Hydrogeologi hvad er det egentlig, vi måler? Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Pejledata i det offentlige Danmark hvem, hvad, hvorfor? 1-14 Seniorrådgiver, hydrogeolog Susie Mielby, GEUS Det nationale pejleprogram Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling, GEUS Geolog Mette Klemen Moser, Miljøcenter Roskilde Kommuners behov til planlægning og administration Anvendelse af pejledata og potentialekort i Hjørring og Odense Kommuner Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune Geolog Gert Laursen, Odense Kommune Hydrogeologi hvad er det egentlig, vi måler? Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden Produktion, anvendelse og begrænsninger - ny geovejledning Geolog Henrik Olesen, Orbicon Produktion af pejledata Konsulent Torben Wandall, Miljøcenter Århus Databaser Pejledata i den fællesoffentlige database Jupiter Seniorrådgiver, geolog Martin Hansen, GEUS Seniorrådgiver, geolog, ph.d. Claus Ditlefsen, GEUS Hvordan kommer vi videre? Konsulent, geolog, cand.scient. Gyrite Brandt Kontoret for Teknik og Miljø, Kommunernes Landsforening

2

3 PEJLEDATA I DET OFFENTLIGE DANMARK HVEM, HVAD OG HVORFOR? Seniorrådgiver, hydrogeolog Susie Mielby, GEUS Variationer af vandspejl og forvaltning Møde 30. september 2009 Århus

4

5 RESUMÉ Tidligere var det amterne, der havde hovedrollen som vandressourcemyndighed. I dag er der mange flere aktører, som har ansvar for vandområdet. Hertil kommer, at der er kommet nye opgaver og ændrede vilkår, som indledningsvis beskrives i dette indlæg. Indlægget beskriver de forskellige nye aktørers opgaver med pejledata, og endelig indsamling af pejledata i forbindelse med eksisterende og nytilkomne opgaver i det offentlige Danmark. Der træffes store beslutninger og investeres mange penge på løsninger, som er baseret på pejledata. Genbrug af hinandens pejledata er en nødvendighed. Af beskrivelsen fremgår, hvordan myndighedernes løsning af deres forskellige opgaver er betinget af de andre aktørers forståelse og bidrag til etablering af data. Man er i dag dybt afhængige af hinandens indsats på et i øvrigt komplekst dataområde. BAGGRUND Det er over 20 år siden, at det første nationale pejlenet blev defineret i Danmark, og det er meget længere siden, at de første tiltag blev gjort til optegning af potentialekort i forbindelse hydrogeologiske undersøgelser. GEUS har i forbindelse med boredataarkivet samlet oplysninger ind om grundvandsstanden, og siden 1980érne har de tidligere amter indsamlet pejledata i forbindelse med deres planlægning og administration af vandressourcen indenfor områderne grundvand, natur og forurening. Inden for de seneste 3-5 år er der sket en ændring af disse opgaver og i arbejdsfordelingen. Der er kommet et udvidet behov for overvågning af grundvandsstanden Overvågning af grundvandsstanden har i de sidste mange år overvejende været fokuseret på det regionale grundvandspotentiale, der som oftest også udgør en af rammerne for vores drikkevandsressource. Klimapåvirkninger har oveni øget behovet for at kende effekten på vandressourcen som helhed, og indførelsen af Vandrammedirektivet har givet et behov for at kende indvindingers og andre menneskeskabte påvirkninger af økosystemerne i vådområder og vandløb samt på drikkevandskvaliteten i grundvandsforekomsterne. nye aktører på banen I forbindelse med kommunalreformen er amternes tidligere opgaver fordelt på miljøcentre, GEUS, kommuner og regioner. Disse nye aktører skal dels medvirke til at indsamle pejledata og skal dels selv stille krav til fremtidig dataindsamling. Da pejledata er væsentlige for

6 både potentialekortlægning, overvågning og modellering, er der dukket et behov op, for at forstå hvordan denne dataindsamling indgår i en større sammenhæng. en introduktion af nyere teknologi Det er vedtaget, at der skal bruges grundvandsmodeller til overvågningen, og der er således behov for at vurdere, hvordan eksisterende og nyindsamlede data skal indgå i den landsdækkende grundvandsmodel (DK-modellen). en ændring af datalagring og behovet for kvalitetsvurdering Samtidig med kommunalreformen er situationen ændret i og med, at amternes pejledata ikke lagres decentralt ved amterne, men er blevet samlet i én database ved GEUS (Jupiterdatabasen). Ikke alle pejledata er lige gode, og databaserne har haft forskellige design og kvalitet. Der er således et behov for at kvalitetssikre databasen med pejledata inden brug, så man er bevidst om, hvad dataene viser. Både beliggenheden af målestationerne og kvaliteten af målingerne skal vurderes. Afslutningsvis er der sket udvikling af viden om dataindsamling, datakvalitet, dataadgang og datahåndtering, som skal inddrages i forhold til opgaven. Tilsammen gør disse forhold, at der er behov for få klarhed og synlighed i de krav, der skal stilles i de enkelte situationer, således at alle i en større sammenhæng - ved hvem, der gør hvad og hvorfor. HVEM HAR HVILKE ARBEJDSOMRÅDER OG DATAANSVAR? Overordnet set er der i dag følgende hovedaktører i forbindelse med indsamlingen af pejledata: GEUS Miljøcentre Kommuner Vandforsyninger og enkeltindvindere Brøndborere Regioner Rådgivere Deres ansvarsområder spænder fra planlægning til administrerende til rådgivende til udførende, og er listet i Tabel 2.1. Det bemærkes i tabellen, at ansvaret for tilvejebringelse og indberetning af boringsoplysninger er medtaget på lige fod med tilvejebringelse og indberetning af pejledataene, da det ikke giver mening at anvende pejledata uden også at kende til oplysningerne og kvaliteten af boringens indmåling, konstruktion samt filtersætning og det geologiske lag (magasin), som pejlingen er foretaget i.

7 Institution Ansvarsområder GEUS Overordnet ansvarlig for GRUMO, samt overvågning af grundvandets kvantitet i det nationale pejlenet Overordnet ansvarlig for DK-modelleringen, herunder dens udvikling i forhold til overvågningen Overordnet fagdatacenteransvarlig i forhold til Den Nationale Grundvandskortlægning Drift af Jupiter-databasen Miljøcentre Ansvarlige for planlægning efter miljømålsloven Ansvarlige for driften af stationsnet, måling og indberetning af pejledata og kvalitetssikring af det nationale overvågnings net, herunder LOOP og GRUMO Ansvarlige for den detaljerede kortlægning af grundvandet i forbindelse med Den Nationale Grundvandskortlægning, herunder potentialekortlægning og indberetning af udførte detail-indmålinger af boringer og vandstand samt synkronpejlerunder Kommuner Ansvarlige for tilladelser og tilsyn efter vandforsynings- og miljømålsloven, herunder indberetninger i forbindelse med etablering af nye boringer og indvindingstilladelser, samt indsamling af pejlinger i forbindelse med vandværker og vandforbrugende erhverv Vandforsyninger og enkeltindvindere Ansvarlige for pejling af vandstand i forhold til tilladelser Ansvarlige for indberetning af indvindingsmængder Brøndborere Ansvarlige for etablering af nye boringer og lokaliseringer herunder indberetning af borings- og pejledata, der indsamles i den forbindelse Regioner Ansvarlige for oprydning efter jordforureningsloven og kortlægning efter råstofloven. I den forbindelse er der tale om frivillig in dberetning af oplysninger om boringer og pejlinger Rådgivere Ansvarlige for udførelse af rekvirerede undersøgelser, herunder for indberetning af borings- og pejledata, der indsamles i den forbindelse. Indberetningen skal som oftest aftales med rekvirent Tabel 2.1 Oversigt over aktører og deres ansvarsområder

8 I forbindelse med etableringen af det fællesoffentlige datasamarbejde er der fastlagt en aftale om dataansvar. Datasamarbejdsaftalen kan ses på ( Aftalens bilag 3 på næste side viser ansvarsfordelingen for hvert arbejdsområde i forhold til indsamlingen af borings- og pejledata. Bemærk, der mangler opdatering af søjlen med lovgrundlag.

9

10 HVAD - INDSAMLES DER AF PEJLEDATA I DAG? Det eksisterende NOVANA-stationsnet Den eksisterende overvågning er hidtil udført ved hjælp af en række ældre pejleboringer, som oprindeligt er oprettet af GEUS, men som nu er overtaget for de flestes vedkommende - af miljøcentrene, og hvor der gennem mange år er målt vandstand. NOVANA-overvågningsnettet udgøres pr. 1. september 2009 af 100 boringer med 148 indtag fordelt på 21% dybe, 73% regionale, og 6% lokale/terrænnære forekomster. Nettet er i dag under kvalitetsvurdering og revision. Miljøcentrenes stationsnet De tidligere amter har herudover i forbindelse med nedlæggelse af boringer og hydrogeologiske undersøgelser etableret en række pejlestationer, som er bevaret og pejlet jævnligt gennem årene. En del af dem er videreført i miljøcenterregi og nogle er overtaget af kommunerne. Andre indsamlede pejledata Til det beskrevne nye formål i Tabel 2.1 er der behov for at bruge langt flere data end de ovenfor nævnte. Derfor beskrives i det følgende, i hvilke andre sammenhænge, der i dag indsamles pejledata. Indsamling af pejletidsserier Den overvejende del af de indsamlede pejletidsserier (ud over dem GEUS og de tidligere amter har indsamlet i forbindelse med den overvågning, som er nævnt ovenfor) foretages af vandværkerne som led i deres vilkår for tilladelsen til indvinding. Mange af de større vandforsyninger (Københavns Energi, Odense Vandselskab m.v.) har desuden gennem tiden - som led i deres egne ressourcevurderinger indsamlet betragtelige og værdifulde tidsserier. Amterne har hidtil indsamlet hovedparten af disse data, og de indsamlede data er nu overført til Jupiter-databasen. Fremover er det et kommunalt ansvar efter dataansvarsaftalen at indsamle og sikre disse data. Fælles for disse tidsserier er, at de som oftest - om ikke ligger inden for - så hvert fald i nærheden af vandværkernes indvindingsområder. Indsamling af pejledata i forbindelse med detailkortlægninger og forureningsundersøgelser I forbindelse med hydrogeologiske undersøgelser og forureningsundersøgelser indsamles pejledata, som bruges til mere eller mindre detaljerede vurderinger af

11 grundvandets strømningsretning. Ofte udføres pejlingerne synkront over større områder. I begge tilfælde opnås inden for et begrænset område og tid et relativt detaljeret billede af grundvandets strømning. Pejlinger i forbindelse med hydrogeologiske undersøgelser skal indberettes til Jupiter-databasen. Miljøcentrene er ansvarlige for at sikre indberetning efter dataansvarsaftalen (for eksempel via rådgiver), mens der ikke har været samme tradition i forbindelse med forureningsundersøgelserne. Indsamling af pejledata i forbindelse med overvågning i LOOP og GRUMO I forbindelse med GRUMO og LOOP er der, i udvalgte boringer sammen med prøvetagningen, indsamlet pejledata. Disse data bruges som led i den kvalitative overvågning i udvalgte områder. Fremover er det miljøcentrene, der ansvarlige for indberetning efter dataansvarsaftalen. Indsamling af enkeltstående pejlinger i forbindelse med etablering af boringer De enkeltstående pejledata indsamles hyppigst i forbindelse med etablering af boringer, for eksempel i forbindelse med indvindingsboringer til husholdning, markvanding, vandværksboringer, erhverv, eller lignende. Fremover er det brøndborerne, der er ansvarlige for indberetning til GEUS Jupiter-database af lokaliseringer og pejlinger i forbindelse med etablering af boringer. Mange af disse boringer pejles ved etableringen, og så her pejles vandspejlet kun sjældent herefter. Fremover er det kommunerne, der er ansvarlige for indberetning af senere pejlinger efter dataansvarsaftalen. HVAD - BRUGES DE INDSAMLEDE PEJLEDATA TIL? Generelt for brugen af pejledata er, at dataene oftest bruges sammen med andre pejledata og at tidspunktet for målingen indgår som en vigtig parameter ved anvendelsen af pejledataene. I det følgende beskrives, hvordan pejledatene bruges, og hvilke krav denne brug stiller til de enkelte data. Brug af pejledata i forbindelse med tidsserier Tidsserierne kan bruges til at vise, om der er langtidspåvirkninger, for eksempel som følge af ændringer i klima eller påvirkning fra anden indvinding.

12 Detaljerede tidsserier kan også bruges til at sige noget om variationer i vandstanden, for eksempel årstidssvingninger og påvirkning fra anden indvinding samt om ændringer i gradientforhold og sårbarhed. Tidsserier kan også bruges til kalibrering af grundvandsmodeller. Flere tidsserier med samme fluktuationsmønster tilkendegiver, at der er homogenitet og god datakvalitet. Da tidsserier, som navnet antyder, er indsamlet over ofte lang - tid er der stor mulighed for at der sker skred i målingerne, som følge af menneskeskabte ændringer i og omkring målesituationen. Det er derfor vigtigt, at boringens konstruktion er velbeskyttet, og hver enkelt pejling bliver godt dokumenteret. Brug af pejledata fra enkeltstående pejlinger i forbindelse med kortlægning og modellering Enkeltstående pejlinger, der måles i forbindelse med etablering af boringer og synkronpejlinger, bruges typisk til optegning af potentialekort og til vurdering af strømningsretning. Enkeltstående pejlinger i forbindelse med etablering af boringer og synkronpejlinger bruges også til opstilling af modeller, fx ressourcevurdering, beregning af indvindingsstrategi, indvindings-oplande og risikovurderinger. Ganske få enkeltstående boringer får målt flere end 10 pejlinger af vandstanden gennem hele deres liv. Til gengæld er der mange enkeltstående boringer, og de er spredt ud over landet og giver en værdifuld geografisk information. Flere boringer med samme værdi tilkendegiver, at der er homogenitet og god datakvalitet. Hvor boringerne i det åbne land ligger langt fra hinanden spiller nøjagtigheden af indmåling og aflæsning en stor rolle for vurdering af strømningshastigheden og retningen. Derfor er det vigtigt, at boringerne bliver præcist indmålt og dokumenteret. Som det ses af ovenstående afsnit, stilles der store krav til indsamlingen af bore- og pejledata for at imødekomme behovet for data. Beskrivelsen af kvalitetsvurderinger og krav til kvaliteten er et særskilt kapitel i brugen af dataene. Vejledninger herom findes på GEUS hjemmesider ( og HVORFOR? - DET OVERORDNEDE FORMÅL Der er overordnet set 4 formål med anvendelse af pejledata:

13 Der er behov for overvågning af hensyn til opgørelsen af vandressourcen Der er behov for at kende uberørt tilstand, det vil sige kunne vurdere klimaændringernes effekt Der er behov for at kende indvindingens regionale påvirkning, det vil sige kunne vurdere større indvindingers regionale effekt på omgivelserne Der er behov for at kende indvindingens lokale påvirkning, det vil sige kunne vurdere en indvindings påvirkning på et eller flere lokale områder. Ændringer i grundvandsstanden som følge af klimaændringer og indvinding af grundvand påvirker omgivelserne på to områder. Dels påvirkes økosystemerne ved en ændring af tilstrømningen af grundvand til vandløb og vådområder. Dels påvirkes drikkevandsressourcens størrelse, idet der sker en sænkning af selve grundvandsstanden og dermed en ændring af strømningsmønsteret i forhold til indvindingsboringerne. Herved kan kvaliteten af grundvandet ændres. For påvirkninger af lokalt omfang vil vurderinger og kontrol af påvirkningens effekt oftest skulle ske i forbindelse med tilladelsesmyndighedens sagsbehandling, mens påvirkninger af regionalt omfang vurderes af de planlæggende myndigheder. Uanset størrelsen, så er det vigtigt, at arbejdet med overvågning/kontrol og kortlægning/modellering støtter op om hinanden, således at myndigheden ved hvad der pejles/kontrolovervåges. I det følgende er der en uddybende overvejelser i forbindelse med overvågning/kontrol af grundvandsstanden i relation til Vandrammedirektivet: Påvirkning af vandressourcen og vurdering af referencetilstanden Det nationale pejlenets hovedopgave er dels at understøtte vurderingen af den samlede vandressource, og dels at kunne sætte de udefra kommende menneskeskabte påvirkninger i relief, således at det ved vurdering af en påvirkning kan sandsynliggøres, hvorfra den kommer. Det overordnede net skal blandt andet kunne afspejle den uberørte tilstand, inklusive en vurdering af om den uberørte tilstand er klimapåvirket. Vurderingen af klimapåvirkningen er vigtig af hensyn til overvågningen af den samlede vandressource. Derfor vil det være oplagt fortrinsvist at foretage overvågning af referencetilstand i upåvirkede områder, eller hvor det helt klart er bevist for eksempel ved kortlægning, modellering og tidsserier, at der er helt styr på geologi, hydrologi og indvirkning. Det må umiddelbart kunne forventes, at de udpegede kortlægningsområder (OSD og vandværkernes indvindingsoplande) kan være påvirkede af indvinding. Hertil kommer områder,

14 hvor der foretages stor indvinding til landbrug og andet erhverv. Områder med dræning og afskæring af dræn/udretning af vandløb i stor målestok kan også være påvirkede. Opgørelsen af selve vandressourcen og vurderinger af ændringer i den skal understøttes af modellering. På nationalt plan sker det ved DK-modellen. Påvirkning af økosystemer Vandløb og vådområder er afhængige af tilstrømningen af vand. Specielt følsomme vådområder og vandløbsstrækninger forekommer i kontaktzonerne, hvor der sker skift mellem nedsivning og udstrømning af grundvand, og hvor selv en forholdsvis lille påvirkning af vandstanden kan få stor effekt på dyre- og planteliv. For vandløbenes vedkommende kendes vandløbenes vandføring på de eksisterende vandføringsstationer, hvor vandløbenes vandføring kan måles direkte og effekten sættes i relation til målsætningen. I forbindelse med arbejdet med vurderingen af vandløb og vådområder i Vandrammedirektivet er der i de senere år været stigende opmærksomhed på grundvandet i de højtliggende grundvandsforekomster (det vil sige øvre terrænnært grundvand). I disse forekomster er der ofte få indvindingsinteresser og derfor få filtersatte boringer, og derfor er der ringe viden om de geologiske variationer og årsfluktuationer i vandstanden, som spiller ind på vådområderne. Opstillingen af et overordnet pejle-stationsnet til denne opgave kan evt. håndteres på nationalt plan ved udpegning af et antal studieområder, hvor der i forvejen samles andre data ind. Vurderingen af påvirkningen af økosystemer bør understøttes af grundvandsmodellering og vandløbsdata, som naturligvis fordrer, at der er overensstemmelse mellem de overfladenære grundvandsmagasiner, der skal overvåges, og den opstillede model for området, således at den også kan simulere de lokale hydrologiske forhold. Modellerne kan også bruges til at understøtte udpegningen af pejlestationsnettet, det vil sige placering af pejlestationer der, hvor der kan forventes sænket/stigende vandstand i forhold vandløb eller vådområder. Modellen kan også bidrage til afklaring/forbedring af unøjagtigheder og dermed efterfølgende forbedring af stationsnettet. Påvirkning af drikkevandsressourcen Drikkevandsressourcen vil påvirkes, når indvindingen bliver stor i forhold til grundvandsdannelsen, og når indvindingen medfører en sænkning af grundvandets trykpotentiale, hvorved der kan ske en ændring af grundvandets strømningsretning og kemiske forhold. Påvirkning af drikkevandsressourcen forekommer som oftest i nærheden af indvindingsboringerne og medfører i disse tilfælde, at der sker en ændret strømning mod boringens indtag. Denne ændrede strømning, som kan komme både fra oven og fra siden og fra neden, kan medføre mere infiltration og kemiske reaktioner, som følge af iltning af overliggende jordlag (nitrat, nikkel mv.) samt tilstrømning af forurenet vand fra punktkilder eller vand fra

15 dele af et grundvandsmagasin af en kvalitet, der er uegnet til drikkevandsformål (klorid, fluorid mv.). I de fleste tilfælde vil påvirkningen af drikkevandsressourcen være lokal, men i tilfælde af kraftige indvindinger kan påvirkningen have regionalt omfang. I disse tilfælde kan grundvandsmodellen bidrage til at udpege områder, hvor der på forhånd kan forventes kontaminering af grundvandsmagasinerne. NYTTIGE LINKS OM Dataansvar: Danmarks Miljøportal: Grundvandskortlægning: Vejledninger i lokalisering og synkronpejlerunder: ndex.html Vejledning i potentialekortlægning:

16

17 DET NATIONALE PEJLEPROGRAM Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling, GEUS Geolog Mette Klemen Moser, Miljøcenter Roskilde Variationer af vandspejl og forvaltning Møde 30. september 2009 Århus

18

19 RESUME Der er udpeget pejleboringer der indgår i Det nationale pejleprogram under NOVA- NA-programmet. Boringerne er af varierende kvalitet, og stationsnettet er endnu ikke færdigdesignet. Alle aktive boringer er udstyret med automatiske dataindsamlere og tryktransducere. Boringerne har til formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand og sikre opretholdelsen af et repræsentativt netværk af lange tidsserier for variationer i grundvandspejlet INDLEDNING Det nationale pejlenet er en del af Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen også kaldet NOVANA programmet, (se overvågningshjemmesiderne). Med implementering af Vandrammedirektivet er der kommet formelle krav til overvågningen af grundvandet, herunder at der skal være en systematisk kvantitativ overvågning med pejling af grundvandsstanden. I Danmark bygger den kvantitative overvågning på det nationale pejlenet og DK- modellen, der begge finansieres af NOVANA-programmet, samt supplerende pejlinger fra miljøcentre indsamlet især i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægningen og vandforsyningers pejleprogrammer. Dertil kommer indberetninger af oppumpede vandmængder fra vandindvindere og afstrømningsmålinger fra vandløbsprogrammet. FORMÅL Formålet med pejlenettet er at tilvejebringe data, der understøtter tilstandsvurderingen af grundvandsforekomsterne, specielt mht. den kvantitative tilstand. Den kvantitative tilstand er god, hvis der indvindes vand i en grundvandsvandsforekomst i et sådant omfang, at der ikke er faldende grundvandstand, der ikke sker indtrængning af saltvand, eller optrængning af fx brunt vand eller fluoridholdigt vand, således at kvaliteten af grundvandsforekomsten forringes, grundvandsafhængige økosystemer ikke bliver påvirket i en sådan grad, at miljømålende for disse trues, vandføringen i vandløbene ikke påvirkes i en sådan grad, at miljømålene for disse trues. Det eksisterende pejlenet har et omfang, hvor ovenstående ambitiøse formål ikke fuldt ud kan dækkes. Pejlenettet vil derfor i forbindelse med den igangværende revision af overvågningsprogrammet underkastes en grundig evaluering, så det fremadrettet tilpasses formålet i den takt de økonomiske rammer muliggør det. STATUS FOR UDBYGNING AF PEJLENETTET Det statslige/nationale pejleprogram, som blev drevet af GEUS gennem flere årtier, blev med opstarten af NOVANA i 2004 overført til amterne. Det nationale pejlenet skulle i den forbindelse suppleres af amternes regionale pejlenet. I forbindelse med kommunalreformen er Det

20 nationale pejlenet overført til de statslige miljøcentre, mens amternes regionale pejlenet er bortfaldet. Nogle miljøcentre har dog fundet ressourcer til at drive disse amtslige net videre. Antallet af pejleboringer i det nationale net under NOVANA er i første omgang fordelt efter miljøcentrenes areal og fordeler sig som anført i tabel 1. I en række af pejleboringerne pejles der i flere forskellige dybder, hvilket giver mulighed for det at overvåge gradienten af grundvandspotentialet, dels at indsamle viden fra flere grundvandslag på en gang. Miljøcenter Antal af nationale pejleboringer som fremgår af NOVANAprogrambeskrivelse Totalt antal pejleboringer som miljøcentrene p.t. har i drift. MC Ålborg MC Ringkøbing MC Århus MC Ribe MC Odense 8 11 MC Roskilde MC Nykøbing Total Tabel 1 Oversigt over pejleboringer i de enkelte miljøcentre pr. 1. september 2009 Pejleboringerne er ikke som, det ses på figur 1, jævnt fordelt i landet og både miljøcentergrænserne og de gamle amtsgrænser skinner igennem.

21 Figur 1 Geografisk fordeling af boringerne i det nationale pejlenet Det nationale pejlenet er ikke placeret i alle grundvandsforekomster, se figur 2. Dette giver sig selv, idet der er flere grundvandsforekomster, nemlig i alt 387, mod de ca pejleboringer i pejlenettet.

22 Figur 2 Fordeling af pejleboringerne i de enkelte grundvandsforekomster Ca.6 % af pejleboringerne ligger i terrænnære forekomster Ca. 73 % af pejleboringerne ligger i regionale forekomster Ca. 21 % af pejleboringerne ligger i dybe forekomster Ca. 7 % af pejle boringerne ligger uden for udpegede forekomster Boringerne der indgår i pejlenettet er blevet kvalitetsvurderet. Selve boringens kvalitet angives fra A til D, hvor A er den bedste kvalitet. Pejleserien for boringen vurderes ligeledes fra 1 til 7, hvor 7 er bedste kvalitet.

23 For at være en god pejleboring skal følgende være opfyldt: filterintervallet skal være kendt, jordprøverne skal være geologisk beskrevet og boringen skal være eksakt indmålt. For at en pejleserie er god skal den være længere end 20 år, med mere end 4 pejlinger om året og der skal være pejlinger indenfor de seneste 10 år. (Figur 3 og 4) Figur 3 Kvalitetsvurdering af eksisterende pejleboringer i det nationale pejleprogram 25 % af pejleboringerne er i dag i Kvalitet A. Mange boringer mangler eksakte lokaliserings og indmålingsdata og for en del boringer er jordprøverne ikke geologisk beskrevet. STATUS FOR INDSAMLING AF DATA Pejleboringerne i det nationale pejleprogram er alle udstyrede med dataloggere, der indsamler pejlinger minimum 1 gange i døgnet. Dataloggerne tømmes 1-2 gange årligt, og data skal dernæst oploades til JUPITER databasen på GEUS. På den måde er data tilgængelige for alle aktører i Danmark, såvel Miljøcentrene der udfører pejlingerne som GEUS, rådgivere, kommuner eller andre der har brug for pejledata til deres opgaver. Ved hver tapning af data bliver der også udført enkeltpejlinger til kalibrering af pejleloggeren, med et håndpejl. Disse data kan også findes i JUPITER. Inden data indlæses i JUPITER, gennemses og sammenlignes de med tidligere målinger for at fjerne evt. upålidelige målinger. Loggerdata bliver herefter kompenseret for barometer variationer, hvorefter de omsættes til nedstikspejleværdier.

24 Figur 4 Kvalitetsvurdering af eksisterende pejletidsserier i det nationale pejleprogram 31 % af pejleboringerne har kvaliteten 7 på pejleserien, hvilket skyldes, at kun få boringer har lange pejleserier indlæst i Jupiter. Endvidere mangler en række boringer lås, skiltning og tinglysninger samt oplysninger om ejerforhold. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Der er etableret et nationalt pejlenet, hvorfra der indsamles data, der beskriver ændringer i grundvandstanden over året i frie grundvandsmagasiner, mens pejledata fra grundvandsmagasiner under tryk beskriver trykvariationen i magasinet over året. Pejledata anvendes til mange formål, f. eks. ved opstilling og kalibrering af grundvandsmodeller og optegning af potentialekort, der begge fortæller noget om grundvandets strømningsveje. Endvidere anvendes data lokalt f.eks. i forbindelse med byggesager, forureninger og nedsivning i det åbne land. Det er derfor vigtigt, at der indberettes pejledata, der supplerer det nationale pejlenet til JUPITER således, at disse data kan anvendes i fællesskab til de mange opgaver. REFERENCER Det nationale overvågningsprogram for vand og natur, programbeskrivelser mv :

25 KOMMUNERS BEHOV TIL PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION ANVENDELSE AF PEJLEDATA OG POTENTIALEKORT I HJØRRING OG ODENSE KOMMUNER Miljøingeniør Jens Christian Roesen, Hjørring Kommune Geolog Gert Laursen, Odense Kommune Variationer af vandspejl og forvaltning Møde 30. september 2009 Århus

26

27 RESUME Artiklen indeholder en kort beskrivelse af Hjørring og Odense Kommuners anvendelse af potentialekort og indsamling af pejledata. Potentialekortet anvendes bl.a. i sager vedrørende etablering af anlæg, der potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet samt som grundlag for optegning af indvindingsoplande. Potentialekortet er typisk udarbejdet af amtet/miljøcentret i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcen og baseres på pejleserier af grundvandsstanden. De forskellige vandindvindingsanlæg er forpligtiget til at indberette pejledata til kommunerne, men der er stor variation både i mængden og kvaliteten af de indberettede data. Både Hjørring og Odense Kommune arbejder fremadrettet med at forbedre datamængde og kvalitet. ANVENDELSE AF DATA Kommunerne anvender i mange sager oplysninger omkring grundvandsforhold. Det kan være et potentialekort til vurdering af afstanden mellem terræn og grundvand, eller mulighederne/risikoen for nedsivning. I forbindelse med sagsbehandlingen af potentielt grundvandsforurenende anlæg såsom nedsivningsanlæg, jordvarmeanlæg, anvendelse af slagge, opbevaring af forurenet jord, eller sager vedr. oprydning efter jordforurening anvendes oplysninger om strømningsretningen for grundvandet. Potentialekortet anvendes også i forbindelse med vandindvindingssager, både ved fornyelse af tilladelser samt ved etablering af nye boringer, og det er ligeledes et vigtigt grundlag for optegning af indvindingsoplande til vandværker. Potentialekortet opdateres ofte i forbindelse med kortlægningen af grundvandsressourcer, som en del af forarbejdet til udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Generelt er det vigtigt at vide om potentialekortet viser trykniveauet i det primære eller sekundære grundvand (eller eventuelt dem begge). Kommunen har typisk brug for begge typer kort i forbindelse med sager, hvor der tages stilling til, om der kan ske forurening af grundvandet, mens potentialekortet for det primære magasin anvendes ved vandindvindingstilladelser samt optegning af indvindingsoplande og anvendelse i indsatsplaner. Hjørring Kommune anvender pt. et potentialekort, der er udarbejdet af miljøcenter Aalborg i efteråret Potentialekortet er udarbejdet på baggrund af de pejlerunder der er foretaget i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcen i Vendsyssel, og giver et overordnet billede af det primære grundvandsmagasin. Vel vidende at der foreligger et Aktivt Potentialekort, og magasin- eller lagspecifikke potentialekort for en lang række områder, er det i Odense Kommune fortsat amtets gamle potentialekort fra 1997 der anvendes. INDSAMLING AF DATA Kommunerne er ansvarlige for indsamling af data som f.eks. indvundne vandmængder og pejlinger af grundvandsstanden i de boringer der indvindes fra. Ifølge vandindvindingstilladelserne er ejeren af et indvindingsanlæg pålagt at pejle grundvandsstanden og indberette disse data sammen med oplysning om indvundne vandmængder. Kommunerne modtager disse data hvert år, men for Hjørring Kommunes vedkommende er det ofte kun indvindingsmængderne og ikke pejlingerne der indberettes.

28 Kun et fåtal af vandværkerne pejler jævnligt deres boringer som en del af deres overvågning, men disse data indberettes ikke, da der primært har været fokus på indvundne vandmænger. Ift. ressourcer er det pt. ikke en opgave, som Hjørring Kommune har fulgt op på, men der vil i forbindelse med indberetning for 2009 blive sat fokus på indberetning af pejledata overfor vandværkerne. I Odense Kommune er det næsten alle vandværker, der indberetter uden problemer, og 4/5 af de enkeltindvindere, der er pålagt at skulle pejle, gør ligeså, mens resten skal nurses i meget varierende omfang. Kvaliteten af de indkomne data er meget vekslende noget kan desværre slet ikke bruges!! FREMADRETTET Hjørring Kommune arbejder på at få lavet en grundvandsmodel for hele kommunen, som kan anvendes som planlægningsværktøj samt vurdering af påvirkninger og ressourceproblemer som følge af vandindvinding. Modellen opstilles i samarbejde med Miljøcenter Aalborg og de to største vandforsyninger i Kommunen. I denne forbindelse diskuteres og vurderes datagrundlaget for en sådan model også, og det er kommunens klare holdning, at der skal være bedre vejledninger og krav til indsamling af data i form af pejlinger og indvindingsmængder. Kommunen har også brug for disse data samt modeller til beregning af indvindingsoplande og opdatering af potentialekort. Når miljøcentret har leveret data vedrørende kortlægning af grundvandsressourcen i forbindelse med indsatsplanerne, skal kommunerne selv sørge for at gentegne indvindingsoplande ved ændringer og/eller ved etablering af nye kildepladser. I Odense Kommune vurderes der pt. på kvaliteten af kemiske, geologiske og hydrogeologiske data i vores database (GE), herunder også pejledata. Meget er heldigvis af god kvalitet, men der forestår et stort udredningsarbejde i forbindelse med revidering/kvalitetssikring af pejledata fra mange anlæg. Det har desværre også vist sig, at der er i en række indvindingstilladelser (ældre naturligvis) er stillet krav om pejling i boringer/brønde med hydraulisk kortsluttede magasiner men herom mere på mødet.

29 HYDROGEOLOGI - HVAD ER DET EGENTLIG, VI MÅLER? Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden Variationer af vandspejl og forvaltning Møde 30. september 2009 Århus

30

31 INDLEDNING I efteråret 2008 fremstillede Region Hovedstaden et kort over grundvandspotentialet i kalkmagasinet. Potentialekortet dækker hele regionen, bortset fra Bornholm. Potentialekortet viser grundvandets trykniveau i kalkmagasinet. Potentialekortet kan umiddelbart bruges til at bestemme grundvandets strømningsretning og i flere tilfælde også til at bestemme beliggenheden af indvindingsoplande til vandværkernes kildepladser. Region Hovedstaden vil i sin egenskab af jordforureningsmyndighed bruge potentialekortet i forbindelse med risikovurdering af, om forurenede grunde truer vandkvaliteten i kalkmagasinet generelt og vandkvaliteten ved kildepladser i særdeleshed. Regionen skal også bruge potentialekortet ved gennemførelse af afværgeprojekter, hvor forurenet grundvand oppumpes og renses. Kommunerne og staten, som begge er vandressourcemyndighed, kan bruge potentialekortet i forbindelse med planlægnings-, undersøgelses- og myndighedsopgaver, /1/. I denne artikel gennemgås indledningsvis en række hydrogeologiske grundbegreber. Gennemgangen er inspireret af nogle af de bedste og mest udbredte dansksprogede præsentationer af grundlæggende hydrogeologiske begreber, /2, 3, 4/. Med afsæt i denne gennemgang beskrives efterfølgende potentialekortets tilblivelse, resultatet af potentialekortlægningen og en del af det kortmateriale, der er fremstillet i forbindelse med kortlægningen. HYDROGEOLOGISKE GRUNDBEGREBER Grundvandsmagasiner Et grundvandsmagasin udgøres af et sammenhængende vandmættet jordlag, hvor permeabiliteten er forholdsvis høj. Grundvandsmagasinet er ikke nødvendigvis vandmættet i hele sin tykkelse. Et grundvandsmagasin kan udgøres af et sandlag, der både over- og underlejres af lavpermeable lag bestående af eksempelvis moræneler, se figur 1. I det højpermeable sandlags vandmættede zone vil grundvandets strømning være horisontal, mens den i de lavpermeable morænelersaflejringer overvejende vil være vertikal. I denne artikel inddeles grundvandsmagasiner i tre typer afhængig af de lokale trykforhold i magasinet. Magasinerne inddeles i frie, spændte og artesiske magasiner. Denne inddeling er anvendt, fordi den også benyttes i en af de mest udbredte danske hydrogeologiske fremstillinger, /5/. De tre forskellige magasintyper er illustreret i figur 1. Figur 1 Oversigt over frie, spændte og artesiske forhold i et grundvandsmagasin. Modificeret efter /6/.

32 I den frie del af grundvandsmagasinet ligger potentialet lavere end magasinets overside. Under grundvandspotentialet er sandlaget vandmættet. Over grundvandspotentialet findes den umættede zone, hvor hulrummene i sandlaget er delvis luftfyldte og delvist fyldte med nedsivende regnvand. I de spændte områder af grundvandsmagasinet findes potentialet over magasinets overside, men lavere end terrænoverfladen. Det spændte grundvandsmagasin er vandmættet i hele sin tykkelse og der er overtryk i magasinet. Vandstanden i en boring i magasinet vil stå højere end magasinets overside, men under terræn. I de artesiske områder ligger grundvandspotentialet højere end terræn. Der er overtryk i magasinet, og vandstanden vil stige til over terænniveau, hvis der udføres en boring i magasinet. Artesiske grundvandsmagasiner findes ofte i dale tæt på vandløb. I kraft af de artesiske forhold vil der være en opad rettet strømning fra grundvandsmagasinet til vandløbet. Den opad rettede grundvandsstrømning bevirker, at der ikke forekommer grundvandsdannelse i de artesiske områder. Darcy s lov I et grundvandsmagasin drives vandets strømning af en trykforskel over en afstand. Grundvandet strømmer fra højt trykniveau til lavere trykniveau. Dette udtrykkes med Darcy s lov: v = Q/A = K * dh/dx, hvor: v = vandføringen pr. arealenhed (m/s) Q = vandmængden der transporteres gennem et areal (m 3 /s) A = arealet som vandføringen transporteres gennem (m 2 ) K = jordlagets hydrauliske ledningsevne (m/s) dh = trykforskellen oven en afstand (m) dx = afstanden som trykforskellen måles over (m) dh/dx = I, kaldet den hydrauliske gradient (dimensionsløs) Til illustration af Darcy s lov er hans forsøgsopstilling vist i figur 2. Figur 2 Dracy s forsøgsopstilling, modificeret efter, /7/

33 Darcy s lov udtrykker, at der er en lineær sammenhæng mellem vandføringen i et grundvandsmagasin og gradienten på trykniveauet. Darcy s lov gælder ikke for alle typer af grundvandsstrømning; eksempelvis kan det være forbundet med problemer at anvende formlen for bjergarter, hvor grundvandsstrømningen hovedsagelig foregår i sprækker, /4/. En oversigt over hydraulisk ledningsevne for forskellige jordarter ses i tabel 1. JORDART HYDRAULISK LEDNINGSEVNE (m/s) Ler Siltet, sandet silt, leret sand, moræneler Siltet sand, finsand Velsorteret sand, smeltevandssand Velsorteret grus Tabel 1 Oversigt over typiske værdier hydraulisk ledningsevne, efter /3/. Andre steder i litteraturen fx i /7/ kan ses andre værdier for hydraulisk ledningsevne for de samme jordarter Transmissivitet Ved en enkel prøvepumpning af et grundvandsmagasin er det væsentligste formål ofte at bestemme grundvandsmagasinets transmissivitet. Transmissiviteten er et udtryk for grundvandsmagasinets vandføringsevne. Transmissiviteten, T defineres som: T = K * b, hvor b er tykkelsen af det vandmættede lag (m) Ved oppumpning af vand fra grundvandsmagasiner med lille transmissivitet fås store sænkninger i pumpeboringen og en forholdsvis lille udbredelse af sænkningen. Hvis der pumpes fra et grundvandsmagasin med en høj transmissivitet fås derimod en lille sænkning i pumpeboringen og en større udbredelse af sænkningen. Den lille sænkning i pumpeboringen skyldes, at grundvandsmagasinet i kraft af den høje vandføringsevne kan føde pumpeboringen med vand forholdsvis hurtigt. Porøsitet I den mættede zone af et grundvandsmagasin er hulrummene helt fyldte med vand og grundvandsstrømningen foregår i hulrummene. Det samlede volumen af hulrummene i en jordart kaldes porøsiteten. Porøsiteten angives ofte i procent som i tabel 2, /3/. I eksempelvis kalkbjergarter underinddeles porøsiteten i primær og sekundær porøsitet. Den primære porøsitet findes i kalkmatrixen, altså mellem de enkelte små korn i den opknuste del af kalken, mens den sekundære porøsitet er knyttet til kalkens sprækker. I sedimentære aflejringer som sand og grus findes kun primær porøsitet. Hvis et vandmættet volumen af en jordart drænes, trækkes der mindre vand ud end svarende til porøsiteten. Det skyldes, at en del af vandet bliver hængende i jordartens hulrum. Den vandmængde, der trækkes ud ved fri dræning, kaldes jordartens specifikke ydelse. En oversigt over specifikke ydelser for forskellige jordarter ses i tabel 2.

34 Ikke alle hulrum i et jordlag bidrager effektivt til grundvandsstrømningen. Den andel af hulrummene - eller den andel af porøsiteten hvor der sker en grundvandsstrømning, kaldes den effektive porøsitet. Den effektive porøsitet er, som det er vist i tabel 2, mindre end både porøsiteten og den specifikke ydelse. Den effektive porøsitet i et grundvandsmagasin er meget afgørende for grundvandets reelle strømningshastighed. Darcy-hastigheden, der er benævnt v i afsnittet om Darcy s lov, angiver grundvandets hastighed, hvis strømningen foregår over det samlede areal af en kontrolflade, dvs. hvis jordartens kornskelet slet ikke var til stede. Grundvandets reelle hastighed bestemmes derfor ved at dele darcy-hastigheden med den effektive porøsitet udtrykt som en brøk. Hvis darcy-hastigheden er beregnet for et sandmagasin med en lille effektiv porøsitet (5 %) bliver grundvandets reelle strømningshastighed altså 20 gange større end darcyhastigheden. Når den reelle strømningshastighed er beregnet, kan grundvandets transporttid fra et sted til et andet beregnes. JORDART PORØSITET SPECIFIK YDELSE (%) EFFEKTIV PORØSITET (%) (%) Velsorteret sand og grus Usorteret sand og grus Moræneler Silt Fed ler Opsprækket kalk ,1-2 Tabel 2 Oversigt over typiske værdier for porøsitet, specifik ydelse og effektiv porøsitet for almindeligt forekommende jordarter i Danmark. Efter /3/ Magasintal Magasintallet for et grundvandsmagasin defineres som det vandvolumen, der frigives fra en søjle med tværsnitsarealet 1 m 2 gennem hele det vandførende lags tykkelse, når grundvandspotentialet sænkes 1 m, /5/. Når der indvindes grundvand fra et spændt eller artesisk magasin, sker der en sammentrykning af jordlagets kornskelet, hvilket medfører en lille vandafgivelse. Det er denne ændring i trykniveauet, der forårsager potentialesænkningen i grundvandsmagasinet. Trykforplantningen foregår hurtigt og med stor udbredelse i magasinet. I tabel 3 ses en oversigt over magasintal for spændte og artesiske magasiner. JORDART MAGASINTAL (-) Sand 0,0002 0,005 Kalk 0, ,005 Tabel 3 Oversigt over typiske magasintal for spændte og artesiske grundvandsmagasiner. Efter /3/

35 I et frit grundvandsmagasin foregår der derimod en dræning af grundvandsmagasinet, når der oppumpes grundvand. Dele af magasinet overgår fra at være vandmættet til at være umættet. Denne dræning af grundvandsmagasinet foregår langsommere og med mindre udbredelse end trykforplantningen i et spændt eller artesisk grundvandsmagasin. For et frit grundvandsmagasin svarer magasintallet til den specifikke ydelse i tabel 2. Ved oppumpning fra spændte eller artesiske grundvandsmagasiner fås både større sænkning i grundvandspotentiale i pumpeboringen og større udbredelse af sænkningen end ved oppumpning fra frie magasiner. De høje magasintal i frie grundvandsmagasiner betyder også, at de ved en sænkning på fx 1 m afgiver betydelig mere vand end spændte og artesiske magasiner med en tilsvarende sænkning af grundvandspotentialet. Pumpeboringers virkningsgrad Når der pumpes grundvand fra en boring, ses det ofte, at sænkningen i boringen er større end den sænkning, der kan beregnes ud fra teoretiske betragtninger, fx Theis eller Jacobs formel, /7/. Den observerede sænkning er større end den teoretiske, fordi der forekommer et tryktab henover boringens filterkonstruktion, som er større end tryktabet over en tilsvarende distance i formationen. Boringers virkningsgrad kan bestemmes som forholdet mellem den teoretisk beregnede sænkning og den observerede sænkning. Beregningerne foretages på baggrund af stigningsforsøg ved prøvepumpninger. Almindeligvis benyttes sænkningen efter 60 minutter som udgangspunkt for beregningerne. Metoden til bestemmelse af boringers virkningsgrad blev introduceret i 1977, /8/ og er senere blevet kommenteret i blandt andet 1994, /9/. Begrebet virkningsgrad illustrerer, at det i forbindelse med pejling af vandstanden i boringer kan være vanskeligt at bruge pejleresultaterne til et potentialekort, hvis der pumpes samtidig med, at der pejles. Når der pejles til et potentialekort, må moniteringsboringer beliggende tæt på indvindingsboringer derfor foretrækkes frem for indvindingsboringerne. Alternativt kan der pejles fra en indvindingsboring, hvor pumpen er standset. KORT OVER GRUNDVANDSPOTENTIALET I REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden har fremstillet to potentialekort, der begge overvejende er baseret på pejledata indsamlet i oktober Potentialekortet for kalkmagasinet er fremstillet på grundlag af pejlinger foretaget i kalken eller i sand og gruslag beliggende direkte oven på kalken. Grundvandspotentialet for kalkmagasinet kan derfor betragtes som et sammenhængende billede, hvor grundvandet strømmer fra høje trykniveau mod lavere trykniveau. For området beliggende nord for Hillerød er der også fremstillet et potentialekort for sandmagasiner beliggende højere i lagserien. Disse sandmagasiner er adskilte fra kalkmagasinet af lavpermeable lerlag. Sandmagasinerne kan også være adskilte fra hinanden af lavpermeable lerlag, figur 3. Pejlingerne kan derfor repræsentere forskellige mindre sandmagasiner, og grundvandspotentialet kan ikke betragtes som sammenhængende i hele det kortlagte område. Potentialekortet for kalkmagasinet er med andre ord magasinspecifikt, mens det samme ikke gælder for potentialekortet for sandmagasinerne.

36 Figur 3 De sorte og hvide kasser på det geologiske profil illustrerer principielle eksempler på, hvor der er pejlet i forbindelse med potentialekortlægningen af hhv. det regionale kalkmagasin og de mere lokale sandmagasiner Metode ved potentialekortlægning Det tolkede potentialekort for kalkmagasinet er baseret på pejlinger foretaget i 1546 boringer. De 915 (59 %) boringer er pejlet i oktober 2008, de 272 (18 %) boringer er pejlet i perioden , og de resterende 359 boringer (23 %) er pejlet før Tilsvarende er potentialekortet for sandmagasinerne baseret på pejling af 152 boringer. 21 boringer (14 %) er pejlet i oktober 2008, de 129 (85 %) er pejlet i perioden , og de resterende 2 boringer (1 %) er pejlet før Pejleresultater fra oktober 2008 er indsamlet af Region Hovedstaden og af andre parter, der deltager i Store Pejledag. Pejleresultater fra før oktober 2008 er indhentet fra GEUS Jupiter database. Potentialekortet er udarbejdet ved anvendelse af værktøjet Det Aktive Potentialekort og potentialelinjerne er optegnet ved brug af interpolationsrutinen Natural Neighbour. Der er indlagt støttepunkter ved søer og vandløb, hvor det vurderes, at der er samme trykniveau i grundvandsmagasinet som i overfladevandet. Derudover er der indlagt støttepunkter i kote 0 langs med kystlinjen. Endelig er der ved kildepladser med stor geografisk udstrækning indlagt støttepunkter i boringer, der ikke er pejlet. Formålet har været at illustrere en sænkningstragt, der afspejler kildepladsens form.

37 Potentialekortet er forsynet med oplysninger om størrelsen af grundvandsindvindinger i Oplysningerne er indhentet hos vandressourcemyndigheden; dvs. hos kommunerne. Resultat af potentialekortlægning: Forskudt grundvandsskel Et eksempel på, hvordan resultatet af potentialekortlægningen kan illustreres, er vist i figur 4. I originalversionen er figuren udarbejdet i farver med henblik på hurtigt at formidle et godt overblik over grundvandets trykforhold og dets strømningsretning, /10/. Det fremgår af figur 4, at højdepunktet for grundvandspotentialet findes i Allerød Kommune, hvor grundvandspotentialet udover at ligge højt også er forholdsvis fladt, når der sammenlignes med nabokommunerne. Det fremgår også af figur 4, at vandskellet mellem Øresund og Roskilde Fjord ligger langt mod øst, navnlig i den sydlige del af regionen. Figur 4 i kalkmagasinet, oktober Grundvandet strømmer fra de mørke områder i Allerød Kommune over de lyse områder til de mørkere områder ved kysten Resultat af potentialekortlægning: Stejl gradient I området vest for Allerød, hvor Københavns Energi indvinder store vandmængder, ses meget store gradienter i grundvandspotentialet på helt op til 16 promille. Grundvandspotentialet falder hele 20 m på blot 1,25 km. Ifølge Darcy s ligning må en voksende gradient være en følge af en faldende transmissivitet, når det forudsættes, at den samme vandmængde passerer forskellige tværsnit i grundvandets strømningsretning; dvs. vandføringen er tilnærmelsesvis konstant i strømningsretningen. På figur 5 ses, at transmissiviteten er stærkt aftagende i det pågældende område ved Slangerup. Syd for området foregår grundvandsstrømningen i både et tykt sandlag og i toppen af kalken. Nord for området findes sandlaget ikke, og strømningen presses sammen og foregår udelukkende i toppen af kalken; dvs. i et tyndere lag.

38 Figur 5 Nord syd gående geologisk profil med kraftigt faldende grundvandspotentiale i kalkmagasinet ved Slangerup. Efter /10/ Resultat af potentialekortlægning: Indvindingens betydning for grundvandspotentialet Oplysningerne om grundvandsindvinding fra kommunerne er afbildet på potentialekortet for kalkmagasinet. I forbindelse med afbildningen er der ikke taget stilling til om indvindingen helt, delvist eller slet ikke foretages fra kalkmagasinet. Det betyder, at ikke alle grundvandsindvindinger på potentialekortet giver anledning til en sænkningstragt i kalkmagasinet. Et af de tydeligste eksempler på dette forhold ses ved Frederiksværk, hvor en samlet årlig indvinding på 1,3 mio. m 3 grundvand fra et sandmagasin ikke giver anledning til en sænkning af grundvandspotentialet i kalkmagasinet, se figur 6. Figur 6 Eksempel på grundvandsindvin ding fra sandmagasin, der ikke giver anledning sænkning af grundvandspotentialet i kalkmagasinet

39 Resultat af potentialekortlægning: Usikkerhed på potentiale I forlængelse af potentialekortlægningen er der foretaget en vurdering af usikkerheden på det tolkede grundvandspotentiale. Usikkerheden er vurderet i forhold tætheden og alderen på pejleresultater, de geologiske forhold og gradienten på grundvandspotentialet. Usikkerheden vurderes at være størst, hvis der er få gamle pejlinger, hvis de geologiske forhold er komplekse og varierer meget over korte afstande, og hvis grundvandspotentialet har en stor gradient. Der er opstillet en algoritme til beregning af usikkerheden på potentialebilledet hidrørende fra pejleresultaternes tæthed og alder, se figur 7. Usikkerheden som følge af varierende geologiske forhold og forskellige gradientforhold et vurderet ud fra mere subjektive kriterier. Figur 7 Vurdering af usikkerhed på kort lagt grundvandspotentiale for kalkmagasinet baseret udelukkende på pejlingernes tæthed. I de lyse områder er usikkerheden stor, i de går moderat og i de mørke områder er usikkerheden lille Resultat af potentialekortlægning: Sammenligning med potentialekort fra 1999 I forbindelse med potentialekortlægningen er der foretaget en sammenligning mellem grundvandspotentialets beliggenhed på Rambølls kort fra 1999, /11/ og regionens kort fra 2008, /10/. Sammenligningen viser, at der i store dele af regionen kan registreres stigninger i grundvandspotentialet i kalkmagasinet fra 1999 til I hovedparten af Vestegnsområdet er grundvandspotentialet steget med mere end 2 meter. Disse observationer stemmer overens med, at Vandplan Sjælland på baggrund af en omfattende statistisk analyse af pejletidsserier konkluderer, at grundvandspotentialet i hovedstadsområdet generelt er steget med cm om året i perioden , /12/. I den 15 år lange periode er grundvandspotentialet således generelt steget omtrent 2 m i hovedstadsområdet. Den statistiske analyse viser dels, at potentialestigningen skyldes reduceret grundvandsindvinding, og dels, at der er sammenhæng mellem vinternedbøren (der forårsager nedsivningen til grundvandsmagasinerne) og potentialevariationerne fra år til år, /12/. ERFARINGER FRA REGION HOVEDSTADENS POTENTIALEKORTLÆGNING Allerede når arbejdet med et potentialekort planlægges, er det selvsagt meget væsentligt at holde sig formålet med kortet for øje. Formålet med regionens potentialekort har været at danne en del af grundlaget for konkrete risikovurderinger af, om forurenede grunde truer vandkvaliteten i grundvandsmagasinerne og ved kildepladser med en vis indvinding. Formålet med potentialekortet har ikke været at vurdere beliggenhed og udstrækning af indvin-