system, hvor der er mulighed for frit leverandørvalg, er prisen ofte til forhandling, når der skal indgås aftale om service og eventuelle udvidelser. Inddragelsen af en CTS-bygherrerådgiver bør indarbejdes som en fast del af alle udbud

15 British Museum i London PRÆINSTALLERET AUTOMATIK Det er normalt, at f.eks. køle- og ventilationsanlæg bliver solgt med en indbygget styring, der er præinstalleret på fabrikken i udlandet og har en fast konfiguration uden mulighed for tilpasning til kunden eller den pågældende bygning. Problemet opstår, når du som bruger forventer en funktionalitet, der giver dig fuld kontrol over dine anlæg, indstillinger og set-punkter. Anvendelsen af standardanlæg betyder, at styringen ofte deles over forskellige del- og undersystemer. Ventilationsanlægget styres f.eks. af den præinstallerede automatik, men tilføjelser som zonevarmeflader og køleanlæg mv. kan ikke styres af den præinstallerede standardautomatik. Risikoen er et stærkt forøget energiforbrug og et forringet indeklima. Du bør fra starten tage stilling til, hvilken funktionalitet du forventer, og om du kan acceptere de muligheder, som præinstalleret automatik tilbyder. Du skal også sikre dig, at du kan få support og undervisning. Og du skal sikre dig, at din ventilationstekniker har viden og mulighed for at arbejde med automatikken. Udarbejd en foruddefineret minimumsbestykning, som er standard for alle anlæg, og fasthold alle entreprenører på, at det er dette, der forventes. Det skal også fremgå, at bygherre nægter at modtage anlæg, som ikke kan leve op til kravene. HUSK AT SAMMENLIGNE DE RIGTIGE PRISER Prisen for præinstalleret automatik skal ofte ganges med 2 for at finde den reelle pris, da du skal huske at tillægge ALLE nødvendige ydelser, f.eks. elarbejde, sikkerhedsafbryder, integration til CTS mv. Ventilationsbeskrivelserne beskriver sjældent krav til, og funktionaliteten af, præinstalleret automatik, og ventilationsentreprenørerne læser ikke CTS-udbuddet. Derfor er der ingen, der tager ansvar, og der er ingen, der kan hænges op på den endelige funktionalitet eller mangel på samme

16 STAND ALONE BYGHERRESTANDARD Det ses desværre ofte, at byggerier udstyres med stand alone automatik. Stand alone automatik er f.eks. temperatur- og CO 2 -følere, der styrer ventilationen i en zone, uden at disse er tilsluttet de øvrige tekniske anlæg. Se evt. mere på side Du vil ofte ende med stand alone automatik, hvis dit projekt udbydes i totalentrepriser, hvor byggeprogrammet ikke har været specifikt nok, og entreprenørerne forsøger at maksimere deres indtjening eller vinde opgaven med en lav pris. Stand alone automatik kan installeres på ventilations- og varmeanlæg men også i zoner (IBI). Stand alone automatik giver dig ikke mulighed for at overvåge driften via dit CTS-anlæg, da det kører for sig selv. Resultatet kan meget ofte være anlæg, der modarbejder hinanden, således at ventilationsanlægget køler eller øger luftskiftet med det til følge, at radiatorerne varmer endnu mere, hvorefter ventilationen ligeledes køler endnu mere, og sådan fortsætter det. Din bygherrestandard skal sikre, at rådgiveren eller totalentreprenøren er bekendt med dine krav fra starten. Dette betyder også, at eventuelle senere tvister kan afgøres til din fordel, da dine krav fremgår eksplicit. Har du ikke en bygherrestandard, kan det være svært at styre, du får. Du kan sandsynligvis ikke følge alle byggerier i din organisation, og er du ikke helt nede i detaljen fra starten, er det ofte for sent. En bygherrestandard sikrer dig, at alle kender dine krav fra starten. Dermed er du sikret, at du kan gøre rådgivere og entreprenører ansvarlige for mangler og løsninger, der ikke lever op til dine forventninger. Besparelsen ved at købe et stand alone anlæg kan vise sig at være dyrekøbt allerede inden for de første år af driften. Tag stilling til, hvilke løsninger du kan acceptere, og få disse løsninger indarbejdet i dit byggeprogram. Husk at byggeprogrammet ofte er det eneste,du har som kontraktgrundlag over for totalentreprenøren. Hvis du ikke er specifik og tydelig i dine krav, kan det være umuligt at rette op på, uden at det koster en mindre formue. Du skal følge op løbende, så der ikke gennemføres en spareøvelse i projektet, der ender med, at uønskede løsninger kommer ind i bygningerne. Du kan bruge din foretrukne leverandør eller bygherrerådgiver som sparringspartner, når du skal i gang med din bygherrestandard. En bygherrestandard kan udformes på mange måder. Det kan være en fordel at anvende BIPS B2.460, da mange rådgivere i dag anvender dette system. Du bør også stille krav til hovedstationen, minimumspunktbestykning, logninger, alarmfiltre, grafik og ID koder. Udarbejdelsen af en bygherrestandard er et stort arbejde og kræver betydelige kompetencer inden for bygningsautomatik. Men det kan spare utrolig meget på langt sigt både tid, penge i opførelsesfasen og ikke mindst for så vidt angår energiforbrug på længere sigt

