Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015
|
|
|
- Lars Bo Justesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC Projekt 2014 Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015 (Bacheloropgave UCL ergoterapeutuddannelsen) Perspektivering efterår 2015 Hanne Bech og Sissel Madsen ergoterapeuter ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense
2 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC - Informanter Aktivitet Informanter Inklusionskriterier ALS Respirator IKT AAC mere end et halvt år Periode: med kontakt til IKT-team CRS/CKV (Kingo) Total: 99 borgere 20 borgere havde Respirator og anvendte AAC Data from: 8 nulevende og 6 afdøde (6 ekskluderede gr. FTD eller soc. krise)
3 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC - fokuspunkter Rejseglæde Aktivitet og deltagelse Aktiviteter før diagnostisering Aktiviteter mellem tidspunkt diagnostisering og før anlæggelse af respirator Aktiviteter efter anlæggelse af respirator Tab af aktiviteter Bibeholdte aktiviteter Nye aktiviteter
4 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC - Fokuspunkter Kommunikation og IKT Deltagelse Face-to-Face - Nærkommunikation Kommunikation foregår oftest med de personlige hjælpere og med hjemmeboende familiemedlemmer De personlige hjælpere nævnes først. Fjernkommunikation Borgeren med ALS deltager i/ har den samme fjernkommunikation som alle andre mennesker, MEN fjernkommunikationen (som metode) er valgt, fordi borgeren med ALS ikke har andre måder at udføre aktiviteten selvstændigt på.
5 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC Konklusioner Borgeren Tips fra borgere med ALS Lev hver dag som var det den sidste. Bevar det gode humør. Vær tålmodig. Hav ikke ondt af dig selv Brug alle dine kommunikationsmuligheder: - Bogstavtavle, pc, ansigtsudtryk og gestik - Bevar kontakten til andre mennesker - Afslå ikke besøg af tidligere venner. - Tidlig implementering af bogstavtavlen er vigtig.
6 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC Konklusioner Tværfagligheden Konferencer 2014: Opnår borgere med ALS og respirator øget aktivitet og deltagelse via deres kommunikationshjælpemidler? 2015: Hvilke aktiviteter finder personen med Amyotrofisk Lateral Sklerose betydningsfulde i hverdagslivet? Hvad skal der til for, at de fortsat kan være aktivt deltagende i deres betydningsfulde aktiviteter?
7 UNDERVISNING Fx Ergotp/Logopæd HJÆLPERE Tolk og praktiske hænder OBSERVATØR Borgere med ALS ADMINISTRATOR Borger med ALS AKTIVITET OG DELTAGELSE ERGOTERAPEUT IKT
8 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC Aha-oplevelsen Administrator i eget liv Konklusion Den vigtigste nye aktivitet: (Citat) "At være administratoren i eget liv". Administrator"- opgaven er at få hjælperne til at udføre alle daglige aktiviteter på den måde, som borgeren selv ville have udført dem. At mestre Administrator-rollen giver mulighed for at være deltager i eget liv i stedet af at være tilskuer til det. Administrator-rollen er krævende
9 Perspektivering - administratorrollen Borger - perspektivet: at være med til at ruste borgeren til at være administrator i eget liv / administratorrollen? Borger - familie - 24 timers hjælperordning Borgeren er nødt til at kunne administrere andre personers arbejde, for selv at kunne opnå deltagelse og dermed udføre sine selvstændige aktiviteter. Et liv, hvor du aldrig er alene. Kommunikation er redskabet for aktivitet og deltagelse i det nære og i samfundslivet!
10 Perspektivering - rehabilitering Hvad er rehabilitering: fra Hvidbogens definition:... borgeren skal opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv baseret på borgerens hele livssituation. Borgeren har hovedrollen; men hvem kan faglig støtte op? Hvordan kan borgeren/det hele menneske støttes til udførelse af aktivitet og deltagelse Hvordan varetages rehabiliteringen lige nu? Får borgere med ALS, som får respirator tilbudt en rehabiliteringsplan ved udskrivelse? Hvem tager hånd om planen for det livsforlængede liv? Har borgeren på dette tidspunkt en mulighed for at overskue fremtiden? - angst for at miste livet / op til anlæggelse af respirator - uvidenhed/ manglende erfaringer med at leve med 24. timers opsyn/ aldrig at være alene Borger eksempler, hvor en faglig tilgang måske kunne have støttet og hjulpet.
11 Perspektivering - monofagligt Ergoterapeutens rolle i forhold til rehabilitering - regionalt og kommunalt At synliggøre/sandsynliggøre aktiviteter At gøre aktiviteter opnåelige og realistiske At støtte ved valg af IKT og ved vejledning med sigte på et aktivt liv med uafhængighed i udførelsen af aktiviteter, hvor borgeren kan være aktiv deltager i eget liv.
12 Perspektivering tværfagligheden Gensidig information Sygehus Kommune RCFM øvrige Genoptrænings- og rehabiliteringsplan Livskvalitet - et aktivt liv med respirator.
13 Signaler til det videre arbejde Vi har set/hørt både de gode historier og de historier, som aldrig skulle have været fortalt. Uddannelse af hjælperne Læring til at indgå i aktiviteter i hverdagen Det tværfaglige samarbejde Fagligt at finde hinandens ressourcer til gavn for borgeren med ALS Hospital / region kommune Internt i kommunen
14 referencer Jensen et al (2003): Metodebog for hjælpemiddelformidling; Munksgaard Johansen, J S et al (2004): Rehabilitering i DK. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborg Centret, Århus Andersen et al (2000): COPM Ergoterapeutforeningen Schiøler & Dahl (WHO 2003): ICF (Munksgaard ) Townsend et al (2008): Menneskelig aktivitet II; Munksgaard WHO Rehabilitation definition: Video: DVD compiled Juli af PALS Birger Bergmann Jeppesen Video: At tale med øjnene. Fyns Amt. Personer med amyotrofisk lateral sklerose og deres betydningsfulde aktiviteter, bachelor fra UCL
Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC
Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC Proces: Projektets tilblivelse: undren, abstract, projekt, arbejdsmetode i fremstilling af projektet: data er skrevet direkte til fremlæggelse
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi
Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Antal pladser pr. semestre 1 plads i modul 1 1 plads i modul 3 1 plads i modul 12 ORGANISATIONEN Center
Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi
CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: [email protected] Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets
Rehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse
Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen
Hverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Idealet. Virkeligheden
2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden
Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Plan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40126 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus social -og sundhedsskole Olof Palmes
Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er:
Odense Kommune Sundhed Aktivitet og Træning Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Klinisk Undervisning i Aktivitet og Træning. Har du lyst til at afprøve et ergoterapeutisk arbejdsområde, som både er alsidigt, afvekslende
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
ICF på vej mod et tværfagligt værktøj
ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Målsætningsarbejde i praksis
Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i
Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Funktionsevnemetoden
Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.
Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune
Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade
Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner
Rehabilitering er mere og andet end træning af kropslige funktioner Ved Tove Borg, seniorforsker, ph.d., ergoterapeut, Hammel Neurocenter Anden danske rehabiliteringskonference. Nyborg Strand. 9. November
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation [email protected] 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk
ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist
Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Masterprojekt. Hverdagslivets kommunikation
Masteruddannelsen i Rehabilitering Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet, August 2007 Masterprojekt Hverdagslivets kommunikation - i familier, hvor et familiemedlem har amyotrofisk lateral
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
WHO s klassifikation af funktionsevne ICF. Medarbejdernes perspektiver på hverdagspraksis med ICF
ICF, INDIVIDUELLE PLANER OG SOCIALE TILBUD en evaluering af brugen af ICF i de sociale tilbud i Region Hovedstaden. Et samarbejde mellem Den Sociale Virksomhed og Professionshøjskolen MetropolI. Bonfils&Wind(2013).
master i rehabilitering
Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Politikken om Det Gode Samarbejde
Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem
Horsens Kommune - 83a rehabilitering
Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Ergoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
