Temamøde med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. 20. Februar 2018

Transkript

1 Temamøde med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige 20. Februar 2018

2 Program Kl : Velkomst og kort orientering v. Lise Kofoed Kl : Afvikling af kliniske prøver i 2016 v. Lise Kofoed Erfaringsudveksling og drøftelse i forhold til hvordan det er gået med afvikling af 3. og 6. semester prøverne med afgivelse af karakterer (25 minutter) Opsamling med hovedpointer fra drøftelserne (10 minutter) Kl : Pause med servering af kaffe og the Kl : Klinisk lederskab. Oplæg og erfaringsudveksling Oplæg om hvordan der arbejdes med klinisk lederskab på 5. semester eksempler fra Svendborg v. Janne B. Laugesen (15 minutter) Oplæg om hvordan der arbejdes med klinisk lederskab på 3. semester eksempler fra Odense v. Lise Kofoed og Lizzi Meyer Carlsen (15 minutter) Oplæg om klinisk lederskab v. Palle Larsen (30 minutter) Drøftelse og erfaringsudvekling i forhold til hvordan der i klinikken på de forskellige semestre (kan) arbejdes med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab (20 minutter) Opsamling med hovedpointer fra drøftelserne (10 minutter) KL : Afrunding og tak for i dag v. Lise Kofoed

3 Kort orientering Fortolkning af mødepligten på 3. og 6 semester Antallet af uger i semestrets klinikdel x 30 timer, men fratrukket 30 timer til prøveforløbet, som fordeles i tiden uden om prøveforløbet Eksempler 6. Semester er i foråret med 21 uger: 21x30 = 630 timers mødepligt samlet set Mødepligt i perioderne udenom eksamensdagene (6 dage): timer = 600 timer 6. Semester er i efteråret på 22 uger: 22x30 = 660 timers mødepligt samlet set Mødepligt i perioderne udenom eksamensdagene (6 dage): timer = 630 timer

4 Kort Orientering Fremadrettet afholdes der tre temamøder for kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige om året Temamøderne går på tværs af alle semestre På det første temamøde hvert år indsamles ønsker til emner på de kommende temamøder Ønsker til temaer kan i øvrigt sende til Janne Bryde Laugesen jbla5@ucl.dk Lise Kofoed likj@ucl.dk

5 Kliniske prøver - Erfaringsudveksling Opsamling fra drøftelserne fremgår af Notat fra Temamøde den 20. februar

6 3. Semester sygeplejerskeuddannelsen i Odense Klinisk lederskab

7 2 lektioner K1 med ledelse i et organisatorisk og tværprofessionelt perspektiv (Organisation og ledelse) Dialogbaseret undervisning. Formålet med disse to lektioner er at de studerende får indblik i og forståelse for den kompleksitet, der præger sundhedsvæsenets organisationer. Dette for at de får indsigt i deres rolle og ansvar ift. Ledelse og organisering af sygeplejen, herunder samarbejdet med ledelsen. Vi fokuserer derfor på nogle af de ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer som de studerende har mødt i klinisk praksis. I lektionerne tales begrebet klinisk lederskab ind i en kontekst der handler om: En måde at være professionel på Måder at kommunikere på Måder at være på i organisationer der forandrer sig Måder at agere på etisk og ud fra et værdigrundlag Måder at tage kliniske beslutninger på 3. semester selvledelse i forhold til at kunne træffe de rigtige beslutninger Konteksten er rammesat af udviklingstendenser i sundhedsvæsenet fx: Flere tværprofessionelle forløb (fx rehabilitering i kommunerne) Accelererede patientforløb Øget komorbiditet og kompleksitet

8 Litteratur (Organisation og ledelse) Litteratur Munck, Anne (2014). Ledelse.I: Eldrup, D. og Glasscock, T. red., At lede sygepleje. 1. udg., Kbh.: Gads Forlag, s Supplerende litteratur: Pedersen, P.U. et.al Fra forskning til praksis. Munksgaard, 1. udg. København. s Litteratur fra tidligere semestre Danielsen, M. og Lange, L. Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, partnere og struktur. I: Hjortbak, B. red Sundhedsvæsenet på tværs. 3. udg. Kbh.: Munksgaard, s Dalsted, R. J. (2014). Sygeplejerskens rolle i det tværprofessionelle patientforløb.i: Eldrup, D. S., Glascock, T. (red.). At lede sygepleje. 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag.

9 2 lektioner K2 med selvstændigt arbejde i grupper med fænomenet klinisk lederskab (Sygeplejefag) Den teoretiske ramme der tænkes klinisk lederskab på basissygeplejerskeniveau er: Chávez Eduardo C, &Yoder, Linda H (2014). Staff Nurse Clinical Leadership: A Concept Analysis. Nursing Forum Volume 50, No. 2, April-June Hvorfor denne tekst forventes læst før deltagelse i K2 aktivitet

10 2 K2 lektioner - Produktkrav 2 lektioner K2 uden underviser. Selvstændigt arbejde med fænomenet klinisk lederskab Holdet inddeles i 6 forudbestemte grupper og hver gruppe tildeles et af følgende fokusområder: At udføre klinisk lederskab i det monofaglige samarbejde, således at der sikres kvalitet i teamets pleje og behandling, til gavn for patientens sikkerhed. (og sygeplejegruppen fungere effektivt og opnår mål og oplever arbejdsglæde ) At udføre klinisk lederskab i det tværprofessionelle samarbejde, således at pt oplever sammenhæng og kvalitet i sin pleje og behandling. (sikre teamets aktivitet, team performance- koordinere opgaver og koordinere anvendte ressourcer) At udføre klinisk lederskab i samspil med patient/borger og dennes pårørende, således at de motiveres og inddrages i planlægning og udførelse af deres pleje og behandling. (identificere pts ressourcerift. pleje og behandling) Hver gruppe skal: 1. Udarbejde et eksempel på klinisk lederskab på basissygeplejerskeniveau ift. det tildelte fokusområde I arbejdet med klinisk lederskab i sygeplejen må I gerne lade jer inspirere af eksempler fra jeres kliniske praksis på 2. semester. Jeres eksempel kan være illustreret som fx et skuespil, et billede, en video, tegnefilm, en poster, pp.

11 K3. Litteratur og studiespørgsmål (Sygeplejefag) Forvent at du skal anvende to timer til at læse og besvare spørgsmålene. Chávez Eduardo C, &Yoder, Linda H (2014). Staff Nurse Clinical Leadership: A Concept Analysis. Nursing Forum Volume 50, No. 2, April-June For at fokusere din læsning og forberedelse til K2 aktivitet bedes du besvare følgende studiespørgsmål: Hvad siger artiklen om rollen som klinisk leder i pleje og behandlingsteam? Hvilken betydning har det if. artiklen, at basissygeplejersken udøver klinisk lederskab? Beskriv med egne ord din forståelse af Chavez og Yodas definition på Staff Nurse Clinical Leadership? Artiklen har fokus på emergent klinisk lederskab, hvorledes beskrives det? Hvad kendetegner ifølge artiklen en god basissygeplejerske som kan indtage den emergente lederrolle i plejegruppen? Hvilke betydning kan en klinisk leder have for kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser?

12 2 lektioner K2 Inspiration til det selvstændige arbejde med klinisk lederskab (Sygeplejefag) Inspiration til formidling/ præsentation af jeres arbejde: Søg på you tube- grafisk facilitering ved Mette Ullested. (videosekvenser a 2-3 minutter omkring anvendelse af tale -og tankeboble, mennesker og processer. facilitering/?gclid=cj0kcqiawp_ubrd7arisamie3xa2d7wacurb2cnz9aazn8wjru- Ni4NHfnKM80Z_UOByeuNog_wkO6kaAgeOEALw_wcB Inspiration til innovative metoder i jeres selvstændige arbejde: Følgende lettilgængelige øvelser kan være en støtte til at forstå klinisk lederskab og udfordre forståelsen af klinisk lederskab. Følgende øvelser er alle forholdsvis hurtige at lave. Fem gange hvorfor: En metode der kan identificere forskellige årsager til at klinisk lederskab kan være en udfordring for sygeplejersken. Interessentanalyse: Metoden er en målrettet brainstorm over spl s rolle i klinisk lederskab set ud fra alle interessenters perspektiv, vil give jer indsigt i relationerne mellem interessenterne, fordele og udfordringer ved at være klinisk leder. (interessenter kan være institutioner, monofaglige samarbejdspartnere, tværfaglige samarbejdspartnere og patienter/ borgere og deres pårørende). At være problemet: En metode der kan løfte jer ud over sygeplejerskens eget syn på sin rolle som klinisk leder. Den der er problemet kan vælge at være den patient/ borger fokusområdet handler om. De andre i gruppen stiller nu problemet en række spørgsmål De findes alle på følgende link

13 2 lektioner K1 med fremlæggelse af de studerendes eksempler på klinisk lederskab (5 minutter pr. gruppe) (Sygeplejefag) Dialogbaseret kvalificering af klinisk lederskab i sygeplejen ved underviser og medstuderende Efter hver gruppes fremlæggelse gives der peer og underviser feedback Feedback redskab: I hvilken grad lykkedes det gruppen at vise kliniske lederskab ift. det tildelte fokusområde. Hvad fungerede særligt godt i gruppens præsentation af deres tanker om klinisk lederskab? Hvorledes ser I at gruppen skabte øget kvalitet/ sikkerhed for patienten/ borgeren? Har I konkrete forslag til hvad gruppen kunne have gjort anderledes?

14 Klinisk lederskab: udvikling, kendetegn og konsekvenser Chavez, E.C. et al Clinical leadership: a concept analysis. Nursing forum vol. 50 nr. 2

15 5. SEMESTER - SVENDBORG

16 Palle Larsen RN, MScN, PHD Lektor UCL Svendborg Klinisk Lederskab

17

18 Leadership for health care in the 21st Century: A personal perspective Lederskab kan læres af alle Integritet Troværdighed Lærende organisation (Harold C Slavkin University of Southern California, Los Angeles, CA, USA, 2010)

19 Hvad er klinisk lederskab Journal of Healthcare Leadership The importance of clinical leadership in the hospital setting (Daly J, Jackson D, Mannix J, et al,) Perspectives on healthcare leader and leadership development (Scott E S) Udvalgte definitioner

20

21

22

23 Ministeriet for sundhed og forebyggel se

24

25 Klinisk Lederskab en forudsætning for kvalitetsudvi kling? Kompetencer Kommunikation Kvalitetsudvikling Kontinuitet Kerneydelser

26 Kompetencer Indsigt i egne kompetencer Evner at samarbejde mono og tværfagligt Evner at arbejde netværks-, kultur og relations dannende Rollemodel

27 Kommunika tion Adgang til viden Formidle på skrift og i tale Genkende, genbruge og genfinde data (Korrekt og nuanceret fagsprog) Være i stand til at forstå og anvende evidensbaseret viden

28 Er klorhexidin gluconate 0.12% mundskyllevæ ske farligt?

29 Kvalitetsudvi kling Sundhedsprofessionelle, der viser et effektivt lederskab, gør en reel forskel for folks sundhed ved at levere tjenester af høj kvalitet og ved at udvikle forbedringer af tjenester. Dette kræver, at sundhedsprofessionelle skal demonstrere kompetence i: 4.1 Sikring af patientsikkerhed 4.2 Kritisk evaluering 4.3 Tilskyndelse til forbedring og innovation 4.4 Fremme af transformation.

30 Tværfagligt samarbejde Lederskab viser sig ved at arbejde sammen med andre i teams og netværk for at levere og forbedre sundhedsydelser. Dette kræver, at den sundhedsprofessionelle skal demonstrere kompetence i: 2.1 Udvikling af netværk 2.2 Opbygning og vedligeholdelse af relationer 2.3 Tilskyndelse til nye tiltag 2.4 Arbejde i teams.

31 Den gode relation

32 Kontinuitet Journal Club Konferencer Monitorering

33 Kerneydelser Sundhedsprofessionelle viser lederskab ved at anvende evidensbaseret viden: Indsamling af information til at producere et evidensbaseret grundlag for at der kan foretages en Evidensbaseret klinisk beslutning, under hensyntagen til Patientens værdier og præferencer i den givne situation

34 Evidensbas eret praksis som grundlag for klinisk beslutning

35 Fagsprog og kerneyde lser

36 Ledelse Effektivt lederskab er fokuseret på succesen for den eller de organisationer, de arbejder i. Er bevidst om betydning af kompetenceudvikling hos personalet, samt om betydningen af at se sammenhængen mellem praksis og teori

37 Udvikling som grundlag for udøvelse af Klinisk Lederskab

38 Nationale Strategier for udvikling af Klinisk Lederskab

39

40 De daglige krav i den ideelle verden

41 Fra A til B med den faste styrmand og leder- sikrer den højeste kvalitet??

42 Den virkelige verden! Hvem udøver klinisk lederskab?

43 Litteratur Pedersen PU, Larsen P, Håkonsen SJ, et al. Fra Forskning til Praksis. København: Munksgaard, Daly John, Jackson Debra, Mannix Judy, et al. The importance of clinical leadership in the hospital setting. Journal of Healthcare Leadership 2014; 6: Scott E S. Perspectives on healthcare and leadership development. Journal of Healthcare Leadership 2010; 2: Cook MJ. The attributes of effective clinical nurse leaders. Nurs Stand 2001; 15: /09/10. DOI: /ns c3027. Miller S. Feasibility study: development and delivery of a clinical leadership program. The Quarterly, The Royal College of Australian Medical Administrators Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet København Swanwick T and McKimm J. ABC of Clinical Leadership, 2nd Edition Clinical Leadership Framework. NHS 2011.

44 Tak for opmærksomhe den