Skydebaneforeningen Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skydebaneforeningen Danmark"

Transkript

1 Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 15 m skydebaner Denne bog tager udgangspunkt i de regler der gælder for skydning med cal. 22 og lufthagl. Hvis der skydes med grovere calibre, kan der være andre regler der er gældende. Version. 3.1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Hvad siger loven... 3 Kapitel 2 Banerummet... 5 Sikkerhedsmæssige krav... 5 Banerummets størrelse... 7 Standpladsbord... 7 Kuglefanget... 8 Skivevæggen... 9 Skivetrækket Ventilation Belysning Farvevalg Lydisolering Opvarmning Rengøring Kapitel 3 Øvrige lokaler Opholdslokaler Kontor Omklædning Toiletter Køkken Kapitel 4 Våbenopbevaring Generelt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.25 Bestemmelser for alarminstallation Bestemmelser for boksrum Råd og vejledning Kapitel 5 Drift og vedligeholdelse Årlig godkendelse Kuglefang Skivevæggen Belysning Afdækninger af hårde genstande Kapitel 6 Forsikringer Nybyggeri og ombygning Indretning af skydebane i bestående bygninger Efter skydebanens færdiggørelse Bygningskasko (under byggeriets entrepriseforsikring) Løsøreforsikring SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 2

3 Kapitel 1 Hvad siger loven Indretning af skydebaner skal efterleve de retningslinier, der fremgår af: 1. Bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse (http://www.retsinfo.dk/_getdoci_/accn/b regl), 2. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/a regl) og 3. Vejledning om civile skydebaners anlæggelse og indretning Enhver, der ønsker at indrette en skydebane, skal skriftligt ansøge politiet om tilladelse. Der indsendes en selvformuleret ansøgning, som, j.f. 4 i Bekendtgørelse 294 om skydebaners indretning, skal indeholde følgende oplysninger: 4. Den, der vil indrette eller anlægge en skydebane, skal indgive skriftlig ansøgning herom til politiet på det sted, hvor skydebanen skal indrettes eller anlægges. Stk. 2. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger om 1. Skydebanens beliggenhed, 2. Hvem der er ejer af den ejendom, hvor skydebanen skal indrettes eller anlægges, 3. Hvem der er ejer af skydebanen, 4. Hvem der skal anvende skydebanen, herunder angivelse af den bruger, der har varig rådighed over skydebanen, 5. Hvilke aktiviteter skydebanen skal anvendes til, herunder navnlig med angivelse af våben- og ammunitionstyper, 6. De sikkerhedsforanstaltninger, der planlægges truffet for at afværge fare ved anvendelse af skydebanen. Stk. 3. Ansøgningen skal være vedlagt en tegning over skydebanen med angivelse af skydebanens nærmere udformning og kortkopi eller tilsvarende, som angiver skydebanens omgivelser og skudretninger. Inden ansøgningen sendes til politiet, er der mulighed for gennem Skydebaneforeningen Danmark at modtage vejledning vedrørende de sikkerhedsmæssige krav samt hjælp til udfyldelse af ansøgningen til politiet. (Der søges teknisk bistand på blanket S4, som findes på Skydebaneforeningen Danmarks hjemmeside). Den, der står som bygherre, skal inden byggeriet påbegyndes ansøge kommunen om myndighedsgodkendelse, hvilket kan omfatte byggetilladelse, landzonetilladelse og miljøgodkendelse. Når banen er færdigbygget sendes en færdigmelding til kommunen, som derefter udsteder en ibrugtagningstilladelse. (Blanketterne til kommunen kan eksempelvist findes via Kommunernes Landsforenings hjemmeside (www.kl.dk) eller egen kommunes hjemmeside. Under ethvert byggeri skal man tegne en bygningsforsikring mod storm og brand. Dette er en forudsætning for at modtage lån og tilskud fra Skydebaneforeningen Danmark. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 3

4 Se endvidere kapitel 6. om forsikringer. Når banen er færdigbygget, undersøger politiet, om de sikkerhedsmæssige krav er tilgodeset. Såfremt banen godkendes, modtager foreningen fra politiet en instruks for banens brug, underskrevet af politiet. Først på dette tidspunkt må banen tages i brug. Instruksen skal ophænges på et synligt sted på skydebanen. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 4

5 Kapitel 2 Banerummet Banerummet Banerummet er det rum, hvori skydningen foregår. Flg. benævnelser vil herefter blive anvendt uden yderligere forklaringer. Standpladsafsnit: Standpladsbord: Baneafsnit: Skivevæg: Kuglefang: Skydelinje: Skudafstand: Arealet mellem standpladsbord og bagvæg. Bordet foran skytten. Bordets bagkant er den kant, der vender mod skytten. Arealet mellem standpladsbord og skivevæg. Væggen, der danner afdækning for kuglefang og samtidig fungerer som skivestop. Den opstilling, der opfanger projektilerne. Bagkant standpladsbord. Afstanden fra bagkant standpladsbord og til skivevæg. Sikkerhedsmæssige krav De sikkerhedsmæssige krav der stilles i det efterfølgende, er gældende for salonammunition, dvs. ammunition med et projektil af bly eller tilsvarende blødt materiale som ikke, hverken helt eller delvis, er dækket af en kappe af et hårdt metal. Banerummet skal i sikkerhedsmæssig henseende være bygget således: o At ingen projektiler eller projektildele kan undvige fra den del af rummet, som ligger mellem et lodret plan gennem bagkant standpladsbord og endevæg. o At ingen projektiler eller projektildele kan kastes tilbage og dermed være til fare for personer på standpladsafsnittet. o At ingen uvedkommende under skydning kan komme ind på baneafsnittet. o at belysningen på standpladsafsnittet skal have en sådan styrke, at skydelederen til enhver tid tydeligt kan se, hvad skytterne foretager sig på standpladserne. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 5

6 De materialer, der anvendes til banerummets opbygning, vil almindeligvis bestå enten af beton, mursten, gasbeton eller træ. Disse materialer kan ikke gennemskydes af salonammunition, dersom de i gennemskydningsretningen har flg. tykkelser, benævnt dækningstykkelser: Beton, mindst 10 MPa Mursten, (½-stens mur) Gasbeton Træ 50 mm 110 mm 200 mm 200 mm Det kan ikke undgås, at den del af endevæggen, der ikke er beskyttet af kuglefanget, udsættes for stort slid på grund af træffere. Det er derfor vigtigt at sikre, at væggen ikke på noget tidspunkt gennemskydes. Er væggen ikke af et slidstærkt materiale, skal den del der ikke er dækket af kuglefanget, beklædes med en min. min. 3 mm jernplade. Vægge, loft og gulv skal være sikret mod gennemskydning således: o Ende- og sidevægge samt loft og gulv, der fra 1,0 m bag standpladsbordets bagkant kan rammes af projektiler med anslag over 45º, skal yde samme sikkerhed mod gennemskydning som 200 mm træ eller min. 3 mm jernplade. o Resterende dele af vægge, loft og gulv frem til endevæggen skal yde mindst samme sikkerhed mod gennemskydning som 75 mm træ eller min. 2 mm jernplade På nogle baner kan det være hensigtsmæssigt at sikre loft/etageadskillelse med blændere udført af min. 2 mm stålplade beklædt med træ. Er dette tilfældet, skal en skydebanesagkyndige / skydebane rådgiver tages med på råd mht. blændernes placering. Nævnte forstærkninger er gældende for såvel baner bygget i ét plan som for baner bygget i etager. Rammer et projektil en hård genstand, kan projektildele blive kastet mere end 15 m. tilbage. Ved hårde genstande forstås i sikkerhedsmæssig henseende genstande af materialer, som den anvendte ammunitionstype ikke kan trænge ind i, eller som kan give projektilet en unormal afbøjning (rikochetvirkning). Sikring mod tilbagekast sker ved, at alle hårde genstande f.eks. betonflader, jerndragere, blændere m.v. der foran standpladsen vender mod denne, skal afdækkes med enten 12,5 mm træ, eller 19 mm mdf/krydsfiner. Under skydning må der på standpladsbordet ikke findes hårde genstande foran et våbens munding. Under pistolskydning skal der mellem de enkelte standpladser opsættes adskillelse, der hindrer hylstre i at blive kastet tilbage mod skytten eller naboskytten. Adskillelsen, der eksempelvis kan bestå af skillevægge eller af et rullegardin, skal dække standpladsbordets dybde og gå 300 mm tilbage fra bordets bagkant. Bemærk, at også yderste standplads til højre skal have en skærm opsat i sin højre side. Dersom der findes adgangsveje til baneafsnittet, skal disse sikres mod gennemskydning og være således aflåste eller stænget, at indpassage under skydning ikke kan finde sted. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 6

