DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug"

Transkript

1 DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

2 Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, DK-8830 Tjele, Strømforbruget tjekkes på separatorens display. Foto: Henning Lyngsø Foged. Biogasanlægget på Bornholm, Biokraft, som fiberen leveres til. Foto: Henning Lyngsø Foged. Henning Lyngsø Foged, Agro Business Park, Carsten Nielsen, Skruepresserforeningen og Carsten Mouritsen, Bornholms Landbrug. Dato November 2012 Denne pjece er medfinansieret af EU s Østersøprogram, og udarbejdet af Agro Business Park, Skruepresserforeningen og Bornholms Landbrug i regi af Baltic Compass. Baltic Compass er et strategisk projekt, som arbejder for at fostre løsninger til gavn for landbrug og miljø i Østersøregionen. Projektets 22 partnere repræsenterer nationale myndigheder, interesseorganisationer, videnskabelige institutter og innovationscentre fra landene i Østersøområdet. Læs mere på Part-financed by the European Union European Regional Development Fund 2 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

3 Udfordringer for bæredygtig produktion af svin og biogas >> Svineproduktion er uløseligt forbundet med produktion af husdyrgødning, ofte gylle, der skal anvendes miljømæssigt forsvarligt til gødskning af afgrøder, hvilket vanskeliggøres af et skævt indhold af kvælstof og fosfor i forhold til planternes behov, samt indhold af organisk bundet kvælstof, der ikke umiddelbart er til rådighed som plantenæring. Værdien som gødning forbedres gennem anaerob forgæring, men gyllen består af ca. 95 % vand, og er derfor dyr at transportere til et regionalt biogasanlæg, og skal blandes op med andre organiske substrater med højere tørstofprocent for at danne grundlag for en rentabel biogasproduktion. Denne pjece fortæller om mobil separation, der er en teknologi som imødekommer ovennævnte problemstillinger. Ifølge EU s direktiv om industrielle emissioner skal en svinebedrift i et EU land have en miljøgodkendelse, hvis de fx har mere end 750 søer. Gyllemængden fra 750 søer svarer til en årlig produktion af ca tons gylle med et indhold af ca kg kvælstof og kg fosfor der er dermed ca. 3,8 gange så meget kvælstof som fosfor i gyllen. Gyllen skal jf. EU s Nitratdirektiv spredes med maksimalt 170 kg N per ha, svarende til mindst 147 ha, men i Danmark er reglerne dog yderligere skærpet sådan at gyllen i dette eksempel skal spredes på mindst 179 ha med maks. 140 kg N per ha. langt mere end behovet på kg per ha som typiske sædskifter med korn og raps på en svineproduktionsejendom har behov for. Hvis landmanden imidlertid separerer gyllen, så vil ca. 80 % af fosforen og 20 % af kvælstoffet findes i separationsfiberen (dog med stor variation afhængig af anvendte separationsteknologi). Hvis dette sendes til et biogasanlæg og derfra videre til specialiserede planteavlsbrug, så undgår man overgødskning med fosfor, som ellers ender i naturen og forårsager eutrofiering i vandmiljøet. En anden fordel for svineproducenten er at den flydende separationsfraktion, rejektvandet, er betydeligt bedre at gøde afgrøderne med; næsten al kvælstoffet er på ammonium-form, dvs. let at optage for planterne, og den tyndtflydende konsistens gør at det hurtigt trænger ned i jorden, hvilket bevirker en begrænset fordampning af ammoniak og lugtdannelse i forbindelse med spredning. Biogasanlæggene har ikke noget at bruge vandet til deres udfordring er oftest at hæve tørstofprocenten til % i den biomasse, som fødes ind i forgæringstanken, og det er fiberdelen, som giver næring til de metandannende bakterier. DER FINDES INGEN OFFICIELLE STATISTIKKER, MEN MAN REGNER MED AT CA. 80 % AF DEN DANSKE HUSDYRGØDNINGSPRODUKTION ER GYLLE. Hvis landmanden spreder ikke-separeret gylle på 147 eller 179 ha, så får markerne gennemsnitligt 45 kg, henholdsvis 37 kg fosfor per ha, og det er Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 3

4 Skruepresning og andre teknologier til mobil separation >> Formålet med gylleseparation er at adskille partikler af strøelsesmateriale og ufordøjet foder fra væsken. Der findes en række forskellige teknologier, som dette kan ske ved, og i princippet kan de alle gøres mobile og flyttes fra besætning til besætning. Skruepresning er en af de mest udbredte teknologier til gylleseparation. Generelt om gylleseparation Ved gylleseparation opdeles gyllen i fiber og rejektvand. Fiberdelen vil ofte udgøre 5-10 % af rågyllens vægt, afhængig af separationsteknologi og gylletype. Jo højere tørstofprocent i gyllen des større er andelen af fiber. Hvis man separerer gærrest er fiberdelen forholdsvis lav. Når fiberen skal anvendes til biogasproduktion ønsker man naturligvis at så stor en del af tørstoffet efter separation findes i separationsfiberen, idet den største del af tørstoffet i gyllen er organisk, og dermed næring for de metandannende bakterier. I den henseende er separation med centrifuge den mest effektive separationsmetode. GYLLE DELES VED SEPARATION OP I FIBER OG REJEKTVAND. EFTER MAIBRITT HJORTH, ASS. PROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET. Som en tommelfingerregel kan man regne med at 80 % af fosforen og 20 % af kvælstoffet følger med fiberdelen, men der er meget stor variation. Vechta Universitet fandt ved sammenligning af syv forskellige gylleseparationsteknologier en variation i kvælstofandel fra ca. 7 til ca. 34 % i fiberfraktionen, og en tilsvarende variation i fosforandelen fra ca. 46 til ca. 74 %. Den del af kvælstoffet, som følger med fiberfraktionen, er hovedsageligt organisk bundet kvælstof, dvs. den del som kræver en yderligere omsætning før den bliver til rådighed som næring for afgrøderne. FIBER FRA CENTRIFUGE SEPARATION AF GÆRREST. Man kan kombinere forskellige separationsteknologier for at øge effektiviteten. Eksempelvis kan man ved hjælp af flotation af rejektvandet få frasepareret en større del af partiklerne. Desuden er separationseffektiviteten afhængig af, hvor hurtigt man kører gyllen gennem. I landene rundt om Østersøen anvendes separation næsten udelukkende i Finland, Tyskland og Danmark. I det følgende er en kort gennemgang af forskellige separationsteknologier. 4 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

5 Skruepresning Skruepressen er opbygget som et rør med en snegl indeni, som mekanisk tvinger gyllen opad til en cylindrisk si, som den mest flydende del presses gennem men de største partikler tilbageholdes. Skruepresning er en af de mest almindelige former for gylleseparation, idet teknologien er forholdsvis simpel og billig i både anskaffelse og brug. Til gengæld er separationseffektiviteten forholdsvis lav i sammenligning med separation ved centrifugering. Separation med centrifuge PRINCIPSKITSE AF SKRUEPRESNING. EFTER MAIBRITT HJORTH, ASS. PROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET. Separation af gylle ved centrifugering bygger på forskelle i vægtfylden af fiberen (suspenderede partikler) og væskefasen. Separationsanlæg er opbygget med en vandret eller lodret cylinder hvori gyllen kontinuerligt slynges rundt ved høje hastigheder. Separation med centrifuge betragtes som en af de mest effektive metoder til at få adskilt næringsstofferne i gyllen. Separation med rist Ved gylleseparation kan separation med rist anvendes til at frasortere store partikler. Metoden kan også indbygges i staldenes design, sådan at husdyrgødningen transporteres ud af staldene i en flydende og en fast del, også kaldet kildeseparation. Separation filterpresse ved RIST I KVÆGSTALD, SOM SKRABEREN PASSERER SÅ DEN FLYDENDE DEL KAN ADSKILLES FRA DEN FASTE. BILLEDE FRA Separationen sker ved et porøst bånd som kører mellem to valser, og væsken tvinges gennem båndet af valserne mens de faste stoffer skrabes af båndet. CENTRIFUGE SEPARATOR. FILTERPRESSE. Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 5

6 Separation med sier Ved separation med sier føres gyllen hen over en si, som tilbageholder partiklerne i gyllen og lader væsken passere. Ofte anvendes buesier, som på billedet, hvor gyllen hældes ind foroven, og hvor fiberen glider nedad ved tyngdekraft, og føres bort med en snegl eller transportbånd. Sier kan også være vibrerende, eller have form som et transportbånd. SEPARATION MED BUESIER. FRA Separation ved tromlefiltre Tromlefiltre er en speciel slags sier, der har form som en roterende, vandret cylinder med svag hældning. Man hælder gyllen ind i den øverste ende, opsamler rejektvandet under og fiberen ved den nederste ende af den roterende cylinder. Separation ved naturlig bundfældning Ved naturlig bundfældning udnytter man det forhold at partiklerne og væsken i gyllen har forskellig vægtfylde, og kræver store beholdere uden eller med lav gennemstrømning. Beholdere med lav gennemstrømning er ofte lavet med cylindrisk form og konisk bund, hvor man opsamler bundfaldet, der har konsistens som tyktflydende gylle. Koagulering-Flokkulering Separationsmetoden består i tilsætning af et kemisk middel (koagulant eller flokkuleringsmiddel), og er egentlig ingen selvstændig metode, men en metode til at øge den efterfølgende separationseffektivitet af mekaniske separationsmetoder, idet de kemiske midler får partikler i gyllen til at samles i større partikler. Elektrokoagulation Elektrokoagulation består af en elektrolytisk celle med en anode og en katode. Under elektrokoagulation frigives de positive ioner (Fe3+, Al3+) som er nødvendige for koagulationen. Ligesom for koagulering/flokkulering er metoden anvendelig til at øge den efterfølgende separationseffektivitet af mekaniske separationsmetoder. Flotation Flotation sker ved at man sprøjter trykluft ind i bunden af en flotationstank/bassin med lav gennemstrømningshastighed af rejektvand. Den frigivne luft danner små bobler, som forårsager at partiklerne flyder med op til overfladen, hvorfra flotationsslammet fjernes ved en skimning. Metoden anendes til at nedbringe andelen af partikler i rejektvandet. Mobile separationsanlæg Ser man bort fra naturlig bundfældning og flotation, der kræver megen plads, kan separation i princippet ske mobilt for at udnytte investeringen bedre. I tilfælde af mobil separation placeres mindre anlæg på en trailer, større på en lastbil. 6 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

7 Pilotprojekt på Bornholm >> Seks svineproducenter på Bornholm har nogenlunde den samme udfordring, nemlig at bevare balancen mellem næringsstofferne i gyllen fra deres svineproduktion, og det, som deres afgrøder har behov for. Samtidig har øens biogasanlæg, Biokraft, den udfordring, at de gerne skulle have mere biomasse igennem anlægget, som hidtil ikke har kunnet udnytte sin kapacitet fuldt ud. Biokraft vil især gerne have mere biomasse, som kan bidrage til at hæve tørstofprocenten i den indfødede biomasse, og gerne biomasse, som samtidig er billigere end alternativer som fx majsensilage. Skruepresserforeningen Efter dansk tradition har seks bornholmske svineproducenter dannet et andelsselskab for at udnytte fordelen ved samarbejde, i dette tilfælde om gylleseparation. De seks medlemmer af Skruepresserforeningen producerer tilsammen ca ton gylle om året, og fælles for dem er, at de har brug for at eksportere næringsstoffer ud af bedriften, da ikke alle næringsstoffer i gyllen kan anvendes som gødning på markerne. VESTREGAARD EN AF DE BEDRIFTER, SOM ER MED I SKRUEPRESSERFORENINGEN. Samarbejdet indebærer den væsentlige fordel at udgifterne ved at drive separationsanlægget deles på flere, og anlægget kan formentlig køre mere effektivt, da en og samme person varetager driften af det for alle medlemmerne. Börger Bioselect skruepresser Efter at have indhøstet erfaringer med andre separationsmetoder på Bornholm, har man besluttet at investere i et Börger Bioselect anlæg, som det bedste i den givne situation. Anlægget er i princippet en skruepresse, men er innovativ i en række forhold, der relaterer sig til separatorens opbygning og styresystem: Anlægget kan opsuge frisk gylle direkte fra gyllekanalerne i stalden på denne måde undgår man at skulle investere i en tank samt omrører til homogenisering af gyllen, idet dette normalt er en forudsætning for at kunne anvende andre separationsteknologier. Börger anlægget er nemlig i stand til at regulere indtaget med gyllens konsistens, så kommer der fx en klump halmrig gylle, så bliver indtaget sat ned. Egenskaben har også stor betydning for fiberens anvendelse til biogasproduktion, idet biogaspotentialet reduceres med alderen af gyllen. Anlægget har en meget høj kapacitet, dvs. op til 63 m3 i timen, hvor mange andre skruepresseres kapacitet er m3 i timen. Separatoren kan styres, så tørstofprocenten i fiberen bliver mellem 10 og 25 %. Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 7

8 Anlægget er via en lobepumpe selvansugende, og er med plugand-play tilslutninger af gylleslanger og strøm velegnet til mobilt brug. Anlægget roterer mellem medlemmerne med ca. 14 dages interval. Investeringen Investeringen har omfattet Börger Bioselect BC50 anlæg monteret på treakslet trailer med isoleret presenning, inklusive en reservedelspakke med mest nødvendige sliddele. 2 containere a knap 35 m3 med presenning, som rulles hen over under transport. Samlet investering: 107,000. De deltagende medlemmer af Skruepresserforeningen har selv investeret i strømforsyning og anden forberedelse af den plads, som anlægget står på under processen. BÖRGER BIOSELECT BC50 ANLÆGGET ER MONTERET PÅ EN TREAKSLET TRAILER MED ISOLERET PRESENNING. PLACERING AF DE SYV BESÆTNINGER, TILHØRENDE DE SEKS MEDLEMMER AF SKRUEPRESSERFORENINGEN. FIBEREN LEVERS VIA ET TRANSPORTBÅND I EN AF DE TO TILHØRENDE CONTAINERE, OG TRANSPORTERES DEREFTER TIL BIOKRAFT. 8 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

9 Monitering, registreringer og analyser >> Kort fortalt lever det mobile Börger Bioselect BS50 op til forventningerne. Anlægget var forholdsvist billigt i anskaffelse, og det er billigt i drift, og har bortset fra nedbrud i styresystemet kørt tilfredsstillende. Den største omkostning og udfordring vedrører transporten mellem besætningerne. Rejektvandet har en kvalitet, som i mange tilfælde er velegnet til fuldgødskning, idet Börger anlægget ikke separerer så meget fosfor over i fiberen som en række andre separationsteknologier. Indhøstede erfaringer af betydning for anlæggets økonomi Strømforbrug: Ca. 0,3 kwh pr m3 rågylle inkl. omrøring. Arbejdsforbrug: Arbejdsforbruget omfatter følgende: o Der bruges ca. 1 time pr separation til opsætning, opstart, afvaskning og sammenpakning. o Tilsyn pr. separation er ½ - 2 timer - noget afhængig af forskelle i gyllens tørstof %. o Flytning tager ½ - 3 timer, afhængig af afstand og transportmåde (bil eller traktor). Reparationer / driftsstop: I de ca. 5 måneder anlægget har kørt har der været følgende: o Tromlemotor på fiberbånd er skiftet (dækket af garanti på anlægget) o Der har været problemer med frekvensstyringen to gange, hvilket har givet et ekstraordinært tidsforbrug hos Skruepresserforeningens medlemmer på ca. 20 timer. o Der er hidtil ikke udskiftet nogen form for reservedele, og umiddelbart er der heller ikke tegn på behov herfor foreløbigt!! Væsentlige udfordringer o En høj kapacitet på anlægget kræver at der ikke er store forskelle på tørstofindholdet i den separerede gylle. o Logistikken er en udfordring, specielt de to gange der har været forsinkelser pga. problemer med frekvensstyringen. Afregningspris for fiberen: På grund af fiberens høje gasudbytte på Biokraft, er det gratis at aflevere fiberen, hvis rågyllen ikke har været ældre end 14 dage ved separationen, og fiberen som minimum har haft 18 % tørstof. Er gyllen dage ved separationen skal der betales 45 kr. pr tons for levering til Biokraft, og ved dage 60 kr pr tons. Omkostning for levering af fiber varierer meget fra besætning til besætning nogle kan ved levering hver 14 dag ikke fylde en container lige ledes har afstanden betydning for prisen pris / tons fiber kr. Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 9

10 Kvaliteter og mængder Separationsanlægget har i perioden fra ibrugtagning medio juni til udgangen af oktober 2012, dvs. på 4½ måned separeret m3 gylle. Der foreligger indtil videre analysetal for rågylle, fiber og rejektvand fra to af bedrifterne: EJENDOM 1, SLAGTESVINEBESÆTNING. Rågylle Rejektvand Fiber Total N, kg N/t 5,48 4,88 5,82 NH4 + N, kg N/t 3,60 3,34 3,13 Fosfor, kg P/t 1,3 1,0 2,1 Kalium, Kg K/t 3,1 2,7 2,5 Tørstof-pct 6,68 4,31 23,46 Ud fra tal for ejendom 1 er der produceret godt 9 tons fiber for hver 100 tons rågylle, og der fjernes med fiberen ca. 11 % kvælstof og 24 % fosfor. EJENDOM 2, SO- OG SMÅGRISEBESÆTNING. Rågylle Rejektvand Fiber Total N, kgn/t 4,27 4,13 6,11 NH4 + N, kg N/t 3,00 3,05 2,56 Ud fra tal for ejendom 2 er der produceret knap 10 tons fiber for hver 100 tons rågylle, og der fjernes med fiberen ca. 13 % kvælstof og 28 % fosfor. Separatoren fjerner dermed så meget kvælstof at den danske regel om 120 kg N/DE kan opfyldes. Optimal separationsmetode med henblik på fuldgødskning? Når man betragter resultaterne af separationen med Börger Bioselect anlægget så er det umiddelbare indtryk, at det er en lav separationseffektivitet som anlægget har. Dette er i forhold til de Skruepresserforeningens medlemmer en stor fordel i forhold til andre separations-teknologier, de har prøvet. Den lave separationseffektivitet gør det nemlig muligt at anvende rejektvandet til fuldgødskning af deres marker. Andre separationsteknologier separerer meget mere fosfor over i fiberfraktionen, og stiller dem i den situation at de så blive nødt til at købe fosfor i mineralgødning. Følgende tabel viser tilførsel af næringsstoffer til marker som gødes med 25 tons rejektvand pr ha fra de 2 ejendomme: TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER TIL MARKER SOM GØDES MED 25 TONS REJEKTVAND PR HA FRA DE 2 EJENDOMME, ALLE TAL I KG PR HA. Total N NH4+ N P Ejendom Ejendom Som udgangspunkt er 25 tons rejektvand en god fuldgødskning i mange situationer. Fosfor, kg P/t 1,1 1,00 3,3 Kalium, Kg K/t 2,0 2,00 1,9 Tørstof-pct 4,65 3,24 20,76 10 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

11 Yderligere information >> Litteratur, hjemmesider m.v., hvor man finder yderligere oplysninger om decentral, mobil gylleseparation. AgroTechnologyATLAS - Baltic Compass Entschärfung der Nährstoffüberschüsse durch Kaskadennutzung von Gülle und Gärresten? "Workshop Gülleseparation" der Bioenergie-Region Südoldenburg mit internationaler Beteiligung. Sector Study concerning prioritised innovative agro-environmental technologies for sustainable food production in the Baltic Sea Region - Win-win technologies for nutrient management en mobil og delvis virtuel udstilling med videoklip og PowerPoints - Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 11

12 Denne pjece er medfinansieret af EU s Østersøprogram, og udarbejdet af Agro Business Park, Skruepresserforeningen og Bornholms Landbrug i regi af Baltic Compass. Baltic Compass er et strategisk projekt, som arbejder for at fostre løsninger til gavn for landbrug og miljø i Østersøregionen. Projektets 22 partnere repræsenterer nationale myndigheder, interesseorganisationer, videnskabelige institutter og innovationscentre fra landene i Østersøområdet. Læs mere på 12 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

USA sandseparering og biogas

USA sandseparering og biogas USA sandseparering og biogas Den 1. 7. marts 2015 Rejsenotat fra inspirationstur til Wisconsin og Michigan Indholdsfortegnelse: Forord... 2 Konklusion... 3 Program... 4 Kort... 6 Deltagere og arrangører...

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Börger kendetegn: Fokus på udvikling.

Börger kendetegn: Fokus på udvikling. L O B E R O T O R P U M P E R N E D D E L I N G S T E K N I K F Ø D N I N G S T E K N I K Fokus på udvikling. L O B E R O T O R P U M P E R Fleksibilitet i alle detaljer. Börger loberotor pumper er selvansugende,

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag Kvalitessikring VMS køleløsninger Din løsning - hver dag VMS køleløsninger Køleløsninger til DeLaval VMS Vælg en køleløsning som passer til dig og din VMS og bevar mælkekvaliteten døgnet rundt. Automatisk

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere