Kommuneplantillæg

Transkript

1 Kommuneplantillæg til Esbjerg Kommuneplan for Biogasanlæg ved Korskro Del 1: Kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse med ikke teknisk resumé og miljøvurdering November

2 Kolofon Titel: Kommuneplantillæg til Esbjerg Kommuneplan for Biogasanlæg ved Korskro Del 1: Kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse med ikke teknisk resumé og miljøvurdering Emneord: Biogas, VVM Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune samt GasCon og Jysk Landbrugsrådgivning Sprog: Dansk År: 2013 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig 2

3 Del 1: Kommuneplantillæg til Esbjerg Kommuneplan Del 2: VVM-redegørelse med ikke teknisk resumé og miljøvurdering November

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplantillæg Hvad er et kommuneplantillæg? Hvad er VVM? Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Redegørelse for Kommuneplantillæg Baggrund og formål Projektet Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Forhold til øvrig planlægning Regional planlægning Statens vand- og naturplaner Planlægningszone for risikoerhverv Kommuneplan Lokalplan Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter: Fredninger Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer områder Kommuneplantillæg for biogasanlæg v. Korskro Baggrund Redegørelse Indkaldte idéer Forslag til Ændringer i kommuneplanen Miljøvurdering Hovedstrukturdel Rammedel

5 1 Kommuneplantillæg 1.1 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, blandt andet gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik, tekniske anlæg og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen - som et bilag VVMredegørelse og miljørapport, Nyt biogasanlæg ved Korskro. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser, da der skal ske opkobling på DONG og energinet.dk naturgasledningsanlæg jf. VVM bekendtgørelsens 11, stk. 5, nr. 1. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for biogasanlægget v. Korskro og de nødvendige tilslutningsanlæg. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 5

6 1.3 Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), lovbekendtgørelse 936 af den 24/09/2009. I henhold til miljøvurderingsloven skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes, hvis kommuneplantillægget ændrer den eksisterende kommuneplans rammedel. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Da indholdet af miljørapporten, i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVMredegørelse og miljørapport udarbejdes som en samlet rapport. 6

7 2 Redegørelse for Kommuneplantillæg 2.1 Baggrund og formål Med baggrund i et ønske om at etablere et biogasanlæg med opkobling til naturgasnettet, ønsker Bionaturgas Danmark at etablere biogasanlæg v. Korskro. Projektet er beliggende på Lunde Hovedvej i umiddelbar tilknytning til afkørsel 73 på Esbjergmotorvejen. Figur a. Placering af biogasanlægget v. Korskro Da der skal ske opkobling på naturgasnettet skal der oprettes kompressorstationer 2 steder udenfor projektområdet i tilknytning til naturgasnettet. VVM-redegørelsen omhandler derfor også forbindelsesledning til den eksisterende Måle- og reguleringsstation ved Kjersing, bygning af en kompressor ved Kjersing samt bygning af en kompressorstation ved Karlsgårde i Varde Kommune. Kompressorstationen i Kjersing ligger i et industriområde, der muliggør denne type anlæg og stationen ved Karlsgårde tænkes behandlet i en landzonetilladelse. De to udvidelser kræver derfor ikke ændringer i kommuneplangrundlaget. 7

8 Figur b. Oversigt over det samlede projekt 2.2 Projektet Projektet består samlet set af bygning af et biogasanlæg ved Korskro, anlæg af en forbindelsesledning til biogas fra Korskro til Kjersing, bygning af en kompressorstation ved Kjersing alle disse anlæg lokaliseres i Esbjerg Kommune, samt bygning af en kompressorstation ved Karlsgårde i Varde Kommune. 2.3 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Det anmeldte projekt er oprindeligt vurderet af Esbjerg Kommune som værende omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 12b og er dermed VVM-pligtigt. Esbjerg Kommune har i perioden december 2012 gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Ved fristens udløb var der kommet en enkelt bemærkning til projektet. Denne omhandlede primært projektets udfordringer i forhold til transport, visuel indpasning, landskab og forholdet til en nærliggende gravhøj. I februar 2013 overtog Naturstyrelsen plankompetencen, da det stod klart, at det blev nødvendigt med opkobling på det statsejede naturgasnet. Naturstyrelsen gennemførte i perioden 17. april til 1. maj 2013 en supplerende høring vedrørende opkoblingen på naturgasnettet. Ved denne høring indkom der ingen kommentarer. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen vurderes at være ganske få. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativet til bygherres projekt. 8

9 2.4 VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse Naturstyrelsen har efter endt høring og ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderet, at projektet skal fremmes, vil Naturstyrelsen give Bionaturgas Danmark, VVM tilladelse til at gennemføre projektet i nærmere angivne vilkår. På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelsen, og resultatet af høringen har Naturstyrelsen udarbejdet en sammenfattende redegørelse som blandt andet indeholder en beskrivelse af hvordan VVM-redegørelsen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen er taget i betragtning. På grundlag heraf og kommunens udtalelse over den sammenfattende redegørelse udsteder Naturstyrelsen kommuneplantillægget endeligt og stiller vilkår for projektet. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med VVM-tilladelsen og skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. VVM-tilladelsen udstedt til bygherre samtidig med offentliggørelsen af kommuneplantillægget. Det endelige kommuneplantillæg, VVM-tilladelsen samt den sammenfattende redegørelse offentliggøres med angivelse af mulighed for klage. VVM-redegørelsen for Bionaturgas Korskro forholder sig kun til anlægget og ikke til udspredningsarealerne der skal afsættes biomasse til. Årsagen er, at projektet ikke er så langt fremskredet, at det er klarlagt hvilke arealer der skal indgå. Det vurderes at VVM-redegørelsen kan afgrænses til anlægget og at arealerne til udbringning af afgasset biomasse på et senere tidspunkt i processen skal VVM-screenes og i tilfælde af VVM-pligt skal der udarbejdes en særskilt VVM-redegørelse for arealerne. VVM tilladelsen indeholder betingelser om at udspredningsarealerne: er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVMvurdering enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning dog forudsat, at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, eller er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - dvs. at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og de tilhørende kortværk jf. Miljøstyrelsens hjemmeside om husdyrbrug. 2.5 Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Da kommuneplantillægget medfører ændringer i kommuneplanens rammedel, skal kommuneplantillægget i henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer miljøvurderes, ide kommuneplantillægget sætter rammer for et anlæg omfattet af loven 3, stk. 1, nr. 1. Miljøvurderingen fremgår af den samlede miljørapport for projektet. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i kommuneplantillæggets miljørapport afsnit 1 i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger i opstarten af biogasanlægget (lugt) samt i mindre omfang trafik i driftsfasen. 9

10 3 Forhold til øvrig planlægning 3.1 Regional planlægning Den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark omfatter ikke specifikt biogasanlæg. Området er i Region Syddanmarks råstofplan udlagt som råstofgraveområde. Området hvor biogasanlægget planlægges placeret er nu udgravet og vil blive taget ud af råstofplanen ved førstkommende revision. 3.2 Statens vand- og naturplaner Området er ikke omfattet af Naturstyrelsens vand- og naturplaner. 3.3 Planlægningszone for risikoerhverv På baggrund af den udarbejdede VVM-redegørelse for Bionaturgas Korskro udlægges der omkring anlægget en planlægningszone inden for hvilken arealanvendelsen ikke må ændres på en måde, der vil gøre risikoforholdene omkring anlægget uacceptable. Planlægningszonen omfatter anlæggets nærmeste naboarealer. Ved planlægningen for disse områder skal sikre, at den samfundsmæssige risiko ligger indenfor risikomyndighedernes acceptkriterium, at der ikke etableres institutioner med svært evakuerbare personer og institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (f.eks. hospitaler, brand- og politistationer), og at der ikke etableres nye anlæg og sker udvidelse af eksisterende virksomheder, der medfører øget risiko for dominoeffekt. I henhold til VVM-redegørelsen vil isokurven for stedbunden individuel risiko på 10-6 pr. år ikke berøre arealer uden for anlægget. På den baggrund udlægges der ikke en sikkerhedszone omkring anlægget, men der optages en retningslinje om, at isokurven for stedbunden individuel risiko på 10-6 pr. år skal holdes inden for virksomhedens egen afgrænsning. 10

11 4 Kommuneplan Den gældende Kommuneplan for Esbjerg Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for biogasanlægget v. Korskro. De gældende retningslinjer og rammer for området v. Korskro, udlægger området til landbrugsformål. Med dette kommuneplantillæg ændres kommuneplanens bestående retningslinjer og rammer. Det eksisterende rammeområde deles, således at der opstår et nyt rammeområde , hvor biogasanlægget placeres. Den tilbageværende del af rammeområde fastholdes med nuværende rammer. Se kortet over rammeområderne figur c. Hele området forbliver i landzone. Generelle retningslinjer Esbjerg Kommuneplan indeholder følgende generelle retningslinjer for det åbne land. Disse retningslinjer ændres ikke med dette kommuneplantillæg. Værdifulde landskaber Der må kun planlægges for byggerier og anlæg der er forenelige med regionale og nationale landskabsmæssige værdier. Et evt. nødvendigt byggeri eller anlæg, skal placeres og udformes så det indpasses bedst muligt i landskabet. Trafikveje Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af de reserverede veje og trafikvejene, herunder skal tinglyste byggelinjer respekteres, og der må ikke sikres eller anlægges andre ledninger/byggerier, som hindrer en evt. udbygning af vejene. Lufthavnshøjdegrænseplan Inden for lufthavnens højdegrænseplan må der ikke tillades højere byggeri eller anlæg end tilladt i henhold til de internationale sikkerhedsregler I.C.A.O annex 14. Skovrejsning uønsket Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede område, hvor skovtilplantning er uønsket, må der ikke plantes skov. Trafikveje Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af de reserverede veje og trafikvejene, herunder skal tinglyste byggelinjer respekteres, og der må ikke sikres eller anlægges andre ledninger/byggerier, som hindrer en evt. udbygning af vejene. 11

12 Lufthavnshøjdegrænseplan Inden for lufthavnens højdegrænseplan må der ikke tillades højere byggeri eller anlæg end tilladt i henhold til de internationale sikkerhedsregler I.C.A.O annex 14. Støjisolinie(r) Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Vejstøjisolinien på Lden 58 db målt fra vejmidte. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Motorsportsstøjisolinien på 45/50dB(A) boligområder/åbne land. Virksomhedsstøj Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land, * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) i åben- og tæt lav bebyggelse. Råstofgraveområder Inden for råstofgraveområder må der ikke udlægges arealer til et formål der kan være til hindrer eller gene for fremtidig råstofindvinding. 12

13 5 Lokalplan Esbjerg Kommune har udarbejdet en lokalplan for området, som tager hensyn til de ændrede rammer i nærværende kommuneplantillæg. Lokalplanen offentliggøres samtidig med udsendelsen af dette kommuneplantillæg. 13

14 6 Øvrige bindinger 6.1 Natura 2000 og bilag IV-arter: De nærmeste Natura 2000-områder er følgende: Natura 2000 område: EF habitatområde 79, Sneum Å, Holsted Å EF habitatområde 78, Vadehavet/Ribe Å mv. EF habitatområde 239, Alslev Ådal Afstand til projektområde: 5 km 6,5 km 8 km Der er i VVM-redegørelsen foretaget vurderinger i forhold til ovenstående Natura 2000 områder. Det er konkluderet, at projektet ikke vil påvirke de nærmest beliggende Natura 2000 områder negativt. Dette beskrives nærmere i VVM-redegørelsens afsnit Det er ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderet, at der kan forekomme odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor projektområdet. Samlet konkluderes i VVM-redegørelsen at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekomne bilag IV dyrearter. Der kendes ikke forekomst af bilag IV plantearter i området. Forholdet til bilag IV arter, er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit Fredninger Der er ikke fredninger, der berøres af projektet. 6.3 Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer En mindre del af arealet, hvor projektet ønskes placeret, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinje fra Rundhøj, som er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 18. Projektet forudsætter en dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 69, stk områder Der er ikke 3 områder i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. 14

15 7 Kommuneplantillæg for biogasanlæg v. Korskro Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer og rammer. Figur c. Rammer 15

16 7.1 Baggrund Kommuneplantillæg til Kommuneplan , for Esbjerg Kommune, Biogasanlæg ved Korskro vil give mulighed for at opføre et biogasanlæg og ændre et område fra Jordbrugsområde til Erhvervsområde. Som det ses på kortet omfatter ændringen et område mellem Esbjergmotorvejen og Lunde Hovedvej. Da der sker opkobling på DONGs og energinet.dks naturgasnet er Naturstyrelsen planmyndighed hvad angår VVM-redegørelsen og det tilhørende kommuneplantillæg. I overensstemmelse med dette kommuneplantillæg har Esbjerg Kommune udarbejdet Lokalplan nr Redegørelse Rammeområde deles i to rammeområder. Det nye rammeområde ( ) udlægges til erhvervsmæssige formål med henblik på etablering af anlæg til fremstilling af biogas samt bioteknologisk fremstilling af energi, varmeproduktion og lignende. Der er redegjort for de miljømæssige konsekvenser i den tilhørende VVM-redegørelse. De primære udfordringer har været trafiksikkerhed, risikovurdering, påvirkning af landskabet og håndtering af overfladevand. 7.3 Indkaldte idéer For at få borgernes ideer til anvendelse af området opfordrede Esbjerg Byråd gennem annoncer til at indsende ideer. Der var annonceret på Kommunens hjemmeside den og fristen for at svare var den Ved fristens udløb var der kommet en enkelt bemærkning til projektet. Denne omhandlede primært projektets udfordringer i forhold til transport, visuel indpasning, landskab og forholdet til en nærliggende gravhøj. Naturstyrelsen gennemførte i april 2013 en supplerende høring vedr. udvidelsen af M/R stationerne ved Kjersing og Karlsgårde, samt den nye gasledning mellem biogasanlægget og M/R stationen ved Kjersing. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden. Risikomyndigheder er ved høring i forhold til Lov om miljøvurdering af plan og programmer anmodet om bemærkninger indenfor deres lovområde. Synspunkterne er indarbejdet i VVM-redegørelsen. 7.4 Ændringer i kommuneplanen Ved udsendelse af det endelige kommuneplantillæg sker der ændringer i kommuneplanens hovedstruktur- og rammedel. 7.5 Miljøvurdering Miljøvurderingen er indarbejdet som en del af VVM-redegørelsen. 7.6 Hovedstrukturdel I kommuneplanens hovedstruktur ændres rammeområde fra jordbrugsområde til erhvervsområde. Ændringerne er illustreret figur c. 16

17 7.7 Rammedel Af kortet kan ses et nyt rammeområde som udskilles fra rammeområde Rammeområde Der er fastlægges følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Zoneforhold Området fastholdes i landzone. Landbrugsområde Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Byggeri til driften Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg. Bygningshøjde Bygningshøjden fastsættes i overensstemmelse med Byggelovens bestemmelser. Rammeområde Der fastlægges følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Zoneforhold Området fastholdes i landzone. Anvendelse Den generelle anvendelse fastlægges til tekniske anlæg og specifik anvendelse biogasanlæg. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 45 for hver ejendom. Bygningshøjde Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 30 m fra terræn. Råstofgraveområde Området er i Region Syddanmark udlagt som råstofgraveområde. Inden for råstofgraveområder må der ikke tillades etableret forhold, der hindrer råstofudnyttelsen. Graveområdet er imidlertid færdigudgravet og udtages af regionens råstofplan ved førstkommende revision. Anlæg af biogasanlægget vil således ikke være i strid med råstofinteresserne. VVM Bionaturgas Korskro Bionaturgas Korskro forventer i første omgang at etablere biogasanlægget til en råvarekapacitet på tons pr. år. Anlægget skal kunne overholde VVM-redegørelsens rammer for miljø og risikopåvirkning. Anlægget er placeret i landzone i det åbne land ud fra en konkret vurdering. Det vurderes ikke at der kan placeres andet end et biogasanlæg med relaterede aktiviteter på arealet. 17

18 Risikoerhverv Da biogasanlæggets isokurve for stedbunden individuel risiko på 10-6 ikke berører arealer udenfor anlægget udlægges der ikke sikkerhedszone udenfor virksomhedens egen afgrænsning. Figur d. Planlægningszone for Bionaturgas Korskro 18

19 Retningslinjer Retningslinjer for Bionaturgas Korskro: 1. Der kan i kommuneplanens rammeområde etableres et biogasanlæg med tilhørende funktioner inden for rammerne af den tilhørende VVM-redegørelse. 2. Der indføres en planlægningszone omkring Bionaturgas Korskro se figur d side 19. Planlægningszonen udgør det areal, der potentielt kan blive påvirket af et uheld, idet der tages udgangspunkt i konsekvensafstanden for det værst mulige uheld (maksimal konsekvensafstand), hvor sandsynligheden for at uheldet sker, er større end 1 gang pr. milliard år. Planlægningszonen ligger indenfor den røde markering, som det er angivet i figur d ovenfor. Den udlagte planlægningszone forhindrer ikke planlægning for de naboarealer, der ligger indenfor planlægningszonen under forudsætning af: - At den samfundsmæssige risiko ligger indenfor risikomyndighedernes acceptkriterium - At der ikke kan etableres institutioner med svært evakuerbare personer og institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (f.eks. hospitaler, brand- og politistationer) - At der ikke etableres nye anlæg og sker udvidelse af eksisterende virksomheder, der medfører øget risiko for dominoeffekt. 3. Isokurven for stedbunden individuel risiko på 10-6 pr. år skal holdes inden for virksomhedens egen afgrænsning. 4. Grundvandsstrømmene i området ikke må ændres ved bygning af anlægget. 19

20 Klagevejledning Kommuneplantillægget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Den offentlige bekendtgørelse finder sted onsdag den 13. november 2013 på Naturstyrelsens hjemmeside, Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø eller som e-post til nst@nst.dk. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Naturstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Husk at angive navn og adresse samt journal nummer NST

21 Naturstyrelsen Haraldsgade København

22 Del 2: Biogasanlæg ved Korskro VVM-redegørelse med ikke teknisk resumé og miljøvurdering

23 Indhold 0. Indledning Ikke teknisk resumé Projektet Alternativer Andre alternative udformninger af projektet/anlægget Alternative placeringer af anlægget Alternative naturgastilslutnings muligheder Miljøpåvirkninger Sammenfattende vurdering Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Planforslag Planlægningsproces Beskrivelse af projektet Konventionel linje Økologisk linje Råvarer Produktion Etablering Omfang og placering Selve biogasanlægget Beskrivelse af procesforløbet Gasforbindelsesledningen og kompressorstationer Transportbehov Beskrivelse af alternativer Nul-alternativet Andre alternative udformninger af projektet/anlægget Alternative placeringer af anlægget Alternativ indfødning i naturgasnettet Myndighedsbehandling Godkendelse i henhold til Planloven Staten Regionen Kommuneplanen Lokalplan Side 2

24 4.6 Vurdering Miljøpåvirkning fra omgivelserne indledning Beskrivelse af omgivelserne Lufthavn, hestemarked og motorbane Grusgravning Miljøpåvirkning af omgivelserne Indledning Lugt Opstartsfase Lugtpåvirkning i driftsfasen Reduktion af lugtpåvirkninger fra anlægget Vurdering Andre luftemissioner Gasopgraderingsanlæg Gasmotor- og gaskedel Vurdering Støj Vurdering Vejforhold og trafik Anlæggets trafik og ændringer i anden trafik Prognose for trafikken Trafikkens miljøpåvirkning Vurdering Kulturhistorie, geologi og landskab Kulturhistorie Geologi Landskab Vurdering Natur, flora og fauna Dyre og planteliv Bilag IV arter Vurderinger i forhold til international naturbeskyttelse Vurdering af øvrige påvirkninger Øvrige miljøpåvirkninger Side 3

25 6.8.1 Støv Grundvand, overfladevand og jord Vandforbrug og spildevandsproduktion Ressourceforbrug og affald Jordbrugsmæssige forhold Klima Fortidsminder, arkæologiske interesser og kulturarv Befolkning og sundhed Risiko for større uheld Miljøafledte socioøkonomiske effekter Andre miljøforhold Vurdering Kumulative effekter Lugt og øvrig luftemission Trafik Støj Vurdering Visualiseringer Overvågning Grundlag Bionaturgas Korskro Planmæssige forhold Trafikforhold Naturforhold mv Miljøforhold Risikoforhold Metoder anvendt til beregning af miljøpåvirkninger Eventuelle mangler i oplysninger og vurderinger Referencer Lovgivning og vejledninger mv Planer Baggrundsmateriale Bilag 1: Udkast til miljø- og arbejdsmiljøpolitiske retningslinjer Bilag 3a. Leverandørernes lokalisering, husdyrtyper Bilag 3b. Leverandørernes lokalisering, Dyreenheder Side 4

26 Bilag 4: Støjberegning af Bionaturgas Korskro Udarbejdet af: Esbjerg Kommune, Plan, Teknik & Miljø i samarbejde med GasCon A/S og Jysk Landbrugsrådgivning Foto/Illustrationer: Gotlieb-Paludan Architects Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Side 5

27 0. Indledning Bionaturgas Korskro ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 13 ha stort areal sydøst for Korskro rundkørslen mellem Motorvej E 20 og rute 11. Anlægget etableres med henblik på modtagelse af mere end 1 mio. ton råvarer i form af primært gylle samt dybstrøelse, energiafgrøder og organiske biprodukter. Den producerede biogas påregnes efter nødvendig behandling på anlægget anvendt ved tilslutning til naturgasnettet. En mindre del af den producerede biogas vil blive anvendt til at dække biogasanlæggets eget energibehov. Den valgte anlægsplacering er centralt beliggende i forhold til husdyrbrugere, større vejanlæg og naturgasnettet. Etableringen af anlægget kan ikke ske inden for de gældende rammer i Kommuneplan og forudsætter endvidere ny lokalplanlægning for området. Esbjerg Kommune har derfor iværksat en planlægning i form af forslag til ændring af kommuneplanen, hvor områdets planlægningsmæssige anvendelse ændres fra jordbrugsområde til erhvervsområde, og der fastsættes nye rammebestemmelser for området. I sammenhæng hermed har Esbjerg Kommune udarbejdet et forslag til lokalplan for området (forslag til lokalplan ), der skal muliggøre anlæggets etablering. Kommunen har endvidere truffet afgørelse om, at det påtænkte anlæg er omfattet af VVM-pligt i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljø (VVM) i medfør af lov om planlægning. Dette betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse og vedtages kommuneplanretningslinjer for anlægget. Da anlægget skal kobles på det statsejede naturgasnet er Naturstyrelsen, jf. VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 5 nr. 1 VVM-myndighed for projektet. Derfor har Naturstyrelsen i februar 2013 overtaget projektet. Det betyder, at Naturstyrelsen skal færdiggøre planlægningen, varetage den offentlige høring og udsende kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen i den endelige form. Færdiggørelsen sker i tæt samarbejde med de berørte parter herunder specielt Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune har endvidere besluttet, at ændringen af kommuneplanen og lokalplanen for området er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 med senere ændringer). I den medfølgende kommuneplanændring er der foretaget nogle ændringer i planlægningen. De primære ændringer er, at arealet udlægges til biogas og til risikoerhverv. Herudover er der lavet mindre justeringer i form af bebyggelsesprocenter og højder, samt støj. Herudover vurderes der ikke behov for ændringer i kommuneplanen. Side 6

28 Da kravene til VVM-redegørelsen og miljørapporten (miljøvurderingen) efter lov om miljøvurdering af planer og programmer er sammenfaldende på en lang række områder, er de integreret i nærværende samlede dokument. 1. Ikke teknisk resumé 1.1 Projektet Bionaturgas Korskro ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 13 ha stort areal sydøst for Korskro rundkørslen mellem Motorvej E 20 og rute 11. Biogasanlægget opdeles i to linjer, en konventionel linje baseret på konventionel husdyrgødning, energiafgrøder og organiske biprodukter, og en økologisk linje baseret på økologisk husdyrgødning og økologiske energiafgrøder. For begge linjers vedkommende nedbrydes biomassen i biogasreaktorer ved C. Der forventes et årligt råvareforbrug på ca ton, hvoraf ca tons vil være gylle, ton vil være dybstrøelse og energiafgrøder og ton vil være organiske biprodukter. Ca ton vil være økologisk kvæggylle. Anlægget kan samlet set producere ca. 41 mio. Nm 3 biogas om året. Det er planen at opgradere biogassen til anvendelse i naturgasnettet. Der skal bruges energi til drift af anlægget. Denne energi leveres af den producerede biogas. Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil der kun blive tilkørt råvarer på hverdage inden for normal arbejdstid kl. 6 til kl. 18. Biogasanlægget forventes idriftsat i Alternativer Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke bygges. Konsekvensen ved dette er, at den nuværende håndtering af gylle og andet biomasse fortsætter. For husdyrgødnings vedkommende vil det betyde, at gylle og dybstrøelse spredes som normalt. Energiafgrøder vil dels blive afsat til foder til husdyrproduktion eller erstattet af andre afgrøder. Samtidig vil det betyde, at mindre naturgas vil blive erstattet af biogas. Det betyder på sigt, at der skal findes andre alternativer til erstatning af naturgas. Gylle, der er behandlet i et biogasanlæg, giver generelt anledning til færre lugtgener ved udspredning end rågylle Andre alternative udformninger af projektet/anlægget Det er blevet undersøgt, om det er muligt at tilføre minkkroppe til biogasanlægget. Dette kræver bl.a. tryksterilisering af minkkroppene jf. produktforordningen (EU forordning nr. 1774/2002) før tilførsel til biogasprocessen. Side 7

29 Indledningsvist vurderes det, at fortsat afsætning til f.eks. DAKA vil være mere attraktivt, men muligheden bør fortsat overvejes. Efterseparering af den afgassede gylle har været overvejet med henblik på at kunne fordele næringsstoffer specielt P optimalt. Efterseparering i sig selv medfører ikke nogen fordele for anlægget og der er næppe tilstrækkelig betalingsvillighed blandt leverandørerne til at indføre det. Hvis man vælger efterseparering, skal den afgassede fiber enten afdisponeres til gødningsudnyttelse eller forbrændes under kontrollerede forhold, hvor der kan redegøres for dyreenhederne. Reglerne for afbrænding af gyllefibre er blevet lempet noget, men der stilles fortsat krav til rensning af røggassen og kontrol med gassens rensningsgrad. Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke realistisk at bortskaffe gyllefiber ved afbrænding Alternative placeringer af anlægget Placeringen af anlægget ved Korskroen er valgt ud fra beliggenheden i forhold til infrastruktur. Der er store hovedfærdselsårer fra både nord, syd, øst og vest, hvorved der er gode forhold til transport af biomasse til anlægget. Placeringen nær eksisterende naturgasledning gør det muligt at koble den producerede biogas på det eksisterende naturgasnet. Samtidig er placeringen fornuftig i forhold til placeringen af eksisterende biogasanlæg og producenter af husdyrgødning. I den indledende fase har der været flere andre matrikler under overvejelse. I forhold til det valgte projektområde har disse matrikler været mindre optimale f.eks. i forhold til afstand til nabo, tilkørselsforhold, arealer udlagt til andre formål, arealstørrelse og ejerforhold. Af hensyn til afvikling af trafikken i rundkørslen har det også været vigtigt, at der var en passende afstand mellem rundkørsel og indkørsel til anlægget. Ud fra disse overvejelser vurderes det, at de øvrige placeringer ikke har været hensigtsmæssige. Esbjerg Kommune afslutter i foråret 2013 forslag til udpegning af områder for biogas i kommuneplanen. Det forventes, at kommunen vil pege på 1-2 optimale lokaliteter, og at området omkring Korskro vil indgå af samme årsager som ovenfor anført. Da der således forventes overensstemmelse mellem den kommende kommuneplanlægning og den foreslåede lokalisering, er alternative anlægsplaceringer ikke inddraget i denne VVM Alternative naturgastilslutnings muligheder Den opgraderede biogas afsættes til naturgasnet. På baggrund af indledende analyser foretaget af DONG Gas Distribution A/S forventes det, at det vil være nødvendigt at have mulighed for at indføde den opgraderede gas i både distributions-, fordelings- og transmissionsnettet. I hovedalternativet bruges i al væsentlighed eksisterende ledningsnet og lokaliteter til tekniske installationer. Side 8

30 Det er imidlertid nødvendigt med en ny gasledning mellem biogasanlægget og distributionsnettet, hvor tilslutningen planlægges ved den eksisterende måler/regulatorstation ved Kjersing. Den nye ledning er markeret med grøn streg på oversigtskortet vist i figur 1.1. En detaljeret visning af den nye gaslednings forløb kan ses på figur 2.8. Stationen ved Kjersing skal udvides med ca m² til etablering af en kompressorstation. Fra Kjersing løber gassen i eksisterende fordelingsledning til måler/regulatorstationen ved Karlsgårde i Varde Kommune. Stationen ved Karlsgårde skal udvides med ca m² til etablering af en kompressorstation. De to kompressorstationer er vist som grønne cirkler på oversigtskortet figur 1.1. Figur 1.1 Oversigt over placering og gasledningslængder ved tilslutning til eksisterende M/R-station ved Kjersing. I de efterfølgende figurer 1.2 og 1.3 er vist alternative gasledningsforløb, hvis den opgraderede biogas bliver injiceret ind i DONG Gas Distribution A/S distribution- og fordelingsnet ved Esbjerg hhv. ved Bramming. Side 9

31 Figur 1.2 Oversigt over gasledning for mulighed/løsning 1. Biogas injiceret ind i DONG Gas Distribution A/S distribution- og fordelingsnet ved Esbjerg. Figur 1.3: Oversigt over gasledning for mulighed/løsning 2. Biogas injiceret ind i DONG Gas Distribution A/S distribution- og fordelingsnet ved Bramming. Baseret på de indledende vurderinger har DONG Gas Distribution A/S skønnet, at det umiddelbart vil være mest optimalt at arbejde videre med tilslutning til Kjersing som vist på oversigtskortet figur 1.1, og denne linjeføring lægges til grund for projektet. Placering af gasledningen i byggelinjebelagt areal eller vejarealer vil, jf Lov om offentlige veje kræve dispensation/tilladelse fra Vejdirektoratet som vejmyndighed for Esbjergmotorvejen og Rute 11 ved Korskroen. Ved en efterfølgende og mere dybtgående analyse kan der dog vise sig forhold, som ændrer på dette. Uanset hvilken af løsningerne der realiseres, Side 10

32 kan det vise sig fordelagtigt også at kunne afsætte opgraderet biogas til 80 bars-nettet f.eks. ved Karlsgårde sø. Udover ovenstående er undersøgt en tilslutningsløsning, hvor der etableres en forbindelse direkte fra biogasanlægget til transmissionsnettet med et tilslutningspunkt ved Varde M/R ved Karlsgårde Sø (figur 2.9 og 2.11). Det vurderes dog, at denne løsning ikke vil blive valgt som et muligt alternativ til tilslutningen i Kjersing, da der vil skulle etableres ca. 15 km ny gasledning. 1.3 Miljøpåvirkninger Lugt Anlægget indrettes efter miljøstyrelsens anbefalinger for forebyggelse af lugt på biogas, jf. projekt 1136, hvilket vil sikre, at det i normaldrift ikke giver anledning til lugtgener. Der vil være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkningen vil være af anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Indkøringsperioden forventes at strække sig over 2-3 måneder, idet det vil tage tid at få indkørt biofilter og biogasprocessen. Der er lagt op til at Bionaturgas Korskro A/S vil drive anlægget på en måde, der kan betegnes som bedste praksis se bilag 1. Det gør, at der kun i unormale driftssituationer, vil være emissioner af lugt, der kan medvirke til gener for omboende. De unormale driftssituationer skal undgås ved at indføre dokumenteret fokus på styring af driften. Det betyder, at der til stadighed er fokus på at minimere alle negative miljøpåvirkninger fra anlægget. Skorsten og renseforanstaltninger på anlægget etableres i en størrelse og med en funktion, der sikrer, at anlægget ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt i driftsfasen. Det vurderes, at anlægget samlet set gør hvad der er praktisk muligt for at reducere emissionerne af lugt gennem etablering af en aflukket modtagehal med udsugning af luft med lugtstoffer til et veldimensioneret lugtrensningsanlæg. Andre luftemissioner I forbindelse med drift af det biogasfyrede gasmotoranlæg vil der være emission af bl.a. NO x og CO. Disse luftformige emissioner vil holde sig inden for de grænseværdier, der er fastsat i bekendtgørelser, og vil desuden medføre et væsentligt mindre bidrag til omgivelserne end fastsat i Miljøstyrelsens luftvejledning, idet lugt er dimensionerende for skorstenshøjden. De øvrige bidrag til omgivelserne vil dermed ligge væsentligt under de vejledende grænseværdier. Side 11

33 Støj Der er ikke boliger inden for 200 m fra anlægget. Der er udført en orienterende støjberegning, der viser, at anlæggets samlede belastning af omgivelserne med støj kan forventes at ligge under de vejledende grænseværdier og rammer herfor, som er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj fra virksomheder. Kompressorstationerne ved Kjersing og Karlsgårde er med udgangspunkt i lignende stationer vurderet til at ligge væsentlig under de vejledende grænseværdier for støj. Vejforhold og trafik Driften af biogasanlægget vil give anledning til øget lastbiltrafik til og fra anlægget. På den mest belastede vejstrækning vil der kunne blive 11 ekstra lastbiltransporter i hver retning pr. time. Det vurderes ikke at give særlige kapacitetsproblemer, idet influensvejnettet er store veje med en betydelig trafikbelastning i forvejen. Det vurderes heller ikke, at lastbiltrafikken vil give anledning til mærkbare ændringer i trafikstøjen eller væsentlige ændringer i emissioner. For at trafikken på rute 11 ved anlægget ikke påvirkes væsentligt laves der højresvingsbane fra syd og venstresvingsbane fra nord. Biogasanlægget vil medføre omkring 320 lastbiltransporter pr. dag på alle hverdage i tidsrummet mellem 6.00 og Heraf kommer 266 transporter fra nord og 54 transporter fra syd. Antallet af lastbiler vil være det halve, idet samme lastbil der kører ind til anlægget også tæller som en transport når den kører fra anlægget igen. Landskabet Projektområdet ligger syd for motorvej E20. Arealerne syd for E20 nær projektområdet er udlagt til landbrugsområde og naturområde, der dog også for størstepartens vedkommende er udlagt som værdifuldt landbrugsområde i Kommuneplan Nord for E20 findes blandt andet Esbjerg Lufthavn, Korskro Speedway Center og et område udlagt til industri. På nuværende tidspunkt er området nordvest for projektområdet stærkt præget af råstofindvinding. Strukturen i landskabet er svag pga. stor variation i landskabselementernes størrelser og orientering uden at følge et aflæseligt system. Det retningsløse landskab skyldes, at det påvirkes af forskellige vandløbsgrene i området, hvilket betyder, at store nutidige tekniske anlæg som lufthavn, motorvej, køreteknisk anlæg og grusgrav bliver markante elementer, der er med til at definere karakteren af det nutidige landskab. Placeringen af et stort biogasanlæg i dette landskab vil være et supplement til den udvikling, som området i forvejen har gennemgået. Mod motorve- Side 12

34 jen, lufthaven, det køretekniske anlæg og grusgraven må anlægget således gerne udfolde sig tydeligt og markant, mens det mod det åbne landskab med spredte gårdbebyggelser og enkelte sammenhængende bebyggelser skal fremstå mere diskret og nedtonet. Hovedidéen for den arkitektoniske opbygning af biogasanlægget er at gruppere og isolere de forskellige rumlige elementer som det omfattende tekniske anlæg består af, for at opnå et stærkt forenklet og klart aflæseligt udtryk i landskabet. Procesbygningen placeres tættest på Lunde Hovedvej for at imødekomme forbipasserende trafik med en velkendt bygningstypologi, og en skala der appellerer mere til en menneskelig størrelse end tankfarmen. Bygningen ligger som en langstrakt rektangulær form med et ensidigt skråt tag med hældning imod vejen. En jordvold bestående af overskudsjord fra etableringen af tankanlæg og bygning, er placeret udenom procesbygningen mod sydøst og skaber en landskabelig overgang imellem terrænet og det store skrånende tag. De lavere tanke, der er af en helt anden karakter end reaktortankene, lægges bag ved procesbygningen, der derved afskærmer tankene, således at anlægget fra Lunde Hovedvej primært opfattes som bestående at den store trekantede tankfarm og procesbygningen. Tankene og overdækningerne vil have en mørk nuance for at forenkle og nedtone tankene. Fra motorvejen vil man primært opleve reaktortankene. Reaktortankene opstilles i en trekant, for at udnytte det landskabelige potentiale en serie af så store volumener kan tilføre området. Tankfarmen med de 15 reaktortanke placeres tættest på motorvejen i den nordøstlige del af grunden og vil her opleves som et karakteristisk pejlemærke på motorvejens forløb og kan blive et varemærke for EnergiMetropol Esbjerg. Natur, flora og fauna Biogasanlægget placeres ca. 5 km nordvest for nærmeste internationale naturbeskyttelses-område EF-habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Ådal. Ca. 6,5 km mod syd ligger EF-habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb. Ca. 8 km mod nordvest ligger EFhabitatområde nr. 239 Alslev Ådal. Der er ikke 3 registrerede områder på eller umiddelbart op til projektområdet. Hverken projektområdet eller det øvrige nærområde er i kommuneplanen udlagt som områder med naturbeskyttelsesinteresser eller områder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser. Projektområdet er ikke i kommuneplanen udlagt som naturområde eller til økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser. Projektområdet indgår dermed ikke som en del af de områder, der har til formål at fremme, beskytte og bevare naturen eller facilitere spredning af dyre- og plantearter. I projektmatriklernes nærområde ligger der flere moser, enge og søer, der er 3 registrerede. Beregninger af ammoniakdeposition på de nærliggende ammoniakfølsomme naturområder viser, at ammoniakdepositionen er så lille at den Side 13

35 ikke vil påvirke naturområderne væsentligt og at projektet ikke vil medfører tilstandsændring på disse naturområder. Ud fra det generelle kendskab til Bilag IV arters forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø inden for lokalområdet. Det ansøgte projekt vurderes ikke at have en negativ indflydelse på arterne da flagermusenes og odderens opholdssteder eller fødegrundlag ikke påvirkes, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder for markfirben på projekt området og da udbredelsen af spidssnudet frø ikke påvirkes væsentligt idet en stor del af arealet fortsat vil henligge som grønt med spredt bevoksning., se i øvrigt afsnit Bilag IV arter. Esbjerg Kommune har desuden kortlagt forekomster af birkemus, løgfrø, strandtudse og grøn mosaikguldsmed. Nærmeste forekomst er hhv. 10, 11, 4 og over 20 km fra projektområdet og arterne vil derfor ikke blive påvirket væsentligt af projektet. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke påvirke bilag IV-dyrearter negativt og ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IV-dyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter, som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Øvrige miljøpåvirkninger Da håndtering af biomasser hovedsageligt foregår indendørs er der minimal risiko for støvgener. Det vurderes samlet set, at der ikke vil være negative påvirkninger af overflade- og grundvand samt jord ved etableringen. Anlæggets formål er, at producere metan ud fra hovedsageligt husdyrgødning. Processen foregår iltfrit under svagt overtryk, og gassen transporteres i lukkede rørledninger, hvorfor der ikke vil være nogen brand- eller eksplosionsfare hverken i procestanke eller i rørledninger. I dele af opgraderingsanlægget, hvor biogassen renses for CO 2, vil trykket være op til 7 bar. Da anlæggets samlede biogasmængde overstiger 10 tons, er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsen. Cowi A/S har udarbejdet en konsekvensrapport vedrørende risikoforholdene baseret på den foreliggende beskrivelse af projektet. På baggrund heraf vurderes det, at etablering af biogasanlægget med tilhørende funktioner ikke vil medføre uacceptable risikoforhold for omgivelserne i forhold til normalt anvendte acceptkriterier for stedbunden risiko og samfundsmæssig risiko. For anlæggets etablering forudsættes, at det normale acceptkriterie for stedbunden risiko ikke vil blive overskredet uden for virksomhedens eget område. Vandforbruget medfører ikke en væsentlig påvirkning, idet vandforbruget væsentligst vil være genbrug af tagvand og overfladevand. Overskudsvand nedsives i en blind grøft, så der er ikke vandløb, der bliver påvirket. Side 14

36 Belastet spildevand vil indgå direkte i biogasproduktionen. Der vil være få PE spildevand, der ledes til minirenseanlæg indtil området tilsluttes kommunalt spildevandssystem. Med biogasanlægget vil der ske en betydelig nedgang i udledningen af drivhusgasser, idet den producerede biogas vil fortrænge fossile brændsler, formentlig overvejende naturgas, ligesom klimabelastningen reduceres betragteligt grundet det lavere udslip af drivhusgasserne metan og lattergas, der fremkommer gennem den kontrollerede behandling af husdyrgødningen i biogasanlægget. Eget energiforbrug på anlægget dækkes af den del af den producerede biogas der udnyttes i eget kraftvarmeanlæg. Energiforbruget ved transport af biomasser til og fra anlægget vil til en vis grad blive opvejet af sparet energiforbrug til transport af husdyrgødning på landbrugsbedrifterne. Vurderingen af påvirkningen af befolkningen er foretaget som en del af de øvrige miljøpåvirkninger her særligt trafik og risiko for lugtgener. Der forventes ingen påvirkninger af kulturarv eller af jordbrugsmæssige- og øvrige forhold. Inden for projektområdet findes et fortidsminde, der ikke berøres direkte, men naturligvis vil være visuelt påvirket af anlæggets nærhed. Øvrige arkæologiske interesser påvirkes ikke da projektområdet i forvejen har været genstand for råstofindvinding. Sammenfaldende effekter Det vurderes, at der ikke er kumulation vedr. lugt med andre kilder i området. Afstanden til andre lugtkilder er så stor, at det ikke har indflydelse ved boliger eller rekreative områder. De store trafikbelastninger i området er på tidspunkter, hvor der ikke er transport til og fra biogasanlægget. Der er derfor kun en lille kumulativ effekt fra den store morgentrafik ved Korskro rundkørslen. Der findes i området andre kilder, som kan bidrage til støjbelastning af ejendommene omkring biogasanlægget. De væsentlige støjkilder i forbindelse hermed er trafik på vejnettet, flytrafik og terminalaktiviteter på lufthavnen, samt motorsport på Korskro Motorsportscenter. Det vurderes dog med baggrund i det beskrevne i VVM-redegørelsen ikke at være betydende kumulative effekter vedr. støj fra anlægget og andre støjkilder i området. Miljøafledte socioøkonomisk effekter Anlægget placeres centralt i forhold til det vejnet, der fører til det store turistområde ved den jyske vestkyst. Anlægget vurderes ikke at påvirke dette negativt, idet den store udskiftning ved vestkysten sker i weekenden, hvor Side 15