Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre"

Transkript

1 Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

2 2

3 INDLEDNING TIDLIG LOKAL SYGDOM HORMONBEHANDLET SYGDOM VÆGTTAB OG NEDSAT APPETIT VÆRD AT VIDE...49 REFERENCER

4 INDLEDNING Betydning af ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ingen diæt eller særlige kosttilskud er vist at kunne fjerne kræft i prostata. Det er fortsat meget usikkert, hvilken ernæring der kan anbefales mænd med kræft i prostata. Til gengæld har det vist sig positivt for livskvaliteten og kroppens generelle sundhed at have sunde kostvaner og være fysisk aktiv. Det bedste råd er derfor: spis varieret, vær fysisk aktiv og undgå særlige diæter og kosttilskud i større mængder. Herudover dækker sygdommen prostatakræft over en række meget forskellige sygdomsstadier med tilsvarende forskellige ernæringsbehov og muligheder for fysisk aktivitet. Da sygdommen forløber meget forskelligt fra person til person er råd om ernæring også meget forskelligt afhængigt af, hvem man er og hvilket sygdomsstadie man befinder sig i. Vi ved, at flertallet af patienter med ubehandlet lokaliseret prostatakræft ikke bliver syge eller dør heraf [1]. Andre bliver mere alvorligt syge og skal igennem operation eller strålebehandling i forsøget på at blive helbredt. Der er også en gruppe, hvor sygdommen har bredt sig uden for prostata, og hvor hormonbehandling i en given periode af ukendt længde bremser sygdommens udvikling. Sent i sygdomsforløbet ses vægttab og tab af appetit. Ernæring og fysisk aktivitet kan ikke ændre dette sidste forløb, men måske medvirke til at give flere kræfter, bedre livskvalitet samt gøre at behandlingen bedre tåles. Den rette ernæring og fysisk aktivitet kan måske: Medvirke til at sygdommen forebygges og at den hos de som undergår aktiv overvågning ikke udvikler sig. Medvirke til at bevare muskel- og knoglemasse hos de, der er i hormonbehandling (kastrerede). Medvirke til at øge modstandskraft og livskvalitet hos de svært syge, der oplever vægttab og nedsat appetit. Med denne pjece håber vi at kunne vejlede dig og din familie i, hvad der er godt at spise i netop den situation du befinder dig i samt motivere dig til øget fysisk aktivitet. 4

5 TIDLIG LOKAL SYGDOM Forebyggelse og kan man spise sig rask? Vore vestlige kostvaner og levevis kan have en negativ betydning for at sygdommen udvikles. Det tyder undersøgelser af befolkningsgruppers indtagelse af ernæring og livsstil forud for opståen af sygdommen. Det er blandet andet vist i en undersøgelse af antallet af nye tilfælde af prostatakræft blandt asiatiske tilflyttere til England og USA [2]. Det tyder på, at en stor indtagelse af kød, måske særlig branket kød, fedtstof, mælkeprodukter samt mange raffinerede kulhydrater, fx sukker og lyst brød øger risikoen for udvikling og forværring af sygdommen [3]. Sådanne resultater skal tolkes varsomt, da årsagen kan være, at spises der mange raffinerede kulhydrater, så spises der formentlig også færre grove fødevarer som rugbrød og havregryn samt mindre frugt og grønt. Det samme gør sig gældende ved en stor indtagelse af kød og fedtstof. Flere studier har vist en øget risiko for udvikling af prostatakræft ved en stor indtagelse af mælk og mælkeprodukter. Mælkens indhold af kalk (calcium) kan være årsagen, idet såvel magre som fede mælkeprodukter synes at øge risikoen. Et moderat forbrug af mælkeprodukter skønnes ikke at påvirke sygdommen. Kalktilskud i kombination med D-vitamin er dog en forudsætning for flere behandlinger ved prostatakræft. Stor indtagelse af fødevarer med såkaldte fytokemikalier dvs. særlige plantestoffer fra fx kål eller fytoøstrogener (lignaner) fra fuldkorn nedsætter måske risiko for udvikling og forværring af sygdommen. En række undersøgelser tyder på, at ved et lavt niveau af D-vitamin i kosten eller lav udsættelse for sollys påvirkes risikoen for at udvikle prostatakræft. Endnu er resultaterne for usikre til at der kan konkluderes noget med sikkerhed. En stor daglig indtagelse af alkohol medfører en generelt øget risiko for kræft. Sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og risiko for prostatakræft er usikker, om end et meget stort dagligt forbrug af alkohol på over 8 genstande synes at medføre en let øget risiko for prostatakræft og eventuelt en øget risiko for en mere aggressiv kræft [4]. Tidlig lokal sygdom Mht. andre næringsstoffer er data for usikre til, at der kan rådgives herom. 5

6 6

7 Overvægt og prostatakræft Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden. Specielt amerikanske studier tyder på, at overvægt øger risiko for prostatakræft, særligt den aggressive form [5]. Det er derfor fristende at konkludere, at overvægt kan medføre prostatakræft, men der er ikke sikker bevis herfor. Det vides ikke, hvornår og om der er særlige perioder af livet, hvor en høj kropsvægt øger risikoen for kræft. Prostatakræft udvikles meget langsomt og det er uvist om vægten er af betydning i tæt relation til diagnosen, eller om det er den vægt man havde mange år tidligere, der evt. var med til at give sygdommen. Det er også uvist, hvorvidt det er særlige fødevarer den overvægtige har spist eller undladt at spise, der øger risiko for prostatakræft. Ved en høj vægt øges risikoen for udvikling af sukkersyge og hjerte-karsygdom med forhøjet blodtryk og derfor er det af den grund en god ide at holde sig normalvægtig, - og tabe sig, hvis vægten er for høj. Fysisk aktivitet og sunde kostvaner er vigtige, idet vægt, ernæring og fysisk aktivitet hænger nøje sammen og påvirkes af hinanden. Vægt og BMI (Body Mass Index) En sund vægt er for personer mellem alderen år defineret som et Body Mass Index (BMI) mellem 18,5-24,9. For personer på 65 år og derover kan et højere BMI accepteres og måske endda være hensigtsmæssig. BMI er et mål for sammenhængen mellem kropsvægt og højde. Ved hjælp af en matematisk formel beregnes BMI som vægten divideret med højden i anden potens (vægt/ højde 2 ). Vægten angives i kilogram og højden i meter. Strålebehandling og skader på tarmen Strålebehandling af prostatakræft kan medføre dels forbigående dels blivende gener på tarmfunktionen. Ses der gener i form af luft og tynde afføringer kan det hjælpe at reducere mængden af fødevarer som grovbrød fx fuldkornsrugbrød med hele kerner samt luftudviklende grøntsager som løg og kål. Fysisk aktivitet Der kan være flere årsager til en eventuel sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risiko for prostatakræft. Der er færre overvægtige blandt fysisk aktive, og overvægt menes at have indflydelse på udvikling af prostatakræft. Ved fysisk aktivitet påvirkes immunsystemet i positiv retning og derved reduceres risikoen for kræft [6]. Ved udendørs fysisk aktivitet med udsættelse for ultraviolet lys reduceres måske risikoen for prostatakræft pga. øget dannelse af D-vitamin [7]. Desværre er det ud fra undersøgelser svært at være sikker mht. betydning af fysisk aktivitet og forebyggelse af prostatakræft. Nogle undersøgelser påviser nedsat risiko hos personer, der er fysisk aktive i forbindelse med arbejde eller fritidsaktiviteter, mens andre undersøgelser finder en øget risiko for prostatakræft i forbindelse med stor fysisk aktivitet i mere end 1 time dagligt. I en meget stor undersøgelse fandtes ingen sikker forebyggende 7

8 effekt, mens to andre store undersøgelser har peget på en positiv effekt af høj fysisk aktivitet i forhold til udvikling af aggressiv prostatakræft [8-9]. Ved øget fysisk aktivitet bevares muskel- og knoglemasse, kondition, normal kropsvægt samt livskvalitet. Derfor anbefales fysisk aktivitet også selvom det ikke med sikkerhed vides om det forebygger prostatakræft. Konklusion Det er svært at udtale sig meget sikkert om ernæring, fysisk aktivitet og forebyggelse af prostatakræft samt om betydning for sygdomsudvikling. De råd, der kan gives vedrørende ernæring og fysisk aktivitet er lig de officielle kostråd: Spis en kost med et lavt indhold af fedt, et højt indhold af fisk, sørg for fuldkorn, frugt og grønt samt begræns indtagelsen af kød og mælkeprodukter med et højt indhold af fedt og sørg for daglig motion. Dvs. sunde kostvaner, der også minder om de råd der gives ved forebyggelse af hjertesygdomme heart healthy equals prostate healthy (dvs., at det der er godt for hjertet er også godt for prostata). VÆGT OG PROSTATAKRÆFT Bevar din vægt hvis du er normalvægtig Tab dig, hvis du vejer for meget Fysisk aktivitet medvirker til at øge muskelmassen og reducere fedtmassen LIVSSTILSFAKTORER MED MULIG BETYDNING FOR UDVIKLING AF PROSTATAKRÆFT Høj kropsvægt Kød, især branket kød Mælkeprodukter (calcium) Lavt D-vitamin Lav fysisk aktivitet Stor indtagelse af alkohol Genes load the gun, but lifestyle pulls the trigger [10] - kan oversættes til: generne har betydning for udvikling af kræft og udgør derved revolverens kugler, mens livsstilen er aftrækkeren. 8

9 HVAD SKAL DU SÅ SPISE? Energi og energibehov Energi, også kaldet kalorier/kilojoule eller brændstof fås fra protein, fedt, kulhydrat og alkohol. Fedt har et højere indhold af energi end protein og kulhydrat. Behovet for energi til at holde stabil vægt er meget individuel, men er ca kcal / kj pr dag. Behovet for energi afhænger af vægt, alder, køn og fysisk aktivitet. Mænd har normalt et større behov for energi end kvinder pga. større muskelmasse. Med alderen reduceres vort behov for energi som regel, fordi vi er mindre fysisk aktive. Behovet for energi er normalt ikke øget ved prostatakræft. Ønskes vægttab skal den fysiske aktivitet øges og indtagelsen af mad reduceres. Fedt Fedt fås fra smør, olie, mælkeprodukter, kød og fede fisk samt fra nødder og mandler. Fedt opdeles i mættet og umættet fedt. Mættet fedt findes i alle animalske fedtstoffer (smør, mælkeprodukter og kød). Det umættede fedt fås fra fisk, særligt de fede fisk, som laks og makrel samt fra olie, nødder og mandler. Det anbefales at spare på fedt, særligt mættet fedt. Det anbefales at anvende olivenolie eller raspolie til madlavning. Kulhydrat Kulhydrat er den primære kilde til energi. Kulhydrat fås fra brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra sukkerholdige fødevarer. Det er en god ide at begrænse mængden af raffinerede kulhydrater dvs. hvidt mel fx franskbrød, hvid pasta og fødevarer med et højt indhold af sukker fx slik, sodavand, saftevand og kager. Derimod er det en god ide at spise fuldkornsprodukter som havre-, og ruggryn, grovbrød, rugbrød, fuldkornspasta og brune ris. 9

10 Protein og proteinbehov Protein er kroppens byggesten og findes hovedsageligt i kød, æg, mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, skaldyr, fjerkræ og fisk/fiskepålæg. Protein findes også i kornprodukter samt bælgfrugter fx sojabønner. Den daglige indtagelse af protein bør være ca. 1 gram protein pr kilo pr dag. Dvs. vejer du 70 kg er behovet for protein 70 g pr dag. Proteinholdige fødevarer såsom kød, fisk, fjerkræ og mælk indeholder også fedt i forskellige typer og i meget varierende mængder. Alkohol En stor daglig indtagelse af alkohol medfører en generelt øget risiko for kræft. Der er ikke påvist nogen sikker sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og risiko for prostatakræft. Et meget stort dagligt forbrug af alkohol på mere 8 genstande pr dag synes at øge risikoen for aggressiv prostatakræft. Sundhedsstyrelsen anbefaler et alkoholforbrug på højst 7 genstande om ugen for kvinder og højst 14 genstande for mænd. FØLGENDE RÅD KAN GIVES: Spis fuldkorn hver dag Spis grøntsager hver dag Spis frugt og bær hver dag Spis fisk og skaldyr, gerne flere gange om ugen Spar på fedtet, særligt fra kød og mælkeprodukter Vær fysisk aktiv (mindst 30 minutter dagligt) 10

11 UDVALGTE FØDEVARERS BETYDNING Kød, fjerkræ og æg Kød og fjerkræ har et højt indhold af protein, men kan også have et højt indhold af fedt. Det er derfor normalt en god ide at vælge de magre og lyse kødtyper og gerne fjerkræ. Undgå tilberedningsmetoder, hvor kødet brankes eller steges for meget. Fisk - protein og sundt fedtstof Fisk indeholder protein, fiskefedtstof, D-vitamin, jod og selen stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Fedtstoffet omega 3 også kaldet N-3 findes i fiskens fedtstof, spæk og i fiskelever samt som fiskeoliekapsler og levertran. Særligt de fede fisk indeholder D-vitamin og N-3. Det anbefales at spise både magre og fede fisk, men det anbefales ikke at tage tilskud af fiskeoliekapsler eller levertran. Fiskeoliekapsler indeholder ikke selen og D-vitamin, men er alene et tilskud af N-3. En ny amerikansk undersøgelse har vist, at et højt indhold af netop fiskeolier i blodet synes øge risikoen for udvikling af aggressiv prostatakræft [11], hvorfor man i samme undersøgelse ikke anbefaler tilskud af fiskeoliekapsler. Det anbefales fortsat at spise fisk flere gange i løbet af ugen og gerne 300 gram i alt. Spis fisk som pålæg eller forret. Vælg imellem forskellige slags fiskepålæg og fiskekonserves, fx marinerede sild, makrel i tomat og torskerogn. Spis også gerne skaldyr, fx krebs, rejer eller muslinger. 11

12 Mælk og ost de proteinog kalkholdige fødevarer Mælk, syrnede mælkeprodukter og ost indeholder protein, men kan også have et højt indhold af fedt. Det er derfor en god ide at vælge de magre produkter. Mælk og ost indeholder også kalk. Flere studier viser en øget risiko for udvikling af prostatakræft ved en stor indtagelse af mælk [12]. Mælkens indhold af kalk (calcium) kan være årsagen, idet såvel magre som fede mælkeprodukter synes at øge risikoen. Et moderat forbrug af mælkeprodukter påvirker ikke sygdommen. Sojabønner Sojabønner er i mange asiatiske lande en vigtig proteinkilde. Sojabønner inderholder fytoøstrogener og undersøgelser har vist at sojabønner måske medvirker til at forebygge prostatakræft. Sojas betydning ved allerede etableret sygdom er uafklaret og har vist modstridende resultater. Grøntsager og frugt Grøntsager og frugt indeholder mange vitaminer, mineraler, fibre og sunde plantestoffer, kaldet fytokemikalier og har et lavt indhold af fedt. Vælg gerne de grove grøntsager som gulerødder, løg, porre og alle former for kål. Særligt kål menes at have gode egenskaber. Spis gerne frisk frugt fx æbler og bær fx blåbær. Spis gerne 600 g frugt og grøntsager hver dag fx 2-3 stykker frugt og 300 g grøntsager. En stor fordel ved at spise frugt og grønt er, at der spises mindre af de fedt- og sukkerholdige fødevarer. 12

13 Fuldkorn og fuldkornsrug Fuldkorn indeholder vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at undgå sygdomme som sukkersyge, hjertekar-sygdomme og visse former for kræft. Svenske studier og et lille enkelt dansk forstudie tyder på, at en høj indtagelse af fuldkornsrug kan sænke PSA i blodet blandt mænd med prostatakræft og muligvis hæmme eller forsinke udviklingen af sygdommen [13]. I forstudiet blev der tillige dyrket intensiv motion og givet vejledning i sunde kostvaner de 8 kostråd og flere tabte i vægt. Undersøgelserne tyder således på, at en kost med et højt indhold af fuldkornsrug, kan have en gunstig effekt på prostatacancer. Der skal dog flere studier til før der kan siges noget sikkert. Hvorfor er der godt med fuldkorn? Fuldkorn mætter godt og gør det derfor lettere at holde vægten. Kostfibrene i fuldkorn giver et hurtigt gennemløb i tarmen, en forbedret tarmflora og udtynding af de kræftfremkaldende stoffer, så de er i mindre kontakt med tarmslimhinden [14]. Fuldkorn er rig på vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytoøstrogener (lignaner). Lignaner passerer ufordøjet til tyktarmen, hvor de omdannes til enterolacton, som måske har en forebyggende effekt i forhold prostatakræft. Hvad er fuldkorn? Mange tror, at fuldkorn er det samme som hele kerner, men det er ikke korrekt. Kornkerner består af 4 dele: frøhvide, skaldele (klid), aleuron-lag og kim. Det er i skaldelen og i den indre del, kimen, at alle vitaminerne og mineralerne sidder og derfor er fuldkornsprodukter sundere end raffinerede kornprodukter som fx almindeligt hvedemel. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele både kim, frøhvide og klid af kornet er taget med. Fuldkorn kan købes i mange forskellige variationer, fx som fuldkornsrugbrød, rugknækbrød, øllebrød - hjemmelavet eller af pulver uden tilsat sukker, rug- og havregryn med mælk og lidt sukker. Se efter fuldkornslogoet, ved køb af rugbrød og andre brødprodukter. Det anbefales, at der spises mindst 75 g fuldkorn pr dag. En skive rugbrød på 50 g fx Multikernerugbrød fra Schulstad indeholder 60% fuldkorn dvs. 1 skive giver 30 g fuldkorn. Rug- og havregryn er 100% fuldkorn. SPIS MINDST 75 G FULDKORN HVER DAG Som fx kan være: 1 dl svarende til 35 g havre- eller ruggryn (35 g fuldkorn) 75 g fuldkornsrugbrød (45 g fuldkorn) Se efter fuldkornslogoet, når du køber brød 13

14 FULDKORNSLOGOET, SIKRER AT DER ER EN VIS MÆNGDE FULDKORN I FX BRØD OG KNÆKBRØD EN KERNE BESTÅR AF 4 DELE: Skal Her findes hovedparken af kornets fibre Frøhvide Har et højt indhold af kulhydrater/ stivelse Aleuron-lag Har en høj koncentration af mineraler, proteiner og B-vitamin Kim Er rig på B og E-vitaminer, proteiner og sunde fedtstoffer 14

15 RUGBRØD MED HELE OG KNÆKKEDE KERNER OPSKRIFT 1 stk. eller 2 i mindre forme Ingredienser 4 dl vand 1 maltøl, 330 cl 10 g gær 1 portion surdej, 1,5 dl (køb færdig rugsurdej eller se opskrift senere) 20 g eller 1 ½ spsk. salt 25 g sukker eller 2 spsk. sirup 300 g eller 4 dl knækkede rugkerner (kogende vand til at hælde over kernerne) 750 g, ca. 9 dl rugmel, dvs. fuldkornsrugmel Sådan gør du Dag 1 1) Gær, surdej, øl, sirup og salt udrøres i vandet. 2) Vand koges og hældes over knækkede kerner. Lad stå lidt og hæld derefter vandet fra fx i en sigte. 3) Rugmel, knækkede kerner hældes i skålen med vand og de øvrige ingredienser. Det bedste resultat opnås ved at anvende røremaskine. 4) Der røres i ca. 10 minutter ved middel hastighed. 5) Kom dejen i en stor smurt form (evt. beklædt med bagepapir), dæk den med et viskestykke og lad den hæve i ca. 24 timer. Dag 2 1) Ovnen opvarmes til 160 grader. 2) Brødet pensles med vand. 3) Brødet bages i 2 ½ timer. 4) Afkøles på en rist. 5) Surdej kan tages fra hver gang du bager et rugbrød eller købes færdig eller følgende opskrift kan anvendes: SURDEJ Surdej kan købes fx i helsekostforretninger. Man kan også lave den selv, fx således: Opløs 5 g gær i 1 dl lunkent vand. Tilsæt 1 dl kærnemælk, ca. 2 dl groft rugmel og ½ tsk. salt og rør det grundigt sammen til en lind grød. Hæld det i et glas, dæk det til med film eller skruelåg og stil det i stuetemperatur i 5-6 dage. Drys lidt salt på og stil det i køleskab. Hver gang der bages skal der tages surdej fra til næste gang der bages. 15

16 16

17 FORSLAG TIL EN SUND DAG MED MASSER AF FULDKORN, FRISK FRUGT OG GRØNTSAGER MORGEN MELLEM- MÅLTID FROKOST MELLEM- MÅLTID AFTENSMAD MELLEM- MÅLTID 1,5 dl havre-eller ruggryn med minimælk, lidt sukker Eller Havre- eller ruggryn kogt til grød serveret med lidt sukker og frisk frugt 1 frugtsmoothie med jordbær eller anden frugt fx blåbær - se opskrift side 19 Eller 1-2 skiver rugbrød med skrabet fedtstof 1 blødkogt æg eller 1-2 skiver skæreost, 30+/18% fedt, marmelade 1 stykke frisk frugt fx 1 æble eller 1 pære 1 rugfel lunet på brødristeren med marmelade 1-2 skiver fuldkornsrugbrød, gerne tykke skiver Pålæg fx fiskepålæg som marineret sild, makrel i tomat, laks eller rester fra middagen. Andet pålæg kan være kogt kartoffel, banan, æg, kødpålæg Suppler gerne med grøntsager fx tomat, gulerod, rødbede, peberfrugt 1 fuldkornsgrovbolle med ost og eller marmelade 1 frugtsmoothie eller 1 stk. frisk frugt Fisk eller fjerkræ eller kød max 3-6% fedt eller æg eller skaldyr Kartofler eller brune ris (fuldkornsris) eller fuldkornspasta Min 200 g blandet grønt fx broccoli, blomkål, grønkål, løg, gulerod, grønne ærter og grønne bønner Olie fx rapsolie eller olivenolie til tilberedning ½ dl mager dressing/sovs 1 stykke frisk frugt samt 1 lille håndfuld nødder fx mandler eller valnødder Eller 1-2 stk. rugknækbrød, 2 tsk. syltetøj Drikkevarer: vand, danskvand, kaffe og te 17

18 18

19 OPSKRIFT SMOOTHIE MED FULDKORN, FRUGT OG SYRNET MÆLKEPRODUKT 2 portioner Ingredienser 1 dl havre- eller ruggryn 2 dl blåbær, friske eller frosne 3 dl syrnet mælkeprodukt fx yoghurt eller skyr 1 halv banan 1 æble Evt. 1-2 tsk. flormelis Sådan gør du 1) Hvis blåbærrene er frosne skal de ligge på køkkenbordet i 10 min. 2) Skær banan og æble i mindre stykker. 3) Blend frugt med syrnet mælkeprodukt, flormelis og gryn. 4) Hæld smoothien op i et højt glas og server straks. TIP! God som dessert eller mellemmåltid ENERGIBEREGNING PR PORTION: 250 kcal / 1000 kj og 14 g protein 19

20 FYSISK AKTIVITET OG TRÆNING Motion er en vigtig del af en sund livsstil og har mange fordele for mænd med prostatakræft. Motion hjælper til at bevare en normal vægt eller til vægttab, hvis du er overvægtig. Motion kan også medvirke til at øge muskelmasse og muskelstyrke, forhindre knogletab og mindske træthed. Fysisk aktivitet er også effektivt til at forbedre livskvaliteten og giver en følelse af vitalitet [15]. Mænd med prostatakræft opfordres derfor til fysisk træning og gerne i form af både styrketræning og udholdenhedstræning dvs. en rask gåtur, svømning og cykling og evt. løb. Vægtbærende træning dvs. gåture eller løb kan medvirke til at mindske tab af såvel knoglemasse som tab af muskelstyrke. I de officielle danske råd vedr. ernæring og motion opfordres alle voksne til minimum ½ times fysisk aktivitet pr dag [16]. Det er meget vigtigt for lysten til fysisk aktivitet, at der vælges en træningsform du kan lide og evt. kan udføres sammen med andre fx kollega, ægtefælle eller en god ven. Vær realistisk og start forsigtigt Hvis du ikke er vant til at være fysisk aktiv er det vigtigt at være realistisk og vælge en form for motion, som kan overskues og som du vil fortsætte med. Start fx med gåture i rask tempo i stedet for løbeture og anskaf ikke en motionscykel førend du evt. har afprøvet det i et motionscenter. Køb heller ikke kort til fitnesscenteret førend det har været afprøvet nogle gange. Afsæt også tid til motion dvs. skemalæg det i dagligdagen ellers kan det nemt glemmes eller udskydes til en anden dag. Lav faste aftaler med ægtefælle, kollega eller ven om motion. Gå forsigtigt frem, så der ikke opstår skader i knæ og lignende. Køb noget behageligt tøj og godt fodtøj til gå-, løbe- og cykelture. Husk endelig at øget fysisk aktivitet som regel øger behovet for væske. Hvor meget motion skal der til og hvordan starter du Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen, muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Træning bør langsomt optrappes til ca. 2 gange om ugen, 3 gange hvis du ikke styrketræner. 20

21 Ernæring og træning Det er en god ide at indtage noget protein- og sukkerholdigt umiddelbart efter træningen. Det medvirker til at øge dannelsen af muskler. Det kan fx være et glas kakaoskummetmælk eller 1 frugtsmoothie se opskrift s

22 Nedenstående skema er eksempler på fysisk aktivitet i moderat intensitet og inspiration til daglige aktiviteter, der kan udføres hjemme som ude og med forskellig varighed. En gåtur i rask tempo Vandreture Jogge dvs. at småløbe/ lunte i roligt tempo Gå op og ned af trapper Gymnastik (rytmisk) Dans Feje Stepmaskine Styrketræning ved brug af vægte og maskiner Badminton Skovle sne Svømning Græsslåning med håndkraft Yoga Klippe hæk Kano Vaske vinduer Kajak Golf Bordtennis Cykeltur Tennis 22

23 Hvis du ikke er vant til at motionere kan du fx følge nedenstående plan for gradvis optrapning af løbeture og eller cykelture: Intervalløbetræning hvis du ikke er vant til at løbe Varm op ved at gå i rask tempo i 10 minutter Intervalløb: 4 minutters løb afløst af 2 minutters gang Uge 1 og 2 gentages intervallet 3 gange i hver træning Uge 3 og 4 gentages intervallet 4 gange i hver træning Uge 5 og 6 gentages intervalløbet 5 gange i hver træning Uge 7 og 8 gentages intervalløbet 6 gange i hver træning Uge 9 og fremover gennemføres intervalløbet 7 gange i hver træning Uge 5 og 6 gentages intervalløbet 5 gange i hver træning Uge 7 og 8 gentages intervalløbet 6 gange i hver træning Uge 9 og fremover gennemføres intervalløbet 7 gange i hver træning Køl ned ved at cykle i langsomt tempo i minutter Styrketræning Hvis du gerne vil styrketræne kan der som regel fås vejledning af en fysioterapeut eller træner i et fitnesscenter. De fleste træningscentre har en startpakke, hvor der indgår personlig vejledning i de første 2-3 træningstimer. Alternativt kan købes et par håndvægte i en sportsforretning. De kan fås i flere størrelser. Køb evt. en træningsmåtte og udfør øvelser derhjemme fx mavebøjninger og rygøvelser. Køl ned ved at gå i rask tempo i 10 minutter Intervalcykeltræning Kan udføres på en cykel indendørs eller på landevej. Varm op ved at cykle langsomt i minutter. Intervalcykling: 6 minutters cykling så stærkt som du kan afløst af 2 minutters langsom cykling. Uge 1 og 2 gentages intervallet 3 gange i hver træning Uge 3 og 4 gentages intervallet 4 gange i hver træning BRUG TRAPPER, PLÆNEKLIPPER OG HAVEN Husk på, at almindelige daglige gøremål med at feje, slå græs, klippe hæk, vaske vinduer, fjerne ukrudt, indkøb og lignende også er en form for motion. 23

24 24

25 HORMONBEHANDLET SYGDOM Uden det mandlige kønshormon Ligesom brystkræft er afhængig af det kvindelig kønshormon østrogen, er det mandlige kønshormon testosteron en forudsætning for prostatakræft. Derfor har kastration igennem mere end 50 år været den grundlæggende behandling ved spredt prostatakræft. Kastration sker ved, at man enten får fjernet testiklerne eller får indsprøjtet depotmedicin, som via hypofysen medfører, at mængden af testosteron i kroppen stort set forsvinder. Det har dog en række bivirkninger, som kan nedsætte livskvaliteten. Det drejer sig typisk om øget træthed, nedsat knoglemasse med udvikling af knogleskørhed, vægtøgning og ændret kropssammensætning med nedsat muskelmasse samt øget risiko for insulinresistens dvs. forstadie til sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom [17]. Det er endnu ingen afsluttede studier, der viser hvordan og om kostvaner har betydning, men det anbefales, at du lever hjertevenligt og sikrer bevarelse af knoglemassen med bl.a. tilskud af kalk og D-vitamin. Fysisk aktivitet er vigtigt for at bevare knogle- og muskelmasse samt mindske mængden af fedt i kroppen. Vægt og kropssammensætning Pga. nedsat dannelse af testosteron øges mængden af fedt i kroppen, mens mængden af mager legemsmasse dvs. muskelmasse og muskelstyrke mindskes. Vægtøgning særligt som fedt omkring taljen ses jævnligt. Fysisk aktivitet kombineret med den rette ernæring er meget vigtig mht. til at bevare en normal vægt, normal muskelmasse, forhindre knogletab og reducere træthed. Vægt og BMI (Body Mass Index) En sund vægt er for personer mellem alderen år defineret som et Body Mass Index (BMI) mellem 18,5-24,9. For personer på 65 år og derover kan et højere BMI op til 29 accepteres. Body Mass Index er en matematisk formel for en sammenhæng mellem højde og vægt. BMI beregnes som vægten divideret med højden i anden potens (vægt/ højde 2 ). Vægten angives i kilogram og højden i meter. Ved et BMI under 18,5 betragtes du som undervægtig, mens BMI over 25 er at betragte som overvægt. Hvis du har oplevet vægtøgning og gerne vil reducere vægten bør du spise mindre og være mere fysisk aktiv. Et vægttab på ca. ½ -1 kg pr uge er realistisk. Hvad skal du spise? Du bør spise hjertevenligt dvs. lig de almene sunde kostråd, men kosten skal være mere knogle og muskelvenlig. Der anbefales fødevarer med et lavt indhold af fedt og sukker samt et højt indhold af protein og kalk. Hormonbehandlet sygdom 25

26 Energi og energibehov Energi, også kaldet kalorier/kilojoule eller brændstof fås fra protein, fedt, kulhydrat og alkohol. Fedt har et højere indhold af energi end protein og kulhydrat. Behovet for energi til at holde stabil vægt eller tabe sig er meget individuel, men er ca kcal / kj pr dag. Hvis du skal tabe dig er kcal / kj pr dag realistisk. Ved ønske om vægttab Ved ønske om vægttab anbefales en begrænset indtagelse af fedt- og sukker samt en højere indtagelse af protein. Protein mætter og øger forbrændingen en lille smule. Størrelsen på portionerne nedsættes ved de enkelte måltider. Derfor er det vigtigt at spise ofte for at holde et stabilt blodsukker. Dette betyder ca. 6 daglige måltider fordelt over dagen. Protein og proteinbehov Protein er kroppens byggesten og findes hovedsageligt i kød, æg, mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, skaldyr, fjerkræ og fisk/fiskepålæg. Protein findes også i kornprodukter samt i bælgfrugter fx sojabønner. Den daglige indtagelse af protein bør være ca. 1 gram protein pr kilo du vejer pr dag. Dvs. vejer du 70 kg er behovet for protein 70 g pr dag. Proteinholdige fødevarer som kød, fisk, fjerkræ og mælk indeholder også fedt af forskellig slags og i meget varierende mængder. Fedt Fedt findes i smør, olie, mælkeprodukter, kød og fede fisk samt fra nødder og mandler. Fedt opdeles i mættet og umættet fedt. Mættet fedt findes i alle animalske fedtstoffer (smør, mælkeprodukter og kød). Det umættede fedt fås fra fisk, særligt de fede fisk, som laks og makrel samt fra olie, nødder og mandler. Det anbefales at spare på fedt, særligt de mættede fedtstoffer. Ønskes vægttab skal spares på alle former for fedtstof også de såkaldt sunde fedtstoffer. Gå efter nøglehulsmærkede produkter. Vælg magre mælkeprodukter Du bør vælge skummet-, mini- eller kærnemælk frem for letmælk og sødmælk. Vælge 20+/13% eller 30+/18% oste frem for fuldfed ost. Gå efter nøglehulsmærkede produkter. Vælg magert kød og skær synligt fedt væk Vælg magert kød, fx kylling, eller magre udskæringer som mørbrad og filet. Skær det synlige fedt på kødet væk - fx fedtkanten på koteletten. Spis kun ribbenssteg, bacon, medisterpølse, spegepølse og lignende en gang imellem. Gå efter nøglehulsmærkede produkter. Vælg fuldkorn og spis færre raffinerede kulhydrater Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrat får vi fra brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra sukkerholdige 26

27 fødevarer. Det er en god ide, at reducere mængden af raffinerede kulhydrater dvs. begrænse mængden af hvidt mel som franskbrød, hvid pasta og fødevarer med et højt indhold af sukker fx slik, sodavand, saftevand og kager. Derimod er det en god ide at spise fuldkornsprodukter som havre- og ruggryn, grovbrød, rugbrød, fuldkornspasta og brune ris. Gå efter fuldkornslogoet og nøglehulsmærkede produkter. Knogletab, knogleskørhed (osteoporose) og tilskud af kalk og D-vitamin Hormonbehandling i form af kirurgisk eller medicinsk kastration medfører udover tab af muskelmasse også nedsat knoglemasse med risiko for udvikling af knogleskørhed. Der findes effektiv knoglebevarende medicinsk behandling. Det er vigtigt, at der lyttes til lægens råd om tilskud af kalk og D-vitamin for at bevare knoglemassen. Desuden er daglig fysisk aktivitet afgørende for bevarelse af såvel knoglesom muskelmasse og styrke. Kalk og D-vitamin er nødvendig for at opretholde stærke knogler. Som kastrereret patient anbefales en daglig indtagelse på mg kalk fra alle kilder dvs. inklusive kalk fra fødevarer og fra tabletter. Et dagligt tilskud på af D-vitamin på IE anbefales for beskyttelse af knoglerne. De nationale kliniske retningslinjer for prostatakræft anbefaler knoglestyrkende medicin (60 mg Prolia indsprøjtning hvert halve år) [18]. Desuden anbefales et supplement i form af fx Unikalk Forte 1 tablet 2 gange dagligt, hvilket svarer til et dagligt tilskud på 38 µg / IE D-vitamin og 800 mg kalk pr dag. NØGLEHULSMÆRKET Nøglehulsmærket er et officielt ernæringsmærke, der gør det nemmere at finde de sundere produkter på hylderne i supermarkedet, når du handler. Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket? Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre - derfor gør Nøglehullet det nemt at spise sundere. D-VITAMIN D-vitamin benævnes enten i µg (mikrogram) eller i Internationale Enheder IE. Du kan omregne fra mikrogram til IE ved at gange med mikrogram svarer til 200 IE. 10 mikrogram svarer til 400 IE. 27

28 28

29 Kalk fra fødevarer Kalk findes i mælk og mælkeprodukter som syrnede mælkeprodukter og ost, særligt faste oste. Kalk findes i visse kålsorter fx broccoli og grønkål. Der er kalk i andre grøntsager som fx spinat, men udnyttelsen af kalken heri er meget ringe. Drikke som soja-, havre- og risdrik kan være tilsat kalk, men kan ikke anbefales, da det ikke vides om kalken heri optages. Havre-og risdrik har tillige et højt indhold af sukker og dårlig proteinkvalitet. Det sikreste er derfor, at du får dit daglige kalkbehov dækket fra mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og evt. broccoli og grønkål. FØDEVARE Portionsstørrelse Calcium/kalk mg mælk, alle former 1 glas/ca. 2 dl 240 a-38, yoghurt, tykmælk, ylette 1 tallerken/ca. 2 dl 240 ost, skæreost 1 skive/ca. 20 g 160 hytteost 1 dl/100 g 220 broccoli 100 g 44 grønkål 100 g 200 D-vitamin D-vitamin medvirker til optagelse af kalk til knoglerne og er også vigtig for normal funktion af muskler. Vi danner selv D-vitamin via sollys, og får D-vitamin fra den mad vi spiser. Det kan være svært at få dækket behovet for D-vitamin, hvis der ikke regelmæssigt spises fed fisk og gøres ophold i solen. I forbindelse med hormonbehandling af typen kastration vil det for at forebygge knogleskørhed være nødvendigt med et yderligere tilskud af kalk tilsat D-vitamin. D-vitamin får vi fra fede fisk som laks, makrel, sild og ørred. Der findes også lidt D-vitamin i kød og i æg. Værdierne kan variere efter årstiderne. FØDEVARE Portionsstørrelse Mikrogram vitamin D laks 100 g 30 sild 100 g 8 makrel 100 g 5,5 29

30 30

31 OVNBAGT LAKS MED RØD CHILI OG INGEFÆR OPSKRIFT 4 personer Den ovnbagte laks kan spises vinter såvel som sommer. Den stærke chili og smagsfulde ingefær passer rigtig godt til laksens fyldige smag. Retten kan serveres med kartofler og kogte bønner eller broccoli eller en fyldig salat fx med ruccula, avocado, soltørrede tomater og fint revne gulerødder. Ingredienser 4 stk. laksefileter 3 tsk. rapsolie salt og peber 1 stk. frisk ingefær, ca. 10 cm 2 tsk. stødt chili Sådan gør du 1) Læg laksen med skindsiden nedad i et ovnfast fad smurt med lidt rapsolie. 2) Krydr laksefileterne med salt og peber. 3) Skræl og riv et stykke frisk ingefær fint. 4) Bland olien med den revne ingefær og chili i. 5) Kom blandingen hen over fisken. 6) Dæk fadet med alufolie. 7) Sæt det ovnfaste fad i forvarmet ovn på 180 grader i ca. 14 minutter. TIP! Om sommeren kan laksen laves på grill i en smurt foliebakke... 31

32 ERNÆRING TIL MÆND I HORMON/KASTRATIONS BEHANDLING: Spis fisk, gerne de fede Sørg for magre mælkeprodukter Spis magert kød, gerne fjerkræ Spis fuldkorn, gerne rug Spis grøntsager, frugt og bær Spar på sukker, lyst brød og fedt Suppler med kalk og D-vitamin Sørg for fysisk aktivitet 32

33 FORSLAG TIL MADPLAN KCAL / KJ MED LAVT INDHOLD AF ENERGI/KALORIER OG HØJT INDHOLD AF PROTEIN OG KALK MORGEN MELLEM- MÅLTID FROKOST MELLEM- MÅLTID AFTENSMAD MELLEM- MÅLTID 1 dl havre-eller ruggryn 1,5 dl minimælk 50 g jordbær eller anden frugt fx banan eller blåbær Eller 2 skiver knækbrød + 2 skiver skæreost, 30+/18% fedt 100 g grønt fx rød peberfrugt, agurk eller gulerod 35 g hytteost (kan erstattes af yoghurt naturel rørt med krydderurter) 1 skive rugbrød med magert pålæg, gerne fiskepålæg Friske grøntsager, fx 1 gulerod eller 1 tomat Eller 200 g blandet salat fx salat, broccoli, tomat, gulerod, rød og gul peberfrugt 1 hel dåse tun i vand, 140 g eller 100 g laks eller 125 g magert kød fx skinke 30 g feta i tern eller 2 tsk. olie/eddike dressing eller hytteost 12,5 dl mager yoghurt/skyr 2 spsk. havregryn 1 stk. frugt, ca. 100 g fx 1 æble eller appelsin 100 g fed fisk eller 150 g fjerkræ/kød max 3-6% fedt eller 200 g mager fisk 2 kogte kartofler (120 g) eller 80 g kogte brune ris (fuldkornsris) (30 g rå) eller 80 g kogt fuldkornspasta (30 g rå) 200 g blandet grønt fx gulerod, broccoli, grønne ærter eller tomat 1 tsk. olie til stegning (kan erstattes af andet fedtstof) ½ dl mager dressing/sovs fx yoghurt naturel med citronsaft og hakket dild/persille 10 g nødder fx peanuts eller valnødder 75 g frugt fx en lille klase vindruer Eller 1 skive groft knækbrød 1 skive ost, 30+/18% fedt eller 2 tsk. syltetøj Drikkevarer: Frit indtag af vand, danskvand, kaffe og te. Undgå juice pga. højt indhold af energi. 33

34 34

35 FYSISK AKTIVITET OG TRÆNING Motion er en vigtig del af en sund livsstil og har mange fordele for mænd med prostatakræft. Motion hjælper til at bevare en normal vægt eller til vægttab, hvis du er overvægtig. Motion kan også medvirke til at øge muskelmasse og muskelstyrke, forhindre knogletab og mindske træthed. Fysisk aktivitet er også effektivt til at forbedre livskvaliteten og giver en følelse af vitalitet [15]. Mænd kastreret pga. prostatakræft opfordres derfor i samråd med lægen til fysisk træning og gerne i form af både styrketræning og udholdenhedstræning dvs. en rask gåtur, svømning og cykling og evt. løb. Vægtbærende træning dvs. gåture eller løb kan medvirke til at mindske tab af såvel knoglemasse som muskelstyrke. I de officielle danske råd vedr. ernæring og motion opfordres alle voksne til minimum ½ times fysisk aktivitet pr dag [16]. Det er meget vigtigt for lysten til fysisk aktivitet, at der vælges en træningsform du kan lide og evt. kan udføre sammen med andre fx kollega, ægtefælle eller en god ven. Vær realistisk og start forsigtigt Hvis du ikke er vant til at være fysisk aktiv er det vigtigt at være realistisk og vælge en form for motion, som kan overskues og som du vil fortsætte med. Start fx med gåture i rask tempo i stedet for løbeture og anskaf ikke en motionscykel førend du evt. har afprøvet det i et motionscenter. Køb heller ikke kort til fitnesscenteret førend det har været afprøvet nogle gange. Afsæt også tid til motion dvs. skemalæg det i dagligdagen ellers kan det nemt glemmes eller udskydes til en anden dag. Lav faste aftaler med ægtefælle eller kollega eller ven om motion. Gå forsigtigt frem, da metastaser svækker knoglestyrken. Køb noget behageligt tøj og godt fodtøj til gå-, løbeog cykelture. Husk endelig at øget fysisk aktivitet som regel øger behovet for væske. Hvor meget motion skal der til og hvordan starter du Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen, muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil normalt medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. 35

36 Træning bør langsomt optrappes til 2 gange om ugen, 3 gange hvis du ikke styrketræner. Ernæring og træning Det er en god ide at indtage noget protein- og sukkerholdigt umiddelbart efter træningen. Det medvirker til at øge dannelsen af muskler. Det kan fx være et glas kakaoskummetmælk eller 1 frugtsmoothie (se opskrift side 19). Nedenstående skema er eksempler på fysisk aktivitet i moderat intensitet og inspiration til daglige aktiviteter, der kan udføres hjemme som ude og med forskellig varighed. En gåtur i rask tempo Vandreture Jogge dvs. at småløbe/ lunte i roligt tempo Gå op og ned af trapper Gymnastik (rytmisk) Dans Feje Stepmaskine Styrketræning ved brug af vægte og maskiner Badminton Skovle sne Svømning Græsslåning med håndkraft Yoga Klippe hæk Kano Vaske vinduer Kajak Golf Bordtennis Cykeltur Tennis 36

37 Hvis du ikke er vant til at motionere kan du fx følge nedenstående plan for gradvis optrapning af løbeture og eller cykelture: Intervalløbetræning hvis du ikke er vant til at løbe Varm op ved at gå i rask tempo i 10 minutter Intervalløb: 4 minutters løb afløst af 2 minutters gang Uge 1 og 2 gentages intervallet 3 gange i hver træning Uge 3 og 4 gentages intervallet 4 gange i hver træning Uge 5 og 6 gentages intervalløbet 5 gange i hver træning Uge 7 og 8 gentages intervalløbet 6 gange i hver træning Uge 9 og fremover gennemføres intervalløbet 7 gange i hver træning Køl ned ved at gå i rask tempo i 10 minutter Uge 5 og 6 gentages intervalløbet 5 gange i hver træning Uge 7 og 8 gentages intervalløbet 6 gange i hver træning Uge 9 og fremover gennemføres intervalløbet 7 gange i hver træning Køl ned ved at cykle i langsomt tempo i minutter Styrketræning Hvis du gerne vil styrketræne kan der som regel fås vejledning af en fysioterapeut eller træner i et fitnesscenter. De fleste træningscentre har en startpakke, hvor der indgår personlig vejledning i de første 2-3 træningstimer. Alternativt kan købes et par håndvægte i en sportsforretning. De kan fås i flere størrelser. Køb evt. en træningsmåtte og udfør øvelser derhjemme fx mavebøjninger og rygøvelser. Du skal ikke træne hårdere end sygdommen tillader. Der skal tages hensyn til omfang og placering af sygdomsspredningen til knoglerne. Intervalcykeltræning Kan udføres på en cykel indendørs eller på landevej. Varm op ved at cykle langsomt i minutter. Intervalcykling: 6 minutters cykling så stærkt som du kan afløst af 2 minutters langsom cykling. Uge 1 og 2 gentages intervallet 3 gange i hver træning Uge 3 og 4 gentages intervallet 4 gange i hver træning BRUG TRAPPER, PLÆNEKLIPPER OG HAVEN Husk på, at almindelige daglige gøremål med at feje, slå græs, klippe hæk, vaske vinduer, fjerne ukrudt, indkøb og lignende også er en form for motion. 37

38 38

39 VÆGTTAB OG NEDSAT APPETIT Ernæring ved vægttab og nedsat appetit Ved vægttab og nedsat appetit har du behov for særlig ernæring. Vægttab og nedsat appetit påvirker det generelle velbefindende og livskvaliteten. Underernæring består af en kombination af mangel på energi (kalorier/kilojoule) og protein pga. nedsat indtagelse af ernæring og en sygdomsbetinget øget energiomsætning [19]. Ved underernæring tabes fedtdepoter og muskler. Det medfører tab af kræfter og nedsat evne til at bevæge sig og udføre de ting, du skal i hverdagen. Selv et mindre vægttab er af betydning, hvis du er syg, da det er muskler, der tabes og dermed også kræfter. Det gælder også, selvom du har haft en tidligere høj vægt. Hold derfor øje med vægten og vej dig regelmæssigt, fx 1-2 gange ugentligt. Vej dig om morgenen uden tøj og før morgenmaden. VÆGT OG VÆGTTAB Vægttab påvirker funktionsevne og velbefindende Selv et mindre vægttab er af betydning og bør afhjælpes Appetitløshed Appetitløshed og madlede er ikke ualmindelig i forbindelse med en kræftsygdom Det kan skyldes såvel selve sygdommen som behandlingen og uanset årsagen være et stort problem. Ved almen svækkelse på grund af sygdom opleves tidlig mæthed eller manglende energi til at spise. Hvis der tilmed er smerter, kvalme, forstoppelse, depression eller måske mundhulesvamp vil appetitten ofte være nedsat. Forstyrrelser i salt- og væskebalance for eksempel ved nyrepåvirkning kan også spille ind. Forskellige former for medicin kan være med til at afhjælpe appetitløshed og madlede. Energi og energibehov Energi, målt i kalorier eller kilojoule, fås fra den mad, der spises og det det drikkes. Energi kommer fra protein, fedt og kulhydrat. Der er særligt meget energi i mad med højt indhold af fedt. Behovet for energi er øget ved vægttab og er der nedsat appetit kan behovet for energi særligt i form af protein være svært at dække. Behovet for energi er afhængig af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet dvs. om man er sengeliggende eller er oppe og evt. går til træning. Behovet for energi er ca. 125 kj / 30 kcal pr kilo legemsvægt pr dag. Dvs. vejer du 60 kg, er behovet for energi 7500 kj / 1785 kcal pr dag. Det kan dog variere meget og påvirkes af blandt andet feber, som gør behovet endnu større. Vægttab og nedsat appetit 39

40 Protein og proteinbehov Protein er kroppens byggesten. Protein findes i kød, æg, mælk, syrnede mælkeprodukter som yoghurt, skyr, ymer, ost, såvel skæreost som hytteost skaldyr, fjerkræ og fisk. Der findes også lidt protein i brød samt tørrede bælgfrugter fx sojabønner. Tabellen herunder viser indholdet af protein i en række fødevarer. Behovet for protein er hos raske 1 gram protein pr kilo legemsvægt pr dag. Ved vægttab og nedsat appetit bør indtagelsen af protein øges til 1,2-1,5 gram protein pr kilo legemsvægt pr dag. Dvs. vejer du 70 kg, er det daglige behov for protein ca. 85 gram. BEHOVET FOR ENERGI OG PROTEIN Afhænger af vægt, vægttab, køn, alder, fysisk aktivitet og temperatur Udregnes i kalorier eller kilojoule Er ca. 125 kj / 30 kcal pr kg legemsvægt pr dag Er ca. 1,2-1,5 gram protein pr kg legemsvægt pr dag FØDEVARE Gram PROTEIN pr 100 g TYPISK PORTION Gram PROTEIN pr portion mælk, alle typer 3,5 2 dl (1 glas) 7 ymer/ylette 6,3 2 dl (1 lille skål) 12 yoghurt, a-38, 3,3 2 dl (1 lille skål) 6 ost 18%/ g (1 skive) 4 skyr 11 1,5 dl 16 1 æg 7 1 stk. 6 kød, fisk og fjerkræ g 23 kødpålæg 20 1 skive á 15 g 3 tilskudsdrikke ,25-2 dl

41 Kulhydrat Kulhydrat er den primære kilde til energi. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt i fødevarer med et højt indhold af sukker. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, pasta, ris, frugt og grøntsager har et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Ved nedsat appetit vil mad med et højt indhold af fibre give stor mæthed og kan tage pladsen op for mere vigtige fødevarer. Ved nedsat appetit og vægttab skal der derfor spises mindre groft brød, færre grøntsager og mindre frugt. Brug mere fedtstof Ved at bruge mere fedtstof i maden øges mængden af kalorier/kilojoule, selvom der ikke spises så meget. Fedt findes i smør, olie, piskefløde og mayonnaise samt i nødder, mandler og avocado, Brug derfor ekstra smør og fedtstof på grød, brød og i forskellige retter og sovse. Nødder og mandler kan anvendes som små mellemmåltider, som tilbehør i grød, kager, småkager og som drys på skyr og ymer. 41

42 Drikkevarer og væskebehov Det er vigtigt at få væske nok ca. 1 ½ liter dagligt. Kaffe, te, vand, saft og sodavand, som både drikkes til måltiderne og uden for måltiderne, har et lavt indhold af næring. Hvis de erstattes med mælk eksempelvis sødmælk, kakaomælk eller hjemmelavede ernæringsdrikke også kaldet energi- og proteindrikke, kan mængden af energi og protein øges, uden at det i væsentlig grad går ud over appetitten til måltiderne. Ernæringsdrikke I stedet for hjemmelavede drikke kan du købe protein- og energirige drikke (ernæringsdrikke eller tilskudsdrikke). Lægen eller sygehuset kan udstede en ernæringsrecept, så du får dækket 60% af prisen. Drikkene kan købes på apoteket. Lægen, sygeplejersken eller den kliniske diætist kan vejlede om typen af drikke. Disse findes i forskellige smagsvarianter og minder om milkshake eller saft. Flere af drikkene kan erstatte et mindre måltid og er gode som mellemmåltider. Der findes en kogebog med opskrifter og gode råd ved kræftsygdom og nedsat appetit (20). Berigelse af den almindelige mad Den almindelige mad kan tilsættes ekstra energi, dvs. kalorier eller kilojoule, så der kan spises den samme mængde mad, men med et højere indhold af energi. Tilsæt derfor fløde, smør eller olie til maden. Brug også gerne æg, skyr og ymer for at øge indholdet af protein. Der findes specielle produkter med protein, kulhydrat eller fedt, der kan blandes i den almindelige mad eller tilsættes drikkevarer. Drøft dette med en klinisk diætist eller sygeplejerske. Vitaminer og mineraler ved nedsat appetit Vitaminer og mineraler er mikronæringsstoffer, der er uundværlige for cellens stofskifte og vækst. Det er også stoffer, vi ikke selv kan danne og som vi normalt kan få fra den mad vi spiser. Vi kan også få vitaminer og mineraler fra tablettilskud. Ved nedsat appetit kan det være svært at få dækket behovet for vitaminer og mineraler, hvorfor en almindelig multivitamin- og mineraltablet almindeligvis anbefales. DRIKKEVARER OG VÆSKE Erstat vand, te og kaffe med drikkevarer, der har et højt indhold af energi og protein Drik mælk fx letmælk, kakaomælk, koldskål og drikkecultura Drik ernæringsdrikke de kan eventuelt erstatte et måltid ved nedsat appetit Ernæringsdrikke kan være hjemmelavede eller købes færdigfremstillede 42

43 Anvend findelt mad Når appetitten er sparsom er hakket og findelt kød ofte bedre end hele kødstykker, da det skal tygges mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos frem for kartofler, kogte eller snittede grøntsager frem for rå grøntsager. Anvend frugtgrød med fløde frem for frisk frugt. Små hyppige måltider Maden skal være ekstra lækker, så du får lyst til at spise. Foruden tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider fx formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. Nedenunder er der forslag til små nemme måltider. Varier gerne med både sødt og salt til mellemmåltiderne. APPETITTEN ØGES Hvis maden dufter godt og ser farvestrålende ud Hvis der er luftet ud inden måltidet Hvis der er en dug på bordet og tændte stearinlys Hvis du sidder behageligt og spiser i selskab med andre Hvis andre har lavet maden Syrnet mælkeprodukt med frugtsaft eller blendet frugt Smoothies blendet frosne eller friske bær, syrnet mælkeprodukt, sukker, evt. vaniljeis Havregrød kogt på mælk, lidt smør og sukker Frugtgrød med mælk/fløde Risengrød med smør og kanel Koldskål med kammerjunker (tilsæt evt. piskefløde/skyr) Kiks med smør og ost Fromage/budding/mousse/fromage/ fløderand Flødeis/softice/vaffelis Henkogt frugt med flødeskum eller vanillecreme Brød med ost/pålæg/marmelade Avocado med rejer og dressing Rosiner og andet tørret frugt/myslibar Chips med dip af cremefraiche 38% Peanuts/pistacienødder 43

44 KOLDSKÅL MED YMER OG FLØDE 2 portioner Ingredienser 1,5 dl kærnemælk 1,5 dl skyr eller ymer ½ dl piskefløde 1 pasteuriseret æggeblomme 4-6 tsk. sukker Vanillesukker og citronsaft efter smag Tilsæt eventuel frugtsaft eller blendet frugt Sådan gør du 1) Æggeblomme, sukker og vanilje piskes sammen. 2) Kærnemælk, skyr og piskefløde tilsættes og evt. tilsættes blendet frugt. 3) Hæld op i et glas og server straks. ENERGIBEREGNING PR PORTION: 200 kcal / 900 kj og 12 g protein TIP! God som dessert eller mellemmåltid. der kan anvendes kammerjunker eller friske bær ved servering... 44

45 OPSKRIFT SMOOTHIE MED ANANAS OG INGEFÆR 2 portioner Ingredienser 100 g moden frisk ananas 1 moden pære med skræl 1 spsk. frisk ingefær 1,5 dl sødmælk 1,5 dl skyr 2 spsk. sukker eller honning 2 spsk. olie, fx hørfrøolie Sådan gør du 1) Ingefær skrælles og rives groft. 2) Frugterne skæres i mindre stykker. 3) Ingefær, frugt, sødmælk og skyr blendes til en ensartet konsistens opnås. 4) Olien tilsættes mens blenderen kører. 5) Smoothien smages til med sukker eller honning. 6) Hæld smoothien op i et glas eller 1 lille skål og server straks. ENERGIBEREGNING PR PORTION: 340 kcal / 1435 kj og 11 g protein 45

46 46

47 FORSLAG TIL MADPLAN KCAL / KJ MED HØJT INDHOLD AF ENERGI OG PROTEIN MORGEN MELLEM- MÅLTID FROKOST MELLEM- MÅLTID AFTENSMAD MELLEM- MÅLTID 1 lille portion øllebrød med fløde Eller ½ bolle med smør og ost 1 æg 2 dl sødmælk Eller 2 dl ymer/skyr med honning/marmelade + drys 1 æg 1 dl juice 2 digestive kiks med smør og ost 2 dl saft/juice Eller 2 dl energirig koldskål/smoothie/proteindrik 1 dl popcorn ½ skive rugbrød med smør og pålæg gerne fisk/æg/ mayonnaisesalater 1 ½ dl sødmælk Eller 2 dl legeret suppe, gerne med fløde 1 ½ dl sødmælk 2 dl energirig koldskål/smoothie/proteindrik 2 stk. chokoladetern Eller 30 g peanuts/valnødder 2 dl varm kakao med flødeskum 1 dl kartoffelmos + 1 stk kød, fisk eller fjerkræ og sovs 1 ½ dl mælk Eller 1 ½ dl legeret suppe + 1 spsk. creme fraiche 38%/piskefløde 2 dl sødmælk 1 pandekage med flødeis og hakket chokolade Eller 2 dl energirig koldskål/smoothie/proteindrik 1 chokoladekiks 47

48 FYSISK AKTIVITET OG MOTION Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på velbefindende [15]. Hvordan og hvor meget du kan motionere afhænger helt af situationen. Sygdom og behandling kan betyde, at du har svært ved at overkomme daglig motion. Er du færdig med behandling eller skal du restituere i en periode, kan det være svært at finde energien til at være fysisk aktiv. Samtidig vil den nedsatte appetit bevirke mangel på kalorier og protein, så du kommer til at føle dig træt og uoplagt. Hvis du er i tvivl om hvilken motionsform du må dyrke, spørg da på hospitalet hvor du får behandling eller tal om det med egen læge. Hvordan kommer du i gang Det er vigtigt at lytte til kroppen og starte roligt op. En daglig gåtur kan være en god start. Måske har du nogle motionsvaner fra tidligere du gerne vil i gang med igen. Start forsigtigt op og mærk efter om kroppen kan følge med. Du kan med fordel spørge familie og venner om I skal motionere sammen. Det er ofte lettere at komme af sted hvis naboen, ven, familien eller andre vil motionere sammen med dig. Du kommer lettere af sted, når der er en aftale. Samtidig kan det både være sjovt og hyggeligt. FYSISK AKTIVITET KAN: Mindske træthed Fremme livskvalitet Mindske angst og depression Vedligeholde muskelstyrke SMÅ GODE TIPS TIL AT KOMME I GANG: Sid i en stol frem for at ligge i sengen Rejs dig og gå lidt omkring indendørs Gå små ture udendørs, gør gradvist turene længere Lav små gymnastikøvelser eller brug på en kondicykel HUSK at selv lidt træning og motion er bedre end ingenting 48

49 VÆRD AT VIDE I dette afsnit gives en kort gennemgang af forskellige fødevarers betydning for udvikling og behandling af prostatakræft. Der forskes fortsat i betydning af ernæring ved kræftsygdomme. Indholdet er derfor aktuelt ved pjecens tilblivelse, men kan hurtigt ændres og forældes. Der er stor forskel på at spise fødevarer med et højt indhold af sunde næringsstoffer eller spise kosttilskud eller naturlægemidler. Nogle vitaminer og mineraler har en positiv betydning, hvis de indtages fra almindelige fødevarer, men kan have negativ betydning dvs. forværring af kræftsygdom, hvis de indtages i form af kosttilskud. Selvom en række fødevarer har betydning for udvikling eller forebyggelse af kræftsygdomme er det ikke ensbetydende med, at de samme fødevarer kan fjerne en allerede eksisterende kræftsygdom. I en periode med nedsat appetit er det afgørende, at ernæring med et højt indhold af energi og protein prioriteres højere end særlige fødevarer med et højt indhold af mikronæringsstoffer. Kort om kræft Kroppen består af milliarder af celler, der har mange forskellige funktioner. Cellerne arbejder tæt sammen om at få vores organisme til at fungere optimalt. Når en celle dør eller bliver slidt op tager en ny celle over. En normal celle er programmeret til at dø, hvis den får skader. Fænomenet kaldes den programmerede celledød og er altså en naturlig proces i kroppen, som normalt hjælper os af med defekte og syge celler. Den evne er formindsket under udvikling af kræft. Derfor kan det ske at en syg eller defekt celle ikke slår sig selv ihjel. Under særlige forhold kan den vokse ukontrolleret og danne sin egen koloni af defekte celler og så er kimen lagt til en kræftsygdom. Der er sjældent en enkelt årsag til, at kræft opstår. Det skyldes en blanding af mange forskellige faktorer. Kan den mad vi spiser være skyld i kræft? Mad med et højt indhold af fedt, rødt kød og kemiske processer, der kan opstå når vi laver mad kan være medvirkende årsager til at celler i kroppen udvikler sig til kræftceller. Men årsagerne findes også i det vi IKKE spiser eller i det vi spiser for lidt af. Sund ernæring og fysisk aktivitet giver raske celler gode levevilkår og gør dem modstandsdygtige overfor angreb. Spis varieret Sund mad er at spise mange forskellige råvarer. Det er altså ikke et spørgsmål om at spise store mængder af nogle få særligt udvalgte råvarer. Selv om broccoli er sundt, er det ikke sundt kun at spise broccoli. Ved at spise et bredt udvalg af grøntsager, frugt, kornprodukter, fisk og kød sikres, at kroppen Værd at vide 49

50 får alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er langt bedre at få alle nødvendige næringsstoffer end at få meget store mængder af nogle få. Kan man spise sig rask? Det er nemmere at forebygge sygdom end at spise sig rask. Skal der spises fødevarer med vitaminer og mineraler og naturlige antioxidanter eller tages tilskud? Eller skal mad skal være medicin eller skal spises med velbehag og i et godt selskab? Mad er næring, men også nydelse og det er vigtigt at give sig selv lov til at nyde et godt måltid og ikke kæmpe en daglig kamp med mad du ikke bryder dig om eller købe sig fattig i dyre kosttilskud. Ingen studier har endnu kunne dokumentere, at særlige fødevarer eller kosttilskud kan fjerne eller helbrede en kræftsygdom. Forværrer sukker kræft, og skal jeg derfor undgå sukker i min kost? Sukker giver ikke i sig selv kræft. Det er helt i orden at spise små mængder sukker som en del af en sund og varieret kost. Et stort forbrug af sukker og sukkerholdige fødevarer som fx slik og sodavand kan derimod indirekte øge risikoen for kræft af flere grunde: Overvægt. Et stort forbrug af sukker kan føre til, at du tager på i vægt, fordi sukker giver mange kalorier. Overvægt er en risikofaktor for mange kræftsygdomme, og derfor er det vigtigt at begrænse indtagelsen af sukker. Højt niveau af insulin i blodet. En kost med et højt indhold af sukker giver et forhøjet niveau af sukker i blodet. Det medfører, at insulinniveauet i blodet bliver højt, hvilket muligvis øger risikoen for visse kræftformer. Sukkersyge (diabetes). Stigende niveau af insulin og glukose i blodet kan give type 2-diabetes, som øger risikoen for flere kræftformer. Antioxidanter og frie radikaler Frugter og grøntsager indeholder antioxidanter, som er en overordnet betegnelse for en gruppe af stoffer, der kan modvirke skader på vores celler. Skader der kan opstå på grund af angreb fra de såkaldte frie radikaler. De skabes via naturlige processer i kroppen, men alkohol, tobak og forurening er med til at øge mængden af de frie radikaler. De frie radikaler kan stjæle stoffer fra kroppens raske celler. Antioxidanter er en slags cellepoliti i vores krop, der fanger de frie radikaler, så de ikke skader vores celler. Antioxidanter er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. Vi danner selv antioxidanter, men ikke helt nok til at holde styr på de frie radikaler. Derfor har vi brug for antioxidanter, som vi blandt andet kan få gennem kosten. Undersøgelser har vist, at hvis kroppen har for mange antioxidanter kan det være lige så skadeligt som for mange af de frie radikaler. Dertil kommer at for mange antioxidanter kan påvirke behandling af kræft. Derfor bør du rådføre dig med lægen, hvis du tager kosttilskud eller naturmedicin samtidig med behandlingen for kræft. 50

51 FRIE RADIALER Skabes via naturlige processer i kroppen Alkohol, forurening, tobak og stråling øger mangden af frie radialer Stjæler stoffer fra kroppens raske celler Antioxidanter bekæmper frie radialer ANTIOXIDANTER Bekæmper frie radikaler og modvirker skader på celler Får vi fra frugt og grønt Dannes i kroppen For mange antioxidanter fra tilskud kan skade behandling GODE NATURLIGE KILDER TIL ANTIOXIDANTER E-vitamin: Planteolier, hvedekimolie, nødder og fuldkorn C-vitamin: Grønt og frugt fx citrusfrugter, bær, peberfrugt, broccoli og tomat Betakaroten: Grønt og frugt fx gulerødder, tørrede abrikoser, spinat og grønkål Plantefenoler: Grøn te, vin, olivenolie Selen: Fisk, skaldyr, indmad og kød 51

52 Fytokemikalier Fyto kommer fra det græske phyton, der betyder plante. Fytokemikalier er biologisk aktive stoffer i planterne. Kaldes også bioaktive stoffer. De er ikke næringsstoffer i traditionel forstand, men kan på andre måder have sundhedsfremmende egenskaber. Stofferne fremmer kroppens afgiftningsprocesser, styrker immunforsvaret, virker som antioxidanter, bekæmper bakterier og virus. Planten bruger selv de fytokemiske stoffer som forsvarsmiddel mod angreb udefra. Det er også de fytokemiske stoffer, der sørger for at tomaten er rød og spinaten er grøn. Alle frugter og grøntsager, også frosne indeholder fytokemiske stoffer. Det er forskelligt fra frugt til frugt og fra grøntsag til grøntsag, hvor store mængder og hvilke typer af fytokemiske stoffer, de indeholder. Forskning tyder på, at det ofte er samspillet mellem forskellige stoffer, der giver os gavnlige virkninger. Endnu en grund til at spise varieret. FYTOKEMIKALIER Er biologiske aktive stoffer i planter Har sundhedsfremmende egenskaber virker som antioxidant Alle frugter og grønt indeholder fytokemikalier Giver frugt og grønt deres farver 52

53 Fytoøstrogener Fytoøstrogener kaldes også planteøstrogener og er naturlige stoffer i planter der i større eller mindre grad ligner det kvindelige kønshormon. Fytoøstrogener findes i fuldkorn, bælgfrugter som sojabønner og kikærter, hørfrø, kål samt i lucerne og rødkløver. Fytoøstrogener kan fx hedde isoflavin (soja), lignaner (fuldkorn, kål og hørfrø), coumestaner (lucerne og rødkløver). Vi får hver dag planteøstrogener naturligt gennem maden. Der er ikke noget, som tyder på, at det er skadeligt. Måske kan de planteøstrogenerne vi får gennem vores mad, ligefrem være med til at beskytte mod kræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Enterolacton er den væsentligste fytoøstrogen i den danske kost og dannes ved fermentering dvs. nedbrydning af lignaner fra fx rug af bakterier i tarmen. Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler er mikronæringsstoffer, der er uundværlige for cellens stofskifte og vækst. Det er også stoffer, vi ikke selv kan danne og som vi normalt får fra den mad vi spiser. Vitaminer og mineraler kan fås som tablettilskud. Eksempler på vitaminer er A, D, E og K samt folinsyre og C- vitamin. Eksempler på mineraler er selen og zink. Kosttilskud et tilskud til din kost Kosttilskud kan være én almindelig vitamin- og mineraltablet, men også fiskeolie og lignende. Kosttilskud er kun som ordet siger et tilskud til den mad du spiser, men kan aldrig erstatte den. Både kosttilskud og naturlægemidler kan påvirke behandlingen, og derfor er det en god ide at drøfte med lægen, om der skal tages særlige tilskud eller de kan være skadelige for sygdoms- og behandlingsforløbet. Indtagelse af kosttilskud eller naturlægemidler samtidig med medicin, kan ændre den måde medicinen optages, omsættes eller udskilles på. Det kan betyde, at medicinen ikke virker så godt som forventet, eller det kan forstærke medicinens virkning, så der opstår fare for overdosering eller bivirkninger. Sojabønnen Soja og sojabaserede fødevarer har et højt indhold af protein og fibre og er ofte ingrediens i en vegetardiæt og spises i store mængder i nogle af de asiatiske lande. Foruden at være en vigtig kilde til protein indeholder soja fytoøstrogenet Isoflavin. Flere studier viser, at soja kan være med til at forebygge prostatakræft. Sojas rolle ved allerede etableret prostatakræft viser forskellige og modstridende resultater. I asien, hvor der spises meget soja er der en lav forekomst af prostatakræft, men den asiatiske kost er på mange måder anderledes end den vestlige kost. 53

54 Fuldkorn Fuldkorn er korn, hvor alle dele dvs. både kim, frøhvide og klid af kornet er taget med. Det kan både være kerner fra hvede, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse og ris, og kernerne kan både være hele eller forarbejdede. Det afgørende er, at alle dele af kornet er taget med også den ydre skal og den inderste kimdel, da det er her, alle vitaminerne og mineralerne sidder. Kostfibrene i fuldkorn giver et hurtigt gennemløb i tarmen, en forbedret tarmflora og udtynding af de kræftfremkaldende stoffer, så de er i mindre kontakt med tarmslimhinden. Fuldkorn er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter og indeholder fytoøstrogener (lignaner), der passerer ufordøjet til tyktarmen, hvor de omdannes til enterolacton, som måske har en forebyggende effekt i forhold til prostatakræft. Grøntsager og frugt Grøntsager og frugt indeholder vitaminer, mineraler, fibre og fytokemikalier og har samtidig et lavt indhold af fedt. Grøntsager og frugt har været fremhævet som nogle af de vigtigste kostfaktorer i forebyggelsen af kræftsygdomme. Selvom resultaterne af nye studier ikke har været så overbevisende som tidligere undersøgelser spiller frugter og grøntsager formentlig en rolle. Kål Kål hører til de korsblomstrede grønsager med et højt indhold af fibre, vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer (fytokemikalier), der måske har kræfthæmmende egenskaber. Almindelig kåltyper er broccoli, rosenkål, hvidkål og blomkål. Særligt broccoli har været undersøgt i forhold dets mulige kræfthæmmende egenskaber ved prostatakræft. Der er flere studier der tyder på, at kål beskytter, men ingen studier har endnu vist, at det helbreder kræft. Løg og hvidløg I lande med stor indtagelse af løg og hvidløg ses færre tilfælde af visse kræftformer fx prostatakræft. Løgplanten indeholder fytokemikalier, der menes at styrke immunforsvaret og forhindre cellevækst. Der er ingen studier der dokumenterer at prostatakræft hæmmes ved at spise større mængder løg og hvidløg. Anvendes løg og hvidløg som krydderier og tilbehør i forskellige retter er det for at fremme en god smag, men der synes ikke at være gevinst ved at spise løg og hvidløg eller hvidløgstabletter i forbindelse med behandling af prostatakræft. Tomat Tomat og tomatbaserede produkter indeholder lycopen, der har været undersøgt i forhold til kræft samt prostatakræft. De seneste undersøgelser af tomat og tomatbaserede produkter og lycopen har været negative, og de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har i en nylig rapport konkluderet, at der ikke er beskyttende effekt af lycopen i relation til risiko for prostatakræft. Fisk og fiskeoliekapsler Fisk indeholder protein, fiskefedtstof, D-vitamin, jod og selen stoffer du ikke 54

55 får så meget af i anden mad. Fedtstoffet omega 3 også kaldet N-3 findes i fiskens fedtstof, spæk og i fiskelever samt som fiskeoliekapsler og levertran. Særligt de fede fisk indeholder D-vitamin og N-3. Det anbefales at spise både magre og fede fisk, men det anbefales ikke at tage tilskud af fiskeoliekapsler eller levertran. Fiskeoliekapsler indeholder ikke selen og D- vitamin, men er alene et tilskud af N-3. En ny amerikansk undersøgelse antyder, at et højt indhold af netop fiskeolier i blodet kan øge risikoen for udvikling af aggressiv prostatakræft [11], hvorfor man i samme undersøgelse ikke anbefaler tilskud af fiskeoliekapsler. Krydderier og krydderurter Krydderurter og krydderier indeholder smag, duft og måske sunde næringsstoffer. I tusindvis af år har man anvendt urter til at bekæmpe sygdomme, men der er ikke noget, der er sundt i unaturligt store mængder. Urter indeholder vitaminer, mineraler og antioxidanter og nogle krydderier f.eks. chili, hvidløg, gurkemeje, rosmarin og oregano har i dyreforsøg vist sig at medvirke til at hæmme kræft. Anvend gerne dagligt forskellige krydderier og krydderurter og skær gerne ned på smagsforstærkere som salt, sukker og fedt. Der er god grund til at spise fisk to gange om ugen især hvis fisken erstatter måltider med okse-, svine-, eller lammekød. Der er ikke belæg for at anbefale kosttilskud med fiskeolier. 55

56 Chili Der er ikke videnskabeligt belæg for, at chili i koncentreret form som kosttilskud eller chili i store mængder i madlavningen virker mod prostatakræft. Det er en udmærket idé at bruge krydderier i madlavningen, men det er ikke en god idé at overdrive og fx spise flere hele chilifrugter hver dag. Selen Selen er et mineral. I større doser er selen farligt. Selen findes i fisk, skaldyr, korn og grøntsager. Flere undersøgelser har vist, at et lavt niveau af selen i jordbunden og i blodet kan øge risikoen for prostatakræft. Det er også vist, at for høje niveauer af selen i blodet kan øge risikoen for at dø af kræft. Et stort amerikansk studie med tilskud af selen, E-vitamin og prostatakræft blev stoppet før tid på grund af negativ effekt. A-vitamin A-vitamin også kaldet retinol eller caroten findes i ost, æg, fede fisk, grøntsager og frugt. Som kosttilskud har A-vitamin haft negative effekter på prostatakræft, men der ses ingen negativ effekt ved at spise fødevarer indeholdende A-vitamin. C-vitamin C-vitamin, også kaldet askorbinsyre, er en antioxidant, der findes i høj koncentration i frugt og grøntsager. C-vitamins rolle med hensyn til forebyggelse eller behandling af kræft er ikke afklaret. Der er for nuværende ikke dokumentation for, at C-vitamin i høje doser givet som tilskud eller som indsprøjtninger (intravenøst) kan behandle kræft. Indsprøjtninger med C-vitamin kan muligvis hæmme virkningen af flere former for kemoterapi, og dermed er der risiko for en mindre effektiv behandling. D- vitamin D-vitamin medvirker til optagelse af kalk til knoglerne og er også vigtig for normal funktion af muskler. Vi danner selv D-vitamin via sollys, og får det tilført ved at spise fed fisk som laks, makrel, sild og ørred. Der findes også lidt D-vitamin i kød og i æg. Det kan være svært at få dækket sit behov for D-vitamin, hvis der ikke regelmæssigt spises fed fisk og man ikke opholder sig i solen. Flere undersøgelser tyder på, at et lavt niveau af D-vitamin eller beskeden ophold i sollys har en negativ indflydelse på risikoen på at udvikle prostatakræft. Der kan ikke ud fra resultaterne af undersøgelserne drages nogen endelig konklusion om der bør tages tilskud af D-vitamin. Er der påvist mangel på D-vitamin eller er du i kirurgisk eller medicinsk kastrationsbehandling bør du altid tage tilskud i samråd med lægen. E-vitamin E-vitamin er en antioxidant. Behovet kan normalt dækkes af en varieret kost. E-vitamin findes i fødevarer som solsikkeolie, sojabønner og nødder. Studier har vist øget dødelighed ved tilskud af høje doser af E-vitamin. En amerikansk undersøgelse af mere end mænd, som fik E-vitamin som 56

57 tilskud, blev stoppet tre år før tid, fordi E-vitamin tilskuddet tværtimod øgede risikoen for at udvikle prostatakræft. I undersøgelsen blev E-vitamin givet i en dosis på 400 mg om dagen, svarende til 27 gange den anbefalede daglige dosis. Indtag af høje doser E-vitamin som kosttilskud kan have en række bivirkninger, som fx forlænget blødningstid, hvilket blandt andet kan give komplikationer i forbindelse med operation. Derimod er der ingen risiko ved at spise fødevarer med et højt indhold af E-vitamin. Folinsyre Folsyre tilhører gruppen af B-vitaminer, og bruges ved blandt andet celledeling. Folsyre, folat og folacin er navne på de naturligt forekommende former. Folinsyre er den syntetiske form. Folat får vi fra næsten alle fødevarer, men mængden er særlig høj i bælgfrugter, grønne grøntsager og lever. De vigtigste kilder til folat i den danske kost er brød og andre kornprodukter, grøntsager, mælk og ost samt frugt. Forskellige studier har vist modsatrettede effekter af folinsyre og særligt tilskud af folinsyre har vist negativ effekt på prostatakræft. Hørfrø og hørfrøolie Hørfrøolie har en sund sammensætning af fedtstoffer og derfor er god at bruge og variere med andre planteolier. Smagen er speciel og ikke alle kan acceptere den. Indholdet af Cadmium - et tungmetal - er til forskel fra knuste hørfrø lav i hørfrøolien og derfor kan der uden problemer anvendes hørfrøolie i kosten. Hørfrø indeholder også gode næringsstoffer og kan holde tarmen i gang ved forstoppelse. Man skal ikke knuse hørfrø eller overspise dem pga. indholdet af cadmium. Fødevarestyrelsen fraråder at spise findelte hørfrø i store mængder, mens der ikke er den samme risiko ved at indtage hele frø (21). Ingefær Ingefær er en plante, der bliver anvendt som fødevare og som naturlægemiddel. Ingefær anvendes primært som naturlægemiddel og kosttilskud til behandling af kvalme og opkastning. Laboratorieforsøg antyder, at ingefær hindrer eller mindsker kvalme og måske får kræftceller til at dræbe sig selv. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for ingefærs virkning hos mennesker i forbindelse med kræft. Grøn te Grøn te er lavet af dampede og tørrede blade fra planten Camellia sinensis. På trods af flere undersøgelser af grøn te, har man stadig en begrænset viden om, hvorvidt grøn te kan forebygge kræft eller indgå i behandlingen heraf. Grøn te indeholder polyfenoler (antioxidanter), der er naturligt forekommende stoffer, som man hovedsageligt finder i frugt og grøntsager. 57

58 58

59 REFERENCER 1. Borre M, Iversen P. Prostate cancer Screening what tells the evidence? Ugeskrift for Læger 2007; 20: Shimizu H, Ross RK, Bernstein L et al. Cancers of the prostate and breast among Japanese and white immigrants in Los Angeles County. Br J Cancer Jun;63(6): Ma RW, Chapman K. A systematic review of the effect of diet in prostate cancer prevention and treatment. J Hum Nutr Diet 2009; 22(3): Dennis LK. Meta-analysis for combining relative risks of alcohol consumption and prostate cancer. Prostate 2000; 42(1): MacInnis RJ, English DR. Body size and composition and prostate cancer risk: systematic review and meta-regression analysis. Cancer Causes Control 2006; 17(8): Shephard RJ, Shek PN. Associations between physical activity and susceptibility to cancer: possible mechanisms. Sports Med 1998; 26(5): Wu K, Hu FB, Willett WC, Giovannucci E. Dietary patterns and risk of prostate cancer in U.S. men. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2006; 15(1): Patel AV, Rodriguez C, Jacobs EJ et al. Recreational physical activity and risk of prostate cancer in a large cohort of U.S. men. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005; 14(1): Johnsen NF, Tjonneland A, Thomsen BL et al. Physical activity and risk of prostate cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) cohort. Int J Cancer 2009; 125(4): Elizabeth M. Masko, Emma H. Allott, Stephen J. Freedland. The Relationship Between Nutrition and Prostate Cancer: Is More Always Better? Eur J Urol. Published online ahead of print on November 15, Brasky TM, Darke AK, Song X et al. Plasma Phospholipid Fatty Acids and Prostate Cancer Risk in the SELECT Trial. JNCI J Natl Cancer Inst first published online July 10, Qin LQ, Xu JY, Wang PY et al. Milk consumption is a risk factor for prostate cancer in Western countries: evidence from cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr 2007;16(3): Landberg R, Andersson SO, Zhang JX et al. Rye whole grain and bran intake compared with refined wheat decreases urinary C-peptide, plasma insulin, and prostate specific antigen in men with prostate cancer. J Nutr Dec;140(12): Jacobs DR Jr, Marquart L, Slavin J et al. Whole-grain intake and cancer: an expanded review and meta-analysis. Nutr Cancer. 1998;30(2): voksne.aspx Bozzetti F. Nutritional support of the oncology patient. Crit Rev Oncol Hematol Jun [Epub ahead of print]. 20. Mette Borre og Line Dam Bülow. Kræft, genvind styrke ved vægttab og nedsat appetit inspiration til næringsrig mad. Muusmanns Forlag. København

60 Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Mette Borre, klinisk diætist, afdeling V, Aarhus Universitetshospital Michael Borre, overlæge og lærestolsprofessor, dr.med., Ph.d., afdeling K, Aarhus Universitetshospital AMG-DNK-AMG August-NP Grafisk produktion/layout:

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Hvordan kan jeg få mad nok?

Hvordan kan jeg få mad nok? Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

4 mdrs. hold. Kliniske diætister

4 mdrs. hold. Kliniske diætister 4 mdrs. hold Kliniske diætister Hvor stort vægttab forventes? Typisk vægttab efter GB er 60-80% af sin overvægt og det går hurtigst de første måneder. Typisk ved 4 mdrs. kontrol vil være en 40-50% af overvægten.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric sleeve Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric sleeve rummer mavesækken kun mellem 50 og 200 ml, og du kan ikke længere spise store mål tider.

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

1. Hvad er sundhed? Fysisk

1. Hvad er sundhed? Fysisk Kost og sundhed Program 1. Hvad er sundhed? 2. Konsekvenser af mangelfuld kost 3. Energi 4. De officielle kostråd 5. Vigtige vitaminer og mineraler 6. Væske 7. Mad før, under og efter træning - Hvad og

Læs mere