Evaluering af faskiner juni 2012 i København

Transkript

1 Evaluering af faskiner juni 2012 i København Resultater af spørgeskemaundersøgelse sommer 2012 v/ HOFOR og Københavns Kommune Dorthe von Bülow & Amanda G. Hertz Ejerrelationer HOFOR A/S

2 0. Indledning og resumé: Indledning: Som led i Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008 blev der afsat 20 mio. kr. til lokal håndtering af regnvand. Midlerne blev afsat for perioden til ordningen for delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget (Spildevandsplanen s ). Nedsivningstilladelser varetages af Center for Miljø, mens HOFOR (tidligere Københavns Energi) administrerer tilbagebetalingsordningen. Københavns Kommune har udviklet et metodekatalog og begge parter har informeret borgerne om ordningen på egne hjemmesider. I første halvdel af 2012 var de afsatte midler på 20 mio. kr. opbrugt. I alt 154 grundejere har benyttet sig af ordningen og anlagt faskiner til lokal håndtering af regnvand med refusion af tilslutningsbidraget på max. 40 % siden 2008 og indtil juni Der forventes ny lovgivning på området, og det blev derfor besluttet at gennemføre en evaluering af de anlagte faskiner, for at erfaringer herfra kan indgå i Københavns Kommunes og HOFORs videre planer for området. Evalueringen er gennemført i løbet af sommeren 2012 som et samarbejde mellem HOFOR og Center for Miljø med input fra Center for Park og Natur. I evalueringen har vi fokuseret på at undersøge, hvorvidt faskinerne lever op til grundejernes forventninger og undersøgt om de fungerer tilfredsstillende i forbindelse med forskellige regnhændelser, især kraftig regn og skybrud. Desuden har vi undersøgt grundejernes tilfredshed med sagsbehandlingen i henholdsvis Københavns Kommune og HOFOR. Evalueringen har ikke forholdt sig til den økonomiske side af ordningen. Rapporten består af en indledning, resumé af undersøgelsens resultater samt en gennemgang af respondenternes svar på undersøgelsens spørgsmål. 01. Resumé: Spørgeskemaet er sendt ud til 154 grundejere 1, heraf 145 i villa/parcelhus eller to-familiehus, mens 11 grundejere repræsenterer etageejendomme på mellem 10 og 234 boligenheder. Villaerne repræsenterer tilsammen ca. 370 personer og et estimeret afkoblet tagareal 2 til faskine på ca m 2. De 11 etageejendomme repræsenterer i alt ca. 850 boligenheder med et estimeret beboerantal på personer og et samlet frakoblet tag- og befæstet 1 90 grundejere har fået tilsendt et link til spørgeskemaet pr. mail, mens resten ikke var registreret med mailadresse og derfor modtog spørgeskemaet pr. post. Hovedparten har valgt at svare elektronisk. 2 Det afkoblede tagareal er ikke registreret for samtlige 154 ejendomme. Derfor er der beregnet et gennemsnit for villa/parcelhus samt to-families hus/dobbelthus på baggrund af oplysninger fra 108 villaer, mens etageejendomme er anslået på baggrund af oplysninger fra 8 ejendomme. Det totale afkoblede tagareal er derfor et estimat. 2

3 areal på ca m 2. I alt er det estimerede afkoblede tagareal m 2, hvilket udgør 0,34 % af det samlede anslåede tagareal i Københavns Kommune. Af de 154 grundejere er der modtaget svar fra 91 (respondenter), der udgør et repræsentativt udsnit af den samlede gruppe grundejere med faskine. 10 ud af 11 etageejendomme har svaret. Overordnet konklusion: Den overordnede konklusion på evalueringen er, at respondenternes faskiner i stort set alle tilfælde fungerer ved normalregn, og at størsteparten har fungeret ved kraftig vedvarende regn samt ved skybrud. Samlet set svarer hovedparten af respondenterne, at de er tilfredse med faskinerne. Dog har enkelte grundejere ikke været tilfredse med deres faskine, da de har haft problemer med stigning i grundvandet, underdimensionering af faskinen samt manglende overløb til have eller gård. Knap 1/3 af de faskiner, der er anlagt før skybruddene i 2010 og 2011 (i alt 52 respondenter) har ikke kunnet tage de ekstra vandmængder ved skybrud. I de fleste tilfælde meddeler grundejerne, at de har kunnet løse dette ved at etablere overløb til græsplæne, og de fleste grundejere anser det ikke som noget problem og er tilfredse med faskinen. Nedenfor opsummerer vi undersøgelsens resultater: Etablering af faskine: - Alle grundejere har benyttet professionelle rådgivere, entreprenører eller kloakmestre til etablering af deres faskine. - Knap halvdelen af respondenterne har fået deres faskine overdimensioneret. - Kun et mindretal (ml %) har etableret overløb fra faskinen. - Der har generelt ikke været problemer under anlægsarbejdet, alle grundejere har fået det udført af professionelle. - Der har ikke været behov for vedligeholdelse af faskinen. 3 - En stor del har ikke fået foretaget en nedsivningstest forud for etableringen af deres faskine. - Knap halvdelen har valgt at kombinere deres faskine med andre metoder til regnvandsanvendelse og -afledning (primært regnvandstønde). 3 Det skal bemærkes, at flere af faskinerne er relativt nyanlagte, hvorfor der i nogle tilfælde ikke er opnået erfaringer med deres funktion eller behovet for vedligehold, hvilket vil blive bemærket i det følgende. 3

4 Faskinens funktion: - Generelt er der tilfredshed med faskinernes funktion. Kun 3 svarer nej hertil og begrunder det med manglende nedsivningstest og stigning af grundvandet. - Godt 10 % har oplevet problemer ved kraftig og vedvarende regn % har haft problemer i forbindelse med skybruddene i 2010 og Faskinen har ikke kunnet tage de store vandmængder og er løbet over til terræn eller kloak. - Ganske få grundejere har oplevet, at der kan stå vand på græsset over faskinen om vinteren og næsten ingen (3 respondenter) har haft behov for oprensning af sandfangsbrønd. Motivation og forventninger til faskinerne: - 70 % angiver at muligheden for at opnå refusionsbidrag har haft betydning for deres anlæg af faskine % nævner samtidig klimatilpasning og miljøhensyn samt forebyggelse af oversvømmelse af kældre % nævner hensyn til grundvandsressourcen % har haft en forventning om, at faskinen ville have en effekt i forbindelse med skybrud. - Enkelte grundejere angiver, at faskinen har modvirket oversvømmelse af kælderen. - Ganske få udtrykker utilfredshed med faskinen, heraf 2 etageejendomme der har oplevet grundvandsstigning mens andre problemer har været underdimensionering, manglende nedsivningstest samt vand fra terræn ved skybrud. Information: - Primære kilder til viden om faskiner er medierne (nyhedsbreve og TV) samt HOFORs og Københavns Kommunes hjemmesider. - Flertallet af respondenterne har været tilfredse med Københavns Kommunes og HOFORs information, dog efterlyser nogle grundejere bedre og mere lettilgængelig information om faskiner. Supplerende bemærkninger fra respondenterne: - Flere påpeger behovet for overløb fra faskine til græsplæne eller lign. - Enkelte udtrykker utilfredshed med afgifts- og tilskudsstrukturen. 4

5 1. Baggrundsinformation Opsummering: Undersøgelsens respondenter er repræsentative for den samlede gruppe grundejere, der har anlagt faskiner i perioden 2008 juni Spørgsmål (sp.) 1.1. Boligtype: Respondenterne er fordelt efter postnummer som det fremgår af figur 1 herunder: Figur 1: Procentvis fordeling af respondenter efter postnummer 1% 1% 1% 2% 1660/KBH V 18% 2200/KBH N 2300/KBH S 37% 2400/KBH NV 2500/Valby 20% 2700/Brønshøj 14% 6% 2720/Vanløse 2770/Kastrup Antal svar = /Hellerup Fordelingen af respondenterne efter postnummer er repræsentativ i forhold til den samlede gruppe af grundejere, der har fået tilsendt spørgeskemaet. Figuren illustrerer derfor samtidig fordelingen af samtlige faskiner på de forskellige bydele i København. Respondenterne fordeler sig over tre boligtyper, 4 som det fremgår af figur 2 herunder: Figur 2: Procentvis fordeling af respondenter efter boligtype 11% 7% Villa/parcelhus: To families hus/dobbelthus: 82% Etageejendom: Antal svar = 91 Undersøgelsens 10 etageejendomme udgør et relativt lille udsnit af det samlede antal respondenter, men da disse ejendomme repræsenterer næsten halvdelen af det afkoblede tagareal og repræsenterer specielle problemstillinger, behandles de særskilt i rapporten. 4 Fire ud af de ti etageejendomme har svaret så sent på spørgeskemaet, at de ikke er medtaget i alle de statistiske beregninger. Deres svar og kommentarer er derimod inkluderet i rapportens særskilte afsnit om etageejendomme. 5

6 2. Fakta om faskinerne: Opsummering: Størsteparten af faskinerne er under 5 m 3, og kun knap halvdelen af respondenterne har overdimensioneret deres faskine. To tredjedele har ikke fået etableret overløb fra faskinen, mens knap halvdelen har kombineret faskinen med øvrige metoder til regnvandsanvendelse eller -afledning. Siden 2011 har flere respondenter fået foretaget en nedsivningstest forud for etableringen, og der har generelt ikke været anlægsproblemer. Sp Hvornår er faskinen blevet anlagt? Årstal/måned: Etableringsår for faskinerne i undersøgelsen fremgår af figur 3 herunder. De er repræsentative for den samlede gruppe af grundejere med faskiner i København, som fremgår af figur 3b Figur 3: Fordeling af respondenternes faskiner efter anlægsår Før Etageejendomme Villa/parcelhus + to families hus/dobbelthus Antal svar = 99 (tre respondenter har angivet mere end én faskine, og alle 10 etageejendomme er inkluderet) Figur 3b: Fordelingen af alle registrerede faskiner efter anlæggelsesår Før Etageejendomme Villa/parcelhus + tofamilieshus/dobbelthus Antal registreringer = 151 (nogle grundejere har mere end én faskine, og for nogle få grundejere er anlægsår ikke registreret) 6

7 Da nærværende undersøgelse er foretaget i sommeren 2012, dækker søjlerne for faskiner anlagt i 2012 kun over de faskiner, der er anlagt frem til juni Sp Hvor stor er faskinen? Angiv i m 3, ved ikke (sæt kryds): 60 % har svaret på dette spørgsmål, mens 40 % angiver ved ikke, formentlig fordi de har haft et firma, entreprenør eller kloakmester til at stå for arbejdet. Det forklarer også, hvorfor flere ikke kender til faskinens overdimensionering, samt om der er foretaget en nedsivningstest (sp og 2.4.). For villaer og to-families huse (48 resp.) varierer faskinens størrelse som vist i figur 4: Størsteparten (77 %) har en faskine på under 5,1 m 3, mens 13 % har en faskine på under 1m Figur 4: angivet størrelse (i m 3 ) på faskiner for villa/parcelhus + tofamilies hus/dobbelthus <1 1,1 5 5, , ,1 30 Antal svar = 48, da nogle respondenter blot har angivet antallet af faskiner eller blokke og derfor ikke inkluderes. Det gennemsnitlige afkoblede tagareal for villaer og to-families huse er på ca. 126m 2.. Tre ud af ti etageejendomme har angivet faskinens størrelse, og disse varierer selvsagt meget i størrelse afhængigt af frakoblet tagareal: 64 m 3, 80 m 3 samt 70 m 3. 7

8 Sp Er faskinen blevet overdimensioneret i forhold til gældende krav for at kunne rumme fremtidige ekstra regnmængder? Ja, nej, ved ikke. Hvis ja, hvor stor procentvis overdimensionering? 43 % har angivet en procentvis overdimensionering, mens 20 % har angivet nej og 37 % har svaret svaret ved ikke, som vist i figur 5. Blandt de respondenter der har angivet en overdimensionering fordeler svarene sig som det fremgår af figur 6: Figur 5: Procentdel af respondenterne der har fået foretaget overdimensionering af faskinen 37% 43% Ja Nej Ved ikke 20% Figur 6: Procentvis overdimensionering af respondenternes faskiner 29% 6% 32% 0,1 25 % 25,1 50 % 50,1 75 % 75,1 100 % >100 % 7% 26% Antal svar = 31, da nogle respondenter angiver usikre svar og derfor ikke er inkluderet. Godt halvdelen heraf har overdimensioneret faskiner med max. 50 %. Enkelte oplyser, at faskinen er dimensioneret til en 100 års regn. Sp Er der udført nedsivningstest på grunden før etablering af faskinen? Ja, nej, ved ikke: 36 % af respondenterne har angivet, at de har fået foretaget en nedsivningstest forud for etableringen af deres faskine, mens 42 % har svaret nej hertil. 22 % svarer ved ikke. 8

9 Siden januar 2011 er HOFOR og Københavns Kommunes begyndt i højere grad at anbefale en nedsivningstest forud for anlæg. Blandt faskiner anlagt fra 2011 er der næsten 20 % flere, der oplyser, at de har fået foretaget en nedsivningstest. Blandt de ti etageejendommen har seks fået foretaget en nedsivningstest, og disse ejendomme har alle faskiner, der er etableret efter januar Figur 7: Procent af respondenter der har fået foretaget nedsivningtest ved faskiner anlagt før og efter 1. jan % 80% 15,6 27,7 Ja Nej Ved ikke 60% 40% 20% 0% 57,8 27,7 44,7 26,7 Faskine anlagt før 1. jan Faskine anlagt efter 1. jan Antal svar = 91 Sp Har du oplevet problemer ved anlægsarbejdet? Ja, nej. Hvis ja, hvilke? Der har blandt respondenterne generelt ikke været nogen problemer ved anlægsarbejdet. Sp Er faskinen blevet kombineret med andre metoder til regnvandsanvendelse eller regnvandsafledning? (Sæt gerne flere krydser: Regnvandstønde til havevanding, bilvask eller andet, regnvandsbed, regnvandstank, genanvendelse til toiletskyl, genanvendelse til vaskemaskine/vaskeri, genanvendelse til andet (beskriv)): Knap halvdelen af respondenterne svarer ja til ovenstående, primært med regnvandstønde (25 % ). Derudover har respondenterne kombineret med regnvandsbed (4 respondenter), regnvandstank (6 respondenter), genanvendelse til toiletskyl (3 respondenter) og/eller genanvendelse til vaskemaskine/vaskeri (3 respondenter). Otte respondenter svarer at de har eller overvejer at kombinere med regnvandstønde- eller tank blandt andet til havevanding og toiletskyl, og én etageejendom angiver, at faskinen er blevet kombineret med nedsivning via belægning i gården. 9

10 Kun i tre tilfælde alle etageejendomme - har man kombineret med både regnvandstank, genanvendelse til toiletskyl og genanvendelse til vaskemaskine/vaskeri. Sp Er der etableret overløb fra faskinen? Ja, nej, ved ikke: 12 % angiver, at der er etableret overløb, mens knap 65 % angiver, at der ikke er etableret overløb og 23 % svarer ved ikke. En del grundejere uden overløb kommenterer efterfølgende, at det har været en fejl, og at de vil etablere overløb fra faskinen til græsplæne eller andet bevokset areal, især af hensyn til at afværge oversvømmelser ved skybrud. Se derudover sp hvor det fremgår, at langt de fleste af de, der har oplevet problemer med deres faskine, er blandt de respondenter, der ikke har etableret overløb. 3. Faskinens funktion: Opsummering: Størsteparten af respondenterne har forventet at deres faskine havde en effekt ved skybrud, og generelt oplyser grundejerne, at faskinerne har fungeret i forbindelse med såvel normalregn som kraftig regn og skybrud. Der er dog grundejere som har oplevet problemer ved kraftig regn men især ved skybrud. Faskinerne har ikke krævet noget vedligehold. 5 Sp Har faskinen fungeret tilfredsstillende ved normalregn? Ja, nej, ved ikke, hvis ja/ved ikke fortsæt til spørgsmål 3.2. Hvis nej, beskriv hvilke problemer, der har været, og hvilke skridt der er taget for at løse problemet: Alle respondenter på nær tre angiver, at faskinen har fungeret tilfredsstillende ved normalregn. Én af de tre svarer som følger: Som sagt var der vand i røret i starten - det blev løst ved at lægge flere kubikmeter ned - men senere forklaret ved at jorden var for sammentrykket i starten og derfor ikke sugede ordentligt. (Villa/parcelhus, Brønshøj. Respondenten har ikke fået foretaget nedsivningstest) De øvrige to er etageejendomme, der beskriver problemer ved normalregn sådan her: 5 I undersøgelsen er der specifikt spurgt til faskinens funktion i forbindelse med skybruddene 14. aug og 2. & 11. juli samt 14. aug respondenter har angivet, at deres faskine er anlagt efter august 2011, hvorfor der ingen erfaring er med faskinens funktion ved skybrud. De er derfor også trukket ud af statistikken herom. 10

11 Grundvandet er steget drastisk. (Etageejendom, København S) Trods overdimensioneret faskine er der trængt vand ind i vores kældre i forbindelse med normalregn. Det kan skyldes, at grundvandet det sidste halvandet års tid har stået betydeligt højere end da vi fik foretaget grundvandspejling og nedsivningstest - eller at nedsivningstesten er foretaget i en forkert dybde (det er vi i gang med at undersøge). (Etageejendom, København S) Sp Har faskinen fungeret tilfredsstillende ved kraftig regn og flerdages regn? Ja, nej, ved ikke, ved ja/ved ikke fortsæt til spørgsmål 3.3. Hvis nej, beskriv hvilke problemer der har været, og hvilke skridt der er taget til at løse problemet: Størstedelen af grundejerne angiver, at faskinen har fungeret tilfredsstillende ved kraftig regn og flerdages regn. Ni respondenter har oplevet problemer ved kraftig regn, heriblandt tre etageejendomme. Her følger nogle eksempler: Faskinen lader ikke til at kunne dræne til den omliggende jord. Efter 4-5 dage er vandstanden kun faldet med ca. 10 cm. (Villa/parcelhus, Vanløse. Respondenten har ikke fået foretaget en nedsivningstest) Ikke decideret problemer, men efter kraftig regnskyl tager det lang tid for faskinen at blive tømt. Omvendt er det måske meget normalt... (et par uger kan det tage). (Villa/parcelhus, København S. Respondenten har ikke fået foretaget en nedsivningstest) Sandfangsbrønd løber over. Er muligvis for lille eller der er ikke ordentlig tilslutning ved faskinen. (Villa/parcelhus, Vanløse) Matriklen har haft vanskeligt ved at nedsive hurtigt nok ved længerevarende, større regnmængder. Driftfunktionen er ved at ansøge om overløb til regnvandsbed. (Etageejendom, Brønshøj) Faskinen bliver fyldt op og vandet stiger op ved sandfangsbrøndene og løber på overfladen til overfladeafløb - skal evt. have talt med KE om overløb. (Etageejendom, Vanløse) 11

12 Sp Fungerede faskinen i forbindelse med skybruddene 2010 (14. august) og i 2011 (2. juli, 11. og 14. august )? Ja, nej, ved ikke, ved ja/ved ikke fortsæt til spørgsmål 3.4. Hvis nej, beskriv hvilke problemer der har været, og hvilke skridt der er taget til at løse problemet: Figur 8: Procent af faskiner, der har fungeret ved forskellige regnforekomster. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3,3 14,1 30,2 96,7 85,9 69,8 Funk. Normalregn Funk. Kraftig regn Funk. Skybrud Nej Ja Antal svar = 92 Antal svar = 78 Antal svar = 53 Figur 8 herunder 6 sammenligner grundejernes svar på sp. 3.1., 3.2. og 3.3. Ud af de 53 respondenter der har haft erfaring med deres faskine under skybrud, angiver 70 %, at faskinen har fungeret ved skybrud, mens 30 % (16 respondenter) svarer nej hertil. Enkelte oplyser, at faskinen har medvirket til, at de ikke fik oversvømmelser i kælderen. De respondenter, der angiver, at faskinen ikke fungerede ved skybrud, forklarer problemerne med, at faskinen ikke kunne rumme de store mængder vand og er løbet over. De anfører dog samtidig, at de ikke finder det mærkeligt, og hovedparten har efterfølgende taget skridt til at løse problemet. Se derudover sp for en angivelse af, om faskinen generelt har levet op til respondenternes forventninger. Ved 2/ skybruddet flød rensebrønden over (forståeligt nok). (Villa/parcelhus, København S. Angiver også problemer ved kraftig regn. Respondenten har ikke fået foretaget nedsivningstest) 6 Langt størsteparten af de respondenter, der har svaret ved ikke til spørgsmål 3.2. og/eller 3.3., har faskiner, der er anlagt i sidste halvdel af 2011 og første halvdel af Derfor er disse, samt de respondenter der har svaret ved ikke til sp. 3.1., 3.2. og 3.3., ikke inkluderet i figur 8. Alle 10 etageejendomme er inkluderet i figuren. 12

13 Den løb over, hvilket i sig selv ikke var noget problem, da vandet så blot løb op af sandfang og ud på græsplænen. (Villa/parcelhus, København S) Ved skybrud, 2. juli 2011, kunne faskinen ikke rumme alt regnvand så det løb ovenud af sandfangsbrønd, men ikke andre problemer. Den optog jo en stor del af regnvandet, som ellers var gået til oversvømmelse andre steder. (Villa/parcelhus, Brønshøj) Kunne ikke følge med. Der er etableret ekstra pumpebrønd i kælderskabet som pumper ud over græsplænen. (Villa/parcelhus, Vanløse) Faskinen virkede, men vi skal have lavet overløb på brønden inden faskinen, så for meget vand bliver ledt ud i egen have i stedet for ukontrollerede mængder vand i / på jord tæt ved hus. Suppleres med regnvandstønder. (Villa/parcelhus, Vanløse) Dækslet til en rensebrønd blev trykket op, så vandet løb ud over græsplænen, men ikke nogen katastrofe. Evt. skal den ene faskine have øget sin kapacitet, hvilket er let at gennemføre. (Villa/parcelhus, Vanløse. Angiver også problemer ved kraftig regn, de tre tagnedløb fordeler ikke ligeligt) Skybrud 2011 kunne faskinen ikke følge med, men ved en regnhændelse over 500 er der nok ikke så meget at gøre. (To-families hus/dobbelthus, København S) Brønddæksel sprunget op. Vi etablerer nu en kanal (flisegang), som vandet kan ledes ud i vha. fleksslanger på nedløbsrør. Vandet ledes i regnvandsbed, græsplæne, som skråner ned mod Damhusengen. (Villa/parcelhus, Vanløse) Vi fik vand i kælderen, og derfor har vi installeret højvandslukker kombineret med faskine. (Villa/parcelhus, Brønshøj) Faskinen løb naturligvis over. Der er ikke tager skridt til at løse det. (Villa/parcelhus, Vanløse) Der var ingen problemer i 2010, men i 2011 kunne faskinen ikke følge med. Vi har netop købt en ekstra faskine til at udvide den eksisterende. (To-families hus/dobbelthus, København S) 2010, 2011 blev faskinen fyldt ret hurtigt og brønden løb over. Pumpet vand væk. (Villa/parcelhus, København NV) 13

14 Fem etageejendomme har etableret faskiner før skybruddene, heraf angiver to, at faskinen ikke har fungeret tilfredsstillende ved skybrud. Den ene respondent uddyber ikke problemerne, mens den anden kommenterer følgende: Kælderen blev oversvømmet i Det skyldes at regnvand fra de store friarealer trængte ned i kælderskakte og ind i kældergulve. Det kunne faskinerne ikke klare. Store dele af arealerne er belagt med asfalt. De kældre som var tilsluttet det offentlige kloaksystem havde de største oversvømmelser. Faskineanlægget dækker tagflader og kælderskakte. (Etageejendom, Valby) Sammenholdes respondenternes svar på sp. 3.1., 3.2. og 3.3. med deres svar på sp ( Er der etableret overløb fra faskinen? ), ses det, at langt de fleste af de, der angiver, at faskinen ikke har fungeret ved normalregn, kraftigt regn og/eller skybrud, ikke har fået etableret overløb fra faskinen. Blandt de tre respondenter der har haft problemer ved normalregn, har én etableret overløb, mens to angiver ved ikke som svar. Blandt de ni respondenter der har haft problemer ved kraftig regn, har én etableret overløb, syv har ikke, og en angiver ved ikke som svar. Blandt de 16 der har haft problemer ved skybrud, har 15 ikke etableret overløb mens én har. 7 Sp Forventede du, at faskinen havde en effekt i forbindelse med skybruddet? Ja, nej: Af de 73 respondenter der har svaret på dette spørgsmål, angiver 75 %, at de forventede, at faskinen ville have en effekt i forbindelse med skybrud. Blandt disse har fem ikke været tilfredse med faskinens funktion ved skybrud (se sp. 3.3.), og én anfører, at faskinen generelt ikke har levet op til forventningerne (se sp. 4.2.). Sp Har du oplevet, at der har stået vand på græsset over faskinen om vinteren? Ja, nej, ved ikke: Generelt har der ikke været problemer med vand på græsset over faskinen om vinteren. Kun fem svarer ja hertil, men ingen kommenterer det yderligere. 7 Det er dog vigtig her at bemærke, at det også kun er få af det samlede antal respondenter, der har etableret overløb (16 %) mens 65 % ikke har etableret overløb. 14

15 Sp Har der været behov for oprensning af sandfangsbrønd? Ja, nej, ved ikke. Hvis ja, hvor mange gange siden anlæg? Størstedelen har ikke haft behov for oprensning af deres sandfangsbrønd, kun tre svarer ja hertil, mens otte svarer ved ikke. Sp Har der været behov for andet vedligehold af faskinen? Ja, nej, ved ikke. Hvis ja, hvad har du foretaget af vedligehold? Svaret hertil er nej. 4. Motivation for at anlægge en faskine: Opsummering: De fleste grundejere angiver, at flere elementer spiller ind, herunder især muligheden for at opnå refusion af tilslutningsbidrag efterfulgt af ønsket om at undgå vand i kælderen og hensyn til miljø og klima. Generelt har faskinerne levet op til respondenternes forventninger. Sp Hvad har været din motivation for at anlægge en faskine? (Sæt gerne flere krydser: Muligheden for at opnå refusion af tilslutningsbidrag, forebygge oversvømmelse i kælderen, af hensyn til drikkevandsressourcen, reducere belastningen af kloaksystemet (hensyn til miljøet), reducere belastningen af kloaksystemet (hensyn til klimaændringer), andet (forklar venligst)): Af figur 9 herunder fremgår det, at respondenterne har angivet et bredt spektrum af motivationer for at anlægge faskine; heriblandt egne interesser (refusion af tilslutningsbidrag og oversvømmelse i kælderen) samt mere generelle hensyn (miljø og klima). Langt størstedelen af respondenterne har angivet mere end én motivationsårsag, og Figur 9: Antal af respondenter der har angivet den pågældende motivation for faskineanlæggelse Antal svar = 91 der har valgt en eller flere motivationsårsager 15

16 mange har angivet en kombination af tre-fire årsager, hvor særligt miljøhensyn og klimaændringshensyn ofte vælges som kombineret motivation. I de få tilfælde hvor respondenten kun har valgt én motivationsårsag, drejer det sig primært om muligheden for refusion af tilslutningsbidrag samt at undgå oversvømmelse i kælderen. Sammenholdt med respondenternes kommentarer ses det, at muligheden for refusion af tilslutningsbidrag for mange har været en afgørende motivationsfaktor (70 % af respondenterne). Derudover kommenterer flere, at faskinen er blevet etableret i forbindelse med andet byggearbejde såsom anlægning af omfangsdræn og andet gravearbejde. Sp Har faskinen levet op til dine forventninger? Ja, nej, ved ikke. Forklar gerne, hvis ja eller nej: For størstedelen af respondenterne har faskinen levet op til deres forventninger. 11 % har angivet ved ikke som svar, og disse har primært faskiner, der er anlagt efter skybruddene i 2010 og Fire grundejere bemærker, at de som ønsket har undgået oversvømmelse i kælderen efter faskinens etablering. Fem respondenter angiver, at faskinen ikke har levet op til deres forventninger, heriblandt de to etageejendomme, der har oplevet en stigning i grundvandet (jf. sp. 3). De øvrige tre respondenter kommenterer følgende: Faskinen lader ikke til at være effektiv nok. En nedsivningstest burde have været udført før etablering. (Villa/parcelhus, Vanløse) Dimensioneringen fra kloakmesterens side burde have været større. (Villa/parcelhus, København S) Den 2/ løb regnvand fra gaden ind ad flisegangen og ned i kælderhalsen, hvor afløb til faskine ikke kunne suge det væk. (Villa/parcelhus, Vanløse) 5. Information: Opsummering: Grundejerne får primært information om faskiner fra medierne samt Københavns Kommunes og HOFORs hjemmesider, og de har generelt været tilfredse med informationen. 16

17 Sp Har du talt med naboerne på vejen om at anlægge faskiner? Ja, nej: 74 % af respondenterne har talt med naboerne om at anlægge faskine, men kun få angiver naboen som direkte kilde til information (se sp og figur 10). Naboer bruges først og fremmest til vidensdeling (se sp. 5.3). Sp Hvordan fik du viden om faskiner? (Sæt gerne flere krydser: Fra medierne, på Københavns Kommunes hjemmeside, på HOFORs (tidligere Københavns Energis) hjemmeside, på borgermøde, fra naboen, fra grundejerforeningen, fra lokalavisen, fra dit lokale Miljøpunkt eller Lokaludvalg, andet): Af figur 10 herunder fremgår det, at respondenterne har anvendt et bredt spektrum af kilder til at opnå viden om faskiner. Dog er de primære kilder medierne (fx Nyhedsbrevet til Villakunder og TV2 Lorry) samt Københavns Kommunes og HOFORs hjemmeside. Kun få har fået information fra lokalområdet i form af borgermøder, grundejerforeninger eller lignende. Derudover angiver nogle respondenter som kommentar, at de har modtaget information om faskiner fra leverandører i forbindelse med anden ombygning Figur 10: Antal respondenter der har angivet den pågældende kilde til viden om faskiner Antal svar = 88 der har valgt en eller flere motivationsårsager Sp Hvis ja til Københavns Kommunes hjemmeside, har du været tilfreds med den information, du har fået her? Ja, nej. Forklar gerne hvad der har fungeret og hvad der kan gøres bedre: 17

18 Det skal bemærkes, at Københavns Kommune og HOFOR fra 2010/2011 har foretaget forbedringer af hjemmesiderne med fokus på at gøre informationen om faskiner mere tilgængelig samt forbedre koordineringen mellem de to hjemmesider. Kun godt halvdelen af respondenterne har svaret på spørgsmålet om tilfredshed med Københavns Kommunes hjemmeside; heraf er størstedelen tilfredse med den information, de har fået. Det skal dog bemærkes at især grundejere med faskiner anlagt før 2011 efterlyser bedre og mere lettilgængelig information om faskiner. Her er eksempler på uddybende svar fra grundejerne: Overordnet set ok, men uklarhed om for mange detaljer (der dog heller ikke umiddelbart kunne svares på ved personlig henvendelse). (Etageejendom, København S) I forbindelse med godkendelsesformular på etablering af nedsivningsanlæg fra Københavns Kommune, var Københavns Kommune fuldstændig væk fra vinduet. Jeg blev kastet fra afdeling til afdeling til stadighed henvist til Københavns Energi (nu HOFOR). Det var tydeligt at Kommunen overhovedet ikke vidste, hvilke formularer der skulle udfyldes, derimod var Københavns Energi fantastisk god hjælp og rådgivning. (Villa/parcelhus, København S) Som det fremgår af mine svar. Så er min samlede konklusion, at det er meget omstændeligt at ansøge, og jeg har brugt rigtig, rigtig meget tid på det, fordi der ikke er en samlet beskrivelse der er god nok. Det kunne overvejes om man af kommunen kunne købe sig til hjælp til at få lavet ansøgningen, specielt de mere tekniske elementer. Det ville kunne få flere til at etablere faskine. (Villa/parcelhus, Brønshøj. Anlagt før 2011) Flere respondenter bemærker, at information om fordelene ved faskineanlæggelse bør udbredes i højere grad, hvis man ønsker, at flere borgere skal anlægge faskiner; en respondent kommenterer følgende: Borgerne vil meget gerne lave faskiner, men der er behov for at de kommer ud og ser dem i praksis - jeg har haft mange ude i min have - det hjælper virkelig at se det i praksis og snakke med en anden grundejer om det. (Villa/parcelhus, Brønshøj) 18

19 Sp Hvis ja til HOFORs (tidligere Københavns Energis) hjemmeside, har du været tilfreds med den information, du har fået her? Ja, nej. Forklar gerne hvad der har fungeret og hvad der kan gøres bedre: Ligeledes har godt halvdelen af respondenterne svaret her og langt størsteparten udtrykker tilfredshed med HOFORs hjemmeside, den beskrives som god og brugbar. 6. Øvrige kommentarer fra respondenterne: Hvis du har kommentarer i øvrigt til faskiner og denne undersøgelse, så skriv gerne her: Et par grundejere anfører imidlertid, at de oplever problemer i afgifts- og tilskudsstrukturen: I betragtning af hvor meget faskiner kan aflaste Københavns Kommunes udgifter til udbygning af kloaknettet, og i betragtning af, at etableringen af faskinen for mit vedkommende kostede halvdelen af det refunderede beløb, burde kommunen indføre en eller anden form for tilskud. Som det fungerer nu virker den selvvalgte etablering af faskiner som en selvpålagt skatteforhøjelse. (Villa/parcelhus, København S) Grundliggende er der noget rivende galt i afgiftsstrukturen. Jeg kommer fremover til at betale præcis det samme som alle dem der intet foretager sig og alene bidrager til at gøre kloakproblemerne endnu større - hvor er incitamenterne til at etablere faskiner? Udgiften til at etablere faskine var stort set identisk med det returnerede tilslutningsbidrag, så eneste økonomiske grund til etableringen var, at jeg alligevel skulle have ny kloakløsning som følge af 2/ skybrud, og gravemaskinen var derfor i haven alligevel. (Villa/parcelhus, Hellerup) 19