7 Findes der i banerummet el-installationer, vandrør, radiatorer m.v., der kan ødelægges ved beskydning, skal disse afdækkes med en min. 2 mm jernplade beklædt med 12,5 mm træ eller 19 mm mdf/krydsfiner. Afdækningen skråtstilles i en vinkel af 45º på baneaksen. Afvigelser fra de her opstillede sikkerhedsmæssige krav må kun finde sted efter tilladelse fra politiet. Opstår der den mindste tvivl, skal politiet tilkaldes. Banerummets størrelse Skudafstanden er 15.0 m m. målt fra skivevæg til skydelinjen. (bagkant standpladsbord) Banerummets størrelse er selvsagt afhængig af behov og økonomi. Dernæst kan det til rådighed værende areal, der må/kan bebygges, være afgørende. Ved anlæg af skydebaner med mange standpladser, kan det være hensigtsmæssigt at bygge i 2 etager. I eksisterende byggeri vil bredden af det/de rum, der stilles til rådighed eller lejes, ofte være afgørende for antal standpladser. Bredden af en standplads skal være mindst 950 mm. Opfyldes dette krav ikke, vil der normalt ikke kunne opnås økonomisk støtte fra Skydebaneforeningen Danmark. Kan der afses mere plads i bredden, bør dette tilstræbes, idet der bl.a. gives mulighed for hjælp til skytter. Rummets længde må ikke være under 17,75 m, idet der til kuglefang medgår 750 mm og til skudafstand 15 m. Skudafstanden regnes fra bagkant standpladsbord til skivevæg. Tilbage af de 17,75 m bliver der således 2 m, hvilket er mindstemålet for et standpladsafsnit. Dersom der bygges i to etager, bør rummets længde ikke være under 19,75 m. Ved nybyggeri må loftshøjden jf. byggeloven ikke være under 2,5 m. Denne højde gælder dog kun for standpladsafsnittet. Over baneafsnittet kan man nøjes med en loftshøjde på 1,9 m, idet man kan grave ud til en højde, der ligger 0,2 m under lavest højde for standpladsbord, 0,8 m. Standpladsbord Standpladsbord kan anvendes såvel under riffelskydning som under pistol- /revolverskydning. Standpladsborde kan enten udføres som faste standpladsborde eller højdejusterbare standpladsborde (hæve-/sænkeborde). Faste standpladsborde anbefales udført med en fast bordplade på højden 0,7 m samt en flyttelig bordplade, der kan indsættes på højderne 0,8 m, 0,9 m, 1,0 m og 1,1 m. Det er meget vigtigt, at bordet er så solidt, at eksempelvis brug af riffelstøtte på en standplads ikke giver rystelser på øvrige standpladsborde. Konstruktionen er bygget op over lodretstående skillevægge, der fra bordhøjde 0,7 m og til 2,1 m over gulvet beklædes med rengøringsvenlige overflader på begge sider (for at hindre tilbagekast fra hylstre mod skytten eller naboskytten under pistolskydning). Jf. de sikkerhedsmæssige krav skal der ligeledes under pistolskydning opsættes en adskilleskærm som beskrevet under pkt SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 7

8 Bordpladen bør beklædes med et rengøringsvenligt og skridsikkert materiale som eksempelvis en 4 mm gummibelægning fra Ergofloor. Ved nybyggerier og større renoveringer installeres i dag hovedsageligt standpladsborde, hvor bordpladen ved hjælp af el-drevne aktuatorer kan reguleres i højden (hæve- /sænkeborde). Disse borde kan man enten selv lave eller man kan købe dem færdige efter mål. For baner godkendt til skydning med pistol, gælder følgende. Er standpladsbordet indrettet, så der under bordpladen findes betonkonstruktioner, metalgenstande (bl.a. søjlearrangement til højdejustering af bordpladen) eller lignende hårde genstande, skal undersiden af bordpladen sikres med en min. 2 mm stålplade som monteres med 10 mm mellemrum til bordpladen. Kuglefanget Kuglefanget skal være af en kvalitet og konstruktion, så det kan tåle længere tids intensiv beskydning, uden at det gennemskydes eller kaster projektdele tilbage mod standpladsen. Kuglefanget kan bestå af en o 6 mm stålplade med en hårdhed på mindst 230 Brinell eller o 10 mm stålplade af mindre hårdhed der er anbragt med en hældning på 45º i forhold til skudbanen. Kuglefanget dimensioneres, så der fra tilsigtet træffepunkt til kuglefangets yderkanter er mindst 250 mm ved Riffelskydning og mindst 350 mm ved pistolskydning. Kuglefanget kan udformes som en kuglefangskasse som vist på figur nedenfor og tegning eller som et gennemgående kuglefang bag flere skiver. Der kan med fordel anvendes cyklon kuglefang, da det er betydeligt nemmere at opsamle blyet fra projektilet. Husk målene på kuglefangets yderkanter! Cyklon kuglefanget kan indbygges i en kasse med gummigranulat, og derved opnå målene for skydning med pistol (70 cm. x 70 cm.) Der kan også anvendes miljøkuglefang hvor projektilet bremses af gummi eller plast granulat og derfor formodentlig afgiver mindre blystøv / støj. Bemærk at ved denne type kuglefang, er der et væsentligt øget behov for tømning / servicering end ved de normale typer af kuglefang. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 8

9 Dersom endevæggen består af beton eller lign., skal det ved kuglefangets opsætning påses, at der ikke skabes direkte kontakt mellem kuglefang og væg, idet dette kan medføre en generende udbredelse af den lyd, der opstår, når kuglefanget træffes af et projektil. En væsentlig del af lydens udbredelse kan fjernes ved at anbringe en svingningsdæmper af gummi mellem kuglefang og væg. Dersom det synger i kuglefanget, kan denne lyd fjernes ved at lægge en sandsæk eller andet lign. tungt materiale oven på kuglefangets skrå bagside. Er endevæggen ikke af et slidstærkt materiale, skal den del, der ikke er dækket af kuglefanget, beklædes med en min. 3 mm stålplade. For at undgå slitage af gulvet under kuglefanget, bør dette dækkes af en min. 2 mm stålplade. Kuglefanget opsættes i højden således, at dets midte er 1,6 m over standpladsafsnittets gulv. Skivevæggen Skivevæggen, der skal bestå af et gennemskydeligt materiale, f.eks. 19 mm mdf / krydsfiner, har til formål at opfange evt. tilbagekast af projektiler eller projektildele. Endvidere danner skivevæggen stop for skiver. Væggen skal dække banen i hele dens bredde og højde. Den opsættes således, at den let kan nedtages, når kuglefanget skal efterses, og når rengøring eller reparation skal finde sted. Bedst er en i højden 4-delt opsætning af plader på et lægteskelet se tegning nr Jf. sikkerhedsbestemmelserne må der i skivevæggen ikke være huller med en diameter på over 50 mm. Ud for en skives centrum vil sådanne huller hurtigt opstå, hvorfor der her opsættes en let udskiftelig plade i passende størrelse af f.eks. hård masonit, krydsfiner eller gennemskydeligt gummi med en tykkelse på mindst 3. mm. Pap, papir eller gipsplade må ikke anvendes. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 9

10 Sikkerhedsmæssigt er det ligeledes et krav, at anvendes der skruer i endevæggen, skal disse være af messing eller et andet blødt materiale. Endvidere må der kun anvendes dykkere eller stifter, ikke søm som kan give tilbagekast af projektil/-dele helt tilbage forbi standpladsen. Hvis skivevæggen er udført med 22 mm. spånplade og der skydes med luftvåben på banen, skal hele skivevæggen beklædes med en 13. mm. gipsplade for at undgå tilbagekast af hagl. Gipspladen skrues direkte på skivevæggen med bløde skruer som f.eks. messingskruer. Ved luftskydning skal der uanset materialevalg til bagvæg altid udføres et ca. 20 cm stort hul bag skivecentrum, for at forhindre tilbagekast af hagl. Foran dette hul monteres den udskiftelige plade. Skivetrækket Et skivetræk kan fremstilles på flere måder, men det mest anvendte er et træk, hvor styretråden befinder sig oppe under loftet således, at skiven hænger i sin holder under skivevognen. Skivevogn med skiveholderarm skal være fremstillet af et gennemskydeligt materiale for at undgå tilbagekast af projektil eller projektildele. Skiveholderarmen kan dog fremstilles af indtil 2 mm blankt tråd. Længden af armen tilpasses således, at afstanden fra en skives centrum og til kuglefangets yderkanter overalt er mindst 250. mm under riffelskydning og mindst 350 mm under skydning med pistol/revolver. Skivetrækket kan med fordel monteres på en sådan måde, at dette kan forskydes fra side til side. Alternativt kan installeres elektronisk markeringsanlæg, hvilket dog er en noget dyrere løsning. Ventilation Ved affyring af skydevåben udsendes krudtrøg, som bl.a. indeholder blystøv. Ved indånding af røgen udsættes skytterne for sundhedsskadelig blyoptagelse i kroppen. Dette er særlig problematisk på indendørs skydebaner, hvor der er begrænset ventilation. Det bør bemærkes, at ved affyring af grovpistol (større end cal. 22 ), udsendes der større mængder krudtrøg / blystøv end ved cal. 22, hvilket medfører at ventilationsanlægget skal have en kapacitet, der er 50 % større. Det anbefales at undlade skydning med grovpistol. Formålet med denne vejledning er at beskrive nogle af de krav, man bør stille til et ventilationsanlæg på en indendørs skydebane, hvor der skydes med cal. 22. Overholdes disse specifikationer vil koncentrationen af blystøv i skytternes åndedrætszone ikke overstige Arbejdstilsynets krav til blyindhold i luften, som i 2013 er 50 µg bly pr m 3 luft. Grundlaget for denne vejledning er støvmålinger, der er gennemført på Skydebanen i Ballerup ultimo Udformning af anlæg For at fjerne luftforureningen fra skytternes åndedrætszone bør ventilationsanlægget designes således, at der indblæses ren opvarmet luft bag skytterne og således, at der SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 10

11 udsuges en tilsvarende mængde luft ud foran skytterne. På denne måde drives krudtrøgen væk fra skytternes åndedrætszone. Luftmængderne (indblæsning og udsugning) skal i det væsentlige være afbalanceret. Der kan ikke accepteres mindre volumen i udsuget end i indblæsningen; men nok et lidt højere luftvolumen i udsuget end i indblæsningen. På denne måde sikres et undertryk i lokalet således, at forurenet luft ikke spredes til andre rum end selve skydebanen. Luften kan fx indblæses via en eller flere indblæsningsposer, der monteres under loftet ved bagvæggen bag standpladserne. For at undgå træk skal der anvendes indblæsningspose i hele rummets bredde. Der bør indblæses med en lufttemperatur, der er tæt på temperaturen i lokalet. Ved en væsentlig højere indblæsningstemperatur risikerer man, at luften bevæger sig under loftet uden af komme skytterne til fuld gavn. En lav lufttemperatur vil medføre træk gener. Udsugningen kan monteres på eller i gulvet 3-4 meter foran standpladserne. Udsugningskanalen forsynes med en rist pr. standplads, og disse riste bør være justerbare, således at det er muligt at indregulere. Indreguleringen sikrer, at der udsuges samme luftmængde gennem alle ristene. På næste side ses en principskitse af indblæsnings- og udsugningsarrangement. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 11

12 Principskitse Eksempel Udsugningskanal Beskyttende træplade Udsugningsrist Standpladser A Indblæsningspose A Baneafsnit Baneafsnit Ventilationsanlæg Snit A - A Udsugningskanal Beskyttende træplade Afspærret Afstand 3 meter SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 12

13 Luftmængde Luftmængden, der indblæses og udsuges, skal være tilstrækkelig til at fjerne krudtrøgen og især krudtrøgens indhold af blystøv. Målingerne på skydebanen i Ballerup viser, at ved skydning med riffel og pistol kaliber.22 er en beregnet lufthastighed på standpladserne på 0,1 m/sek. tilstrækkelig. Ved skydning med pistol eller revolver med større kaliber bør lufthastigheden være højere - fx 0,15 m/sek. Disse lufthastigheder kan omregnes til en samlet luftmængde, idet man på standpladserne opmåler det frie areal, som luften passerer. Beregningseksempel I nedenstående beregningseksempel er det frie areal på en standplads beregnet til ca. 1,2 m cm Beregningseksempel Total friskluftmængde for en skydebane med 8 standpladser. Med 8 standpladser og anvendelse af en lufthastighed på standpladserne på 0,1 m/sek. vil man skulle indblæse ca. 1,2 m 2 x 8 x 0,1 m/sek. = 0,96 m 3 /sek. svarende til ca m 3 /time. Der skal udsuges samme mængde eller en smule mere (op til maksimalt 15 % mere). Figuren viser målene for én standplads. Det er et skydefelt, en bordplade, en hylde og til slut en afspærring. Luftmængden, som er nødvendig, afhænger i høj grad af åbningsarealet på standpladserne. Det er derfor vigtigt afspærre de blindarealer ved standpladserne, der ikke anvendes direkte i forbindelse med skydningen. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 13

14 Overvågning Udsugningen skal være forsynet med en kontrolanordning fx en kontrollampe, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Utilstrækkelig funktion betyder, at mængden af udsuget luft falder til et niveau, der ligger under den projekterede luftmængde. Andre krav Ventilationsanlægget skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige arbejdsmiljømæssige hensyn, og udførelsen af ventilationsanlægget skal udføres i overensstemmelse med: DS 447, norm for ventilationsanlæg DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer. Kanaler og riste skal udføres således at sikkerheden ikke forringes. Kontakt evt. en skydebanesagkyndig / skydebane rådgiver. Såvel udsugning som indblæsningen skal lyddæmpes effektivt Luftretning skal være fra standpladsafsnit mod baneafsnit. Anlægget etableres udelukkende som et OFF/ON anlæg, hvor OFF er lig 0% kapacitet og ON er lig 100% kapacitet, se dog under Bane i 2 etager. Ventilationsanlægget skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og arbejdsmiljømæssige hensyn. Ventilationsanlægget skal udføres, så anlæg og kanaler kan renses og vedligeholdes. Ventilationsanlægget skal drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. Det kan være en fordel, at ventilationsanlægget kommer ind under VENTordningen, se Ventilationsanlægget skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug. Det kan kraftigt anbefales, at der monteres målebøjninger fx Lindab MBU 90 o på indblæsnings- og udsugningssiden. Ventilationsanlægget skal forsynes med effektive energigenvindingsaggregater. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Redegørelse og beregninger vedlægges. Ventilationsanlægget forsynes med vandbåren varmeflade. Kravet kan dog fraviges, hvis vandbåren varme ikke på rimelig måde kan udnyttes i forhold til elektrisk opvarmning. Redegørelse og beregninger vedlægges. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 14

15 Ventilationsanlægget forsynes med EU7 filter på indblæsningssiden og EU5 filter på udsugningssiden. Filtre og indblæsningspose skal forsynes med alarmudstyr for tryktabskontrol over henholdsvis filteret og indblæsningspose. For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2500 Joule/m 3 udeluft. For ventilationsanlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 3200 Joule/m 3 udeluft ved maksimal luftydelse Bestemmelsen gælder ikke for ventilationsanlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 2,5 GJoule (700 kwh). Redegørelse og beregninger vedlægges. Beregning af varmeflade Varmefladens dimensionerende effekt beregnes af følgende formler: E DIM = 11,4 q LUFT [m 3 /h] [W] uden varmegenvinding ( = 0%!) E DIM = 5,7 q LUFT [m 3 /h] [W] med varmegenvinding ( = 50%!) /**/ /**/ Det er en forudsætning, at lokaletemperaturen (og hermed udsugningstemperaturen) er omkring 22[ o C]. Placering af luftindtag og -afkast Luftindtaget skal være udformet og placeret under hensyntagen til udeluftens renhed og temperaturforhold og således, at ventilationsluften tilføres på en for ventilationsanlægget hensigtsmæssig måde. Luftindtag bør placeres mindst 0,15 m over terræn samt fortrinsvis mod bygningens mindst trafikerede side og helst på nordsiden. I tæt trafikerede områder bør luftindtaget placeres 5 m eller højere over gadeniveau. Luftindtag bør ikke placeres i den fremherskende vindretning efter afkastningsåbninger og skorstene eller i husets læside, hvis der er risiko for kortslutning fra afkast. Luftafkastet skal, under hensyntagen til blyindholdet i luften, ligeledes være udformet og placeret på en sådan måde, at luften bortkastes uden gener for omgivelserne. Luftindtag og afkast bør placeres således, at tryksvingninger i ventilationsanlægget på grund af vindpåvirkninger søges undgået. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 15

16 Ventilatorer bør anbringes, så støjen fra motorerne generer mindst muligt. Indblæsningen skal ske laminart (lav-impuls) gennem egnet indblæsningspose. Indblæsningsposen monteres under loftet ved bagvæggen på standpladsanlægget. For at få så jævn en fordeling af indblæsningsluften som muligt og samtidig undgå yderligere træk, skal der anvendes indblæsningspose i hele rummets bredde. Indblæsningsluften må ikke bruges til opvarmning/køling af lokale; men skal foregå isotermt (der indblæses med samme temperatur som lokaletemperaturen). Udsugningskanal monteres på eller i gulvet 3-4 meter foran standpladsbordet. Udsugningskanalen forsynes med én rist pr. standplads. Ristene skal være justerbare for at sikre, at der udsuges samme mængde luft gennem alle ristene. Efter komplet installation - og indregulering af ventilationsanlæg skal dette kontrolleres effektivt (luftmængder, luftbalance m.m.). Der kan ikke tolereres afvigelse i indblæst friskluftmængde i negativ retning (inkl. fradrag fra usikkerhedsbidraget) ; men +15 % afvigelse i positiv retning. Udsugningsluftmængden skal være en anelse højere end indblæsningsluftmængden for at sikre et undertryk i lokalet. Der skal afleveres en afleveringsrapport med projekterede og målte værdier. Kanal og riste skal være fremstillet af et gennemskydeligt materiale. Kan dette ikke lade sig gøre, kræver sikkerheden, at den side der vender mod skytten, skal afdækkes med 19 mm mdf/krydsfiner. Er man i tvivl, skal den skydebanesagkyndige kontaktes. Bygges banen i 2 etager er der ingen ændring af kravet om luftmængder på standpladserne. Derimod placeres udsugningskanalen i en afstand på mindst 4 meter fra standpladsbordet i underste etage. Udsugningsventilatoren forsynes med en automatisk omskifter således at den kører på 100 % kapacitet dersom begge etager er i brug og 50 % kapacitet dersom kun én etage er i brug. Belysning De efterfølgende retningslinjer er resultatet af en række forsøg, hvorunder der med riffel og pistol/revolver er gennemført skydninger under forskellige belysningsforhold. Belysningsstyrken er opgivet i måleenhed Lux, som måles med luxmeter. Da ikke alle skydebaner bygges eller er bygget ens der kan f.eks. være store forskelle i loftshøjder er det vanskeligt at fastsætte lysstyrke i watt, hvorfor man må beregne/forsøge sig frem til den foreskrevne belysningsstyrke i lux. Det vil være at fortrække, at lade en el-fagmand komme med en vurdering, da han har nogle redskaber til at måle og beregne behovet af belysningen. El-fagmanden kunne derefter komme med forslag til armaturvalg. Der er mange forskellige armatur fabrikater, man skal naturligvis vælge et armatur som passer til rummet, samt hvilke afskærmning man kan lave. Armaturvalget kunne vælges som værende DU-S skinne system fra SOLAR. El-fagmanden har normalt et lys/armatur program han fortrækker (prismæssig), det kan man jo lige så godt tage hensyn til. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 16

17 Man skal vælge lysrør armaturer med reflektor. Jævnlig rengøring af lysrør er en nødvendighed, ellers skal man over dimensionere belysning meget. (typisk falder lys niveauet med %, hvis man ikke gør armaturerne rent) Man kan vælge et armatur med HF spole (Høj Frekvens) hermed fås et flimmer frit lys, dette trætter ikke øjnene så meget og holde hermed koncentrationen oppe. Type lysrør i armatur Hvordan læser jeg farve koderne på et rør: Farvegengivelse: RA = CRI værdi: CRI værdi står for colour rendering index og er en værdi der opgiver hvor god farvegengivelse de forskellige lamper giver. En lampe med en RA værdi på giver en perfekt farvegengivelse ( Solen = 100 ). Jo lavere RA værdi, jo dårligere gengivelse af de forskellige farver. Da vi ikke skal skelne mellem mange forskellige farver, kan vi godt bruge en RA > 80 Farve: Det er typisk her vi kommer i tvivl, (hvor gylden skal den hvide farve være?) skal vi vælge Farvetemperaturer = > Kelvin grader: 2700/3000/4000/6000 Jo lavere kelvin, jo mere gylden bliver farven. Vi vil anbefale kelvin det er typisk denne farve der anvendes mest. Vejledende kan det oplyses, at opgivelsen i lux i det efterfølgende, er baseret på en loftshøjde på 2,5 m. Gennem forsøg er det godtgjort, at uanset om det drejer sig om skydning med riffel eller pistol/revolver, så bør belysningen på standpladsafsnittet ligge mellem 100 til 500 lux, idet denne belysningsstyrke tilgodeser: Det sikkerhedsmæssige, hvilket vil sige, at skytten kan se at betjene sit våben forsvarligt, samt at skydelederen klart kan se, hvad der foregår på skydelinjen. Et behageligt lys bag skytten, så der ikke opstår for store kontrastvirkninger mellem lyset foran og lyset bag skytten. På et standpladsafsnit med en dybde på indtil 4 m, opnås den bedste belysning ved at opsætte lysgiveren på en lys bagvæg i en højde af ca. 1,6 m. Lysgiveren afskærmes således, at der SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 17

18 ikke forekommer direkte belysning, idet direkte lys vil genere skytten både under skydning samt under hvilepauser mellem skuddene. Er standpladsafsnittets dybde mere end 4 m, opsættes lysgiveren i loftet max. 4 m fra standpladsbordet og stadig således, at belysningen bliver indirekte. For at sikre en ensartet belysning i hele standpladsafsnittets bredde, bør lysgiveren være lysstofrør opsat i en ubrudt række i rummets bredde. Rørene bør opsættes i enkeltarmaturer og farven bør være kelvin Det frarådes at installere lysdæmper kontakt, idet en sådan kan genere skytterne. På selve standpladsen bør belysningen være flg.: o Ved riffelskydning, lux o Ved pistol-/revolverskydning, lux Den under riffelskydning foreslåede lysstyrke opnås, når standpladsafsnittets indirekte belysning er på lux. Derimod kræves der ekstra opsatte lysgivere under pistolskydning, idet der for pistolskytten er af afgørende betydning, at denne opnår en optimal fokusering på våbnets sigtemidler. Korrekt belysning under pistolskydning kan opnås ved opsætning af et pipe-line system, dvs. en ubrudt række af rørformede armaturer med lysstofrør placeret over skyttens hoved og således, at lyset falder skråt nedad og bagfra på våbnets sigtemidler. Det skal bemærkes, at lysgiveren ikke må belyse skyttens hoved. Medfører lokale forhold, at ovennævnte placering af lysgiver ikke lader sig gøre, kan man forsøge sig frem til den bedst mulige belysning efter flg. regler: o Lyset skal falde på sigtemidlerne bagfra SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 18

19 o Lyset må ikke kunne genere skytten med direkte lys i ansigtet eller evt. give genskin i briller o En placering lige over sigtemidlerne skal undgås på grund af generende genskin o Lys fra nabostandplads må ikke kunne genere o Skyttens hoved må ikke kunne danne skygge på våbnet o Placér lysgiver, så også høje skytter kan skyde Kan genskin på sigtemidlerne ikke undgås, kan dette imidlertid afhjælpes ved at sode sigtemidlerne, som ved udendørs skydning. Skal riffel- og pistolskytter evt. skyde samtidig, kan der til pistolbelysningen installeres en lyskontakt på hver standplads således, at pistolbelysningen kan afbrydes på hver standplads, når denne skal benyttes til riffelskydning. Desuden skal standpladsadskillelsen opsættes på en sådan måde, at pistolskyttens lys ikke generer en riffelskytte på nabobanen. Det skal bemærkes, at for skydning med såvel riffel som pistol gælder det, at en god standpladsbelysning og en god belysning af skiver ikke kan stå alene, men skal suppleres med en jævn stigende belysning af baneafsnittet, hen mod skivevæggen. En passende belysning er en belysning, der går fra 100 lux til 400 lux, hvilket opnås med lysstofarmaturer, der opsættes i banens hele bredde i ubrudte rækker med passende mellemrum, som vist på efterfølgende figur. Ved den skitserende placering i loftet opnås den mest brugervenlige belysning. Placeres lysgiverne på gulvet, generer de for adgang til skivevæg og kuglefang foruden at de ofte må renses for støv. Det frarådes at opsætte lysgivere på sidevægge, idet dette giver uens belyst baneoverflade. Hvad enten lysgiveren monteres i loftet eller placeres på gulvet, skal de jf. sikkerhedsbestemmelserne afskærmes, så de ikke ødelægges ved beskydning. Afskærmningen skal bestå af ophængte/opstillede min. 2 mm stålplader (stål 37) beklædt med 19 mm mdf/krydsfiner på den mod skytten vendende side. Afskærmningen udføres endvidere således, at lysgiverne ikke direkte kan ses fra standpladserne. Både for skydning med riffel og skydning med pistol/revolver er det vigtigt, at belysningen af skiver er tilstrækkelig, hvilket vil sige, at skiverne bør belyses med en styrke på lux. Desuden bør belysningen være ens fra skive til skive. Dette opnås bedst ved at montere en afskærmet ubrudt række af dobbeltarmaturer i hele banens bredde. Afstanden fra SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 19

20 lysgiver til skivevæg skal være den samme som fra skivecentrum til loft. For at opnå den optimale belysning af skiverne skal armaturerne opsættes, så lyset direkte rettes mod skivecentrum, hvilket i praksis gøres ved at kippe armaturerne 45º, som vist på efterfølgende figur. Om nødvendigt kan armaturerne udstyres med reflektor for bedre at reflektere lyset. Som lyskilde anbefales lysstofrør. Dersom lokaleforholdene gør det nødvendigt at placere lysgivere i gulvet, skal der jævnligt foretages rengøring, idet støv på lysstofrørene meget hurtigt kan nedsætte belysningsstyrken med op til 30 %. Opsætning af projektører/spots til belysning af skiver frarådes, idet disse giver uens belysning af skiver og skivevæg. Afskærmningen af skivebelysningen udføres som beskrevet under afskærmning af baneafsnittets lysgivere. Farvevalg For at opnå bedst mulige belysnings- og farvemæssige forhold, er det vigtigt, at lys og farve afstemmes efter hinanden. For farvevalg gælder derfor flg.: o Farverne bør være lyse farver o Skivevæggens lyse farve må ikke have blændende virkning o Kontrastvirkninger mellem lys og skygge skal undgås o De enkelte flader i banerummet skal have samme farve o Farverne skal være matte Der kan udmærket benyttes flere farvenuancer, blot de enkelte flader males i samme nuance. Ofte er loft og sidevægge beklædt med lydabsorberende materialer, der kan være limet på eller holdt fast med trælister og/eller plast net. Er dette tilfældet, behøver loft og sidevægge ikke maling. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 20

21 Farvemæssigt set er skivevæggen banerummets vigtigste flade. Erfaringsmæssigt skal denne males i en af følgende farver, idet disse farver ikke alene er behagelig at se på, men også tilfredsstiller kravene til farvevalg. Det skal dog bemærkes, at farverne ændres i forhold til hvilke farve lysstofrør der anvendes. Det kan anbefales, at prøve sig frem. NCS nr. S1005-Y40R S1005-Y 0603-Y27R 5471 Til standpladsafsnittet foreslås en lys gul eller en lys sandfarvet, dersom væggene ikke er beklædt med et lydabsorberende materiale, som nævnt ovenfor. Lydisolering Består gulv, vægge og loft af hårde glatte materialer, kan det være nødvendigt at udføre lyddæmpende foranstaltninger, som eksempelvis nedenfor nævnt. Væggene kan beklædes med Gyproc akustikplader, som opsættes på 50 x 50 mm forskalling hvor imellem der isoleres med 50 mm mineraluld. Loftet kan beklædes med Gyproc akustikplader eller 25 mm træbeton, som opsættes på 50 x 50 mm forskalling hvor imellem der isoleres med 50 mm mineraluld. Af hensyn til muligheden for at foretage en jævnlig rengøring, bør gulvet belægges med enten linoleum/vinyl eller 4 mm. gummigulv. Gulvet kan dog også fremstå som et malet betongulv. Vægge på standpladsen og frem til ca. 1,0 m foran udsugningen kan lyddæmpes ved opsætning af vaskbare akustikplader i tykkelser mm som f.eks. Ecophon Wall Panel. Generelt gælder det, at alle lyddæmpende materialer skal være klasse 1 beklædning. Øvrige lyddæmpende foranstaltninger der kan komme på tale er, at hindre at evt. lyd fra kuglefang og skivetræk forplanter sig til andre lokaler gennem vægge og loft. Disse foranstaltninger er beskrevet under de pågældende afsnit. Husk: Uanset hvor godt en skydebane er isoleret, skal der altid anvendes høreværn. Opvarmning Ved beregning af et opvarmningsanlæg til en indendørs skydebane, skal det dimensioneres således, at der på standpladsen bliver en temperatur på min. 18º. Se i øvrigt afsnittet om ventilation. Er der mulighed for tilslutning af en skydebanes varmeanlæg til bygningens øvrige varmeanlæg, kan standpladsafsnittet opvarmes ved anvendelse af radiatorer. Der skal i denne forbindelse peges på, at er anlægget ikke i kontinuerlig drift, skal dette frostsikres. El-varme er en hensigtsmæssig opvarmningsmetode, der muliggør periodevis opvarmning, men den stedlige el-afgift skal så absolut tages med ved driftsbudgettets opstilling. Rengøring Det er vigtigt, at der jævnligt foretages en grundig rengøring af standpladsafsnit og standpladsborde for at minimere forekomsten af bl.a. blystøv. Se folderen om rengøring. Det bedste er at afvaske alle overflader med vand og sæbe. Bruges der støvsuger, skal den være ud- SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 21

22 styret med et effektivt HEPA-filter og i øvrigt være tæt. Støvsugere som Nilfisk GD 930 og Electrolux Z 951 opfylder begge disse krav. Nærmeste forhandler kan oplyses ved henvendelsen til Skydebaneforeningen Danmark, som også vil kunne oplyse om muligheden for at opnå rabat på købet. Glem heller ikke at rengøre baneafsnittet med jævne mellemrum. Da der uden tvivl er væsentlig mere blystøv på baneafsnittet, tilrådes der ved adgang hertil, at bruge sikkerhedsudstyr som engangsdragt, støvmaske og handsker. Man bør ligeledes være meget varsom ved brug af værktøj, der kan danne gnister, f.eks. ved planslibning af kuglefang, boring i metal m.v. Det anbefales at vaske hænder efter hvert ophold på skydebanen. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 22

23 Kapitel 3 Øvrige lokaler Opholdslokaler Opholdslokaler skal etableres i størrelse og omfang der er passende til foreningens behov. Generelt bør opholdslokaler ikke være mindre en 60 m2, men for typiske skydebaner med 8-12 standpladser, anbefales det, at der etableres opholdslokale på m2. Lofthøjde i opholdslokaler skal være min. 2,5 meter - men gerne mere, hvis det er muligt. Opholdslokaler skal så vidt muligt etableres i stueetagen og med vinduer til det fri af hensyn til dagslysindfald. Såfremt der er direkte indgang fra det fri, bør der etableres vindfang/forrum. Ved etablering af nye skydebaner ved/i sportshaller o. lign. bør det tilstræbes, at indgangen til skydebanens opholdslokaler placeres så centralt som muligt. Der bør tilstræbes adgang for kørestolsbrugere, så de kan komme ind udefra til opholdslokalet og standpladsafsnit. Døråbninger på min. 90 cm bredde. Fra opholdslokalet skal der være indgang til standpladsafsnittet. Der bør etableres holdere eller riffelstativ i nærheden heraf. Gulve i opholdslokaler bør forsynes med rengøringsvenlig gulvbelægning, f.eks. linoleum. Lofter bør udføres med akustik loftplader som f.eks. træbeton for at sikre en behagelig rumakustik. Der skal etableres almenbelysning på min. 200 lux, iht. DS 700. Lokalerne skal opvarmes til en rumtemperatur på 18º C. Der udføres normalt ikke ventilation i opholdslokaler, men det anbefales at foreningen indfører en rygepolitik, der respekterer alle. Indretning og møblering af opholdsrum skal ske efter foreningens behov. Kontor Ved større skydebaner anbefales det, at der etableres et kontor i passende størrelse. Mindstemål for et kontor er ca. 12 m2. Kontoret bør indrettes med skranke eller luge ud mod opholdslokalet, der bør placeres således, at man fra kontoret kan overse opholdslokalet og indgangen til standpladsafsnittet. Endvidere bør man fra kontoret kunne kontrollere adgangen til evt. boksrum. Angående boksrum og våbenopbevaring henvises til kapitel 4. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 23

24 Omklædning Hvor pladsforholdene gør det muligt, anbefales det, at der etableres omklædningsrum på m2 med klargøringsbord og hylder el. lign. for midlertidig opbevaring af skydetasker mv. Alternativt bør der etableres klargøringsbord og hylder i et hjørne af opholdslokalet. Klargøringsbord bør placeres op ad en væg og udføres i en bredde på min. 90 cm. Toiletter Der skal etableres toiletter med WC og håndvask i forbindelse med skydebanens opholdslokaler. Indgang til toiletrum skal ske via forrum, evt. fra vindfang. Mindst ét toilet bør indrettes så de kan benyttes af kørestolsbrugere efter gældende retningslinier og myndighedskrav. Køkken Det anbefales, at der i forbindelse med opholdslokalet etableres tekøkken med skabsarrangement samt bordplade med køkkenvask og kogesektion. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 24

25 Kapitel 4 Våbenopbevaring Generelt Våben og ammunition skal opbevares i henhold til reglerne i Våbenloven (lovbekendtgørelsen nr af den 22/ ), Våbenbekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om våben og ammunition nr. 997 af den 19/ med senere ændringer) samt Våbencirkulæret (Cirkulære nr af den 15/ om våben og ammunition mv.), hvilket betyder: Våben skal opbevares i godkendt våbenskab. Ammunition skal opbevares under EN grade 0 (tidligere kaldet Skafor-blå, hovedgruppe 2). Våben må godt opbevares i samlet stand. Ammunition må opbevares sammen med våben i våbenskabet. For opbevaring af max 25 våben og/eller max 10 særlig farlige våben (i DGI regi er særligt farlige våben pistoler/revolvere), skal de opbevares i våbenskab godkendt i EN grade 0 (tidligere kaldet Skafor-blå, hovedgruppe 2). I Bekendtgørelsens 21 stk. 6 står der dog. Politidirektøren kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udryknings afstand, stille yderligere krav til opbevaring. For opbevaring af flere end 25 våben og/eller flere end 10 særlig farlige våben, skal våbnene opbevares i våbenskab godkendt i mindst EN grade 1 (tidligere kaldet Skafor-rød, hovedgruppe 2). Våben kan også opbevares i støbt boksrum, med sikringsdør i et tilsvarende sikringsniveau (SKAFOR RØD, hovedgruppe II). Har foreningen over 25 våben (altså mindst 26 våben) eller flere end 10 særlige farlige våben (altså mindst 11 pistoler/revolver) SKAL der altid være alarm med overførsel til en kontrolcentral, som er godkendt af Rigspolitiet. HUSK: Våbenskabe med en vægt under 1000 kg skal være forsvarligt fastboltes til gulv, væg eller lignende. Politiet skal ALTID godkende en forenings opbevaringsforhold. Læs mere i folderne: og som findes på under SKV våbenregistrering. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 25

26 Bestemmelser for alarminstallation Som det fremgår af ovennævnte, skal der etableres alarminstallation med alarmoverførsel til godkendt døgnbemandet kontrolcentral på alle skydebaner, hvor der opbevares mere end 25 våben og/eller mere end 10 pistoler. Ved etablering af nye skydebaner samt større moderniseringer af eksisterende skydebaner bør der således altid foretages en vurdering at det fremtidige behov for alarminstallation. Alarminstallation kræver el-tilslutning og telefonforbindelse. Bestemmelser for boksrum Boksrum skal udføres som en betonboks med støbte vægge, tag og gulv. Væggene omkring boksen udføres i mindst 150 mm fundamentsblokke, der udstøbes med beton B16 - passiv miljøklasse (svarende til 1:3:5). Betonen armeres med 8 mm tentorstål i vandrette og lodrette mellemrum pr. 200 mm. Taget skal udføres i min. 100 mm armeret beton. I undtagelsestilfælde kan taget dog udføres i træ, der på undersiden forstærkes med 4 mm stålplader (S235), der med bolte fastgøres til væggene pr. 500 mm, skal godkendes af politiet. Gulvet under boksen skal bestå af min. 100 mm beton. Ventilation af boksrummet udføres med indstøbte 70 mm rør i top og bund af den ene boksvæg. Rørene forsynes med beskyttelsesgitter. Endvidere anbefales det at der etableres opvarmningsmulighed i boksen, f.eks. med en el-radiator for at undgå rustangreb på våbnene. Boksdøren skal være en sikringsdør godkendt i sikringsniveau SKAFOR RØD, hovedgruppe II eller tilsvarende. Hulmål skal udføres i henhold til leverandørens oplysninger, og skal således indhentes inden støbning af boksvægge. Montage af boksdøren skal ske i henhold til leverandørens anvisninger. Råd og vejledning Der kan søges yderligere råd og vejledning hos det stedlige politi, der også skal godkende våbenopbevaringen. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 26

27 Kapitel 5 Drift og vedligeholdelse Årlig godkendelse Enhver skydebane skal jævnligt godkendes af politiet. Det er ejerens (sædvanligvis skytteforeningens) pligt at sikre sig, at godkendelsen af banen fortsat er gyldig. For en god ordens skyld tilrådes det i god tid inden gyldigheden ophører (se instruksen) at rette skriftlig henvendelse til politiet om at få skydebanen besigtiget og godkendt. Politiet kan meddele godkendelse på op til 3 år. Foreningen bør jævnligt efterse følgende punkter: Kuglefang Kuglefangets skråtstillede plade nedslides efterhånden på grund af den intense beskydning, den udsættes for. Som regel vil nedslidningen vise sig som en udbuling af pladen, en udbuling der vender mod skytten. Nedslidningen kan også vise sig i form af små huller i pladen eller som afskallinger, der kan føles, når man lader fingerspidserne glide nedover pladen. I mange tilfælde vil pladens levetid kunne forlænges ved at lade den planslibe. I øvrigt gælder det, at alle blyaflejringer skal slibes væk, idet de kan dække over grater. Kuglefangets bærende trækonstruktioner skal ligeledes efterses og om nødvendigt udskiftes. Skivevæggen Skivevæggen, der normalt består af en 19 mm mdf/krydsfiner, vil efterhånden blive gennemhullet. Jævnfør sikkerhedsbestemmelserne skal væggen repareres, hvis der opstår huller der er større end 50 mm i diameter. Ud for en skives centrum vil sådanne huller hurtigt opstå, hvorfor der her opsættes en let udskiftelig plade i passende størrelse af f.eks. hård masonit, krydsfiner eller gennemskydeligt gummi med en tykkelse på mindst min. 3 mm. Pap, papir eller gipsplade må ikke anvendes. Belysning Støv på lysstofrør kan meget hurtig nedsætte belysningsstyrken, hvorfor disse jævnligt bør efterses og rengøres for støv og andet snavs. Afdækninger af hårde genstande Afdækninger af hårde genstande, elinstallationer mv. skal ligeledes efterses jævnligt og udbedres om nødvendigt. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 27

28 Kapitel 6 Forsikringer Foreningen skal under og efter etablering af en skydebane sikre sig, at de nødvendige forsikringer er tegnet. Det anbefales, at man kontakter Tryg Forsikring, der sammen med Skydebaneforeningen Danmark har udviklet et koncept med relevante dækninger. Uden at gå i detaljer drejer det sig om følgende forsikringer: Nybyggeri og ombygning. Foreningen er ansvarlig for, at der er tegnet forsikring inden arbejdet påbegyndes. Entrepriseforsikring (byggeri under opførelse). Skal tegnes som all-risk forsikring, incl. brand. Indretning af skydebane i bestående bygninger. Foreningen skal undersøge og få bekræftet, om de på bygningen værende forsikringer også gælder for det af foreningen påtænkte arbejde. Efter skydebanens færdiggørelse. Når en skydebane er etableret/retableret, skal der tegnes følgende forsikringer: Bygningskasko (under byggeriets entrepriseforsikring). En forsikring der dækker brand og kasko for bygning og faste ting, herunder lovpligtig grundejerforsikring for foreninger med skøde på ejendommen. Er brandforsikringen ikke med i bygningskaskoforsikringen, skal den tegnes ved siden af. Løsøreforsikring. En forsikring, der dækker brand, tyveri og vandskade på visse bygningsindretninger og inventar samt løse effekter. Bemærk, at selvom en indretning er integreret i bygningen (f.eks. ventilationsanlæg), regnes dette forsikringsmæssigt som løsøre. Husk at meddele forsikringsselskabet, hvis der opsættes elektronisk markeringsanlæg Også vedrørende disse forsikringer anbefales det at kontakte Tryg Forsikring. I øvrigt har Skydebaneforeningen Danmark tegnet en ansvarsforsikring, der dækker alle foreninger, der er medlem, samt en arbejdsskadeforsikring som dækker frivillige lederes tilskadekomst ved udførelsen af deres hverv, herunder arbejde på skydebaner. Frivillige medlemmer, der udfører arbejde for foreningen, er ligeledes dækket. SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK Bogen om 15 m skydebaner 28

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Februar 2013 Udført for: De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten Jørn Bødker Energi og Klima Energieffektivisering og Ventilation 11.

Læs mere

Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 50 m udendørs skydebaner

Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 50 m udendørs skydebaner Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 50 m udendørs skydebaner Version. 2.0 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Hvad siger loven... 3 Kapitel 2 Oversigt over benævnelser, mål, mv.... 5 Principper... 5 Skydehus...

Læs mere

Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 25 m skydebaner

Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 25 m skydebaner Skydebaneforeningen Danmark Bogen om 25 m skydebaner Version. 2.0 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Hvad siger loven... 4 Kapitel 2 Oversigt over benævnelser, mål mv.... 6 PRINCIPPER... 6 SKYDEHUS... 6 BANENS

Læs mere

Opbevaring af skydevåben

Opbevaring af skydevåben Opbevaring af skydevåben Udgiver: Det Kriminalpræventive Råd Repro: TBA. Grafisk Tryk: Printdivision A/S 1. oplag: 50.000 eksemplarer december 2000 DKR. nr. 00-531-0299 ISBN. 87-88789-40-3 Indhold: På

Læs mere

Våbenloven 2. udgave januar 2001 1

Våbenloven 2. udgave januar 2001 1 Våbenloven 2. udgave januar 2001 1 INDLEDNING FORENINGSVÅBEN De regler, der beskrives, er fra Lov om våben og eksplosivstoffer (Lov nr. 67 af 26.1.2000). Bekendtgørelse om våben og ammunition (Bekendtgørelse

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Sådan opbevares våben og ammunition

Sådan opbevares våben og ammunition Sådan opbevares våben og ammunition De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Gode grunde til at udgive pjece Rent juridisk læner pjecen sig op ad følgende lovgivning: Våbenloven nr. 704

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Indhold KAPITEL 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 KAPITEL 2 - SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR DEN ENKELTE

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016 Indretning af stinkskabslaboratorium August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Indblæsningsarmaturer... 2 2.1 Valg af indblæsningsarmatur... 2 2.2 Placering af indblæsningsarmatur... 2 3 Stinkskabe...

Læs mere

Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m

Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning Pistol 15 m Pistol 15 m Opdateret september 2014 Generelle bestemmelser 1. Tilmeldelse 1.1. Deltagerberettigede er alle,

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

Sådan transporteres våben og ammunition

Sådan transporteres våben og ammunition Sådan transporteres våben og ammunition DGI skydning Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Gode grunde til at udgive en pjece Rent juridisk læner pjecen sig op ad følgende lovgivning: Våbenloven (lovbekendtgørelsen

Læs mere

Teknisk bibliotek 21. Udslagskumme (version: 22.03.2012)

Teknisk bibliotek 21. Udslagskumme (version: 22.03.2012) Indledning. Gemt lidt af vejen, men skal være nem at finde, var tidligere udgangspunktet for etableringen af en sådan facilitet. I dag er det store udvalg af flotte og passende materialer med til, at udslagskummen

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Midlertidige skydebaner

Midlertidige skydebaner Midlertidige skydebaner En vejledning til jagttegnslærere og flugtskydningsinstruktører 1 Formål Jagttegnslærere og flugtskydningsinstruktører må til brug for instruktion oprette midlertidige skydebaner

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for store saunaovne

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for store saunaovne Spa-Kompagniet Monteringsvejledning for store saunaovne 1. Introduktion a. Denne monteringsvejledning angiver hvorledes Spa-Kompagniets saunaovne skal monteres og installeres. For optimal installering

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

FOCUS-LIGHTING. square Design: schmidt hammer lassen design

FOCUS-LIGHTING. square Design: schmidt hammer lassen design square Square giver mulighed for at gennemføre en stram byggestil også når det kommer til detaljerne, og den er prikken over i et på ethvert byggeri med minimalistiske tendenser. Der kan udfræses tal og

Læs mere

Billedkunstlokale APV - Fase 1 Skema 2 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Billedkunstlokale APV - Fase 1 Skema 2 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalet placeret med udgangsdøre til evt. parkeringsplads eller lign.? Hvis nej, er der så vareelevator eller ladvogne/rulleborde?

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Stinkskabets opbygning. August 2016

Stinkskabets opbygning. August 2016 Stinkskabets opbygning August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Geometri og opbygning... 2 2.1 Retningslinjer for dimensioner i stinkskabe... 2 2.2 Geometri... 2 2.3 Bordforkanter og airfoil...

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal køkkener skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Hvordan kommer håndværkerne ind?... 2

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Boltpistoler til skudmontage

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Boltpistoler til skudmontage Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Boltpistoler til skudmontage Undervisningsministeriet. Januar 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Findes depot i umiddelbar nærhed? Findes depot i samme niveau?

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Arbejdsrum/kontor Opfylder lokalet Arbejdstilsynets almindelige krav til arbejdsrum (At-medd.nr. 1.01.1)? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig måde? Er loftbeklædningen hel? Er

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

MovAir lufttæpper type L900 - L1500

MovAir lufttæpper type L900 - L1500 Inde Ude Kold MovAir lufttæpper type L900 - L1500 Montage- og betjeningsvejledning OBS! Denne vejledning skal altid opbevares sammen med produktet Generel beskrivelse lufttæpper til kolde rum Beskrivelse

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION Udskiftning af brugsvandsrør Juni 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel information... 3 Hvad skal der laves, når arbejdet går i gang?.... 3 Hvornår

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

FÆLLESHUS I TISET skitseforslag Marts 2014

FÆLLESHUS I TISET skitseforslag Marts 2014 FÆLLESHUS I TISET skitseforslag Marts 2014 HANS LUND, Arkitekt maa, Tingvej 12, 6630 Rødding, 74841564, 20221073, arkilund@gmail.com 01 Vest for Landsbyen Tiset (6510 Gram) ligger der et anlæg eller stadion

Læs mere

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013 Starfloor Lægningsvejledning 17.september 2013 Lægningsvejledning Brugsklasse Anvendelsesområder STARFLOOR CLICK er et gulv udviklet til bolig segmentet. * *følg lægningsvejledningen nøje Akklimatisering

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Triomont fra Gustavsberg

Triomont fra Gustavsberg Triomont fra Gustavsberg Der skal kun 14 cm til Der kan opsættes et væghængt toilet på de fleste baderum. Triomont XS fra Gustavsberg er et smalt og fleksibelt installationssystem, der kun er 14 cm dybt.

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

Instruktionsmanual Luftvåben

Instruktionsmanual Luftvåben Instruktionsmanual Luftvåben VIGTIGT: LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTIONSMANUAL, FØR DU TAGER PRODUK- TET I BRUG 1999 Industrias El Gamo, S.A. 1 2 1. Sigtekorn 2. Munding 3. Løb 4. Visier 5. Manuel sikring

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR BeoLab 1 Brugervejledning BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan du samler BeoLab 1 højttalersøjlen

Læs mere

Ny våbenboks Svinninge skytteforening Arbejdsplan

Ny våbenboks Svinninge skytteforening Arbejdsplan Ny våbenboks Svinninge skytteforening Arbejdsplan Delopgaver Klargøring af lokaler ( 50 m banen ) udføres den. 1/7-5/7 Bestilling af materialer udføres den. 1/7-4/7 Boksfundament udføres den. uge 28 (7-10

Læs mere

Elektriske Varmeflader type EL-G

Elektriske Varmeflader type EL-G Brugsanvisning 1(7) INDEX Side Modtagelse, transport- og løfteanvisning 3 Montage 4 Termostater mv. 5 Drift og vedligehold 6 Sikkerhedsforskrifter 7 2(7) VAREMODTAGELSE Kontroller ved ankomst at batteriet

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Kolonihaveforbundets Århuskreds

Kolonihaveforbundets Århuskreds 1 Kolonihaveforbundets Århuskreds BYGGERETNINGSLINIER 2 VEDR. KOLONIHAVEHUSE Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR.

Læs mere

VR700DC. DK Betjenings- og vedligholdelsesvejledning. Til slutbrugeren

VR700DC. DK Betjenings- og vedligholdelsesvejledning. Til slutbrugeren VR700DC DK Betjenings- og vedligholdelsesvejledning Til slutbrugeren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis

Læs mere

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 Alle rettigheder til denne manual forbeholdes. Hel eller delvis kopiering, uden tilladelse, er ikke tilladt..generelt. 1. Dette afsnit er gældende

Læs mere

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER DE DANSKE SKYTTEFORENINGER Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger OKTOBER 2007 Side 1/20 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser 3 KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser

Læs mere

Håndbog for riffelbanen i Hadsund

Håndbog for riffelbanen i Hadsund Håndbog for riffelbanen i Hadsund Danmarks Jægerforbund - Hadsund Side 1 Indholdsfortegnelse Ændringslog 3 Sikkerheds klargøring inden skydningen påbegyndes 4 Klargøring af standpladser 6 Klargøring af

Læs mere

BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE KRYSTAL

BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE KRYSTAL BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE KRYSTAL SILVERLINE VÆGEMHÆTTE Tillykke med Deres nye Silverline emhætte. For at De kan få størst mulig glæde af emhætten og sikre den længst mulige levetid,

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Der findes derudover andre typer hvor både klinge og emne fremføres automatisk. Disse typer er ikke omfattet af denne vejledning

Der findes derudover andre typer hvor både klinge og emne fremføres automatisk. Disse typer er ikke omfattet af denne vejledning Tekniske Kapsave med hjælpemidler én klinge Indledning En Kapsav er en rundsav, der med hånden eller mekanisk føres på tværs af bordet mod emnet. Den kaldes ofte en afkorter. Der findes flere typer kapsave,

Læs mere

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for saunaovne

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for saunaovne Spa-Kompagniet Monteringsvejledning for saunaovne 1. Introduktion a. Denne monteringsvejledning angiver hvorledes Spa-Kompagniets saunaovne skal monteres og installeres. For optimal installering skal vejledningen

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL BOX modeller

RENGØRINGSMANUAL BOX modeller RENGØRINGSMANUAL BO modeller SARA ERIKA ALESSIA I den følgende manual vil der hovedsagelig kun være illustrationer af SARA, da ERIKA og ALESSIA ikke adskiller sig væsentligt i opbygning af ovn korpus.

Læs mere

Ekstraordinær. Forringelse. Ingen værdi. opretning. Fradrag

Ekstraordinær. Forringelse. Ingen værdi. opretning. Fradrag AFSKRIVNINGSREGLER På de efterfølgende sider bringer vi ABF-håndbogens katalog over forbedringer og løsøre. Heraf fremgår de anvisninger AST s bestyrelse bruger som vejledning ved vurderingen. Enkelte

Læs mere

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER DE DANSKE SKYTTEFORENINGER Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger 1/16 OKTOBER 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser 3 KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER DE DANSKE SKYTTEFORENINGER Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger 1/16 FEBRUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser 3 KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Råderet inde i boligen

Råderet inde i boligen 3606-0 Engvadgård Råderet inde i boligen Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 15. juni 2006 - Nr. 627 i 82 til og med 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

OPLYSNINGER FORUD FOR INSTALLATION

OPLYSNINGER FORUD FOR INSTALLATION OPLYSNINGER FORUD FOR INSTALLATION Retningslinjer for vaskens specifikationer Dysons udviklere har ved hjælp af en specifikt udformet testmetode testet en bred vifte af vaske for at vurdere deres kompatibilitet

Læs mere

Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger

Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger Retningslinjer for byggearbejde i A/B Jæger Oktober 2011 Bestyrelsen i A/B Jæger har udarbejdet nedensta ende retningslinjer for andelshavere, lejere og kælderlejere, der ønsker at udføre byggearbejde

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

SANDBLÆSEKABINE SBC420

SANDBLÆSEKABINE SBC420 SANDBLÆSEKABINE SBC420 BETJENINGSVEJLEDNING SPECIFIKATIONER Udv. dimensioner: L: 132 x B: 88 x H: 170cm Rist dimensioner: L: 122 x B: 60cm Vægt: 1 5 0 k g. L u f t f o r b r u g : 3 5 0-5 2 0 l t r. /

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

Fællesområder, inde APV - Fase 1 Skema 23 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Gangarealer og fælles områder

Fællesområder, inde APV - Fase 1 Skema 23 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Gangarealer og fælles områder Gangarealer og fælles områder Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen ikke afgiver mineralulds- eller asbestfibre? Er armaturer forsvarligt ophængt? Er vægbeklædningen brandsikker?

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere