EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
|
|
- Michael Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
2 Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, DK-8830 Tjele, Ekstruder, som er opstillet ved AU Foulums biogasanlæg. Foto: Henning Lyngsø Foged. Rundballer med fortørret enggræs fra Nørreådalen, som skal rives op og ekstruderes før de fødes ind i AU Foulums biogasanlæg. Foto: Henning Lyngsø Foged. Henning Lyngsø Foged, Agro Business Park, samt Mogens Møller Hansen og Henrik B. Møller, AU Foulum. Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening, som også har bidraget med fotos. Dato November 2012 Denne pjece er medfinansieret af EU s Østersøprogram, og udarbejdet af Agro Business Park og AU Foulum i regi af Baltic Compass. Baltic Compass er et strategisk projekt, som arbejder for at fostre løsninger til gavn for landbrug og miljø i Østersøregionen. Projektets 22 partnere repræsenterer nationale myndigheder, interesseorganisationer, videnskabelige institutter og innovationscentre fra landene i Østersøområdet. Læs mere på Part-financed by the European Union European Regional Development Fund 2 Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
3 Ekstrudering giver fast plantebiomasse gode egenskaber til sam-forgæring med gylle >> Det væsentligste substrat i biogasanlæg er gylle, som normalt udgør den væsentligst del af den biomasse, som indfødes i biogasanlæg. Det er imidlertid afgørende for en rentabel biogasproduktion, at energiindholdet i den organiske del af biomassen, som indfødes er så høj som muligt. Normalt kan man pumpe med flydende biomasse op til et indhold på 12,5 % tørstof, og det er væsentligt mere end gylles typiske indhold af tørstof på 4-9 %. Fast plantebiomasse som enggræs og dybstrøelse kan bringe tørstofprocenten op, og ved at forbehandle det med ekstrudering opnår man at det bidrager markant mere til biogasproduktionen, og ikke skaber problemer ved forgæringen. Anaerob forgæring af husdyrgødning er en teknologi, som indebærer en række fordele for vandmiljøet, klimaet og fødevaresikkerheden. Da gylle fra kvæg og svin med kun 4 9 % tørstof (se Tabel 1) udgør langt den største del af husdyrgødningen er det imidlertid vanskeligt at lave en rentabel biogas produktion; de % vand i gyllen gør biogasproduktionen lav i forhold til investeringsudgifter i opbevaring og omkostninger til opvarmning, omrøring og pumpning. TYPISK KVALITET AF SVINE- OG KVÆGGYLLE (GNS. FRA AGRO-TECHNOLOGY-ATLAS.EU). % tørstof Kg N / ton Kg NH4+-N / ton Kg P / ton Kvæggylle 8,93 4,06 2,33 0,89 Svinegylle 5,48 4,53 2,98 1,22 Anvendelse af afgrøder som majs har fået en vis udbredelse og giver et godt biogasudbytte. Ulempen er at disse afgrøder i forhold til affald har en høj pris, som desuden er følsom overfor kornprisen. Desuden beskyldes afgrøderne for at beslaglægge jord, som ellers ville kunne være anvendt til dyrkning af fødevarer. I både Danmark og Tyskland er det besluttet at indføre regler for at begrænse anvendelsen af majs til biogasproduktion. Den generelle holdning er at biogas skal produceres på biprodukter og affaldsstoffer. I denne forbindelse er det interessant, hvis man kunne øge gyllens tørstofprocent med dybstrøelse, græs fra naturarealer og halm. Disse biomasser bliver der pga. ændrede produktionssystemer i landbruget mere og mere af, de er gratis ud over omkostninger til håndtering. Denne pjece fortæller, hvordan man med ekstrudering kan øge deres egnethed og potentiale til biogasproduktion. Rentabel biogasproduktion forudsætter at gyllen blandes med mere tørstofrige substrater, sådan at tørstoffet i den indfødede biomasse når op på %, idet man normal ikke kan pumpe væsker med mere end 12,5 % tørstof. Når man vælger det eller de substrater man vil anvende til sam-forgæring, så er specielt tre ting væsentlige: Biogaspotentialet Prisen Bæredygtighedskriterier Affaldsprodukter fra fx fødevareforarbejdning er velegnede til samforgæring, men mængderne er begrænsede, og nye biogasanlæg har svært ved at finde denne slags organiske affaldsprodukter, som de kan købe. KLØVERGRÆSENSILAGE FØR (TIL HØJRE) OG EFTER (TIL VENSTRE) EKSTRUDERING. FOTO: MICHAEL TERSBØL. Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion 3
4 Muligheden for at anvende fast plantebiomasse i biogasanlæg har mange fordele >> Ekstrudering af græs fra naturarealer eller af dybstrøelse øger disse biomassers biogaspotentiale med ca. 30 % ved kort opholdstid, men indebærer desuden en række andre fordele: Det kan medvirke til at begrænse næringsstoffers udvaskning til vandmiljøet, det kan fremme vækst af den økologiske produktion af specielt vegetabilske fødevarer, det kan danne basis for en mere afbalanceret indfødningsplan samt en superoptimering for biogasanlæg. Her ud over er det et væsentligt forhold, at ekstrudering gør det muligt at anvende faste biomasser, som er gratis, ud over håndteringsomkostningerne. Øget biogasproduktion Den helt væsentlige fordel ved ekstrudering er at man kan indføde og håndtere fast biomasse i et vådforgæringsanlæg, foruden at man opnår væsentligt højere biogasudbytte af den ekstruderede faste biomasse se nedenfor. VED EKSTRUDERING AF DYBSTRØELSE MED HØJT INDHOLD AF HALM OPNÅR MAN AT DETS BIOGASPOTENTIALE ØGES MED CA. 30 % VED KORT OPHOLDSTID, OG SAMTIDIG ELIMINERES DE TYPISKE HÅNDTERINGSMÆSSIGE PROBLEMER VED ANVENDELSE AF DYBSTRØELSE TIL BIOGASPRODUKTION. Ekstrudering er en teknologi, som ellers kendes fra foderproduktion, hvor den benyttes til at øge fordøjeligheden af næringsstofferne. EKSTRUDERING ER EN MEGET VOLDSOM MEKANISK PÅVIRKNING, DER SKER MELLEM TO VALSER, HVER MED EN STOR MOTOR FOR ENDEN, SOM DREJER MOD HINANDEN. EKSTRUDERINGEN ÅBNER CELLESTRUKTURER MED HØJT INDHOLD AF LIGNIN. Re-cirkulering af næringsstoffer Vedvarende græsarealer anvendtes tidligere til afgræsning af kreaturer, får og heste, men tendensen går imod mindre afgræsning af malkekvæg i lande som Danmark, der endnu ikke har indført krav om afgræsning af dyrevelfærdsmæssige årsager. Af denne årsag ser man oftere og oftere at de vedvarende græsarealer ligger ubenyttet hen, idet der dog er krav om at de holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, hvilket betyder at bevoksningen skal slås af mindst en gang om året. 4 Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
5 I Danmark omfatter landbrugsarealet kun omkring 10 % vedvarende græs, mens det for EU som helhed udgør op mod halvdelen af arealet. En stor del af arealerne er typiske engarealer, dvs. arealer der grænser op til vandløb, søer eller havet, i tæt forbindelse med vandmiljøet. Vedvarende græsarealer, som ligger i forbindelse med vand, afgiver de næringsstoffer som findes på arealerne til vandløbene når plantemassen forvitres om vinteren, uanset om disse næringsstoffer kan føres tilbage til landbruget. Plantemassen fra 1 ha med vedvarende græs vil typisk indeholde 150 kg N og 15 kg P per ha. Hvis man kan høste disse arealer og anvende dem til biogasproduktion opnår man altså, at man recirkulere næringsstoffer, som ellers kunne være tabt til skade for vandmiljøet. men forbrugerne køber også vegetabilske produkter i stor stil, fx grøntsager og cerealier. For økologiske landbrug er det normalt sådan, at kvælstoffet er den mest begrænsende produktionsfaktor, idet man ikke anvender kunstgødning, og enhver form for økologisk fødevareproduktion har hidtil været forbundet med egen produktion af husdyrgødning eller import af konventionel husdyrgødning. Ved at indhøste bevoksningen på ellers uudnyttede vedvarende græsarealer, anvende det til biogasproduktion, og bruge forgæringsresten som gødning på markerne, kan man Forbedre vegetabilsk økologisk fødevareproduktion uden husdyrhold; Blive selvforsynende med både energi og næringsstoffer, i tråd med de økologiske principper. Ekstrudering af faste plantebiomasser kan med andre ord blive en væsentlig teknologi, som kan bidrage til en fortsat ekspansion af den økologiske produktion. UUDNYTTEDE AREALER MED VEDVARENDE GRÆS LIGGE OFTE I FORBINDELSE MED SØER ELLER VANDLØB. Økologisk biogas Siden reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992 er antallet af økologiske bedrifter steget dramatisk i alle medlemsstater. Mere end 15 % af landbrugsarealet i Østrig og mere end 10 % i Sverige er nu økologisk drevet. Økologisk mælk betragtes som det mest succesfulde økologiske produkt, NÆRINGSSTOFFORSYNINGEN TIL ØKOLOGISK GRØNSAGSPRODUKTION KAN VED HJÆLP AF EKSTRUDERING OG BIOFORGASNING BASERES PÅ HØST AF BEVOKSNINGEN PÅ UUDNYTTEDE ENGAREALER. FOTO: MICHAEL TERSBØL. Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion 5
6 Afbalanceret indfødning i biogasanlæg Optimal biogasproduktion baserer sig på en indfødningsplan, hvor næringsstofferne er så fordøjelige som muligt, og desuden afbalanceret i forhold til den mikrobiologisk baserede metandannelse. En indfødningsplan baseret på flere forskellige biomasser giver som udgangspunkt en mere stabil biogasproduktion fordi næringsstofferne komplementerer hinanden; det som er i underskud i en biomasse er måske i overskud i en anden. Et af de forhold som er væsentlige for biogasproduktionen er forholdet mellem kulstof og kvælstof, C:N-forholdet. Et optimalt C:N forhold ligger mellem 20 og 30, men i svinegylle, er det ofte lavere, og i kvæggylle ofte højere. I enggræs og dybstrøelse er der ofte et lavt C:Nforhold, og anvendelse af det sammen med svinegylle skal derfor ske i et omfang, der ikke øger C:N forholdet til mere end 30. Superoptimering på biogasproduktionen Som nævnt i foregående afsnit kan man ikke pumpe væsker med højere tørstofindhold end ca. 12,5 %, og biogassen produceres på basis af det organiske tørstof, hvilket gør at gærrestens tørstofindhold ofte er på ca. det halve, nemlig omkring 4-6 %. Da man indføder den ekstruderede biomasse separat, og altså ikke behøver pumpe det ind i forgæringstanken, så kan man faktisk operere med større indhold af tørstof i forgæringstanke end normalt, hvilket medfører en højere biogasproduktion pr. m3 reaktortankvolumen og pr. døgn. Ekstrudering muliggør anvendelse af biomasse uden alternativ værdi De biomasser som man med fordel kan ekstrudere er ellers uudnyttede grøntafgrøder fra enge og andre vedvarende græsarealer, samt dybstrøelse. Anvendelse af disse biomasser indebærer, ud over de andre nævnte fordele, at de ud over omkostninger til håndtering er gratis at anvende, da de ikke har nogen alternativ værdi. Dybstrøelse kan man dog tillægge en værdi som husdyrgødning, men denne værdi bliver jo bare endnu højere ved ekstrudering og bioforgasning. Ekstrudering er dermed en teknologi som udgør et attraktivt alternativ til anvendelse af fx majsensilage til at booste den gyllebaserede biogasproduktion med. PÅ AU FOULUMS BIOGASANLÆG LÆSSES RUNDBALLER MED FORTØRRET ENGGGRÆS OP I BIO-MIKSEREN, SOM DEREFTER FØDER DET OVER I EKSTRUDEREN, HVORFRA DET FØDES IND I FORGÆRINGSTANKEN. UD OVER LÆSNINGEN, REGULERES PROCESSEN AUTOMATISK. 6 Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
7 Pilotprojekt på AU Foulums biogasanlæg >> Biogasanlægget på AU Foulum blev indviet i Det omfatter et anlæg i kommerciel størrelse, som behandler husdyrgødningen fra alle husdyr på forsøgsanlægget, en hal med 2 x 10 m3 og 2 x 30 m3 forgæringstanke til laboratorieforsøg i storskala, samt en række mini-anlæg med 125 liters forgæringstanke. Biogasanlægget danner på grund af dets konfiguration og de tilknyttede teams af biogas- og biomasse forskere et unikt grundlag for biogasforskning på højt niveau. Den installerede ekstruder udgør et af elementerne i en videreudvikling af biogasanlægget til at blive et egentligt bioraffinaderi. AU Foulums biogasanlæg AU Foulums biogasanlæg blev etableret i 2006 med henblik på at kunne udføre forskning i biogasproduktion på højt niveau. SKEMATISK OVERSIGT OVER AU FOULUMS BIOGASANLÆG FØR OPSTILLING AF EKSTRUDEREN. På figuren er Reaktor 1 en forgæringstank i kommerciel størrelse, Procesbygning 1 indeholder fire komplette biogasanlæg med forgæringstanke på 2 x 10 m3, henholdsvis 2 x 30 m3. Forsøgshallen indeholder et antal mikro-anlæg med forgæringstanke på 125 liter. Biogasanlægget omfatter desuden i mandskabsbygningen et veludstyret laboratorium. Det unikke anlæg er derfor ideelt til gennemførelse af et væld af typer af udrådningsforsøg. Videreudvikling til bioraffinaderi AU Foulum ønsker imidlertid at videreudvikle anlægget til et egentligt bioraffinaderi, så man kan håndtere flere typer biomassser, give dem flere forskellige behandlinger, og raffinere og konvertere dem til flere forskellige produkter end blot biogas og gærrest. Et af de mest presserende ønsker er at kunne ekstrudere biomasse som dybstrøelse samt græs fra enge og andre vedvarende græsarealer. Ønsket baserer sig på at kunne afkoble den stadig stigende økologiske produktion af vegetabilske fødevarer fra økologisk husdyrhold og skaffe sig næringsstoffer til gødskning på anden vis; at arbejde for målsætninger om bæredygtighed i bioenergiproduktionen; og at støtte op om de politiske målsætninger om et biobaseret samfund. Ekstruder-anlægget Investeringen i ekstruder-anlægget omfatter ud over selve ekstruderen desuden en bio-mikser, som river rundballerne op og føder ekstruderen, samt transportbånd og snegle til at føde det ekstruderede materiale ind i forgæringstanken. Ekstruderen er placeret i en åben og uisoleret stålhal, og styresystemet og elforsyningen til den i et separat rum. Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion 7
8 Den samlede investering har været på , hvoraf selve esktruderen har kostet BIOMIXEREN TIL VENSTRE FØDER AUTOMATISK DEN OPREVNE BIOMASSE IND I EKSTRUDEREN, HVORFRA DET FØRES VIDERE TIL FORGÆRDINGSTANKEN. ET RUM BAG EKSTRUDEREN INDEHOLDER STRØMFORSYNING OG STYRESYSTEM. 8 Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
9 Monitering, registreringer og analyser >> Ekstruderen har været anvendt til fortørret enggræs, dybstrøelse samt majsensilage. Ekstrudering af fortørret enggræs og dybstrøelse har som forventet øget disse biomassers biogasudbytte med ca. 30 %. Derimod har majsensilagen ikke fået nogen nævneværdig øgning af bigaspotentialet ved ekstrudering. Energien forbrugt til biomixer og ekstruder har kun udgjort ca 7 % af energien i den øgede biogasproduktion. Indkøring Anlægget blev afleveret primo august 2012 og har herefter behandlet ca. 15 tons biomasse dagligt med varierende tørstofindhold. Inden aflevering af anlægget blev der udført to kapacitetstest, den første skulle eftervise biomikserens kapacitet og den anden skulle eftervise anlæggets totalkapacitet. Testen af biomikseren efterviste at der kan oprives en rundballe på max. 10 minutter og det er muligt at have ca. 7 baller i mikseren. I en normal driftssituation vil der efterfølgende blive fyldt biomasse med lavere tørstof oven i enggræsset, det kan f.eks. være dybstrøelse, græs-, eller majsensilage så der opnås en blanding på tørstof %. Testen af det samlede anlægget blev udført på et miks af enggræs og græsensilage med et samlet tørstof på ca. 55 %. Her er anlæggets samlede kapacitet målt til 1,4 tons, hvilket indfrier forventningerne om en samlet anlægskapacitet på 30 tons pr. døgn ved tørstof. 55 % Forventningerne til anlægget er pt. blevet indfriet da. det har været muligt at tilføre anlægget ekstra tørstof, således tørstofprocenten i reaktoren er forøget fra omkring 5 % til 8 9 %. Gasproduktionen er samtidig forøget så der i dag produceres omkring m3 biogas/døgn på anlæggets m3 reaktor. Ekstruderede biomasser I driftsperioden fra august til november 2012er der behandlet følgende biomasser på ekstruderanlægget: Enggræs (tørstof 70 85) Dybstrøelse (tørstof 25 45) Kløvergræs (tørstof 80 85) Halm (tørstof 75 85) Alm. græs- og majsensilage (tørstof 25-35) Biomasserne blandes i mikseren så der opnås et tørstof på omkring 50 % på de biomasser som tages ind via ekstruderanlægget. I perioden er fra august til november 2012 er der ca. behandler tons. Øget biogasudbytte Der er udført biogas forsøg med græs, dybstrøelse og hvedehalm. Der opnås et betydeligt ekstraudbytte ved ekstrudering. Ekstra udbyttet med de 3 produkter er % ved dages udrådning, og ved langtidsudrådning er ekstraudbyttet 1-10 %. Hvis opholdstiden er tilstrækkelig lang er der således en begrænset effekt. Til gengæld muliggør ekstruderen en langt højere belastning af reaktoren ved lavere opholdstider uden problemer med flydelag. Strømforbrug Der har været udført en række forsøg med biogaspotentialer af halm, græs og fast husdyrgødning, herunder effekt af ekstrudering. Kapacitet og energiforbrug ved forbehandling er blevet målt og der er blevet foretaget en del justeringer for at optimere driften. I figur 2 er energiproduktion og forbruget for 3 biomasser illustreret. I dybstrøelse og enggræs opnås der en stor energigevinst ved ekstrudering, som kun i mindre omfang ophæves af energiforbruget % af den ekstra energi der udvindes, bruges til forbehandlingen. Energiforbruget til ekstruderingen er meget afhængig af tørstofindholdet i biomassen. Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion 9
10 Kwh/tons materiale Energibalancer Ventetid ved dosering af baller, der kan doseres minimum 1 balle hver 10. minut. I alt ca. 6 7 baller, hvilket bliver 2,5 til 3 tons Mix med andre biomasser med lavt. tørstof f.eks. græsensilage. Tidsforbruget pr. tons enggræs bliver således omkring 20 minutter pr. tons og den samlede tid pr. blanding bestående af ca. 50 % enggræs og ca. 50 % græsensilage vil være ca. 15 minutter pr. tons med et tørstof omkring 50 % for den færdige blanding. Andre udgifter og omkostninger De 4 måneders drift vi pt. har haft er en forholdsvis kort periode til at konkludere hvad vedligeholdsomkostningerne bliver pr. tons, dog kan vi se at der er stor slid på ekstruderen og vi forventer at de ca. 10 kr. pr. tons vi tidligere har kalkuleret med ikke vil være tilstrækkelig. 0 Ekstra gas ved ekstrudering ENERGIBALANCER VED EKSTRUDERING. Arbejdsforbrug De mandskabstimer som bruges på drift af anlægget går hovedsagelig til: Transport fra lagerplads til biomikser Engræs Dybstrøelse Majs ensilage Energiproduktion græs Energiforbrug ekstruder Energiforbrug mixer Manuel aftagning af net på baller MIKS AF GRÆSENSILAGE OG DYBSTRØELSE EFTER EKSTRUDERING. FOTO: MICHAEL TERSBØL. 10 Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
11 Yderligere information >> Litteratur, hjemmesider m.v., hvor man finder yderligere oplysninger om mobil gylleseparation. AgroTechnologyATLAS - Baltic Compass Sector Study concerning prioritised innovative agro-environmental technologies for sustainable food production in the Baltic Sea Region - Win-win technologies for nutrient management en mobil og delvis virtuel udstilling med videoklip og PowerPoints - Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion 11
12 Denne pjece er medfinansieret af EU s Østersøprogram, og udarbejdet af Agro Business Park og Aarhus Universitet i regi af Baltic Compass. Baltic Compass er et strategisk projekt, som arbejder for at fostre løsninger til gavn for landbrug og miljø i Østersøregionen. Projektets 22 partnere repræsenterer nationale myndigheder, interesseorganisationer, videnskabelige institutter og innovationscentre fra de lande i Østersøområdet. Læs mere på 12 Ekstrudering af fast plantebiomasse - Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug
DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi,
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereStatus vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereDOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mereHalm og roetoppe en god madpakke til biogas
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mere-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013
-CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereForeløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
Læs mereMobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs mereTilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.
Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan
Læs mereGyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte
Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:
Læs mereRapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereHvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F
Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereBiomasse. fra marginale jorder til. S l 1
Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mereEnergiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereN O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereVelkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereDerfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST
Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST DERFOR SKAL DU BRUGE HAVE-/PARKKOMPOST Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 Forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Redigering og korrektur Janne
Læs merePraktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas
Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereBiogasudvikling, fysiske urenheder og status på KOD
Årsmøde BGORJ 7. april 2017 Biogasudvikling, fysiske urenheder og status på KOD Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereMargrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Læs mere