17 ENTREPRISEFORM BYGHERRELEVERANCE VS TOTALENTREPRISE Entrepriseformen bestemmer, hvorledes dit projekt udføres. Som bygherre kan du vælge mellem en lang række forskellige måder at udbyde dit projekt på. Du kan også vælge at kombinere flere forskellige entrepriseformer. Entrepriseformen bestemmer, du skal forberede dit udbud. Men entrepriseformen har også stor betyder for, hvor meget indflydelse du reelt har på projektet, og hvor store muligheder du har for at få dine ønsker igennem. BYGHERRELEVERANCE BYGHERRE RÅDGIVER CTS TOTALENTREPRISE BYGHERRE ENTREPRENØR RÅDGIVER VENTILATION Hvis beslutningen er overladt til andre i din organisation, skal du tydeligt gøre dem klart, du vil, du anbefaler lige netop den løsning og i særdeleshed konsekvenserne ved andre valg er. Typiske anvender man en af følgende entrepriseformer: Totalentreprise Hovedentreprise Teknikentreprise Fagentreprise Bygherreleverance Princip for Bygherreleverance og Totalentreprise CTS Hvis du selv vil bestemme, du i sidste ende får leveret, bør du vælge fagentreprise eller bygherreleverance. Ved alle de øvrige entrepriseformer afgiver du en væsentlig beslutningskompetence til andre parter i byggeriet og kan stå i en situation, hvor du i sidste ende får noget, du ikke oprindelig havde ønsket. I disse tilfælde har du meget lille mulighed for at ændre på det leverede, uden det koster uforholdsmæssigt mange penge. Bygherreleverance giver kortere afstand mellem bygherre og den enkelte entreprenør. Derfor har du nemmere ved at foretage de justeringer undervejs, som kan sikre, at løsningen lever op til dine krav

18 INDFLYDELSE PÅ, OG FORMULERING AF, BYGGEPROGRAM Fokus på Nøglebegreber som ligeværdighed, social inklusion, respekt for forskellighed, Universelt design, stimulering af flere sanser, selvhjulpenhed, overskuelighed, klare forløb, barrierefrihed, enkle vertikale forbindelser, sammenhænge på tværs, god varieret akustik, godt dagslys, den rigtige dimensionering, er hovedbegreber som tages bogstavelige og vil være betydende parametre. Der lægges vægt på implementering af tilgængelige løsninger, dvs. passive tiltag frem for add-on s! Byggeprogrammet danner grundlag for tilbudsgivning og kontraktindgåelse med en totalentreprenør eller en rådgiver. Desværre er byggeprogrammet ofte en meget overordnet beskrivelse af bygningen og dens anvendelse. De tekniske anlæg og deres sammenhæng er ofte kun delvis/slet ikke beskrevet. De detaljerede krav til bygningsautomatikken og CTS-anlægget SKAL fremgår eksplicit som en del af byggeprogrammet. Byggeprogrammet er ofte er det eneste tidspunkt, hvor du kan komme med ønsker og krav til dit CTS-anlæg. Senere i processen bliver det for dyrt eller også er det ikke muligt i forhold til konstruktioner, valgte tekniske løsninger og entrepriseforhold. Hvis du ikke sørger for en meget præcis bygherrestandard, vil rådgiveren eller totalentreprenøren ofte anvende et materiale, som han har brugt tidligere. Hvis det er tilfældet, vil sandsynligheden for, at byggeprogrammet passer til dine ønsker og krav, være lille. Eksempel på indholdsformulering fra byggeprogram, der er for ukonkret Ved totalentrepriser er rådgiver og totalentreprenør ikke dine repræsentanter. De er styret af størst mulig fortjeneste. Dit byggeprogram er det eneste, som kan sikre, at du får, du vil have. Du skal være meget præcis i dine krav, og alle dine krav og specifikationer skal fremgå eksplicit. Vær opmærksom på at en række DS/EN normer definerer minimumsniveauet for automatik, men at formuleringerne ofte er uklare, eller at parterne i byggeprocessen ikke kender indholdet. For så vidt angår enkeltrumsstyring (IBI), skal du være meget opmærksom på, at entreprisegrænserne kan udgøre et problem. Arbejdet med IBI kan, hvis du ikke tager aktiv stilling hertil, ofte blive delt ud over både CTS, el- og ventilationsentreprisen. Hvis det er tilfældet, risikerer du, at ansvaret for funktionen lander hos CTS-entreprenøren, som ikke har haft indflydelse på valget af komponenter, teknologier osv. Det kommer ikke til at virke! 34 35

19 VALG AF RÅDGIVER KONTROL AF UDBUDSMATERIALE Valg af rådgiver er afgørende for, CTS prioriteres i planlægningsog udførelsesfasen. Specifik og detaljeret CTS-viden og sparring hos rådgiver er din sikkerhed for bedst muligt resultat. Rådgiveren skal kunne helhedstænke CTS-løsningen, så alle tekniske anlæg fungerer sammen og totalt set leverer de energibesparelser samt indeklimamæssige og driftsmæssige gevinster, der var forudsætningen, da bygningens form, funktion og anvendelsesprofil blev fastlagt. Vær opmærksom på, at der ikke findes en decideret CTS-rådgiver uddannelse. Derfor er det i praksis meget få rådgivere, der besidder så omfattende kompetencer inden for CTS-området, som der reelt set kræves, for at sikre optimale, helhedstænkte løsninger. Du er nødt til at stille krav om, at der stilles med en specialiseret CTSrådgiver. Det er ikke nok, at det er en stor rådgivningsvirksomhed, der beroliger dig med, at de har alle kompetencer. Du bør have en navngiven CTS-rådgiver og sikre dig referencer over projekter, som denne rådgiver har været ansvarlig for. Hvis den valgte rådgivningsvirksomhed ikke selv kan stille med de krævede CTS-kompetencer, bør du alliere dig med en faglig dygtig bygherrerådgiver med speciale i CTS. Vigtigst er dog, at du selv er aktivt med i processen hele vejen. Det er dig, der skal sikre, at du får det, du har krav på. Overlad det ikke til andre. Når din rådgiver har afsluttet arbejdet med udbudsmaterialet, og inden det sendes ud, er det vigtigt, at du læser det grundigt igennem. Både for så vidt angår CTS-beskrivelsen som de øvrige beskrivelser. Det er din sidste chance for at sikre, at alt bliver udført efter dine specifikationer og krav. Kontrollér, at du kan genfinde samtlige dine ønsker og krav. Vær sikker på, at intet kan misforstås. Ting, der ændres efter dette stadie i processen, vil du skulle betale ekstra for. Sæt dig i entreprenørens sted. Han kender ikke dine planer og øvrige forudsætninger for dine beslutninger og krav. Han har ofte kun få dage til at udarbejde tilbuddet, da der er mange led i tilbudsprocessen, og drager egne konklusioner som forudsætninger for sit tilbud. Du skal med entreprenørens briller på kunne forstå, præcis det er, der skal bygges. Du skal kunne læse alt som eksplicitte og entydige krav ikke som hensigtserklæringer. Du skal ikke spare på tilsyn. Den dygtige rådgiver kan fange en lang række af de fejl, som opstår under en byggeproces. På cts-rådgiverforum.dk kan du bl.a. finde et søge- og redigerbart BIPS paradigme samt downloade funktionsbeskrivelser for en række tekniske anlæg Din kvalitetssikring kan på dette tidspunkt gøre den afgørende forskel for kvalitet og målopfyldelse. De anlæg, der fremgår af CTS-beskrivelsen, skal være de samme, som står beskrevet i VVS- og ventilationsbeskrivelsen. Hvis du synes, at noget er uklart, vil entreprenøren med garanti også synes, at det er uklart. Entreprenøren vurderes typisk kun på laveste pris. Derfor vil alle huller blive brugt

20 TIDSPLAN I forbindelse med projekteringen udarbejdes en udbudstidsplan, og senere i processen udarbejdes en detailtidsplan. Tidsplanerne skal sikre sammenhæng mellem entreprenørernes koordinering og sikre aflevering til tiden. Vær opmærksom på, at mange tidsplaner slet ikke nævner CTS som en selvstændig entreprise. Vær også opmærksom på, at ca. 30% af CTS-entreprenørens arbejde reelt først kan udføres, når VVS- og ventilationsentreprenøren har afsluttet deres arbejde og indreguleret alle deres anlæg. Herefter kan CTS-entreprenøren påbegynde arbejdet med at indregulere selve CTS-anlægget og teste, at de tekniske anlæg arbejder sammen på tværs af entrepriserne mv. Når indreguleringen er afsluttet, og system sat i drift, er der ofte krav om en 42-dages test, inden anlægget endeligt kan afleveres. Tjek om CTS mangler som selvstændigt punkt i udbudstidsplanen. Tjek om CTS-anlægget skal afleveres samme dag som VVS og ventilation. Hvis CTS mangler i tidsplanen og i øvrigt skal afleveres samme dag som VVS og ventilation, er du sikker på, at det går galt. Kontrollér også detailtidsplanen, når denne foreligger. Der skal være afsat god tid til CTS, efter de andre entrepriser er afsluttet, og der skal være en separat markering af 42-dags testen, efter at alle arbejder er afsluttet. Du skal kunne genfinde 42-dags testen i alle beskrivelser. Det skal fremgå, om testen skal foregå, før eller efter bygningen er taget i brug. Testens udfald kan være forskelligt afhængig af, om bygningen står tom, er ved at blive taget i brug eller er i brug. Indreguleringen af CTS-anlægget og 42-dages testen afslører ofte fejl, i andre entrepriser. Tilbagehold derfor en del af entreprisesummen for alle fag til testen er afsluttet, og alle fejl er rettet

21 AKTIV DELTAGELSE I PROJEKTAFKLARINGSMØDER I mange projekter er der krav om 2-3 projektafklaringsmøder. Møderne afholdes for at sikre, at alle projektdetaljer samt koordinering mellem rådgivning og udførelse er på plads. Du bør deltage i disse møder, da det er her, at du får mulighed for at høre entreprenørens forståelse af opgaven. Det er her, at du kan sætte foden ned, inden ting bliver udført. En entreprenør vil henholde sig til, at en aftale lavet på disse møder vil gå forud for selve udbudsmaterialet. Vær derfor velforberedt og kend udbudsmaterialet i detaljer. Forlang, at entreprenøren medbringer oplæg til skærmbilleder og gennemgå krav til ID-koder, logningsopsætning, lograpporter, alarmfiltre mv. Ved møderne bør det også aftales, hvilke grundindstillinger, setpunkter samt kalender- og tidsindstillinger, anlægget skal have, når det afleveres. Det er dig som bygherre, der skal fastlægge disse ting. Mange anlæg består af forskellige del-systemer, leveret af forskellige entreprenører. Derfor skal alle, der leverer automatik til bygningen, være med på møderne. 40 Aston Villa F.C., Villa Park, Birmingham Krav om deltagelse i projektafklaringsmøderne fremgår sjældent af udbudsmaterialerne for VVS, ventilation, el og køl. Det bør det! 41

22 INTEGRATOR System integratoren er den person eller virksomhed, der skal sikre, at de enkelte delsystemers komponenter fungerer sammen i en helhed. Bygningsautomatikken består af en række forskellige systemer, som skal fungere i en helhed, så bygningen kan fungere efter de indeklima-, energiog driftsmæssige krav, der oprindelig var bygherres forudsætninger. System integratoren sikrer, at dette rent faktisk bliver tilfældet. System integratoren har en helt central rolle, når det gælder at få de forskellige komponenter og installationer, der udgør den samlede bygningsautomatik, til at fungere optimalt. Hver for sig kan delsystemer og sub-installationer være særdeles gode. Men hvis de ikke fungerer optimalt sammen, vil hele bygningsautomatikken ofte fejle. CTS-entreprenøren udpeges typisk som system integrator. Det er ikke altid optimalt. CTS-entreprenøren får ofte kontrakten så langt henne i projektet, at han ikke har indflydelse på, hvilke systemer, protokoller og komponenter de andre entreprenører kommer med. Derfor bør CTS-entreprenøren have bestemmende indflydelse eller sanktionsmuligheder over for de andre entreprenører. System integratoren skal tidligt i processen have indflydelse på komponentvalg og teknologi samt sanktionsmuligheder over for andre entreprenører

23 KONTROLLÉR ALT UNDERVEJS AFLEVERINGSFORRETNING Uanset hvor grundig du har været, vil der altid opstå ændringer og udfordringer undervejs i et byggeprojekt, og alle entreprenører vil som regel forsøge at optimere udførelsen til egen fordel. Derfor er kontrol et nøgleord. Kontrol er bedre end tillid. Hvis du ikke fører løbende tilsyn, så fanger du ikke fejl, smuttere, sjusk og undladelser undervejs i projektet, men først når byggeriet er afleveret. Hvis ting ikke fanges i rette øjeblik, kan det være meget svært at udbedre. Og sker det først efter afleveringen, kan det desuden koster mange penge. Sørg for at kontrollere og godkende anlægsbilleder, ID-koder, IBI-komponenter etc. Deltag i byggemøderne så du ved, hvor problemerne med størst sandsynlighed vil opstå. Kontrollér også de øvrige teknikleverancer f.eks. ventilation og køl. Vær synlig gennem processen og sæt foden ned og få entreprenøren til at rette ind, før det er for sent. Inden overdragelsen af bygningen finder sted, gennemføres afleveringsforretningen. Her gennemgås bygningen, så bygherre kan kontrollere, at alt er som aftalt. Afleveringsforretningen må ikke kun vedrøre de synlige dele af bygningen. Det bør også kontrolleres, at CTS-anlægget regulerer, som det skal, og at de øvrige delsystemer i bygningsautomatikken fungerer efter hensigten. 42-dages testen bør være afsluttet inden afleveringsforretningen finder sted, så eventuelle fejl er blevet registreret og rettet. Inden afleveringsforretningen skal du sikre dig, at din rådgiver har modtaget og gennemgået hele bygningen også det nye CTS-anlæg. Udarbejd en kontrol af dokumentationen og kræv at se step respons kurver for samtlige anlæg. Ser noget underligt ud, er der mangler eller noget som ikke fungerer, skal du nægte at modtage bygningen før disse forhold er bragt i orden. Dette skal du have modtaget: Licenser Anlægstegninger Diagrammer Digital backup af hoved- og undercentralprogrammer Oversigt over aftalte datoer for undervisning af driftspersonale Erfaringsmæssigt er tilsynet i langt de fleste byggesager sparet væk. Der er ingen lovgivningsmæssige krav til løbende kontrol af CTS-anlægget. Du skal sikre, at alt virker, når bygningen afleveres. Ellers er det meget svært at stille rådgiver og entreprenør til ansvar. Vær opmærksom på, at BR18 nu indeholder krav om funktionsafprøvning af tekniske anlæg i bygninger

24 Moorfields Eye Hospital i England DRIFT OG OPTIMERING AF CTS-ANLÆG FØRSTE TID MED DET NYE CTS-ANLÆG 49 OPSÆTNING AF EGNE LOG-RAPPORTER 51 ANALYSE AF ALARMER 53 SERVICE 54 TIDSSTYRING OG LOKALE/GLOBALE UNDTAGELSER 57 ENERGIREGISTRERING/ENERGISIGNATUR 58 BACKUP OG BATTERISKIFTE 60 ØNSKELISTE OG FEJL-LOG 61 Download tjekliste for drift og optimering på cts-rådgiverforum.dk 46 47

25 FØRSTE TID MED DET NYE CTS-ANLÆG Lær anlægget at kende. Kør de første logninger. Foretag finjustering af indstillinger mv. Vær opmærksom på, om anlægget eller dele heraf er sat i konstant drift. Dette gøres ofte i forbindelse med fejlretning, afprøvningen og service. Hvis anlægget efter afprøvningen ikke er sat tilbage til auto/cts, kører det 24/7/365, hvilket koster rigtig mange penge. CTS-anlægget skal levere energibesparelser, styre indeklimaet og sikre driftsmæssige besparelser. I starten af driftsperioden sker der ofte nogle væsentlige ændringer, der kan være afgørende for energibesparelserne. Ofte indreguleres og testes CTS-anlægget, når bygningen er tom eller næsten færdig. Efter ibrugtagning kan grundlæggende indreguleringer derfor være forkerte, da forudsætninger ændres, når brugerne indtager bygningen, og møbler, kopimaskiner, drikkeautomater mv. flytter ind. Ændringerne har betydning for varme- og køleregulering. Temperatur- og tidsindstillinger på CTS-anlægget er desuden oprindeligt indstillet fra entreprenørens side, men da der sjældent er specifikke krav til disse set-punkter, ender de ofte med at stå, som det nu passede under opførslen af bygningen. Et undervisningsforløb kunne være: Kort introduktion til dit eget anlæg (3 timer). Udføres af entreprenør. Detaljeret undervisning (2 dage). Kan udføres af entreprenør men oftest af producent. Opsamling på dit eget anlæg (2 timer). Udføres af entreprenør. Supplér gerne med generel HVAC undervisning. Du og andre brugere skal have en grundig undervisning og instruktion. Dels på jeres eget anlæg og dels i form af en mere dybgående undervisning, der gør jer i stand til at beherske alle funktionerne i jeres CTS-anlæg herunder funktioner, detaljer, tidszoner, brugerstrategi, grundlæggende opsætninger, fejl-log mv. Så snart du kan, skal du kontrollere anlæggets tidszoner og set-punkter. Tidszonerne skal svare til bygningens brugstid. Set-punkterne skal gerne svare til den forventede rumtemperatur osv

26 OPSÆTNING AF EGNE LOG-RAPPORTER Log-rapporterne er nok det vigtigste værktøj i dit CTS-anlæg, når det gælder fejlfinding og optimering af driften. Logningerne er oftest sat op af entreprenøren, men log-rapporterne mangler dog ofte. Du kan selv op- og sammensætte log-rapporterne, så de skræddersys til dine behov. Der er forskellige log-rapporter, som vil gøre det meget nemmere for dig at kontrollere dit anlægs performance og optimere energibesparelserne. Når du har de rigtige log-rapporter, er det nemt at udføre en step respons test. Step respons test: Denne samler som minimum din temperatur og dit set-punkt. Når du ændrer dit set-punkt med f.eks. 2 C, skal temperaturen gerne svinge lidt over og lidt under og så falde til ro på det nye set-punkt. Den tid det tager, før temperaturen rammer det nye set-punkt, kan variere afhængig af på hvilken type anlæg, du kører testen. Uanset, så vil problemer som regel vise sig som pendlinger, hvor temperaturen ikke falder til ro. Du bør supplere denne log-rapport med rapporter, der sammenholder dine varme- og køleventiler, således at du kan afsløre, hvis dine anlæg modarbejder hinanden. Step respons testen bør foretages jævnligt på alle indregulerede anlæg, da den vil afsløre fejl som f.eks. utætte ventiler, spjæld der ikke fungerer o.lign

27 Nordkraft, Kjellerups Torv i Aalborg ANALYSE AF ALARMER CTS-anlægget har en avanceret alarmfunktion, der sammen med eventlog en kan sikre et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Gennem alarmer kan du identificere komponenter, der skaber gentagne problemer. Alarmfunktionen skal inddeles i alarmfiltre og skal kunne sorteres. Dermed får du overblik over forskellige typer af fejl. Der opsættes typisk 3 forskellige alarmfiltre. De 3 filtre er inddelt i følgende niveauer: Niveau 1: Akutte alarmer. Kan give alvorlige skader på bygning og udstyr. Kræver omgående udbedring. Niveau 2: Vigtige alarmer. Kan give skader på bygning og udstyr. Kræver handling inden for 24 timer. Niveau 3: Alarmer som på sigt vil øge energiforbrug eller forringe dit indeklima. Kræver handling inden for kortere tid. Ud over alarmfiltrene har anlægget en event-log (hændelses-log), hvor alt registreres. Det gælder både vigtige, mindre væsentlig og uvæsentlige alarmer samt meddelelser. Event-log en er vigtig, når du gennemfører en alarmanalyse. I alarmanalysen sorterer du alarmerne, så du kan se, hvilke anlæg, og evt. hvilke følere, de kommer fra. Det kan så i praksis skyldes mange ting, men nu ved du, hvor du skal lede. Du bestemmer selv, hvor mange forskellige alarmfiltre, du vil opsætte. Det afhænger bl.a. af dit behov og bygningens funktion

28 SERVICE Et CTS-anlæg bør serviceres løbende, så det altid fungerer optimalt i forhold til krav, driftsbetingelser og bygningens udvikling over tid. Løbende service er vigtig for anlæggets performance. Men der er ingen standarder at følge. Du skal selv stille kravene. Hvis du blot anmoder om en pris på service fra to forskellige servicefirmaer, kan du med garanti ikke sammenligne disse tilbud. De vil sandsynligvis være baseret på vidt forskellige forudsætninger og indhold. Her er et forslag til, du kan gøre: Udfør en step respons test og gennemgå den med servicefirmaet. Benyt alarm log en til at få information om, hvor anlæggets performance kan forbedres. Få installeret de seneste softwareopdateringer. Slet gamle alarmer. Opdatér PC-software og kontrollér antivirus, firewall m.v. Hvis anvendelsesprofil eller rumdisponeringer er ændret skal disse tilpasses i anlægget. Nu burde du have et godt grundlag for at vurdere behovet for udbedringer og dermed behovet for ekstern teknikerbistand. Aftal på forhånd med servicefirmaet, at tiden, som teknikeren skal bruge på step respons, analyse mv., er inkluderet i servicekontrakten. Øvrige ydelser tilkøbes efter behov. Budgettér altid med et beløb til disse øvrige ydelser. De kan være med til at sikre det lave energiforbrug, opretholde indeklimaet og fastholde en god driftsøkonomi over tid. En enkelt større, defekt ventil kan f.eks. koste det samme om året i øgede energiomkostninger, som det ville koste at udskifte ventilen med det samme. Servicering af CTS-anlæg er ikke et lovkrav. Stil dine egne krav til, hvor ofte eller service skal udføres

29 TIDSSTYRING OG LOKALE/ GLOBALE UNDTAGELSER I dit CTS anlæg er en lang række tænd/sluk ure. De kan hjælpe dig til at opnå en meget præcis styring af din bygning. En bygning har sjældent en fast anvendelsestid i praksis. Forskellige aktiviteter kan bevirke, at dele af en bygning, som ellers ikke skulle være I brug, pludselig er det efter normal arbejdstids ophør. Ofte sætter man driftstiden fra den første person kommer om morgenen og til den sidste forlader bygningen. Dermed kan f.eks. en hel skole være opvarmet og ventileret, selv om kun få lokaler anvendes. Skab dig overblik over følgende: Hvem bruger bygningen og til? Er bestemte lokaler i brug uden for normal arbejdstid og hvornår? Er der særlige afdelinger, der har åbent sent på bestemte ugedage? Sammenhold ovenstående med opdelingen af dine tekniske anlæg! Der kan spares meget ved at flytte en aktivitet til en anden del af bygningen, så du kan nøjes med at varme en enkelt etage eller en enkelt fløj op. Hvis hvert enkelt lokale kan styres individuelt, skal du huske, at selvom du kan åbne for kun et lokale, så skal de anlæg, der leverer varme og ventilation til disse rum, stadig startes op. I bygninger med avanceret styring og OSS vil anlægget ud fra vejrlig og årstid sikre, at anlægget starter senest muligt før brugerne af bygningen ankommer om morgenen

30 ENERGIREGISTRERING/ENERGISIGNATUR Energiregistrering er en naturlig del af dit CTS-anlæg. Energiregistrering giver dig mulighed for at følge dit forbrug og sikre, at det ikke løber løbsk. Hvis målerne ikke kontrolleres regelmæssigt, er der risiko for, at energiforbruget stiger, uden du opdager det. Hvis du har overblik over bygningens energiforbrug, kan du sammenligne (benchmarke) din bygning i forhold til andre bygninger, der er sammenlignelige med din. Benchmarking giver endnu bedre muligheder for at optimere dit CTS-anlæg og dermed bygningens energi-, indeklima- og driftsmæssige performance. Du skal have overblik over alle dine målere også dem, der eventuelt ikke er tilsluttet dit CTS-anlæg. Når du ved, hvilke målere du har, kan du begynde at danne dig et overblik over, hvor energien bliver brugt, og du kan begynde at identificere hvilke anlæg og del-installationer, der ligger for højt. Brug også målerne til at identificere tomgangsforbrug. Vælg altid målere med seriel aflæsning. De er dyrere, men præcise, og kræver ikke løbende justeringer. Der findes forskellige programmer, som kan hjælpe dig med at følge og visualisere energiforbrug, budgetter osv. Men et simpelt regneark kan også gøre det

31 BACKUP OG BATTERISKIFTE ØNSKELISTE OG FEJL-LOG Et CTS-anlæg er dynamisk og udvikler sig hele tiden. Nye ting og komponenter bliver tilføjet, fejl bliver rettet, software opdateres, logninger udvides, og dine egen tilpasninger tilføjes. Derfor skal du have helt styr på dine backup procedurer. Hvis en undercentral går i stykker, eller din pc går ned, så skal du bruge din seneste backup til at genskabe det, som blev tabt. Du kan være heldig, at din servicepartner har en backup, men den er sjældent 100% opdateret. For at undgå store regninger er det vigtigt, at du sikrer dig ved altid selv at have styr på den seneste version af undercentralprogrammerne samt af hovedstationens database mv. Hvis hovedstationens software er installeret på din virksomheds egen server, vil der normalt være en backup funktion i denne. Det er dog kun dit CTS-firma, der kan uføre backup af undercentraler. Bruger du flere forskellige CTS-firmaer, er det endnu vigtigere at have en fast procedure for backup. Når en entreprenør eller servicetekniker udfører arbejde på CTS-anlægget, skal den enkelte tekniker registreres med navn, firma, personligt brugernavn og personlig adgangskode. Backup skal tages både før arbejdet igangsættes og når det er afsluttet. Husk at ældre undercentraler er afhængig af batteribackup for at kunne huske programmet ved strømafbrydelse. Intervallerne for batteriskifte kan variere fra anlæg til anlæg. Ønskelisten og fejl-log en er to dokumenter, som hjælper dig med at huske hvilke ting, der skal rettes og forbedres ved næste service. Når bygningen udvikler sig over tid, kan nye behov opstå. Og når du anvender dit CTS-anlæg, vil du løbende finde fejl og mangler og opdage ting, som du selv kan forbedre eller tilpasse yderligere til dine behov. Det kan være vanskeligt at huske, præcis hvor fejlen var. Specielt periodiske fejl kan være vanskelige at finde både for dig og serviceteknikeren. Ønskelisten er til de ting, som du kommer i tanke om undervejs, og som du gerne vil have udført eller prissat på et senere tidspunkt. Opdager du en fejl, så print siden ud og notér dine observationer samt under hvilke konditioner, fejlen opstod. Nogle fejl er i sagens natur simple og dermed enkle at udbedre. Andre kræver lidt flere baggrundsoplysninger. Gem siden i en mappe til næste gang entreprenøren kommer forbi. Ønskelisten kan du løbende supplere, så du har forbedringsforslag og spørgsmål klar, og de kan blive prissat eller afklaret ved næste møde. Du kan se proceduren for arbejde på CTS-anlæg på cts-rådgiverforum.dk 60 61

32 UDBYGNING OG FORBEDRING AF CTS-ANLÆG TILFØJELSER, DER KAN FORBEDRE 64 DIT ANLÆGS PERFORMANCE ENTREPRISEFORM FOR MINDRE FORBEDRINGER 65 SIKRE BAGUDKOMPATIBILITET 67 Foto: Operahuset i København Download tjekliste for udbygning og forbedring på cts-rådgiverforum.dk 62 63

33 TILFØJELSER, DER KAN FORBEDRE DIT ANLÆGS PERFORMANCE ENTREPRISEFORM FOR MINDRE FORBEDRINGER Her er tale om mindre tilføjelser, som med få midler kan forbedre performance, når bygningens anvendelse og/eller konstruktion udvikler sig over tid. Hvis der er tale om en radikal ændring af installationerne, skal guiden for Design og planlægning af nyt anlæg benyttes. Når bygningen udvikler sig over tid, kan nye behov opstå Årsagen kan f.eks. være ændret brugersammensætningen, en ny anvendelsesprofil eller nye teknologier, som kan forbedre bygningens energiperformance. Bygninger er dynamiske over tid. Du bør derfor jævnligt tænke over, om dit anlæg kunne være opdelt bedre, eller om det er attraktivt at tilføje nye komponenter mv. til selve CTS-anlægget. Nogle gange kan selv små tilføjelser have stor effekt. Brug din servicepartner som sparringspartner eller tal med dine kollegaer eller dit netværk. Når potentialet er identificeret, skal du få udarbejdet et prisoverslag og få de valgte forbedringer lagt ind i dit budget. Derudover skal du sørge for at lægge en tids- og projektplan for arbejdernes udførelse, så de ideelt set kan udføres til så lille gene for bygningens daglige brugere som muligt Ved mindre forbedringer forstås her tilføjelse af følere, udskiftning af uddateret automatik, opdeling i zones o.lign. Selv mindre forbedringer kræver, at du ved, du vil have, og udarbejder et solidt grundlag for aftalen. Selv om der er tale om mindre forbedringer, kan det være en idé at hente inspiration til forberedelserne under Design og planlægning af nyt anlæg. Udførelsen af de små forbedringer foretages bedst som direkte bygherreleverance og kan aftales mellem bygherre og entreprenør uden brug af ekstern rådgiver o.lign. Aftalegrundlaget skal være konkret og utvetydigt, og forventningerne skal afstemmes skriftligt, inden arbejdet påbegyndes. Selv små ændringer ved bygningens anvendelse og/eller konstruktion kan have stor betydning for energiforbruget

34 SIKRE BAGUDKOMPATIBILITET Den teknologiske udvikling går stærkt, og CTS-området er ingen undtagelse. Det kan betyde, at hvis du ikke tænker dig om, så kan du ende med et anlæg, der reelt er uddateret om få år. I værste fald betyder det, at du står med et anlæg, som det ikke er muligt at forbedre eller bygge videre på. Risikoen er størst, hvis du har et anlæg, som er et mix af komponenter fra forskellige leverandører. Årsagen er, at producenterne kun kan teste og sikre deres egne komponenter. De enkelte producenter kan således ikke holdes ansvarlige for funktionaliteten på tværs af de forskellige fabrikater. Bagudkompatibilitet sikres bedst ved at anvende komponenter af samme fabrikat på de væsentlige dele af dit CTS-anlæg. Det være sig IBI-kontrollere og undercentraler samt software. Hvilket fabrikat motorventiler og spjældmotorer har, er knap så vigtigt for din bagudkompatibilitet. Nogle firmaer garanterer fuld bagudkompatibilitet i en given årrække, og du bør altid kræve at få en sådan erklæring fra din leverandør

35 Skallerup Seaside Resort TREND CTS-RÅDGIVERFORUM.DK Portalen cts-rådgiverforum.dk er en gratis online værktøjskasse for ALLE, der arbejder professionelt med planlægning og projektering af CTS-anlæg i såvel nybyggeri som ved renoveringsprojekter. Formålet med cts-rådgiverforum.dk er, at det skal være enklere at planlægge og projektere helhedstænkte CTS-anlæg, der virker efter hensigten fra dag ét. cts-rådgiverforum.dk er et produkt- og platformneutralt forum. Det får du adgang til! Et søge- og redigérbart BIPS paradigme Funktionsbeskrivelser for en række tekniske anlæg En komplet oversigt over regler for udbud Trends populære CTS-Guide med tips og idéer Trend Kvalitetsvejledning ID koder til komponenter og indikering af anlægstype Trend 963 standardbilleder og ID koder Links til relevante instruktionsvideoer mv. En 75 punkt tjekliste for planlægning og projektering af CTS-anlæg SÅDAN BLIVER DU MEDLEM Registrer dig her: cts-rådgiverforum.dk 68 69

36 KONTAKT LINKS Trend Control Systems Østergade 23-29, 3. sal 8000 Århus C T: F: E: nordic.sales@trendcontrols.com trendcontrols.com Få informationer om Trend, vores systemer og løsninger samt uddannelser mv. på vores website. cts-rådgiverforum.dk cts-rådgiverforum.dk er en gratis online værktøjskasse for ALLE, der arbejder professionelt med planlægning og projektering af CTS-anlæg i nybyggeri og ved renoveringsprojekter. cts-guide.dk CTS-guide.dk er udarbejdet i samarbejde mellem Gate 21-partnerne, Trend Control Systems og Energiforum Danmark. Trend Systemhuse og Teknologicentre Kontakt Trend Controls Systems for nærmeste partner eller se en komplet oversigt på trendcontrols.com Google Maps KVALITETSVEJLEDNING Download Trend Control Systems kvalitetsvejledning på cts-rådgiverforum.dk 70 71