MARTS ÅRGANG NR. 1

Transkript

1 MARTS ÅRGANG NR. 1

2 BESTYRELSEN Formand: Sune Blinkenberg Næstformand: Jesper Rosenmai Kasserer: Inge Ø. Jensen PR minister: Mads Sander Redaktør: Bitten Hollænder Bram Sportsminister: Rune G. Henvig Bådformand: Anders Keller Barformand: Gorm Knudsen Barnæstformand: Mads G. Nielsen Suppleanter: Louise Foges Larsen Nanna Elkrog Lyck Annoncer, kontakt: Mads Sander Forsidebillede: TIDLIG MORGEN Synet af sejlskibet»rickmer Rickmers«, var en flot start på en intens dag for 30 studerende. Foto: Anders Keller. Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være re - daktionen i hænde senest den 5. maj Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. REDAKTØRENS LEDER Dette er så min første sæson som redaktør og dermed også det første nummer af Marnav Metropolitan som jeg er med til at udgive. Til mit held var der ikke så meget kamp om redaktørposten til vores generalforsamling og allerede nu har mine medstuderende været flinke til at give en håndsrækning med både gode råd og artikler til bladet. Jeg håber at støtten er lige så stor til vores næste udgave. Selvom vi ikke er nået så langt ind i det nye semester er der allerede sket lidt. Der er startet et nyt semester og dertil er 1. semester holdet så stort at der næsten ikke er plads til os alle i klasselokalet. Elevforeningen har afholdt rundtur på Marstal Søfartsmuseum, bustur, badedag, elevfest, de ugentlige fritidsaktiviteter, generalforsamling og ikke mindst studieturen til Hamborg. I bladet har vi også prøvet noget nyt, nemlig Morfars Brevkasse, som vi håber I vil tage godt imod. Hvis der er nogen som har noget på hjertet, som de gerne vil have i bladet, er I altid velkomne i elevforeningens kontor tirsdag og onsdag i 9-pausen. Ellers ser vi, i bestyrelsen, frem til endnu et år med et godt samarbejde med vores medlemmer og sponsorer og Marstal Navigationsskole. BITTEN HOLLÆNDER BRAM Redaktør INDHOLD Fra rektors kontor, marts Åbent Hus Åbent Hus for nye HF ere En dag på kajen Med hvor det sker Formandens beretning ved ordinær generalforsamling primo februar Busturen Lærerværelset en oprydning var ikke nok! Skoleskift Esvagt A/S har fokus på uddannelse Fra HF til navigatør Store badedag Studietur til Hamburg marts Nyt på Ærø og Marstal Navigationsskole Studietur i København med samfundsfag B En på opleveren Hvorfor sejler du? Nyt fra Kursusafdelingen på Marstal Navigationsskole Undskyldningernes top Morfars brevkasse Ice Day i Rovaniemi Rekruttering af folk til tankskibe Gammel elevfest Elevfest d. 29/ Force Technology holdt foredrag på Svendborg Navigationsskole MARSTAL TLF FAX OPLAG: 1300 EKSEMPLARER ÆRØ UGEAVIS BOGTRYKKERI ApS 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2008 Efter en hektisk start er der nu faldet lidt ro over kontorsiden. At optage så mange nye og få checket deres sejltid og andre papirer, samt få dem tilmeldt til diverse moduler, var noget af en udfordring. Samtidig har der været knoklet på for at få afleveret årsregnskabet til revisionen og så er der jo lige det daglige. På e-learning gik det lidt stærkt lige inden jul, hvor vi solgte over hundrede kurser i Dansk Søret. Dem er vi nu i gang med at afvikle samtidig med at udviklingen af de næste kurser kører på højtryk. Meget hurtigt efter godkendelsen af kurset i Dansk Søret fik vi også godkendt et koncept til afvikling af eksamen i dette kursus over nettet ved hjælp af webcam. Dette sidste skridt betød selvfølgelig at konceptet blev endnu mere interessant for rederne. For at følge med har vi fra første april ansat ingeniør Christian Folting til at hjælpe i den afdeling. Desuden har vi entreret med vores tidligere lærer Knud Kristensen om at rette en del af de mange ting der kommer re - tur på e-learningskurserne. De almindelige kurser kører støt i såvel Danmark som udlandet med mange specialopgaver. (Vi mangler stadig en lærer til kursusafdelingen). Simulatorkurserne har der været lidt mere stilhed om ind imellem er der i hvert fald plads til et kursus mere, hvis der skulle sidde en interesseret kunde derude, men alt i alt går det hele fint. Vi har ansat en ny pedel fra 1. april, da Jens ønsker at gå på pension. Valget faldt i et meget stærkt felt på Anders Bothe, som vi håber at få glæde af i mange år fremover. Vi er nu 37 ansatte og ca 240 studerende. Vi regner med at blive lidt flere til august hvor godt 20 HF-ere forlader os, men hvor vi optager de 50, som vi har gjort de senere år. Derefter er det egentlig ikke planen, at vi skal være flere sådan lige foreløbig, og heldigvis ser det ud til at dette antal nogenlunde kommer til at passe med de værelser, som er til rådighed. Måske lidt snert, men der dukker forhåbentlig et par ekstra værelser op ude i byen. På rekrutteringssiden ligger vores egen indsats i at rekruttere til HF, men vi håber stadig at indgå et samarbejde med Danmarks Rederifor - ening og Søfartsstyrelsen om et egentligt styrende praktikkontor, så vi kan gå ud og rekruttere til selve erhvervet og ikke kun til HF-søfart. Og så er det snart tiden at få bådene i vandet igen godt forår. Søren Vestergaard Båden er i gang med at blive forårsklargjort Forventes at være i vandet i den nærmeste fremtid. Vi håber den vil logge mange sømil i den kommende sæson. Med venlig hilsen BÅDFORMAND ANDERS KELLER M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 ÅBENT HUS Af Lis Kroman Jørgensen Lørdag d. 1. marts 2008 var der åbent hus på Navigationsskolen og VUC. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi holder åbent hus den første lørdag i marts måned. Fra næste år vil datoen blive flyttet hen til lige før vinterferien. I løbet af efteråret har HF-koor - dinator Jan Gudmundsson besøgt mange skoler for at fortælle om HFsøfart, ved disse foredrag skriver de elever, der er interesseret i at få mere at vide om HF-søfart i Marstal sig på en liste, og i februar måned modtager de en invitation om at komme til åbent hus. I år var der 73 unge, der sammen med deres forældre og søskende hav - de taget imod vores invitation, og der mødte i alt 220 personer op til arrangementet. Jan havde sammensat et program og med hjælp fra rektor, et par lærere og nogle af de ældre HF-elever forløb det på følgende måde: Gæsterne blev modtaget ved færgen og spadserede samlet gennem byen til Navigationsskolen, hvor der var velkomst i salen. Herefter blev gæsterne delt ind i 4 hold, som cirkulerede rundt mellem følgende aktiviteter, så alle nåede det hele: Præsentation af skolen og aktiviteter. Frokost. Besøg på kollegierne. Studievejledning. En af tutorerne har skrevet om de ekstra udfordringer, som vejret gav til arrangementet. 4 MARNAV METROPOLITAN

5 MARNAV METROPOLITAN 5

6 EBBES BÅDEBYGGERI DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK NYBYGNING SEJLMAGERI REPARATION KRAN 32 T BÅDHALLER YACHT SERVICE STOR MEGIN DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk DU KAN LIGE NÅ DET! Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter 28. juli 2008 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter 15. september 2008 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF ÅBENT HUS FOR NYE HF ere Men de havde ikke vinden med sig... Af Michael Gjerløv Lørdag den var der arrangeret åbent hus for forhåbentlig nye HF studerende. Hele færgen var fyldt med måske kommende HF-elever, samt deres familier ca Det var ikke vinden, der var med de måske kommende HF studerende, da de var til åbent hus arrangementet på VUC og Navigationsskolen. For VUC og Navigationsskolen kan jo kun være herre over programmet, de kan jo ikke være herre over vejret, der kom til at ændre noget i programmet. Der var jo lovet hård vind med stormstød. Så da de måske kommen - de elever var taget fra Rudkø bing, blev Jan G ringet op af færge selska bet der kunne fortælle ham, at de ikke ville sejle mere med Marstal færgen den dag. Så skulle der handles hurtigt, der skulle nu arrangeres busser til Ærøskøbing og fra Svendborg til Rud - købing. Det skabte lidt problemer for tutorerne, der derfor skulle danne sige et overblik over, hvem var mødt op og hvem var ikke mødt op og hvem der skulle med den første færge fra Ærøs - købing og hvem der havde tid til at vente. Rejsetiden ville jo blive noget for - øget, og der var også det problem, at der var flere der skulle med en anden færge, der passede med Mar - stalfærgen. Der var derfor en del arbejde med at få byttet rundt på de elever, der skulle have en samtale til at starte med, så de kunne komme med den første færge fra Ærøskøbing, men der var også det problem at der kun var 50 pladser i bussen til denne færge. Men udover disse problemer, så det ud til at programmet forløb rimelig planmæssigt uden de store problemer, andet end at tiden var noget mere presset end det var planlagt. Programmet var nemlig planlagt på den måde, at de måske kommende elever, sammen med deres forældre blev delt ind i nogle hold, der så kom rundt på skolen hvor de kunne danne sig et indtryk af, hvad hf erne beskæftiger sig med når de er i skole, og hvilke faciliteter skolerne kan byde på. 6 MARNAV METROPOLITAN

7 EN DAG PÅ KAJEN Af Jesper Rosenmai Marstal er nu en dejlig hyggelig bondeby, det er som om byen sover. Nå, men jeg var på ferie og skulle bare nyde livet, så på med de gamle støvler. Der er nok ikke nogen der lægger mærke til, at det er sidste års model, tænkte jeg. Til min store overraskelse så jeg en gammel tre mastet skonnert komme ind gennem havnehullet. Glad blev jeg da jeg så det var Fulton, det skib jeg kender så godt! Så jeg besluttede at blive og se dem lægge til. Et flot syn var det at se dem arbejde, det gamle skib summede af liv. Det undrede mig dog, at der var piger om bord, og hvor var der mange»hvalpe«. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det da også er for galt med alle de børn, der ikke kan opføre sig ordentligt der var mindst 30. Da de lå stille besluttede jeg at gå over for at sige hej, nu hvor jeg kender skibet fra da jeg var til foredrag om det, engang for længe siden. Jeg spurgte en af drengene, der var ved at tabe sine bukser (de sad da nede om knæerne på ham), om jeg ikke kunne tale med skipper. Sød fyr, for han sagde da ja og løb ud foran til skippers kahyt. En mand sidst i 30 erne kom op og sagde:»det er mig der er skipper«. Jeg kunne godt se det ikke var den»rigtige skipper«, men lod ham være i troen. For at starte en god samtale spurgte jeg:»skal I aldrig ud og sejle?«. Som om jeg ikke lige havde set det, fortalte han mig at de lige var kommet ind. Efter lidt snak kom jeg ind på hvor godt det var med af få drenge til søs. Jeg tænkte at tiden snart var moden til det spørgsmål, som havde brændt på mine læber:»i slår da stadigvæk drengene, ik?«.»skipperen«fortalte, at det var man - ge år siden man var holdt op med det, da tiden nu var en anden, og man havde fundet ud af, at det ikke hjalp. Intet er som i de gode gamle dage, tænkte jeg. Lidt efter kom der en pige og sagde, at der var mad, hun kaldte Drømmer du stadig? eller ta r du udfordringen op? Siunissat qanoq takorloorpiuk? qanoq iliuuseqarfigerusuppiuk? det for skafning. Børn nu til dags er også blevet så grådige, vil ha og ha. Uforstyrret af at»skipperen«nu sad og spiste, spurgte jeg, om det var noget nyt, at der var piger med om bord. Han fortalte, at der var en skoleklasse med og kun nogle få Fultondrenge, som de bliver kaldt nu, og at skibet altid havde sejlet med lejrskoler, det var der ikke noget nyt i, det havde skibet sejlet med de sidste 30 år. Kunne det nu være rigtigt, tænkte jeg. Jeg valgte at takke»skipperen«for samtalen, og gik hjem til det lille hyggelige bondehus, jeg havde lånt midt i byen. I morgen vil jeg op på museet og kigge, nu hvor jeg har snakket med en»rigtig skipper«. Lysgaard Rekruttering & Rådgivning A/S Havnegade København K Tlf MARNAV METROPOLITAN 7

8 MED HVOR DET SKER Af Søren Vestergaard I den første uge af marts drog vi tre ansatte fra Marstal Navigationsskole til London. Michael Christensen, Helle Bak Pedersen og undertegnede deltog efter Søfartsstyrelsens invitation i STW 39, som er årets møde i underkommis sionen Standards of Training and Watchkeeping. Hovedparten af mødet var afsat til at fortsætte den gennemgribende revision af STCW-konventionen, som blev startet allerede sidste år. Arbejdsformen i en sådan underkomite under de Forenede Nationer er ekstremt demokratisk og derfor ret tidsrøvende. Alverdens lande møder op og de fleste giver deres besyv med i plenums gennemgang af de mange indsendte papirer (denne gang over 80 papers). Herefter bliver det videre arbejde med detaljerne overladt til nogle arbejdsgrupper hvor der denne gang var tre. Plenum i arbejde. En gruppe arbejdede primært med besætningsfastsættelse. En anden med revision af kapitel II, III, VI og VII og en tredje med kapitel IV, V og VIII. Arbejdet indebærer en minutiøs gennemgang af samtlige regler i de relevante afsnit sammenholdt med alle de forslag som er indgivet i de før omtalte papers. Ind imellem kan det være rimelig keeedeligt når 10 lande efter hinanden markerer, at de vil sige stort set det samme. Men det skrider stille og roligt fremad dog ville det være synd at sige, at man grundlæggende er enige om alt. F. eks havde Norge stillet et forslag om at man ved denne revision skulle fjerne undervisning i astronomisk navigation. Dette medførte en større diskussion og det endte med, at man vedtog at man ikke kunne træffe denne beslutning nu. (Årsagen til dette skal sikkert ses i lyset af, at de fleste deltagere er ældre end jeg). I den arbejdsgruppe, som tog sig af kapitel V om efteruddannelse nåede Formodentlig første gang en af IMO s»distinguished Delegates«strikker i plenum. vi dog et stykke frem, men så blev der også arbejdet i gruppen til ret sent på aftenen. Michael skulle egentlig have været i en Drafting Group, som skulle lave noget model-course for LNG-tankere, men af en eller anden grund havde SIGTTO (gastankerrederorganisation) valgt at komme med et paper længe efter deadline, som helt kuldkastede dette arbejde så den gruppe kom aldrig i gang. Alt i alt nåede man overhovedet ikke så langt som man havde forestillet sig og det blev derfor vedtaget at lave et»intersessional Meeting«allerede i september i år. Hele arbejdet med revisionen af STCW-konventionen forventes afsluttet i 2010 hvorefter der nok går et par år eller fire mere med ratificering så de ændringer, som nu er blevet diskuteret, vil formodentlig først få effekt i uddannelserne omkring år Men det er altså vilkårene, når alle har lov til at have en mening om alt. Fredagsbarens leverandør af fadøl 8 MARNAV METROPOLITAN

9 FORMANDENS BERETNING VED ORDINÆR GENERALFORSAMLING PRIMO FEBRUAR 2008 Af Sune Blinkenberg Studietur til Aarhus I foråret 2007 havde foreningen arrangeret en studietur til Aarhus. De fleste midler blev hentet ved sponsorater, hvilket fik brugerbetalingen ned på 150,- DKK. Bussen afgik fra Marstal lørdag morgen og returnerede søndag eftermiddag. Programmet bød på et besøg i SOK s bunker. Hvor der blev holdt foredrag om søredning samt hav- og miljøovervågning. Desuden en kort orientering om karrieremulighederne i Søværnet. Derefter så vi det rum hvorfra alle danske farvande overvåges. Næste stop blev Mærsks Containerterminal, med rundvisning og demonstration af bla. en strattlecarrier og en gantrykran. Om aftenen blev alle bespist på en restaurant og derefter indlogeret på et hotel i centrum af Aarhus. Køb af C. H. Mortensen Lige før semesterafslutningen på for - årssemesteret 2007, købte foreningen en spritny Butterfly 650. En åben motorjolle med en 36 hk indenbords Perkins motor. Den skulle afløse den sejlbåd for - eningen solgte ét år tidligere. Fra semesterstart på efterårssemesteret 2007 er båden stille og roligt blevet implementeret i foreningen, men der mangler stadigvæk lidt småting. Såsom installering af det elektroniske søkort og ekkolod. Bustur og ny aldersgrænse Som en tradition og»rystesammentur«for nye elever, arrangere for - eningen ved hver semesterstart en bustur øen rundt, med besøg på diverse beværtninger. Desværre endte den sidste bustur i 2007 med et hav af klager fra det halve af øen, samt det lokale politi. Deltagerne på turen havde ikke været i stand til at styre deres brandert og opførsel. Konklusionen blev, at vi i foreningen ser os selv som arrangører og ikke som hverken rejseguider eller børnehavepædagoger, og derfor blev al - ders grænsen for arrangementer ud af huset sat til 18 år. Vi er dog klar over at en stor del af vores medlemmer i HF afdelingen er under 18, og dermed udelukkes fra f.eks. studie- og busture. Dette er et problem, og jeg så gerne personligt at bestyrelsen prøver at finde en løsning i det kommende semester. Volleyball på listen over sportstilbud I samarbejde med Ommel volleyballklub og Henrik Hagbarth har vi indført volley i Ærøhallen én gang om ugen det er blevet en stor succes! Maritim 3-kamp Selvom Kogtved med monopol på travaljerne, flyttede datoen, mødte vi som altid talstærkt op til maritim 3- kamp. Og havde det ikke været for vores massive tilskuerskare havde kombattanterne kun haft sig selv til at klappe. Bladet i farver Finansieret af vores annoncører udgiver vi nu bladet i farver. Vi har sikret os så gode aftaler med såvel trykkeriet som annoncørerne, at der ikke skulle være fare for at vi må gå tilbage til sort/hvid på forsiden. Sejlads med Søværnet Som en del af Søværnet hvervekampagne, blev 3., 4. og 5. semester, i november, inviteret på en sejlads med standartflex skibet STØREN. Deltagerne blev hentet i bus og kørt til Søby, hvor krigeren lå og ventede. Under sejladsen blev der informeret om Søværnets kontraktofficer og hvilke muligheder en officer har inden for Søværnet. Fredagsbarens comeback Efter vagtskiftet i fredagsbaren kører alt nu helt over forventning. Økonomien er stærk og engagementet har været stort. Vi takker Samarbejdspartnere og sponsorer for et godt år. SIDSTE FRIST for indlevering af stof til næste nummer er 5. MAJ 2008 Husk! Skibsføreruddannelsen tager kun 1 år efter sætteskippereksamen MARITIM LITTERATUR Spørg os vi har erfaringen IVER C. WEILBACH & CO. A/S Toldbodgade København K Tlf Fax nautical@weilbach.dk MARNAV METROPOLITAN 9

10 BUSTUREN Af Bitten Hollænder Bram Allerede inden jeg begyndte på Mar - stal Navigationsskole havde jeg hørt historier om den berygtede bustur. Da jeg så endelig begyndte her på skolen, kom der endnu flere historier. Og d. 1. februar var dagen hvor jeg selv skulle med på min allerførste bustur Ærø rundt. Efter den oprindelige plan skulle vi have været af sted kl.14.30, men da der var prøve i motorlære for nogle af os fra 1.semester (vi bestod alle) fik Gorm, vores barformand, rykket afgangstiden til 15.00, så vi alle kunne nå med. Inden afgang var der mulighed for at nyde en enkelt kold fadøl i fredagsbaren for at få lidt styr på tropperne. Og Gorm havde styr på sagerne. Det var første gang han stod for busturen, og han har gjort et godt stykke arbejde. Kl præcist var vi alle samlet i bussen og af sted i fuld fart til Dunkær Kro. Nu skal det siges, at jeg ikke er ret kendt i det ærøske landskab, og det var første gang jeg bevægede mig udenfor Marstal. Så mit første spørgsmål var, som et lille utålmodigt barn:»hvornår er vi der?«inden nogen nåede at svare havde Gorm grebet mikrofonen og fortalt, hvad der skulle ske på denne rundtur. Vi skulle først til Dunkær, derefter til Søby, hvor vi også kunne få fyldt maverne med det bedste fra grillen, derfra til Ærøskøbing og så til sidst afslutning på Skipperkroen i Marstal. Mads Sander fortalte også lidt om de forgangne busture. På denne bus - tur var kravene for at komme med nemlig blevet skærpet lidt. Man skal nu være over 18 år, hvilket kun er naturligt, da man ellers ikke kan eller må nyde alkoholen. Desværre var de sidste par ture også gået lidt over gevind, så vores dejlige rare og supertålmodige buschauffør havde en lille bøn til os. Og til mine oplysninger er hans bøn blevet besvaret. Han har kørt busturen i en del år efterhånden og ved, hvad han kan forvente sig. Men vi er jo alle voksne mennesker og skal selvfølgelig opføre os derefter. Alt med flagstænger er også blevet boykottet. Og det er nu også for det bedste. For selvom vi er voksne og ansvarlige mennesker, er vi jo også kun mennesker med et indre barn som ikke skal udfordres for meget. Og slet ikke, når der er godt gang i festen. Nå, men tilbage til Dunkær Kro. Jeg tror, jeg har fundet grunden til at bus - turen kun bliver afholdt 2 gange om året. For hvis der hver måned skulle stoppes så mange mennesker ind på et så lille værtshus, ja så ville kroen give efter og simpelthen brase sammen. Der var mange mennesker på lidt plads, men hvor der er hjerterum, er der husrum. Og vi blev godt taget imod i Dunkær. Der blev givet en omgang og det var lige det, der skulle til, for at vi fra skolen faldt i snak med de lokale. Først da vi kom ind på kroen fik vi at vide, at vi havde en pause på kroen, der ville vare 45 min. Ja ja, tænkte jeg.»det er godt nok lidt for lang tid for mig. Hvad skulle vi dog lave der???«men pludselig var det blevet tid til at køre videre mod Søby. Tiden går jo hurtigt, når man er i godt selskab, og så skal det vist siges med det samme, at vi må have været i godt selskab hele tiden, for tiden fløj af sted. På vej mod Søby fik vi et ornitologisk foredrag om den sorte svane, som vist nok kun viser sig for de særlige udvalgte som tager på bustur Ærø rundt. Til vores held fik vi den at se hele to gange. Hovedtemaet for opholdet i Søby var mad. Derfor havde grilldamen i dagens særlige anledning fået en ekstra hjælper på. Der var mange munde der skulle mættes og grilldamerne i Søby klarede det hele med et smil på læberne. Efter Søby gik turen til Ærøskø - bing. Vi passerede for anden gang den 10 MARNAV METROPOLITAN

11 sorte svane. Alle i bussen sad med næserne mod ruden for at se fuglen. Hvis svanen havde set bussen, ville den have fået noget af en grim overraskelse. En bus fuld af unge mennesker med tuden op mod ruden med et vildt udtryk i øjnene. Alt dette, bare for en fugl. Stemningen var høj da vi nåede vores næstsidste stop. Igen var der godt selskab og de lokale tog godt imod os. Jeg syntes kun lige vi nåede at komme ind, og så skulle vi videre. Og så kom det sidste stop. Skipperkroen i Marstal. Det havde været super at besøge de 3 andre byer, men som man siger: Ude godt, hjemme bedst. Efter en rigtig god bustur med masser af flinke lokale folk og fremmede steder, var det rart at komme hjem til noget man kendte. Desværre var der en del som ikke tog med på det sidste stop. Men vi som gjorde fik en rigtig hyggelig aften. Og den fortsatte nede på Miss Sophy med (traditionen tro) gratis fadøl, (for medlemmerne) mellem kl. 23 og 24. Selvom busturen ikke varede lige længe for alle, var mit indtryk, at alle havde en rigtig god tur. Så jeg vil bare sige til Gorm, tak for en super bustur, jeg glæder mig til den næste. Og til vores buschauffør Jesper, tak fordi du gider blive ved med at høre på os og køre os Ærø rundt. Du gør det godt og vi er glade for, du gider. Aktivitetsplan for elevforeningen Hver uge: Badminton i Ærøhallen, mandag fra kl til Badminton og volleyball i Ærøhallen, tirsdag fra kl til Indendørs fodbold i Ærøhallen, fra onsdag kl til Fredagsbar, fra kl til Foreningens kontor er åbent tirsdag og torsdag fra kl til kl Alle aktiviteter er forbeholdt medlemmer af Marstal Navigatørforening! Ret til ændringer forbeholdes så hold øje med opslag. Mvh. Bestyrelsen LÆRERVÆRELSET EN OPRYDNING VAR IKKE NOK! Af Henrik Hagbarth Mikkelsen Vi er løbende blevet flere hoveder på lærerværelset, og har derfor overvejet forskellige muligheder for at skaffe ordentlige arbejdspladser til alle. Ombygninger og udbygninger har været på tegnebrættet hos forskellige arkitekter, men forslagene har ikke rigtigt stået mål med prisen, eller de ønsker vi havde. For eksempel vil vi meget gerne fortsætte med at sidde i samme lokale alle sammen, da vi mener at det kollegiale sammenhold, og den tvær - faglige sparring det giver, er vigtig for skolens særkende. Den simpleste løsning en oprydning er, tro det eller ej, heller ikke helt nok til at give rum nok for alle de nye. Derfor er vi kommet frem til det, for rygerne, hårde kompromis, at medarbejdernes rygelokale må sløjfes. Der - med kan døren til»kaffebaren«vendes ind mod eks-rygelokalet, der bliver til frokoststue, mødelokale, bibliotek med mere. Lærerværelset har dermed kun tre døre tilbage og iklædes samtidig helt nye arbejdsborde og skabe, så pladsen kan udnyttes mere optimalt end nu. Der bliver 13 arbejdspladser i det nye lokale, så der er plads til en enkelt gæstelærer, Ph.D.-studerende eller lignende. Vi satser på, at det»nye«lærerværelsesmiljø vil sikre, at en god del af undervisernes daglige forberedelse med fordel kan foregå på skolen, og at vi kan bibeholde de åbne døres politik, hvor de studerende kan føle sig velkomne også på lærerværelset. SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. MARNAV METROPOLITAN 11

12 SKOLESKIFT Af Milan Falsing Da jeg af redaktionen først fik opgaven med at beskrive, hvordan det var at skifte fra Simac, til Marstal Navigationsskole, tænkte jeg noget i stil med;»jamen det har jo været beskrevet før«. For jeg er jo absolut ikke den første, og sikkert langt fra den sidste, der skifter fra Simac til Marnav. Alligevel er jeg kommet frem til, at det egentligt kunne være meget sjovt at prøve at beskrive, hvordan det hele, set gennem mine øjne, forløb. For det første, så er der jo nogle helt åbenlyse forskelle på Marnav og Simac. Marstal uddanner udelukkende navigatører, mens Simac udbyder en bred vifte af uddannelser, der alt sammen har noget med det maritime at gøre. Alligevel syntes jeg nok, at det er muligt, at sammenligne f.eks. forholdene på de to institutioner. Først får I dog lidt info om min baggrund. De fleste er bekendte med, at hvis man studerer hos Mærsk, så er man også Dual. Det er en del af deres idèkoncept, og det er det, som de ønsker deres fremtidige studerende skal være. Derfor startede jeg også som Dual tilbage i 2005, hvor jeg fik kontrakt hos førnævnte. Jeg startede på værkstedsskolen, kom ud og sejle, og havnede på Simac i august 2006, for at starte på JO2. Lad mig lige starte med at slå fast, at jeg ingen intentioner har om at sige noget negativt om mine tidligere medstuderende! For de er alle sammen enormt kløgtige unge mennesker, med mindst samme ambitionsniveau som jeg selv. De ville selvfølgeligt også være skibsofficerer! Måden de gør det på, er bare anderledes end den, jeg selv valgte. Da vi startede på Simac, var vi godt 90 elever, der mødte friske op, klar til at tage vores skoletørn med godt mod. Da jeg forlod skolen igen, var der vel omkring 50 tilbage Hvordan det er gået siden da, kan jeg kun gisne om Allerede fra første færd, var det helt klart, at det der med at holde fore læsninger, det var slet ikke noget som jeg selv mente, var fornuftigt. Vi sad i et auditorium, ved små borde, og meget lidt bevægelsesplads. Noget som i den grad var med til at gøre, at man blev forstyrret, når man prøvede at følge med. Jeg syntes ikke specielt godt om undervisningsmetoden, og jeg forsøgte desperat at finde frem til en løsning, i håb om, at det måske blev bedre senere. Det var mit klare indtryk, at kursister desværre blev prioriteret højere end de studerende selv. Jeg håbede naturligt nok, at det kunne ændre sig senere, men desværre var de beskeder jeg fik, både fra de ældre studerende, ja selv fra skolens ansatte, at det ikke blev bedre med tiden, og de opfordrede mig til at stoppe, hvis jeg ikke brød mig om det. Det fik min motivation til at falde med et brag, og jeg tænkte, det ville jeg bare ikke mere. Lige præcis de ældre studerende er et lidt interessant kapitel i sig selv, fordi jeg mødte mange af dem til et såkaldt»core-value«kursus, som Mærsk holdte for sine studerende i Der fik jeg chancen for at spørge dem ind til, hvordan det hele foregik senere, og de resultater jeg fik tilbage, var på mange måder medvirkende til, at jeg valgte at skifte uddannelsesretning. Det hele resulterede i, at jeg i november 2006 bad om et møde med Mærsks Cadet Administration, hvor jeg fremlagde problemerne. Mærsk er jo i og for sig ikke Simac, men det er klart, at de har stor indflydelse, eftersom 90% af de studerende er deres elever. Svaret jeg fik, var dog at der ikke umiddelbart lå en løsningen på bordet, men at der blev arbejdet på sagen. Med dette svar in-mente stoppede jeg, og tog ud og sejle igen, parat på at starte på Marstal, som jeg absolut kun havde hørt positive ting om! (Først var jeg dog lige ind og runde 6 mdr. i Beredskabsstyrelsen, fordi jeg efterhånden var lidt træt af det hele. Det kan anbefales!) Jeg startede så på Marstal nu her i 2008, og jeg må indrømme, at mine forhåbninger og forestillinger til fulde er blevet indfriet! På Marstal bliver der taget rigtigt godt hånd om de studerende, og undervisningsmetoden er meget»down to earth«. Underviserne tager sig, ganske simpelt, tid til at undervise alle eleverne. Også ham på bageste række, som måske ikke helt er med. Derudover er det ikke sjældent man får en historie om de»gode gamle dage«, eller et venligt smil med på vejen, fra de super energiske lærere! Hvis man så efter timen stadig er i tvivl, så er der mulighed for at spørge de ældre studerende, eller evt. benytte sig af den lektiehjælp, som skolen udbyder, en time af pr. dag, hvor man kan få hjælp til de ting man nu har brug for hjælp til! Derudover, så bliver der også gjort rigtigt meget, for at de studerendes ophold på skolen skal være så behageligt og gnidningsfrit som muligt. På Marstal er der således 3 simulatorer, og derudover et helt klasseværel se fyldt med»små«enmands simulatorer, som bliver benyttet til supplement, til den normale undervisning, og skolen har sit eget skib,»pia«, som også bliver benyttet ifbm. undervisningen. Nu skal man jo ikke glemme, at Ærø er en ø. Ø et bogstav som alene kunne skræmme mig til at tænke»shit, det skal jeg godt nok ikke. Der sker jo sikkert ingenting«. Og der har de fleste faktisk ret. Der sker ingenting. Der er ingen diskoteker, ingen vild larm, eller højtråbende naboer. Til gengæld er der masser af muligheder for at udfolde sig kreativt. Skolen har sin egen forening (Marstal Navigatørforening), som arrangerer alskens kreativ udfordringer for sine medlemmer. Fodbold, Håndbold, Volleybold Ja, selv»det med brættet bold«den har sin egen båd, som medlemmerne kan benytte, og der bliver arrangeret ture til forskellige steder! Jeg plejede at syntes at skibsteknik var træls, at navigation var kedeligt, og at det egentligt bare skulle overstås. Jeg har totalt ændret holdning efter jeg skiftede. Til alle jer der går med drømmen om at starte, eller skifte til Marstal Do it! Der er ikke noget at fortryde! Du vil få al mulig assistance, hjælp, og du er garanteret en helt exceptionel god oplevelse! Marstal. STØT VORE ANNONCØRER 12 MARNAV METROPOLITAN

13 Navigatørelev Styrmand Skipper Vagtofficer Duale skibsofficer Aspirant Skibsfører Lods Overstyrmand Enestyrmand Offshore Havneassistent/foged Port captain Maskinmester g Ø Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i SØFARTENS LEDERE SØFARTENS LEDERE - DANSK NAVIGATØRFORENING om bord i fremtiden... Havnegade København K. Tlf. (+45) Fax (+45) mail@soefartens.org DENMARK BULGARIA MALTA POLAND PHILIPPINES TURKEY VIETNAM Ship management Crew management Chartering / agency Conversions & repair Inspection & docking Technical consultancy Projects & development Newbuilding supervision Procurement & spare parts ISM/ISPS/ISO14001 consultancy MARNAV METROPOLITAN 13

14 ESVAGT A/S HAR FOKUS PÅ UDDANNELSE Af Henrik Carstensen Klasselokalerne på Marstal Navigationsskole er for tiden fyldt godt op, f.eks. er der 53 elever tilmeldte i den ny opstartede skibsførerklasse. I takt med at de danske rederier vokser, mærker de den globale mangel på navigatører, flere rederier tager derfor mere aktiv del i uddannelsesdelen. ESVAGT er i øjeblikket i gang med en flerårig udvidelse af flåden. I 2007, betød 4 nye skibe 80 nyoprettede stil - linger for Esvagt. I 2008, vil min. 50 nye stillinger komme til og i 2009 vil yderligere 100 nye kollegaer støde til, samlet en udvikling på ca. 230 nyoprettede stillinger over en periode på 3 år. Rederiet vil i denne periode, og fortsat få brug for mange typer af medarbejdere lige fra ubefarne skibs - assistenter til styrmænd. ESVAGT har altid haft tradition for at uddanne og omskole folk fra bl.a. fiskeriet til handelsflåden. En del fiskere har fået deres omskoling fra fisker til skibsassistent/styrmand. ESVAGT opmuntrer deres skibsassistenter og kystskippere til at uddanne sig til sætteskippere. De er yderlige også villige til at bakke folk ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A 5960 Marstal Tlf Fax aeroe-bog@post. tele.dk BØGER PAPIRVARER op med økonomisk hjælp fra deres nyoprettede udannelsespulje. Derudover planlægges fleksible udmønstringer så folk er hjemme til vig - tige perioder i undervisningen. Nogle sejler 2 uger ude og 1 mdr. hjemme. Andre fordeler fagene over 3 seme - stre i stedet for 2 semestre. Andre igen sejler på fuld tid, men opmuntres af rederiet og tørnen planlægges flek - sibelt, så man er hjemme til eksamenen. Atter andre tager orlov i hele skoleperioden. ESVAGT s skibe er udstyret med v-sat, så det er muligt for eleverne at hente dagens lektier og se hvilke opgaver lærerne lægger ud på nettet. Spørgsmål og lignende klares pr. mail og uden at det koster eleven en krone. Alle disse tiltag skulle gerne medvirke til en høj grad af trivsel og fleksibilitet både for de nuværende ansatte samt alle de nye som kommer til over de næste mange år. Dette er naturligvis en stor udfordring både for organisationen som helhed, men selvfølgelig også for den enkelte ansatte, da man naturligt møder mange nye kollegaer som skal trænes op i sikkerhed og sikkerhedsprocedurer som er ESVAGT s vare mærke. Skibsfører Single Purpose Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN

15 FRA HF TIL NAVIGATØR Af Bo Larsen Engang i sommeren 2003 startede jeg på Marstal Navigationsskoles ungdomsuddannelse kaldet HF-søfart. Det er alligevel et par år siden, og inden det meget velfortjente»boom«denne uddannelse senere oplevede. Men ikke desto mindre startede ca. halvtreds håbefulde unge, (og et par ældre) mennesker det år. Det var en meget blandet flok, men alt i alt kom vi rigtig godt ud af det med hinanden, og om ikke andet, havde vi da en ting til fælles, (øl). De tre år på skolen forløb uden gnidninger af nogen betydelig karaktér, og efter det valgte jeg, at lade mig hverve af Herning-Shipping. Hvis no - gen er i tvivl, sejler de kemikalier. Min første påmønstring skete den 16. november i Vasto, Italien, som også forløb uden komplikationer, men des - værre vidste jeg, at hvis jeg ville starte på skolen sammen med mine kamme - rater, skulle jeg snuppe tolv måneders sejltid inden for de næste tretten. Så det endte med to gange seks må neder, men jeg vil i hvert fald foreslå folk at påmønstre som styrmandsaspirant frem for ubefaren skibsassistent, om ikke andet, så fordi man kan»cutte«sin sejltid ned til tolv måneder i stedet for de atten måneder man skal have som ubefaren. Efter de tolv måneder på søen, skulle jeg vende tilbage til skolen, det var lidt mystisk at være en af de store drenge på skolen, dette er sagt med et glimt i øjet. Men det var også utrolig dejligt at være tilbage i vante omgivelser, med dette mener jeg især lærerne og skolens ledelse, men der var dog også et par kendte ansigter i klassen. Fordelen ved at være gammel HFelev i Marstal, må uden tvivl siges, at man kender stedet og ikke mindst lærerne, der var ingen»is«der skulle brydes mellem os og de lærere vi tidligere havde haft. Man kan også tale om fordele ved at have været aspirant, udover det som tidligere nævnt vedrørende sejl - tiden, så tillader aspiranttiden også meget mere tid på broen end din tid som ubefaren ville have gjort, og du STORE BADEDAG vil blive instrueret meget mere i ar - bejdsledelse end en ubefaren. Men hvad er konklusionen? Hvis du har gået eller går på HF-søfart og gerne vil prøve kræfter med de mange tilbud Det Blå Danmark tilbyder, kan jeg kun råde jer til at tage jeres Navigatør uddannelser på Mar - stal Navigationsskole, for som de selv siger: På Marstal Navigationsskole fås Danmarks bedste maritime uddannelser. Af Bitten Hollænder Bram Den 13. februar havde vi store badedag i svømmehallen i Marstal, hvor foreningen havde lejet svømmehallen i 2 timer. Jeg mødte glad op kl med en klassekammerat under armen og tænkte, nu skulle der være gang i den svømmehal. Men jeg blev desværre slemt skuffet. Vi var de eneste officersstuderende hele aftenen. Til gengæld var der omkring 12 HF ere som støttede op om foreningens arrangement. De havde næsten alle legesagerne ude i vandet og de hyggede sig gevaldigt. Så selvom at fremmødet var lidt tamt, var det nu alligevel en sjov aften. Men jeg håber nu, at der dukker nogle flere medlemmer op til vores næste badedag. For flere deltagere, desto mere sjov. Helsingør Brand- og Dykkerskole 5 dages kurser for: Navigationsskoler Maskinmesterskoler Grund STWC 95 Brandleder STWC 95 Genopfriskningskurser MARNAV METROPOLITAN 15

16 STUDIETUR TIL HAMBURG MARTS Nogle linjer om studieturen til Hamburg Af Bardur Bernhardson, 4. semester Det hele starter med godt humør i turistbussen, med høj musik og ligeså høje forventninger til den meget omtalte studietur til Hamburg. Det første besøg er det internationale sømandscenter»duckablen«. Her bliver vi præsenteret for lederen, som viser os centerets mange faciliteter, hvor det der vakte mest opmærksom var det såkaldte»bederum«. Det kan bruges af alle interesserede eller dem der ønsker lidt fred og ro i sjælen. Og endnu mere imponerende ved det er, at rummet kan benyttes af hele 7 forskellige religioner på samme tidspunkt. Umiddelbart virker det som om dette ikke kan lade sig gøre, men lederen for sømandscenteret sagde, at der aldrig nogensinde havde været problemer i den forbindelse. Det sidste vi oplever på sømandscenteret er en meget imponerende præsentation om»heavy lift«af selveste rederen for SAL Shipping. De har endvidere et stort løft en gang i april måned i år, hvor Marstal Navigationsskole er inviteret. Dagen efter kommer vi også ud at sejle i Hamburgs havn, hvor vi blandt andet ser Blohm+Voss værftet som har verdens næststørste flydedok. Der næst til en varm velkomst og god præsentation af Hamburg VTS station, hvor vi hører om deres fremtidige planer og mange muligheder. Efter det fik vi muligheden for at komme med på et slæbearbejde hos slæbebådsrederiet Fair Play. Her kommer vi meget tæt på tingene, får endda mulighed til selv at manøvrere den store slæbebåd og hermed få vi et meget tydeligt overblik over, hvordan en arbejdsdag er hos den vagthavnende navigatør i slæbebådsrederiet Fair Play. Vi afslutter stille og roligt på søndag med gudstjeneste og brunchbuffet i den danske sømandskirke, som er den mest»moderne«kirke jeg nogensinde har set. Med designerlamper og FOR FEDT»Studietur med masser af faglighed, fest og farver! Det skal gentages!«siger Jesper Rosenmai og Anders Keller. Foto: Majbritt Henriksen. pyntet med mere poleret krom, end der er i en hel motorcykelklub. Alt i alt kan siges at det har været en meget god tur fyldt med oplevelser, hvor man virkelig har set det bedste af Hamburg. Man kan kun håbe at lignende arrangement kan gentages. LÆSSET MED MARSTAL Slæbebåden»FAIRPLAY 7«på vej med 8 studerende ombord. Foto: Bitten Bram. SOMMER OG SOL studerende på vej fra besøg på VTSén til rundvisning på slæbebådene. Foto: Stefan Evers. TÆT PÅ De studerendes udsigt fra broen på slæbebåden»fairplay 7«. Foto: Kristian Stevnsborg. 16 MARNAV METROPOLITAN

17 Bugsering af tons containerskib Af: Sune Blinkenberg Egentlig skulle vi bare have haft rundvisning på et par af slæbebådsrederiet Fairplay s slæbebåde, men da vi står på agterdækket af en af slæberne, vinker de os over på slæberen på siden af os. De skal ud og bugsere et tons containerskib ind til kaj. En hurtig rundspørge og 2 minutter senere står vi 7 forventningsfulde navigatørstuderende på broen af en 3200 hk slæbebåd men to azimutter som fremdrivning. Inden længe er vi fremme ved containerskibet, vi skal være den forreste slæber.»this is the most dangerous position for a tug«griner kaptajnen. Og alle er da også enige om, at det gav et lille sug i maven, da vi næsten sidelæns og med ca. 5 knobs fart, sejlede under to meter fra bulbstævnen på containerskibet, alt imens bådsmanden fra agterdækket forsøger at få fat i kastelinen. Da containerskibet er inde ved sin plads, lader vi forhaleren gå, og sejler ned på låringen for at skubbe hende helt ind til kajen. Da vi er på vej tilbage spørger kaptajnen om der er nogen der kunne tænke sig at prøve»håndtagene«. Efter at alle der havde lyst, har prøvet, står jeg ved roret. Vi nærmer os kajen, og skipperen siger at jeg jo bare kan lægge hende til, hvis jeg har lyst. Selvfølgelig vil jeg gerne prøve dét! Det viste sig dog at være et del mere vanskeligt end de enkeltpropellede skibe jeg før havde manøvreret. Så lidt før kajen tog kaptajnen over igen, og demonstrerede med en håndsvending, hvordan de mange heste skulle tæmmes. Denne fantastiske oplevelse var kun en enkelt af en hel weekend fuld af velplanlagte events, med et helt utroligt højt fagligt indhold. For at nævne i flæng hilste vi på både den danske og tyske sømandskirke, SAL shipping et af verdens førende heavylift rederier, lastskibe fra to generationer, VTS stationen, Hamborg havnelodser, en kulfyrede isbryder og jeg kunne jo blive ved. En stor tak til alle vores sponsorer. Besøg på SS Rickmer Rickmers Af Jesper Rosenmai og Anders Keller Efter en tur med slæberen Fairplay 7, var næste stop på vores maritime klap jagt gennem Hamborg, den 3 mastede bark»rickmer Rickmers«(o p - rindelig fuldrigger). Her ventede øller og rejemadder, i lastrummet som var apteret som maritim restaurant, efter alle kunstens regler. Derpå en guidet tur rundt i alle kroge og kanter af den nittede stål bark fra Bygget på et værft i Bremerhafen. Hvor efter den sejlede som fragtskib på østen, og sidenhen med krudt for englænderne under 1. verdenskrig. I 1920 ombygget til skoleskib for den portugisiske marine og endte som flydende»alt mulig«lager i Lissabon. I 1983 blev skibet overtaget af den tyske forening Windjammer für Hamburg, og i løbet af 4 år blev den bygget om til det museumsskib, den er i dag. Meget museums skib, er der dog ikke tale om. Der var ikke gjort noget for NÅ SÅDAN! Anne Sophie Brygger ser på mens kaptajn Ingo Schmidt bugserer et stort RO/RO skib. Foto: Martin Suurballe. GENIALT STED Den danske Sømandskirke, der bakkede op med velsmagende måltider og gudstjeneste. Foto: Stefan Evers. 1. SEMESTER STYRER Kristian Stevnsborg manøv - rerer slæbebåden Fairplay 7 ind ad Elben. Foto: Ulrich Skoubo. MARNAV METROPOLITAN 17

18 at bringe skibet tilbage til nogle af de mange perioder den havde gennemlevet. Der var i stedet skabt en kunstig maritim kulisse med en del misfor - ståede effekter, ærgerligt. Efter endt rundtur var vi nu klar til en time på ryggen, på kammeret i sømandshjemmet, før vi indtog Reberbahn, startende med»bøfhuset«på torvet. Læs om det lokale i Ærø Ugeavis! Studietur til Hamborg Foråret 2008 Af Anne Sophie Pedersen og Martin Suurballe Allerede på turen derned, var bussen fyldt med godt humør og alle var spændte. Det første vi skulle se var sømandsklubben Duckdalben, hvor lederen bl.a. viste os, hvordan man havde kapacitet til at betjene syv forskellige religioner. Samt et spændene foredrag om heavy lift industrien holdt af Lars Rolner fra SAL Shipping. Aftenen blev sluttet af med hyggelig skafning på sømandskirken. Næste dag var der lige fra morgenstunden planlagt en lang dag i søfartens ånd. Her kan der nævnes fremvisning af VTS Hamburg. Hamburg pilotstation, sejlads med slæbebåd og besøg på tre museumsskibe. Alt hvad vi så var meget spæn - dende, men det der tog helt klart tog størstedelen af vores interesse, var fremvisningen af»stettin«en damp - drevet isbryder fra Dette skyldes, at vi begge har baggrund som junior maskinmester, det gør det svært at stå for en stor gammel dampmaskine. Også sejladsen med slæbebåd var spændende, da man fik en sjælden mulighed for at se en fortøjningsoperation fra slæbebådens synspunkt. Alt i alt en meget spændende tur, som jeg vil håbe at fremtidige studerende på Marstal Navigationsskole vil få mulighed for. Min mening omkring vores tur til Hamborg Af Dan, sætte 1, studerende på Marstal Navigationskole. SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING Nordre Kajgade 9A DK-5700 Svendborg Tel: Fax: info@svendborgbugser.dk Web: Jeg syntes Navigatørforeningen fik strikket en rigtig god studietur sammen som havde et fint og passende indhold. Det var nogle spændende aktiviteter så som at opleve VTS centeret i Hamborg og det at komme om bord på de forskellige slæbebåde samt diverse skibsmuseer. Håber der fremover vil blive mulighed for flere arrangementer i sam - me stil som turen til Hamborg. Marstal Navigatørforening takker følgende for deres økonomiske støtte til vores studietur til Hamburg den marts 2008: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE MARSTAL SKIPPERFORENING REDERIET JUNIOR APS SØFARTENS LEDERE ÆRØ UGEAVIS ÆRØ KOMMUNE ÆRØFÆRGERNE SØBY-MOMMARK RUTEN REDERIET A. P. MØLLER CLIPPER GROUP SVENDBORG BUGSER REDERIET SAL SHIPPING, HAMBURG ESVAGT 18 MARNAV METROPOLITAN

19 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Kursusplan - åbne kurser 2008 Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr ,-. Starter: 21. april maj - 4. august september november. Specialkursus for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: 5. maj august september november. Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,-. Starter: 9. juni august november Specialkursus for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4½ dage): Pris kr ,- Starter: 14. april oktober. Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 8 september. Chemical Tanker Operation (conducted in English) (4 days): Price kr ,-. Course will start: 19 May. Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage) Pris k ,- og i færger (3 dage): Pris kr ,-. Starter: 13. maj august december. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 21. april - 3. november. Inspektion, syn og nye regler i tørlastskibe (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 3. september. Chemical Tanker Opdatering (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 1. september - 8. december. Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage): Pris kr ,-. Starter: 28. maj - 3. november. HEAVY LIFT (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 2. juni september. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 6. oktober. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 26. maj. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 26. maj. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 20. oktober. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,-. Starter: 27. oktober. GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 19. maj - 3. november. ROC: (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 27. oktober. GMDSS nødprocedure kursus (1½ dag): Pris kr ,-. Starter: 14. maj. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 11. august. Ice navigation (4 days): Max 9 persons: Pris kr ,-. Starter: 24. november. On Board ECDIS (Varighed cirka 4 5 dage): Pris kr ,- pr. døgn pro rata for en besætning. Kontakt os venligst for nærmere oplysninger om dette kursus. ECDIS kursus (4 dage) (max 10 deltagere): Pris kr.7.660,-. Starter: 9. juni august november. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 19. maj - 4. august oktober. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 28. april november. Bridge Team Management i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 2. juni - 8. december. Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Team Management genopfriskningskursus (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: Aftales med skolen. Der tillægges ikke moms på ovenstående priser. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Tilmelding kan også ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Yderligere oplysninger: Kursusafdelingen direkte: Telefon Telefax: Vi starter skipperuddannelse og uddannelsen til seniorofficer (skibsfører) i januar og august 2008 For studerende, der ikke opfylder kravet om 10. klasse starter Marstal Navigationsskole forberedelsesklasse (12 uger) den 15. september 2008 således, at man i januar 2009 kan starte på sætteskipperuddannelsen eller skibsfører uddannelsen. MARNAV METROPOLITAN 19

20 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 20 MARNAV METROPOLITAN