DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug"

Transkript

1 DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

2 Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, DK-8830 Tjele, Strømforbruget tjekkes på separatorens display. Foto: Henning Lyngsø Foged. Biogasanlægget på Bornholm, Biokraft, som fiberen leveres til. Foto: Henning Lyngsø Foged. Henning Lyngsø Foged, Agro Business Park, Carsten Nielsen, Skruepresserforeningen og Carsten Mouritsen, Bornholms Landbrug. Dato November 2012 Denne pjece er medfinansieret af EU s Østersøprogram, og udarbejdet af Agro Business Park, Skruepresserforeningen og Bornholms Landbrug i regi af Baltic Compass. Baltic Compass er et strategisk projekt, som arbejder for at fostre løsninger til gavn for landbrug og miljø i Østersøregionen. Projektets 22 partnere repræsenterer nationale myndigheder, interesseorganisationer, videnskabelige institutter og innovationscentre fra landene i Østersøområdet. Læs mere på Part-financed by the European Union European Regional Development Fund 2 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

3 Udfordringer for bæredygtig produktion af svin og biogas >> Svineproduktion er uløseligt forbundet med produktion af husdyrgødning, ofte gylle, der skal anvendes miljømæssigt forsvarligt til gødskning af afgrøder, hvilket vanskeliggøres af et skævt indhold af kvælstof og fosfor i forhold til planternes behov, samt indhold af organisk bundet kvælstof, der ikke umiddelbart er til rådighed som plantenæring. Værdien som gødning forbedres gennem anaerob forgæring, men gyllen består af ca. 95 % vand, og er derfor dyr at transportere til et regionalt biogasanlæg, og skal blandes op med andre organiske substrater med højere tørstofprocent for at danne grundlag for en rentabel biogasproduktion. Denne pjece fortæller om mobil separation, der er en teknologi som imødekommer ovennævnte problemstillinger. Ifølge EU s direktiv om industrielle emissioner skal en svinebedrift i et EU land have en miljøgodkendelse, hvis de fx har mere end 750 søer. Gyllemængden fra 750 søer svarer til en årlig produktion af ca tons gylle med et indhold af ca kg kvælstof og kg fosfor der er dermed ca. 3,8 gange så meget kvælstof som fosfor i gyllen. Gyllen skal jf. EU s Nitratdirektiv spredes med maksimalt 170 kg N per ha, svarende til mindst 147 ha, men i Danmark er reglerne dog yderligere skærpet sådan at gyllen i dette eksempel skal spredes på mindst 179 ha med maks. 140 kg N per ha. langt mere end behovet på kg per ha som typiske sædskifter med korn og raps på en svineproduktionsejendom har behov for. Hvis landmanden imidlertid separerer gyllen, så vil ca. 80 % af fosforen og 20 % af kvælstoffet findes i separationsfiberen (dog med stor variation afhængig af anvendte separationsteknologi). Hvis dette sendes til et biogasanlæg og derfra videre til specialiserede planteavlsbrug, så undgår man overgødskning med fosfor, som ellers ender i naturen og forårsager eutrofiering i vandmiljøet. En anden fordel for svineproducenten er at den flydende separationsfraktion, rejektvandet, er betydeligt bedre at gøde afgrøderne med; næsten al kvælstoffet er på ammonium-form, dvs. let at optage for planterne, og den tyndtflydende konsistens gør at det hurtigt trænger ned i jorden, hvilket bevirker en begrænset fordampning af ammoniak og lugtdannelse i forbindelse med spredning. Biogasanlæggene har ikke noget at bruge vandet til deres udfordring er oftest at hæve tørstofprocenten til % i den biomasse, som fødes ind i forgæringstanken, og det er fiberdelen, som giver næring til de metandannende bakterier. DER FINDES INGEN OFFICIELLE STATISTIKKER, MEN MAN REGNER MED AT CA. 80 % AF DEN DANSKE HUSDYRGØDNINGSPRODUKTION ER GYLLE. Hvis landmanden spreder ikke-separeret gylle på 147 eller 179 ha, så får markerne gennemsnitligt 45 kg, henholdsvis 37 kg fosfor per ha, og det er Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 3

4 Skruepresning og andre teknologier til mobil separation >> Formålet med gylleseparation er at adskille partikler af strøelsesmateriale og ufordøjet foder fra væsken. Der findes en række forskellige teknologier, som dette kan ske ved, og i princippet kan de alle gøres mobile og flyttes fra besætning til besætning. Skruepresning er en af de mest udbredte teknologier til gylleseparation. Generelt om gylleseparation Ved gylleseparation opdeles gyllen i fiber og rejektvand. Fiberdelen vil ofte udgøre 5-10 % af rågyllens vægt, afhængig af separationsteknologi og gylletype. Jo højere tørstofprocent i gyllen des større er andelen af fiber. Hvis man separerer gærrest er fiberdelen forholdsvis lav. Når fiberen skal anvendes til biogasproduktion ønsker man naturligvis at så stor en del af tørstoffet efter separation findes i separationsfiberen, idet den største del af tørstoffet i gyllen er organisk, og dermed næring for de metandannende bakterier. I den henseende er separation med centrifuge den mest effektive separationsmetode. GYLLE DELES VED SEPARATION OP I FIBER OG REJEKTVAND. EFTER MAIBRITT HJORTH, ASS. PROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET. Som en tommelfingerregel kan man regne med at 80 % af fosforen og 20 % af kvælstoffet følger med fiberdelen, men der er meget stor variation. Vechta Universitet fandt ved sammenligning af syv forskellige gylleseparationsteknologier en variation i kvælstofandel fra ca. 7 til ca. 34 % i fiberfraktionen, og en tilsvarende variation i fosforandelen fra ca. 46 til ca. 74 %. Den del af kvælstoffet, som følger med fiberfraktionen, er hovedsageligt organisk bundet kvælstof, dvs. den del som kræver en yderligere omsætning før den bliver til rådighed som næring for afgrøderne. FIBER FRA CENTRIFUGE SEPARATION AF GÆRREST. Man kan kombinere forskellige separationsteknologier for at øge effektiviteten. Eksempelvis kan man ved hjælp af flotation af rejektvandet få frasepareret en større del af partiklerne. Desuden er separationseffektiviteten afhængig af, hvor hurtigt man kører gyllen gennem. I landene rundt om Østersøen anvendes separation næsten udelukkende i Finland, Tyskland og Danmark. I det følgende er en kort gennemgang af forskellige separationsteknologier. 4 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

5 Skruepresning Skruepressen er opbygget som et rør med en snegl indeni, som mekanisk tvinger gyllen opad til en cylindrisk si, som den mest flydende del presses gennem men de største partikler tilbageholdes. Skruepresning er en af de mest almindelige former for gylleseparation, idet teknologien er forholdsvis simpel og billig i både anskaffelse og brug. Til gengæld er separationseffektiviteten forholdsvis lav i sammenligning med separation ved centrifugering. Separation med centrifuge PRINCIPSKITSE AF SKRUEPRESNING. EFTER MAIBRITT HJORTH, ASS. PROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET. Separation af gylle ved centrifugering bygger på forskelle i vægtfylden af fiberen (suspenderede partikler) og væskefasen. Separationsanlæg er opbygget med en vandret eller lodret cylinder hvori gyllen kontinuerligt slynges rundt ved høje hastigheder. Separation med centrifuge betragtes som en af de mest effektive metoder til at få adskilt næringsstofferne i gyllen. Separation med rist Ved gylleseparation kan separation med rist anvendes til at frasortere store partikler. Metoden kan også indbygges i staldenes design, sådan at husdyrgødningen transporteres ud af staldene i en flydende og en fast del, også kaldet kildeseparation. Separation filterpresse ved RIST I KVÆGSTALD, SOM SKRABEREN PASSERER SÅ DEN FLYDENDE DEL KAN ADSKILLES FRA DEN FASTE. BILLEDE FRA Separationen sker ved et porøst bånd som kører mellem to valser, og væsken tvinges gennem båndet af valserne mens de faste stoffer skrabes af båndet. CENTRIFUGE SEPARATOR. FILTERPRESSE. Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 5

6 Separation med sier Ved separation med sier føres gyllen hen over en si, som tilbageholder partiklerne i gyllen og lader væsken passere. Ofte anvendes buesier, som på billedet, hvor gyllen hældes ind foroven, og hvor fiberen glider nedad ved tyngdekraft, og føres bort med en snegl eller transportbånd. Sier kan også være vibrerende, eller have form som et transportbånd. SEPARATION MED BUESIER. FRA Separation ved tromlefiltre Tromlefiltre er en speciel slags sier, der har form som en roterende, vandret cylinder med svag hældning. Man hælder gyllen ind i den øverste ende, opsamler rejektvandet under og fiberen ved den nederste ende af den roterende cylinder. Separation ved naturlig bundfældning Ved naturlig bundfældning udnytter man det forhold at partiklerne og væsken i gyllen har forskellig vægtfylde, og kræver store beholdere uden eller med lav gennemstrømning. Beholdere med lav gennemstrømning er ofte lavet med cylindrisk form og konisk bund, hvor man opsamler bundfaldet, der har konsistens som tyktflydende gylle. Koagulering-Flokkulering Separationsmetoden består i tilsætning af et kemisk middel (koagulant eller flokkuleringsmiddel), og er egentlig ingen selvstændig metode, men en metode til at øge den efterfølgende separationseffektivitet af mekaniske separationsmetoder, idet de kemiske midler får partikler i gyllen til at samles i større partikler. Elektrokoagulation Elektrokoagulation består af en elektrolytisk celle med en anode og en katode. Under elektrokoagulation frigives de positive ioner (Fe3+, Al3+) som er nødvendige for koagulationen. Ligesom for koagulering/flokkulering er metoden anvendelig til at øge den efterfølgende separationseffektivitet af mekaniske separationsmetoder. Flotation Flotation sker ved at man sprøjter trykluft ind i bunden af en flotationstank/bassin med lav gennemstrømningshastighed af rejektvand. Den frigivne luft danner små bobler, som forårsager at partiklerne flyder med op til overfladen, hvorfra flotationsslammet fjernes ved en skimning. Metoden anendes til at nedbringe andelen af partikler i rejektvandet. Mobile separationsanlæg Ser man bort fra naturlig bundfældning og flotation, der kræver megen plads, kan separation i princippet ske mobilt for at udnytte investeringen bedre. I tilfælde af mobil separation placeres mindre anlæg på en trailer, større på en lastbil. 6 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

7 Pilotprojekt på Bornholm >> Seks svineproducenter på Bornholm har nogenlunde den samme udfordring, nemlig at bevare balancen mellem næringsstofferne i gyllen fra deres svineproduktion, og det, som deres afgrøder har behov for. Samtidig har øens biogasanlæg, Biokraft, den udfordring, at de gerne skulle have mere biomasse igennem anlægget, som hidtil ikke har kunnet udnytte sin kapacitet fuldt ud. Biokraft vil især gerne have mere biomasse, som kan bidrage til at hæve tørstofprocenten i den indfødede biomasse, og gerne biomasse, som samtidig er billigere end alternativer som fx majsensilage. Skruepresserforeningen Efter dansk tradition har seks bornholmske svineproducenter dannet et andelsselskab for at udnytte fordelen ved samarbejde, i dette tilfælde om gylleseparation. De seks medlemmer af Skruepresserforeningen producerer tilsammen ca ton gylle om året, og fælles for dem er, at de har brug for at eksportere næringsstoffer ud af bedriften, da ikke alle næringsstoffer i gyllen kan anvendes som gødning på markerne. VESTREGAARD EN AF DE BEDRIFTER, SOM ER MED I SKRUEPRESSERFORENINGEN. Samarbejdet indebærer den væsentlige fordel at udgifterne ved at drive separationsanlægget deles på flere, og anlægget kan formentlig køre mere effektivt, da en og samme person varetager driften af det for alle medlemmerne. Börger Bioselect skruepresser Efter at have indhøstet erfaringer med andre separationsmetoder på Bornholm, har man besluttet at investere i et Börger Bioselect anlæg, som det bedste i den givne situation. Anlægget er i princippet en skruepresse, men er innovativ i en række forhold, der relaterer sig til separatorens opbygning og styresystem: Anlægget kan opsuge frisk gylle direkte fra gyllekanalerne i stalden på denne måde undgår man at skulle investere i en tank samt omrører til homogenisering af gyllen, idet dette normalt er en forudsætning for at kunne anvende andre separationsteknologier. Börger anlægget er nemlig i stand til at regulere indtaget med gyllens konsistens, så kommer der fx en klump halmrig gylle, så bliver indtaget sat ned. Egenskaben har også stor betydning for fiberens anvendelse til biogasproduktion, idet biogaspotentialet reduceres med alderen af gyllen. Anlægget har en meget høj kapacitet, dvs. op til 63 m3 i timen, hvor mange andre skruepresseres kapacitet er m3 i timen. Separatoren kan styres, så tørstofprocenten i fiberen bliver mellem 10 og 25 %. Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 7

8 Anlægget er via en lobepumpe selvansugende, og er med plugand-play tilslutninger af gylleslanger og strøm velegnet til mobilt brug. Anlægget roterer mellem medlemmerne med ca. 14 dages interval. Investeringen Investeringen har omfattet Börger Bioselect BC50 anlæg monteret på treakslet trailer med isoleret presenning, inklusive en reservedelspakke med mest nødvendige sliddele. 2 containere a knap 35 m3 med presenning, som rulles hen over under transport. Samlet investering: 107,000. De deltagende medlemmer af Skruepresserforeningen har selv investeret i strømforsyning og anden forberedelse af den plads, som anlægget står på under processen. BÖRGER BIOSELECT BC50 ANLÆGGET ER MONTERET PÅ EN TREAKSLET TRAILER MED ISOLERET PRESENNING. PLACERING AF DE SYV BESÆTNINGER, TILHØRENDE DE SEKS MEDLEMMER AF SKRUEPRESSERFORENINGEN. FIBEREN LEVERS VIA ET TRANSPORTBÅND I EN AF DE TO TILHØRENDE CONTAINERE, OG TRANSPORTERES DEREFTER TIL BIOKRAFT. 8 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

9 Monitering, registreringer og analyser >> Kort fortalt lever det mobile Börger Bioselect BS50 op til forventningerne. Anlægget var forholdsvist billigt i anskaffelse, og det er billigt i drift, og har bortset fra nedbrud i styresystemet kørt tilfredsstillende. Den største omkostning og udfordring vedrører transporten mellem besætningerne. Rejektvandet har en kvalitet, som i mange tilfælde er velegnet til fuldgødskning, idet Börger anlægget ikke separerer så meget fosfor over i fiberen som en række andre separationsteknologier. Indhøstede erfaringer af betydning for anlæggets økonomi Strømforbrug: Ca. 0,3 kwh pr m3 rågylle inkl. omrøring. Arbejdsforbrug: Arbejdsforbruget omfatter følgende: o Der bruges ca. 1 time pr separation til opsætning, opstart, afvaskning og sammenpakning. o Tilsyn pr. separation er ½ - 2 timer - noget afhængig af forskelle i gyllens tørstof %. o Flytning tager ½ - 3 timer, afhængig af afstand og transportmåde (bil eller traktor). Reparationer / driftsstop: I de ca. 5 måneder anlægget har kørt har der været følgende: o Tromlemotor på fiberbånd er skiftet (dækket af garanti på anlægget) o Der har været problemer med frekvensstyringen to gange, hvilket har givet et ekstraordinært tidsforbrug hos Skruepresserforeningens medlemmer på ca. 20 timer. o Der er hidtil ikke udskiftet nogen form for reservedele, og umiddelbart er der heller ikke tegn på behov herfor foreløbigt!! Væsentlige udfordringer o En høj kapacitet på anlægget kræver at der ikke er store forskelle på tørstofindholdet i den separerede gylle. o Logistikken er en udfordring, specielt de to gange der har været forsinkelser pga. problemer med frekvensstyringen. Afregningspris for fiberen: På grund af fiberens høje gasudbytte på Biokraft, er det gratis at aflevere fiberen, hvis rågyllen ikke har været ældre end 14 dage ved separationen, og fiberen som minimum har haft 18 % tørstof. Er gyllen dage ved separationen skal der betales 45 kr. pr tons for levering til Biokraft, og ved dage 60 kr pr tons. Omkostning for levering af fiber varierer meget fra besætning til besætning nogle kan ved levering hver 14 dag ikke fylde en container lige ledes har afstanden betydning for prisen pris / tons fiber kr. Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 9

10 Kvaliteter og mængder Separationsanlægget har i perioden fra ibrugtagning medio juni til udgangen af oktober 2012, dvs. på 4½ måned separeret m3 gylle. Der foreligger indtil videre analysetal for rågylle, fiber og rejektvand fra to af bedrifterne: EJENDOM 1, SLAGTESVINEBESÆTNING. Rågylle Rejektvand Fiber Total N, kg N/t 5,48 4,88 5,82 NH4 + N, kg N/t 3,60 3,34 3,13 Fosfor, kg P/t 1,3 1,0 2,1 Kalium, Kg K/t 3,1 2,7 2,5 Tørstof-pct 6,68 4,31 23,46 Ud fra tal for ejendom 1 er der produceret godt 9 tons fiber for hver 100 tons rågylle, og der fjernes med fiberen ca. 11 % kvælstof og 24 % fosfor. EJENDOM 2, SO- OG SMÅGRISEBESÆTNING. Rågylle Rejektvand Fiber Total N, kgn/t 4,27 4,13 6,11 NH4 + N, kg N/t 3,00 3,05 2,56 Ud fra tal for ejendom 2 er der produceret knap 10 tons fiber for hver 100 tons rågylle, og der fjernes med fiberen ca. 13 % kvælstof og 28 % fosfor. Separatoren fjerner dermed så meget kvælstof at den danske regel om 120 kg N/DE kan opfyldes. Optimal separationsmetode med henblik på fuldgødskning? Når man betragter resultaterne af separationen med Börger Bioselect anlægget så er det umiddelbare indtryk, at det er en lav separationseffektivitet som anlægget har. Dette er i forhold til de Skruepresserforeningens medlemmer en stor fordel i forhold til andre separations-teknologier, de har prøvet. Den lave separationseffektivitet gør det nemlig muligt at anvende rejektvandet til fuldgødskning af deres marker. Andre separationsteknologier separerer meget mere fosfor over i fiberfraktionen, og stiller dem i den situation at de så blive nødt til at købe fosfor i mineralgødning. Følgende tabel viser tilførsel af næringsstoffer til marker som gødes med 25 tons rejektvand pr ha fra de 2 ejendomme: TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER TIL MARKER SOM GØDES MED 25 TONS REJEKTVAND PR HA FRA DE 2 EJENDOMME, ALLE TAL I KG PR HA. Total N NH4+ N P Ejendom Ejendom Som udgangspunkt er 25 tons rejektvand en god fuldgødskning i mange situationer. Fosfor, kg P/t 1,1 1,00 3,3 Kalium, Kg K/t 2,0 2,00 1,9 Tørstof-pct 4,65 3,24 20,76 10 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

11 Yderligere information >> Litteratur, hjemmesider m.v., hvor man finder yderligere oplysninger om decentral, mobil gylleseparation. AgroTechnologyATLAS - Baltic Compass Entschärfung der Nährstoffüberschüsse durch Kaskadennutzung von Gülle und Gärresten? "Workshop Gülleseparation" der Bioenergie-Region Südoldenburg mit internationaler Beteiligung. Sector Study concerning prioritised innovative agro-environmental technologies for sustainable food production in the Baltic Sea Region - Win-win technologies for nutrient management en mobil og delvis virtuel udstilling med videoklip og PowerPoints - Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug 11

12 Denne pjece er medfinansieret af EU s Østersøprogram, og udarbejdet af Agro Business Park, Skruepresserforeningen og Bornholms Landbrug i regi af Baltic Compass. Baltic Compass er et strategisk projekt, som arbejder for at fostre løsninger til gavn for landbrug og miljø i Østersøregionen. Projektets 22 partnere repræsenterer nationale myndigheder, interesseorganisationer, videnskabelige institutter og innovationscentre fra landene i Østersøområdet. Læs mere på 12 Decentral, mobil separation - Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Reduces smell. Easy to use. Better homogeneity. Easy and secure manure handling. SeoFoss. Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst

Reduces smell. Easy to use. Better homogeneity. Easy and secure manure handling. SeoFoss. Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst Reduces smell Better homogeneity Easy to use Easy and secure manure handling SeoFoss Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst SeoFoss SeoFoss er et gylleadditiv, som består af en nøje udvalgt blanding

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Formål med behandling af husdyrgødning

Formål med behandling af husdyrgødning Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere

Læs mere

Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013

Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013 Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, 14.-15. maj 2013 Vi startede med at spørge 30 landmænd på 6 øer i 4 lande Om holdning til landbrugets rolle og miljøtiltag

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Landbrug og miljø ad nye veje! Baltic Deal projekt i Danmark

Landbrug og miljø ad nye veje! Baltic Deal projekt i Danmark Landbrug og miljø ad nye veje! Erfaringer fra Baltic Deal projekt i Danmark Andreas Höll, Agrovi Kollerødgaard, 12. juni 2013 Mine vigtigste budskaber til jer Produktionslandbrug er andet og mere end nicheproduktion

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1-13 FLF alm. del Bilag 71 Offentligt Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Miljøbelastning.

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere