Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor mange rammes af nyrekræft om året?"

Transkript

1 Nyrekræft

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre behandlingsformer? 18 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 20 Bliver jeg rask? 21 Hvis kræften ikke kan fjernes? 23 Hvad kan jeg selv gøre? 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Hvordan fungerer nyrerne? 29 Hvorfor opstår nyrekræft?

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Nyrekræft er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Også for dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om nyrekræft og behandlingen. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Denne pjece handler kun om nyrekræft. Kræft i nyrebækkenet er en helt anden sygdom, som du kan læse om på September NYREKRÆFT

5 Hvad er symptomerne på nyrekræft? Symptomerne på nyrekræft varierer fra person til person. Det mest almindelige symptom er blod i urinen. Men blod i urinen kan også være symptom på andre sygdomme i nyre og blære, f.eks. nyresten, polypper i blæren, blærebetændelse og forstørret blærehalskirtel. Smerter i højre eller venstre side af lænden kan også være tegn på nyre kræft. Men der er mange andre sygdomme i nyren, bughulen, musklerne og knoglerne, der kan give den type smerter. En mærkbar knude i lænden kan også være tegn på nyrekræft. Feber, træthed, manglende appetit og vægttab er symptomer ved mange sygdomme og kan også forekomme ved nyrekræft. Hos de fleste patienter med nyrekræft opdages sygdommen ved et tilfælde. Det vil sige, at sygdommen opdages, hvis der af en anden årsag foretages en CT- eller ultralydsscanning. Hvad er nyrekræft? Nyrekræft opstår i cellerne i nyrevævet, hvor urinen dannes. Nyrekræft kan sidde som en rund knude inde i selve nyrevævet, eller den kan vokse ud gennem nyren. Nyrekræft kan sprede sig via blod- eller lymfebanen til andre dele af kroppen, f.eks. til lungerne. Hvad er kræft i nyrebækkenet? Nyrekræft må ikke forveksles med kræft i nyrebækkenet. Det er to forskellige kræftformer. Kræft i nyrebækkenet opstår i slimhindens celler på indersiden af nyrebækkenet, hvor urinen opsamles og føres videre gennem urinlederen til blæren. Læs mere på HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ NYREKRÆFT? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Lægen vil undersøge dig, og du vil få taget urinprøver og blodprøver. Den endelige diagnose stilles altid ved at undersøge væv fra knuden i mikroskop. CT-scanning I de fleste tilfælde vil du blive CT-scannet. Det er den vigtigste undersøgelse, når man skal finde ud af, hvor udbredt kræften er. Undersøgelsen kan vise, hvor stor kræftknuden er, og om kræften har spredt sig uden for nyrerne. Ofte vil du få sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre, når du bliver scannet. Stoffet udskilles hurtigt i nyrerne, så man tydeligt kan se nyre og nyrebækken på CT-scanningen. Undersøgelsen kaldes også en CT-urografi. MR-scanning Nogle patienter får en MR-scanning i stedet for en CT-scanning. Det sker, hvis du f.eks. er overfølsom overfor det kontraststof, der bruges til CT-scanninger. Ved en MR-scanning bruger man et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenstråler. Ultralydsscanning Ultralydsscanning kan enten bruges som første undersøgelse eller som supplement til en CT-urografi, men er sjældent nødvendig. Ved ultralydsscanning undersøges det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. Samtidig med scanningen kan lægen i sjældne tilfælde tage en vævsprøve med en nål, f.eks. fra en knude i nyren. 4 NYREKRÆFT

7 Undersøgelse af nyrefunktionen (renografi) Det kan blive nødvendigt at bortoperere den ene nyre eller dele af den (se side 7). Lægerne vil inden operationen undersøge, hvordan din raske nyre fungerer. Undersøgelsen kaldes en renografi, og den kan vise, om du kan tåle at få fjernet den ene nyre. Yderligere undersøgelser En kikkertundersøgelse af blæren og nyrebækkenet kan være nødvendig for at finde ud af, om kræften kommer fra selve nyren eller fra nyrebækkenet. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Hvor syg er jeg? For at kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvor fremskreden din sygdom er, dvs. hvilket stadium sygdommen er i. Lægerne bruger TNM-klassifikationen til at stadieinddele nyrekræft. Stadiet siger noget om, hvor stor knuden er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller til andre organer. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Tallet efter T et angiver, hvor stor knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N fortæller, hvor meget sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). Forkortelser i TNM-klassifikationen T1: Knuden er mindre end 7 cm og holder sig inde i nyren. T2: Knuden er mere end 7 cm og holder sig inde i nyren. T3: Knuden er vokset ind i nyrens blodåre, binyren eller ud gennem nyren, men holder sig inden for nyrens ydre kapsel. T4: Knuden er vokset ud gennem nyrens ydre kapsel. N0: Ingen spredning til lymfeknuder. N1: Spredning til en lymfeknude ved nyren N2: Spredning til mere end en lymfeknude ved nyren M0: Ingen spredning til andre steder i kroppen. M1: Der er spredning til andre steder i kroppen. 6 NYREKRÆFT

9 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, om det er muligt at fjerne kræftknuden, om sygdommen har spredt sig, og hvortil den har spredt sig. Derfor kan behandlingen også variere fra patient til patient. De fleste bliver dog opereret og får fjernet hele nyren eller en del af nyren. Behandlingen kan være lokal altså rettet mod selve nyren eller være rettet mod andre organer i kroppen, som sygdommen har spredt sig til. Se side Operation med fjernelse af den ene nyre (radikal nefrektomi) Hvis knuden ikke har bredt sig uden for nyren, vil du blive opereret. Operationen varer normalt mellem 2 og 4 timer. Ved en såkaldt radikal operation får du fjernet hele den syge nyre. Nogle får også fjernet binyren med den omkringliggende kapsel og fedtvæv. Binyren er en lille kirtel på toppen af nyren. I nogle tilfælde fjerner lægen også lymfeknuder ved nyren og langs nyrens blodkar. Kroppen kan godt undvære den ene nyre, hvis den tilbageværende, raske nyre kan dække kroppens behov. Du kan leve normalt og behøver ikke tage særlige hensyn, hvis du kun har en nyre. Nyrebevarende operation (partiel nefrektomi) Er knuden lille, kan man nogle gange operere den syge del af nyren væk. Det kræver dog, at knuden ikke sidder for tæt på nyrens blodkar og urinleder. I nogle få tilfælde kan en lille knude fjernes med varme eller ved frysning, som kan ødelægge kræftcellerne. Kikkertoperation eller åben operation Operationen foregår oftest som kikkertoperation, men den kan også foregå som en åben operation. Ved operationen vil lægen ofte kunne se, om knuden er vokset uden for nyren. I nogle tilfælde vil man også HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 7

10 kunne se, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller de omgivende organer (se side 12-14). Hvis det ikke er muligt under operationen at se, om kræften har spredt sig, vil du få foretaget en CT-scanning. Kikkertoperation Ved en kikkertoperation opererer lægen med instrumenter, der stikkes ind gennem cirka 1 cm store snit i huden. Som regel får man 3 til 5 snit. Til sidst fjernes nyren via et lille snit i huden på cirka 5-8 cm. Pakkeforløb på kræftområdet Nyrekræftpatienter bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på 8 NYREKRÆFT

11 Kikkertoperationen kan udføres på to måder: Som en laparoskopisk operation eller som en robotoperation. Ved den laparoskopiske operation styrer lægen selv de instrumenter, han bruger under operationen. Ved en robotoperation styrer lægen en robot, der styrer instrumenterne. De to måder at operere på giver det samme resultat i sidste ende. Efter operationen Du er som regel ude af sengen på selve operationsdagen. Du bliver udskrevet 2-3 dage efter operationen. Du vil være væsentligt mindre belastet af kikkertoperationen end af den åbne operation, fordi operations såret er mindre. Derfor er behovet for sygemelding også kortere. De fleste føler sig dog først klar til at gå på arbejde igen efter 4-6 uger. Åben operation Ved en åben operation fjernes nyren gennem et større snit i huden. Hvis knuden er meget stor, eller hvis kræften er vokset ud i blodkarrene omkring nyren, er det nødvendigt med en åben operation. Cirka 5-10 pct. af kikkertoperationerne ændres under operationen til en åben operation. Det sker især for patienter, der tidligere er blevet opereret i bughulen. Tidligere operationer kan nemlig have medført sammenvoksninger, der gør det svært at gennemføre en kikkertoperation. Efter operationen For at mindske risikoen for komplikationer, vil personalet hjælpe dig med at komme ud af sengen på selve operationsdagen. Du er som regel indlagt i 3-4 dage efter en åben operation. Derefter er de fleste sygemeldt 5-7 uger. Det afhænger af, hvor belastet du er af operationen, og hvor fysisk krævende arbejde du har. Du må ikke løfte tunge ting de første 6-8 uger efter operationen, da det belaster såret og kan medføre brok i såret. Det er vigtigt at forsøge at genoptræne sig selv, f.eks. ved at gå ture. Den fjernede nyre sendes til undersøgelse i mikroskop. Det tager ca. 1 uge, før der er svar. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 9

12 Bivirkninger efter operation De fleste patienter har moderate smerter efter operationen, men smerterne kan lindres med medicin. De fleste er også trætte i nogle måneder efter. Patienter, der er svækkede, overvægtige eller har et stort alkoholforbrug, har generelt større risiko for komplikationer efter operationen. Tarmen kan gå midlertidigt i stå efter operationen. Det betyder, at din afføring bliver hård, og du får forstoppelse. Tarmen begynder dog at fungere igen efter få dage. Hvis du kun har én nyre Hvis du kun har én nyre, eller den anden nyre fungerer dårligt, vil lægerne vurdere, om det er teknisk muligt at fjerne knuden uden at beskadige nyren. Hvis man er nødt til at fjerne nyren, så du ingen nyre har, skal blodet renses ved dialyse. Det er dog meget sjældent nødvendigt. Rygning og alkohol mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen ved at holde op med at ryge og ved at overholde genstandsgrænserne. Også overvægt øger risikoen for komplikationer, både under og efter operationen. Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold genstandsgrænserne (lavrisikogrænserne) Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen. Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen Læs mere på side NYREKRÆFT

13 Hvis sygdommen har spredt sig Kræften kan sprede sig til andre steder i kroppen oftest til lunger, lever eller knogler. Det kaldes metastaser. Hvis der f.eks. er en enkelt metastase i den ene lunge, er det ofte muligt at fjerne metastasen ved operation. Kun få bliver sygdomsfrie i længere tid, hvis sygdommen har spredt sig i kroppen. I de seneste år er der dog kommet nye behandlinger, som kan holde sygdommen nede. Hos nogle patienter udvikler sygdommen sig meget langsomt, og de kan leve i flere år, selvom sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen. Hvis kræften ikke kan fjernes ved operation eller har spredt sig til andre organer, kan behandling med proteinkinasehæmmere eller immunbehandling komme på tale. Hvilken behandling, du tilbydes, afhænger af, hvor kræften sidder i din krop, og hvordan dit helbred i øvrigt er. HVIS SYGDOMMEN HAR SPREDT SIG 11

14 Behandling med proteinkinasehæmmere De fleste patienter med spredt sygdom tilbydes behandling med protein - kinasehæmmere. Du kan også blive tilbudt behandlingen, hvis du ikke er egnet til immunbehandling (se nedenfor), eller hvis den ikke længere virker på sygdommen. Proteinkinasehæmmere kan ikke helbrede nyrekræft. Men behandlingen kan bremse sygdommen og forlænge overlevelsen i 6-18 måneder, måske endda længere. Proteinkinasehæmmere virker ved at blokere de stoffer, der får kræftcellerne til at vokse og sprede sig. Behandlingen består af 1-4 tabletter dagligt. Enkelte behandlinger gives som en indsprøjtning, Du får behandlingen så længe, den virker, og du ikke har for mange bivirkninger. Du går til kontrol hver 3. eller 4. måned. Ved kontrolbesøgene undersøger lægerne ved hjælp af en CT-scanning og blodprøver, hvordan behandlingen virker. Bivirkninger ved behandling med proteinkinasehæmmere Behandlingen har en del bivirkninger. De kan variere fra moderate til så kraftige, at behandlingen må stoppes. For mange patienter kan det være svært at arbejde fuld tid. Bivirkningerne er dog oftest mindre belastende end ved immunbehandling. De hyppigste bivirkninger er hududslæt, problemer med mave-tarm-systemet og forhøjet blodtryk. Et beskedent hårtab kan også forekomme. Immunbehandling I sjældne tilfælde bliver metastaser mindre af sig selv efter bortoperation af nyren og uden yderligere behandling. Man mener, det skyldes, at kroppens immunforsvar bekæmper sygdommen. Hvis sygdommen har spredt sig, og du ellers er i en god helbredstilstand, kan lægerne vælge at behandle dig med stoffer, der stimulerer kroppens eget immunsystem til at ødelægge kræftcellerne. Immunbehandling med stofferne Interleukin og Interferon giver rigtigt gode resultater hos nogle patienter. Immunbehandling er den eneste nuværende behandling, der kan helbrede nyrekræft, der har spredt sig. Det sker for 8-9 pct. af de behandlede patienter. Mange har betydelige bivirkninger af immunbehandlingen. De to stoffer Interleukin og Interferon kaldes også cytokiner. 12 NYREKRÆFT

15 Ca pct. af patienterne med spredt sygdom er egnede til denne behandling. Du vil som regel få de to stoffer i kombination som indsprøjtning under huden. Behandlingen gives i op til 6 måneder, alt efter om den virker. Behandlingen foregår på urologisk afdeling på Rigshospitalet og på de onkologiske afdelinger på Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Herlev Hospital. Bivirkninger ved immunbehandling Bivirkningerne afhænger af dosis og kan være alvorlige. Oftest er der tale om symptomer, der minder om influenza, træthed, manglende energi, kvalme, opkastninger og manglende appetit. Der kan opstå andre bivirkninger, blandt andet depression, midlertidigt hårtab, midlertidig eller varig nedsat evne til at få børn samt midlertidig påvirkning af hjerte og blodtryk. De fleste bivirkninger forsvinder, når behandlingen er slut. Man forsker i at finde nye kombinationer med immunbehandling i håb om at øge effektiviteten og/eller mindske bivirkningerne. Operation af metastaser Hvis der er tale om enkelte metastaser, vil de blive opereret væk, hvis det er muligt. Operation er den sikreste måde at fjerne en metastase på. Hvis der er for mange metastaser, eller det er for farligt at operere dem væk, bliver du i stedet tilbudt kemo- og/eller strålebehandling. Hvis sygdommen vender tilbage i form af en enkelt metastase, vil lægerne operere metastasen væk, hvis det er muligt. Lokal strålebehandling Hvis der er tale om enkelte metastaser, der ikke kan opereres væk, kan lokal strålebehandling være en mulighed. Du vil få en enkelt eller få behandlinger med en ret høj dosis, der er rettet mod metastaserne. Denne type strålebehandling bruges f.eks. til at behandle metastaser i hjernen, hvis der kun er tale om 1 eller 2 metastaser. Behandlingen kan også bruges, hvis der er metastaser andre steder end i hjernen. HVIS SYGDOMMEN HAR SPREDT SIG 13

16 Lindrende strålebehandling Strålebehandling kan bruges til at lindre symptomer især til at lindre smerter, der skyldes knoglemetastaser. Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Behandlingen gives som regel 1 gang dagligt i 1-3 uger. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Du bliver ikke indlagt under behandlingen. Nye behandlinger Der udvikles stadig nye typer behandling af nyrekræft og metastaser, som synes at give gode resultater. F.eks. frysebehandling (kryobehandling) og varmebehandling (radiofrekvensbehandling). Der er tale om forholdsvis skånsomme behandlinger. Læs mere på Tal med det personale, der giver dig behandlingen Personalet står altid klar med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne. 14 NYREKRÆFT

17 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Forsøgsbehandling med dendritcelle-vaccination Immunforsvaret kan til en vis grad hæmme udviklingen af nyrekræft. Derfor forskes der i at stimulere immunforsvaret til at angribe nyrekræften ved hjælp af de såkaldte dendritceller. Disse celler tages fra dit blod og bringes til at reagere mod kræftcellerne i reagensglas. Når vaccinen er færdig, gives den som en indsprøjtning i låret. Der er tale om forsøgsbehandling, der foregår på Herlev Hospital i København. Behandlingen tilbydes typisk til patienter med udbredt sygdom, når anden behandling er forsøgt. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 15

18 Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen kan rådgive din behandlende læge om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også second opinion -ordningen. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på 16 NYREKRÆFT

19 Alternativ behandling Alternativ behandling er en behandlingsform, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 17

20 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. Efter en nyreoperation er der faktisk ingen senfølger. Dog kan der efter den åbne operation opstå brok (udposning) i arret og slap mavemuskulatur under operationssåret. Det skyldes, at nerverne til musklerne er blevet skadet ved operationen og derfor ikke længere aktiverer musklerne. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og RehabiliteringsCenter Dallund tilbyder. Se side 28. Kontrol De første 5 år efter operationen vil du oftest blive tilbudt kontrol på urologisk afdeling. Hvis du har fået medicinsk behandling, går du til kontrol på onkologisk afdeling eller urologisk afdeling. Hvis din sygdom ikke har spredt sig, vurderer lægerne, hvor stor risikoen er for tilbagefald af sygdommen. Risikoen inddeles i lav, mellem eller høj risiko for til- 18 NYREKRÆFT

21 bagefald. Dit kontrolforløb vil afhænge af, hvilken risikogruppe du er i. Lægerne vurderer din risiko ud fra undersøgelser af kræften i den fjernede nyre. Du bør være opmærksom på symptomer som f.eks. blod i urinen eller smerter. Det behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men det bør undersøges nærmere. Angsten for tilbagefald Selvom du er færdig med behandlingen, kan det være svært at lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med lægen om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakt til f.eks. samtalegrupper, se side 28. HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 19

22 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Nyrekræft er en alvorlig sygdom, og prognosen afhænger primært af, hvor tidligt i forløbet du får stillet diagnosen, og om alt kræftvæv kan fjernes ved operation. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med nyrekræft. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet, din alder og dit køn, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Samlet set lever 65 pct. et år eller mere, efter de har fået diagnosen. Chancen for at overleve nyrekræft i 5 år eller mere er omkring 50 pct. Hvis sygdommen har spredt sig, så du ikke kan blive opereret, vil den i de fleste tilfælde sprede sig yderligere i løbet af 1 til 2 år. De færreste har egentlige smerter, men svækkes langsomt. I nogle tilfælde udvikler sygdommen sig meget langsomt, og man kan leve i flere år, selvom der er metastaser i kroppen. Læs mere om tal og statistikker på 20 NYREKRÆFT

23 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at nyrekræft kan helbredes. Hvis det er tilfældet, vil du naturligvis fortsat blive tilbudt den støtte og behandling, der kan hjælpe dig, herunder lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Lindrende behandling Den lindrende behandling, der er bedst for dig, afhænger af dine symptomer. Hvis du har smerter, kan de ofte afhjælpes med smertebehandling. Ofte vil du få strålebehandling, f.eks. hvis du har smerter fra knogle metastaser. Hvis knuden trykker på dine urinveje eller tarme, kan enten operation eller en såkaldt stent (lille rør) skabe passage og dermed lindre symptomerne. Medicinsk behandling kan også lindre symptomerne og forlænge livet. HVIS KRÆFTEN IKKE KAN FJERNES? 21

24 Behandling af tilbagefald Hvis sygdommen vender tilbage kun ét sted i kroppen, vil du så vidt muligt blive opereret. Det afhænger af, hvor lang tid der går før tilbagefaldet, hvor i kroppen du får tilbagefald og hvor stort et område, der er ramt af sygdom. Hvis du ikke kan blive opereret, vil du blive tilbudt medicinsk behandling som beskrevet på side 11 eller få tilbudt lindrende behandling. Den lindrende behandling kan bremse sygdommen i en periode. 22 NYREKRÆFT

25 Hvad kan jeg selv gøre? En kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden og øvelser om kost, søvn, bevægelse og tanker. Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. De kan også drikke energidrikke, der kan fås i håndkøb eller på recept. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på HVAD KAN JEG SELV GØRE? 23

26 Ryger du? Ryger du, og har du nyrekræft, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Hjælp til rygestop? Det kan være svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf eller på Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Derfor er det en god ide at holde op med at ryge inden opera tionen. Du bør desuden være varsom med alkohol og overholde Sundhedsstyrelsens genstands grænser (se side 25). Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger. Men det er bedst slet ikke at begynde igen. Det også vigtigt at overholde genstandsgrænserne. Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold genstandsgrænserne (lavrisikogrænserne) Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før opera tionen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen. Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen 24 NYREKRÆFT

27 Drikker du for meget? Personer, der normalt drikker mere end 4 genstande dagligt, har større risiko for komplikationer ved operation, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er oftere indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at begrænse alkoholforbruget, dvs. overholde Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din egen læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning på eller ringe til HOPE Alkohol på tlf , der tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. Vejer du for meget? Det er sværere at operere overvægtige personer, og overvægt øger risikoen for komplikationer under operationen. Overvægtige personer har desuden en øget risiko for at få komplikationer efter operationen, og de er ofte indlagt i længere tid end normalvægtige. Tal med din læge, om et vægttab er relevant for dig. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (lavrisikogrænser) Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed HVAD KAN JEG SELV GØRE? 25

28 Ordliste CT-scanning: En speciel røntgen- undersøgelse, hvor der tages en serie røntgenbilleder, der bearbejdes på en computer. CT-urografi: CT-scanning af nyrer og urinveje. Før undersøgelsen sprøjtes et kontraststof ind i en blodåre. Kontraststoffet bliver udskilt i nyrerne, som dermed kan ses på røntgenbilledet. Cytokiner: Stofferne Interleukin og Interferon, der bruges til immunbehandling, kaldes også cytokiner. Cytokiner er signalstoffer, der stimulerer immuncellerne i immunforsvaret. Dendritceller: En del af immunforsvaret. Dendritceller er budbringere af information om f.eks. bakterier og kræftceller. Dialyse: Behandling, der renser blodet for de affaldsstoffer, som normalt udskilles gennem nyrerne. Det kan foregå via en maskine (hæmodialyse) eller gennem bughulen (peritonealdialyse). Immunforsvar: Kroppens naturlige system til at bekæmpe infektioner og unormale celler. Lymfeknuder: Del af immunsystemet. Kræft kan sprede sig via lymfesystemet. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftknude kan danne nye knuder andre steder i kroppen. De kaldes metastaser. Metastaser er af samme type kræft som den oprindelige knude. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. MR-scanning: Undersøgelse, hvor patienten placeres i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan computeren omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. Proteinkinasehæmmere: Medicinsk behandling, der påvirker funktionen af bestemte stoffer i kroppen. Nefrektomi: Operation hvor hele nyren (radikal nefrektomi) eller en del af nyren (partiel nefrektomi) fjernes. Renalcellekarcinom: Den mest almindelige kræftform i nyrerne. Renografi: Undersøgelse af nyrefunktionen. Ved undersøgelsen sprøjter man et ufarligt radioaktivt stof ind i en blodåre. Stoffet koncentreres og udskilles i nyrerne, og lægerne kan derfor se og sammenligne, hvordan de to nyrer fungerer. Stent: Et lille rør, der kan sættes ind for at skabe passage, hvis knuden trykker på urinveje eller tarme. 26 NYREKRÆFT

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Operation ved hjælp af robot

Operation ved hjælp af robot Patientinformation Operation ved hjælp af robot Robotassisteret kikkertoperation for kræft i livmoderen Laparoskopi corpuscancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D I denne folder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere