Klinisk lederskab i sygeplejen

Transkript

1 Klinisk lederskab i sygeplejen Kommunikation Selvledelse Ansvar Koordinering Overblik Klinisk lederskab af borgerinvolveret patient forløb Samarbej de Udvikling Organisering Kvalitet Ressourcer Illustration af kliniske lederskab: Udarbejdet af lektorer på VIA sygeplejerskeuddannelsen i Århus og uddannelsesansvarlige ved AUH og Aarhus Kommune på baggrund af vedlagte referencer og professionserfaringer. 1

2 Dette dokument er udarbejdet af repræsentanter fra det kliniske og det teoretiske læringsrum i 2017 med henblik på at indkredse en fælles forståelse af begrebet klinisk lederskab. Dokumentet skal opfattes som et dynamisk redskab, der er under fortsat udvikling. Dokumentet forventes inddraget som støtte for klinisk uddannelse og teoretisk undervisning. Følgende personer har medvirket i udarbejdelsen af materialet: Karen Møller Lektor Sygeplejerskeuddannelsen Århus VIA / [email protected]. Gitte Odderup Uddannelseskoordinator Aarhus Kommune / [email protected]. Malene Holmgaard Møller Uddannelsesansvarlig Århus kommune /[email protected]. Jytte Troldborg Uddannelsesansvarlig Aarhus Universitetshospital/ [email protected]. Lilian Gade Abrahamsen Uddannelsesansvarlig AUH Psykiatrien/[email protected] Tine Glasscock Lektor Sygeplejerskeuddannelsen Århus VIA/[email protected]. Cathrine Sand Lektor ph.d. Sygeplejerskeuddannelsen Århus VIA /[email protected] Kommissoriet for gruppens arbejde: At komme med forslag til en fælles forståelse af begrebet klinisk lederskab. At reflektere selvstændigt sygeplejefagligt klinisk lederskab og delt klinisk lederskab med andre professioner. At komme med forslag til relevant pensum knyttet til begrebet klinisk lederskab, der kan inddrages i undervisning. At komme med forslag til en undervisningsmæssig sekvensering og niveaustigning i arbejdet med begrebet klinisk lederskab i de forskellige semestre og på tværs af teoretisk og klinisk undervisning. Klinisk lederskab en forståelse af begrebet Klinisk lederskab er et nyt begreb i sygeplejerskeuddannelsens curriculum fra Her er begrebet ikke defineret, hvilket har påkaldt opmærksomhed på at få indkredset en forståelse af begrebet i det teoretiske og kliniske læringsrum. Begrebet klinisk lederskab er bl.a. defineret af Marit Kirkevold som følger: 2

3 Klinisk lederskap: kompetanse til å veilede andre, organisere og prioritere arbejdsopgaver og bruke pleieteamets samlede ressurser og kompetanse best mulig for å møte pasientenes behov (Kirkevold 2012, s.9) Avansert klinisk lederskap: kvalifikasjoner til å ivareta selvstendige kliniske lederopgaver i forhold til helsevurdering, diagnostisering, behandling og opfølgning av pasienter og lede andre i deres kliniske arbejde (Kirkevold 2012, s.10) Gruppens forståelse af begrebet klinisk lederskab Følgende er gruppens indkredsning og forståelser af begrebet klinisk lederskab, hvilket er bredt inspireret af professionserfaringer og litteratur, se vedlagte referenceliste. Klinisk lederskab forstås som ledelse i borger-/patientforløb fra første kontakt med sundhedsvæsnet til ophør af kontakten, med afsæt i patientens mål, behov og livssituation før, under og efter kontakten. Klinisk lederskab er patient/borgerorienteret og skal ses i et dialektisk samspil med klinisk beslutningstagning. Klinisk lederskab indebærer indsigt i og overblik over såvel individ- som institutions- og samfundsniveau, hvilket forudsætter at der samarbejdes såvel tværprofessionelt som tværsektorielt. Lederskabet kræver, at man kritisk forholder sig til patient-/borgerforløbet med henblik på fortsat udvikling af klinisk sygepleje. Klinisk lederskab rummer elementer som fremgår af forsidens illustration. Progression i klinisk lederskab ved sygeplejerskeuddannelsen i Århus I løbet af uddannelsen er der tiltagende fokus på klinisk lederskab i professionspraksis, progredierende fra et mikroniveau, over et mesoniveau til et makroniveau: Mikroniveau er det kliniske lederskab i patient/borgerforløb såvel mono som tværprofessionelt, på individ niveau. Mesoniveau er det klinisk lederskab i patient/borgerforløb såvel mono- som tværprofessionelt, på det institutionelle niveau. Makroniveau er det kliniske lederskab i patient/borgerforløb såvel mono- som tværprofessionelt, på det samfundspolitiske niveau. 3

4 Figur der illustrer de 3 niveauer i klinisk lederskab Klinisk lederskab indgår som tema og læringsindhold såvel i den kliniske- som i den teoretiske undervisning, såvel monoprofessionelt som tværprofessionelt og tværsektorielt. Som det fremgår af skemaet herunder er patient-/borgerinvolvering et centralt udgangspunkt i klinisk lederskab. Skemaet er et forsøg på at indkredse den undervisningsmæssig sekvensering og niveaustigning i arbejdet med begrebet klinisk lederskab i de forskellige semestre i såvel klinisk som teoretisk og tværprofessionel undervisning. 4

5 Semes ter PATIENT/BORGER INVOLVERING OG FORLØB KLINISK UNDERVISNING TEORETISK UNDERVISNING KLINISK LEDERSKAB I TVÆRPROFESSIONALITET 1 Forståelse for patient/borgers forventning til sundhedsvæsenet. Patient/borgersygeplejerske relationen. Samarbejde med patient/borger, fx: Gøre erfaringer med sygeplejerskens rolle og position Tage ansvar for en konkret afgrænset opgave som fx mobilisering af patient. Sygeplejeprocessen. Patientperspektiver. Patientinddragelse. Professionel kommunikation Patientens forløb i sundhedsvæsnet. Klinisk beslutningstagning Egenomsorg. Forebyggelse og behandling. Fysiologiske behov Borgerkorps: hvad er det borgeren oplever som væsentligt og hvilke ønsker og forventninger har borgeren. 2 Forståelse for patient/borgers forventning til sundhedsvæsenet. Sammen med borger/patient formulere mål for sygeplejeforløbet. Koordinere dagligdagen og eget arbejde. Forstå sin rolle og position. Kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og funktion med fokus på anvendelse af forløbsmodeller i primær sektor, forløbsprogrammer for kronisk syge og pakkeforløb for akut syge. Indgå som en del af et team, et fællesskab om patient/borgerforløbet. Klinisk beslutningstagen på individniveau. Patientpræferencer. Pårørende perspektivet Komplekse sygdomstilstande og sundhedsudfordringer. Dokumentation. Velfærdsteknologi. Kende døgnrytme og organisering af pleje/ plejeform i den konkrete kliniske praksis. At være en del af et team. Planlægge og koordinere plejeopgaver selvledende i relation til tildelt(e) patient(er) på individniveau. 3 Klinisk lederskab i patientog borgerforløb. Kan forholde sig kritisk til egen indsats og forløbets kvalitet. Forstå og kritisk forholde sig til sin rolle og funktion. Kendskab til sundhedsvæsenets opbygning, funktion og kommunikationsveje. Inddrage samarbejdspartnere om udvalgte patienter/ borgere. Samarbejde monoprofessionelt, tværprofessionelt og tværsektorielt. Klinisk lederskab i relation til borgerens/patientens mål, behov og situation. Begreber i forhold til patient/borgerforløb: vision, værdier, relationel koordinering, delegering og samarbejde. Plejeformer, roller og ansvar. Tværprofessionelt samarbejde. Begreber i forhold til patient/borgerforløb: fælles klinisk lederskab og fælles klinisk beslutningstagen. 5

6 4 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle på tværs af sektorer. 5 Akut, kritisk og kompleks sygepleje samt undersøgende virksomhed. Herunder reflektere over samarbejde i patient /borgerforløb: Hvad er min rolle i forhold til dette, og hvad er andres rolle. Den studerende medvirker til at justere plejen, som udføres, og påbegynde ansvar for koordinering, prioritering og planlægning af det enkelte patient/borgerforløb på individ og institutionsniveau og reflekterer over samfundsniveauet og dets betydning. Forstå og kritisk forholde sig til sin rolle og funktion i sammenhæng med sundhedsvæsenets opbygning, funktion, systemer, herunder forløbsmodeller, pakkeforløb og forløbsmodeller. Blik for hele patientforløbet og refleksioner over det kliniske lederskab mhp. på kvaliteten af patient/borgerforløbet. Tænke flere elementer ind i medansvaret for at udføre, koordinere, prioritere og planlægge patient/borgerforløb for udvalgte patient/borgergrupper. Studerende arbejder nu på individ, institutionel, og begyndende samfundsniveau. Kompetencer til at kommunikere tydeligt, klart og præcist. Involvere sig i teamsamarbejde. Bevidst om ansvaret for patient/borgerinddragelse og patient/borgerforløbet. Blik for hele patientforløbet og refleksioner over det kliniske lederskab mhp. på kvaliteten af patient/borgerforløbet, patientsikkerhed og indrapporteringssystemet. Situationsbestemt kommunikation Samarbejde, relation og kommunikation. Børn og familie Borger/patientforløbet ses ind i både mikro- og makroniveau. Psykiatriske tilstande Mental sundhed. Social udsatte. Etik og religion. Innovation. Sundhedsteknologi. Psykologisk sårbarhed og psykologiske interventioner. Pædagogiske interventioner. Kvalitetsudvikling, Kvalitetsbegrebet, samt metoder til MTV og Audit. Implementering af forandringer. 6

7 Udviklingsperspektivet relateret til patient/borgerforløb i social- og sundhedsvæsenet. 6 Forståelse for patient/borgers vision for livet, og sammen med patient/borger og det tværprofessionelle team formulere mål for kontakt med sundhedssystemet. Selvstændigt kunne udføre klinisk lederskab relateret til patient/borgers forløb i social- og sundhedsvæsenet Forståelse for og kritisk forholde sig til ressourcer og ressourceforbrug relateret til patientforløbet. Forståelse for og kritisk forholde sig til egen rolle og funktion relateret til klinisk lederskab, herunder patient/borgerforløb. Viden om sundheds- og socialvæsenets opbygning, funktion og kommunikationsveje. Medvirke til klinisk lederskab i tiltagende øget komplekse patient/borgerforløb. Lede patient/borgerforløb. Have indsigt forud, under og efter forløbet i relation til overblik over, hvad der skal ske i det samlede patient /borgerforløb. Overlevere og indhente relevante og aktuelle data til planlægning, koordinering og samarbejde om forløbet for patienter /borgeres sikkerhed og kvalitet af pleje og behandling. Have selvstændigt ansvar, og være sig bevidst om begrundelser for handlinger. Bistå følgeskab med sygeplejerske om det komplette ansvar for patient/borgerforløb. Det avancerede kliniske lederskab i akutte og /eller komplekse situationer. Kommunikation i akutte situationer. Den integrerede sygeplejeetiske beslutningsmodel: DISB. Sundhedsteknologi. Selvledelse og delegering Være klar på egne styrker og begrænsninger i teamsamarbejdet, som udspilles i kritisk og komplekse situationer. Have viden om andre fagprofessioners viden samt den organisatoriske ramme. Handletvang og beredskab i forhold til den akutte/ og komplekse situation. Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. 7 Det valgfri element InterTværs: fælles praktisk klinisk ledelse i patient-/borgerforløb og fælles udviklingsinitiativer. 7

8 Referencer Boguslaw, J., Gittell, J.H. (2016) Relationel samskabelse og relationel velfærd: en værdibaseret tilgang til social trivsel. I: Kognition & pædagogik, Årg. 26, nr. 100, S Eduardo, C et.al (2014). Staff Nurse Clinical Leadership: A Concept Analysis. I: Nursing Forum - an independent voice for nursing. vol 50, nr,2 Eldrup, D.S.; Glasscock, T. (red.). (2014) At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde. Gads Forlag Ennis, G. ea. (2015) Clinical Leadership in Mental Health Nursing: The Importance of a Calm and confident Approach. I: Perspectives in psykiatric care. 51, p Gauld, R. (2017). Clinical leadership: What is it and how do we facilitate it? Journal of primary Health Care. Vol. 9, no. 1. p. 5-8 Grindel, C.G. (2016) Clinical Leadership: A call to action. Instructions for continuing nursing education. Medsurg nursing. vol 25, no 1 p.15 Haase, K. m.fl. (2016) Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Uddannelsesnyt nr.3, 27, p Kirkevold, M. (2012) Hvad er sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen. Sygeplejersken, nr. 6 Munksgaard, M.E. (2017) Klinisk sygeplejefaglig lederskab. I Tidsskriftet Uddannelsesnyt. nr.1,27. p.4-8 Namara, M. (2011). Boundary matters: clinical leadership and the distinctive disciplinary contribution of nursing to multidisciplinary care. Journal of Clinical Nursing, 20, p Rafnsøe-Møller, M. (2011) Etik, selvdannelse og selvledelse i sygepleje. I: Sundhedsfaglig ledelse. Red. /Lisbeth Uhrenfeldt; Erik Elgaard Sørensen p Pedersen, P. U. m.fl. (2017). Kvalitetsudvikling gennem klinisk lederskab p I: Pedersen, P.U., Fra forskning til praksis, Munksgaard. Willaing, I; Kjærgaard, J. (2001). Patientforløb i teoretisk og klinisk perspektiv. I: Kjærsgaard, J m.fl. (red) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, Munksgaard. kap.11 s Dokumentet kan tilgås på praktik.via.dk 8

9 BILAG: Elementer i klinisk lederskab herunder: Illustrationer på baggrund af brainstorm i gruppen om hvad vi mener klinisk lederskab indebærer, særlig relateret til udvalgte områder Elementer i klinisk lederskab (1): Illustrationer på baggrund af opsamlinger af brainstorm i gruppen om hvad vi mener klinisk lederskab indebærer, på udvalgte områder på baggrund af vedlagte referenceliste. Flere mindmap indsættes 9